Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 245
Offentligt
2875876_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. maj 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Clara Folmer Middelboe
2024-06490
3308384
UDKAST
Bekendtgørelse om ophold i varetægt
(varetægtsbekendtgørelsen)
I medfør af § 772, stk. 2, 2. pkt., § 776 og § 776 a, stk. 2, i lov om rettens
pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024, fastsættes:
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for varetægtsarrestanter, der
er anbragt i varetægtsfængsel (arresthus).
Stk.
2.
Bekendtgørelsen
finder
endvidere
anvendelse
varetægtsarrestanter, som efter reglerne i kapitel 7 midlertidigt overføres til
Herstedvester Fængsel.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder med de fornødne fravigelser tillige
anvendelse på andre personer, der er anbragt i varetægtsfængsel, medmindre
anbringelsen er sket til udståelse af straf, til afsoning af tvangsbøde eller
underholdsbidrag eller til forvaring som vidne eller lignende efter
retsplejelovens regler.
§ 2.
Direktoratet for Kriminalforsorgen under Justitsministeriet varetager
den centrale ledelse af gennemførelsen af ophold i varetægtsfængsel. Dette
gælder dog kun med de begrænsninger, der følger af
1) rettens mulighed for at træffe bestemmelse om isolation, jf. § 4 i denne
bekendtgørelse, og
Side 1/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
2) politiets
mulighed
for
at
fastsætte
begrænsninger
i
varetægtsarrestantens rettigheder, jf. § 5 i denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Under Direktoratet for Kriminalforsorgen er der fire
kriminalforsorgsområder, jf. bekendtgørelse om kriminalforsorgsområder
under Direktoratet for Kriminalforsorgen.
§ 3.
Efter retsplejelovens § 770, stk. 1, er en varetægtsarrestant alene
undergivet de indskrænkninger, som er nødvendige til sikring af
varetægtsfængslingens øjemed eller opretholdelse af orden og sikkerhed i
varetægtsfængslet.
§ 4.
Retten kan efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 770 a-e
bestemme, at en varetægtsarrestant af hensyn til varetægtsfængslingens
øjemed skal holdes isoleret.
§ 5.
Politiet kan efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 771-773 under
nogle nærmere angivne betingelser
1) modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg eller forlange,
at besøg finder sted under kontrol,
2) gennemse og med rettens godkendelse tilbageholde breve til og fra
varetægtsarrestanten, og
3) foretage andre begrænsninger i en varetægtsarrestants rettigheder.
§ 6.
Efter retsplejelovens § 774 må hverken institutionens personale eller
andre benyttes til at udforske varetægtsarrestanten.
Kapitel 2
Erstatning for ulykkestilfælde
§ 7.
Varetægtsarrestanter i kriminalforsorgens institutioner ydes
erstatning for ulykkestilfælde m.v. efter reglerne i bekendtgørelse om
erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens institutioner og til
dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste for følger af
ulykkestilfælde m.v.
Afsnit II
Valg af varetægtsfængsel m.v.
Kapitel 3
Almindelige bestemmelser om anbringelse og overførsel
Side 2/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
§ 8.
Efter retsplejelovens § 770, stk. 2, 1. pkt., anbringes
varetægtsarrestanter i varetægtsfængsel (arresthus), så vidt muligt på det
sted, hvor straffesagen behandles.
Stk. 2.
Anbringelse i eller overførsel til andet varetægtsfængsel,
afsoningsinstitution, hospitalsinstitutioner m.v. uden for kriminalforsorgen
kan ske efter reglerne i kapitel 4-7 i denne bekendtgørelse.
§ 9.
Politiet skal, så vidt muligt inden overførsel iværksættes, underrettes
om enhver overførsel af varetægtsarrestanten. Er der tale om anbringelse
uden for arresthus efter retsplejelovens § 770, stk. 2, 2. pkt., skal politiet
underrettes snarest muligt og senest samtidig med, at overførslen finder sted.
Stk. 2.
Varetægtsarrestantens forsvarer skal, så vidt muligt inden
overførsel iværksættes, underrettes om enhver overførsel af
varetægtsarrestanten.
Kapitel 4
Anbringelse i eller overførsel til andet varetægtsfængsel end dér, hvor
straffesagen behandles
§ 10.
Anbringelse i eller overførsel til andet varetægtsfængsel end dér,
hvor straffesagen behandles, kan ske, hvis det begæres af politiet af hensyn
til efterforskningen, eller det er påkrævet af
1) pladsmæssige grunde,
2) sikkerhedsmæssige hensyn eller
3) andre særlige omstændigheder.
Stk. 2.
Afgørelse om overførsel efter stk. 1 træffes af
kriminalforsorgsområdet. Er der tale om overførsel til en institution
beliggende i et andet kriminalforsorgsområde, træffes afgørelsen om
overførsel
efter
forudgående
drøftelse
med
vedkommende
kriminalforsorgsområde.
Er
der
uenighed
mellem
de
to
kriminalforsorgsområder om, hvorvidt overførsel skal ske, afgøres sagen af
det kriminalforsorgsområde, som har rejst spørgsmålet om overførsel.
§ 11.
En varetægtsarrestant, der er anbragt i varetægtsfængsel, og som
efter en eventuel domfældelse kan forventes overført til fuldbyrdelse af
frihedsstraf i et andet nordisk land efter reglerne i Justitsministeriets
cirkulære nr. 220 af 16. december 1963 om samarbejde med Finland, Island,
Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., kan overføres til
Københavns Fængsler, når efterforskningen i straffesagen i det væsentlige
er tilendebragt.
Stk. 2.
Overførsel efter stk. 1 forudsætter samtykke fra
varetægtsarrestanten.
Stk. 3.
Afgørelse om overførsel efter stk. 1 træffes af
kriminalforsorgsområdet. Er der tale om overførsel fra et arresthus
Side 3/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
beliggende i et andet kriminalforsorgsområde, træffes afgørelsen af
vedkommende kriminalforsorgsområde efter forudgående drøftelse med
Kriminalforsorgen Hovedstaden. Er der uenighed mellem de to
kriminalforsorgsområder om, hvorvidt overførsel skal ske, afgøres sagen af
det kriminalforsorgsområde, som har rejst spørgsmålet om overførsel.
Kapitel 5
Anbringelse uden for varetægtsfængsel
§ 12.
Efter retsplejelovens § 770, stk. 2, 2. pkt., kan anbringelse af
varetægtsarrestanter uden for varetægtsfængsel ske af helbredsmæssige
grunde eller i medfør af retsplejelovens § 777.
Stk. 2.
Efter retsplejelovens § 777, stk. 1, kan en varetægtsarrestant
anbringes i en anstalt for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring,
eller i hospital m.v., jf. straffelovens §§ 68 og 69, hvis den pågældende selv,
anklagemyndigheden og kriminalforsorgsområdet samtykker heri. Hvis
helbredsmæssige hensyn eller hensynet til andres sikkerhed gør det
påkrævet, kan retten undtagelsesvis godkende en sådan anbringelse uden
arrestantens samtykke. I institutionen behandles den frivilligt overførte
varetægtsarrestant efter de regler, der gælder for personer, der er anbragt dér
i henhold til dom, mens den tvangsmæssigt overførte varetægtsarrestant
behandles efter reglerne om varetægtsarrestanter, i det omfang orden og
sikkerhed i institutionen gør det muligt. Arrestanten må dog ikke uden
rettens godkendelse forlade institutionen, bortset fra de tilfælde, der er
nævnt i retsplejelovens § 771, stk. 5.
Stk. 3.
En varetægtsarrestant, som er anbragt i afsoningsinstitution efter
retsplejelovens § 777, stk. 1, 2. pkt., har ikke arbejdspligt, men skal tilbydes
beskæftigelse.
§ 13.
Overførsel efter § 12, stk. 2, skal så vidt muligt ske til den
institution, hvor varetægtsarrestanten må antages at blive anbragt, hvis den
pågældende dømmes for den påsigtede kriminalitet.
§ 14.
Rejses der spørgsmål om anbringelse uden for varetægtsfængsel i
medfør af § 12, stk. 2, behandles spørgsmålet om overførsel under
iagttagelse af proceduren i retsplejelovens § 777, stk. 1, af
kriminalforsorgsområdet, jf. dog § 15.
§ 15.
Kriminalforsorgsområdet skal forelægge spørgsmålet om
overførsel for Direktoratet for Kriminalforsorgen i tilfælde, hvor
varetægtsarrestanten
1) ud fra de foreliggende oplysninger vurderes at have tilknytning til en
rocker- eller bandegruppering m.v.,
Side 4/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
2) ved en ikke-endelig dom er idømt straf af fængsel på livstid eller
forvaring, eller
3) er sigtet for, tiltalt for eller ved en ikke-endelig dom dømt for
overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 eller 13.
Stk. 2.
Ved forelæggelse for direktoratet finder § 16 tilsvarende
anvendelse.
§ 16.
Ved overførsel til afsoningsinstitution efter § 12, stk. 2, skal det
sikres, at det kriminalforsorgsområde, der anmodes om at modtage
varetægtsarrestanten, har oplysninger om indholdet af følgende materiale i
det omfang, det foreligger:
1) Personundersøgelse, jf. retsplejelovens § 808.
2) Udtalelser om tidligere ophold i afsoningsinstitution.
3) Udtalelser om forløbet af perioder under tilsyn.
4) Udtalelse fra det kriminalforsorgsområde, hvor varetægtsfængslet,
som den pågældende er indsat i, er beliggende.
5) Anklageskrift eller anden redegørelse for den påsigtede kriminalitet i
den straffesag, der har givet anledning til varetægtsfængsling.
Kapitel 6
Anbringelse i eller overførsel til Vestre Hospital
§ 17.
Anbringelse i eller overførsel til Vestre Hospital kan ske af
helbredsmæssige grunde, og hvis indlæggelse på almindeligt hospital er
betænkelig ud fra
1) sikkerhedshensyn,
2) hensynet til efterforskningen eller
3) varetægtsarrestantens forhold.
Stk. 2.
Anbringelse i eller overførsel til Vestre Hospital kan endvidere
ske, hvis varetægtsarrestanten ikke kan modtages på almindeligt hospital på
grund af pladsmangel.
§ 18.
Afgørelse om anbringelse i eller overførsel til Vestre Hospital efter
§ 17 træffes af kriminalforsorgsområdet. Er der tale om overførsel fra et
arresthus beliggende i et andet kriminalforsorgsområde, træffes afgørelsen
om overførsel af vedkommende kriminalforsorgsområde efter forudgående
drøftelse med Kriminalforsorgen Hovedstaden. Er der uenighed mellem
kriminalforsorgsområderne om, hvorvidt overførsel skal ske, afgøres sagen
af det kriminalforsorgsområde, som har rejst spørgsmålet om overførsel.
Stk. 2.
Kriminalforsorgsområdet sender motiveret indstilling bilagt en
erklæring fra den læge, der er tilknyttet kriminalforsorgsområdet, til
Kriminalforsorgen Hovedstaden. Hvis forholdene tilsiger øjeblikkelig
overførsel, forelægges sagen telefonisk for Kriminalforsorgen Hovedstaden,
Side 5/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
eventuelt efter drøftelse mellem fængselslægen (arresthuslægen) og den
ledende overlæge på Københavns Fængsler.
Stk. 3.
Når Kriminalforsorgen Hovedstaden har truffet afgørelse om
tilbageførsel fra Vestre Hospital, påhviler det kriminalforsorgsområdet, som
har truffet afgørelse om overførsel til Vestre Hospital, at sørge for, at
tilbageførslen sker snarest muligt.
Kapitel 7
Midlertidig overførsel til Herstedvester Fængsel
§ 19.
Midlertidig overførsel til Herstedvester Fængsel kan ske, hvis
varetægtsarrestanten
1) har behov for psykiatrisk assistance,
2) ikke kan indlægges på psykiatrisk hospital eller lignende,
3) samtykker i overførslen og
4) i den forbindelse erklærer sig indforstået med, at anbringelse i
fællesskab ved arbejde, undervisning og fritid forudsætter, at den
pågældende er indforstået med for så vidt angår besiddelse af kontante
penge at være undergivet de regler, der gælder for indsatte i lukkede
fængsler.
Stk. 2.
Hvis varetægtsarrestanten er isoleret i medfør af retsplejeloven,
kan overførsel efter stk. 1 kun ske med politiets samtykke.
Stk. 3.
Opholdet i Herstedvester Fængsel kan ikke benyttes til observation
til brug for straffesagens behandling.
§ 20.
Afgørelse om overførsel til Herstedvester Fængsel efter § 19 træffes
af kriminalforsorgsområdet. Er der tale om overførsel fra et arresthus
beliggende i et andet kriminalforsorgsområde, træffes afgørelsen om
overførsel, efter forudgående drøftelse med Kriminalforsorgen Sjælland. Er
der uenighed mellem kriminalforsorgsområderne om, hvorvidt overførsel
skal ske, afgøres sagen af det kriminalforsorgsområde, som har rejst
spørgsmålet om overførsel.
Stk. 2.
Kriminalforsorgsområdet sender motiveret indstilling, bilagt en
erklæring fra den læge, der er tilknyttet kriminalforsorgsområdet, til
Kriminalforsorgen Sjælland. Hvis forholdene tilsiger øjeblikkelig
overførsel, forelægges sagen telefonisk for Kriminalforsorgen Sjælland.
Stk. 3.
Når Kriminalforsorgen Sjælland har truffet afgørelse om
tilbageførsel fra fængslet, påhviler det kriminalforsorgsområdet, som har
truffet afgørelse om overførsel til Herstedvester Fængsel, at sørge for, at
tilbageførslen sker snarest muligt.
Afsnit III
Side 6/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
Varetægtsarrestanters rettigheder og pligter under opholdet i
institutionen
Kapitel 8
Vejledning og planlægning
§ 21.
En varetægtsarrestant skal snarest efter at være anbragt i
institutionen vejledes om sine rettigheder, pligter og øvrige forhold under
opholdet i varetægtsfængsel.
Kapitel 9
Anvisninger
§ 22.
En varetægtsarrestant skal efterkomme de anvisninger, som gives
af institutionens personale i forbindelse med varetagelsen af institutionens
opgaver, jf. straffuldbyrdelseslovens § 32.
Kapitel 10
Fællesskab
§ 23.
En varetægtsarrestant, som ikke er isoleret i medfør af
retsplejeloven, skal så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre
indsatte efter reglerne i bekendtgørelse om indsattes adgang til fællesskab
m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner
(fællesskabsbekendtgørelsen).
Kapitel 11
Medindflydelse
§ 24.
Varetægtsarrestanter, som ikke er isolerede i medfør af
retsplejeloven, skal have mulighed for at øve indflydelse på deres tilværelse
i institutionen gennem valgte talsmænd efter reglerne i bekendtgørelse om
gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens
institutioner (talsmandsbekendtgørelsen).
Kapitel 12
Deltagelse i gudstjeneste m.v.
§ 25.
En varetægtsarrestant, som ikke er isoleret i medfør af
retsplejeloven, har ret til at deltage i gudstjenester, der afholdes i
institutionen. Såfremt ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det
påkrævet, kan kriminalforsorgsområdet dog nægte bestemte
Side 7/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
varetægtsarrestanter adgang til at deltage i gudstjenester og begrænse
antallet af deltagere. Hvis det besluttes at begrænse antallet af deltagere, skal
de pågældende varetægtsarrestanter så vidt muligt i stedet have adgang til
at overvære gudstjenesten via elektroniske medier.
Stk. 2.
En varetægtsarrestant har ret til samtale med en præst eller
lignende fra sit trossamfund, medmindre politiet af hensyn til
varetægtsfængslingens øjemed modsætter sig det.
Kapitel 13
Egne genstande og penge
§ 26.
En varetægtsarrestant har ret til at medtage, besidde og råde over
egne genstande m.v. og penge i institutionen efter reglerne i bekendtgørelse
om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande og
penge i kriminalforsorgens institutioner (genstandsbekendtgørelsen).
Kapitel 14
Udgivelse af blad
§ 27.
Varetægtsarrestanter har ret til at udgive blade efter reglerne i
bekendtgørelse om indsattes udgivelse af blad i kriminalforsorgens
institutioner.
Kapitel 15
Arbejde og uddannelse m.v.
§ 28.
En varetægtsarrestant har ikke beskæftigelsespligt, men skal
tilbydes beskæftigelse efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelse m.v.
af
indsatte
i
kriminalforsorgens
institutioner
(beskæftigelsesbekendtgørelsen).
Kapitel 16
Fritiden
§ 29.
En varetægtsarrestant skal i videst muligt omfang selv varetage
praktiske opgaver vedrørende sine forhold, herunder fx rengøring af eget
opholdsrum og vask af eget tøj.
Stk. 2.
Kriminalforsorgsområdet skal så vidt muligt tilbyde
varetægtsarrestanter aktiviteter i fritiden.
Stk. 3.
En varetægtsarrestant har ret til dagligt at tilbringe mindst én time
i fri luft, medmindre dette vil være uforeneligt med institutionens
varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn, eller varetægtsarrestanten er
Side 8/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
anbragt i sikringscelle efter retsplejelovens § 775, stk. 4, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 66.
Kapitel 17
Forsorgsmæssig bistand
§ 30.
Kriminalforsorgsområdet
skal
vejlede
og
bistå
en
varetægtsarrestant for at begrænse de erhvervsmæssige, sociale og
personlige ulemper, der følger af varetægtsopholdet.
Stk. 2.
Kriminalforsorgsområdet skal i forbindelse med sin virksomhed
efter stk. 1 formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der
efter anden lovgivning kan yde bistand.
Kapitel 18
Sundhedsmæssig bistand
§ 31.
En varetægtsarrestant har ret til lægebehandling, herunder tilkald af
egen læge, og anden sundhedsmæssig bistand efter reglerne i
bekendtgørelse om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens
institutioner.
Kapitel 19
Behandling
§ 32.
En varetægtsarrestant har ret til vederlagsfri social behandling mod
stofmisbrug, medmindre afgørende sikkerheds- eller ordensmæssige
forhold taler imod, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
En varetægtsarrestant, som har gennemført motivations- og
forbehandling, tilbydes primærbehandling.
Stk. 3.
Social behandling mod stofmisbrug kan variere i form og
intensitet, og de givne bygnings- og sikkerhedsmæssige rammer i
arresthuset vil kunne have betydning for og eventuelt begrænse indholdet af
behandlingen.
Stk. 4.
Udlændinge, som er varetægtsfængslet efter hjemrejselovens §§
14 eller 15, har ikke ret til vederlagsfri social behandling mod stofmisbrug,
medmindre særlige forhold taler herfor, herunder hvis der er udsigt til, at
den pågældende skal være varetægtsfængslet i lang tid, og konkrete grunde
i form af f.eks. hensynet til den pågældendes helbred samtidig tilsiger social
behandling mod stofmisbrug. Tilsvarende gælder for udlændinge, der er
frihedsberøvet efter hjemrejselovens § 16 eller udlændingelovens § 36, og
hvis frihedsberøvelse opretholdes af retten i medfør af udlændingelovens §
37.
Side 9/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
Stk. 5.
Social behandling mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes
senest 14 dage efter, at den pågældende har fremsat begæring herom over
for kriminalforsorgen.
Afsnit IV
Varetægtsarrestanters kontakt til samfundet uden for institutionen
Kapitel 20
Udgang
§ 33.
Efter retsplejelovens § 771, stk. 5, kan kriminalforsorgsområdet
med politiets samtykke give en varetægtsarrestant udgangstilladelse med
ledsager for et kortere tidsrum, når særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 2.
Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om afslag på
udgang efter stk. 1, skal der gøres notat om, at varetægtsarrestanten er
orienteret om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen
i de tilfælde, hvor dette fremgår af § 97, stk. 1, nr. 1, og om fristen for at
indgive klage, jf. 97, stk. 2.
§ 34.
Samtykke indhentes fra den politidirektør, der behandler
straffesagen.
Stk. 2.
I særligt hastende tilfælde kan politiets samtykke indhentes
telefonisk.
§ 35.
Afgørelse
om
tilladelse
til
udgang
træffes
af
kriminalforsorgsområdet. Ved afgørelsen skal risikoen for misbrug tages i
betragtning.
Stk. 2.
Det er i almindelighed en forudsætning for udgang, at
varetægtsarrestanten tilvejebringer fornøden dokumentation for de
omstændigheder, der begrunder udgangen.
§ 36.
Ved vurderingen af risikoen for misbrug skal det tillægges særlig
vægt, hvis varetægtsarrestanten
1) er sigtet eller tidligere dømt for farlig kriminalitet, herunder forsætlig
brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller
sædelighedsforbrydelse, berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller
trussel om vold eller i øvrigt lovovertrædelser af særlig grov eller
professionel karakter,
2) under opholdet er undveget eller har forsøgt herpå,
3) under opholdet har begået strafbart forhold,
4) under opholdet har misbrugt en tilladelse til udgang, eller
5) under et tidligere ophold i kriminalforsorgens institutioner har
foretaget handlinger som nævnt i nr. 2-4, uden at betingelserne for
uledsaget udgang senere blev fundet opfyldt.
Side 10/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
§ 37.
Udgang skal altid ske med ledsagelse, jf. § 33.
§ 38.
Udgang gives for et kortere tidsrum, jf. § 33. Udgang kan ikke gives
i længere tid, end formålet tilsiger, og må normalt ikke overstige 1 dag ud
over rejsetiden.
Stk. 2.
Er udgang undtagelsesvis givet for mere end 1 dag, skal
overnatning finde sted i varetægtsfængsel. Aftale herom skal forinden være
truffet med vedkommende kriminalforsorgsområde.
§ 39.
Udgifter til rejse, ophold og lommepenge afholdes af
varetægtsarrestanten.
Stk. 2.
Der kan ydes tilskud til dækning af rejseudgifter efter regler, der
fastsættes af Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Kapitel 21
Besøg m.v.
Retten til besøg m.v.
§ 40.
En varetægtsarrestant har med de begrænsninger, der følger af §§
42-45, ret til besøg, så ofte forholdene tillader det. En varetægtsarrestant har
altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer, jf. retsplejelovens § 771, stk.
1, sidste pkt.
Stk. 2.
Der skal gives varetægtsarrestanten mulighed for snarest muligt
efter indsættelsen at underrette sine nærmeste pårørende med henblik på at
modtage deres besøg efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 3.
Kriminalforsorgsområdet fastsætter regler om besøgenes
afvikling.
§ 41.
Besøgstiden må ikke være kortere end en halv time.
Længerevarende besøg skal tillades i det omfang, forholdene tillader det.
Stk. 2.
Varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse,
bør have tilladelse til udvidet besøg, jf. § 81.
Stk. 3.
Besøg af en varetægtsarrestants forsvarer og besøg til en
udenlandsk varetægtsarrestant af diplomatiske og konsulære repræsentanter
fra hjemlandet begrænser ikke tidsmæssigt muligheden for andre besøg.
Forbud mod besøg
§ 42.
Efter retsplejelovens § 771, stk. 1, kan politiet af hensyn til
varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten
modtager besøg. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets afslag på
besøg forelægges retten til afgørelse, jf. § 99.
Stk. 2.
Efter retsplejelovens § 771, stk. 2, kan politiet modsætte sig, at
varetægtsarrestanten modtager besøg, hvis varetægtsarrestantens forhold
Side 11/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse. Varetægtsarrestanten kan
kræve, at politiets afslag på besøg forelægges retten til afgørelse, jf. § 99.
Stk. 3.
Efter retsplejelovens § 771, stk. 3, kan politiet modsætte sig, at en
varetægtsarrestant, som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe
af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med
en anden gruppe af personer, og at der inden for den gruppe, som den
indsatte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt
skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af
deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller
er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, modtager besøg af
personer med tilknytning til den pågældende gruppe eller en anden
tilsvarende gruppe, medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende.
Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets afslag på besøg forelægges
retten til afgørelse, jf. § 99.
§ 43.
Kriminalforsorgsområdet kan forbyde besøg af bestemte personer,
og en meddelt besøgstilladelse kan inddrages, hvis dette i det enkelte
tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde.
Stk. 2.
Når en ansøgning om besøgstilladelse afslås, eller en
besøgstilladelse inddrages, skal der gøres notat om grunden hertil. Der skal
endvidere gøres notat om, at varetægtsarrestanten er orienteret om
muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde,
hvor dette fremgår af § 97, stk. 1, nr. 2, og om fristen for at indgive klage,
jf. § 97, stk. 2.
Overværet besøg
§ 44.
Efter retsplejelovens § 771, stk. 1, kan politiet af hensyn til
varetægtsfængslingens øjemed forlange, at besøg skal finde sted under
kontrol (overværet besøg). Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets krav
om kontrol forelægges retten til afgørelse, jf. § 99.
Stk. 2.
Efter retsplejelovens § 771, stk. 4, kan politiet forlange, at besøg
til en varetægtsarrestant, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller
koordinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står bag
omfattende og alvorlig kriminalitet, skal finde sted under kontrol,
medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets krav om kontrol forelægges
retten til afgørelse, jf. § 99.
§ 45.
Besøg gennemføres i almindelighed ikke under overværelse af
personale i institutionen. Hvis det i det enkelte tilfælde ud fra ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn findes påkrævet, kan kriminalforsorgsområdet
bestemme, at besøg skal gennemføres under overværelse af personale i
institutionen. Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om, at besøg
Side 12/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
skal gennemføres under overværelse af personale i institutionen, skal der
gøres notat om, at varetægtsarrestanten er orienteret om muligheden for at
klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 97, stk. 1, nr. 3, og om
fristen for at indgive klage, jf. § 97, stk. 2.
Stk. 2.
Ved besøg, der overværes af personale i institutionen, kan der
stilles krav om, at samtalen skal føres på et sprog, som den, der overværer
besøget, forstår. Hvis forholdene taler derfor, kan der anvendes tolk.
Afbrydelse af besøg
§ 46.
Besøg kan afbrydes, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet
af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Besøgstilladelse m.v.
§ 47.
Besøg kræver, at den besøgende indhenter forudgående tilladelse
fra kriminalforsorgsområdet til at besøge varetægtsarrestanten.
Stk. 2.
Reglen i stk. 1 kan fraviges, hvis omstændighederne i det enkelte
tilfælde taler derfor.
Stk. 3.
Inden tilladelse til at besøge en varetægtsarrestant meddeles, skal
der til brug for sagen almindeligvis indhentes oplysninger om ansøgeren i
Det centrale Kriminalregister.
Stk. 4.
Indhentelse af oplysninger fra Det centrale Kriminalregister efter
stk. 3 kan kun ske, hvis ansøgeren har afgivet skriftligt samtykke hertil.
Kriminalforsorgsområdet skal vejlede ansøgeren om, at det er en
forudsætning for at meddele besøgstilladelse, at den pågældende afgiver
samtykke til indhentelse af oplysninger fra Det centrale Kriminalregister.
§ 48.
Kriminalforsorgsområdet kan, under hensyn til forholdene i den
enkelte institution og i det omfang ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn
taler herfor, fastsætte begrænsninger med hensyn til antallet af personer, der
samtidig kan
1) være godkendte besøgende til en varetægtsarrestant, og
2) aflægge besøg hos varetægtsarrestanten.
§ 49.
Besøgslokalerne skal så vidt muligt være indrettet på en sådan
måde, at der skabes en naturlig og venlig besøgsatmosfære.
Medbragte genstande m.v.
§ 50.
Kriminalforsorgsområdet kan, under hensyn til forholdene i den
enkelte institution og i det omfang ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn
taler herfor, fastsætte begrænsninger for, hvilke genstande de besøgende må
medtage eller være i besiddelse af under besøget. Kriminalforsorgsområdet
kan herunder fastsætte bestemmelser om, at de besøgende ikke må
Side 13/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
medbringe genstande, som er vanskelige at undersøge, og andre genstande,
som det ikke er de indsatte tilladt at have i institutionen, jf. reglerne i
genstandsbekendtgørelsen og forskrifter udstedt efter denne.
Stk. 2.
Mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr samt tilbehør
m.v. hertil må ikke medbringes ved besøg, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Er den besøgende varetægtsarrestantens forsvarer, må denne i
forbindelse med besøget medbringe bærbar computer med en
skærmstørrelse på over 10". Det er en forudsætning, at computeren
fremvises og registreres, og at computeren er indstillet på flytilstand, således
at al trådløs kommunikation er deaktiveret.
Stk. 4.
Kriminalforsorgsområdet skal på forhånd orientere besøgende om,
hvad der ikke må medtages ved besøg.
§ 51.
Det er et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende lader
medbragte genstande undersøge og medbringer billedlegitimation.
Stk. 2.
Vilkåret om, at den besøgende medbringer billedlegitimation, kan
fraviges, hvis særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor.
Undersøgelse af besøgende
§ 52.
Det er et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende efter
kriminalforsorgsområdets anmodning lader sig undersøge efter reglerne
herom i bekendtgørelse om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår
fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner
(besøgsbekendtgørelsen).
Besøg af børn
§ 53.
Besøg af børn kan normalt kun finde sted under ledsagelse af en
voksen.
Stk. 2.
Besøg af børn kan normalt kun finde sted med samtykke fra
forældremyndighedens indehaver. I tilfælde, hvor forældrene har fælles
forældremyndighed, skal det i det enkelte tilfælde overvejes, om der skal
indhentes samtykke fra begge forældre.
Varetægtsarrestanters adgang til at have sit barn hos sig i
varetægtsfængslet
§ 54.
En varetægtsarrestant har ret til at have sit barn under 1 år hos sig i
varetægtsfængslet, hvis varetægtsarrestanten selv er i stand til at passe
barnet.
Stk. 2.
Hvis det er det bedste for barnet, og ganske særlige
omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor, kan en varetægtsarrestant
få tilladelse til at beholde barnet hos sig i institutionen i en begrænset
periode, efter barnet er fyldt 1 år.
Side 14/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
Stk. 3.
Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om afslag på at
have sit barn hos sig i varetægtsfængslet efter stk. 1 eller 2, skal der gøres
notat om, at varetægtsarrestanten er orienteret om muligheden for at klage
til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 97, stk. 1, nr. 4, og om fristen
for at indgive klage, jf. § 97, stk. 2.
§ 55.
Tilladelse til at have sit barn hos sig i institutionen forudsætter,
1) at varetægtsarrestanten har givet samtykke til, at der indhentes en
udtalelse fra de sociale myndigheder om, hvorvidt ophold i institutionen
er foreneligt med hensynet til barnet,
2) at de sociale myndigheder finder ophold i institutionen foreneligt med
hensynet til barnet, og
3) at der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, der giver grundlag for
at antage, at varetægtsarrestanten ikke selv kan passe barnet i
institutionen.
Stk. 2.
Tilladelse til at have sit barn hos sig i institutionen kan dog gives
uden indhentelse af udtalelse fra de sociale myndigheder, hvis
1) særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor,
2) der ikke foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at antage,
at varetægtsarrestanten ikke selv kan passe barnet i institutionen, og
3) varetægtsarrestanten forinden har afgivet samtykke til, at
kriminalforsorgsområdet underretter de sociale myndigheder om, at
barnet opholder sig hos varetægtsarrestanten i institutionen.
Varetægtsarrestanter med ringe kontakt til omverdenen
§ 56.
Det påhviler kriminalforsorgsområdet løbende at være opmærksom
på, om der er varetægtsarrestanter, som kun har ringe forbindelse med
omverdenen.
Stk. 2.
I forhold til varetægtsarrestanter, som kun har ringe forbindelse
med omverdenen, påhviler det kriminalforsorgsområdet at bidrage til, at
varetægtsarrestantens kontakt til omverdenen øges, så vidt det er muligt og
i det omfang, det ud fra sikkerheds- og ordensmæssige hensyn er forsvarligt.
§ 57.
For så vidt angår institutioner, som er tilknyttet en ordning med
besøgsvenner (faste besøgende), skal kriminalforsorgsområdet overveje, om
der kan formidles besøg af egnede personer som besøgsvenner til
varetægtsarrestanter, der kun har ringe forbindelse med omverdenen. Dette
gælder dog kun i det omfang, det er foreneligt med begrænsninger, som
politiet fastsætter efter retsplejelovens § 771, stk. 1-4.
§ 58.
Besøgsvennen skal godkendes
Godkendelse kan kun ske, når
af
kriminalforsorgsområdet.
Side 15/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
1) besøgsvennen skriftligt har erklæret sig indforstået med kun at
underrette kriminalforsorgsområdet om forhold, der kan have betydning
for varetægtsarrestanten, hvis denne er indforstået dermed,
2) besøgsvennen skriftligt har erklæret sig indforstået med ikke uden
kriminalforsorgsområdets
samtykke
at
modtage
noget
af
varetægtsarrestanten eller indlade sig med denne i forhold vedrørende
køb, salg, leje eller lignende, og
3) besøgsvennen har afgivet erklæring om tavshedspligt, jf. § 60, nr. 2.
§ 59.
Kriminalforsorgsområdet skal vejlede varetægtsarrestanten om, at
den faste besøgende ikke er omfattet af tavshedspligten i straffelovens § 152
og kun vil kunne pålægges tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som
kriminalforsorgsområdet udleverer til den besøgende efter § 60. Vejledning
herom skal ske, før besøgene iværksættes, og før der indhentes samtykke
efter § 60, nr. 1, til videregivelse af oplysninger til besøgsvennen.
§ 60.
Besøgsvennen
skal
have
fornødne
oplysninger
om
varetægtsarrestantens forhold. Udlevering af oplysninger til besøgsvennen
kan dog kun ske, hvis
1) varetægtsarrestanten skriftligt samtykker i udleveringen, og
2) kriminalforsorgsområdet efter forvaltningslovens § 27, stk. 6,
pålægger besøgsvennen tavshedspligt med hensyn til de fortrolige
oplysninger, der udleveres.
Kapitel 22
Brevveksling
Retten til brevveksling m.v.
§ 61.
En varetægtsarrestant har ret til at modtage og afsende breve med
de begrænsninger, der følger af §§ 62 og 63.
§ 62.
Efter retsplejelovens § 772, stk. 1, kan politiet gennemse brevene
inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere
eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for
efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i
varetægtsfængslet, eller hvis varetægtsarrestantens forhold gør det
nødvendigt for at forebygge undvigelse. Hvis politiet tilbageholder et brev,
skal spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks forelægges
retten til afgørelse, jf. § 100.
§ 63.
Kriminalforsorgsområdet åbner og lukker uden retskendelse breve
til og fra varetægtsarrestanter med henblik på at hindre ind- og udsmugling.
Dette kan dog fraviges, når det i det enkelte tilfælde skønnes forsvarligt ud
Side 16/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
fra sikkerheds- og ordenshensyn. Åbning og lukning sker i
varetægtsarrestantens påsyn bortset fra de tilfælde, der er omfattet af stk. 2.
Stk. 2.
Gennemlæsning af breve til og fra varetægtsarrestanten kan alene
ske, hvis dette af kriminalforsorgsområdet skønnes påkrævet af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn.
Stk. 3.
Et brev, som efter gennemlæsning af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn ikke bør afsendes eller udleveres, overgives til
politiet.
Stk. 4.
Når kriminalforsorgsområdet overgiver et brev til politiet efter stk.
3, finder retsplejelovens § 772, stk. 1, anvendelse.
§ 64.
Når der af kriminalforsorgsområdet efter § 63, stk. 2, træffes
afgørelse om gennemlæsning af et brev, uden at brevet efter § 63, stk. 3,
overgives til politiet, skal varetægtsarrestanten gøres bekendt med
afgørelsen om gennemlæsning. Orientering af varetægtsarrestanten kan dog
undlades i indtil 4 uger i det omfang, formålet med gennemlæsningen ellers
ville forspildes.
Stk. 2.
Der skal gøres notat om begrundelsen for afgørelsen og resultatet
af gennemlæsningen.
§ 65.
Varetægtsarrestanter afholder selv udgifterne til brevpapir,
konvolutter og porto, jf. dog § 71. Til varetægtsarrestanter, der hverken får
udbetalt selvforvaltningsbeløb, har indtægt ved eget arbejde eller modtager
offentlig ydelse til underhold, udleveres brevpapir og konvolutter af
kriminalforsorgsområdet.
Stk. 2.
Kriminalforsorgsområdet kan i øvrigt udlevere brevpapir og
konvolutter samt afholde portoudgiften, hvis særlige forhold taler derfor.
Stk.
3.
Brevpapir
og
konvolutter,
som
udleveres
af
kriminalforsorgsområdet, må ikke være forsynet med stempel eller mærke,
hvoraf det fremgår, at brevskriveren opholder sig i en institution under
kriminalforsorgen. Ved kriminalforsorgsområdets ekspedition af breve til
og fra varetægtsarrestanter skal der tages de fornødne diskretionshensyn.
Stk. 4.
Breve skal ekspederes uden ugrundet forsinkelse.
Varetægtsarrestanterne skal underrettes om tidspunktet for normal
postafsendelse. Når der er truffet afgørelse om, at gennemlæsning skal finde
sted, skal varetægtsarrestanten gøres opmærksom på, at meget omfattende
brevveksling kan medføre forsinkelse af postbesørgelsen.
Særlige regler om brevveksling med offentlige myndigheder m.v.
§ 66.
Efter retsplejelovens § 772, stk. 2, har en varetægtsarrestant ret til
ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren, justitsministeren,
direktøren for kriminalforsorgen og Folketingets Ombudsmand.
Stk. 2.
Udover de i stk. 1 nævnte tilfælde har en varetægtsarrestant ret til
ukontrolleret brevveksling med domstolene, Procesbevillingsnævnet,
Side 17/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
anklagemyndigheden
og
politiet,
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN's
Menneskerettighedskommission, FN's Torturkomité og direktøren for det
kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er anbragt.
Stk. 3.
Udover de i stk. 1 og 2 nævnte myndigheder m.v. har en
varetægtsarrestant ret til ukontrolleret brevveksling med andre offentlige
myndigheder og medlemmer af Folketinget.
Stk. 4.
En udenlandsk varetægtsarrestant har tillige ret til ukontrolleret
brevveksling med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter,
medmindre politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætter
sig det på grund af ganske særlige omstændigheder. Hvis politiet har fastsat
brevkontrol efter retsplejelovens § 772, stk. 1, sendes brevene gennem
politiet.
§ 67.
Breve til de myndigheder m.v., som er nævnt i § 66, stk. 1 og 2, må
ikke åbnes.
Stk. 2.
Breve fra de i stk. 1 nævnte myndigheder m.v. må ikke åbnes, hvis
det må anses for sikkert, at brevet hidrører fra den angivne afsender.
Eventuel åbning skal ske i varetægtsarrestantens påsyn.
§ 68.
Breve til de myndigheder m.v., der er nævnt i § 66, stk. 3 og 4,
afleveres til personalet i åben stand og lukkes i varetægtsarrestantens påsyn
efter kontrol af konvoluttens indhold.
Stk. 2.
Breve fra de i stk. 1 nævnte myndigheder m.v. må ikke åbnes, hvis
det må anses for sikkert, at brevet hidrører fra den angivne afsender.
Eventuel åbning skal ske i varetægtsarrestantens påsyn.
§ 69.
Breve til en offentlig myndighed eller en enkeltperson, som
varetægtsarrestanten efter § 66 har ret til at brevveksle ukontrolleret med,
skal være adresseret til den pågældende myndighed eller enkeltperson.
Breve til offentlige myndigheder skal adresseres til vedkommende
offentlige institution og ikke til en dér ansat person.
§ 70.
Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt et tilsendt brev hidrører fra
en offentlig myndighed m.v., som er omfattet af § 66, kan
kriminalforsorgsområdet rette henvendelse til vedkommende myndighed
m.v. med henblik på at klarlægge, om brevet hidrører fra denne, eller
tilbagesende brevet til den angivne afsender for at få bekræftet, at brevet
hidrører fra denne.
Stk. 2.
Breve, som udveksles mellem en varetægtsarrestant og offentlige
myndigheder m.v., som varetægtsarrestanten efter § 66 har ret til
ukontrolleret brevveksling med, må ikke gennemlæses eller tilbageholdes,
men kan gennemlyses af kriminalforsorgsområdet med henblik på at hindre
indsmugling.
Side 18/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
§ 71.
Kriminalforsorgsområdet udleverer brevpapir og konvolutter samt
afholder portoudgiften for breve til de i § 66 nævnte myndigheder m.v.
Kapitel 23
Telefonsamtaler
§ 72.
Hvis forbindelse gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe
kan afventes og i det omfang, det er praktisk muligt, kan en
varetægtsarrestant få tilladelse til at føre telefonsamtaler, jf. dog stk. 2 – 8.
Stk. 2.
Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte
sig, at en varetægtsarrestant fører telefonsamtaler.
Stk. 3.
Kriminalforsorgsområdet kan nægte en varetægtsarrestant at føre
telefonsamtaler, hvis dette findes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn.
Stk. 4.
Telefonsamtaler optages, påhøres eller aflyttes uden retskendelse
af kriminalforsorgsområdet, medmindre dette ikke findes nødvendigt af de
i stk. 3 nævnte grunde. Såfremt telefonsamtalen optages, påhøres eller
aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt hermed, herunder om,
at en optaget telefonsamtale efterfølgende kontrolleres. Afgørelse om
optagelse, påhør eller aflytning træffes af kriminalforsorgsområdet.
Kriminalforsorgsområdet foretager kontrol af telefonsamtaler, der optages,
medmindre dette ikke findes nødvendigt af de i stk. 3 nævnte grunde.
Kontrol sker ved, at personale efterfølgende lytter til den optagne
telefonsamtale. Optagelser af telefonsamtaler skal slettes senest 6 måneder
efter, de er foretaget.
Stk. 5.
Telefonsamtaler til og fra en varetægtsarrestant, som af politiet
skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af
personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal
optages, påhøres eller aflyttes, medmindre det er åbenbart, at det ikke er
nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Såfremt samtalen
optages, påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt
hermed, herunder om, at en optaget samtale efterfølgende kontrolleres, jf.
stk. 7.
Stk. 6.
Har politiet i forbindelse med indsættelsen i institutionen oplyst, at
varetægtsarrestanten har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering
m.v., eller er det på anden vis oplyst, at den pågældende har en sådan
tilknytning, skal kriminalforsorgsområdet til brug for afgørelsen om,
hvorvidt en telefonsamtale til og fra varetægtsarrestanten skal optages,
påhøres eller aflyttes, sikre sig, at der foreligger de nødvendige oplysninger
fra politiet om de omstændigheder, som er nævnt i stk. 5.
Stk. 7.
Kriminalforsorgsområdet skal foretage hyppig stikprøvevis
kontrol af telefonsamtaler, der optages i henhold til stk. 5. Kontrol sker ved,
Side 19/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
at personale efterfølgende lytter til den optagne telefonsamtale. Optagelser
af telefonsamtaler skal slettes senest 6 måneder efter, de er foretaget.
Stk. 8.
Ved telefonsamtaler, der optages, påhøres eller aflyttes af
kriminalforsorgsområdet, kan der stilles krav om, at samtalen skal føres på
et sprog, som den, der skal påhøre, aflytte eller kontrollere samtalen, forstår.
Hvis forholdene taler derfor, kan der anvendes tolk.
§ 73.
Anmodninger om at føre telefonsamtale med forsvareren
imødekommes i almindelighed.
Stk. 2.
En varetægtsarrestants telefonsamtaler med forsvareren optages,
påhøres eller aflyttes ikke. Tilsvarende gælder for telefonsamtaler med de i
§ 66 og retsplejelovens § 772, stk. 2, nævnte personer og myndigheder m.v.
§ 74.
Telefonsamtaler kan afbrydes, hvis dette i det enkelte tilfælde findes
påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
§ 75.
Varetægtsarrestanter afholder selv udgifterne til telefonsamtaler.
Stk. 2.
Hvis særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor, kan
det uanset bestemmelsen i stk. 1 tillades en varetægtsarrestant at føre
telefonsamtale for kriminalforsorgsområdets regning.
§ 76.
Kriminalforsorgsområdet kan under hensyn til forholdene i den
enkelte institution fastsætte regler om den praktiske gennemførelse af
varetægtsarrestanters ret til at føre telefonsamtaler, herunder om
begrænsninger med hensyn til hyppighed og varighed af telefonsamtaler
under hensyn til de personaleressourcer, der medgår til at påhøre eller aflytte
samtalerne. Begrænsninger kan ligeledes fastsættes under hensyn til de
personaleressourcer, der medgår til at optage og kontrollere telefonsamtaler
efter reglerne i § 72, stk. 4 og 7.
Kapitel 24
Aviser, bøger m.v.
§ 77.
En varetægtsarrestant skal have mulighed for at holde sig orienteret
ved avislæsning og gennem radio- og fjernsynsudsendelser m.v.
Stk. 2.
Varetægtsarrestanter, som opholder sig i institutioner, hvor der i
overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 58 er etableret ordninger
med lån af bøger og tidsskrifter gennem det offentlige biblioteksvæsen, skal
så vidt muligt have adgang til at benytte sig af disse ordninger.
Stk. 3.
Udenlandske varetægtsarrestanter bør så vidt muligt have adgang
til aviser, tidsskrifter, bøger m.v. på deres eget sprog.
Kapitel 25
Kontakt til medierne
Side 20/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
§ 78.
En varetægtsarrestant, der ikke er isoleret efter rettens bestemmelse,
har ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig
fotografere til medierne efter reglerne i bekendtgørelse om adgangen til
kontakt til medierne for indsatte i kriminalforsorgens institutioner.
Stk. 2.
Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte
sig, at en varetægtsarrestant får tilladelse til at udtale sig og i den forbindelse
lade sig fotografere til medierne.
Stk. 3.
Inden der gives en varetægtsarrestant tilladelse til at udtale sig og
i den forbindelse lade sig fotografere til medierne, indhentes en udtalelse fra
politiet.
Stk. 4.
Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om begrænsninger
i retten til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig
fotografere til medierne efter stk. 1, skal der gøres notat om, at
varetægtsarrestanten er orienteret om muligheden for at klage til
Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 97, stk. 1, nr. 5, og om fristen for
at indgive klage, jf. § 97, stk. 2.
Kapitel 26
Særlige tilbud til varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens
bestemmelse
Vejledning, personalekontakt m.v.
§ 79.
Varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse,
skal vejledes udførligt om de særlige rettigheder og tilbud, der efter reglerne
i dette kapitel tilkommer dem som isolerede. Med henblik på at mindske den
særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er
forbundet med isolation, påhviler det personalet løbende at være særligt
opmærksom på, om isolerede varetægtsarrestanter har behov for øget
personalekontakt, tilsyn af læge, herunder en psykiater, udvidet adgang til
besøg m.v. Særligt i forhold til varetægtsarrestanter, som undergives
længerevarende isolation, påhviler det personalet at være opmærksom på, at
dette behov øges i takt med varigheden af isolationen.
Stk. 2.
Varetægtsarrestanter under 18 år, som efter rettens bestemmelse
har været isolerede i et sammenhængende tidsrum af mere end 4 ugers
varighed, og varetægtsarrestanter på 18 år eller derover, som efter rettens
bestemmelse har været isolerede i et sammenhængende tidsrum af mere end
6 måneders varighed, skal ud over de aktiviteter, som følger af §§ 81-83,
tilbydes yderligere mindst 3 timers daglig aktivering med personkontakt.
Stk. 3.
Kriminalforsorgsområdet skal 1 gang ugentligt i samarbejde med
varetægtsarrestanten udfærdige en plan for vedkommendes aktivering i
medfør af stk. 2.
Side 21/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
Gratis tv
§ 80.
Varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse,
skal have tv stillet gratis til rådighed.
Besøg m.v.
§ 81.
Varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse,
bør have tilladelse til besøg mindst en gang ugentligt. Besøgstiden må ikke
være kortere end 1 time. Længerevarende besøg skal tillades i det omfang,
forholdene tillader det.
§ 82.
Varetægtsarrestanter, som har været isolerede efter rettens
bestemmelse i mere end 14 dage, skal under fortsat isolation tilbydes
regelmæssige og længerevarende samtaler med fx præst, læge eller
psykolog.
Beskæftigelse
§ 83.
Varetægtsarrestanter, som har været isolerede efter rettens
bestemmelse i mere end 14 dage, skal under fortsat isolation tilbydes særlig
adgang til eneundervisning og arbejde, herunder anden godkendt aktivitet,
som kan medvirke til at mindske den særlige belastning og risiko for
forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med isolation.
Afsnit V
Indgreb over for den varetægtsfængslede
Kapitel 27
Undersøgelse af varetægtsarrestantens person og opholdsrum
§ 84.
Det kan undersøges, hvilke genstande en varetægtsarrestant har i sin
besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person m.v. efter reglerne i
bekendtgørelse om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum m.v. i
kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen).
Kapitel 28
Fotografering af varetægtsarrestanter
§ 85.
Kriminalforsorgsområdet har ret til at fotografere en
varetægtsarrestant med henblik på senere identifikation efter reglerne i
retsplejelovens § 776 a, stk. 1, og bekendtgørelse om fotografering og
optagelse af fingeraftryk af indsatte i kriminalforsorgens institutioner
(fotobekendtgørelsen).
Side 22/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
Kapitel 29
Magtanvendelse
§ 86.
Der kan anvendes magt over for en varetægtsarrestant efter reglerne
i bekendtgørelse om anvendelse af magt over for indsatte i
kriminalforsorgens institutioner (magtanvendelsesbekendtgørelsen).
Kapitel 30
Udelukkelse fra fællesskab
§ 87.
Kriminalforsorgsområdet kan udelukke en varetægtsarrestant fra
fællesskab med andre indsatte efter reglerne i bekendtgørelse om
udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i
observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse.
Kapitel 31
Sikringsmidler
Håndjern
§ 88.
Håndjern kan anvendes over for en varetægtsarrestant efter reglerne
i retsplejelovens § 775, stk. 4, jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 65 og 65 a, og
bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i kriminalforsorgens
institutioner.
Sikringscelle
§ 89.
Efter
kriminalforsorgsområdets
bestemmelse
kan
en
varetægtsarrestant anbringes i sikringscelle og herunder tvangsfikseres efter
reglerne i retsplejelovens § 775, stk. 4, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, og
bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i kriminalforsorgens
institutioner.
Kapitel 32
Anvendelse af kropsscannere i kriminalforsorgens institutioner
§ 90.
Undersøgelse af personer ved anvendelse af millimeterbølgescanner
kan ske efter reglerne i bekendtgørelse om anvendelse af
millimeterbølgescanner i kriminalforsorgens institutioner.
Kapitel 33
Kriminalforsorgens behandling af oplysninger om indsatte m.v.
Side 23/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
§ 91.
Der kan efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 66 b indsamles,
behandles og videregives oplysninger om indsatte og personer, som indsatte
har kontakt til, til andre myndigheder, hvis ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn, hensyn til kriminalforsorgens eller andre myndigheders indsats mod
radikalisering og ekstremisme eller hensyn til at bekæmpe og forebygge
kriminalitet taler herfor.
Afsnit VI
Disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb
Kapitel 34
Disciplinærstraf
§ 92.
Der kan ikendes varetægtsarrestanter disciplinærstraf i form af
advarsel, bøde, midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af
retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveksling,
midlertidig begrænsning af muligheden for telefoni og strafcelle, jf.
retsplejelovens § 775, stk. 1.
Stk. 2.
Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes
varigheden til et tidsrum af højst 14 dage, jf. retsplejelovens § 775, stk. 2, 1.
pkt. I særlige tilfælde kan der ikendes strafcelle i et tidsrum på over 14 dage,
dog højest 4 uger, jf. retsplejelovens § 775, stk. 3. For unge under 18 år
fastsættes tidsrummet dog til højst 7 dage, medmindre sagen angår vold mod
personale i institutionen, jf. retsplejelovens § 775, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 3.
Under anbringelse i strafcelle er varetægtsarrestanten udelukket fra
fællesskab i institutionen, jf. retsplejelovens § 775, stk. 4, 1. pkt. Unge under
18 år kan dog deltage i beskæftigelse i institutionen, medmindre konkrete
grunde taler herimod, jf. retsplejelovens § 775, stk. 4, 2. pkt.
Stk. 4.
Ved ikendelse af disciplinærstraf over for varetægtsarrestanter
finder reglerne i bekendtgørelse om udståelse af strafcelle, anvendelse af
forhørscelle
og
behandlingen
af
disciplinærsager
(disciplinærstrafbekendtgørelsen) anvendelse.
Kapitel 35
Forhørscelle
§ 93.
En varetægtsarrestant kan anbringes i forhørscelle efter reglerne i
disciplinærstrafbekendtgørelsen.
Kapitel 36
Konfiskation
Side 24/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
§ 94.
Kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om konfiskation
hos en varetægtsarrestant efter reglerne i bekendtgørelse om behandlingen
af sager om konfiskation i kriminalforsorgens institutioner
(konfiskationsbekendtgørelsen).
Kapitel 37
Modregning af erstatningsbeløb
§ 95.
Såfremt varetægtsarrestanten under opholdet i varetægtsfængslet
har forvoldt skade på institutionens ting ved en erstatningspådragende
adfærd, kan kriminalforsorgsområdet bestemme, at erstatningsbeløbet skal
modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse, hvis
varetægtsarrestanten giver samtykke hertil.
Stk. 2.
Sager om modregning af erstatningsbeløb over for
varetægtsarrestanter behandles efter reglerne i bekendtgørelse om
behandlingen af sager om modregning af erstatningsbeløb og af bøder for
udeblivelse fra afsoning over for indsatte i kriminalforsorgens institutioner
(modregningsbekendtgørelsen).
Afsnit VII
Erstatning for indgreb
Kapitel 38
Erstatning i anledning af indgreb under opholdet i varetægtsfængsel m.v.
§ 96.
Spørgsmål om erstatning til varetægtsarrestanter i anledning af
indgreb under opholdet i varetægtsfængsel behandles efter reglerne om
erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning i retsplejelovens kapitel 93
a og bekendtgørelse om behandlingen af krav fra dømte og
varetægtsarrestanter om erstatning i anledning af uforskyldte indgreb under
fuldbyrdelse af straf m.v.
Afsnit VIII
Klage m.v. og ikrafttræden
Kapitel 39
Klageregler m.v.
§ 97.
Følgende afgørelser truffet af kriminalforsorgsområdet efter denne
bekendtgørelse kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen:
Side 25/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
1) En afgørelse efter § 33 om afslag på udgang med henblik på
a) at besøge en nærtstående person, der er alvorligt syg,
b) at være til stede ved en nærtstående persons begravelse,
c) at møde i retten eller for anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor
vedkommende myndighed finder det påkrævet, og
d) lægeundersøgelse eller –behandling eller anden behandling, der
ikke hensigtsmæssigt kan finde sted i institutionen, eller inddragelse
af en sådan tilladelse.
2) En afgørelse efter § 43 om forbud mod besøg af bestemte personer og
inddragelse af en meddelt besøgstilladelse vedrørende besøg af
a) nærtstående personer,
b) den advokat, der er beskikket for eller valgt af den pågældende som
forsvarer i en anden verserende straffesag, end den der har ført til
indsættelse i institutionen, eller en advokat, der efter retsplejelovens §
733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlig
forsvarer, og
c) diplomatiske eller konsulære repræsentanter fra hjemlandet.
3) En afgørelse efter § 45 om, at besøg af den i nr. 2 nævnte personkreds
skal gennemføres under overværelse af personale i institutionen.
4) En afgørelse efter § 54 om afslag på at have sit barn hos sig i
varetægtsfængslet.
5) En afgørelse efter § 78 om begrænsninger i retten til i institutionen at
udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne.
Stk. 2.
Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes
inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den indsatte. Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.
Stk. 3.
En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke
opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet
træffer bestemmelse herom.
§ 98.
Efter retsplejelovens § 778 indgives varetægtsarrestanters klager
over fængselspersonalets adfærd til kriminalforsorgsområdet eller til
Direktoratet for Kriminalforsorgen. Har klageren ikke fået medhold, eller er
der ikke truffet endelig afgørelse inden 2 uger efter indgivelsen, kan klagen
indbringes for retten.
Stk. 2.
Retten kan afvise at iværksætte en undersøgelse, hvis klagen findes
åbenbart grundløs, hvis den angår forhold af uvæsentlig betydning, eller
hvis den indgives mere end 4 uger efter, at det forhold, som klagen angår,
har fundet sted.
Stk. 3.
Når undersøgelsen er afsluttet, afgiver retten en redegørelse herfor,
som sendes til klageren, til den klagen angår og til kriminalforsorgsområdet
samt til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Side 26/27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
§ 99.
Efter retsplejelovens § 771, stk. 1-4, kan varetægtsarrestanten
kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol af besøg forelægges
retten til afgørelse.
§ 100.
Efter retsplejelovens § 772, stk. 1, skal spørgsmålet, om politiets
tilbageholdelse af et brev til eller fra en varetægtsarrestant skal opretholdes,
straks forelægges retten til afgørelse.
§ 101.
Såfremt politiet efter retsplejelovens § 770 bestemmer, at der af
hensyn til varetægtsfængslingens øjemed skal foretages andre
begrænsninger
i
en
varetægtsarrestants
rettigheder,
kan
varetægtsarrestanten efter retsplejelovens § 773 forlange spørgsmålet om
opretholdelsen af begrænsningerne forelagt retten til afgørelse.
Kapitel 40
Ikrafttræden
§ 102.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1130 af 17. august 2023 om ophold i varetægt
(varetægtsbekendtgørelsen) ophæves.
Justitsministeriet, den [dato]
Side 27/27