Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 245
Offentligt
2875873_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. maj 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Anna Michelsen
2023-10929
3175025
UDKAST
Bekendtgørelse om tilsyns- og tilladelsesordning
for dømte efter straffelovens §§ 79 a og 79 b
I medfør af § 79 a, stk. 11, og § 79 b, stk. 11, i straffeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 434 af 25. april 2024, som ændret ved lov nr. [*] af
[*], fastsættes:
Kapitel 1
Tilsynsordning
Politiets tilsyn med meddelte forbud
§ 1.
Politiets tilsyn med dømtes overholdelse af forbud efter straffelovens
§ 79 a, stk. 1, og § 79 b, stk. 1, tilrettelægges i samråd med kriminalforsorgen
i perioder, hvor den dømte er indsat i en af kriminalforsorgens institutioner,
afsoner i institution uden for kriminalforsorgen eller er under tilsyn af
kriminalforsorgen.
Stk. 2.
Politiets tilsyn med dømtes overholdelse af forbud efter straffelovens
§ 79 b, stk. 1, tilrettelægges desuden i samråd med Politiets
Efterretningstjeneste (PET).
Tilsyn med opholdsforbud
§ 2.
Politiets tilsyn med dømtes overholdelse af et meddelt opholdsforbud,
jf. straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 2, og § 79 b, stk. 1, jf. stk. 2,
gennemføres som led i politiets almindelige opgavevaretagelse, herunder
politiets almindelige patruljeringsopgaver.
Tilsyn med kontaktforbud
Side 1/7
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
§ 3.
Politiets tilsyn med dømtes overholdelse af et meddelt kontaktforbud,
jf. straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 3, og § 79 b, stk. 1, jf. stk. 3,
gennemføres ved, at politiet opsøger den dømte i dennes bolig, andre
lokaliteter, som den dømte råder over, eller andre steder, hvor politiet måtte
få kendskab til, at den dømte opholder sig, med henblik på at sikre at den
dømte ikke har kontakt med eller søger at kontakte personer omfattet af
forbuddet.
§ 4.
Politiets tilsyn efter § 3 gennemføres uanmeldt og på vilkårlige
tidspunkter.
Stk. 2.
I forbindelse med gennemførelse af tilsyn skal politiet forevise
behørig legitimation.
§ 5.
Politiet kan uden retskendelse som led i gennemførelsen af et tilsyn efter
§ 3 om nødvendigt ved tvang skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre
lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf.
Stk. 2.
Den dømte, eller i dennes fravær andre personer som træffes til stede,
har ret til at overvære politiets undersøgelse og skal vejledes om denne
adgang. Politiet kan dog bestemme, at personer, der lægger hindringer i
vejen for politiets undersøgelse, skal fjernes, mens undersøgelsen foregår.
Stk. 3.
Træffes der ingen til stede, når undersøgelsen skal foretages, skal
politiet så vidt muligt kontakte den dømte for at give denne lejlighed til at
komme til stede eller tilkalde et vidne til at overvære politiets undersøgelse.
Hvis det findes formålstjenligt, og tidsmæssige grunde taler herfor, kan
politiet gennemføre undersøgelsen, uden at den dømte eller et vidne er til
stede.
§ 6.
Politiet kan uden retskendelse som led i gennemførelsen af et tilsyn efter
§ 3 om nødvendigt foretage undersøgelse af breve og andre papirer og
genstande, herunder motorkøretøjer, computere, telefoner og andet IT-
udstyr m.v., som den dømte råder over.
Stk. 2.
Politiet kan endvidere uden retskendelse medtage den dømtes breve
og andre papirer og genstande som nævnt i stk. 1, hvis det er nødvendigt
med henblik på at undersøge indholdet heraf, herunder med henblik på
datasikring. Politiet kan ikke tilbageholde den dømtes breve og andre
papirer og genstande i længere tid, end det er nødvendigt af hensyn til
gennemførelse af tilsynet og de hermed forbundne undersøgelser.
Almindelige bestemmelser for politiets tilsyn
Side 2/7
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
§ 7.
Tilsyn efter § 2 føres af politiet i den eller de politikredse, hvor det eller
de områder, som opholdsforbuddet omfatter, er beliggende.
Stk. 2.
Tilsyn efter § 3 føres af politiet i den politikreds, hvor den dømte har
bopæl eller fast opholdssted.
Stk. 3.
Politiet i den eller de politikredse, der skal føre tilsyn efter stk. 1 og
2 kan, hvis det findes hensigtsmæssigt i forbindelse med tilsynets
gennemførelse, aftale med politiet i en anden politikreds, at denne
politikreds i konkrete tilfælde udfører tilsynet.
Stk. 4.
Hvis tilsyn efter reglerne i stk. 1 og 2 skal føres af politiet i flere
politikredse, kan politiet i disse politikredse beslutte, at tilsynet forankres i
én politikreds.
Stk. 5.
Ved tilsyn med forbud efter straffelovens § 79 b skal aftale efter stk.
3 og beslutning efter stk. 4 ske efter inddragelse af PET.
§ 8.
Fraflytter den dømte en politikreds, skal politiet i den pågældende
politikreds give underretning herom til politiet i den politikreds, hvor den
dømte tager bopæl eller fast opholdssted.
§ 9.
Tilsyn skal udføres så skånsomt, som omstændighederne tillader,
herunder så vidt muligt uden at forårsage ødelæggelse eller beskadigelse, og
uden at indgrebet på grund af tidspunktet for foretagelsen eller den måde,
hvorunder det foretages, giver anledning til unødig opsigt.
Stk. 2.
Gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til tilsynets
formål.
Stk. 3.
Indgreb efter § 5, stk. 1, og § 6 må kun foretages, hvis mindre
indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.
Tilsynets varighed
§ 10.
Tilsyn føres i hele opholdsforbuddets eller kontaktforbuddets
gyldighedsperiode.
Stk. 2.
Tilsynet ophører på det tidspunkt, hvor forbuddet ophører, ophæves
eller af andre grunde bortfalder.
Kapitel 2
Behandling af personoplysninger og tavshedspligt
Politiets videregivelse af personoplysninger til den dømte
§ 11.
De oplysninger, som politiet i medfør af straffelovens § 79 a, stk. 8,
kan videregive til den dømte, omfatter oplysninger om navn på og
fotografier af personer, som, politiet vurderer, er omfattet af den dømtes
Side 3/7
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
kontaktforbud, jf. § 79 a, stk. 1. Videregivelsen må ikke omfatte andre
personoplysninger.
Stk. 2.
De oplysninger, som politiet i medfør af straffelovens § 79 b, stk. 8,
kan videregive til den dømte, omfatter oplysninger om navn på og
fotografier af personer, der er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der
er nævnt i straffelovens § 79 b, stk. 1. Videregivelsen må ikke omfatte andre
personoplysninger, herunder oplysninger om det strafbare forhold, der
ligger til grund for, at den pågældende person er omfattet af det meddelte
kontaktforbud.
Stk. 3.
Politiet skal underrette den dømte, hvis politiet vurderer, at en i stk.
1 nævnt person ikke længere er omfattet af det meddelte kontaktforbud.
Stk. 4.
Politiet skal underrette den dømte, hvis en i stk. 2 nævnt person ikke
længere er omfattet af det meddelte kontaktforbud i henhold til § 10 i
bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021 om behandling af
personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) med
senere ændringer.
Stk. 5.
Politiet skal gennemføre de tekniske og organisatoriske
foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre et passende sikkerhedsniveau
ved politiets behandling af oplysningerne, jf. retshåndhævelseslovens § 27.
Stk. 6.
Videregivelse efter stk. 1 og 2 kan ikke ske, hvis der er anledning til
at frygte, at oplysningerne vil blive misbrugt, eller hvis andre væsentlige
hensyn taler imod, at der sker videregivelse.
Den dømtes opbevaring og behandling af personoplysninger modtaget fra
politiet
§ 12.
De oplysninger, som den dømte har modtaget i medfør af straffelovens
§ 79 a, stk. 8, og § 79 b, stk. 8, skal opbevares utilgængeligt for andre.
Stk. 2.
De modtagne oplysninger må alene opbevares, så længe den dømtes
meddelte kontaktforbud efter straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 3, og § 79
b, stk. 1, jf. stk. 3, er gyldigt og omfatter en i § 11, stk. 1 og 2, nævnt person
Oplysninger, som i medfør af 1. pkt. ikke længere må opbevares, skal straks
slettes eller destrueres.
Tavshedspligt
§ 13.
Den dømte har tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, som den
dømte får kendskab til i medfør af § 11, stk. 1 og 2, jf. straffelovens § 79 a,
stk. 9, 1. pkt., og § 79 b, stk. 9, 1. pkt.
Stk. 2.
Straffelovens §§ 152 og 152 c-f finder tilsvarende anvendelse, jf.
straffelovens § 79 a, stk. 9, 2. pkt., og § 79 b, stk. 9, 2. pkt.
Side 4/7
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
Kapitel 3
Tilladelsesordning
Meddelelse af tilladelse
§ 14.
Politiet kan efter straffelovens § 79 a, stk. 4, og § 79 b, stk. 4, meddele
tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud
efter straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 2, og § 79 b, stk. 1, jf. stk. 2, og til
kontakt med en person omfattet af et kontaktforbud efter straffelovens § 79
a, stk. 1, jf. stk. 3, og § 79 b, stk. 1, jf. stk. 3, hvis det af særlige grunde må
anses for beføjet.
Stk. 2.
Særlige grunde efter stk. 1 kan bl.a. foreligge, når
1) det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser ikke at
meddele tilladelse,
2) en tilladelse til ophold eller færden i et område omfattet af et
opholdsforbud efter straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 2, og § 79 b, stk. 1,
jf. stk. 2, er nødvendig for, at den dømte kan opfylde visse lovbestemte
pligter, eller
3) en tilladelse til kontakt med en person omfattet af et kontaktforbud efter
straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 3, undtagelsesvist er nødvendig for, at
den dømte kan opfylde visse lovbestemte pligter.
Stk. 3.
Der kan i nødsituationer uden tilladelse efter stk. 1 ske færden og
ophold i et område omfattet af et opholdsforbud efter straffelovens § 79 a,
stk. 1, jf. stk. 2, og § 79 b, stk. 1, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Er der bestemte grunde til at antage, at den dømte vil misbruge en
eventuel tilladelse, kan en sådan afslås.
§ 15.
Tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et
opholdsforbud efter straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 2, og § 79 b, stk. 1,
jf. stk. 2, og til kontakt med en person omfattet af et kontaktforbud efter
straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 3, og § 79 b, stk. 1, jf. stk. 3, kan meddeles
for et tidsrum af højst ét år ad gangen med henblik på et eller flere angivne
anerkendelsesværdige formål.
Stk. 2.
Tilladelsen kan gives for et bestemt tidsrum eller et bestemt antal
gange, der skal benyttes inden for et bestemt tidsrum, og må ikke vare
længere, end hvad formålet med tilladelsen nødvendiggør.
Stk. 3.
Tilladelsen kan indeholde vilkår, som f.eks. fastlægger den
geografiske og tidsmæssige udstrækning af en tilladelse til færden eller
ophold eller den eller de personer, som en tilladelse til kontakt omfatter.
Kompetence til at meddele tilladelse
Side 5/7
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
§ 16.
Ansøgning om tilladelse til færden eller ophold eller til kontakt efter
denne bekendtgørelse indgives til politidirektøren i den eller de politikredse,
som efter § 7 fører tilsyn med det pågældende forbud efter straffelovens §
79 a, stk. 1, og § 79 b, stk. 1.
Stk. 2.
Ansøgning om forlængelse eller fornyelse af en tilladelse indgives
efter stk. 1.
Ændring eller tilbagekaldelse af tilladelse
§ 17.
En meddelt tilladelse kan ændres eller tilbagekaldes af
politidirektøren, hvis betingelserne for udstedelse af tilladelsen ændrer sig
eller ikke længere er til stede, herunder hvis den dømtes personlige forhold
ændrer sig, hvis vilkårene for tilladelsen ikke overholdes, eller hvis
oplysninger om den dømtes forhold giver bestemte grunde til at antage, at
den pågældende vil misbruge den meddelte tilladelse.
Stk. 2.
Politidirektøren kan endvidere ændre eller tilbagekalde en meddelt
tilladelse, hvis der er mistanke om, at tilladelsen er meddelt på baggrund af
urigtige oplysninger.
Frist for indgivelse af ansøgning om tilladelse
§ 18.
Ansøgning om tilladelse samt forlængelse eller fornyelse af tilladelse
til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud efter
straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 2, og § 79 b, stk. 1, jf. stk. 2, eller til
kontakt med en person omfattet af et kontaktforbud efter straffelovens § 79
a, stk. 1, jf. stk. 3, og § 79 b, stk. 1, jf. stk. 3, skal være modtaget af
politidirektøren senest 10 arbejdsdage før den planlagte færden, ophold eller
kontakt.
Stk. 2.
Politidirektøren kan beslutte at behandle en ansøgning, der er
modtaget mindre end 10 arbejdsdage før den planlagte færden, ophold eller
kontakt, hvis omstændighederne taler herfor.
Sagsoplysning
§ 19.
Ansøgning om tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet
af et opholdsforbud efter straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 2 og § 79 b, stk.
1, jf. stk. 2, eller til kontakt med en person omfattet af et kontaktforbud efter
straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 3, og § 79 b, stk. 1, jf. stk. 3, indgives via
politiets ansøgningsblanket, der er tilgængelig på politiets hjemmeside.
Stk. 2.
En ansøgning kan kun behandles, hvis den dømte giver samtykke til,
at politidirektøren til brug for behandlingen af ansøgningen udveksler
oplysninger om den dømte med andre relevante myndigheder.
Side 6/7
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 245: Oversendelse af orientering om høring over udkast til bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af dele af bandepakke IV, fra justitsministeren
§ 20.
Politidirektøren kan kræve, at den dømte i forbindelse med en
ansøgning fremsender yderligere oplysninger og dokumentation end det, der
fremgår af ansøgningsblanketten, hvis det er oplysninger og dokumentation,
som den dømte er nærmest til at fremskaffe, og som er nødvendige for
sagen.
Kapitel 4
Klageadgang og afsluttende bestemmelser
Klageadgang
§ 21.
Politiets dispositioner efter denne bekendtgørelse kan påklages til
politidirektøren i den pågældende politikreds.
Stk. 2.
Politidirektørens afgørelser i klagesager og politidirektørens
afgørelser om tilladelser efter §§ 14 og 17 kan påklages til rigspolitichefen,
jf. retsplejelovens § 109, stk. 1.
Stk. 3.
Rigspolitichefens afgørelse kan ikke påklages til justitsministeren, jf.
retsplejelovens § 109, stk. 2.
Stk. 4.
En klage over politidirektørens afgørelse efter stk. 2 fremsendes til
politidirektøren i den kreds, hvor afgørelsen er truffet i første instans,
hvorefter politidirektøren videresender klagen til rigspolitichefen sammen
med relevante sagsakter.
Straf og ikrafttræden
§ 23.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
dømte, der overtræder § 12, med bøde.
§ 24.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2.
Følgende bekendtgørelser ophæves:
1) Bekendtgørelse nr. 1168 af 20. november 2019 om tilladelse til
færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud efter
straffelovens § 79 a.
2) Bekendtgørelse nr. 530 af 25. april 2022 om tilsyns- og
tilladelsesordning for fremmedkrigere og andre terrordømte efter
straffelovens § 79 b.
Justitsministeriet, den [dato]
Side 7/7