Justitsministeriet
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Koncernledelsessekretariatet
Februar 2023
Etnicitet og statsborgerskab
Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og dømte i tilsyn
1
i kriminalforsorgen. De
første tabeller og figurer omhandler etnisk oprindelse, mens de tre sidste tabeller vedrører statsborgerskab.
Det er alle statusopgørelser, der vedrører en bestemt dato, bortset fra tabel 7 som er baseret på det
gennemsnitlige daglige belæg.
Etnicitet
Opgørelsen, som har fokus på etnisk baggrund, fordeler klientellet på henholdsvis indvandrere,
efterkommere, udlændinge og personer med dansk oprindelse. Etniciteten udtrykker alene etnisk
tilhørsforhold. Den siger ikke noget om statsborgerskabet, fordi indvandrere, efterkommere og personer
med dansk oprindelse kan være såvel danske som udenlandske statsborgere, mens gruppen af udlændinge
alle er udenlandske statsborgere.
Opgørelsen er udarbejdet med hjælp fra Danmarks Statistik, som har tilført oplysninger om indsattes og
tilsynsdømtes etniske tilhørsforhold og oprindelsesland. Derudover er der oplysninger om køn, alder og
opholdssted.
Opgørelsen over etnisk baggrund er opgjort for personer, der var indsat eller som var under tilsyn den 22.
november 2022.
Den viser, at 15,7 % er indvandrere, 11,7 % er efterkommere, 68,0% er af dansk oprindelse, mens 4,6 % er
udlændinge uden tilknytning til Danmark. Om gruppen af udlændinge foreligger der kun oplysning om
opholdssted i kriminalforsorgens institutioner.
Fordelingen ser lidt anderledes ud, når der alene fokuseres på indsatte i fængsler og arresthuse. Her er andelen
af indvandrere 17,2 %, andelen af efterkommere 15,7 %, personer med dansk oprindelse udgør 54,9 %, mens
andelen af udlændinge i fængsler og arresthuse er langt større med 12,2 %.
I opgørelsen over etnicitet indgår afsonere med fodlænke i gruppen af dømte i tilsyn.
Statsborgerskab
Opgørelserne vedrørende statsborgerskab er opdelt i fire tabeller. Den første, tabel 6, er baseret på de 4.241
indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 31. oktober 2022, og den viser, at 27,7 % af indsatte i
fængsler og arresthuse på dagen havde et andet statsborgerskab end dansk.
Dømte i tilsyn omhandler dømte, som er underkastet tilsyn af kriminalforsorgen enten ved dom eller som et vilkår i forbindelse
med f.eks. en prøveløsladelse. Endvidere indgår dømte, der afsoner deres straf i fodlænke i gruppen af tilsynsdømte for så vidt
angår opgørelsen over etnicitet.
1
1