Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 239
Offentligt
2873284_0001.png
Retssikkerhed i Grønland
Maj 2024
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0002.png
ADVOKATSAMFUNDET arbejder på politisk neutralt grundlag for borgernes
retssikkerhed og for et velfungerende retssamfund. Vi fører tilsyn med alle
advokater i Danmark, Grønland og på Færøerne og sikrer derigennem advokaternes
uafhængighed og integritet.
ADVOKATRÅDET er Advokatsamfundets bestyrelse, som består af 15 advokater fra
alle advokatkredse.
Advokatrådets projekt om retssikkerhed i Grønland er støttet af Dreyers Fond.
RETSSIKKERHED I GRØNLAND
–
Advokatrådet 2024.
Download rapporten på Advokatsamfundet.dk.
2
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
Resumé og anbefalinger
Advokatrådet har i denne rapport fulgt op på udviklingen i det grønlandske
retsvæsen, siden Advokatrådet senest udgav en rapport om retssikkerhed i Grønland
i 2016. Derudover sætter Advokatrådet denne gang fokus på
"access to justice"
i de
mindre befolkede områder af Grønland, hvor det kan være særligt vanskeligt at sikre
den rette balance mellem hensynet til høj juridisk faglighed og nærhedsprincippet.
Advokatrådet har på baggrund af en lang række interessentmøder konstateret, at der
er sket mærkbare forbedringer af borgernes retssikkerhed i kriminalsager, hvilket
efter Advokatrådets opfattelse særligt skyldes en øget juridisk fagkundskab hos
retsvæsenets aktører. Der er dog fortsat betydelige strukturelle udfordringer i det
grønlandske retsvæsen. Det er derfor af afgørende retssikkerhedsmæssig betydning,
at der fokuseres massivt på en større understøttelse af aktørernes faglige udvikling,
og at juridiske kompetencer tillægges betydelig vægt i alvorlige og komplicerede
kriminalsager.
Derudover har borgere i Grønland efter Advokatrådets opfattelse generelt en
utilstrækkelig adgang til bistand, blandt andet som følge af manglen på
bistandsadvokatordning og begrænsede retshjælpstilbud. Problemet er særligt udtalt
i mindre befolkede områder, hvor borgernes adgang til bistand fra autoriserede
forsvarere og advokater er stærkt udfordret.
Borgerne såvel som retsvæsenets aktører har fortsat stærkt utilstrækkelige
muligheder for at sætte sig ind i gældende lovgivning grundet et ringe omfang af
lovbekendtgørelser og fraværet af en domsdatabase. Borgernes retssikkerhed
udfordres yderligere af, at det grønlandske system skal håndtere både grønlandsk og
dansk, herunder forskellige dialekter, mens der er stor mangel på tolke og
oversættere samt en ensartet juridisk terminologi på grønlandsk.
Advokatrådet har undervejs i rapporten fremsat en række anbefalinger til
forbedringer af borgernes retssikkerhed her og nu samt anbefalinger til
gennemgribende forbedringer af borgernes retssikkerhed i kriminalsager, der ifølge
Advokatrådet bør tilstræbes over de kommende 10-15 år, i takt med at der uddannes
flere jurister i Grønland. Anbefalingerne gengives samlet nedenfor, men bør læses i
sammenhæng med Advokatrådets vurderinger i rapportens enkelte afsnit.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0004.png
1. Borgernes retssikkerhed i kriminalsager mv.
Advokatrådet anbefaler, at det over de kommende 10-15 år tilstræbes
•
At stillingen som administrerende kredsdommer i alle fire kredsretter
besættes af en dommer eller af en cand.jur. med kredsdommeruddannelse
for en yderligere styrkelse af kompetencerne og adgang til vejledning lokalt
i kredsretterne.
•
At alle kredsdommere, der optages på kredsdommeruddannelsen enten har
en bachelorgrad i jura eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse eller
læser en bachelor i jura enten ved siden af kredsdommeruddannelsen eller
straks i forlængelse heraf.
•
At anklageren i alle kriminalsager som minimum har en juridisk
bacheloruddannelse eller er en erfaren, specialiseret polititjenestemand,
som har gennemført et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb.
•
At det i stigende grad er advokater, der varetager forsvaret i alle
kriminalsager.
Advokatrådet anbefaler, at man på kort sigt styrker retssikkerheden ved
følgende tiltag rettet mod retsvæsenets aktører:
Domstolene
•
At de nuværende kredsdommere over en nærmere tilrettelagt periode tilbydes
en bacheloruddannelse i jura som efteruddannelse i samarbejde med
Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
•
At alle fire kredsretter opnormeres med det antal kredsdommere, som er
nødvendigt for at håndtere det aktuelle ressourcepres og give plads til, at
kredsdommerne får tid til løbende ajourføring og vidensdeling samt
efteruddannelse.
•
At der gennemføres de ændringer i ansættelsesvilkårene for dommere og
dommerfuldmægtige i Grønland, som er nødvendige for at tiltrække og
fastholde kandidater i stillinger hos Retten i Grønland og Grønlands Landsret.
4
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0005.png
Anklagemyndigheden
•
At anklagemyndigheden i Grønlands Politi udvides betydeligt, så det i alle
alvorlige og komplicerede sager i kredsretterne om blandt andet manddrab,
voldtægt eller grov vold er en juridisk uddannet anklager, der møder i retten.
•
At der gennemføres grundigere uddannelse og løbende opfølgning samt
kompetenceudvikling for de polititjenestemænd, der fører kriminalsager i
kredsretterne.
Autoriserede forsvarere
•
At Landsforsvarerens tilsynskompetencer og -muligheder udvides, så der
etableres en reel løbende supervision af de autoriserede forsvarere. Det
anbefales herunder, at der indføres pligt for de autoriserede forsvarere til at
vende ankespørgsmål med Landsforsvareren samt vejlede deres klienter om
klagemulighederne til Retten i Grønland.
•
At retsplejelovens krav skærpes, så kredsretterne i alle alvorlige og
komplicerede kriminalsager om blandt andet manddrab, grov vold og
voldtægt skal beskikke en advokat frem for en autoriseret forsvarer.
Derudover bør tiltalte og sigtede i alle øvrige sager have valgfrihed mellem at
få beskikket en advokat og en autoriseret forsvarer.
•
At den økonomiske ramme for Landsforsvareren hæves betydeligt, så
Landsforsvareren har flere ressourcer, herunder personaleressourcer, til at
gennemføre vejledning, efter- og videreuddannelse samt tilsyn. Rammen bør
desuden reguleres efter antallet af aktive autoriserede forsvarere.
•
At Landsforsvareren får en særskilt bevilling til gennemførelse af
grunduddannelse, så uddannelsen kan gennemføres i fuldt eller forkortet
omfang efter det aktuelle samfundsbehov.
Bisiddere og bistandsadvokater
•
At der etableres en bistandsadvokatordning i Grønland.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0006.png
2.
Access to justice
i mindre befolkede områder
Advokatrådet anbefaler, at man på kort sigt styrker
access to justice
i mindre
befolkede områder gennem følgende tiltag:
Adgang til bistand fra advokater og autoriserede forsvarere
•
At Grønlands Landsrets vejledende salærtakster for beskikkede advokater og
autoriserede forsvarere i kriminalsager ændres, så salæret i højere grad
afspejler den faktiske anvendte tid og risikoen for længere ophold på stedet
for retsmødet.
•
At videoafhøringer enten sidestilles med retsmøder i landsrettens vejledende
takster, eller der findes en anden passende løsning for rejsesalær forbundet
med afhøringerne.
Adgang til lokale autoriserede forsvarere
•
At lokal tilstedeværelse af autoriserede forsvarere i alle retskredse
understøttes ved at indføre en ret til tjenestefrihed uden løn fra andre
ansættelsesforhold i forbindelse med varetagelsen af hvervet som autoriseret
forsvarer.
•
At der oprettes en fuldtidsstilling som autoriseret forsvarer i hver af de fire
retskredse, som underlægges særligt skærpede vilkår i forhold til
efteruddannelse og tilsyn samt pligt til at påtage sig kriminalsager i
yderområder og opgaver som "bistandsbisidder".
Adgang til retshjælp og rådgivning
•
At der afsættes betydeligt flere ressourcer til retshjælp i Grønland på en fast
bevilling, herunder til øget tilstedeværelse i Grønlands yderområder.
Lokal polititilstedeværelse
•
•
At der sikres langsigtet finansiering både centralt og lokalt til Grønlands
Politis arbejde med uddannelse og supervision af kommunefogederne.
At kommunefogedernes timeløn reguleres, så den samlede løn i højere grad
afspejler den faktiske arbejdsindsats.
Gennemførelsen af videoafhøringer af børn og unge
•
At videoafhøringer gennemføres med tilstedeværelse af en juridisk uddannet
anklager, en advokat som repræsentant for den mistænkte eller sigtede samt
en bistandsadvokat for den person, der afhøres.
6
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0007.png
3. Forholdene for tilbageholdte og domfældte
Advokatrådet anbefaler, at man på kort sigt styrker forholdene for
tilbageholdte og domfældte gennem følgende tiltag:
•
•
At det undersøges, hvilke lovgivningsmæssige eller praktiske tiltag der kan
gennemføres for at øge brugen af samfundstjeneste som foranstaltning.
At der afsættes midler til at fortsætte samt udvide Inussuk-afdelingen med
henblik på at få flere personer dømt for seksualforbrydelser hurtigere i
behandling og til afsoning.
4. Adgang til lovgivning og information
Advokatrådet anbefaler, at man på kort sigt styrker adgangen til lovgivning og
information gennem følgende tiltag:
Lovgivning og retspraksis
•
At udarbejdelsen af lovbekendtgørelser for gældende lovgivning i Grønland
på både overtagne og ikke-overtagne områder prioriteres i samme omfang,
som man gør med dansk lovgivning.
•
At Domsdatabasen hurtigst muligt sættes i kraft for Grønland, herunder at
der afsættes de nødvendige ressourcer i både Domstolsstyrelsen og
domstolene i Grønland til udvælgelse og inddragelse af relevante domme.
Data og statistik
•
At institutionerne på justitsområdet i Grønland hurtigst muligt sikres den it-
understøttelse, der muliggør dataindsamling og offentliggørelse af statistik i
et langt større omfang end i dag.
Terminologi og tolkning
•
At der sikres langsigtet finansiering til arbejdet med udvikling og
standardisering af juridisk terminologi på grønlandsk, som ikke kan forventes
færdiggjort indenfor den nuværende projektperiode.
•
At der gennemføres en undersøgelse af ansættelsesvilkårene for tolke og
oversættere i retsvæsenet, herunder om de akademiske tolkes lønvilkår
afspejler,
at
oversætter-
og
tolkeuddannelsen
i
dag
er
en
universitetsuddannelse på bachelorniveau.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0008.png
8
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
Indholdsfortegnelse
1. Forord
............................................................................................................... 11
2. Borgernes retssikkerhed i kriminalsager mv.........................................
13
2.1. Domstolene
....................................................................................................... 13
2.2. Anklagemyndigheden
..................................................................................... 20
2.3. Autoriserede forsvarere
.................................................................................. 23
2.4. Bisiddere og bistandsadvokater
..................................................................... 29
3.
Access to justice
i mindre befolkede områder
......................................... 31
3.1. Adgang til bistand fra advokater og autoriserede forsvarere
.................... 31
3.2. Adgang til lokale autoriserede forsvarere
.................................................... 34
3.3. Adgang til retshjælp og rådgivning
............................................................... 35
3.4. Lokal polititilstedeværelse
............................................................................. 37
3.5. Gennemførelsen af videoafhøringer af børn og unge
................................ 39
4. Forholdene for tilbageholdte og domfældte
......................................... 41
5. Adgang til lovgivning og information
..................................................... 43
5.1. Lovgivning og retspraksis
............................................................................... 43
5.2. Data og statistik
............................................................................................... 45
5.3. Terminologi og tolkning
................................................................................. 46
6. Oversigt over interessenter
........................................................................ 49
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
9
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0011.png
1. Forord
Borgernes retssikkerhed er et væsentligt tema for Advokatrådet, ikke bare i Danmark,
men også på Færøerne og i Grønland. Advokatrådet nedsatte derfor i foråret 2023 en
arbejdsgruppe, som med støtte fra Dreyers Fond over et år skulle belyse de særlige
omstændigheder, der kan udfordre retssikkerheden for borgere i Grønland.
Arbejdsgruppen har haft til opgave at følge op på udviklingen i det grønlandske
retsvæsen og de anbefalinger til retssikkerhedsmæssige forbedringer, som
Advokatrådet fremsatte i 2016.
1
Derudover blev undersøgelsernes omfang udvidet til
at inddrage
"access to justice"
i de mindre befolkede områder af Grønland, hvor det
kan være særligt vanskeligt at sikre den rette balance mellem høj juridisk faglighed
og lokal tilstedeværelse.
Arbejdsgruppen har haft følgende medlemmer:
•
•
•
•
•
Advokat Allan Nejbjerg, medlem af Advokatrådet (gruppeformand)
Advokat Martin Lavesen, formand for Advokatrådet
Advokat Karen Wung-Sung, tidligere medlem af Advokatrådet
Advokat Marie Louise Frederiksen, bestyrelsesformand for Nunatsinni
Advokatit (Grønlandske Advokater)
Generalsekretær i Advokatsamfundet, Andrew Hjuler Crichton, samt
medlemmer af Advokatsamfundets sekretariat
På baggrund af arbejdsgruppens undersøgelser har Advokatrådet fremsat en række
anbefalinger til forbedringer af borgernes retssikkerhed i hele Grønland.
Advokatrådet har ved udarbejdelsen af anbefalingerne været særligt opmærksom på
de sproglige, kulturelle og geografiske rammer, som gælder for det grønlandske
retsvæsen. Advokatrådet har været bevidst om at tage hensyn til disse forhold og
balancere hensynet til høj juridisk faglighed over for det nærhedsprincip, som ligger
til grund for den grønlandske retspleje. Advokatrådet har samtidig haft for øje, at det
grønlandske retsvæsen må leve op til internationale retssikkerhedsmæssige
standarder. Ved udarbejdelsen af rapporten har Advokatrådet forudsat, at læseren
har et vist kendskab til det grønlandske retsvæsen og de rammer, som systemet
fungerer under.
1
Advokatrådet:
Retssikkerhed i Grønland
(2016).
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
11
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
Arbejdsgruppen har til baggrund for rapporten afholdt møder med en lang række
myndigheder, organisationer og personer i perioden maj 2023 til marts 2024, som er
oplistet i rapportens kapitel 6. Mange af disse møder er foregået i Nuuk og
København, men arbejdsgruppen har også besøgt Ilulissat, Qaqortoq og Tasiilaq samt
enkelte bygder for bedre at få belyst de udfordringer, borgerne møder i områder langt
fra hovedstaden.
Advokatrådet vil senere på året følge op på rapportens anbefalinger med et
tillægsnotat fra Copenhagen Economics, som udgives med støtte fra Dreyers Fond.
Formålet er at belyse, hvilke økonomiske udgifter der vil være forbundet med
Advokatrådets anbefalinger. Advokatrådet vil årligt følge op på rapportens
anbefalinger over en tre-årig periode efter projektets afslutning.
12
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0013.png
2. Borgernes retssikkerhed i kriminalsager mv.
Et særkende ved det grønlandske retsvæsen er, at det traditionelt hviler på et
lægmandssystem, hvor hverken dommere, forsvarere eller anklagere er uddannede
jurister. Baggrunden findes blandt andet i det såkaldte
nærhedsprincip,
hvorefter man
vægter højt, at de personer som træffer beslutning i retssager har indsigt i stedlige
og almene grønlandske forhold herunder det grønlandske sprog og den grønlandske
kultur.
2
Det er fortsat udgangspunktet, at retsvæsenets aktører ikke er uddannede jurister. I
de senere år har aktørerne i det grønlandske retsvæsen dog opnået en større juridisk
fagkundskab, og både kredsdommere og autoriserede forsvarere gennemgår i dag
specialiserede uddannelsesforløb. Udviklingen har efter Advokatrådets opfattelse
hævet kvaliteten i sagsbehandlingen hos kredsretterne og det faglige niveau hos
forsvarerne markant.
Der er dog fortsat betydelige strukturelle udfordringer i det grønlandske retsvæsen,
som må løses for at løfte borgernes retssikkerhed på et niveau, man ville acceptere
efter standarden i Danmark eller andre retssystemer efter nordisk forbillede.
Advokatrådet vil undervejs i kapitlet komme med anbefalinger til nødvendige
retssikkerhedsmæssige forbedringer under hensyntagen til både de forhold, som
særligt karakteriserer det grønlandske samfund og retsvæsen samt det tiltagende
behov for høj juridisk faglighed.
2.1.
Domstolene
Domstolene i Grønland er organiseret i fire kredsretter og Retten i Grønland i 1.
instans samt Grønlands Landsret i 2. instans. De fire kredsretter behandler alle andre
sager end almindelige civile sager, mens almindelige civile sager og sager, der typisk
er juridisk komplicerede og/eller principielle, behandles hos Retten i Grønland.
3
I det følgende gennemgås kredsretternes forhold i afsnit 2.1.1 og forholdene i Retten
i Grønland samt Grønlands Landsret i afsnit 2.1.2. Advokatrådets vurdering og
anbefalinger til fremtidige forbedringer af domstolssystemet på både kort og lang sigt
findes i afsnit 2.1.3.
2
Nærhedsprincippet er gengivet efter Naalakkersuisuts beskrivelse i visioner og prioriteringer på
justitsområdet (2022).
3
Se herom
www.domstol.dk/groenland/.
De civile sager blev i 2014 overført fra kredsretterne til Retten
i Grønland som led i en bunkebekæmpelsesindsats og forblev her efter evalueringen af ordningen som
anbefalet af Advokatrådet i rapporten fra 2016.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
13
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0014.png
2.1.1. Kredsretterne
Som nævnt i indledningen er det et særkende ved det grønlandske domstolssystem,
at dommerne i kredsretterne som udgangspunkt ikke er jurister. I rapporten fra 2016
problematiserede
Advokatrådet,
at
kredsretternes
faglige
niveau
og
sagsbehandlingstider ifølge flere aktører på generelt plan ikke var tilfredsstillende.
Som årsag hertil pegede Advokatrådet blandt andet på vanskeligheder ved at
rekruttere og fastholde kvalificerede kredsdommerkandidater, manglende fagligt
miljø, travlhed og personalemangel.
4
På baggrund af møder med interessenter i hele retsvæsenet er det Advokatrådets
opfattelse, at der er sket en betydelig forbedring af niveauet i kredsretternes
sagsbehandling siden 2016. Dette skyldes særligt, at en lang række kredsdommere
har gennemført den interne kredsdommeruddannelse hos Retten i Grønland, hvor de
over to år og tre måneder uddannes i at anvende regelgrundlag og retspraksis,
forberede
og
gennemføre
retssager,
vejlede
borgere
og
parter
mv.
5
Kredsdommerkandidaterne koncentrerer sig især om kriminalsager, som er det
sagsområde, der fylder mest i kredsretternes daglige arbejde.
6
Det er et krav, at nye
kredsdommere gennemfører uddannelsen, som dog kan afkortes til 1 år for
kandidater med en juridisk universitetsuddannelse.
7
Det forbedrede faglige niveau har ifølge interessenterne også medført, at der ikke
længere er de samme udfordringer med formelle mangler ved kredsretternes
afgørelser, som Advokatrådet beskrev i 2016. Det faglige miljø blandt
kredsdommerne forekommer også at være styrket med blandt andet faste
fællesmøder med Retten i Grønland, og normeringen på 12 kredsdommere fordelt på
de fire kredsretter er i modsætning til tidligere stort set opfyldt i dag.
8
Under Advokatrådets møder med interessenterne har adskillige peget på, at
kredsdommerne er godt klædt på til at håndtere de mindre komplicerede
kriminalsager, som udgør langt størstedelen af sagsporteføljen, mens nogle
4
5
Advokatrådet:
Retssikkerhed i Grønland
(2016), s. 6.
Se Grønlands Domstole:
Studieordning for kredsdommeruddannelsen,
25. marts 2019.
6
Se herom Danmarks Domstole:
Retssikkerheden ved Grønlands Domstole
(kronik), 26. maj 2021.
7
Danmarks Domstole:
www.domstol.dk/groenland/om-domstolene-i-groenland/uddannelse/.
8
Se herom Altinget:
Grønland får to nye kredsdommere,
19. juli 2022. Der er i øvrigt normalt mulighed
for, at to færdiguddannede kredsdommerkandidater kan ansættes udover de 12 normerede
kredsdommere. Ifølge Domstolsstyrelsens oplysninger til Copenhagen Economics i maj 2024 er der på
nuværende tidspunkt 11 fastansatte kredsdommere, da en enkelt stilling er ubesat.
14
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0015.png
kredsdommere har vanskeligere ved at håndtere de mere komplicerede eller mindre
hyppigt forekommende sager og spørgsmål. Samtidig er der ifølge interessenterne
fortsat store udfordringer med travlhed i kredsretterne, og normeringen opfattes ikke
som
tilstrækkelig.
9
Da
der
ikke
udgives
statistik
om
kredsretternes
sagsbehandlingstid, er det vanskeligt at få indsigt i problemets omfang.
10
Ifølge en
opgørelse oversendt til Folketingets Grønlandsudvalg var den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid i 2022 på tværs af de fire kredsretter 461 dage i kriminalsager med
domsmænd og 184 dage i sager uden domsmænd. Tallene er ifølge Domstolsstyrelsen
behæftet med betydelig usikkerhed.
11
Udover at de tilsyneladende meget lange sagsbehandlingstider har konsekvenser for
de borgere, som afventer kriminalsagernes udfald, har presset på kredsretterne også
den konsekvens, at kredsdommerne efter Advokatrådets opfattelse ikke har
tilstrækkelig tid og overskud til efteruddannelse og kompetenceudvikling,
ajourføring med ny lovgivning og praksis mv. Dette er særligt problematisk i et
system, hvor kredsdommerne ikke er uddannede jurister, og hvor manglende
sparring, kompetenceudvikling mv. i særlig grad kan få afgørende betydning for
borgernes retssikkerhed.
Både Grønlands Landsret og Retten i Grønland har tidligere udtalt, at en
kredsdommeruddannelse suppleret med en juridisk universitetsuddannelse vil give
et bredere og mere solidt juridisk fundament for mindre erfarne kredsdommere. Det
vil samtidig gøre kredsdommerne mindre afhængige af juridisk vejledning fra og
kræve færre ressourcer af Retten i Grønland.
12
Flere af de kredsdommere,
Advokatrådet har talt med, har udtrykt forståelse for synspunktet og velvillighed til
at gennemføre en juridisk efteruddannelse, men samtidig påpeget, at det ikke er
realistisk med kredsretternes nuværende normering.
Den danske regering og Folketinget indgik i november 2023 en aftale om at afsætte i
alt 58,8 mio. kr. i perioden 2024-2027 til styrkelse af retsvæsenet i Grønland og på
Færøerne. I flerårsaftalen lægges der blandt andet op til at uddanne og ansætte
yderligere to kredsdommere og to retssekretærer til de mest belastede kredsretter.
9
Se også Kredsdommerforeningens omtale af udfordringerne i Sermitsiaq:
Penge til domstolene: Flere
fældede tårer, da de hørte nyheden,
24. november 2023.
10
Se herom afsnit 5.2.
11
Berigtigelse af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1, GRU Alm. del, 25. januar 2024.
12
Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedr. lovforslag L 126 om ændring af retsplejelov for
Grønland, kriminallov for Grønland og forskellige andre love, 5. april 2022.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
15
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0016.png
Aftalen lægger også op til målrettet efter- og videreuddannelse af medarbejdere ved
de grønlandske domstole.
13
Den
udvidede
normering
vil
formentlig
afhjælpe
kredsretternes
akutte
ressourceudfordringer. Normeringen er derimod langt fra tilstrækkelig til, at
kredsdommerne kan tilbydes det niveau af efteruddannelse og kompetenceudvikling,
som ifølge Advokatrådet er nødvendigt for at sikre et domstolssystem, der lever op
til de retssikkerhedsmæssige standarder, borgerne i Grønland må kunne forvente.
2.1.2. Retten i Grønland og Grønlands Landsret
I modsætning til kredsdommerne skal dommere og dommerfuldmægtige ved Retten
i Grønland og Grønlands Landsret have bestået en juridisk kandidateksamen.
I 2019 blev Retten i Grønlands normering ændret fra en til to dommere som anbefalet
af blandt andre Advokatrådet i rapporten fra 2016. Ansættelsen af en yderligere
dommer skulle muliggøre et øget fokus fra Retten i Grønland og kredsretterne på
kortere sagsbehandlingstider og øge indsatsen for kompetenceudvikling af
kredsdommere og kredsdommerkandidater.
14
Retten i Grønland har imidlertid
udfordringer med at få besat den ekstra dommerstilling og i øvrigt løbende
udfordringer med at besætte rettens fem normerede dommerfuldmægtigstillinger.
Retten i Grønland er øjensynligt meget belastet af administrative opgaver, og den
manglende opfyldning af normeringen må derfor forventes at gå hårdt udover rettens
sagsbehandlingstider, som ifølge flere interessenter i perioder kan være lang.
Situationen må også antages at have konsekvenser for sagsbehandlingstiderne i
kredsretterne i det omfang, kredsretterne henviser sager til behandling i Retten i
Grønland, hvilket de har pligt til, hvis sagen angår særligt juridisk eller faktisk
komplicerede spørgsmål.
15
Efter Advokatrådets opfattelse er den største udfordring, at Retten i Grønland har en
meget vigtig og tidskrævende opgave med at uddanne og efteruddanne
kredsdommerne samt ansvaret for løbende sparring med og vejledning af
kredsdommerne. Den gennemgående mangel på medarbejdere vil derfor uundgåeligt
Justitsministeriet: Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027,
Bilag 2 – Initiativer vedrørende
Nordatlanten,
22. november 2023.
14
Se FIU Alm. del – Bilag 132: En yderligere fast dommer ved Retten i Grønland, 7. april 2021.
15
Retsplejelov for Grønland, § 56.
13
16
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0017.png
have konsekvenser for kredsdommernes adgang til vejledning og dermed også
indvirkning på kvaliteten af sagsbehandlingen i kredsretterne.
En uhindret adgang til grundig vejledning fra erfarne dommere hos Retten i Grønland
er ifølge Advokatrådet en afgørende forudsætning for, at det kan anses for
retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at dommere uden en juridisk kandidatuddannelse
behandler kriminalsager i 1. instans. Den vejledning og sparring, som
kredsdommerne har adgang til med Retten i Grønlands nuværende bemanding, er
efter Advokatrådets opfattelse utilstrækkelig. Advokatrådet finder det derfor stærkt
kritisabelt,
at
der
endnu
ikke
er
fundet
en
varig
løsning
på
rekrutteringsudfordringerne hos Retten i Grønland.
Retten i Grønland har i en årrække haft et mindreforbrug på lønsum grundet ubesatte
stillinger,
16
og det vil derfor ikke løse udfordringen at hæve rettens normering. Da der
over en lang periode har været gennemgående udfordringer med at rekruttere
dommere og dommerfuldmægtige til faste stillinger i retterne i Grønland, er der efter
Advokatrådets opfattelse et kritisk behov for at få undersøgt, hvordan de
ansættelsesmæssige
herunder
økonomiske
rammer
for
dommere
og
dommerfuldmægtige i Grønland kan ændres med henblik på at gøre stillingerne mere
attraktive. Advokatrådet vil i samarbejde med Copenhagen Economics senere i år
præsentere en beregning af, hvilke økonomiske udgifter der vil være forbundet ved
løfte lønningerne ved de grønlandske domstole.
Grønlands Landsret består af syv medarbejdere, herunder en landsdommer samt en
souschef, som også er jurist. Både Retten i Grønland og Grønlands Landsret benytter
sig i vidt omfang af bistand fra danske by- og landsretter, ofte i kortere perioder af få
måneders varighed. Normeringen på en enkelt dommer gør dog Grønlands Landsret
både personafhængig og meget sårbar overfor eksempelvis vakancer, fravær,
variationer i antallet af anke- og kæresager og landsrettens rejser for at behandle
sager udenfor Nuuk, da tilrejsende dommere ikke giver samme stabilitet og
kontinuitet som faste dommere med kendskab til grønlandsk lovgivning og praksis
samt stedlige forhold. Det er ifølge Advokatrådet derfor meget væsentligt, at der
gennemføres en opnormering af souschefstillingen til en landsdommerstilling ved
Grønlands Landsret, som flerårsaftalen for domstolenes økonomi 2024-2027 lægger
op til.
17
Advokatrådet vil følge den videre implementering af aftalen.
16
17
Se herom justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 101, GRU Alm. del, 4. oktober 2021.
Justitsministeriet: Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027,
Bilag 2 – Initiativer vedrørende
Nordatlanten.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
17
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2.1.3. Advokatrådets vurderinger og anbefalinger vedr. domstolene
Borgere i Grønland må kunne forvente mindst det niveau af retssikkerhed, som følger
af internationale retssikkerhedsmæssige standarder, uanset om deres sag behandles
af kredsretten i Nuuk eller af en de mindre kredsretter rundt i Grønland. Det stiller
høje krav til den juridiske faglighed hos sagens dommere og det system, der skal
understøtte dommernes arbejde. Det er efter Advokatrådets opfattelse derfor
afgørende, at udviklingen mod en større juridisk fagkundskab hos retsvæsenets
aktører fortsætter, og at der sker en markant forbedring af kredsdommernes vilkår.
Samtidig er der en række vilkår og udfordringer i det grønlandske samfund, som
sætter begrænsninger for, hvor hurtigt udviklingen kan ske på en fornuftig måde.
Blandt andet har det kun været muligt at studere jura i Grønland siden 2018, hvor
bacheloruddannelsen på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) åbnede. Indtil videre
har omkring 25 studerende gennemført bacheloruddannelsen, mens universitetet
først fra september 2024 udbyder en kandidatuddannelse i jura. Udover det fortsat
lave antal uddannede jurister med grønlandsk baggrund eller grønlandske
sprogkundskaber i Grønland, er der en betydelig mangel på tolke og oversættere i
både retsvæsenet og samfundet i øvrigt samt store geografiske afstande og forskelle
med hensyn til sprog og kultur. Det gælder særligt på kriminalområdet, hvor
kriminalloven afspejler et syn på kriminalitet og straf, som svarer til grønlandsk
tradition og kultur.
Det har derfor en række fordele for borgerne, at kriminalsager i Grønland behandles
af kredsdommere frem for jurister, som har gennemført eller gennemfører
grunduddannelsen for dommerfuldmægtige. Kredsdommeruddannelsen er en
praktisk og grundig sagsbehandleruddannelse, som er skræddersyet til arbejdet som
kredsdommer. Den adskiller sig i betydelig grad fra det mere alsidige arbejde som
dommer ved for eksempel en dansk byret. Derudover har kredsdommerne et
kendskab til stedlige og almene grønlandske forhold samt parternes sprog og
kulturelle baggrund, som ikke ville være muligt at bevare, hvis hvervet på kort sigt
skulle bestrides alene af dommere og dommerfuldmægtige.
Stilles der krav om dommere og dommerfuldmægtige eller kredsdommere med en
juridisk kandidatuddannelse i kredsretterne, vil det dermed ske på bekostning af
flersprogethed, lokalkendskab og
”access to justice”
for især borgere i yderområderne,
som også er af væsentlig retssikkerhedsmæssig betydning. Det er derfor afgørende at
18
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0019.png
finde den rette balance mellem nærhedsprincippet på den ene side og juridisk
uddannede aktører på den anden side.
Efter Advokatrådets opfattelse bør der fokuseres massivt på en yderligere styrkelse af
kredsretterne gennem flere ressourcer, øget videns- og uddannelsesniveau hos
kredsdommerne samt lettere adgang til vejledning fra uddannede dommere og
dommerfuldmægtige hos Retten i Grønland.
Advokatrådet anbefaler
•
At de nuværende kredsdommere over en nærmere tilrettelagt periode
tilbydes en bacheloruddannelse i jura som efteruddannelse i samarbejde
med Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
•
At alle fire kredsretter opnormeres med det antal kredsdommere, som er
nødvendigt for at håndtere det aktuelle ressourcepres og give plads til, at
kredsdommerne får tid til løbende ajourføring og vidensdeling samt
efteruddannelse.
•
At der gennemføres de ændringer i ansættelsesvilkårene for dommere og
dommerfuldmægtige i Grønland, som er nødvendige for at tiltrække og
fastholde kandidater i stillinger hos Retten i Grønland og Grønlands
Landsret.
Forholdet mellem nærhedsprincippet og juridisk faglighed ændrer sig løbende i takt
med, at flere bachelorer og snart også kandidater i jura uddannes fra Ilisimatusarfik.
Kravene til retsvæsenets aktører bør øges i takt med denne udvikling, som dog må
forventes at ske langsomt. Målet bør på lang sigt være, at kredsretterne kan besættes
af dommere og dommerfuldmægtige med kendskab til stedlige og almene
grønlandske forhold samt grønlandsk sprog og kultur, og udviklingen må derfor ske
gradvist.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
19
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0020.png
Advokatrådet anbefaler, at det over de kommende 10-15 år tilstræbes
•
At stillingen som administrerende kredsdommer i alle fire kredsretter
besættes af en dommer eller af en cand.jur. med kredsdommeruddannelse
for en yderligere styrkelse af kompetencerne og adgang til vejledning
lokalt i kredsretterne.
•
At alle kredsdommere, der optages på kredsdommeruddannelsen enten
har en bachelorgrad i jura eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse
eller læser en bachelor i jura enten ved siden af kredsdommeruddannelsen
eller straks i forlængelse heraf.
2.2.
Anklagemyndigheden
Det er i vidt omfang fortsat lokale polititjenestemænd, der møder som anklagere i
kriminalsager i kredsretterne med bistand og vejledning fra jurister ved Grønlands
Politis anklagemyndighed i Nuuk. Polititjenestemænd kan møde i alle typer af sager
herunder drabssager, sædelighedssager og andre alvorlige overtrædelser af
kriminalloven, som dog også i et vist omfang føres af jurister. I sager ved Retten i
Grønland og Grønlands Landsret er det altid en juridisk uddannet medarbejder, der
møder som anklager.
18
Advokatrådet problematiserede i 2016, at der ikke forekom at være processuel
ligestilling mellem forsvarer og anklager (det menneskeretlige krav om
”equality of
arms”)
grundet de ringe rammer, som de autoriserede forsvarere arbejdede under.
Selv om der fortsat er alvorlige mangler ved rammerne for de autoriserede
forsvarere,
19
er udfordringen ifølge interessenter på tværs af retsvæsenet i dag
snarere, at det faglige niveau hos de lokale polititjenestemænd, der møder som
anklagere, ofte ikke modsvarer de autoriserede forsvareres niveau.
Som nævnt gennemgår både kredsdommerne og de autoriserede forsvarere i dag
specialiserede
uddannelsesforløb.
Derimod
er
udgangspunktet
for
de
polititjenestemænd, der møder som anklagere, fortsat kun en uges undervisning i
anklageropgaven på politiuddannelsen. Selv om visse af polititjenestemændene ofte
møder i retten og dermed har opnået stor praktisk erfaring, har den gennemsnitlige
18
19
Se herom
www. politi.gl/organisationen.
Se herom afsnit 2.3.
20
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0021.png
polititjenestemand, der møder som anklager, ifølge interessenterne mindre
proceserfaring og ringere færdigheder i procesførelse end de autoriserede forsvarere,
de står overfor. Samtidig er der ikke tale om en klassisk politiopgave, og det er
Advokatrådet opfattelse, at polititjenemændenes motivation for at dygtiggøre sig i
disciplinen derfor ofte naturligt vil være begrænset.
Anklageren spiller en meget vigtig rolle i, at kriminalsagerne forløber korrekt. Høj
juridisk faglighed hos anklageren må nødvendigvis være det afgørende hensyn i
alvorlige og komplicerede sager, hvor konsekvenserne ved en ringere forståelse for
eksempelvis sagens processuelle spørgsmål eller bevisernes vægt kan være store. At
polititjenestemænd i dag har adgang til at føre komplicerede eller alvorlige
kriminalsager om manddrab, voldtægt mv. indebærer efter Advokatrådets opfattelse
en helt uacceptabel risiko for en svækkelse af borgernes retssikkerhed.
Derimod taler flere hensyn for, at det fortsat er lokale polititjenestemænd, der møder
som anklager i mindre alvorlige kriminalsager ved kredsretterne. Mens 80 pct. af det
samlede personale hos Grønlands Politi er hjemmehørende,
20
er det grundet det
forholdsvise lave antal uddannede jurister fra Grønland i vidt omfang tilrejsende
danske jurister, der arbejder som juridiske anklagere, og anklagerne er samlet i Nuuk.
Væsentlige hensyn til sprog, kendskab til grønlandske eller stedspecifikke forhold,
geografisk nærhed mv., som også blev fremhævet for så vidt angår kredsdommerne,
kan derfor tillægges større vægt i mindre komplicerede og mindre alvorlige sager
såsom simple voldssager og visse bødesager.
Derudover må håndteringen af kriminalsagerne lokalt forventes at føre til en kortere
sagsbehandlingstid, hvilket er et hensyn, der må veje tungere i de mindre alvorlige
sager. Omvendt vil en overvæltning af sagerne på anklagemyndigheden i Nuuk frigive
vigtige ressourcer hos lokalstationerne til politifaglige herunder operative ressourcer
og dermed lette de rekrutteringsudfordringer, som politiet ligesom mange andre
aktører står overfor.
21
Den konkrete udvælgelse af, hvilke parametre der bør være afgørende for, om en sag
skal føres af juridisk uddannede anklagere eller lokale polititjenestemænd, bør
fastlægges i samarbejde med Grønlands Politi og retsvæsenets øvrige aktører.
Advokatrådet har ikke adgang til statistik om kredsrettens afgørelser fordelt på
20
21
Grønlands Politi:
Årsstatistik 2023.
Se herom afsnit 3.4.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
21
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0022.png
tiltaleforhold, men en opgørelse viser, at 42 pct. af anmeldelserne om overtrædelser
af kriminalloven til Grønlands Politi i 2023 vedrørte drabs-, volds- og
seksualforbrydelser.
22
Heriblandt findes en større mængde mindre komplicerede eller
alvorlige sager om for eksempel simpel vold. Copenhagen Economics vil skønne over
de resulterede udgifter, hvis en illustrativ andel på en fjerdedel af de samlede
kriminalsager overføres til anklagemyndigheden i Nuuk.
22
Grønlands Politi:
Årsstatistik 2023.
22
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0023.png
Advokatrådet anbefaler
•
At anklagemyndigheden i Grønlands Politi udvides betydeligt, så det i
alle alvorlige og komplicerede sager i kredsretterne om blandt andet
manddrab, voldtægt eller grov vold er en juridisk uddannet anklager, der
møder i retten.
•
At der gennemføres grundigere uddannelse og løbende opfølgning samt
kompetenceudvikling for de polititjenestemænd, der fører kriminalsager
i kredsretterne.
Ligesom det gælder for brugen af kredsdommere, må man på anklagersiden løbende
balancere hensynet til nærhedsprincippet overfor hensynet til juridisk faglighed. De
faglige og uddannelsesmæssige krav til anklageren i kriminalsager bør derfor også
øges i takt med, at der uddannes flere bachelorer og kandidater i jura fra
Ilisimatusarfik, som kan varetage arbejdet som anklager hos Grønlands Politi.
Advokatrådet anbefaler, at det over de kommende 10-15 år tilstræbes
•
At anklageren i alle kriminalsager som minimum har en juridisk
bacheloruddannelse eller er en erfaren, specialiseret polititjenestemand,
som har gennemført et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb.
2.3.
Autoriserede forsvarere
2.3.1. Om ordningen og de autoriserede forsvareres kompetencer
I Grønland varetages forsvaret af sigtede og tiltalte i kriminalsager primært af
autoriserede
forsvarere,
der
som
hovedregel
har
forsvarererhvervet
som
bibeskæftigelse og ikke er uddannede jurister. Omkring en håndfuld af de
autoriserede forsvarer har dog, udover uddannelsen som autoriseret forsvarer,
gennemført en bachelor- eller kandidatuddannelse i jura.
Justitsministeriet udnævnte i 2017, blandt andet på baggrund af Advokatrådets
rapport, Grønlands første landsforsvarer, som uddanner, efteruddanner og fører
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
23
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0024.png
udviklingstilsyn med de autoriserede forsvarere.
23
Autoriserede forsvarere skal i dag
gennemføre en længere grunduddannelse, der kombinerer undervisning med
forberedelse og gennemførelse af retssager under Landsforsvarerens supervision.
Uddannelsen indeholder flere stopprøver eller eksaminer, og efter endt uddannelse
skal forsvarerne årligt deltage i Landsforsvarerens obligatoriske efteruddannelse,
som kan afsluttes med en eksamen. Den afsluttende eksamen kan have betydning for
det fortsatte virke som autoriseret forsvarer.
24
Ifølge Landsforsvareren afholdes der
nu løbende eksamination i forbindelse med den årlige efteruddannelse, så hele
forsvarergruppen eksamineres indenfor en periode på fire år.
Udnævnelsen af Landsforsvareren har ifølge aktører på tværs af retsvæsenet bidraget
til et markant løft af det faglige niveau hos de autoriserede forsvarere, blandt andet
som følge af gennemførelsen af en række efteruddannelser med eksaminer.
Derudover har de autoriserede forsvarere nu adgang til vejledning og rådgivning efter
behov eller gennem Landsforsvarerens hotlineordning.
25
Kompetenceløftet har ifølge
interessenter bragt de autoriserede forsvarere på niveau med og ofte også over
niveauet for de lokale polititjenestemænd, der møder som anklager i kriminalsager.
Bortset fra Landsforsvarerens mulighed for at indføre eksaminer i forbindelse med
den årlige obligatoriske efteruddannelse er de autoriserede forsvarere ikke underlagt
nogen former for tilsyn. De autoriserede forsvarere er ikke forpligtede til at søge
vejledning hos Landsforsvareren om for eksempel ankespørgsmål, videregivelse af
komplicerede sager mv., og de er ikke underlagt krav om ansvarsforsikring eller tilsyn
lignende det, der gælder for advokater. Det er efter retsplejeloven muligt at beskikke
en udenretlig rådgiver for en autoriseret forsvarer, men det sker ifølge interessenter
sjældent i praksis. Derudover er det muligt at indbringe en klage over en autoriseret
forsvarer til Retten i Grønland, som kan fratage vedkommendes autorisation eller
udtale kritik, hvilket der ifølge Landsforsvareren ikke er set eksempler på endnu.
Kontrolmulighederne er dermed alene bagudrettede, og Landsforsvareren har
vanskeligt ved løbende at følge med i de autoriserede forsvareres niveau. Borgerne
bør desuden i langt højere grad vejledes om deres mulighed for at klage over en
autoriseret forsvarer. Da ordningen for de autoriserede forsvarere fungerer som en
23
24
Justitsministeriet:
Grønland får sin første landsforsvarer,
9. marts 2017.
Se Landsforsvareren i Grønland:
Studieordning for forsvareruddannelsen.
Ansøgere med særlig
relevant uddannelse, herunder jura, eller relevant erfaring med arbejde i retsvæsenet har dog mulighed
for at gennemføre uddannelsen ved et forkortet forløb.
25
Landsforsvareren i Grønland:
www.illersuisuuneq.gl/da/landsforsvareren/.
24
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0025.png
parallel til advokater, bør det overvejes at etablere en mulighed for, at
Advokatsamfundet kan vejlede borgerne om deres klagemuligheder og bistå med at
indbringe en eventuel klage for Retten i Grønland.
Advokatrådet finder det særdeles betænkeligt, at de autoriserede forsvarer ikke er
underlagt et effektivt fagligt tilsyn særligt set i lyset af, at de i høj grad fører alvorlige
sager. Kredsretten skal ifølge den grønlandske retsplejelovs § 322, stk. 2 alene
beskikke advokater som forsvarere i sager
"af ganske særlig alvorlig karakter, hvis
hensynet til forsvaret gør det påkrævet".
26
Udover at sagen skal være meget alvorlig, for eksempel ved sigtelser om manddrab,
grov vold og voldtægt, skal kredsretten, eller politiet i forbindelse med den
indledende afhøring, konkret vurdere, at sagen på baggrund af dens alvor rummer
sådanne problemstillinger, at sigtede bør have en advokat som forsvarer.
27
Bestemmelsen er meget bredt formuleret, og det er en særdeles vanskelig opgave at
foretage den nævnte vurdering allerede på det tidspunkt, hvor forsvareren skal
tilkaldes eller beskikkes. Bestemmelsen anvendes derfor, ifølge de oplysninger
Advokatrådet har fået på interessentmøder, ikke i tilstrækkeligt høj grad. Selv om
ordningen har været med til at sikre en professionel stand af autoriserede forsvarere,
har den som beskrevet nedenfor i afsnit 3.1 store negative konsekvenser for
borgernes adgang til advokatbistand.
Der er en række fordele forbundet med ordningen for autoriserede forsvarere såsom
hensynet til geografisk nærhed og kendskab til stedspecifikke forhold. Derudover er
der en langt højere andel af autoriserede forsvarere end advokater, som taler både
dansk og grønlandsk. Ordningen er derfor et vigtigt element i at sikre borgere i hele
Grønland adgang til bistand, indtil der med tiden vil være en tilstrækkeligt stor
advokatstand med det fornødne sprog- og lokalkendskab. Efter Advokatrådets
opfattelse er vilkårene for ordningen i form af Landsforsvarerens manglende
tilsynsmuligheder og usammenhængende økonomi (som uddybes nedenfor i afsnit
2.3.2) dog stærkt kritisable.
Hvis ordningens strukturelle udfordringer udbedres, vil der ifølge Advokatrådet ikke
være store betænkeligheder forbundet med, at de autoriserede forsvarere fortsat
fører mindre komplicerede eller alvorlige sager såsom simple voldssager og
26
27
Retsplejelov for Grønland, § 322, stk. 1 og 2.
Se bemærkningerne til
lovforslag nr. L 34
af 12. december 2007 om Retsplejelov for Grønland.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
25
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0026.png
bødesager. Valget mellem at få beskikket en advokat eller en autoriserede forsvarer
bør dog principielt ligge hos den enkelte borger.
Derimod er det ifølge Advokatrådet stærkt retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at
autoriserede forsvarere i dag har adgang til at føre komplicerede eller alvorlige sager
uden et effektivt fagligt tilsyn. Høj juridisk faglighed må nødvendigvis være det
afgørende hensyn i alvorlige og komplicerede sager, hvor sagsbehandlingsfejl eller
mangelfuld vejledning af borgerne kan få betydelige konsekvenser. De autoriserede
forsvareres uddannelse er fortsat meget begrænset sammenlignet med advokaternes,
og de opbygger generelt ikke på samme måde som advokater ekspertise i
kriminalsager, da de som udgangspunkt har et andet hovederhverv og derfor ikke går
i retten jævnligt. Derudover er der som nævnt nedenfor i afsnit 5.1. fortsat store
problemer med vanskeligt tilgængelig lovgivning og retspraksis, som i højere grad er
en udfordring for de af retsvæsenets aktører, der ikke er uddannede jurister.
Det er efter Advokatrådets opfattelse derfor af afgørende retssikkerhedsmæssig
betydning, at der i alle alvorlige og komplicerede kriminalsager om blandt andet
manddrab, grov vold og voldtægt beskikkes en advokat frem for en autoriseret
forsvarer. Det gælder allerede fra politiets indledende afhøring, hvor de lokale
politimyndigheder derfor bør være opmærksomme på, at sigtede skal bistås af en
advokat frem for en autoriseret forsvarer.
Advokatrådet anbefaler
•
At Landsforsvarerens tilsynskompetencer og -muligheder udvides, så der
etableres en reel løbende supervision af de autoriserede forsvarere. Det
anbefales herunder, at der indføres pligt for de autoriserede forsvarere til
at vende ankespørgsmål med Landsforsvareren samt vejlede deres klienter
om klagemulighederne til Retten i Grønland.
•
At retsplejelovens krav skærpes, så kredsretterne i alle alvorlige og
komplicerede kriminalsager om blandt andet manddrab, grov vold og
voldtægt skal beskikke en advokat frem for en autoriseret forsvarer.
Derudover bør tiltalte og sigtede i alle øvrige sager have valgfrihed mellem
at få beskikket en advokat og en autoriseret forsvarer.
28
28
Se hertil anbefalingen i afsnit 3.1 vedr. ændringen af de vejledende takster, som må anses for en
afgørende forudsætning for at finde advokater, der kan føre disse sager.
26
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0027.png
Som Advokatrådet påpegede i rapportens afsnit vedrørende kredsdommerne og
anklagerne, bør man løbende balancere hensynet til nærhedsprincippet overfor
hensynet til juridisk faglighed. Det er særligt afgørende, når det gælder borgernes
adgang til forsvarerbistand. De faglige og uddannelsesmæssige krav til forsvarerne
bør derfor også øges, i takt med at advokatstanden i Grønland forventes at vokse.
Efter Advokatrådets opfattelse tilsiger hensynet til borgernes retssikkerhed, at der
arbejdes målrettet med at sikre, at det på sigt vil være advokater, der varetager
forsvaret af borgerne i alle kriminalsager.
Advokatrådet anbefaler, at det over de kommende 10-15 år tilstræbes
•
At det i stigende grad er advokater, der varetager forsvaret i alle
kriminalsager.
2.3.2. Om manglen på autoriserede forsvarere
De skærpede krav til de autoriserede forsvarere har generelt givet forsvarerne et
tiltrængt kompetenceløft, men også resulteret i et vist frafald. Sammen med
fratrædelser af andre årsager og manglende udbud af uddannelsesforløb har det
bevirket, at antallet af autoriserede forsvarere er faldet til et niveau, hvor der ifølge
Landsforsvareren og kredsretterne mangler autoriserede forsvarere i alle
retskredse.
29
Trods den omfattende mangel på autoriserede forsvarere er der siden stillingen som
Landsforsvarer
blev
besat
i
april
2017
alene
gennemført
et
enkelt
grunduddannelsesforløb samt et par forkortede forløb for ansøgere med relevant
uddannelse eller erfaring.
Den primære udfordring er tilsyneladende Landsforsvarerens økonomi, som består af
en rammebevilling under Domstolsstyrelsen, der skal dække løn til Landsforsvareren
og sekretariatet, driftsomkostninger samt uddannelse, efteruddannelse og alle
omkostninger forbundet hermed. Rammen er dermed den samme, uanset hvor
mange aktive autoriserede forsvarere Landsforsvareren skal efteruddanne og føre
tilsyn med, og uanset om der gennemføres uddannelsesforløb det pågældende år eller
29
Se også Sermitsiaq:
Der bliver færre og færre forsvarere,
20. juli 2023.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
27
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0028.png
ej. For at gennemføre uddannelsen er Landsforsvareren således afhængig af at få
tilført puljemidler eller spare op over en årrække, hvilket har skabt udfordringer,
siden landsforsvarerordningen blev etableret.
30
Det bemærkes, at den danske regering og Folketinget i flerårsaftalen om domstolenes
økonomi 2024-2027 har afsat i alt 8,1 mio. kr. til en styrkelse af tiltaltes og
domfældtes adgang til forsvar og rådgivning i Grønland. Bevillingen skal både gå til
etableringen af en bistandsværgekoordinator samt flere og bedre uddannede
autoriserede forsvarere. Initiativerne er ikke nærmere uddybet i aftalen.
31
Det må
forventes, at bevillingen vil afhjælpe en del af det efterslæb, der er for så vidt angår
uddannelse af nye autoriserede forsvarere.
For at autoriserede forsvarere på retssikkerhedsmæssigt forsvarlig vis kan varetage
forsvaret i kriminalsager, er det ifølge Advokatrådet som nævnt afgørende, at
rammerne
for
landsforsvarerordningen
er
optimale.
Det
indebærer,
at
Landsforsvareren har mulighed for at føre tilsyn og give vejledning i det omfang, det
er nødvendigt frem for det omfang, der er ressourcer til det. Den økonomiske ramme
bør være fast frem for afhængig af puljetilskud, så Landsforsvareren har mulighed for
langsigtet planlægning og optimering, herunder ansættelse af yderligere
sekretariatsbistand. Derudover bør Landsforsvareren have en særskilt bevilling til
grunduddannelsen, så uddannelsen af autoriserede forsvarere alene er afhængig af
behovet i samfundet fremfor Landsforsvarerens øvrige udgifter det pågældende år.
Advokatrådet anbefaler
•
At den økonomiske ramme for Landsforsvareren hæves betydeligt, så
Landsforsvareren har flere ressourcer, herunder personaleressourcer, til at
gennemføre vejledning, efter- og videreuddannelse samt tilsyn. Rammen
bør desuden reguleres efter antallet af aktive autoriserede forsvarere.
•
At Landsforsvareren får en særskilt bevilling til gennemførelse af
grunduddannelse, så uddannelsen kan gennemføres i fuldt eller forkortet
omfang efter det aktuelle samfundsbehov.
30
31
Se herom også Sermitiaq:
Mangel på autoriserede forsvarere truer,
7. november 2017.
Justitsministeriet: Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027,
Bilag 2 – Initiativer vedrørende
Nordatlanten.
28
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2.4.
Bisiddere og bistandsadvokater
I Grønland er det muligt at få en bisidder i forbindelse med for eksempel en socialsag
i kommunen eller en kriminalsag på forurettedes anmodning. Bisidderen kan yde
personlig støtte og vejledning, men skal ikke yde bistand af juridisk karakter.
Derimod findes der i Grønland ingen bistandsadvokatordning, som man ser det i
Danmark og øvrige nordiske lande. Grønlandske borgere er derfor dårligt stillede i
forhold til for eksempel spørgsmål om erstatning som forurettet i en kriminalsag.
Hvor forurettede i eksempelvis Danmark kan få hjælp med at opgøre og fremsætte
erstatningskravet af en bistandsadvokat, er det i Grønland politiet, der skal rejse et
krav om erstatning eller tortgodtgørelse på vegne af forurettede under
kriminalsagen. Udover de principielle betænkeligheder forbundet hermed er politiet
modsat en advokat ikke uddannet i at opgøre erstatningskrav og vurdere de
forskellige former for erstatning og godtgørelse. Forurettede børn og unge er også
ringere stillet under videoafhøringer, hvor de, i modsætning til forurettede i
Danmark, ikke har adgang til støtte og vejledning fra en bistandsadvokat.
Det er efter Advokatrådets opfattelse stærkt kritisabelt, at borgere i Grønland ikke
har ret til en bistandsadvokat. Etableringen af en bistandsadvokatordning i Grønland
er ifølge Advokatrådet en afgørende nødvendighed, for at forurettedes retssikkerhed
i kriminalsager bringes op på et acceptabelt niveau. Derudover kan ordningen
udvides til også at omfatte bistand til borgere i socialsager, som Advokatrådet i
mindre grad har beskæftiget sig med i denne rapport, men hvor der også kan
konstateres store udfordringer.
For at sikre tilstrækkelig og relevant bistand i hele Grønland kan det overvejes, om
bistandsadvokatordningen også kan omfatte autoriserede bisiddere under vejledning
og tilsyn fra en erfaren bistandsadvokat med inspiration fra landsforsvarerordningen.
En sådan ordning kan også hindre, at der opstår et misforhold mellem den sigtede
eller tiltaltes autoriserede forsvarer og forurettedes eventuelle "bistandsbisidder" i
forhold til juridiske kompetencer.
Derudover bør det ved udarbejdelsen af landsrettens vejledende salærtakster for
bistandsadvokater sikres, at også borgere i mindre befolkede områder i praksis sikres
adgang til at få beskikket en bistandsadvokat. Advokatrådet henviser til
anbefalingerne i afsnit 3.1 vedrørende de aktuelle udfordringer med at få beskikket
advokater i sager i yderområder.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
29
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0030.png
Advokatrådet anbefaler
•
At der etableres en bistandsadvokatordning i Grønland.
30
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0031.png
3.
Access to justice
i mindre befolkede områder
I Grønland har borgerne generelt en utilstrækkelig adgang til juridisk bistand,
retshjælp, rådgivning mv. Det gælder i særligt høj grad i mindre befolkede områder,
hvor borgernes adgang til bistand ofte er helt utidssvarende.
Det gælder blandt andet borgernes adgang til advokater og autoriserede forsvarere,
som ofte er tilbageholdende med at tage sager langt fra Nuuk, hvor samtlige
advokater og størsteparten af de autoriserede forsvarere befinder sig. Det gælder også
borgernes adgang til retshjælp, som kun sjældent har mulighed for at rejse rundt på
kysten, og til politiet, som har vanskeligt ved at finde kommunefogeder til alle
bygder.
Det er ifølge Advokatrådet afgørende, at der gøres seriøse tiltag for at sikre borgere i
hele Grønland den samme adgang til juridisk bistand, retshjælp, politi mv.
Advokatrådet vil i dette kapitel gennemgå en række af de udfordringer, som er særligt
udbredte i de mindre befolkede områder af Grønland, og komme med anbefalinger til
retssikkerhedsmæssige forbedringer.
3.1.
Adgang til bistand fra advokater og autoriserede forsvarere
I Grønland er der pt. 17 aktive advokater og et mindre antal advokatfuldmægtige.
Advokatrådet bekendt er alle med undtagelse af en enkelt advokatfuldmægtig baseret
i Nuuk.
Hovedparten af advokater og fuldmægtige i Grønland beskæftiger sig med civilretlige
områder, og der er stor mangel på beneficerede advokater i Grønland.
32
Ifølge de
interessenter, Advokatrådet har talt med, skyldes det blandt andet, at arbejdet med
kriminalsager er tungt. Kriminalsager i kredsretterne varetages som udgangspunkt af
autoriserede forsvarere, og advokaterne fører derfor kun de alvorligste sager, hvilket
er mentalt opslidende. Derudover medfører den eneret til at føre kriminalsager ved
kredsretten, som de autoriserede forsvarere som udgangspunkt har, at det kan være
vanskeligt for advokater at bygge en praksis op omkring kriminalsager.
33
Det
32
Se listen over aktuelle beneficerede advokater her:
www.domstol.dk/rettenigroenland/enkelte-
sagsomraader/retshjaelp/beneficierede-advokater/.
33
Borgere i Grønland har som udgangspunkt frit forsvarervalg, dog kun så længe, at forsvareren tilhører
den kategori (autoriseret forsvarer, jurist eller advokat), som retten i øvrigt kunne have beskikket i sagen.
Se herom den grønlandske retsplejelovs § 324 samt bemærkninger (Betænkning 1442/2004, s. 1650-
51) og Retten i Grønlands beslutning af 25. april 2022, gengivet i Den Særlige Klagerets kendelse i sag
22/09871 af 1. juni 2023.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
31
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0032.png
indebærer også, at de autoriserede forsvarere ikke har noget incitament til at blive
advokater, da de i så fald vil miste en stor del af deres sager.
Borgernes adgang til juridisk bistand er overvejende udfordret i Grønlands
yderområder, hvilket ifølge interessenterne skyldes den utilstrækkelige økonomiske
dækning forbundet med at være beskikket forsvarer. Da alle advokater og
størstedelen af de autoriserede forsvarere er baseret i Nuuk, er der betydelig
rejseaktivitet forbundet med retsmøder, videoafhøringer mv. i en stor del af
kriminalsagerne. Begge grupper har overfor Advokatrådet påpeget, at de ofte afstår
fra at tage sager i områder langt fra Nuuk, hvor økonomien i sagerne ikke står mål
med den tid, de bruger på transport og ophold på stedet for retsmødet eller
afhøringen, samt den risiko for forsinkelser, aflysninger mv., som de løber ved at tage
disse sager.
Udfordringen består ifølge interessenterne i, at forsvareren alene får tilkendt
supplerende rejsesalær - dvs. salær i tillæg til selve transporttiden og salær for
arbejdet - for dage, hvor der er planlagt retsmøder. Derimod tilkendes der ikke
rejsesalær for dage, der udelukkende er afsat til transport, eller hvor forsvareren må
opholde sig på stedet for retsmødet uden at stå til rådighed for retten, for eksempel
fordi hjemrejsen er udskudt eller aflyst, eller fordi der er flere dage, til næste fly
afgår.
34
Det supplerende rejsesalær udgør en godtgørelse for mistet indtægt som følge af, at
retsdagene ikke har kunnet udnyttes fuldt ud til retsmøder, mens forsvareren stadig
står til rådighed for kredsretten i forbindelse med forsinkelser mv. hele dagen. Øvrige
dage på stedet for retsmødet står til forsvarerens egen disposition, og der tilkendes
derfor intet rejsesalær, selv om forsvareren er fysisk afskåret fra sin sædvanlige
arbejdsplads. Rejser en beskikket forsvarer derimod til Danmark, eller rejser en dansk
advokat til Grønland for at føre en kriminalsag, tilkendes et rejsesalær pr. hele dags
fravær.
Det ses ikke sjældent, at forsvarere må opholde sig på stedet for retsmødet i dage-
eller ugevis enten i forbindelse med for eksempel flyaflysninger grundet vejrlig, eller
fordi der ikke er hyppige afgange mellem stedet og Nuuk. Det gælder særligt om
34
Grønlands Landsret:
Vejledende takster pr. 1. februar 2023 for salærer til advokater, der beskikkes
som forsvarere i kriminalsager, der behandles ved Grønlands Domstole,
2. januar 2023 og
vejledende
takster pr. 1. februar 2023 for salærer til autoriserede forsvarere, der beskikkes i kriminalsager, som
behandles ved Grønlands Domstole,
2. januar 2023.
32
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0033.png
vinteren, hvor vejrforholdene er mere forudsigelige, og hvor fly og helikopter mange
steder er eneste tilgængelige transportmiddel, da havet fryser til is. Flere
autoriserede forsvarere har overfor Advokatrådet nævnt Paamiut, Nanortalik og
Tasiilaq som eksempler på steder, hvor forsvarerne ofte takker nej til sager, fordi
tidsforbruget og rejseudfordringerne forbundet med sagen ikke står mål med
forsvarerens honorar.
Det går i sidste ende ud over borgernes retssikkerhed, når kredsretternes
sagsbehandlingstid bliver unødigt lang, og når der sommetider må træde en
autoriseret forsvarer til i en sag, hvor der ellers burde beskikkes en advokat, fordi
ingen advokat vil påtage sig sagen. Det gælder i særlig grad for videoafhøringer, som
ikke takseres som et retsmøde, selv om afhøringen træder i stedet for bevisførelse
direkte for retten. Der tilkendes derfor slet ikke supplerende rejsesalær, når
forsvareren deltager i en videoafhøring, selv om forsvarerens rejsetid og risiko for
forsinkelser er den samme.
35
Ifølge Grønlands Politi er der store udfordringer med at finde både advokater og
autoriserede forsvarere, der vil påtage sig videoafhøringssager, hvilket kan gøre det
vanskeligt for politiet at gennemføre videoafhøringen indenfor rimelig tid efter
anmeldelsen. Forsinkelserne øger ikke kun risikoen for påvirkning af barnet og for,
at barnets hukommelse om forholdet forringes, men hindrer også barnet i hurtigt at
få den nødvendige hjælp og lægge situationen bag sig. Udfordringerne med at skaffe
forsvarerbistand er efter Advokatrådets opfattelse så store, at der er risiko for, at det
med tiden vil være nødvendigt at centralisere videoafhøringerne i de største byer. Det
vil ikke kun medføre store praktiske og logistiske udfordringer for politiet, men også
stor ulempe for barnet og familien til det barn, der skal afhøres.
Det er ifølge Advokatrådet et stort retssikkerhedsmæssigt problem, at borgere i
Grønlands yderområder har så stærkt begrænset adgang til juridisk bistand, som det
er tilfældet i dag. Advokatrådet anser det for helt uacceptabelt, at borgere risikerer,
at de ikke kan få beskikket en advokat i alvorlige sager eller til videoafhøringer
grundet strukturelle problemer, som relativt enkelt lader sig løse gennem en
salærafregning, der i højere grad tager højde for de særlige grønlandske forhold, og
deraf følgende ressourcetilførsel til systemet.
35
Se herom Højesterets beslutning i sag 94/2020 og 95/2020 af 20. april 2021.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
33
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0034.png
Advokatrådet anbefaler
•
At Grønlands Landsrets vejledende salærtakster for beskikkede advokater
og autoriserede forsvarere i kriminalsager ændres, så salæret i højere grad
afspejler den faktiske anvendte tid og risikoen for længere ophold på stedet
for retsmødet.
•
At videoafhøringer enten sidestilles med retsmøder i landsrettens
vejledende takster, eller der findes en anden passende løsning for
rejsesalær forbundet med afhøringerne.
3.2.
Adgang til lokale autoriserede forsvarere
Som nævnt i afsnit 2.3 er der en generel mangel på autoriserede forsvarere i det
grønlandske samfund, og Advokatrådet har i afsnittet fremsat en række anbefalinger
til forbedringer af Landsforsvarerens kompetencer og ressourcer, som blandt andet
skal gøre det muligt at gennemføre nye uddannelsesforløb efter behov.
Manglen på autoriserede forsvarere er særligt udtalt i byer udenfor Nuuk, herunder
de mindre befolkede områder af Grønland. Af de 18 autoriserede forsvarere, som var
aktive i april 2024, var 13 baseret i Nuuk. De resterende fem forsvarere var baseret i
Sisimiut (to), Ilulissat, Qaqortoq og Narsaq.
36
Borgere i byer og bygder udenfor Nuuk,
og i særdeleshed de nordlige og østlige egne af Grønland, har dermed meget ringe
lokal adgang til bistand. Selv om Advokatrådets anbefaling om en ændring af de
vejledende salærtakster ovenfor forventes at medføre, at de autoriserede forsvarere i
højere grad vil påtage sig kriminalsager i yderområder, er den store centralisering af
forsvarerne imod ordningens hensigt.
Arbejdet som autoriseret forsvarer er som nævnt en deltidsstilling, og både
uddannelsen og arbejdet kan varetages ved siden af andet lønarbejde.
Forsvarerhvervet er kun et borgerligt ombud for de personer, der er offentligt ansatte
tjenestemænd eller er tillagt samme rettigheder via overenskomst.
37
At hvervet som
forsvarer ikke er et borgerligt ombud, betyder blandt andet, at forsvarerne - udenfor
de ovennævnte situationer - ikke har krav på tjenestefrihed til at varetage hvervet.
36
37
Landsforsvareren i Grønland:
www.illersuisuuneq.gl/da/kontakt.
Landsforsvareren i Grønland:
www.illersuisuuneq.gl/da/vaerd-at-vide/.
Der er dog ifølge
Landsforsvareren også enkelte offentlige arbejdsgivere, der ikke anerkender retten til borgerligt ombud.
34
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0035.png
Når forsvareren får en sag, er arbejdsgiveren dermed ikke forpligtet til sammen med
forsvareren at finde en hensigtsmæssig løsning på omlægning af arbejdsopgaverne,
der muliggør, at forsvareren kan varetage begge hverv. Advokatrådet har på
interessentmøder konstateret, at der grundet disse udfordringer er eksempler på
forsvarere, som bliver afskediget fra deres hovederhverv eller er nødt til at skifte job.
38
Advokatrådet anbefaler
•
At lokal tilstedeværelse af autoriserede forsvarere i alle retskredse
understøttes ved at indføre en ret til tjenestefrihed uden løn fra andre
ansættelsesforhold i forbindelse med varetagelsen af hvervet som
autoriseret forsvarer.
•
At der oprettes en fuldtidsstilling som autoriseret forsvarer i hver af de fire
retskredse, som underlægges særligt skærpede vilkår i forhold til
efteruddannelse og tilsyn samt pligt til at påtage sig kriminalsager i
yderområder og opgaver som "bistandsbisidder".
39
3.3.
Adgang til retshjælp og rådgivning
Grønlands eneste retshjælpsinstitution, IKIU, udfører et vigtigt arbejde med at yde
retshjælp til de borgere, som opfylder de økonomiske betingelser herfor, men også
generelt med at øge befolkningens kendskab til deres rettigheder. Ifølge IKIU ydes
der i høj grad retshjælp i sager om skilsmisse, anbringelse af børn udenfor hjemmet,
førtidspension og andre offentlige ydelser samt erstatning.
Rådgivningen ydes af frivillige advokater/advokatfuldmægtige og jurister fra IKIU's
hovedkontor i Nuuk, telefonisk eller via mail. Derudover gennemfører IKIU ca. to til
fem årlige rådgivningsrejser rundt i Grønland, hvor borgerne udenfor Nuuk kan få
personlig retshjælp lokalt. IKIU's økonomi er ifølge Advokatrådets oplysninger
baseret på en bevilling fra Civilstyrelsen i Danmark, som skal søges årligt, og af og til
særbevillinger fra Grønlands Selvstyre. Rådgivningen ydes som nævnt på frivillig
basis, men IKIU's drift er stærkt afhængig af finansiering til blandt andet
sekretariatet, kontorfaciliteterne og rådgivningsrejserne.
38
39
Se hertil også tidligere omtale, for eksempel Sermitsiaq:
Landsforsvarer er ikke nok,
23. marts 2017.
Se hertil anbefalingen om indførelsen af en bistandsadvokatordning i afsnit 2.4.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
35
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0036.png
Vigtigheden af IKIU's arbejde understreges af, at borgerne i Grønland - især i mindre
befolkede områder - generelt har ringe adgang til bistand samt ringe kendskab til
deres rettigheder. Som tidligere nævnt er advokater og autoriserede forsvarere i høj
grad centreret i Nuuk, og borgerne har ikke ret til at få beskikket en bistandsadvokat
i for eksempel socialsager. Borgerne i Grønland har heller ikke, i modsætning til
borgere i Danmark, ret til gratis advokatbistand i sager om tvangsanbringelser.
40
Betydningen af borgernes adgang til rådgivning hos IKIU forstærkes også af, at der
ifølge interessenter er store udfordringer med ressourcer og kompetencer i
forvaltningen og manglende viden om borgernes rettigheder hos kommunerne. Der
er en enorm mangel på socialrådgivere, hvilket både medfører travlhed og tvinger
kommunerne til i varierende omfang at ansætte sagsbehandlere uden socialfaglig
uddannelse. Ombudsmandens for Inatsisartut fandt i en undersøgelse af forholdene
i to kommuner fra 2022, at kommunerne begik alvorlige fejl i sager om anbringelse
og hjemgivelse af børn, og at der blandt andet manglende en skriftlig afgørelse i syv
af 15 undersøgte anbringelsessager.
41
Ifølge interessenterne er der fortsat
udfordringer med manglende skriftlige afgørelser, manglende klagevejledning og
andre sagsbehandlingsfejl på mange områder, selv om der, ligesom på
justitsområdet, løbende sker fremgang.
Der er ifølge Advokatrådet store udfordringer med borgernes retssikkerhed og adgang
til bistand på socialområdet, som ikke behandles indgående i denne rapport, men
som rådet stærkt opfordrer til, at der sættes fokus på.
Advokatrådet anbefaler
•
At der afsættes betydeligt flere ressourcer til retshjælp i Grønland på en fast
bevilling, herunder til øget tilstedeværelse i Grønlands yderområder.
40
Se om problemstillingen henvendelse af 28. marts 2024 fra Tina Naamansen (Sila 360), GRU Alm.
del, bilag 40, med tilhørende bilag vedr. forespørgselsdebat om, at borgere får advokatbistand i
forbindelse med tvangsmæssige anbringelser mv.
41
Ombudsmanden for Inatsisartut:
Undersøgelse af sager om anbringelse og hjemgivelse af børn,
5.
maj 2022.
36
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0037.png
3.4.
Lokal polititilstedeværelse
Grønlands Politi har en omfattende tilstedeværelse i Grønland med hovedstation i
Nuuk og 18 lokale stationer spredt udover landet. I byer og bygder uden en
politistation ansættes kommunefogeder med selvstændig politimyndighed, der som
udgangspunkt
har
et
andet
hovederhverv
og
bistår
politiet
på
deltid.
Kommunefogederne udfører en vigtig opgave med at skabe tryghed og opretholde ro
og orden i bygderne samt assistere politiet med anholdelser og indledende
efterforskningsskridt, indtil betjentene fra den lokale politistation kan nå frem til
stedet.
Ved udgangen af maj 2023 var der i alt 57 kommunefogeder ud af en normering på
72. På daværende tidspunkter var der ni bygder, der ikke havde en kommunefoged,
men i marts 2024 var antallet faldet til seks.
42
Ifølge Grønlands Politi er der typisk ca.
fem bygder, hvor det er meget vanskeligt at rekruttere kommunefogeder. Der er
dermed betydeligt færre bygder uden kommunefogeder i dag end de 15 bygder, som
ifølge Advokatrådets tidligere undersøgelse manglende en kommunefoged i 2016.
Udviklingen skyldes især, at Grønlands Politi fra 2018 fik midler til en
rekrutteringskampagne gennem den såkaldte kommunefogedpulje, som også
finansierede en øget supervision af kommunefogederne og indkøb af udrustning
mv.
43
Advokatrådet har under rejser til Grønland talt med en kommunefoged i henholdsvis
Avannaata og Kujalleq kommune, som begge var glade for hvervet og fandt
kommunefogedordningen vigtig. Begge kommunefogeder nævnte mere uddannelse
og oplæring samt en højere grad af løbende sparring med den politistation, de
tilhørte, som tiltag, der vil kunne forbedre ordningen. Ifølge Advokatrådets
oplysninger tilbydes kommunefogederne årligt at deltage i uddannelse af en til to
ugers varighed, men det kan være en udfordring for kommunefogederne at forlade
deres hovederhverv for at rejse væk og deltage i uddannelsen.
I 2012 blev der gennemført en betydelig forbedring af kommunefogedernes grundløn,
så en kommunefoged i dag modtager et årligt honorar på ca. 80.000 kr. for at stå til
42
Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 61, GRU Alm. del, 4. juli 2023 og Naalakkersuisoq for
Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestillings besvarelse af § 37 spørgsmål 049 vedr.
kommunefogeder, 20. marts 2024.
43
Kommunefogedpuljen løb oprindeligt fra 2018-2021, men blev videreført fra 2021-2023. Se FIU
Alm. del – Bilag 193: Afrapporteringsnotits – Kommunefogedpulje, 10. september 2021 og
Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1194, REU Alm. del, 28. august 2023.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
37
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0038.png
rådighed for politiet. Derudover får kommunefogederne en timeløn for effektive
arbejdstimer på 97,28 kr.
44
Der er dermed en begrænset lønforskel på
kommunefogeder, der sjældent assisterer politiet, og kommunefogeder, der lægger
en betydelig indsats i en by eller bygd, hvor der er mange administrative eller
politimæssige opgaver. Advokatrådet bemærker, at der i den danske finanslovsaftale
for 2024 er afsat to mio. kr. til en udredning om kommunefogedernes samlede
arbejdsvilkår.
45
Ud over at skulle løse de politimæssige opgaver, som politikredsene i Danmark også
løser, har politiet en række administrative opgaver, som i Danmark hører under andre
myndigheder. For eksempel står Grønlands Politi for udstedelse af pas samt kørekort
og udfører et større antal search and rescue-operationer.
46
Derudover er det i langt
højere grad end i Danmark politiet, der forkynder stævninger, indkaldelser til
retsmøder mv. for borgerne, da der endnu ikke er indført mulighed for digital og
forenklet digital forkyndelse i Grønland.
47
Grønlands Politi bruger også, ligesom
kredsretten, mange ressourcer på de logistiske udfordringer forbundet med
planlægning og hyppige udsættelser af retsmøder samt på transport af tiltalte i
forbindelse med retsmøder mv.
Som beskrevet i afsnit 2.2 har politiet lokalt derudover en stor opgave med at
forberede
og
gennemføre
retssager.
Selv
om
lønforbedringsaftalen
for
polititjenestemænd i Grønland har hjulpet på politiets rekrutteringsudfordringer, er
der fortsat meget travlt ude på politistationerne, og optaget på politiuddannelsen er
fortsat lavere end det, der er nødvendigt for at opfylde normeringen.
48
En
overflytning af alle alvorlige og komplicerede sager til anklagemyndigheden i
Grønlands Politi som anbefalet i kapitel 2 vil derfor frigøre ressourcer til vigtige
politifaglige herunder operative opgaver på de lokale politistationer, som i dag må
nedprioriteres. Samtidig vil den anbefalede bistandsadvokatordning lette en del af
politiets arbejde med at vejlede borgerne.
44
Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestillings besvarelse af § 37
spørgsmål 049 vedr. kommunefogeder, 20. marts 2024.
45
Finansloven for 2024, § 11.23.01.10.
46
Se herom Grønlands Politi:
Årsstatistik 2023.
47
Justitsministeriet sendte i november 2023 et udkast til lovforslag i høring, som blandt andet skal
indføre digital og forenklet digital forkyndelse i Grønland. Domstolsstyrelsen arbejder sideløbende med
at tilvejebringe de tekniske muligheder for, at Grønlands Domstole kan foretage digital og forenklet
digital forkyndelse. Se
www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68258.
48
Se herom blandt andet justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 67, GRU Alm. del, 20. september
2023.
38
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0039.png
Advokatrådet anbefaler
•
•
At der sikres langsigtet finansiering både centralt og lokalt til Grønlands
Politis arbejde med uddannelse og supervision af kommunefogederne.
At kommunefogedernes timeløn reguleres, så den samlede løn i højere
grad afspejler den faktiske arbejdsindsats.
3.5.
Gennemførelsen af videoafhøringer af børn og unge
Når børn og unge, som formodes at være ofre for eller vidner til alvorlige forbrydelser
såsom seksuelle overgreb, skal afgive forklaring i forbindelse med en retssag, sker det
overvejende ved brug af videoafhøring i den større by, barnet bor i nærheden af.
Fremgangsmåden indebærer, at barnet fritages for at afgive forklaring umiddelbart
for retten. Derimod afgiver barnet forklaring til politiet, der optager forklaringen på
video og foreviser optagelsen for retten under hovedforhandlingen som bevis.
49
Videoafhøringerne gennemføres af en særligt uddannet videoafhører fra politiet.
Grønlands Politi har videoafhørere i de fire største byer i Grønland, men flertallet er
tilknyttet Nuuk, og videoafhørerne har derfor en betydelig rejseaktivitet. Rammerne
for videoafhøringerne rundt i Grønland er blevet forbedret i de senere år med særlige
afhøringslokaler og implementering af nyt videoafhøringsudstyr. Grønlands Politi
har generelt et øget fokus på sager om seksualforbrydelser mod børn og unge, blandt
andet gennem oprettelsen af en
såkaldt ”overgrebssektion”, der skal håndtere
seksuelle overgreb mod børn, og ansættelsen af en politikommissær til koordinering
og monitorering af videoafhøringer.
50
Der er dog fortsat betydelige udfordringer forbundet med afviklingen af
videoafhøringer. Det gælder blandt andet de logistiske udfordringer forbundet med
de store afstande og uforudsigelige vejrforhold, når politiets videoafhørere og de
øvrige personer, der skal deltage ved afhøringen, skal rejse ud til byerne på Grønlands
kyst. Den største udfordring er ifølge Grønlands Politi at få beskikket en forsvarer for
den, der er mistænkt eller sigtet eller senere måtte blive det, som skal være til stede
49
Se om emnet generelt Justitsministeriet: Betænkning nr. 1554/2015 om videoafhøring af børn og
unge i straffesager.
50
Se herom Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 22, GRU Alm. del, 22. august 2019 og
Justitsministeriet:
Status for gennemførelse af initiativerne fra det grønlandsk-danske tværgående
arbejde om udsatte børn og unge i Grønland,
8. april 2022.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
39
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0040.png
under videoafhøringen. Som beskrevet i afsnit 3.1 er der afgørende hensyn, der taler
for at ændre de vejledende takster for beskikkede forsvare i kriminalsager, så salæret
i
højere
grad
afspejler
forsvarerens
omkostninger
ved
at
påtage
sig
videoafhøringssager.
Videoafhøringer anvendes som et bevis i kriminalsager og udgør dermed en fravigelse
af princippet om, at beviser som hovedregel skal føres direkte for retten under
hovedforhandlingen. Det er derfor afgørende for alle involverede parters
retssikkerhed, at videoafhøringen gennemføres fuldt ud efter forskrifterne og med
deltagelse af grundigt uddannede og erfarne aktører. Det bør derfor altid være en
forsvarsadvokat, der beskikkes som forsvarer for den mistænkte/sigtede. Derudover
bør der, ligesom tilfældet er efter dansk praksis, være en anklager til stede, som
videoafhøreren kan konsultere med, og som kan vurdere, i hvilket omfang spørgsmål
og svar er tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden. Som beskrevet i afsnit 2.4 er det
nødvendigt at indføre en bistandsadvokatordning for afgørende at løfte borgernes
retssikkerhed. Det gælder også i videoafhøringssager, hvor forurettede bør få
beskikket en bistandsadvokat eller anden bistandsbisidder med primært juridiske
frem for sociale opgaver og kompetencer.
Advokatrådet er bekendt med, at der har været gjort forsøg med gennemførelse af
videoafhøringer, hvor forsvareren for den mistænkte befinder sig fysisk på en anden
lokation og deltager via videolink. Det forekommer ifølge Advokatrådet
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, da forsvareren ikke har mulighed for at
kontrollere forholdene omkring videoafhøringen, og bør derfor ikke være en løsning
på udfordringen med at skaffe en forsvarer.
Advokatrådet anbefaler
•
At videoafhøringer gennemføres med tilstedeværelse af en juridisk
uddannet anklager, en advokat som repræsentant for den mistænkte
eller sigtede samt en bistandsadvokat for den person, der afhøres.
40
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0041.png
4. Forholdene for tilbageholdte og domfældte
Den grønlandske kriminallovs brug af foranstaltninger frem for straf afspejler et højt
fokus på forebyggelse af fremtidig kriminalitet herunder ved resocialisering af den
domfældte.
51
Anstalterne i Grønland er derfor indrettet med henblik på, at de indsatte
kan arbejde eller uddanne sig i byen og bevare tilknytningen til det omkringliggende
samfund.
I 2016 påpegede Advokatrådet, at de grønlandske anstalter i stigende grad fremstod
lukkede med aflåste døre, pigtråd og meget begrænset kontakt med det
omkringliggende samfund. Årsagen hertil var ifølge Kriminalforsorgen i Grønland, at
anstalterne også skulle rumme forvaringsdømte, som ikke er egnede til at bo på en
åben anstalt.
52
Siden da har Grønland fået sin første lukkede forvaringsafdeling på
den nye anstalt i Nuuk, som åbnede i 2019, og som efter Advokatrådets opfattelse er
en fuldt tidssvarende og velfungerende institution.
Derudover tydeliggjorde Kriminalforsorgen de sikkerhedsregimer, der gælder for de
åbne og lukkede afdelinger, og der blev etableret tilbageholdsafsnit i Nuuk, Ilulissat
og Sisimiut.
53
Advokatrådet har under besøg på anstalterne i både Ilulissat, Qaqortoq
og Tasiilaq observeret, at anstalterne i dag fremstår langt mere åbne, end tilfældet
var tidligere. Det gælder både fysisk, hvor anstalterne har gennemgået en stor
forandring, og i praksis med en højere grad af frihed for de indsatte.
Hvor der tidligere var store udfordringer med at rekruttere anstaltsbetjente, er
situationen nu stabil med stort set fuld bemanding i alle anstalter grundet det
udligningstillæg, de grønlandske anstaltsbetjente fik fra 2020.
54
En relativt høj andel af de indsatte på de anstalter, som Advokatrådet har besøgt, har
været i beskæftigelse udenfor anstalterne. Det gælder særligt, når anstalternes
generelle udfordringer med at rekruttere beskæftigelseskonsulenter tages med i
betragtningen. Der er i den danske finanslovsaftale for 2024 afsat midler til bedre
beskæftigelsesindsats i anstalterne.
55
51
52
Se herom Den Grønlandske Retsvæsenskommission: Betænkning nr. 1442/2004, s. 809 ff.
Sermitsiaq:
Kriminalforsorgen anerkender lukkethedsproblem,
7. december 2016.
53
Se Kriminalforsorgen i Grønland:
Årsrapporten 2020.
54
Ligelønsaftalerne for politi- og anstaltsbetjente i Grønland er midlertidige, men den danske regering
har tilkendegivet, at der kommer en permanent løsning.
55
Sermitsiaq:
Dansk finanslov: 120 mio. kr. til Grønland og Færøerne,
27. november 2023.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
41
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0042.png
Der er dog fortsatte udfordringer med anstaltskapaciteten, og Kriminalforsorgen i
Grønland har siden efteråret 2022 kørt med overbelægning på anstalterne for at
reducere ventetiden på afsoning. Mens der i juli 2022 var 102 personer på ventelisten
og en gennemsnitlig ventetid på næsten fem måneder, var tallet et år senere nedbragt
til 66 personer. Af disse ventede 24 personer på at få en af de otte
motivationsbehandlingspladser i Inussuk-afdelingen, som er et behandlingstilbud i
regi af Socialstyrelsen til personer dømt for seksualforbrydelser.
56
Programmet løber
på en midlertidig bevilling, som Justitsministeriet vil forholde sig til efter
offentliggørelsen af den planlagte evaluering af initiativerne, som er undervejs.
57
Ifølge de oplysninger, Advokatrådet har fået under interessentmøderne, har
initiativet været en stor succes.
Der er ifølge Advokatrådets oplysninger fortsat begrænset brug af samfundstjeneste
som foranstaltning i Grønland. Undersøgelser fra Danmark har vist, at der er en
betydeligt reduceret recidivrisiko for personer, der er idømt en betinget dom med
vilkår om samfundstjeneste frem for ubetinget frihedsstraf.
58
En øget brug af
samfundstjeneste vil derfor medvirke til at fremme det fokus på resocialisering og
forebyggelse af fremtidig kriminalitet, som ligger til grund for det grønlandske
foranstaltningssystem.
Advokatrådet anbefaler
•
•
At det undersøges, hvilke lovgivningsmæssige eller praktiske tiltag der kan
gennemføres for at øge brugen af samfundstjeneste som foranstaltning.
At der afsættes midler til at fortsætte samt udvide Inussuk-afdelingen med
henblik på at få flere personer dømt for seksualforbrydelser hurtigere i
behandling og til afsoning.
56
Se herom justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 912 og spørgsmål nr. 1106, REU Alm. del,
1. september 2023.
57
Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 84 fra Folketingets Finansudvalg vedr. forslag til
finanslov for finansåret 2023 (L 65), 25. april 2023.
58
Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 553, REU Alm. del, 3. marts 2022.
42
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0043.png
5. Adgang til lovgivning og information
Grønlandske borgere har fortsat stærkt utilstrækkelige muligheder for at gøre sig
bekendt med de regler, der gælder for dem, og hvordan reglerne fortolkes af
domstolene. Manglen på statistik om for eksempel sagsbehandlingstider, ventetid på
afsoning og tilbagefald til ny kriminalitet gør det vanskeligt at følge med i og have en
kvalificeret debat om udviklingen i samfundet. Derudover udfordres borgernes
adgang til information i høj grad af, at systemet skal håndtere både dansk og
grønlandsk, herunder forskellige dialekter, mens der er en stor mangel på både tolke
og oversættere samt en ensartet juridisk terminologi på grønlandsk.
I dette kapitel vil Advokatrådet komme med anbefalinger til en forbedret adgang til
lovgivning og retspraksis, statistik om væsentlige forhold og den juridiske
terminologi samt oversættelse og tolkning, som er af afgørende betydning for
borgernes retssikkerhed.
5.1.
Lovgivning og retspraksis
Gældende lovgivning og retspraksis er generelt vanskeligt tilgængelig i Grønland.
På justitsområdet er det den danske regering, der er ansvarlig for udarbejdelsen af
lovbekendtgørelser, dvs. sammenskrivninger af en oprindelig lov med senere
ændringslove. Lovbekendtgørelser er et væsentligt redskab til at gøre gældende
lovgivning letforståelig og tilgængelig. Justitsministeriet meddelte i maj 2023
Folketingets
lovstoffet
Grønlandsudvalg,
mere
overskueligt.
59
at
ministeriet
vil
prioritere
udstedte
at
udarbejde
nye
bekendtgørelser af love med omfattende eller større antal ændringslove for at gøre
Justitsministeriet
herefter
bekendtgørelser om både den grønlandske kriminallov og retsplejelov. Der er dog
fortsat meget lovgivning på justitsområdet i Grønland, der ikke udarbejdes
lovbekendtgørelser for, og hvor lovstoffet derfor kan være vanskeligt at overskue. Det
gælder særligt for det flertal af retsvæsenets aktører, som ikke er uddannede jurister.
Aktørerne er yderligere udfordret af, at der fortsat ikke findes en officiel
domsdatabase over grønlandske retsafgørelser, og Grønlands Landsret er den eneste
domstol, der offentliggør afgørelser og domsresuméer på rettens egen hjemmeside.
60
59
60
Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 39, GRU Alm. del, 31. maj 2023.
Domstol.dk:
www.domstol.dk/groenlandslandsret/aktuelt/.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
43
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0044.png
Advokatrådet har under interessentmøderne fået oplyst, at både domstolene, politiet
og de autoriserede forsvarere har deres egne versioner af en domsdatabase eller
lignende udveksling af retspraksis. Det indebærer, at det ikke kan sikres, at aktørerne
har lige adgang til retspraksis. Behovet for en offentlig tilgængelig domsdatabase
forstærkes af, at der ikke findes private løsninger med overblik over grønlandsk
retspraksis som eksempelvis Karnov.
Både det ringe omfang af lovbekendtgørelser og den manglende adgang til en
offentlig domsdatabase er en væsentlig retssikkerhedsmæssig udfordring, da
kendskab til gældende ret og retspraksis er en grundlæggende forudsætning for et
velfungerende retssamfund. Det gælder særligt i et retssamfund som det
grønlandske, hvor retsvæsenets aktører i vidt omfang ikke er uddannede jurister og
derfor i videst muligt omfang bør hjælpes til at klarlægge gældende ret.
Advokatrådet bemærker, at der i flerårsaftalen for domstolenes økonomi 2024-2027
er lagt op til, at udvalgte grønlandske afgørelser skal lægges ind i den danske
domsdatabase som led i en plan for styrket it-understøttelse hos domstolene i
Grønland.
61
Det kan overvejes, om det er mest hensigtsmæssigt, at der etableres en
separat grønlandsk domsdatabase. Af hensyn til at sikre offentlig adgang til
retspraksis fra de grønlandske domstole hurtigst muligt bør første skridt under alle
omstændigheder være at sætte den danske domsdatabase i kraft før Grønland.
Advokatrådet anbefaler
•
At udarbejdelsen af lovbekendtgørelser for gældende lovgivning i Grønland
på både overtagne og ikke-overtagne områder prioriteres i samme omfang,
som man gør med dansk lovgivning.
•
At Domsdatabasen hurtigst muligt sættes i kraft for Grønland, herunder at
der afsættes de nødvendige ressourcer i både Domstolsstyrelsen og
domstolene i Grønland til udvælgelse og inddragelse af relevante domme.
Justitsministeriet: Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027,
Bilag 2 – Initiativer vedrørende
Nordatlanten,
22. november 2023.
61
44
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0045.png
5.2.
Data og statistik
Det kan konstateres, at hverken domstolene, politiet eller Kriminalforsorgen har
tilstrækkelige muligheder for at indsamle og offentliggøre relevant statistik om for
eksempel sagsbehandlingstider, ventetid på afsoning og tilbagefald til ny
kriminalitet.
Kriminalforsorgen i Grønland offentliggjorde senest en årsrapport i 2020, og på
daværende tidspunkt var der ikke offentliggjort en årsrapport siden 2013.
62
Derudover offentliggør Kriminalforsorgen i Grønland alene sporadisk statistik om
særlige emner, da dataindsamling grundet utidssvarende sagssystemer skal ske
manuelt og dermed er meget ressourcekrævende. Der findes blandt andet ingen data
om tilbøjeligheden for tilbagefald til ny kriminalitet (recidivprocenten) i Grønland,
da hverken Direktoratet for Kriminalforsorgen eller Kriminalforsorgen i Grønland
fører statistik herom. Der arbejdes pt. med øget systemunderstøttelse, blandt andet
ved at it-driften overtages af Kriminalforsorgen i Danmark. Arbejdet forventes at
strække sig over en flerårig periode.
63
Grønlands Politi offentliggør årligt en årsrapport med statistik om blandt andet antal
og type af anmeldelser, som giver et indblik i kriminalitetsbilledet i Grønland.
Ligesom Kriminalforsorgen har politiet dog begrænsede muligheder for at indsamle
og offentliggøre statistik med de nuværende sagssystemer. Den planlagte udrulning
af sagssystemet POLSAS til Grønlands Politi forventes at forbedre mulighederne for
at
tilvejebringe
data
om
blandt
andet
politiets
gennemsnitlige
sagsbehandlingstider.
64
For domstolenes vedkommende offentliggøres der løbende statistik om antallet af
modtagne, afsluttede og verserende sager ved kredsretterne, Retten i Grønland og
Grønlands Landsret. Derudover offentliggør Grønlands Landsret kvartalsvis et
overblik over sagsbehandlingstider i kriminalretlige ankesager baseret på manuel
gennemgang. Der føres ingen statistik over sagsbehandlingstiderne ved retterne i 1.
instans, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, om sagerne afgøres indenfor rimelig
tid, om retterne har tilstrækkelige ressourcer, og om der er en fornuftig
ressourcefordeling retterne imellem. Der føres heller ingen statistik over, hvor
mange sager kredsretterne henviser til Retten i Grønland, i hvilket omfang Grønlands
62
63
Se Kriminalforsorgen:
www.kriminalforsorgen.gl/publikationer/.
Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 253, REU Alm. del, 30. november 2023 og spørgsmål
nr. 74, GRU Alm. del, 4. oktober 2023.
64
Se herom justitsministerens besvarelse af spørgsmål 950, REU Alm. del, 19. september 2023.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
45
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0046.png
Landsret hjemviser sager til fornyet behandling ved kredsretten mv. Det vil i dag være
vanskeligt og ressourcekrævende for domstolene at føre sådanne statistikker, da
domstolene i Grønland har en lav digitaliseringsgrad, og statistik er baseret på
manuelle registreringer.
Den danske regering og Folketinget har som led i flerårsaftalen for domstolenes
økonomi 2024-2027 afsat i alt 19,1 mio. kr. til en styrket it-understøttelse af
Grønlands domstole.
65
Advokatrådet vil følge Domstolsstyrelsens videre arbejde med
at øge digitaliseringsgraden hos domstolene i Grønland nøje.
Den gennemgående mangel af data på justitsområdet gør det vanskeligt at danne et
klart billede af borgernes retssikkerhed i mødet med retsvæsenet samt have en
kvalificeret debat om for eksempel behovet for tilpasning af normeringer, faciliteter,
praksis mv. Eksempelvis har adskillige interessenter overfor Advokatrådet givet
udtryk for, at sagsbehandlingstiderne i kredsretterne er forbedrede, men det er
vanskeligt følge udviklingen uden et databaseret sammenligningsgrundlag.
Advokatrådet bemærker, at Institut for Menneskerettigheder også gentagne gange
har påpeget en generel mangel på data som en væsentlig udfordring for
menneskerettighederne i
samfundsområder.
66
Grønland både på justitsområdet og på andre
Advokatrådet anbefaler
•
At institutionerne på justitsområdet i Grønland hurtigst muligt sikres den
it-understøttelse, der muliggør dataindsamling og offentliggørelse af
statistik i et langt større omfang end i dag.
5.3.
Terminologi og tolkning
Sprog er ikke kun en udfordring på justitsområdet, men også i forvaltningen, hos de
lovgivende institutioner mv., der både skal håndtere dansk og grønlandsk, herunder
forskellige dialekter.
Justitsministeriet: Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027,
Bilag 2 – Initiativer vedrørende
Nordatlanten.
66
Se herom Institut for Menneskerettigheders beretninger til Inatsisartut i
2021-22
og
2022-23.
65
46
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0047.png
En af de store udfordringer, Advokatrådet er blevet bekendt med under
interessentmøderne er, at der i høj grad mangler en ensartet terminologi af juridiske
begreber på grønlandsk. Advokatrådet er blevet præsenteret for mange eksempler på
fejloversættelser
i
forbindelse
med
for
eksempel
vidneafhøringer
eller
forvaltningsafgørelser, men også i oversættelsen af lovgivning fra dansk til
grønlandsk, hvorved der kan opstå tvivl om, hvilke regler der gælder for borgerne i
Grønland.
Oqaasileriffik (Grønlands Sprogsekretariat) fik i 2023 en bevilling på den danske
finanslov til arbejdet med udvikling og standardisering af en juridisk terminologi på
grønlandsk. Der er på den baggrund igangsat et toårigt projekt, som gennemføres i
samarbejde med tolkeuddannelsen og jurauddannelsen på Ilisimatusarfik (Grønlands
Universitet) og skal udmunde i et elektronisk katalog og opslagsværk. Arbejdet med
at udvikle en ensartet grønlandsk terminologi er af stor retssikkerhedsmæssig
betydning og bør ifølge Advokatrådet have vedvarende høj prioritet.
En anden stor udfordring på tværs af det grønlandske system er manglen på
uddannede tolke og oversættere. Retssproget ved Grønlands Domstole er både
grønlandsk og dansk, og i retssagen anvendes det af de to sprog, som den enkelte
borger foretrækker.
67
Der anvendes derfor i vidt omfang tolkning i forbindelse med
retssager, og kvaliteten og tilgængeligheden af tolkning er særligt i retsvæsenet af
stor retssikkerhedsmæssig betydning.
68
I retsvæsenet kan konsekvensen blandt andet
være, at parterne i en retssag må vente længe på en dombog, der skal oversættes
mellem grønlandsk og dansk, eller at en videoafhøring forsinkes, fordi der ikke kan
skaffes en tolk til afhøringen. Derudover skaber manglen på uddannede tolke risiko
for alvorlige fejl i det omfang, at man er nødsaget til at benytte sig af flersprogede
personer uden den rette uddannelse eller erfaring i tolkning og oversættelse.
Flere interessenter har påpeget, at de overenskomstbestemte lønvilkår for tolke og
oversættere uddannet fra Ilisimatusarfik ikke er justeret efter, at uddannelsen nu
gennemføres på et højere akademisk niveau end tidligere.
69
Derudover har flere
interessenter givet udtryk for, at særligt arbejdet med at tolke ved retsmøder er
67
Se herom Grønlands Domstole:
Introduktion til Grønlands Domstoles 1. instans,
REU Alm. del, Bilag
277, 22/23 (2. samling).
68
Den retssikkerhedsmæssige betydning af tolkning er tidligere blevet belyst i Institut for
Menneskerettigheder og Ilisimatusarfiks undersøgelse af forholdene for
tolkning i det grønlandske
retsvæsen
fra 2019.
69
Se herom også Sermitsiaq:
Tolke og oversættere danner forening,
22. juli 2021.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
47
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0048.png
krævende, og at tolkene er pressede pga. manglen på kollegaer. Retsvæsenet mister
efter Advokatrådets opfattelse på baggrund af interessentmøderne i et ikke
ubetydeligt omfang tolke til det private arbejdsmarked og i et vist omfang også andre
hverv, fordi vilkårene ikke er konkurrencedygtige. Da tolkning og oversættelse på
højt niveau er af stor retssikkerhedsmæssig betydning, bør det ifølge Advokatrådet
have høj prioritet at finde en løsning på udfordringerne.
Advokatrådet anbefaler
•
At der sikres langsigtet finansiering til arbejdet med udvikling og
standardisering af juridisk terminologi på grønlandsk, som ikke kan
forventes færdiggjort indenfor den nuværende projektperiode.
•
At der gennemføres en undersøgelse af ansættelsesvilkårene for tolke og
oversættere i retsvæsenet, herunder om de akademiske tolkes lønvilkår
afspejler,
at
oversætter-
og
tolkeuddannelsen
i
dag
er
en
universitetsuddannelse på bachelorniveau.
48
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
6. Oversigt over interessenter
Advokatrådets arbejdsgruppe har til brug for udarbejdelsen af denne rapport i
perioden maj 2023 til marts 2024 afholdt møder med og besøgt følgende
myndigheder, organisationer mv.:
•
Hos domstolene:
Retten i Grønland, Grønlands Landsret, Sermersooq
Kredsret,
•
Kujalleq
Kredsret,
Qaasuitsoq
Kredsret
og
Kredsdommerforeningen.
Hos politiet:
Grønlands Politi (Nuuk) samt Tasiilaq Lokalpolitistation,
Narsaq
Lokalpolitistation,
Qaqortoq
har
Politistation
derudover
i
og
talt
Ilulissat
med
to
Hovedpolitistation.
•
Hos
Arbejdsgruppen
kommunefogeder tilknyttet de to sidstnævnte politistationer.
Kriminalforsorgen:
Kriminalforsorgen
Grønland
(Nuuk).
Arbejdsgruppen har derudover besøgt og talt med de ansatte på anstalterne i
Nuuk, Ilulissat, Qaqortoq og Tasiilaq.
•
Blandt advokater og autoriserede forsvarere:
Landsforsvareren i Grønland
og tre autoriserede forsvarere tilknyttet Nuuk, Qaqortoq og Ilulissat.
Arbejdsgruppen har derudover afholdt netværksmøde for alle advokater i
Grønland.
•
På politisk niveau:
Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer,
Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, Lovudvalget i
Inatsisartut (sekretariatet samt fremmødte udvalgsmedlemmer), Medlem af
Folketinget, Aaja Chemnitz (IA) og sekretariatet for Siumut i Folketinget.
•
Øvrige
interessenter:
Den
Selvejende
Retshjælpsinstitution
IKIU,
Rigsombudsmanden i Grønland, Ombudsmanden for Inatsisartut, IPS -
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Institut for Menneskerettigheder,
Justitsministeriet (Nordatlantkontoret), Domstolsstyrelsen, afdelingschefen
for justitsområdet i Naalakkersuisut, afdelingslederne for Jura samt
Oversættelse & Tolkning på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet),
Oqaasileriffik (Grønlands Sprogsekretariat), Velfærdsafdelingen i Sermersooq
Kommune i Tasiilaq og Det Sociale Ankenævn.
Arbejdsgruppen er blevet godt taget imod og har haft åbenhjertige, udbytterige
drøftelser med alle interessenterne.
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
49
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
Derudover har arbejdsgruppen inddraget relevant materiale og data i form af
eksempelvis andre rapporter, besvarelser af spørgsmål fra Folketingets udvalg mv.
det omfang, det har været tilgængeligt.
Advokatrådet har foretaget en grundig og omfattende undersøgelse af forholdene i
det grønlandske retsvæsen og forholdene for borgere i Grønlands mindre befolkede
områder. Undersøgelsen er dog ikke nogen videnskabelig udredning og er baseret på
Advokatrådets opfattelse af forholdene i Grønland på baggrund af de indsamlede
oplysninger samt erfaringer og meningstilkendegivelser fra interessenterne.
50
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Advokatråddets rapport om retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
2873284_0052.png
52
Advokatrådets rapport om Retssikkerhed i Grønland