REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 233
Offentligt

Stereotype forestillinger om

voldtægt og holdning til

samtykke

Det Kriminalpræventive Råd

September 2023

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd

Artillerivej 55

2300 København S

45 15 36 50

[email protected]

dkr.dk

Epinion for Det Kriminalpræventive Råd

September 2023

ISBN: 978-87-92966-72-8

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Indholdsfortegnelse

Indledning...................................................................................................................... 4

Hovedresultater ............................................................................................................. 5

Voldtægtsmyter ............................................................................................................. 7

3.1

Udbredelsen af voldtægtsmyter .............................................................................. 8

IRMA-udsagn ................................................................................................... 8

IRMA-indeks................................................................................................... 11

3.1.1

3.1.2

3.2

3.3

3.4

Accept af voldtægtsmyter på tværs af demografi ................................................. 12

Udvikling i udbredelsen af voldtægtsmyter blandt unge ........................................ 17

Livsstil og myter om voldtægt ............................................................................... 20

Samtykke til sex .......................................................................................................... 22

4.1

4.2

4.3

Syn på samtykke til sex ........................................................................................ 22

Barrierer for at praktisere samtykke ...................................................................... 23

Normer og sociale overdrivelser betydning for praktisering af samtykke .............. 26

Betydningen af alkohol ................................................................................... 29

4.3.1

4.4

Viden om praktisering af samtykke ....................................................................... 31

Samtykkelovgivningen................................................................................................. 34

Bilag ............................................................................................................................ 38

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

Litteraturliste ......................................................................................................... 38

Datagrundlag, måleinstrumenter og analysemetode ............................................ 40

IRMA-DK subskalaer ............................................................................................ 42

Frekvenstabeller ................................................................................................... 43

Frekvenstabeller, fordelt på køn ........................................................................... 55

Frekvenstabeller, fordelt med aldersgrupper ........................................................ 58

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Indledning

Ifølge den årlige Offerundersøgelse fra 2023 anslås det, at mellem 11.000-17.000 kvinder årligt

oplever at blive udsat for voldtægt eller forsøg herpå (Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive

Råd, Rigspolitiet og Københavns Universitet, 2023). Samtidig har antallet af anmeldelser om

voldtægt på personer over 12 år været stigende det seneste årti og lå i 2022 på i alt 1.979

anmeldelser (Danmarks Statistik, 2023). At blive udsat for voldtægt kan have store konsekvenser

for både offer og samfund. Man ved, at der er højere risiko for at opleve et seksuelt overgreb igen,

hvis man allerede har oplevet en voldtægt. Samtidig er der en række svære psykiske

konsekvenser forbundet med seksuelle overgreb (Det Kriminalpræventive Råd, 2023).

Disse tal kalder på øget forebyggelse af voldtægt og andre former for seksuel vold i Danmark.

Denne undersøgelse søger at afdække nogle af de faktorer, som voldtægtsforebyggelsen kan rette

sig mod. Fx at reducere stereotype forestillinger om voldtægt (forstået som stereotype holdninger,

der fastholder kulturelle (mis)forståelser om seksuelle overgreb, der ikke understøttes af faktuel

viden) (van Mastrigt & Hartmann, 2021) og fjerne barrierer for at praktisere en samtykkebaseret

kultur. Med denne rapport ønsker Det Kriminalpræventive Råd og Epinion at bidrage til at skabe et

bedre vidensgrundlag for en effektiv forebyggende indsats på området.

I 2021 afdækkede en undersøgelse af Sarah van Mastrigt og Terese Hartmann fra Psykologisk

Institut ved Aarhus Universitet i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd udbredelsen af

stereotype forestillinger om voldtægt blandt 16-30-årige i dansk kontekst. Undersøgelsen

konkluderede, at på trods af en generel lav accept af voldtægtsmyter hos de fleste respondenter

var der et mindretal, der udtrykte en række problematiske holdninger til voldtægtssituationer, ofre

og forbrydere. Det er særligt blandt 16-20-årige mænd, at der eksisterer stereotype og fejlagtige

forestillinger om voldtægt. Det er et problem, da forskning viser, at voldtægtsmyter kan øge

risikoen for overgreb (ibid.).

Undersøgelsen, der præsenteres i denne rapport, er baseret på data indsamlet via spørgeskemaer

udfyldt af en repræsentativ stikprøve på 5.426 danskere mellem 16-74 år. Disse data er bearbejdet

for at sikre repræsentation på tværs af køn, alder, region og uddannelsesniveau. Rapporten

omfatter en analyse, hvor resultaterne fra målingerne i 2020-2021 stilles over for dem fra 2023.

Når der refereres til 2021, er det data indsamlet i perioden december 2020 til januar 2021, der

tages i betragtning. 2023 repræsenterer derimod data indsamlet mellem december 2022 og

februar 2023. Ved sammenligning af disse to datasæt er det vigtigt at tage i betragtning, at loven

om samtykkebaseret voldtægt blev vedtaget d. 17. december 2020 med effekt d. 1. januar 2021.

Dette sammenfald med dataindsamlingsperioden i 2020-2021 betyder, at en stor del af debatten

om samtykkeloven fandt sted før 2021-undersøgelsen, og derfor kan have øget det generelle fokus

på samtykke i befolkningen i denne periode.

Rapporten har til formål at bidrage med viden på to områder: 1) Udbredelsen – og mulig udvikling i

– danskernes accept af voldtægtsmyter, og 2) danskernes holdning til og mulige barrierer for at

praktisere samtykke. Rapporten indledes med en præsentation af undersøgelsens hovedresultater

for begge temaer. Dernæst følger en gennemgang af udbredelsen af voldtægtsmyter, udviklingen

siden den seneste måling i 2021 blandt unge samt udbredelsen af myterne inden for forskellige

undergrupper. Efterfølgende analyseres holdningen til samtykke samt potentielle barrierer for at

praktisere samtykke. Dertil følger en analyse af, hvordan danskerne oplever, at

samtykkelovgivningen har påvirket deres forudsætninger for at praktisere samtykke. Rapporten

afsluttes med en gennemgang af resultaternes implikationer for det kriminalpræventive arbejde.

Endelig findes bilag med datagrundlag, design og uddybning af metode.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Hovedresultater

Voldtægtsmyter

Trods lav accept af voldtægtsmyter i befolkningen har en betydelig andel

problematiske holdninger

På trods af en generel lav accept af voldtægtsmyter i befolkningen som helhed, har nogle grupper,

særligt unge mænd, problematiske holdninger til voldtægtssituationer, voldtægtsofre og

gerningsmænd. Det er især myter om kvindens manglende troværdighed og mandens manglende

personlige ansvar, som er fremtrædende. Det er vigtigt at adressere dette, da international

forskning peger på, at accepten af voldtægtsmyter kan øge risikoen for at begå og at blive udsat

for seksuelle overgreb.

Voldtægtsmyterne accepteres oftere af unge mænd op til 20 år

Udbredelsen af voldtægtsmyter blandt unge er på niveau med tidligere. Særligt unge mænd

mellem 16-20 år er tilbøjelige til at acceptere myterne om voldtægt. Respondenter med kortere

og/eller erhvervsfaglige uddannelser er ligeledes mere tilbøjelige til at acceptere myterne

sammenlignet med respondenter, som har (eller er i gang med) en videregående uddannelse.

Seksuel erfaring og livsstil hænger sammen med accept af myterne

På tværs af alder og uddannelse er respondenter med seksuel erfaring mere tilbøjelige til at afvise

myterne. Dette kan potentielt forklares af, at personer med seksuel erfaring gennem egne

oplevelser har opbygget et mere nuanceret syn på sex og seksuel vold. Hertil er det muligt, at

seksuelt aktive personer er mere tilbøjelige til at tale om sex med andre. Samtidig ses en svag

tendens til, at personer, der aldrig drikker alkohol i højere grad accepterer voldtægtsmyter end

personer, der drikker hver måned. En mulig forklaring er, at ædruelige mennesker har et mere

stereotypt syn på drukkultur, som kan understøtte en stereotyp forestilling om voldtægtens

omstændigheder.

Omfanget og kompleksiteten af voldtægtsmyterne understreger vigtigheden af et

fortsat fokus på det forebyggende arbejde

Individets accept af voldtægtsmyter påvirkes således af mange forskellige faktorer, hvilket

understreger kompleksiteten af det kriminalpræventive arbejde og vigtigheden af fortsat at have

fokus på, hvordan voldtægtsmyter opstår og afvises. Der er ikke én faktor, som selvstændigt kan

overkomme de problematiske holdninger og det kriminalpræventive arbejde skal altså indeholde

flere facetter som eksempelvis undervisning, særligt fokus på unge – og unge mænd – og

håndtere flere forskellige typer af voldtægtsmyter.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Samtykke

Holdningen til, at sex skal være baseret på samtykke, deles generelt i befolkningen

Alligevel oplever knap hver tredje kvinde under 30 år ofte ikke at blive respekteret, når seksuelle

tilnærmelser afvises, hvilket tyder på diskrepans mellem generel holdning og praksis. Samtidig

ses, at der på tværs af befolkningen er forskelle i, hvor mange der oplever samtykke som vigtigt.

Blandt respondenter med grundskole eller erhvervsuddannelse som højeste gennemførte eller

igangværende uddannelse er uenigheden størst: Hhv. 16 og 18% er uenige eller ambivalente om,

hvorvidt det altid er vigtigt at sikre med samtykke til sex.

Mange unge finder det svært at spørge om eller aflæse om der er samtykke til sex

Undersøgelsen viser, at mange unge – særligt mænd – oplever udfordringer med at udtrykke og

især spørge om samtykke til sex. Flere oplever, at det er svært at aflæse nonverbale signaler,

hvilket undersøgelsen samtidig viser, er den typiske måde at kommunikere samtykke på. Hele

40% af de mandlige respondenter mellem 16-20 år synes, at det er svært at afgøre, om en anden

samtykker til sex, hvis vedkommende ikke siger det med ord.

Sociale normer og alkohol som væsentlige barrierer for at praktisere samtykke

Samtidig ses, at flere unge tror, at andre unge ikke finder samtykke til sex vigtigt, og at personer

med denne forestilling har sværere ved at kommunikere samtykke. Alkohol kan for særligt unge

mænd gøre det nemmere at spørge om og udtrykke samtykke, men flere oplever også, at alkohol

gør det sværere at afgøre, om der er samtykke til sex.

Bred efterspørgsel efter at udbrede viden om samtykke i befolkningen – langt fra

alle føler sig oplyste om, hvad samtykke til sex indebærer

Knap to ud af tre respondenter (65%) er enige i, at de føler sig tilstrækkeligt oplyste om, hvad

samtykke til sex indebærer. Det betyder således også, at en relativt stor andel enten ikke føler sig

tilstrækkeligt oplyst (18%) eller er usikre på, om de er (14%). For unge er der på tværs af

uddannelsesbaggrund en betydelig andel (mellem 28% og 36%), der enten ikke føler sig

tilstrækkeligt oplyst om, hvad samtykke til sex indebærer, eller hverken er enig eller uenige i, at det

er tilfældet – og andelen er størst blandt unge, der er i gang med eller har færdiggjort en

erhvervsuddannelse. Unge, som har viden om samtykke fra undervisning i skolen, føler sig

generelt mere oplyst end andre unge, hvilket illustrerer behovet for god seksualundervisning på

tværs af alle typer ungdomsuddannelser.

Samtykkelovgivning har haft afgørende betydning for holdning og praksis til

samtykke, men især unge mænd udtrykker bekymring for fejlagtigt at blive anklaget

for voldtægt

Respondenterne oplever i vid udstrækning, at samtykkelovgivningen har haft betydning for deres

opmærksomhed på og forudsætninger for at praktisere samtykke. Dog er særligt unge mænd mere

bekymrede for at blive fejlagtigt anklaget for voldtægt. I kontekst af at unge mænd finder det

særligt svært at kommunikere om samtykke, er dette et vigtigt opmærksomhedspunkt.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Voldtægtsmyter

Formålet med denne del af rapporten er at afdække udbredelsen af voldtægtsmyter i den danske

befolkning i 2023. Myter om voldtægt kan forstås som stereotype forestillinger om voldtægtens

omstændigheder, ofre og gerningspersoner (Bohner et al., 2009; Burt, 1980). Der er altså tale om

en holdning eller overbevisning, som et udtryk for, hvad en person tænker om voldtægt. At myterne

er stereotype, henviser til, at der er tale om forsimplede, unuancerede og fordømmende

forestillinger om,

hvorfor

hvordan

en voldtægt sker (van Mastrigt & Hartmann 2021).

Et eksempel er forestillingen om, at en voldtægt typisk er et fysisk voldeligt overgreb begået af en

mand mod en fremmed kvinde, som er klædt i en bestemt type tøj. Udover at denne forestilling om

en typisk voldtægt er unuanceret, er den også fejlagtig i og med, at de fleste begås af en

gerningsperson, som offeret kender i forvejen, ligesom det er en normal reaktion blandt

voldtægtsofre at reagere med lammelse fremfor fysisk kamp (Det Kriminalpræventive Råd, 2023).

Dog skal ’myte’ i denne sammenhæng ikke forstås på den måde, at den forestillede voldtægt aldrig

kunne forekomme i virkeligheden. Pointen er snarere, at voldtægtsmyter er en forsimplet

forestilling om voldtægt, der som oftest ikke afspejler virkeligheden (van Mastrigt & Hartmann,

2021).

Stereotype forestillinger om, hvad en voldtægt er eller kan være, er problematiske for såvel

forebyggelse som håndtering af voldtægt, når den først har fundet sted. Mere specifikt kan myterne

være med til at retfærdiggøre eller negligere faktiske overgreb, flytte fokus og ansvar fra

gerningsperson til offer samt re-traumatisere ofret (Elklit et al, 2020). Internationale studier viser, at

udbredelsen af voldtægtsmyter hænger sammen med antallet af voldtægter (Franklin, 2012),

ligesom voldtægtsmyter modvirker ofrenes tilbøjelighed til at indgive en anmeldelse (Heinskou et

al. 2017; Egan & Wilson, 2012).

I analysen anvendes IRMA-DK-skalaen til at måle accept af voldtægtsmyter. Metoden er en

udbredt tilgang til systematisk måling af voldtægtsmyter og er baseret på Illinois Rape Myth

Acceptance (IRMA-skalaen) (McMahon & Farmer, 2011). IRMA-DK-skalaen er valideret af Skov et

al. (2021) i en dansk kontekst med 14 udsagn fordelt på fire subskalaer. De fire subskalaer handler

om viktimisering af ofret (hun

var selv ude om det),

fjernelse af forbryderens ansvar (han

gjorde det

ikke med vilje),

indsnævring af, hvordan en voldtægt kan se ud (ikke

rigtig voldtægt)

og udfordring

af, hvorvidt en voldtægt overhovedet har fundet sted (hun

lyver).

Dertil en samlet skala (IRMA-DK)

med alle 14 udsagn. Der er altså tale om fire subskalaer og et samlet indeks baseret på en række

udsagn om voldtægt. Hvert udsagn besvares ud fra en likert-skala gående fra ”helt enig” til ”helt

uenig”, hvor respondenterne angiver, hvor enige eller uenige de er. Disse scorer skal fortolkes

således, at lavere tal indikerer større accept af voldtægtsmyterne, hvorimod højere tal signalerer

større afvisning (van Mastrigt & Hartmann, 2021).

En styrke ved IRMA-DK-skalaen som redskab er, at det er en udbredt og valideret metode til at

måle udbredelsen af voldtægtsmyter. Udover at det i denne rapport muliggør sammenligning med

resultaterne fra 2021, giver det også mulighed for, at læseren kan sammenligne rapportens

resultater med andre studier af voldtægtsmyter.

IRMA-DK-skalaen er dog ikke uden svagheder. En vigtig begrænsning relaterer sig til myternes

heteronormative karakter, altså det forhold at myterne omhandler en voldtægt begået af en mand

mod en kvinde. Selvom langt de fleste voldtægtsofre er kvinder

, forekommer voldtægt af mænd

og ikke-ciskønnede personer også i Danmark. En vigtig udfordring mht. at forebygge disse

I et livstidsperspektiv er 84% af voldtægtsofre kvinder, mens 16% er mænd (Heinskou 2017).

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

voldtægtstyper handler netop om, at de generelt har fået mindre opmærksomhed. Formålet med

denne rapport er at undersøge myter relateret til den typiske og hyppigst forekommende voldtægt,

som er den begået af en mand mod en kvinde. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at denne form

for voldtægt langt fra er den eneste, der finder sted.

3.1 Udbredelsen af voldtægtsmyter

I det følgende præsenteres udbredelsen af stereotype forestillinger om voldtægt i Danmark. Som

beskrevet indledningsvist afdækkes udbredelsen af stereotype forestillinger om voldtægt via IRMA-

DK-skalaen, som er et mål for accept af voldtægtsmyter. Tilslutningen til voldtægtsmyterne måles

via graden af enighed med tre til fire udsagn på fire subskalaer. I det følgende præsenteres først

respondenternes enighed med de enkelte udsagn inden for subskalaerne og dernæst de samlede

skalaer.

3.1.1

IRMA-udsagn

Figur 1 viser respondenternes tilslutning til de enkelte udsagn for hver af de fire subskalaer. Det

generelle billede på tværs af udsagn er, at de fleste respondenter er

uenige

voldtægtsmytespørgsmålene. Med andre ord svarer størstedelen, at de er uenige eller helt uenige i

de enkelte udsagn. Der er imidlertid forskel på graden af enighed med de enkelte udsagn. Det er

tydeligt, at udsagnene tilhørende IRMA-kategorierne

han gjorde det ikke med vilje

hun lyver

skaber større splittelse mellem respondenterne.

Ser vi nærmere på de enkelte IRMA-kategorier ses, at kategorier afspejler forskellige perspektiver

på voldtægt, og at disse i varierende grad accepteres. Således handler den første IRMA-kategori,

hun var selv ude om det,

om kvindens egen rolle i voldtægt og centrerer om, at kvinders adfærd i

forbindelse med alkohol, fester og påklædning påstås at kunne resultere i voldtægt (såkaldt

victim

blaming).

Data viser dog, at et betydeligt flertal (mellem 85 og 90%) af respondenterne erklærer sig

uenige i disse udsagn. Dette illustrerer, at respondenter generelt ikke lægger skylden for

voldtægten på offeret, idet mere end otte ud af 10 afviser denne forestilling.

Det samme mønster gør sig gældende for IRMA-kategorien

ikke rigtig voldtægt.

Her opstilles en

idé om, at en 'rigtig' voldtægt nødvendigvis skal være fysisk voldelig og efterlade offeret med

mærker efter vold. Der er dog bred enighed blandt respondenterne om, at dette er en forsimplet

forståelse af voldtægt, idet omkring ni ud af 10 udtrykker uenighed i disse udsagn.

IRMA-kategorien

han gjorde det ikke med vilje

søger at belyse mandens rolle i en voldtægt og

lægger op til en antagelse om, at ukontrollerbare seksuelle drifter kan resultere i utilsigtede

voldtægter. Her ses en større variation i svarene, med en tættere fordeling mellem dem, der

accepterer (33%) og afviser (37%) dette udsagn, samt en betydelig gruppe, der udtrykker

ambivalens (30%). Denne splittelse kan afspejle både at denne forestilling i højere grad

accepteres, men også at disse udsagn kan tolkes således, at der er en forståelse af, at mænds

seksuelle lyst er mere fremtrædende, også selvom det ikke fjerner ansvaret for voldtægten.

Endelig er der IRMA-kategorien

hun lyver.

Her sættes spørgsmålstegn ved, om en voldtægt

overhovedet har fundet sted. På disse udsagn er respondenter igen splittede, især når det kommer

til spørgsmålet om, hvorvidt "voldtægtsbeskyldninger bruges ofte som hævn mod mænd". Her

udtrykker 44% uenighed, og en betydelig andel er enten enige (21%) eller ambivalente (35%).

Denne splittelse ses også på tværs af de andre udsagn i denne kategori.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

På tværs af de 14 udsagn er der altså en væsentlig andel, der udtrykker enighed i eller ambivalens

omkring de udsagn, der måler forestillinger om mænds ukontrollérbare drift som årsag til voldtægt,

men også hvorvidt voldtægten har fundet sted. Dette peger dels på vigtigheden i at differentiere

mellem forskellige typer af voldtægtsmyter, og dels på at arbejdet mod udbredelsen af

voldtægtsmyter i Danmark bør fokusere på at gøre op med forestillingen om

han gjorde det ikke

med vilje

hun lyver.

I næste afsnit præsenteres den overordnede tilslutning til voldtægtsmyter målt via IRMA-DK-

skalaen ved at samle de 14 udsagn i ét samlet mål.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 1: Svarfordeling på IRMA-DK voldtægtsmyteudsagn.

Hun var selv ude om det

Hvis en kvinde bliver voldtaget, mens hun er fuld, er hun i nogen grad selv ansvarlig 3%

Når kvinder går til fest iført udfordrende tøj, beder de selv om problemer

10%

22%

23%

21%

65%

64%

68%

Hvis en kvinde er til fest og går alene med en mand et andet sted hen, er det hendes egen skyld,

hvis hun bliver voldtaget 2%

Han gjorde det ikke med vilje

Når mænd begår voldtægt, skyldes det ofte deres stærke trang til sex

Det er som regel ikke mænds intention at tvinge kvinder til sex, men nogle gange bliver de revet

med af den seksuelle lyst

Voldtægt finder sted, når en mands seksuelle lyst kommer ud af kontrol

20%

19%

34%

33%

20%

24%

22%

16%

24%

22%

30%

26%

18%

34%

18%

Hvis en mand er fuld, kan det hænde, at han voldtager nogen uden at have intention om det

Ikke rigtig voldtægt

Hvis en kvinde ikke kæmper fysisk imod, kan man egentlig ikke kalde det for voldtægt

Hvis en kvinde ikke har blå mærker eller rifter, er hun sandsynligvis ikke blevet voldtaget

25%

23%

62%

65%

63%

Det kan ikke betragtes som voldtægt, hvis en kvinde ikke fysisk modsætter sig sex, heller ikke

selvom hun protesterer verbalt

Hun lyver

Voldtægtsbeskyldninger bruges ofte som hævn mod mænd

16%

34%

32%

36%

23%

29%

35%

28%

26%

18%

26%

34%

22%

Ofte har kvinder, som siger, de er blevet voldtaget, selv lagt op til sex og derefter fortrudt det

Ofte er det kvinder med følelsesmæssige problemer, som påstår, de er blevet voldtaget

Ofte har kvinder, som siger, de er blevet voldtaget, indvilliget i at have sex og derefter fortrudt det

11%

Note: N = 5.426.

Helt enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

3.1.2

IRMA-indeks

Figur 2 viser respondenternes samlede opfattelse af voldtægtsmyter i 2023 målt på de fire IRMA-

subskalaer og den samlede IRMA-DK-skala, altså når de enkelte udsagn lægges sammen til et

samlet mål. Værdien 5 indikerer, at respondenten er meget uenig i subskalaen, mens 1 betyder, at

respondenten er meget enig i voldtægtsmytespørgsmålene. Værdier tættere på 5 indikerer

således, at voldtægtsmyter i højere grad afvises, mens værdier tættere på 1 indikerer, at

voldtægtsmyter i højere grad accepteres.

Helt overordnet viser figuren, at respondenternes score på den samlede IRMA-DK-skala er 3,8.

Den gennemsnitlige respondent har altså en score, der ligger i den uenige ende af skalaen, hvilket

selvfølgelig stemmer med konklusionen fra gennemgangen af de enkelte udsagn ovenfor. Det

indikerer altså, at respondenterne samlet set er afvisende over for voldtægtsmyter. Zoomes

nærmere ind på de enkelte subskalaer, forekommer en vis variation mellem de fire IRMA-

kategorier. Mindst udbredt er forestillingen om, at voldtægt er offerets egen skyld (hun

var selv ude

om det),

hvor gennemsnitsværdien for respondenterne ligger højt på 4,5 (mellem uenig og helt

uenig).

På subskalaen

ikke rigtig voldtægt

ses også en relativ høj gennemsnitlig score. Her ligger den

gennemsnitlige værdi på 4,5 svarende til at være uenig i myten. I tråd med respondenternes

fordeling på de enkelte udsagn, som blev gennemgået i afsnit 3.1.1, ses det således, at IRMA-

kategorierne

hun var selv ude om det

ikke rigtig voldtægt

generelt afvises i stikprøven.

Til sammenligning er kategorierne

han gjorde det ikke med vilje

hun lyver

mere udbredt i

stikprøven. For

han gjorde det ikke med vilje

er den gennemsnitlige tilslutning 3,4. Det er således

den af de fire subskaler, som danskerne relativt set er

mindst

afvisende overfor. Som beskrevet i

afsnit 3.1.1 opnår udsagnene indeholdt i denne subskala også den relativt største tilslutning. Det er

dog vigtigt at bemærke, at den gennemsnitlige score ligger i den uenige ende af skalaen, og at der

på tværs af udsagnene også er flere, der afviser end accepterer voldtægtsmytespørgsmålene

inden for denne kategori.

Endelig er der subskalaen om, at

hun lyver.

Ligesom

han gjorde det ikke med vilje

er danskernes

accept af

hun lyver

med en score på 3,6 relativt mere udbredt. Det skal dog igen bemærkes, at

den gennemsnitlige score på 3,6 indikerer, at subskalaen generelt set afvises af respondenterne,

selvom der en væsentlig andel, som accepterer eller er ambivalente. Igen afspejler den relativt

lavere score analysen i 3.1.1, at respondenterne er splittede omkring myten.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 2: Gennemsnitlig voldtægtsmyteaccept. Samlet IRMA-DK og subskalaer.

4,5

Hun var selv ude om det

3,4

Han gjorde det ikke med vilje

4,0

Ikke rigtig voldtægt

3,6

Hun lyver

3,8

Samlet IRMA-DK

Meget enig

(myte accepteres)

Note: N = 5.426.

Meget uenig

(myte afvises)

Samlet set peger resultaterne i afsnit 3.1.1 og 3.1.2 på, at ikke alle voldtægtsmyter er udbredte i

stikprøven. Således bliver myterne

hun var selv ude om det

ikke rigtig voldtægt

afvist af langt

de fleste. Disse myter omfatter begge et element af victim blaming. Hvor

hun var selv ude om det

placerer et forebyggende ansvar hos offeret, tillægger myten

ikke rigtig voldtægt

ofret et ansvar,

som handler om, hvordan man bør reagere i en overgrebssituation.

Endnu vigtigere viser resultaterne, at myterne

han gjorde det ikke med vilje

hun lyver

accepteres af en væsentlig andel af stikprøven. Udbredelsen af myten

han gjorde det ikke med

vilje

tyder på, at køn og forventninger til særligt det mandlige køn spiller en rolle i stereotype

forestillinger om voldtægt. Det kan derfor være vigtigt at overveje betydningen af køn og kønsroller

i arbejdet med voldtægtsmyter. På samme vis indikerer respondenternes accept af myten

hun

lyver,

at forventninger om falske voldtægtsanklager spiller en rolle for stereotype forestillinger om

voldtægt i Danmark. En forklaring herpå kan være at folk overvurderer omfanget af falske

anklager, og at det i sidste ende øger tilslutningen til myten. En afdækning af de egentlige årsager

til myternes relative udbredelse er imidlertid ikke mulig i denne undersøgelse, og den væsentlige

pointe er derfor i højere grad, at disse myter bør tildeles særlig opmærksomhed i arbejdet med at

forebygge voldtægter i Danmark.

3.2 Accept af voldtægtsmyter på tværs af demografi

Forskelle i accepten af voldtægtsmyter findes ikke alene på tværs af de forskellige typer af myter.

På det samlede IRMA-DK-indeks er der væsentlige forskelle i, hvor udbredte voldtægtsmyterne er

inden for forskellige demografiske grupper. I det følgende afdækkes, hvordan den samlede IRMA-

DK-score fordeler sig på respondenternes køn, alder, region og uddannelsesbaggrund.

Figur 3 neden for viser sammenhæng mellem respondentens alder, køn og accept af

voldtægtsmyter målt på det samlede IRMA-DK-indeks. Figuren viser tre interessante tendenser.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 3: Sammenhæng mellem alder og voldtægtsmyteaccept. Samlet IRMA-DK.

Meget uenig

(myte afvises)

Hverken enig

eller uenig

16-20

21-25

26-30

31-35

36-40

Mænd

41-45

46-50

51-55

56-60

61-65

66-70

71-74

Kvinder

Note: N = 5.426. Bemærk trunkering af y-akse, som derfor starter ved værdien 3 fremfor 1. Den stiplede linje viser den

lineære trend indenfor tre afgrænsede aldersgrupper: 16-30 år, 31-45 år og 46-74 år.

For det første

er der væsentlige forskelle i, hvor meget hhv. mænd og kvinder tilslutter sig myterne.

På tværs af alder er kvinder

mindre tilbøjelige

til at tilslutte sig myterne, end mænd er. Den

gennemsnitlige mand er moderat mere tilbøjelig til at acceptere myterne og scorer 3,5 på det

samlede indeks, mens den gennemsnitlige kvinde scorer 3,8.

For det andet

er forskellen mellem mænd og kvinders tilslutning til myterne langt større i de yngste

aldersgrupper sammenlignet med andre aldersgrupper i befolkningen. Med andre ord er unge

mænd langt mere tilbøjelige til at acceptere voldtægtsmyter end unge kvinder er. Kønsforskellen er

størst blandt de 16-20-årige med en forskel på 0,5 på det samlede IRMA-DK-indeks (skaleret fra 1-

5). Forskellen mellem mænd og kvinder er næsten lige så stor blandt de 21-25-årige (0,4

skalapoint), mens den er væsentligt mindre blandt de 26-30-årige (0,2 skalapoint). Dette viser

også, at unge mænd mellem 16-20 år er den gruppe på tværs af respondenterne, der i højest grad

accepterer myterne.

For det tredje

er det vigtigt at bemærke, at afvisning af voldtægtsmyter ikke stiger lineært med

alderen. Mens vi for ungegruppen ser en positiv sammenhæng mellem alder og afvisning af

myterne, hvor 26-30-årige er mere tilbøjelige til at afvise myterne end de 16-20-årige er, findes ikke

en tilsvarende tydelig sammenhæng mellem alder og udbredelsen af voldtægtsmyter i resten af

befolkningen. Blandt de 31-74-årige er der enten ingen sammenhæng mellem alder og tilslutning til

voldtægtsmyterne (det gælder de 30-50-årige), eller der er en svag tendens til, at de ældste

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

respondenter tilslutter sig myterne i lidt højere grad end de yngre voksne (dette gælder de 51-74-

årige).

Samlet set tegner der sig et billede af, at kvinder generelt er mere tilbøjelige til at afvise

voldtægtsmyter end mænd. Og at voldtægtsmyterne i særlig grad synes at eksistere blandt mænd i

den yngste aldersgruppe under 25 år.

Disse forskelle genfindes, hvis vi dykker ned i de enkelte subskalaer i IRMA-DK-indekset for

ungegruppen. Figur 4 viser den samlede score for hver af de fire subskalaer for respondenter i

alderen 16-30 år, hvor forskellen mellem mænd og kvinder er udtalt på alle fire. Subskalaen

hun

lyver

skiller sig ud ved i særlig grad at splitte de unge mænd og kvinder. Unge mandlige

respondenter er tydeligt mere tilbøjelige til at have stereotype forestillinger om, at

voldtægtsanklager ofte er kvinder, der lyver. Mænd scorer i gennemsnit 0,7 skalapoint højere på

subskalaen

hun lyver

end kvindelige respondenter gør. Det gælder også for denne subskala, at

udbredelsen blandt mænd og kvinder adskiller sig

mest

i de yngste aldersgrupper, og ser man kun

på de 16-20-årige er forskellen mellem mænd og kvinder på hele 0,9 skalapoint.

De problematiske holdninger til voldtægt og voldtægtsofre er således mest udbredt blandt unge

mænd mellem 16-20 år. Det er særligt stereotype forestillinger om kvindens manglende

troværdighed og mandens manglende kontrol, som accepteres af de unge mænd.

Bivariat OLS-analyser med robuste standardfejl af sammenhængen mellem alder (intervalskaleret) og IRMA-DK viser,

at alder ikke korrelerer signifikant med den samlede IRMA-DK, når hele stikprøven betragtes samlet (-0,00, p > 0,05).

Analyser indenfor de enkelte subgrupper viser en positiv sammenhæng blandt de 16-30-årige (0,04, p < 0,001), ingen

sammenhæng blandt de 30-45-årige (-0,00, p > 0,05), en negativ sammenhæng blandt de 46-60-årige (-0,02, p < 0,001)

og en negativ sammenhæng blandt dem over 60 år (-0,02, p < 0,001).

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 4: Gennemsnitlig voldtægtsmyteaccept. Samlet IRMA-DK og subskalaer, 16-30-årige, fordelt på køn

4,3

Hun var selv ude

om det

4,7

Mænd

Kvinder

3,3

Mænd

Han gjorde det ikke

med vilje

3,5

Kvinder

4,3

Mænd

Ikke rigtig voldtægt

4,6

Kvinder

3,2

Mænd

Hun lyver

3,9

Kvinder

3,7

Mænd

Samlet IRMA-DK

Helt enig

(myte accepteres)

4,1

Kvinder

Helt uenig

(myte afvises)

Note. N = 5.426.* angiver signfikant forskel på gennemsnit på tværs af de to målinger.

Hvis vi i sammenhængen mellem alder og tilslutning til voldtægtsmyter kontrollerer for uddannelse,

ses det, at styrken på sammenhængen mellem alder og accept af voldtægtsmyter mindskes

. Det

indikerer, at en del af årsagen til, at ældre unge er mere afvisende overfor voldtægtsmyter,

skyldes, at de er højere uddannede. Figur 5 nedenfor viser et samlet overblik over den

gennemsnitlige voldtægtsmyteaccept fordelt på køn, alder, uddannelse og region på den samlede

IRMA-DK-score.

Når stikprøven afgrænses til de 16-30-årige, viser OLS-analyser med robuste standardfejl, at alder (intervalskaleret)

korrelerer signifikant med den samlede IRMA-DK. Denne sammenhæng er robust overfor kontrolvariable. Bivariat model

med kun alder: 0,04, p > 0,001. Multivariat model med alder og kontrol for uddannelse: 0,02, p < 0,001. Multivariat model

med alder og kontrol for uddannelse, region, køn, alkoholforbrug, civilstatus og seksuel erfaring: 0,02, p < 0,001.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 5: Gennemsnitlig voldtægtsmyteaccept fordelt på køn, alder, uddannelse og region. Samlet IRMA-DK.

3,7

Mand

4,0

Kvinde

3,6

16 - 20 år

3,9

21 - 25 år

4,0

26 - 30 år

3,9

31 - 45 år

46 - 60 år

61 år og derover

3,7

3,9

Grundskole

Gymnasial

Erhvervs

Videregående

3,6

3,7

3,6

4,0

3,8

Nordjylland

3,8

Midtjylland

3,7

Syddanmark

3,9

Hovedstaden

3,7

Sjælland

Helt enig

(myte accepteres)

Note: N = 5.426.

Helt uenig

(myte afvises)

Ser vi nærmere på, hvordan respondenter med forskellige uddannelsesbaggrund svarer på det

samlede IRMA-indeks ses, at typen og længden af uddannelse synes at hænge sammen med ens

accept af myterne. Figur 5 viser, at respondenter, som har grundskole, gymnasium eller

erhvervsuddannelse som højeste gennemførte eller igangværende uddannelse generelt er mindre

tilbøjelige til at afvise voldtægtsmyterne end respondenter, som har (eller er i gang med) en

videregående uddannelse. Respondenter, som har (eller i gang med) en videregående uddannelse

scorer i gennemsnit 4,0 på det samlede IRMA-DK-indeks, mens personer med grundskole,

gymnasium eller erhvervsuddannelse scorer mellem 3,6 og 3,7. Det er imidlertid værd at

bemærke, at respondenterne i alle fire uddannelseskategorier i gennemsnit placerer sig i den

uenige ende af skalaen og således samlet set afviser myterne.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 4 viser også hvor udbredte voldtægtsmyterne er på tværs af de fem regioner. Enkelte

forskelle mellem regionerne er statistisk signifikante, men substantielt er forskellene så små, at de

ikke har væsentlig praktisk betydning

Samlet set viser resultaterne, at accept af stereotype forestillinger om voldtægt hænger tydeligt

sammen med demografi. Både køn, alder og til dels uddannelsesniveau spiller en rolle for, hvor

tilbøjelig man er til at afvise de stereotype forestillinger om voldtægt. Der er en tydelig tendens til,

at kvinder i højere grad afviser myterne end mænd gør, og samtidig tegner der sig et billede af, at

respondenternes forestillinger om voldtægt er forskellig på tværs af ungegruppen. Således er

voldtægtsmyterne mest udbredt blandt de 16-20-årige, mens myterne er en anelse mindre

udbredte blandt de 21-25-årige og markant mindre udbredte blandt de 26-30-årige. Samlet set er

unge mænd mellem 16-20 år således den gruppe, hvor voldtægtsmyterne i højest grad eksisterer.

Ud fra et forebyggelsesperspektiv er gruppen derfor særligt interessant – til dels også, da flere

unge i denne gruppe er i gang med at danne de første erfaringer med sex og seksuelle normer og

forestillinger. Dette understreger vigtigheden af at fokusere på ungegruppen i det forebyggende

arbejde mod udbredelsen af voldtægtsmyter og samtidig at skelne mellem de helt unge og voksne

unge i den indsats.

Med datagrundlaget for undersøgelsen kan vi ikke afgøre, om de sammenhænge, der ses mellem

alder og udbredelsen af voldtægtsmyter, er udtryk for en modnings- eller generationseffekt. Vi kan

med andre ord ikke påvise, om forskelle på tværs af alder kan forklares af, at den enkelte bliver

mere tilbøjelig til at afvise voldtægtsmyter efterhånden som vedkommende modnes fra at være

teenager til at være ung voksen. Eller om forskellene kan forklares af at forskellige generationer

afviser voldtægtsmyter i forskellig grad. Det synes imidlertid sandsynligt, at der er tale om en

modningseffekt, hvor udviklingen blandt unge op til 30 år kan forklares af, at unge bliver mindre

tilbøjelige til at tro på voldtægtsmyterne efterhånden som de bliver ældre og får flere seksuelle

erfaringer og flere erfaringer med parforhold, eller i takt med, at de uddanner sig.

3.3 Udvikling i udbredelsen af voldtægtsmyter blandt unge

I 2021 undersøgte Sarah van Mastrigt og Terese Hartmann fra Psykologisk Institut ved Aarhus

Universitet i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd accepten af voldtægtsmyter blandt unge

mellem 16 og 30 år (van Mastrigt & Hartmann, 2021). Siden da er første voldtægtssag dømt efter

samtykkeloven, implikationer af lovgivningen har fået øget opmærksomhed og eventuelle effekter

af den nye voldtægtsbestemmelse om samtykke på accepten af voldtægtsmyter på kort sigt

forventes derfor at kunne identificeres på nuværende tidspunkt.

I dette afsnit sammenlignes resultaterne fra 2021 med 2023 for at belyse, om der kan spores en

udvikling i udbredelsen af voldtægtsmyter blandt ungegruppen. Data er indsamlet og behandlet

med henblik på at sikre repræsentativitet og sammenlignelighed over tid

Den signifikante forskel mellem hovedstadsområdet og andre regioner er robust overfor inkl. af kontrolvariable køn,

alder og uddannelse. Alle modeller med hovedstadsområdet som referencekategori. Midtjylland: - 0,13, p < 0,001

(bivariat); -0,08, p < 0,001 (inkl. kontroller). Nordjylland: - 0,15, p < 0,001 (bivariat); -0,10, p < 0,001 (inkl. kontroller).

Sjælland: - 0,21, p < 0,001 (bivariat); -0,13, p < 0,001 (inkl. kontroller). Syddanmark: - 0,22, p < 0,001 (bivariat); -0,14, p

< 0,001 (inkl. kontroller).

Der henvises til bilag for metodiske overvejelser og forbehold ift. sammenlignelighed

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 6 viser de gennemsnitlige værdier på IRMA-DK-skalaerne for målingen fra 2021 (blå firkant)

sammenlignet med resultaterne fra 2023 (rød cirkel). Selvom der ses statistisk signifikante

forskelle, må de betegnes som ganske små – og i praksis stort set ubetydelige.

Figur 6: Gennemsnitlig voldtægtsmyteaccept blandt 16-30-årige i 2021 og 2023. IRMA-DK.

2020-2021

2022-2023

4,5

Hun var selv ude om det

3,4

Han gjorde det ikke med vilje

4,5*

Ikke rigtig voldtægt

3,5*

Hun lyver

3,9*

Samlet IRMA

Helt uenig

(myte accepteres)

Helt uenig

(myte afvises)

Note. Total N = 5.510 (2020-2021: N = 2.202; 2022-2023: N = 3.308). * angiver signifikant forskel på gennemsnit på

tværs af de to målinger.

Den manglende ændring i unges accept af voldtægtsmyter genfindes, når vi ser nærmere på de

forskellige aldersgrupper inden for ungegruppen af 16-30-årige. Selvom vi også her ser statistisk

signifikante forskelle inden for aldersgrupperne over tid, er disse af meget begrænset størrelse.

Det samlede billede peger derfor på, at på trods af de førnævnte lovgivningsmæssige ændringer

siden sidste måling, er der ikke tydelige indikationer på, at vi står over for en større kulturforandring

som følge af den nye samtykkelovgivning.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 7: Gennemsnitlig voldtægtsmyteaccept blandt 16-30-årige i 2021 og 2023. IRMA-DK. Fordelt på alder.

4,3

16-20 år

Hun var selv ude om

det

4,5

21-25 år

4,6*

26-30 år

3,2*

16-20 år

Han gjorde det ikke

med vilje

3,5

21-25 år

3,6

26-30 år

4,3

16-20 år

4,5*

Ikke rigtig voldtægt

21-25 år

4,6*

26-30 år

3,3

16-20 år

3,6*

Hun lyver

21-25 år

3,7*

26-30 år

3,7

3,9*

Samlet IRMA-DK

16-20 år

21-25 år

4,1*

26-30 år

Helt enig

(myte accepteres)

2020-2021

2022-2023

Helt uenig

(myte afvises)

Note. Total N = 5.510 (2020-2021: N = 2.202; 2022-2023: N = 3.308). * angiver signfikant forskel på gennemsnit på

tværs af de to målinger. Bemærk at forskel blandt de 16-20-årige på subskala for

han gjorde det ikke med vilje

negativ.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Samlet set indikerer resultaterne, at trods ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning ses ikke en

substantiel forskel i ungegruppens forestillinger om voldtægt. Accepten af voldtægtsmyter blandt

ungegruppen er på niveau med tidligere.

3.4 Livsstil og myter om voldtægt

Tidligere undersøgelser peger på, at livsstilsfaktorer såsom alkohol og civilstatus kan spille en rolle

i voldtægt og for accepten af voldtægtsmyter. Den seneste offentliggjorte offerundersøgelse fra

2022 peger fx på, at knap halvdelen af alle voldtægtsofre var påvirket af alkohol, mens det ifølge

ofrene gjaldt seks ud af 10 af gerningspersonerne. Alkoholindtag, civilstatus og seksuel erfaring

kan således potentielt bidrage til at belyse forestillinger om voldtægt. Figur 8 viser den

gennemsnitlige score på den samlede IRMA-DK-skala på tværs af forskellige livsstilsparametre:

Civilstatus, seksuel erfaring og alkoholvaner. Samlet set ses, at livsstil på flere måder kan spille en

rolle for accepten af voldtægtsmyter.

I gennemsnit er personer med en fast partner en smule mere afvisende overfor voldtægtsmyter

sammenlignet med personer, der ikke er i et fast parforhold. Hvor danskere med en fast partner

scorer 4,0 på den samlede IRMA-DK-skala, har personer uden en fast partner en gennemsnitlig

score på 3,8. Denne sammenhæng kan imidlertid forklares af alder. Når vi kontrollerer for, at fast

partner og alder ofte følges ad, forsvinder sammenhængen mellem fast partner og at afvise

voldtægtsmyter. At være i fast parforhold synes altså isoleret set ikke at spille en rolle for accepten

af voldtægtsmyter.

Seksuel erfaring synes derimod i højere grad at kunne bidrage til at forstå udbredelsen af

voldtægtsmyter. Som Figur 8 illustrerer er personer med seksuel erfaring mere tilbøjelige til at

afvise myterne sammenlignet med de personer, der ikke har haft sex. Således har personer, der

før har haft sex en gennemsnitlig score på den samlede IRMA-DK-skala på 4, mens personer med

ingen seksuel erfaring har en score på 3,6. Når der tages højde for de andre livsstilsfaktorer

(alkoholforbrug og civilstatus) samt alder og køn bliver sammenhængen mellem seksuel erfaring

med sex og voldtægtsmyteaccept mindre

, om end den ikke forsvinder. Det tegner et billede af, at

seksuel erfaring i sig selv har en betydning for enigheden med voldtægtsmyterne. En mulig

forklaring er, at personer med seksuel erfaring gennem egne oplevelser har opbygget et mere

nuanceret syn på sex og seksuel vold. Hertil er det muligt, at seksuelt aktive personer er mere

tilbøjelige til at snakke om sex med andre. Begge forhold kan gøre, at seksuelt aktive personer har

lettere ved at afvise stereotypiserede forestillinger om voldtægt.

Forskellen mellem personer med seksuel erfaring med sex og personer uden seksuel erfaring er robust overfor inkl. af

kontrolvariable alkoholforbrug, civilstatus, køn, alder, region og uddannelse. Seksuel erfaring med sex (ref. ingen seksuel

erfaring): 0,16, p < 0,05 (multivariat model); 0,31, p < 0,05 (bivariat model, dvs. uden kontrolvariable).

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 8: Gennemsnitlig voldtægtsmyteaccept fordel på livsstilsfaktorer. Samlet IRMA-DK.

4,0*

Fast partner

3,8

Ingen fast partner

3,6

Ingen seksuel erfaring

Seksuel erfaring uden

sex

Seksuel erfaring med

sex

3,7

4,0*

3,8*

Drikker aldrig alkohol

Drikker mindre end

hver måned

Drikker mere end hver

måned

Drikker flere gange

om ugen

Helt enig

(myte accepteres)

3,9

4,0

3,9

Helt uenig

(myte afvises)

Note. N = 5.426. * angiver signifikant forskel mellem grupperne.

Endelig viser Figur 8 den gennemsnitlige IRMA-DK-score på tværs af respondenternes forskellige

alkoholvaner. Det ses, at der ikke er en entydig tendens til, at hyppigheden af at drikke alkohol

hænger sammen med ens accept af voldtægtsmyter. Der er en svag tendens til, at personer, der

aldrig drikker alkohol i højere grad accepterer voldtægtsmyter, end personer der drikker mere end

hver måned. Denne forskel går igen på tværs af alder, uddannelse og civilstatus

. Én mulig

forklaring ud af mange kan være, at ædruelige mennesker har et mere stereotypt syn på

drukkultur, som understøtter en stereotyp forestilling om voldtægtens omstændigheder. Det vil dog

kræve flere studier at belyse, i hvilket omfang og hvorfor alkoholforbrug spiller en rolle for

danskernes syn på voldtægter.

Samlet set synes forestillinger om voldtægt således at hænge sammen med den enkeltes livsstil,

specifikt seksuel erfaring og til dels alkoholforbrug. Selv når der tages højde for andre forhold

såsom alder og uddannelse, ses der en sammenhæng med hhv. seksuel erfaring og

alkoholforbrug. Det tegner et billede af, at individets accept af voldtægtsmyter er påvirket af mange

forskellige faktorer og forhold, som blandt andre ting omfatter personlig livsstil og erfaringer. Det

Forskellen mellem personer med og uden alkoholforbrug er robust overfor inkl. af kontrolvariable seksuel erfaring,

civilstatus, køn, alder, region og uddannelse. Alkoholforbrug (ref. drikker aldrig alkohol): 0,13, p < 0,05 (multivariat

model); 0,16, p < 0,05 (bivariat model, dvs. uden kontrolvariable).

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

understreger, hvordan arbejdet med at aflive voldtægtsmyter for at forebygge voldtægt er

komplekst og kræver en fortsat opmærksomhed på, hvordan voldtægtsmyter opstår og

vedligeholdes.

Samtykke til sex

Fra januar 2021 trådte den samtykkebaserede voldtægtslovgivning (også kaldet Samtykkeloven) i

kraft, som gør det strafbart at have samleje med en person, der ikke samtykker. Før kunne man

dømmes for voldtægt, hvis der var vold, trusler eller tvang involveret, eller hvis offeret havde været

i hjælpeløs tilstand ude af stand til at modsætte sig handlingen. Med den samtykkebaserede

voldtægtsbestemmelse handler loven i stedet om, at begge parter skal sikre sig, at der er

samtykke til sex.

I det følgende udfoldes resultaterne af den del af spørgeskemaundersøgelsen, som omhandler

holdningen til samtykke og mulige barrierer for at praktisere samtykke. Formålet med denne del af

rapporten er at undersøge, hvordan den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse er blevet

modtaget i befolkningen godt to år efter loven trådte i kraft. Det er for at afdække, hvor det

forebyggende arbejde for at udbrede en samtykkekultur skal fokusere, men også at identificere,

om og hvor der er brug for yderligere viden.

Først belyses danskernes syn på vigtigheden af samtykke inden sex. Dernæst hvad der udfordrer i

kommunikationen om samtykke.

4.1 Syn på samtykke til sex

Holdningen til at sex skal være baseret på samtykke, deles generelt i befolkningen: 85% af

respondenterne i undersøgelsen i alderen 16-74 år er enige i, at det er vigtigt altid at sikre

samtykke til sex. Det betyder også, at omkring hver tiende enten er uenig i, at samtykke er vigtigt

(3%) eller hverken er enig eller uenig heri (9%).

Alder synes ikke at spille ind på ens holdning til, om samtykke er vigtigt. Derimod indikerer

resultaterne, at køn og uddannelse kan have en rolle. Som Figur 9 viser, er mandlige respondenter

en smule

mindre

tilbøjelige end kvindelige respondenter til at være enige i, at det altid er vigtigt at

sikre samtykke til sex. Blandt personer med grundskole eller erhvervsuddannelse som højeste

gennemførte eller igangværende uddannelse er uenigheden med udsagnet størst med hhv. 16 og

18% som er uenige eller ambivalente om, at det altid er vigtigt med samtykke til sex.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 9:

Jeg synes det er vigtigt altid at sikre sig, at der er samtykke til sex

(fordelt på køn)

46%

50%

37% 38%

11% 8%

Helt enig

Enig

Hverken enig eller

uenig

Uenig

Helt uenig

Ved ikke

Mænd

Note: N = 5.426.

Kvinder

Vigtigheden af holdning til samtykke skal forstås i kontekst af, at der trods den samtykkebaserede

voldtægtslovgivning hvert år er en betydelig andel, der oplever grænseoverskridende hændelser.

Blandt respondenterne i undersøgelsen er det på tværs af køn hver femte (18%), som ofte oplever

ikke at blive respekteret, når de afviser seksuelle tilnærmelser. Denne andel er endnu større blandt

unge kvinder: For kvindelige respondenter under 30 år er det således op mod hver tredje (30%),

der oplever, at deres afvisning af seksuelle tilnærmelser ofte ikke respekteres. Dette leder frem til

at belyse, hvorfor så mange får overskredet deres grænser, og hvilke barrierer der eksisterer i

praktiseringen af samtykke til sex.

4.2 Barrierer for at praktisere samtykke

Der eksisterer en række potentielle barrierer for at praktisere samtykke til sex

. Samtykke handler

ikke alene om at

respektere

den andens grænser. Det handler også om at finde ud af,

ens

partner samtykker, fx ved at spørge ind til den anden eller aflæse den andens signaler. Dertil

handler samtykke også om

selv

at kunne udtrykke, om man samtykker til sex eller ej. Denne

kommunikation og forestilling om, hvad ens partner tænker og har lyst til, kan potentielt være en

barriere i samtykke til sex.

Zoomes først ind på de potentielle barrierer, der handler om at finde ud af, om ens partner

samtykker til sex, ses, at størstedelen af respondenterne (70%) føler sig overbevist om, at de godt

ville kunne spørge en anden om samtykke til sex. Ikke desto mindre er der en væsentlig gruppe for

hvem, det enten er svært at spørge om samtykke til sex eller som synes, at det er svært at aflæse

om deres partner samtykker til sex. Dette kommer til udtryk ved, at næsten hver tredje (32%)

synes, at det er unaturligt at spørge om samtykke til sex. Denne udfordring findes på tværs af alle

aldersgrupper, men er størst blandt unge voksne mellem 26 og 30 år. Her synes 37%, at det er

unaturligt at spørge om samtykke.

Særligt unge mænd oplever det som en barriere at spørge om samtykke til sex. Som Figur 10

viser, er 38% af de mandlige respondenter i alderen 16-30 år enige i, at det vil være unaturligt at

De fulde svarfordelinger på de spørgsmål, der henvises til i dette afsnit, samt resultater fordelt på køn og aldersgrupper,

findes i bilag 6.4, 6.5 og 6.6.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

spørge om samtykke til sex. Det samme gælder 27% af de kvindelige respondenter mellem 16-30

år

Figur 10:

Jeg synes det vil være unaturligt at spørge om samtykke til sex

(16-30-årige, fordelt på køn)

25%

20%

13%

20% 19%

24%

28%

15%

23%

Enig

Hverken enig eller

uenig

Mænd

Uenig

Helt uenig

Helt enig

Ved ikke

Kvinder

Note: N = 3.308

Udfordringerne ved, at mange oplever det som unaturligt at spørge om samtykke til sex forstærkes

af, at det for mange er svært at afgøre, om der er samtykke til sex, hvis samtykket ikke udtrykkes

verbalt. På tværs af alder svarer en betydelig andel af respondenterne (30%), at det er svært at

afgøre, om der er samtykke, hvis samtykket ikke udtrykkes med ord. Også her er det særligt de

unge mandlige respondenter, der oplever det non-verbale samtykke som en udfordring. Hele 40%

af de mandlige respondenter mellem 16-20 år synes, at det er svært at afgøre, om en anden

samtykker til sex, hvis vedkommende ikke siger det med ord.

Alligevel er det non-verbale samtykke mere hyppigt end at udtrykke sig med ord. Mere end

halvdelen af respondenterne (58%) kommunikerer samtykke med kropssprog snarere end med

ord. Denne tendens til at kommunikere samtykke til sex ved hjælp af kropssprog snarere end ord

ses på tværs af både alder og køn.

Det leder frem til en anden potentiel barriere, nemlig hvorvidt man oplever

selv

at kunne udtrykke,

om man samtykker til sex. Denne barriere synes at være mindre udbredt blandt respondenterne,

end barrieren om at

spørge andre

om deres samtykke. Det betyder dog ikke, at respondenterne

ikke oplever udfordringer forbundet med at udtrykke samtykke til sex. På tværs af respondenterne

synes mere end hver tiende (11%), at de kan have svært ved at udtrykke om de samtykker til sex

eller ej, og udfordringen synes at være størst blandt de helt unge mænd og kvinder mellem 16-20

år. Mens 65% af respondenterne over 30 år angiver ikke at have udfordringer med at udtrykke

samtykke til sex, gælder det 56% af respondenterne mellem 16-20 år. Mens de unge særligt følte,

at det var unaturligt at spørge om samtykke til sex, synes de unge kvinder, at det er svært selv at

udtrykke, om de samtykker til sex eller ej.

Betydningen af ens alder forsvinder imidlertid, når vi tager højde for civilstatus og seksuelle

erfaringer. At unge har sværere ved at udtrykke samtykke synes derved delvist at kunne forklares

af, at færre har en fast partner, eller at unge ofte har mindre seksuel erfaring end andre.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 11:

Jeg kan have svært ved at udtrykke, om jeg samtykker til sex eller ej

(fordelt på køn og alder)

Andel enige i udsagnet

17%

11%

10%

13%

11%

13%

10%

16-20 år

21-25 år

26-30 år

31-74 år

Mænd

Note: N = 5.426

Kvinder

Som Figur 12 viser er der tendens til, at de personer som har svært ved at udtrykke samtykke til

sex samtidigt er dem, der oftere udtrykker sig med kropssprog fremfor ord. Hele 72% af personer,

som oplever at det er svært at udtrykke samtykke, udtrykker samtykke til sex ved hjælp af

kropssprog snarere end ord. Det non-verbale kan således være en måde for mange at udtrykke sig

på, når samtalen om ens lyst er svær.

Figur 12:

Typisk kommunikerer jeg samtykke til sex ved hjælp af kropssprog snarere end ord

(fordelt på om man

oplever at det er svært at kommunikere samtykke)

48%

39%

21% 24%

20%

15%

13%

Helt enig

Enig

Hverken enig eller

uenig

Uenig

Helt uenig

Ved ikke

Oplever ikke, at det er svært at udtrykke samtykke

Oplever, at det er svært at udtrykke samtykke

Note: N = 5.426

Samlet set peger resultaterne på, at størstedelen af respondenterne ikke har svært ved at udtrykke

samtykke. Alligevel er der en betydelig andel af særligt unge mænd, som oplever, at det er svært

at praktisere samtykke. For denne gruppe er det først og fremmest unaturligt at spørge om

samtykke. Umiddelbart oplever færre, at det er svært selv at udtrykke samtykket. Alligevel er den

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

typiske måde at kommunikere samtykke til sex med kropssprog snarere end ord, hvilket er en

udfordring, da det for mange kan være svært at aflæse samtykket, når dette er non-verbalt. Det

peger på, at der kan være en barriere i både at udtrykke samtykke til sex – men særligt også

hvordan det udtrykkes.

4.3 Normer og sociale overdrivelser betydning for

praktisering af samtykke

Normer kan defineres som (ofte uskrevne) forventninger til vores egen og andres adfærd.

Forventningerne er styret af fælles anerkendte rettesnore for, hvordan vi er sammen, som har

betydning for vores opførsel. Tidligere studier har imidlertid vist, at det i mange tilfælde ikke er,

hvordan normerne

faktisk

er, men hvordan de

opleves,

der forklarer den enkeltes adfærd (Balvig &

Holmberg, 2014). De oplevede normer kan således godt være fejlagtige og ikke afspejle

virkeligheden, men stadig have betydning for ens adfærd. Et klassisk eksempel er, at unge tror, at

andre unge drikker langt mere, end det faktisk er tilfældet – og at netop den forestilling får nogle

unge til at drikke mere, end de har lyst til. Sociale handlinger kan på den måde være baseret på

misinformation om eller misforståelser af andres holdninger og/eller adfærd (ibid.).

Denne forventning om, at sociale handlinger ofte er baseret på misinformation, kan også tænkes at

spille en rolle på samtykkeområdet. Her kan forventes at ens forestilling om, hvad andre gør eller

tænker om samtykke, har betydning for ens egen adfærd i forhold til at praktisere samtykke. Hvis

man har en forestilling om, at andre på ens egen alder ikke deler samme holdning til vigtigheden af

samtykke, kan det have betydning for, hvor komfortabel man er ved at spørge om eller selv

udtrykke samtykke til sex.

I Figur 13 illustreres to spørgsmål: Hvor vigtigt man selv mener det er altid at sikre sig samtykke

(blå søjle) og ens forventning til, om andre på ens egen alder finder det vigtigt (beige søjle). Her

ses – som også tidligere vist – at der er enighed i gruppen af 16-30-årige om, at det er vigtigt at

sikre sig samtykke til sex: 86% af unge mellem 16-30 år er enige heri. Spørger vi imidlertid de

samme unge, om de forventer, at andre på deres alder synes, at det er vigtigt at sikre samtykke, er

det imidlertid kun 60%, der svarer, at de tror, at alle eller næsten alle synes det er vigtigt. Det kan

altså tolkes som, at unge undervurderer deres jævnaldrendes holdning til vigtigheden af samtykke.

Figur 13: Vigtighed af samtykke og forestilling om hvorvidt andre finder det vigtigt (16-30 år)

86%

60%

Synes selv, det er vigtigt at sikre samtykke

Forventer at andre synes det er vigtigt at sikre samtykke

Note. De, der selv synes, at det er vigtigt at sikre samtykke, er ’helt enig’ eller ’enig’ i udsagnet ”Det er vigtigt altid at sikre

sig, at der er samtykke til sex”. Dem, der forventer at andre synes, det er vigtigt at sikre samtykke svarer ’næsten alle’

eller ’de fleste’ til spørgsmålet ”hvor mange på din alder tror du synes det er vigtigt altid at sikre sig, at der er samtykke til

sex”. N = 3.308.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Det er potentielt et problem for praktiseringen af samtykke, når forestillingen om de sociale normer

om samtykke ikke matcher virkeligheden. Når flere unge tror, at andre jævnaldrende ofte ikke deler

deres holdning til samtykke, kan det have betydning for om de føler sig tilpas med at kommunikere

om samtykke, hvilket i sidste ende kan udfordre praktiseringen af samtykke.

Vi ser også indikationer på, at social overdrivelse og udfordringer med at udtrykke samtykke

hænger sammen. Figur 14 nedenfor opdeler respondenterne under 30 år i to grupper: Dem, som

oplever, at det kan være svært at udtrykke samtykke til sex, og dem, som giver udtryk for, at det

ikke er en udfordring. Her ses, at der i begge grupper er enighed om, at det er vigtigt at sikre

samtykke til sex (blå søjle). Der er imidlertid forskel på, hvad de to grupper forestiller sig, at andre

på deres egen alder tænker om samtykke (beige søjle). Her svarer 63% af respondenterne, som

ikke synes at det er svært at udtrykke samtykke, at de forventer, at andre på deres egen alder

også synes, at det er vigtigt med samtykke. Denne andel er betydeligt lavere blandt respondenter,

som har svært ved at udtrykke deres holdning til samtykke. Her er det lidt under halvdelen (47%),

som forventer, at andre synes, at samtykke er vigtigt. Der er altså tale om en social overdrivelse,

hvor personer, som har svært ved at udtrykke samtykke til sex, i højere grad end andre har en

forventning om, at andre unge ikke finder det lige så vigtigt. Denne misforståelse kan gøre det

endnu sværere for dem at udtrykke deres samtykke tydeligt.

Figur 14: Social overdrivelse (16-30-årige)

Ikke svært ved at udtrykke

91%

Svært ved at udtrykke

81%

63%

47%

Synes selv, det er vigtigt at

sikre samtykke

Forventer at andre synes

det er vigtigt at sikre

samtykke

Synes selv, det er vigtigt at

sikre samtykke

Forventer at andre synes

det er vigtigt at sikre

samtykke

Note: De, der selv synes, at det er vigtigt at sikre samtykke,

er ’helt enig’ eller ’enig’ i udsagnet ”Det er vigtigt altid at sikre sig, at der er samtykke til sex”. Dem, der forventer at andre

synes, det er vigtigt at sikre samtykke svarer ’næsten alle’ eller ’de fleste’ til spørgsmålet ”hvor mange på din alder tror

du synes det er vigtigt altid at sikre sig, at der er samtykke til sex”. N = 3.308

Vi kan også have en forventning om, at størrelsen af de sociale overdrivelser øges med den

sociale afstand til fænomenet. Dvs. at jo mindre kendskab til eller erfaringer man har med det, som

overdrivelsen vedrører, jo mere vil man fejlvurdere andres holdning eller adfærd. Denne

forventning finder delvist støtte. Som Figur 15 viser, mener personer, der ikke har erfaring med

samleje, at 55% af jævnaldrende finder det vigtigt at sikre samtykke – for personer med seksuel

erfaring er der en forventning om, at 60% finder det vigtigt at sikre samtykke. Det bidrager til

billedet af, at den sociale overdrivelse er større blandt dem, som ikke selv har erfaring med

samleje.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 15: Social overdrivelse (16-30-årige, fordelt på seksuel erfaring)

Seksuel erfaring omfatter samleje

87%

84%

60%

55%

Seksuel erfaring omfatter ikke samleje

Synes selv, det er vigtigt at

sikre samtykke

Forventer at andre synes

det er vigtigt at sikre

samtykke

Andel, der synes det er vigtigt Andel, der tror at 'næsten

at sikre sig samtykke

alle' eller 'de fleste' synes, at

det er vigtigt at sikre

samtykke

Note. De, der selv synes, at det er vigtigt at sikre samtykke, er ’helt enig’ eller ’enig’ i udsagnet ”Det er vigtigt altid at sikre

sig, at der er samtykke til sex”. Dem, der forventer at andre synes, det er vigtigt at sikre samtykke svarer ’næsten alle’

eller ’de fleste’ til spørgsmålet ”hvor mange på din alder tror du synes det er vigtigt altid at sikre sig, at der er samtykke til

sex”. N = 3.308.

Den sociale overdrivelse kan delvist hænge sammen med, at det langt fra er alle, der taler med

andre om samtykke. Selvom det langt fra gælder alle, er det imidlertid særligt unge under 30 år,

der bruger omgangskredsen til at tale om samtykke – og særligt kvinderne har talt om samtykke

med andre. Blandt kvinder mellem 16-30 år, er det mere end hver anden (52%), der har talt med

andre om samtykke, og blandt mænd mellem 16-30 år er det 46% Til sammenligning gælder det

mindre end hver tredje (31%) i resten af befolkningen.

Figur 16:

I min omgangskreds har vi talt om, hvad samtykke til sex indebærer

(fordelt på køn og alder)

Andel enige i udsagnet

52%

46%

34%

36%

29%

34%

25%

28%

16-30 år

31-45 år

Mænd

46-60 år

Kvinder

61-74 år

Note: N = 5.426.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Det er en potentiel udfordring for praktiseringen af samtykke blandt unge, når unge ikke taler med

andre om samtykke. Udover at forkerte forestillinger kan leve videre og skabe sociale

overdrivelser, kan det samtidig have betydning for, om man synes, at der er naturligt at tale om og

spørge om samtykke. Personer, som har talt med andre i deres omgangskreds om samtykke,

synes således i lavere grad end andre, at det er unaturligt at spørge om samtykke til sex. Som

Figur 17 viser, er hele 55% af unge under 30 år som har talt med deres omgangskreds om

samtykke uenige i, at det vil være unaturligt at spørge om samtykke til sex. Mens det samme kun

gælder 34% af unge, som ikke har talt med deres omgangskreds om samtykke.

Figur 17:

Jeg synes, det vil være unaturligt at spørge om samtykke til sex

(16-30-årige)

29%

14%

19%

29%

16%

21%

26%

13%

Helt enig

Enig

Hverken enig eller

uenig

Uenig

Helt uenig

Ved ikke

Har talt med deres omgangskreds om samtykke

Note: N = 3.308.

Har ikke talt med deres omgangskreds om samtykke

4.3.1

Betydningen af alkohol

De sociale barrierer for at kommunikere om samtykke kan for nogle mindskes ved indtag af

alkohol. Det er særligt unge under 30 år, som oplever, at kommunikation om samtykke er lettere,

når alkohol er involveret – og særligt unge mænd i alderen 16-20 år oplever, at alkohol hjælper til

at gøre det både lettere at udtrykke og spørge om samtykke. Figur 18 nedenfor viser, at 37% af

16-20-årige mænd er enige i, at det kan være lettere at udtrykke samtykke til sex, hvis de er

påvirket af alkohol, og 43% er enige i, at det kan være lettere at spørge om samtykke, når alkohol

er indblandet.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 18: Det kan være lettere at udtrykke samtykke til sex, hvis jeg er påvirket af alkohol (fordelt på køn og

alder)

Andel enige i udsagnet

37%

32%

36%

26%

33%

25%

16-20 år

Note: N = 5.426.

21-25 år

Mænd

Kvinder

26-30 år

Figur 19:

Det kan være lettere at spørge om samtykke til sex, hvis jeg er påvirket af alkohol

(fordelt på

køn og

alder)

Andel enige i udsagnet

43%

35%

40%

29%

40%

33%

16-20 år

21-25 år

Mænd

Kvinder

26-30 år

Note: N = 5.426.

Samtidig med, at alkohol gør det lettere for nogle at udtrykke samtykke, så oplever mange også, at

alkohol på andre måder gør det sværere at praktisere samtykke. Som Figur 20 viser, oplever

omkring hver tredje under 30 år, at alkohol gør det

sværere

at afgøre, om der er samtykke til sex

eller ej, og både unge mænd og kvinder oplever, at alkohol gør dette sværere.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 20:

Jeg oplever, at det er sværere at afgøre, om der er samtykke til sex, når der er alkohol involveret

(fordelt på køn og alder)

41%

38%

32%

37%

32%

16-20 år

21-25 år

Mænd

Kvinder

26-30 år

Note: N = 5.426.

Samlet set peger resultaterne på, at alkohol for flere – og særligt unge – betyder, at de i højere

grad tør kommunikere om samtykke til sex. Dog hæmmer alkohol også aflæsningen af samtykke,

hvilket kan have alvorlige konsekvenser til følge. Betydningen af alkohol for at praktisere samtykke

til sex er derfor et vigtigt opmærksomhedspunkt i det forebyggende arbejde for at udbrede god

praksis om samtykke og mindske antallet af voldtægter i Danmark.

4.4 Viden om praktisering af samtykke

En anden mulig forklaring på, hvorfor det kan være svært at praktisere samtykke, er manglende

viden om samtykke til sex. Det kan være manglende viden om, hvordan man mærker, forstår og

respekterer andres – men også sine egne – grænser.

Resultaterne indikerer, at langt fra alle føler sig oplyste om, hvad samtykke til sex indebærer. Knap

to ud af tre respondenter (65%) er enige i, at de føler sig tilstrækkeligt oplyst om, hvad samtykke til

sex indebærer. Det betyder således også, at en relativt stor andel enten ikke føler sig tilstrækkeligt

oplyst (18%) eller er usikre på, om de er (14%), idet de svarer, at de hverken er enige eller uenige

i, at de føler sig tilstrækkeligt oplyst om, hvad samtykke til sex indebærer.

Som Figur 21 viser, føler unge under 30 år sig generelt mere oplyste end ældre respondenter.

Samtidig føler unge mænd sig en smule mere oplyst om, hvad samtykke til sex indebærer, end

unge kvinder gør. Når det er sagt angiver også en betydelig andel af unge på tværs af køn, at de

ikke føler sig tilstrækkeligt oplyst eller svarer hverken enig eller uenig til spørgsmålet.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 21:

Jeg føler mig tilstrækkeligt oplyst om, hvad samtykke til sex indebærer

(fordelt på køn og alder)

Andel enige i udsagnet

72%

74%

68%

66%

67% 66%

54% 56%

59% 58%

71%

66%

16-20 år

21-25 år

26-30 år

31-45 år

46-60 år

61-74 år

Mænd

Kvinder

Note: Bemærk at respondenter op til 30 år er inddelt i femårsintervaller, men de øvrige respondenter er inddelt i 15-

årsintervaller. N = 5.426.

Generelt skiller unge sig ud fra andre respondenter ved typisk at få viden om, hvad samtykke til

sex indebærer fra flere kanaler. I modsætning til resten af befolkningen, som ofte får viden om,

hvad samtykke til sex indebærer igennem nyhedsmedier, er unges viden ofte tilegnet via sociale

og dialogbaserede kanaler i interaktion med andre fx via sociale medier eller samtaler.

Unge skiller sig desuden ud ved i højere grad at få viden fra undervisning sammenlignet med

resten af befolkningen. Selvom dette ikke i sig selv er overraskende, da en stor del af ungegruppen

er under eller netop har færdiggjort en uddannelse, er der imidlertid også store forskelle blandt de

16-30-årige i, om man har viden fra uddannelsen eller skolen. Mere end halvdelen (55%) af unge

mellem 16-20 år har fået viden om, hvad samtykke til sex indebærer fra undervisningen, mens det

samme gælder kun godt hver fjerde (28%) af de 21-25-årige og knap hver femte (18%) af de 26-

30-årige.

Disse relativt store forskelle inden for ungegruppen kan hænge sammen med et øget fokus på

seksualundervisning de seneste år. Mens seksualundervisning har været obligatorisk i folkeskolen

siden 1970, er der nu øget fokus på behovet for seksualundervisning senere i ens

uddannelsesforløb. Fra skoleåret 2023/2024 indføres obligatorisk seksualundervisning på de

gymnasiale uddannelser, der skal sikre, at eleverne stifter bekendtskab med emner som samtykke,

grænser og prævention

. Baseret på undersøgelsens resultater forventes den nye lovgivning at

have positiv betydning for unges følelse af at være oplyst om, hvad samtykke indebærer. På tværs

af alder, køn og geografi er der nemlig en positiv sammenhæng mellem at have fået information

om samtykke via undervisning og at føle sig oplyst om at praktisere samtykke.

Samtidig understøtter undersøgelsens resultater behovet for yderligere fokus på viden om

samtykke i uddannelsessystemet. For unge i såvel grundskole, gymnasie som erhvervsuddannelse

er der en betydelig andel, der ikke føler sig tilstrækkeligt oplyst om, hvad samtykke til sex

indebærer. Som det fremgår af Figur 22 er der på tværs af forskellige uddannelse mellem 28% og

36% som enten ikke føler sig tilstrækkeligt oplyst, eller som hverken er enig eller uenige i, at det er

Børne- og undervisningsministeriet 2022: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2022/okt/221004-

seksualundervisning-bliver-obligatorisk-paa-de-gymnasiale-uddannelser

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

tilfældet. Andelen er størst blandt unge, der er i gang med eller har færdiggjort en

erhvervsuddannelse, men ikke desto mindre peger resultaterne på en efterspørgsel efter viden om

samtykke på tværs af ungdomsuddannelserne.

Figur 22:

Jeg føler mig tilstrækkeligt oplyst om, hvad samtykke til sex indebærer

(fordelt på uddannelse, 16-30-

årige)

14%

15%

13%

Grundskole

22%

Erhvervsuddannelse

14%

Gymnasial

11%

17%

Videregående

uddannelse

21%

14%

Anden uddannelse

Hverken enig eller uenig i udsagnet

Uenig i udsagnet

Note: N=3.261. Respondenter, som ikke har opgivet deres uddannelsesniveau er udeladt.

Behovet for at udbrede viden om samtykke understøttes af en generel enighed om, at der ikke er

gjort nok for at oplyse befolkningen om, hvad samtykke til sex indebærer. På tværs af alder er 44%

af respondenterne uenige i, at der er gjort nok for at oplyse befolkningen, og yderligere 24% er

hverken enige eller uenige.

Mens forskellene mellem mænd og kvinder var begrænset i forhold til vurdering af eget

vidensniveau om samtykke, er der imidlertid store forskelle mellem kønnene, når det kommer til

spørgsmålet om, hvorvidt der generelt er gjort nok for at oplyse danskerne. Som Figur 23 viser, er

38% af mændene uenige eller helt uenige i, at der er gjort nok for at oplyse befolkningen, mens det

samme gælder næsten halvdelen (48%) af kvinderne. Kvinder oplever dermed i højere grad end

mænd, at der er brug for oplysningsindsatser bredt i befolkningen. Dette kan hænge sammen med,

at kvinder også oftere oplever ikke at blive respekteret, hvis de afviser seksuel kontakt.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 23:

Der er gjort nok for at oplyse befolkningen om, hvad samtykke til sex indebærer

(fordelt på køn)

Andel enige i udsagnet

24%

18%

23% 24%

29%

35%

9% 13%

Helt enig

Enig

Hverken enig eller

uenig

Uenig

Helt uenig

Ved ikke

Mænd

Note: N = 5.426.

Kvinder

Samlet set peger resultaterne på en efterspørgsel efter yderligere oplysning om, hvad samtykke

indebærer. Det gælder både bredt i befolkningen og blandt unge specifikt. Behovet for

seksualundervisning om samtykke og grænser synes ikke alene at isolere sig til

gymnasieuddannelserne, men synes at være på tværs af ungdomsuddannelserne. Oplevelsen af

manglende viden er potentielt en udfordring for praktisering af samtykke, da der blandt

respondenter, der udtrykker ikke at være tilstrækkeligt oplyst er tendens til, at flere finder det svært

at kommunikere om samtykke.

Samtykkelovgivningen

Med samtykkeloven er det ikke længere tilstedevær af tvang, men fravær af samtykke, der

bestemmer, om der er tale om en voldtægt. Samtykkeloven ændrer således ved vores definition og

forståelse af, hvornår sex ikke er frivilligt

Antallet af anmeldelser

om voldtægt på personer over 12 år har været stigende det seneste årti og

tog et særligt stort spring fra 2020 til 2021, hvor samtykkelovgivningen blev indført fra 1.144

anmeldelser om voldtægt til 2.147 (Danmarks Statistik, 2022).

Samtidig viser tallene fra

Offerundersøgelsen 2021 og 2022 en stigning i antallet af kvinder, der oplever at blive udsat for

voldtægt sammenlignet med tidligere. Mens andelen af kvinder, der har oplevet at være udsat for

en voldtægt inden for de seneste fem år i 2020 var 2,4% er det ifølge undersøgelsen i 2022 3,3%

(Justitsministeriet,

Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitiet og Københavns Universitet, 2023).

lyset af et generelt fald i de fleste af de forbrydelser, som undersøgelsen måler på kombineret med

mærkbar stigning i antallet af anmeldelser i 2021, kan tendensen således indikere, at

samtykkelovgivningen fra 2021 som ønsket har ændret borgernes opfattelse af voldtægt

: Kvinder

som udsættes for ikke-samtykkebaseret samleje forventes ud fra disse tal i højere grad at

rapportere dette som en voldtægt end tidligere.

De fulde svarfordelinger på de spørgsmål, der henvises til i dette afsnit, samt resultater fordelt på køn og

aldersgrupper, findes i bilag 6.4, 6.5 og 6.6.

Ændret spørgsmålsformuleringen i undersøgelsen i 2021 og 2022 (til at være samtykkebaseret).

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Dette understøttes af, at flere på tværs af alder oplever, at samtykkelovgivningen har gjort det

tydeligere, om noget er et overgreb eller ej. Hele 44% af kvinder er enige heri, mens det samme

gælder 31% af mændene. Med andre ord er særligt kvinderne blevet mere opmærksomme på,

hvad, der definerer et overgreb – og således forventeligt også mere tilbøjelige til at anmelde en

voldtægt, hvis de oplever et ikke-samtykkebaseret samleje.

Figur 24:

Samtykkelovgivningen har gjort det tydeligere for mig, om noget er et overgreb eller ej

(fordelt på køn)

33%

25%

11%

29% 28%

17%

12%

11% 11%

Helt enig

Enig

Hverken enig eller

uenig

Uenig

Helt uenig

Ved ikke

Mænd

Kvinder

Note: N = 5.426.

Men samtykkelovgivningen synes også at have haft positive

forebyggende

effekter for den enkelte

– både ift. at sikre om den anden samtykker til sex og selv at kommunikere om ens eget samtykke

til sex. Mere end halvdelen (54%) oplever, at samtykkelovgivningen har haft betydning for deres

opmærksomhed på at sikre samtykke til sex. Kun 14% mener, at de ikke er blevet mere

opmærksomme. Som Figur 25 viser, er der mindre – dog systematisk – forskel på, hvordan

samtykkelovgivningen har påvirket de mandlige og kvindelige respondenter på dette spørgsmål.

Kvinderne er generelt mere enige i, at samtykkelovgivningen har gjort dem mere opmærksom på,

om der er samtykke til sex – dette ses for både de yngre og de ældre generationer.

Figur 25:

Samtykkelovgivningen har gjort mig mere opmærksom på, om der er samtykke til sex

(fordelt på køn)

38% 41%

13% 16%

23% 23%

10% 7%

Enig

Hverken enig eller

uenig

Uenig

Helt enig

Helt uenig

Ved ikke

Mænd

Note: N = 5.426.

Kvinder

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Den samme tendens ses på spørgsmålet om, hvorvidt man oplever, at samtykkelovgivningen har

gjort det lettere at sige tydeligt til eller fra til sex. Knap hver tredje (31%) kvindelige respondent

oplever, at det er blevet lettere at sige til eller fra, mens det samme gælder godt hver femte (21%)

mandlige respondent.

En udtalt kritik i forbindelse med ændringen af voldtægtsdefinitionen i forbindelse med indførelsen

af samtykkelovgivningen er bekymringerne om fejlagtige anklager. En analyse af forståelse af

samtykke og grænser af Sex & Samfund fra 2021 viser, at mere end halvdelen (57%) af mændene

i alderen 18-90 år var bekymret for, at andre fejlagtigt ville blive beskyldt for voldtægt. Disse

tendenser genfindes i denne undersøgelse. Her viser Figur 26, at mænd i langt højere grad end

kvinder oplever, at samtykkelovgivningen har gjort dem mere bekymrede for, at andre kan blive

fejlagtigt beskyldt for voldtægt. Denne tendens ses på tværs af alder.

Figur 26:

Samtykkelovgivningen har gjort mig mere bekymret for, at andre kan blive fejlagtigt beskyldt for

voldtægt

(fordelt på køn)

33%

19%

Helt enig

26%

21%

26%

12%

18%

15%

Enig

Hverken enig eller

uenig

Mænd

Uenig

Helt uenig

Ved ikke

Kvinder

Note: N = 5.426.

Samtykkelovgivningen kan imidlertid også ramme ens bekymring for selv at blive fejlagtigt

anklaget. Disse følelser rammer særligt de unge mænd mellem 16-20 år, hvor 54% som vist i Figur

27 er bekymrede for at blive fejlagtigt anklaget. Til sammenligning gælder det 35% af mændene

over 30 år.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 27:

Samtykkelovgivningen har gjort mig mere bekymret for, at jeg selv kan blive fejlagtigt beskyldt for

voldtægt

(mænd, fordelt på aldersgrupper)

Andel enige i udsagnet

54%

50%

46%

41%

38%

27%

16-20 år

Note: N = 5.426.

21-25 år

26-30 år

30-45 år

46-60 år

61-74 år

Samlet set tyder resultaterne på positive effekter af samtykkelovgivningen – flere oplever, at det er

blevet tydeligere om noget er et overgreb, og flere er også blevet mere opmærksomme på sig selv

og den anden. Alligevel er der en betydelig andel, for hvem samtykkelovgivningen har gjort dem

mere bekymrede for retspraksissen. Det er særligt kvinder på tværs af alder, som oplever de

positive konsekvenser af lovgivningen, mens unge mænd er blevet mere bekymrede for, om de

fejlagtigt anklages for voldtægt.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Bilag

6.1 Litteraturliste

Balvig, F., & Holmberg, L.

(2014). "Flamingoeffekten. Sociale overdrivelser og social pejling."

Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. (s. 24)

Bohner, G., Eyssel, F., Pina, A., Siebler, F., & Tendayi, V.G.

(2009). "Rape myth acceptance:

Cognitive, affective and behavioural effects of beliefs that blame the victim and exonerate the

perpetrator." I M.A.H Horvath & J.M. Brown (Red.), "Rape: Challenging contemporary thinking" (s.

17-45). Cullompton, UK: Willan.

Burt, M. R.

(1980). "Cultural myths and supports for rape." Journal of Personality and Social

Psychology, 38, 217–230. https://doi.org/10.1037/0022-3514.38.2.217

Danmarks Statistik.

(2022). "Kriminalitet 2022." Hentet fra:

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=40254

Danmarks Statistik.

(2023). "Voldtægtsforbrydelser: Anmeldte forbrydelser" Hentet fra:

https://www.dst.dk/ext/3534166964/0/kvaldel

Det Kriminalpræventive Råd.

(2023). "Vold og voldtægt." Hentet fra: https://dkr.dk/vold-og-

voldtaegt/fakta-om-voldtaegt

Egan, R., & Wilson, J. C.

(2012). "Rape Victims’ Attitudes to Rape Myth Acceptance." Psychiatry,

Psychology, and Law, 19(3), 345–357. https://doi.org/10.1080/13218719.2011.585128

Elklit, A., Andersen, L.E. & Spindler, H.

(2020). "Psykiske følger efter voldtægt.

Traumepsykologisk materialesamling." Hentet fra: https://www.justitsministeriet.dk/wp-

content/uploads/2020/12/Traumepsykologiskmaterialesamling.-Psykiske-foelger-efter-voldtaegt.-

Ask-Elklit-Line-Eiby-Andersen-Helle-Spindler.-2020.pdf

Franklin, C.A.

(2012). "Anticipating intimacy or sexual victimization? Danger cue recognition and

delayed behavioural responses to a sexually risky scenario." Feminist Criminology, 8(2), 87-116.

Heinskou, M. B., Schierff, L. M., Ejbye Ernst, P., Friis, C. B., & Liebst, L. S.

(2017). "Seksuelle

krænkelser i Danmark: Omfang og karakter." Det Kriminalpræventive Råd. Hentet fra:

http://dkr.dk/media/12692/seksuelle_kraenkelser_rapport.pdf

Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitiet og Københavns Universitet.

(2023). "Offerundersøgelsen 2022." Hentet fra:

https://www.justitsministeriet.dk/forskning/offerundersogelser/

McMahon, S., & Farmer, G. L.

(2011). "An Updated Measure for Assessing Subtle Rape Myths."

Social Work Research, 35(2), 71–81. https://doi.org/10.1093/swr/35.2.71

Sex & Samfund.

(2021). ”Unges forhold til og forståelse af samtykke”.

https://sexogsamfund.dk/files/media/document/unges_forhold_til_og_forstaelse_af_samtykke_og_

graenser_i_seksuelle_situationer.pdf

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Skov, M., van Mastrigt, S., & Jensen A.V.

(2021). "Comparing rape myth acceptance among

police trainees and medical students: A preliminary Danish validation of the Updated Illinois Rape

Myth Acceptance Scale." Violence Against Women. (OnlineFirst)

https://doi.org/10.1177/10778012211038967

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

6.2 Datagrundlag, måleinstrumenter og analysemetode

Indeværende undersøgelse er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 5.426 danskere mellem 16

og 74 år indsamlet fra d. 6. december 2022 til d. 9. februar 2023. Danskere mellem 16 og 30 år er

overrepræsenterede i stikprøven, og data er indsamlet og bearbejdet med henblik på at sikre

stikprøvens repræsentativitet. Undersøgelsen er besvaret af 35% af de personer, som har været

inviteret til at deltage. Da svarprocenten ikke er højere, er der en risiko for, at stikprøven ikke er

repræsentativ for hele målgruppen. Det er udbredt i surveyforskningen, at særligt mænd, personer

med korte uddannelser og unge med højere risikoadfærd er mindre tilbøjelige til at besvare

uopfordret på et spørgeskema (van Mastrigt & Hartmann, 2021). Da dette er nogle af de grupper,

hvor stereotype forestillinger om voldtægt forventes at være mest udbredt, forventer vi også, at

indeværende undersøgelse underestimerer udbredelsen af stereotype forestillinger om voldtægt.

Data er vægtet for bedst muligt at korrigere eventuelle skævheder, men da data kun er vægtet på

køn, alder og region, forventes det ikke, at denne vægtning kan tage højde for hele den skævhed,

der følger af forskellige gruppers svartilbøjelighed.

Et yderligere forbehold for resultaterne i indeværende analyse er, at det kan være, at nogle

respondenter har udtrykt

mindre

stereotype forestillinger om voldtægt, fordi de vurderer, at dette er

en mere socialt acceptabel holdning at have (såkaldt

social desirability bias)

(ibid.). Dette kan ikke

undersøges i indeværende undersøgelse, men det får os til at forvente, at undersøgelsen

underestimerer udbredelsen af stereotype forestillinger om voldtægt. Vi vurderer derfor, at

undersøgelsens resultater skal ses som konservative bud på voldtægtsmyternes udbredelse i

befolkningen. Disse forbeholdt gjaldt også undersøgelsen i 2021 (ibid.). Således er disse forbehold

relevante for, hvordan man tolker, at udbredelsen af myterne er i dag, men de er i mindre grad

relevante, når man sammenligner de to målinger.

Spørgeskemaet, som ligger til grund for undersøgelsen, omfatter 15 spørgsmål, som afdækker

stereotype forestillinger om voldtægt (hvoraf 14 indgår i IRMA-DK-skalaen), en række spørgsmål

om viden om, opfattelse af og erfaringer med samtykke til sex, samt en række

baggrundsspørgsmål. Det fulde spørgeskema kan findes i dataindsamlingens metodehåndbog,

mens svarfordelinger på alle spørgsmål om stereotype forestillinger om voldtægt og om samtykke

kan findes i bilag 6.4.

Når IRMA-DK-skalaen anvendes til at sammenligne udbredelsen af voldtægtsmyter inden for

forskellige grupper og til at sammenligne udbredelsen i hhv. 2021 og 2023, er de 14 udsagn samlet

i fire indeks, som afspejler de fire myter, der undersøges, samt ét samlet indeks, som afspejler

myternes samlede udbredelse. De fem indeks er additive og reskaleret fra 1-5, som svarer til

skalaen for hvert af de spørgsmål, der indgår i indekset. En oversigt over hvilke udsagn, der er

reflekterer hver af de fire myter findes i billag 6.3, mens yderligere information om IRMA-DK-

skalaen opbygning og validitet findes i afsnit 3.

Igennem undersøgelsen sammenligner vi gennemsnitlige scorer på IRMA-DK-skalaen og

subskalaer og svarfordelinger på øvrige spørgsmål mellem målingen i 2021 og målingen i 2023 og

mellem en række forskellige grupper.

Ét vigtigt forbehold at have in mente i denne sammenligning er, at der kun er to målepunkter rent

tidsmæssigt: 2021 og 2023. Når man undersøger udviklinger over tid, er det ideelt med flere

tidsmæssige nedslag, da dette mindsker risikoen for, at ændringer mellem år skyldes

tilfældigheder. Det betyder, at når vi i denne undersøgelse kun sammenligner udbredelsen af

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

voldtægtsmyter mellem to tidspunkter, øger vi risikoen for, at en eventuel udvikling eller mangel på

samme, ikke er retvisende for virkeligheden. Derfor skal ovenstående fund betragtes som

indikationer på en udvikling og ikke-udvikling, som i fremtiden vil kræve yderligere målinger for at

bekræfte en egentlig udvikling.

Et andet forbehold, som ligeledes udfordrer sikkerheden omkring udviklingen, handler om, at de to

undersøgelser baserer sig på to forskellige stikprøver. Dvs. at det ikke er de samme personer, der

har besvaret spørgeskemaet i 2021 og 2023. Det betyder, at der ikke tolkes på udviklinger indenfor

samme individer, men derimod blandt gruppen af unge som helhed. Alt andet lige øger det risikoen

for, at signifikante forskelle mellem de to målinger skyldes forskellige stikprøver fremfor ændringer i

udbredelsen af voldtægtsmyter i gruppen.

Når vi igennem undersøgelsen sammenligner fx udbredelsen af voldtægtsmyter inden for

forskellige grupper, er disse grupper dels defineret ud fra empiriske hensyn, dels ud fra hensyn til

hvilke grupper, der er særligt relevante for kriminalpræventive indsatser. Således sammenligner vi i

indeværende analyse mænd og kvinder, fordi der dels er forskel på disse grupper, dels fordi der er

tilstrækkeligt mange respondenter i begge grupper til at opnå stor sikkerhed omkring estimater

inden for hver af grupperne. Yderligere sammenlignes forskellige aldersgrupper. Respondenter

mellem 16 og 30 år er inddelt i tre aldersgrupper (i 5-års-intervaller), og respondenter mellem 31

og 74 år er også inddelt i tre aldersgrupper (i 15-års-intervaller). Når vi har valgt at inddele den

yngste del af målgruppen i flere og mere detaljerede aldersgrupper, end de ældre respondenter,

skyldes det, at den unge del af målgruppen er den mest relevante for kriminalpræventive indsatser,

fordi det netop er de unge, som er i størst risiko for at begå eller blive ofre for seksuel vold (ibid.).

Yderligere sammenligner vi grupper baseret på, hvilken uddannelse de har eller er i gang med, og

her grupperes forskellige uddannelser ud fra hensyn til, hvad der er relevant for kriminalpræventive

indsatser.

Forskelle mellem grupper kommenteres kun, når sandsynligheden for, at forskelle mellem grupper

skyldes tilfældigheder, er mindre en 5%. I mange tilfælde vil forskelle dog være substantielt

ubetydelige, selvom de er statistisk signifikante. Forskelle i scorer på IRMA-DK-skalaen eller

subskalaer mellem grupper og målinger undersøges også ved hjælp af korrelationsanalyser, og

resultaterne af disse er noteret i fodnoter af hensyn til læsevenligheden.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

6.3 IRMA-DK subskalaer

Figur 28: IRMA-DK subskalaer

Variabelnavn

Q5_SQ_0

Label

Hvis en kvinde bliver voldtaget, mens hun er fuld,

er hun i nogen grad selv ansvarlig

Når kvinder går til fest iført udfordrende tøj, beder

de selv om problemer

Hvis en kvinde er til fest og går alene med en

mand et andet sted hen, er det hendes egen

skyld, hvis hun bliver voldtaget

Når mænd begår voldtægt, skyldes det ofte deres

stærke trang til sex

Det er som regel ikke mænds intention at tvinge

kvinder til sex, men nogle gange bliver de revet

med af den seksuelle lyst

Voldtægt finder sted, når en mands seksuelle lyst

kommer ud af kontrol

Hvis en mand er fuld, kan det hænde, at han

voldtager nogen uden at have intention om det

Hvis en kvinde ikke kæmper fysisk imod, kan

man egentlig ikke kalde det for voldtægt

Hvis en kvinde ikke har blå mærker eller rifter, er

hun sandsynligvis ikke blevet voldtaget

Det kan ikke betragtes som voldtægt, hvis en

kvinde ikke fysisk modsætter sig sex, heller ikke

selvom hun protesterer verbalt

Voldtægtsbeskyldninger bruges ofte som hævn

mod mænd

Ofte har kvinder, som siger, de er blevet

voldtaget, selv lagt op til sex og derefter fortrudt

det

Ofte er det kvinder med følelsesmæssige

problemer, som påstår, de er blevet voldtaget

Ofte har kvinder, som siger, de er blevet

voldtaget, indvilliget i at have sex og derefter

fortrudt det

Hun var selv ude om det

Q5_SQ_1

Q5_SQ_3

Q5_SQ_4

Han gjorde det ikke med vilje

Q5_SQ_5

Q5_SQ_6

Q5_SQ_7

Ikke rigtig voldtægt

Q5_SQ_8

Q5_SQ_9

Q5_SQ_11

Q5_SQ_12

Hun lyver

Q5_SQ_13

Q5_SQ_14

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

6.4 Frekvenstabeller

Figur 29: Stereotype forestillinger om voldtægt

Helt uenig

Hvis en kvinde bliver voldtaget,

mens hun er fuld, er hun i

nogen grad selv ansvarlig

(N=5.426)

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Helt uenig

Når kvinder går til fest iført

udfordrende tøj, beder de selv

om problemer

(N=5.426)

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Helt uenig

Hvis en kvinde er til fest og går

alene med en mand et andet

sted hen, er det hendes egen

skyld, hvis hun bliver voldtaget

(N=5.426)

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Helt uenig

Når mænd begår voldtægt,

skyldes det ofte deres stærke

trang til sex

(N=5.426)

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Helt uenig

Det er som regel ikke mænds

intention at tvinge kvinder til

sex, men nogle gange bliver de

revet med af den seksuelle lyst

(N=5.426)

Enig

19%

Uenig

Hverken enig eller uenig

Procentandel

65 %

23 %

64%

21%

10%

68%

22%

20%

34%

20%

22%

24%

33%

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Helt enig

Helt uenig

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Helt uenig

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Helt uenig

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Helt uenig

Hvis en kvinde ikke har blå

mærker eller rifter, er hun

sandsynligvis ikke blevet

voldtaget

(N=5.426)

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Helt uenig

Det kan ikke betragtes som

voldtægt, hvis en kvinde ikke

fysisk modsætter sig sex, heller

ikke selvom hun protesterer

verbalt

(N=5.426)

Enig

Uenig

Hverken enig eller uenig

18%

30%

24%

34%

26%

22%

16%

62%

25%

65%

25%

63%

23%

Voldtægt finder sted, når en

mands seksuelle lyst kommer

ud af kontrol

(N=5.426)

Hvis en mand er fuld, kan det

hænde, at han voldtager nogen

uden at have intention om det

(N=5.426)

Hvis en kvinde ikke kæmper

fysisk imod, kan man egentlig

ikke kalde det for voldtægt

(N=5.426)

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Helt enig

Helt uenig

Hvis en kvinde ikke siger ”nej”,

kan hun ikke anklage manden

for voldtægt

(N=5.426)

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Helt uenig

Uenig

Voldtægtsbeskyldninger bruges

ofte som hævn mod mænd

(N=5.426)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Helt uenig

Uenig

Ofte har kvinder, som siger, de

er blevet voldtaget, selv lagt op

til sex og derefter fortrudt det

(N=5.426)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Helt uenig

Ofte er det kvinder med

følelsesmæssige problemer,

som påstår, de er blevet

voldtaget

(N=5.426)

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Helt uenig

Ofte har kvinder, som siger, de

er blevet voldtaget, indvilliget i

at have sex og derefter fortrudt

det

(N=5.426)

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

36%

29%

17%

13%

18%

26%

35%

16%

26%

28%

34%

23%

32%

22%

29%

36%

11%

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Helt enig

Figur 30: Hvor har du fået din viden om, hvad samtykke til sex

indebærer?

Undervisning i skole eller på uddannelse

Oplysningskampagner

Nyhedsmedier, f.eks. TV, radio og aviser

Sociale medier, f.eks. Facebook, YouTube,

TikTok og Instagram

Hvor har du fået din

viden om, hvad

samtykke til sex

indebærer?

(N=5.426)

Samtaler med forældre og andre

familiemedlemmer

Samtaler med nuværende eller tidligere

partnere, f.eks. kæreste eller ægtefælle

Andet:

Jeg har ikke viden om samtykke til sex

Samtaler med venner

Samtaler med kolleger/medstuderende

Procentandel

23%

29%

62%

36%

42%

22%

18%

24%

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 31: Jeg føler mig tilstrækkeligt oplyst om, hvad samtykke til

sex indebærer

Helt uenig

Uenig

Jeg føler mig tilstrækkeligt

oplyst om, hvad samtykke til

sex indebærer

(N=5.426)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Procentandel

14%

40%

26%

Figur 32: Der er gjort nok for at oplyse befolkningen om, hvad

samtykke til sex indebærer

Helt uenig

Uenig

Der er gjort nok for at oplyse

befolkningen om, hvad

samtykke til sex indebærer

(N=5.426)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Procentandel

11%

32%

23%

20%

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 33: Samtykke til sex

Helt uenig

Uenig

Jeg føler mig overbevist om, at

jeg vil kunne spørge om

samtykke til sex

(N=5.426)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Jeg synes, det vil være

unaturligt at spørge om

samtykke til sex

(N=5.426)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Jeg kan have svært ved at

udtrykke, om jeg samtykker til

sex eller ej

(N=5.426)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Jeg synes, det er vigtigt altid at

sikre sig, at der er samtykke til

sex

(N=5.426)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Procentandel

16%

39%

31%

18%

26%

20%

23%

10%

33%

31%

16%

10%

37%

48%

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Helt uenig

Uenig

Typisk kommunikerer jeg

samtykke til sex ved hjælp af

kropssprog snarere end ord

(N=5.426)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Jeg oplever ofte, at det ikke

bliver respekteret, hvis jeg

afviser seksuelle tilnærmelser

(N=5.426)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Jeg synes, at det er svært at

afgøre, om der er samtykke til

sex, hvis det ikke siges med ord

(N=5.426)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

I min omgangskreds har vi talt

om, hvad samtykke til sex

indebærer

(N=5.426)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

11%

21%

39%

19%

22%

26%

21%

14%

13%

17%

29%

20%

24%

13%

17%

20%

31%

11%

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 34: Jævnaldrendes forhold til samtykke til sex

Procentandel

Ingen

Næsten ingen

Hvor mange på din alder, tror

du …synes, det er vigtigt altid at

sikre sig, at der er samtykke til

sex?

(N=5.426)

En del

Omkring halvdelen

De fleste

Næsten alle

Ingen

Næsten ingen

Hvor mange på din alder, tror

du …synes, det vil være

unaturligt at spørge om

samtykke til sex?

(N=5.426)

En del

Omkring halvdelen

De fleste

Næsten alle

10%

20%

10%

37%

21%

15%

33%

16%

24%

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 35: Alkohol og samtykke til sex

Helt uenig

Uenig

Jeg oplever, at det er sværere at

afgøre, om der er samtykke til

sex, når der er alkohol

involveret

(N=4.863)

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Det kan være lettere at udtrykke

samtykke til sex, hvis jeg er

påvirket af alkohol

(N=4.863)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Det kan være lettere at spørge

om samtykke til sex, hvis jeg er

påvirket af alkohol

(N=4.863)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Samtykkelovgivningen har gjort

mig mere opmærksom på, om

der er samtykke til sex

(N=5.426)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Hverken enig eller uenig

Enig

Procentandel

10%

18%

22%

32%

11%

18%

28%

29%

11%

15%

26%

33%

11%

23%

39%

15%

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Helt uenig

Uenig

Samtykkelovgivningen har gjort

det lettere for mig at sige

tydeligt til eller fra til sex

(N=5.426)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Samtykkelovgivningen har gjort

mig mere bekymret for, at andre

kan blive fejlagtigt beskyldt for

voldtægt

(N=5.426)

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Samtykkelovgivningen har gjort

mig mere bekymret for, at jeg

selv kan blive fejlagtigt beskyldt

for voldtægt

(N=5.426)

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Samtykkelovgivningen har gjort

det tydeligere for mig, om noget

er et overgreb eller ej

(N=5.426)

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Hverken enig eller uenig

Enig

Hverken enig eller uenig

Enig

10%

14%

35%

20%

15%

10%

15%

23%

30%

13%

24%

20%

19%

18%

10%

15%

28%

29%

11%

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Figur 36: Baggrundsoplysninger

Procentandel

Stort set aldrig

Sjældnere

Hvor ofte mødes du med andre

mennesker, venner eller

bekendte for at feste eller more

dig? Her tænkes både på

samvær, der foregår i byen,

hjemme hos venner eller

bekendte eller hos dig selv.

(N=5.426)

Nogle gange i løbet af et halvt år

1-3 gange om måneden

Typisk én gang om ugen

Typisk flere gange om ugen

Ved ikke

Aldrig

En gang imellem, men ikke hver

måned

Hvor ofte drikker du alkohol?

(N=5.426)

1-2 gange om ugen

3 gange om ugen eller oftere

Ved ikke

0 gange

1 gang

2 gange

Tænk tilbage på de sidste 30

dage. Hvor mange gange har

du drukket 5 eller flere

genstande ved samme

lejlighed?

(N=4.863)

6-9 gange

10 gange eller flere

Ved ikke

3 gange

4-5 gange

Ca. 1-3 gange om måneden

27%

31%

16%

10%

25%

32%

25%

29%

24%

16%

12%

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Har du en fast partner eller

kæreste?

(N=5.426)

Ved ikke

Ja, berøring

Har du haft seksuel kontakt

med en anden person? Med

seksuel kontakt menes

berøring, kys og/eller samleje.

Du kan sætte flere kryds.

(N=5.426)

Ja, kys

Ja, samleje

Nej

Ved ikke

Nej

67%

32%

56%

57%

83%

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

6.5 Frekvenstabeller, fordelt på køn

Figur 37: Samtykke til sex

Helt uenig

Uenig

Jeg føler mig

tilstrækkeligt

oplyst om, hvad

samtykke til sex

indebærer

(N=5.426)

Helt enig

Ved ikke

26%

27%

24%

29%

11%

Hverken enig eller uenig

Enig

Total

14%

40%

Mand

13%

40%

Kvinde

14%

16%

39%

Andet

11%

36%

Helt uenig

Uenig

Der er gjort nok

for at oplyse

befolkningen om,

hvad samtykke til

sex indebærer

(N=5.426)

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Jeg føler mig

overbevist om, at

jeg vil kunne

spørge om

samtykke til sex

(N=5.426)

Helt enig

Ved ikke

Hverken enig eller uenig

Enig

Hverken enig eller uenig

Enig

11%

32%

23%

20%

16%

39%

31%

29%

23%

15%

40%

31%

13%

35%

24%

18%

16%

37%

32%

29%

46%

14%

29%

64%

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Helt uenig

Uenig

Jeg synes, det vil

være unaturligt at

spørge om

samtykke til sex

(N=5.426)

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Jeg kan have

svært ved at

udtrykke, om jeg

samtykker til sex

eller ej

(N=5.426)

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Jeg synes, det er

vigtigt altid at

sikre sig, at der

er samtykke til

sex

(N=5.426)

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Typisk

kommunikerer

jeg samtykke til

sex ved hjælp af

kropssprog

snarere end ord

(N=5.426)

Helt enig

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Hverken enig eller uenig

Enig

Hverken enig eller uenig

Enig

Hverken enig eller uenig

Enig

18%

26%

20%

23%

10%

33%

31%

16%

10%

37%

48%

11%

21%

39%

19%

16%

24%

20%

25%

11%

33%

30%

18%

11%

37%

46%

11%

21%

37%

19%

21%

27%

20%

21%

33%

14%

11%

38%

50%

10%

21%

40%

19%

75%

14%

32%

25%

18%

14%

86%

25%

21%

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

I min

omgangskreds

har vi talt om,

hvad samtykke til

sex indebærer

(N=5.426)

Helt enig

Ved ikke

Hverken enig eller uenig

Enig

22%

26%

21%

14%

13%

17%

29%

20%

24%

13%

17%

20%

31%

11%

24%

26%

22%

17%

16%

26%

19%

26%

14%

18%

20%

30%

20%

26%

20%

19%

18%

31%

20%

22%

12%

17%

20%

32%

12%

18%

21%

11%

14%

29%

25%

11%

57%

21%

11%

Jeg oplever ofte,

at det ikke bliver

respekteret, hvis

jeg afviser

seksuelle

tilnærmelser

(N=5.426)

Jeg synes, at det

er svært at

afgøre, om der er

samtykke til sex,

hvis det ikke

siges med ord

(N=5.426)

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

6.6 Frekvenstabeller, fordelt med aldersgrupper

Figur 38: Samtykke til sex

Helt uenig

Total

16-20 år

21-25 år

26-30 år

31-74 år

Uenig

Jeg føler mig

tilstrækkeligt

oplyst om, hvad

samtykke til sex

indebærer

(N=5.426)

Helt enig

Hverken enig

eller uenig

Enig

14%

12%

15%

16%

14%

15%

12%

13%

16%

40%

44%

42%

39%

37%

26%

28%

24%

Ved ikke

Helt uenig

11%

12%

13%

12%

Uenig

Der er gjort nok

for at oplyse

befolkningen

om, hvad

samtykke til sex

indebærer

(N=5.426)

Helt enig

Hverken enig

eller uenig

Enig

32%

29%

34%

32%

23%

25%

22%

21%

25%

20%

21%

20%

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Jeg føler mig

overbevist om,

at jeg vil kunne

spørge om

samtykke til sex

(N=5.426)

Helt enig

Hverken enig

eller uenig

Enig

16%

19%

15%

13%

16%

39%

38%

37%

41%

31%

29%

36%

35%

28%

Ved ikke

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Helt uenig

Uenig

Jeg synes, det

vil være

unaturligt at

spørge om

samtykke til sex

(N=5.426)

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Jeg kan have

svært ved at

udtrykke, om

jeg samtykker

til sex eller ej

(N=5.426)

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Jeg synes, det

er vigtigt altid

at sikre sig, at

der er samtykke

til sex

(N=5.426)

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Typisk

kommunikerer

jeg samtykke til

sex ved hjælp

af kropssprog

snarere end ord

(N=5.426)

Uenig

Hverken enig

eller uenig

Enig

Helt enig

Hverken enig

eller uenig

Enig

Hverken enig

eller uenig

Enig

Hverken enig

eller uenig

Enig

18%

26%

20%

23%

10%

33%

31%

16%

10%

37%

48%

11%

21%

39%

19%

20%

25%

20%

22%

26%

31%

19%

12%

11%

10%

38%

47%

22%

36%

18%

19%

30%

19%

20%

31%

35%

16%

10%

36%

50%

10%

20%

40%

22%

19%

23%

18%

25%

12%

37%

33%

13%

10%

34%

52%

10%

18%

41%

25%

17%

25%

22%

24%

36%

29%

17%

10%

38%

46%

12%

22%

39%

15%

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Ved ikke

Helt uenig

Jeg oplever

ofte, at det ikke

bliver

respekteret,

hvis jeg afviser

seksuelle

tilnærmelser

(N=5.426)

Uenig

Hverken enig

eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Jeg synes, at

det er svært at

afgøre, om der

er samtykke til

sex, hvis det

ikke siges med

ord

(N=5.426)

Uenig

Hverken enig

eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Hverken enig

eller uenig

Enig

Helt enig

Ved ikke

22%

26%

21%

14%

13%

17%

29%

20%

24%

13%

17%

20%

31%

11%

12%

14%

22%

24%

18%

16%

12%

26%

24%

26%

10%

18%

21%

33%

10%

19%

26%

20%

19%

11%

18%

34%

18%

21%

15%

19%

37%

16%

26%

29%

17%

14%

22%

33%

17%

19%

14%

16%

37%

13%

25%

26%

22%

16%

17%

25%

20%

27%

17%

19%

23%

24%

10%

I min

omgangskreds

har vi talt om,

hvad samtykke

til sex

indebærer

(N=5.426)

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 233: Stereotype forestillinger om voldtægt og holdningen til samtykke (2023), fra Det Kriminalpræventive Råd

Epinion Aarhus

Fellow Workspace

Mariane Thomsens Gade 4b

8000 Aarhus C

Denmark

T: +45 87 30 95 00

E: [email protected]

Epinion Copenhagen

Ryesgade 3F

2200 Copenhagen N

Denmark

T: +45 87 30 95 00

E: [email protected]