REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 226
Offentligt

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Lægdommeres

repræsentativitet

Undersøgelse vedrørende lægdommerne udtrukket for perioden

1.1.2024 til 31.12.2027.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Lægdommeres repræsentativitet

Undersøgelse vedrørende lægdommerne udtrukket

for perioden 1.1.2024 til 31.12.2027.

Resumé

Denne undersøgelse belyser, i hvilket omfang lægdommerne for 2024-2027 kan siges at være

et alsidigt og repræsentativt udsnit af den del af befolkningen, der kan virke som lægdommer,

benævnt ’danske statsborgere’. Lignende undersøgelser af lægdommeres repræsentativitet er

foretaget for alle grupper af lægdommere, der har virket siden 1996.

Ifølge grundlistebekendtgørelsen skal der tilstræbes repræsentation af mænd og kvinder, af

aldersgrupperne 18-30 år, 31-50 år og 51-80 år og af indvandrere og efterkommere. Desuden

fremgår det, at de personer, der udtages, skal udgøre et alsidigt sammensat udsnit af

befolkningen, samt at der ved alsidighed blandt andet kan lægges vægt på uddannelsesmæssig

baggrund og beskæftigelsesmæssig status, jf. vejledning om udarbejdelse af grundlister.

Undersøgelsen viser, at lægdommerne for 2024-2027 er repræsentative for de danske

statsborgere med hensyn til køn og herkomst. Resultaterne af undersøgelsen viser desuden,

at lægdommerne for 2024-2027 statistisk set adskiller sig fra de danske statsborgere med

hensyn til aldersfordelingen. Således er andelen af personer i aldersgruppen 18-30 år

statistisk signifikant mindre blandt lægdommerne for 2024-2027, mens andelen af personer i

aldersgruppen 31-50 år er statistisk signifikant større blandt lægdommerne for 2024-2027 i

forhold til fordelingen blandt de danske statsborgere. Der er dog tale om mindre numeriske

forskelle.

Hertil bemærkes, at den statistisk signifikante forskel i aldersfordelingen ikke er

ensbetydende med, at der ikke er

tilstræbt

repræsentation, som det udtrykkes i

grundlistebekendtgørelsen, men er et udtryk for, at der rent statistisk set eksisterer forskelle

mellem lægdommerne for 2024-2027 og de danske statsborgere med hensyn til alder.

For så vidt angår højeste fuldførte uddannelse viser undersøgelsen nogle forskelle, herunder

f.eks. at andelen af personer med lange- og mellemlange videregående uddannelser er

statistisk signifikant større blandt lægdommerne for 2024-2027 end tilsvarende andel for de

danske statsborgere, mens andelen af personer med grundskole- og erhvervsfaglige

uddannelser er statistisk signifikant mindre blandt lægdommerne for 2024-2027.

Med hensyn til beskæftigelsesmæssig status viser undersøgelsens resultater også forskelle

mellem fordelingen blandt lægdommerne for 2024-2027 og blandt de danske statsborgere,

herunder f.eks. at andelen af personer, som er lønmodtagere med ledelsesarbejde,

lønmodtagere på højeste niveau og lønmodtagere på mellemniveau er statistisk signifikant

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

større blandt lægdommerne for 2024-2027 end tilsvarende andel for de danske statsborgere,

mens andelen af personer som er lønmodtagere på grundniveau og personer uden for

arbejdsstyrken er statistisk signifikant mindre blandt lægdommerne for 2024-2027.

Det skal bemærkes, at de numeriske forskelle mellem lægdommerne for 2024-2027 og blandt

de danske statsborgere, som denne undersøgelse viser, varierer en del i størrelse. Idet der er

tale om et stort antal personer, der indgår i undersøgelsen, vil relativt små forskelle kunne

vise sig at være statistisk signifikante, da dette ikke alene afhænger af forskellens størrelse,

men også af antallet af observationer.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Indhold

Indledning

1.1

1.2

1.3

Hvad er en lægdommer?

Hvem kan blive lægdommer?

Hvordan udvælges lægdommere?

Undersøgelsens materiale og metode

2.1

2.2

Materialet

Analyse og metode

Sammenligning mellem grundlisten og de udvalgte

lægdommere

Køn

Alder

Herkomst

Højeste fuldførte uddannelse

Beskæftigelsesmæssig status

Bilag 1. Køn og kommuneniveau

Bilag 2. Alder og kommuneniveau

Bilag 3. Herkomst og kommuneniveau

Bilag 4. Afgrænsning af ’uberygtethed’

Bilag 5. Afgrænsning af ansættelsesforhold

omfattet af retsplejelovens § 70

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Indledning

Denne rapport angår en undersøgelse af repræsentativiteten af de lægdommerne, der virker

fra 1.1.2024 til 31.12.2027. I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor for

første gang en undersøgelse af lægdommeres repræsentativitet. Undersøgelsen omfatter både

de lægdommere, der havde fungeret i perioden 1996-1999, og dem, der var udtaget for

perioden 2000-2003. Sidenhen er der gennemført lignende undersøgelser i 2004, 2008, 2012,

2016 og 2020, som omfatter de lægdommere, der var udtaget for de respektive efterfølgende

fireårige perioder.

Indeværende undersøgelse har til formål at belyse, hvorvidt lægdommerne for 2024-2027 er

repræsentative for den del af den danske befolkning, der kan virke som lægdommere hvad

angår køn, alder, herkomst, højeste fuldførte uddannelse og beskæftigelsesmæssig status.

1.1

Hvad er en lægdommer?

En lægdommer er inden for dansk retspleje en person, der medvirker ved pådømmelsen af

straffesager uden at være juridisk dommer. I retssagerne fungerer en lægdommer enten som

domsmand eller nævning.

I en domsmandssag er det én juridisk dommer og to domsmænd,

der fungerer som sagens dommere. I byretten består en nævningesag af tre juridiske dommere

og seks nævninger i et nævningeting. I landsretten består en nævningesag af tre juridiske

dommere og ni nævninger i et nævningeting. Det er typisk de mest alvorlige straffesager, der

afgøres som nævningesager.

1.2

Hvem kan blive lægdommer?

Ud over at hvervet som lægdommer besiddes af personer, der ikke er juridiske dommere, er

det nærmere reguleret i retsplejeloven, hvem der kan virke som lægdommer. Af retsplejelo-

vens § 69 fremgår: ”Til

nævning eller domsmand kan med de af § 70 følgende undtagelser

udtages enhver uberygtet mand eller kvinde, der har valgret til Folketinget, medmindre den

pågældende fylder 80 år inden udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, eller på

grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog er

ude af stand til at fyldestgøre en nævnings og domsmands pligter.”

Kravet om uberygtethed betyder, at personer, der er straffet for mere alvorlige lovovertræ-

delser, ikke kan virke som lægdommer. I praksis er der tale om konkrete vurderinger, hvor

Alle tidligere undersøgelser af lægdommernes repræsentativitet, der er foretaget af Justitsministeriets

Forskningskontor, kan findes på Justitsministeriets hjemmeside under overskriften ”Forskning” og

forskningstemaet

”Lægdommerundersøgelser”.

Danmarks Domstole (2023):

”Lægdommer”.

København: Domstolsstyrelsen.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

udgangspunktet dog er, at personer, der er straffet med frihedsstraf, større bøder eller i øvrigt

er straffet for overtrædelse af straffeloven, eller som er frakendt førerretten, ikke kan blive

lægdommer i en vis periode efter straffens udståelse.

Retsplejelovens § 70 opregner en desuden række persongrupper, som på grund af deres er-

hverv ikke kan udtages til lægdommer. Omfattet af denne bestemmelse er ministre, ansatte i

ministeriers departementer og ansatte i chefstillinger i de under departementerne hørende

underordnede myndigheder, ansatte ved domstolene og i politiet, anklagemyndigheden, kri-

minalforsorgen og andre myndigheder på Justitsministeriets område, advokater og advokat-

fuldmægtige samt præster i folkekirken og andre trossamfund. Retsplejelovens § 71 opregner

en række kategorier af personer, som kan begære sig fritaget for hvervet som lægdommer.

1.3

Hvordan udvælges lægdommere?

Lægdommere udvælges ved, at der hvert fjerde år udarbejdes en liste for hver kommune, der

indeholder de personer, som indstilles til at blive lægdommere. Disse lister kaldes

’grundlister’ og udarbejdes af grundlisteudvalg bestående af mindst fem medlemmer, der

nedsættes af kommunalbestyrelsen i hver enkelt kommune. I udtagelsen til grundlisten skal

grundlisteudvalgene så vidt muligt sikre, at borgerne, der udpeges, er egnede til at virke som

lægdommer, samt at de udgør et alsidigt og repræsentativt udsnit af befolkningen.

Sidstnævnte skal blandt andet sikres ved, at der ved udarbejdelsen af grundlisterne tilstræbes

en repræsentation af aldersgrupperne 18-30 år, 31-50 år og 51-80 år, af mænd og kvinder og

af indvandrere og efterkommere svarende til deres andel af befolkningen i kommunen.

Ved

alsidighed kan der blandt andet lægges vægt på uddannelsesmæssig baggrund og

beskæftigelsesmæssig status.

Grundlisteudvalgene skal udtage én person til grundlisten for

hvert fulde antal af 300 indbyggere i kommunen.

Grundlisteudvalgene afgør selv, hvordan personerne til grundlisten udtages, og hvordan det

sikres, at de udtagne er egnede og udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i kommunen.

Metoderne til udtagelse af disse personer varierer på tværs af kommuner og kan bestå af en

kombination af tilgange. En ofte anvendt metode er at tage udgangspunkt i tidligere udarbej-

dede grundlister, hvortil grundlisteudvalget frasorterer de personer, der ikke længere må

virke som lægdommer. En anden tilgang er, at det enkelte medlem af grundlisteudvalget, i

samarbejde med dennes politiske bagland, indstiller et vist antal personer til udvælgelse. An-

tallet af personer, som hvert grundlisteudvalgsmedlem skal indstille, vil her være fastsat for-

holdsmæssigt i forhold til den politiske repræsentation i kommunalbestyrelsen, hvorfor denne

metode kaldes ’forholdstalsvalg’. Ud over disse tilgange vælger nogle grundlisteudvalg at

Arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere (2016):

Arbejdsgrupperapport om udvælgelse af

lægdommere.

København: Justitsministeriet.

Bekendtgørelse om grundlister § 4, stk. 1.

Justitsministeriet (2023):

Vejledning om udarbejdelse af grundlister (VEJ nr 9065 af 30/01/2023).

København: Justitsministeriet.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

annoncere efter kandidater til grundlisten eller at involvere kommunernes integrationsråd

samt tage kontakt til foreninger og arbejdspladser. Sidstnævnte metoder er især anvendelige

i forbindelse med udtagelsen af grupper af personer, som ellers kan være underrepræsenteret.

Når grundlisterne er udformet af grundlisteudvalgene i hver kommune, indsendes listerne til

den landsret, hvis kreds kommunen tilhører. Dernæst danner landsretternes præsidenter lister

over lægdommere (betegnes også nævninge- og domsmandslister) til landsretterne og

byretterne ved lodtrækning blandt de personer, der er optaget på grundlisterne. Antallet af

lægdommere fastsættes af landsrettens præsident, således at hver lægdommer kommer til at

virke cirka fire gange årligt.

For perioden 2024-2027 indgår 67 pct. af personerne fra

grundlisterne på listerne over lægdommere.

Hvervet som lægdommer er et borgerligt ombud, og de udtagne personer har derfor som

udgangspunkt pligt til at virke som lægdommer. Dog beskriver retsplejelovens §§ 70-71 som

ovenfor nævnt en række årsager til, at personer enten er udelukkede fra eller kan anmode om

fritagelse fra hvervet som lægdommer. Landsretten giver skriftlig besked til de udtagne

lægdommere og informerer om retsplejelovens §§ 70 og 71, hvorefter en række personer

primært på grund af deres erhverv alligevel ikke kan udtages til lægdommer eller kan begære

sig fritaget for at virke som lægdommer.

Arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere (2016):

Arbejdsgrupperapport om udvælgelse af

lægdommere.

København: Justitsministeriet.

Justitsministeriet (2023):

Vejledning om udarbejdelse af grundlister (VEJ nr 9065 af 30/01/2023).

København: Justitsministeriet.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

2.1

Undersøgelsens materiale og metode

Materialet

I indeværende undersøgelse arbejdes med tre forskellige populationer: lægdommerne for

2024-2027, grundlisterne samt den del af den danske befolkning, der kan virke som

lægdommer. I dette afsnit beskrives materialet, der danner grundlag for disse populationer.

Lægdommerne for 2024-2027

Indeværende undersøgelse er baseret på oplysninger fra Østre Landsret og Vestre Landsret

om de personer, der er udtaget til at kunne virke som lægdommer for perioden 1.1.2024 til

31.12.2027. Denne gruppe består i udgangspunktet af 14.184 personer – men omfatter efter

bortfald 14.177 personer, jf. afsnit 2.2 – og omtales i indeværende undersøgelse som

’lægdommerne for 2024-2027’. Hertil er vigtigt at bemærke, at listerne over lægdommere er

dynamiske, således at personer kan udgå fra listerne i løbet af den fireårige periode, hvor

listerne er gældende. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en person skifter arbejdsplads til

én, der er omfattet af retsplejelovens § 70.

Grundlisterne

Som tidligere beskrevet, udtages lægdommerne fra de grundlister, der udarbejdes af

kommunernes grundlisteudvalg. Til brug for undersøgelsen er der også indhentet oplysninger

fra de to landsretter om de personer, som indgår på grundlisterne. Samlet set indgår 21.149

personer i udgangspunktet på grundlisterne – mens disse efter bortfald omfatter 21.077

personer, jf. afsnit 2.2.

Danske statsborgere

Som det er præciseret i afsnit 1.2, er det ikke hele den danske befolkning, der kan virke som

lægdommere. Derfor har Justitsministeriet afgrænset den del af den danske befolkning, der

kan blive lægdommere, jf. retsplejelovens §§ 69-70.

Populationen består således i

udgangspunktet af de 3.754.613 danske statsborgere i alderen 17-74 år, der havde bopæl i

landet pr. 1. januar 2023.

Personer, der ikke lever op til kravet i retsplejelovens § 69 om

uberygtethed,

er dernæst frasorteret. En nærmere angivelse af denne afgrænsning fremgår af

bilag 4. Endelig er personer, der grundet deres erhverv er udelukket fra hvervet som

I denne forbindelse har Justitsministeriet korresponderet med landsretterne, som desuden har bidraget

med viden om generelle retningslinjer samt praksis på området.

Dette var det senest mulige statustidspunkt, da data blev indhentet fra Danmarks Statistik. I forbindelse

med rapportens analyser af alder er personernes alder fremskrevet med ét år, således at den viste alder

svarer til personernes alder pr. 1.1.2024, som er det tidspunkt, hvorfra lægdommerne for 2024-2027

virker.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

lægdommer, jf. retsplejelovens § 70, frasorteret.

For flere oplysninger om, hvordan

afgrænsningen af disse personer er foretaget, henvises til bilag 5.

Baseret på ovenstående afgrænsning foretaget af Justitsministeriet har Danmarks Statistik

udtrukket oplysninger om de personer i den danske befolkning, der kan virke som

lægdommer. Samlet set frasorteres 205.425 personer, hvilket medfører en endelig population

på 3.549.188 personer. Denne population betegnes i indeværende rapport som ”danske

statsborgere”.

Frasorteringerne beskrevet i det ovenstående er foretaget ud fra den lovgivning,

dokumentation og beskrivelser af den overordnede praksis, der eksisterer på området. I

forbindelse hermed skal nævnes, at det er landsretterne, der ud fra en konkret vurdering afgør,

om en given person er egnet til at virke som lægdommer, og at der ikke kan tages højde for

sådanne konkrete vurderinger, når der foretages en bred og generel frasortering. Herudover

er frasorteringen foretaget ud fra – og er samtidig begrænset af – de datamæssige muligheder,

der eksisterer hos Danmarks Statistik.

Det bemærkes, at den beskrevne frasortering også blev foretaget i Justitsministeriets unders-

øgelse af lægdommeres repræsentativitet fra 2020, men at den ikke er foretaget i Justitsmi-

nisteriets tidligere undersøgelser. Frasorteringen er gennemført med henblik på at præcisere

populationen, som lægdommerne sammenlignes med i analyserne, men den reviderede

metode bevirker dog samtidig, at der skal tages forbehold ved direkte sammenligninger

mellem denne undersøgelses resultater og resultaterne fra Justitsministeriets undersøgelser af

lægdommere repræsentativitet, der er foretaget forud for 2020.

2.2

Analyse og metode

Som nævnt skal grundlisteudvalgene så vidt muligt sikre, at borgerne, der udpeges, er egnede

til at virke som lægdommer, samt at de udgør et alsidigt og repræsentativt udsnit af

befolkningen. Det er præciseret, at der skal tilstræbes repræsentation af aldersgrupperne 18-

30 år, 31-50 år og 51-80 år, mænd og kvinder og indvandrere og efterkommere,

mens

alsidighed blandt andet kan vedrøre uddannelsesmæssig baggrund og beskæftigelsesmæssig

status.

Ifølge retsplejelovens § 70 kan

ministre

præster fra andre trossamfund end folkekirken

ej heller virke

som lægdommere. Det har dog ikke datamæssigt været muligt at frasortere disse persongrupper. Dette

vurderes dog ikke at have en betydelig indvirkning på resultaterne.

Bekendtgørelse om grundlister § 4, stk. 1.

Justitsministeriet (2023):

Vejledning om udarbejdelse af grundlister (VEJ nr 9065 af 30/01/2023).

København: Justitsministeriet.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

For at undersøge om lægdommerne for 2024-2027 udgør et alsidigt og repræsentativt udsnit

af de danske statsborgere, foretages sammenligninger ud fra følgende fem forhold:

- Køn

- Alder

- Herkomst

- Højeste fuldførte uddannelse

- Beskæftigelsesmæssig status

Repræsentativiteten med hensyn til køn, alder og herkomst er vist på kommuneniveau i bilag

1-3.

Som det er beskrevet herover, skal grundlisteudvalgene tilstræbe en repræsentation af de

forskellige forhold, når de udvælger personer til

grundlisten.

I indeværende undersøgelse

sammenlignes

lægdommerne for 2024-2027

med de danske statsborgere. Der er valgt at

fokusere på repræsentativiteten af lægdommerne for 2024-2027, frem for grundlisternes

repræsentativitet, da førstnævnte indeholder de personer, der faktisk virker som lægdommer.

Det må videre formodes, at sammensætningen af lægdommerne afspejler grundlisternes

sammensætning, idet de to landsretter, med udgangspunkt i grundlisterne, danner listerne

over lægdommere ved brug af lodtrækning. Som resultat bør den repræsentation, som

grundlisteudvalgene har sikret for grundlisterne, også gøre sig gældende for lægdommerne.

Hertil skal nævnes, at efter lægdommerne er udtaget ved brug af lodtrækning, frasorteres de

personer, der enten ikke opfylder betingelserne for at blive lægdommere, eller som har ret til

at blive fritaget fra hvervet som lægdommer. Denne persongruppe kan tænkes at udgøre et

skævt udsnit, hvilket i sidste ende kan medføre, at lægdommerne for 2024-2027 i mindre grad

er repræsentative, end persongruppen på grundlisterne er.

Det undersøges i kapitel 3, om der eksisterer forskelle mellem persongruppen henholdsvis

blandt lægdommerne for 2024-2027 og på grundlisterne hvad angår køn, alder, herkomst,

højeste fuldførte uddannelse og beskæftigelsesmæssig status.

Repræsentativitetsanalyserne udført i indeværende undersøgelse består af sammenligninger

mellem de procentvise fordelinger for hver af de inkluderede forhold for lægdommerne for

2024-2027 med de tilsvarende procentvise fordelinger for hver af de inkluderede forhold for

de danske statsborgere. Ud over at betragte fordelingerne i absolutte tal, foretages også

signifikanstests, nærmere bestemt Z-tests, for at undersøge om eventuelle forskelle mellem

de to populationer kan siges at være statistisk signifikante. Konklusionerne vedrørende

signifikans baseres på et signifikansniveau på fem pct. Hvorvidt Z-testen viser, om forskelle

er statistisk signifikante, afhænger naturligvis af, hvor stor en forskel der er mellem andelene,

men det afhænger også af antallet af observationer, der ligger til grund for beregningerne. Er

der mange observationer – hvilket er tilfældet i denne undersøgelse – vil selv mindre forskelle

mellem lægdommerne og de danske statsborgere kunne være statistisk signifikante.

Til brug for ovenstående analyser er både listerne over lægdommere, grundlisterne samt listen

over de danske statsborgere suppleret med information fra Danmarks Statistik vedrørende

personernes køn, alder, herkomst, højeste fuldførte uddannelse og beskæftigelsesmæssige

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

status. For listerne over lægdommere samt grundlisterne medfører denne sammenkobling et

mindre bortfald grundet manglende oplysninger om personerne på listerne og lignende.

Derfor bearbejder indeværende undersøgelse en endelig gruppe af lægdommere for 2024-

2027 bestående af 14.177 personer (frem for de 14.184, der oprindelig indgik på listerne),

mens denne undersøgelse bearbejder en grundliste bestående af 21.077 (frem for de 21.149,

der oprindelig indgik på listerne).

Det samlede data er leveret som tabelmateriale, hvilket efterfølgende er bearbejdet af

Justitsministeriets Forskningskontor.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Sammenligning mellem grundlisten og

de udvalgte lægdommere

Som beskrevet i afsnit 2.2, bør persongruppen blandt lægdommerne ligne persongruppen på

grundlisterne, da lægdommerne er udtrukket af grundlisterne ved lodtrækning. Om dette også

er tilfældet undersøges ved at sammenligne personerne på grundlisterne samlet set, benævnt

’grundlisten’, og lægdommerne for 2024-2027 med hensyn til de fem karakteristika, der

behandles i denne undersøgelse.

Dette viser, at der ikke er statistisk signifikant forskel med hensyn til persongruppernes køn,

alder og herkomst, som er de forhold, hvor repræsentation skal tilstræbes. Desuden viser

sammenligningen, at der ikke er statistisk signifikant forskel på grundlisten og lægdommerne

for 2024-2027 med hensyn til persongruppernes højeste fuldførte uddannelse eller

beskæftigelsesmæssig status.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Køn

I dette afsnit undersøges kønsfordelingen

blandt lægdommerne for 2024-2027 sammenlig-

net med kønsfordelingen blandt de danske statsborgere.

Af figur 4.1 fremgår, at 52,0 pct. af lægdommerne for 2024-2027 er kvinder, mens 48,0 pct.

er mænd. Sammenholdes kønsfordelingen blandt lægdommerne for 2024-2027 med

kønsfordelingen blandt de danske statsborgere, ses det, at der ikke er statistisk signifikante

forskelle mellem de to populationer, hvilket vil sige, at med hensyn til køn er lægdommerne

for 2024-2027 repræsentative for de danske statsborgere.

Figur 4.1

Lægdommere for 2024-2027 og danske statsborgere fordelt efter køn

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Kvinde

Lægdommere 2024-2027

Danske statsborgere

Mand

52,0 %

51,3 %

48,0 %

48,7 %

Oplysninger om lægdommernes og de danske statsborgeres køn er hentet fra Danmarks Statistiks

befolkningsstatistik med statustidspunkt 1. januar 2023.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Alder

Dette afsnit belyser aldersfordelingen

blandt lægdommerne for 2024-2027 sammenlignet

med aldersfordelingen blandt de danske statsborgere.

I 2017 trådte en række lovændringer af retsplejeloven i kraft, hvilket blandt andet omfattede

en revideret øvre aldersgrænse for lægdommere, fra tidligere at have at være 65 år på

udtagelsestidspunktet til nu at være 75 år. Inden 1. juli 2017 kunne personer, der fyldte 70 år

inden udløbet af perioden, således ikke udtages til at være lægdommere. Efter den 1. juli 2017

gælder dette personer, der fylder 80 år inden udløbet af perioden, jf. retsplejelovens § 69.

I forbindelse med ændringerne af retsplejeloven blev også grundlistebekendtgørelsen

revideret med ikrafttræden den 1. juli 2017. Ændringerne omfattede en præcisering af, at der

skal tilstræbes en repræsentation af aldersgrupperne 18-30 år, 31-50 år og 51-80 år, svarende

til deres andel af befolkningen i kommunen, når personer udtages til grundlisterne.

Da indeværende undersøgelse foretager opgørelser angående alder med udgangspunkt i

personernes alder ved periodens start, betyder dette, at den ældste aldersgruppe i indeværende

undersøgelse omfatter personer i alderen 51-75 år.

Figur 5.1 viser, at det overordnede billede er nogenlunde ens, når alderen inddeles i de tre

angivne kategorier.

Oplysninger om lægdommernes og de danske statsborgeres alder er hentet fra Danmarks Statistiks

befolkningsstatistik med statustidspunkt 1. januar 2023. Personernes alder er fremskrevet med ét år,

således at den viste alder svarer til personernes alder pr. 1.1.2024, som er det tidspunkt, hvorfra

lægdommerne for 2024-2027 virker.

Også kaldet ’Bekendtgørelse om grundlister’

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Figur 5.1

Lægdommerne for 2024-2027 og danske statsborgere fordelt efter aldersgruppe

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

18-30 år

31-50 år

Lægdommere 2024-2027

*Lægdommerne må maksimalt være 75 år ved lægdommerperiodens start.

45,1 %

33,8 %

21,1 %

22,5 %

31,7 %

45,8 %

51-75 år*

Danske statsborgere

På trods af at det overordnede mønster i fordelingerne er ens, eksisterer nogle forskelle mel-

lem lægdommerne for 2024-2027 og de danske statsborgere. Således er andelen af personer

i aldersgruppen

18-30 år

statistisk signifikant mindre blandt lægdommerne for 2024-2027

end andelen af personer i tilsvarende aldersgruppe blandt de danske statsborgere. Omvendt

gælder, at for lægdommerne for 2024-2027 er andelen af personer i aldersgruppen

31-50 år

statistisk signifikant større end den tilsvarende andel for de danske statsborgere. Andelen af

aldersgruppen 51-75 år ses ikke at være statistisk signifikant forskellige mellem lægdom-

merne og de danske statsborgere. Til dette bemærkes, at den statistisk signifikante forskel i

aldersfordelingen ikke er ensbetydende med, at der ikke er

tilstræbt

repræsentation af alders-

grupperne, som det udtrykkes i grundlistebekendtgørelsen, at grundlisteudvalgene skal gøre.

Af figur 5.1 fremgår endvidere, at forskellen i andele blandt aldersgruppen 18-30 år er på

omtrent halvandet procentpoint, hvilket i absolutte tal svarer til, at der er udtaget 198

færre

lægdommere for 2024-2027 i aldersgruppen, end det forventes på baggrund af fordelingen

blandt de danske statsborgere. Modsat er der for aldersgruppen 31-50 år en procentuel forskel

på godt to procentpoint, hvilket svarer til, at der er udtaget 299

flere lægdommere for 2024-

2027, end det forventes.

Der er udtaget 2.998 lægdommere for 2024-2027 i aldersgruppen 18-30 år. På baggrund af fordelin-

gen blandt de danske statsborgere, forventes der at være 3.196 lægdommere i aldersgruppen 18-30 år.

Der er udtaget 4.791 lægdommere for 2024-2027 i aldersgruppen 31-50 år. På baggrund af fordelin-

gen blandt de danske statsborgere, forventes der at være 4.492 lægdommere i aldersgruppen 31-50 år.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Det bemærkes, at den tidligere undersøgelse af lægdommeres repræsentativitet – som

vedrører lægdommere for 2020-2023 – viste, at der for denne periode var udtaget 673 færre

lægdommere i aldersgruppen 18-30 år, end det kunne forventes på baggrund af fordelingen

blandt de danske statsborgere. Hvad angår andelen af lægdommere i aldersgruppen 31-50 år,

ses forskellen mellem det faktiske og det forventede antal lægdommere stort set at være

uforandret fra den forrige lægdommerperiode til den indeværende. Endvidere bemærkes det,

at den forrige undersøgelse af lægdommers repræsentativitet viste, at den ældste aldersgruppe

var overrepræsenteret blandt lægdommere til sammenligning med blandt de danske

statsborgere, hvilket er en forskel, der ikke findes i indeværende undersøgelse.

For at belyse aldersfordelingen blandt lægdommerne for 2024-2027 samt blandt de danske

statsborgere mere detaljeret viser figur 5.2 aldersfordelingen fordelt på hvert enkelt

alderstrin. Af figuren fremgår dels antallet af lægdommere, der har den pågældende alder, og

dels det antal lægdommere, der forventes at have den pågældende alder på baggrund af

fordelingen blandt de danske statsborgere.

Figur 5.2

Aldersfordeling for lægdommerne for 2024-2027 samt den forventede aldersfordeling på baggrund af aldersfordelingen blandt danske

statsborgere.

350

299

290

269

242

213

222

231

223

212

269

254

308

298 294

291

278 278

278

284

278

263

252

250

248 246

242

232

231

309

305

274

259

252 243

253

301

288

267

240

300

250

200

190

250

240

234

226 231222

219

215

201

210

199 194

214

213

176

151

150

100

18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75

Antal lægdommere 2024-2027

Forventede antal lægdommere

Se evt. kapitel 5 i Justitsministeriet (2020):

Lægdommeres repræsentativitet Undersøgelse vedrø-rende

lægdommerne udtrukket for perioden 1.1.2020 til 31.12.2023.

København: Justitsministeriet.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Herkomst

I dette afsnit belyses lægdommerne for 2024-2027 samt de danske statsborgere fordelt efter

herkomst, herunder indvandrere, efterkommere og dansk oprindelse.

Personer med

dansk oprindelse

er personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger

og født i Danmark.

Indvandrere

defineres som personer, der er født i udlandet, hvor ingen af forældrene er

danske statsborgere, født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af

forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer.

Efterkommere

defineres som personer, der er født i Danmark, hvor ingen af forældrene er

danske statsborgere, født i Danmark. Hvis en eller begge forældre, der er født i Danmark,

opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke længere blive klassificeret som efterkom-

mere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil

deres børn blive klassificeret som efterkommere.

Af figur 6.1 fremgår, at 6,1 pct. af lægdommerne for 2024-2027 er indvandrere eller

efterkommere, mens 93,9 pct. er af dansk oprindelse.

Oplysninger om lægdommernes og de danske statsborgeres herkomst er hentet fra Danmarks Stati-

stiks befolkningsstatistik med statustidspunkt 1. januar 2023.

yderligere information om variablen, der beskriver personers herkomst (IE_TYPE), henvises til

Danmarks Statistiks dokumentation.

For

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Figur 6.1

Lægdommerne for 2024-2027 og danske statsborgere fordelt efter herkomst

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

6,1 %

5,8 %

93,9 %

94,2 %

Indvandrere/efterkomme...

Dansk oprindelse

Lægdommere 2024-2027

Danske statsborgere

Sammenholdes fordelingen af herkomst blandt lægdommerne for 2024-2027 med fordelingen

blandt de danske statsborgere, findes ingen statistisk signifikante forskelle.

Undersøgelser af de tidligere udtagne lægdommere har vist, at der har været en underrepræ-

sentation af indvandrere og efterkommere blandt lægdommere. Repræsentation er dog blevet

forbedret gennem årene. For de tre første undersøgte grupper af lægdommere (som virkede

fra 1996-1999, 2000-2003 og 2004-2007) var der udtaget cirka halvt så mange indvandrere

og efterkommere til at virke som lægdommer, som det kunne forventes ud fra

befolkningssammensætningen blandt de danske statsborgere. For lægdommerne, der virkede

fra 2008-2011, var dette forbedret til omkring tre fjerdedele af det forventede antal. De to

efterfølgende perioder, 2012-2015 og 2016-2019, viste desuden yderligere forbedringer i

repræsentationen, idet cirka fire femtedele af det forventede antal blev opnået. Gruppen af

lægdommere, der virkede i perioden 2020-2023, var den første af de undersøgte grupper af

lægdommere, som var repræsentative for de danske statsborgere med hensyn til herkomst.

Samme gælder for lægdommerne 2024-2027, som altså også kan siges at være repræsentative

for de danske statsborgere med hensyn til herkomst.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Højeste fuldførte uddannelse

Dette afsnit belyser lægdommerne for 2024-2027 samt de danske statsborgere fordelt efter

højeste fuldførte uddannelse.

Figur 7.1

Lægdommerne for 2024-2027 og danske statsborgere fordelt efter højeste fuldførte uddannelse

50 %

45 %

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

Grundskole

Gymnasiale

uddannelser

Erhvervsfaglige

uddannelser

Korte

videregående

uddannelser

Mellemlange

videregående

uddannelser*

Lange

videregående

uddannelser**

31,6 %

28,0 %

24,5 %

20,6 %

10,9 %

12,9 %

11,0 %

6,0 %4,9 %

19,3 %

17,4 %

11,7 %

0,8 %

0,2 %

Uoplyst

Lægdommere 2024-2027

Danske statsborgere

* Omfatter mellemlange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser

** Omfatter lange videregående uddannelser samt ph.d. og forskeruddannelser

Det fremgår af figur 7.1, at fordelingen af typer af højeste fuldførte uddannelser blandt

lægdommerne for 2024-2027 ikke tilsvarer samme blandt de danske statsborgere. Andelen af

personer med

gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange

videregående uddannelser

lange videregående uddannelser

er statistisk signifikant større

blandt lægdommerne for 2024-2027 end blandt danske statsborgere. Blandt lægdommerne

for 2024-2027 har eksempelvis 28,0 pct. en mellemlang videregående uddannelse og 17,4

pct. har en lang videregående uddannelse, mens det er tilfældet for henholdsvis 19,3 pct. og

11,7 pct. af de danske statsborgere. Betragtes i stedet andelen af personer med gymnasiale

uddannelser og korte videregående uddannelser, er de statistisk signifikante forskelle et

Oplysninger om lægdommernes og de danske statsborgeres højeste fuldførte uddannelse er hentet fra

Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik med statustidspunkt 31. september 2022. For mere information

om henholdsvis variablen ’højeste fuldførte uddannelse’ og om de forskellige uddannelseskategorier

henvises til Danmarks Statistiks dokumentation, som kan findes

her

her.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

udtryk for små numeriske forskelle på mellem et og to procentpoint mellem lægdommerne

for 2024-2027 og de danske statsborgere.

Modsat er andelen af personer med

grundskoleuddannelser

erhvervsfaglige uddannelser

statistisk signifikant mindre blandt lægdommerne for 2024-2027 end blandt danske

statsborgere. Blandt lægdommerne for 2024-2027 har eksempelvis 10,9 pct. en

grundskoleuddannelse, mens denne andel er knapt dobbelt så stor, 20,6 pct., blandt de danske

statsborgere.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Beskæftigelsesmæssig status

I dette afsnit belyses lægdommerne for 2024-2027 samt de danske statsborgere fordelt efter

beskæftigelsesmæssig status.

Figur 8.1

Lægdommerne for 2024-2027 og danske statsborgere fordelt efter beskæftigelsesmæssig status

50 %

45 %

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

5,1 %

4,1 %4,0 %

3,0 %

18,6 %

9,1 %

7,2 %

26,4 %

22,2 %

19,4 %

23,6 %

15,4 %

13,0 %

12,1 %

4,0 % 4,0 %

4,0 %

2,2 %

Andre

lønmodtagere

1,2

1,4 % %

Arbejdsløse

Uden for

arbejdsstyrken

Under

uddannelse

Selvstændige og Lønmodtagere Lønmodtagere Lønmodtagere Lønmodtagere

på mellemniveau på grundniveau

medarbejdende

med

på højeste

ægtefæller

ledelsesarbejde

niveau

Uoplyst og

lønmodtagere

uden nærmere

angivelse

Lægdommere 2024-2027

Danske statsborgere

Af figur 8.1 fremgår, at den beskæftigelsesmæssige status for lægdommerne for 2024-2027

adskiller sig fra tilsvarende blandt de danske statsborgere på flere områder.

Oplysninger om beskæftigelsesmæssige status er baseret på Danmarks Statistiks variabel

’socioøkonomisk status’, som der kan findes yderligere oplysninger om i

Danmarks Statistiks

dokumentation.

Oplysningerne er hentet i ’Registerbaseret arbejdsstyrke’ med status ultimo november

2022. Der tages udgangspunkt i, om personer er ’arbejdsløse’, ’uden for arbejdsstyrken’ eller

’beskæftigede’, herunder om de er ’selvstændige’, ’medarbejdende ægtefæller’ eller ’lønmodtagere’.

Sidstnævnte er yderligere inddelt ud fra pågældendes færdighedsniveau. Færdighedsniveauet er baseret

på fagklassifikationen DISCO-08, som er beskrevet yderligere i

Danmarks Statistiks dokumentation,

hvorfor der under ’lønmodtagere’ findes kategorierne ’lønmodtagere med ledelsesarbejde’,

’lønmodtagere på højeste niveau’, ’lønmodtagere på mellemniveau’, ’lønmodtagere på grundniveau’,

’andre lønmodtagere’ og ’lønmodtagere uden nærmere angivelse’. I indeværende afsnit findes yderligere

en angivelse af, om personer er ’under uddannelse’ (i kategorien ’under uddannelse’ findes de personer,

der ifølge Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik havde en igangværende uddannelse pr. 31.

september 2022, som er det seneste statustidspunkt), eller om personer har en ’uoplyst’

beskæftigelsesmæssig status.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Andelen af personer, som er

lønmodtagere med ledelsesarbejde, lønmodtagere på højeste

niveau, lønmodtagere på mellemniveau, arbejdsløse

eller

under uddannelse,

er statistisk

signifikant større blandt lægdommerne for 2024-2027 end blandt danske statsborgere. Disse

statistisk signifikante forskelle varierer en del i størrelsen, når denne opgøres i procentpoint.

Blandt lægdommerne for 2024-2027 er eksempelvis 26,4 pct. lønmodtagere på højeste

niveau, mens det er tilfældet for 18,6 pct. af de danske statsborgere. Betragtes i stedet

kategorien arbejdsløse, er den statistisk signifikante forskel et udtryk for en lille numerisk

forskel på 0,2 procentpoint mellem lægdommerne for 2024-2027 og de danske statsborgere.

Modsat er andelen af personer, som er

lønmodtagere på grundniveau, andre lønmodtagere

uden for arbejdsstyrken

statistisk signifikant mindre blandt lægdommerne for 2024-2027

end blandt danske statsborgere. Blandt lægdommerne for 2024-2027 er eksempelvis 15,4 pct.

uden for arbejdsstyrken, mens dette er tilfældet for 23,6 pct. af de danske statsborgere. For

så vidt angår andelen af personer, som er lønmodtagere på grundniveau og andre

lønmodtagere, er der tale om relativt små numeriske forskelle på henholdsvis 2,8 og 1,8

procentpoint.

Andelen af

selvstændige og medarbejdende ægtefæller

samt andelen af

uoplyst/lønmodtagere

uden nærmere angivelse

er på samme niveau for lægdommerne for 2024-2027 og de danske

statsborgere.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Bilag 1. Køn og kommuneniveau

Bilagstabel 1 viser en opgørelse på kommuneniveau over antallet af lægdommere, der er ud-

taget for 2024-2027, og det forventede antal lægdommere, baseret på fordelingen blandt de

danske statsborgere, fordelt efter køn. For tabellen bemærkes, at grundet diskretionshensyn

er Ærø Kommune, Fanø Kommune, Samsø Kommune og Læsø Kommune slået sammen.

Bilagstabel 1

Antal lægdommere for 2024-2027 samt det forventede antal lægdommere (på baggrund af fordelingen blandt danske

statsborgere) fordelt efter køn og kommune

Kvinder

Kommune

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Lægdommere

2024-2027

170

222

Forventede antal

183

213

Lægdommere

2024-2027

189

180

Mænd

Forventede antal

176

189

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

100

109

100

1084

120

247

101

105

1089

254

106

1015

245

101

1010

238

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø, Fanø, Samsø

og Læsø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

101

105

111

137

214

399

106

105

132

211

415

103

104

120

101

206

402

125

209

386

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Bilag 2. Alder og kommuneniveau

Bilagstabel 2 viser en opgørelse på kommuneniveau over antallet af lægdommere, der er

udtaget for 2024-2027, og det forventede antal lægdommere baseret på fordelingen blandt de

danske statsborgere, fordelt efter alder.

For tabellen bemærkes, at grundet diskretionshensyn er Ærø Kommune, Fanø Kommune,

Samsø Kommune og Læsø Kommune slået sammen. Hvis en kommune har et antal udtrukne

lægdommere eller et forventet antal lægdommere på mindre end tre, er begge værdier for den

relevante aldersgruppe i den pågældende kommune markeret med et ’-’ af diskretionshensyn.

Bilagstabel 2

Antal lægdommere for 2024-2027 samt det forventede antal lægdommere (på baggrund af fordelingen blandt danske

statsborgere) fordelt efter alder og kommune

18-30 år

Læg-

dommere

2024-2027

Forventede

antal

118

31-50 år

Læg-

dommere

2024-2027

143

Forventede

antal

111

135

51-80 år

Læg-

dommere

2024-2027

245

174

Forventede

antal

173

149

Kommune

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

666

715

763

767

670

101

617

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø, Fanø, Samsø

og Læsø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

138

118

290

157

132

300

149

131

254

148

127

234

205

109

171

257

186

104

119

161

267

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Bilag 3. Herkomst og kommuneniveau

Bilagstabel 3 viser en opgørelse på kommuneniveau over antallet af lægdommere, der er

udtaget for 2024-2027, og det forventede antal lægdommere baseret på fordelingen blandt de

danske statsborgere.

For tabellen bemærkes, at grundet diskretionshensyn vises kun data for lægdommere med

dansk oprindelse. Da variablen for herkomst kun har to udfald, er det dog muligt for de

enkelte kommuner at udlede, om de har udtaget flere eller færre lægdommere, der er

indvandrere og efterkommere, end det forventes, på baggrund af informationerne omkring

lægdommerne med dansk oprindelse.

Desuden bemærkes, at grundet diskretionshensyn er Ærø Kommune, Fanø Kommune, Samsø

Kommune og Læsø Kommune slået sammen i nedenstående tabel.

Bilagstabel 3

Antal lægdommere for 2024-2027 samt det forventede antal lægdommere (på baggrund af fordelingen blandt danske

statsborgere) fordelt efter herkomst og kommune

Dansk oprindelse

Kommune

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Lægdommere 2024-2027

107

136

134

348

386

Forventede antal

106

135

134

345

367

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

123

136

178

104

171

139

126

152

104

188

115

154

130

120

122

189

1934

127

109

145

105

124

132

165

106

178

138

127

153

106

188

114

155

122

119

121

195

1872

124

112

146

107

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø, Fanø, Samsø

og Læsø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

175

452

156

193

108

182

109

161

125

187

148

243

181

136

139

413

727

181

449

159

195

104

188

111

100

161

131

185

188

148

244

191

141

142

402

733

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Bilag 4. Afgrænsning af ’uberygtethed’

Dette bilag beskriver, hvordan afgrænsningen af personer,

der ikke er ’uberygtede’

(herefter

’berygtede’),

er foretaget.

Opsummerende er personer, der har modtaget en fældende afgørelse inden for én af

afgørelsestyperne oplistet i Bilagstabel 4, blevet frasorteret gruppen af danske statsborgere,

hvis

afgørelsesdatoen for pågældende afgørelse befinder sig i tidsrummet angivet under

’periode for frasortering’.

Frasorteringen er foretaget på baggrund af oplysninger om dømte personer med fældende

afgørelser fra Danmarks Statistiks kriminalitetsstatistik med statustidspunkt den 31.12.2022.

Bilagstabel 4

Oversigt over typer af afgørelser, der medfører status som ’berygtet’, samt perioden hvori en sådan afgørelse har medført en

frasortering i denne undersøgelse.

Type af afgørelse

Ubetinget frihedsstraf

Betinget frihedsstraf

Øvrige fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven

Bøder med en samlet værdi på 20.000 kr. eller derover for

overtrædelse af særlove

Ubetinget frakendelse af førerretten

Betinget frakendelse af førerretten, hvor enten hoved-

forholdet eller mindst et fældende, konfererende forhold

vedrører kørsel under påvirkning af spiritus eller narkotika.

Periode for frasortering

2009 til 2022 (begge år inklusive)

2014 til 2022 (begge år inklusive)

2016 til 2022 (begge år inklusive)

Frakendelsen er udløbet den 1.1.2020 eller derefter

(uanset tidspunkt for idømmelse)

Afgørelsesdato inden for perioden 2019-2022

(begge år inklusive)

Justitsministeriet er efter undersøgelsens udarbejdelse blevet bekendt med enkelte uoverensstem-

melser mellem fremgangsmåden i afgrænsningen af perioderne for ubetinget og betinget frakendelse af

førerretten i Justitsministeriets seneste undersøgelse af lægdommeres repræsentativitet og indeværende

undersøgelse. Dette vurderes dog ikke at være af væsentlig betydning for undersøgelsens resultater.

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Bilag 5. Afgrænsning af

ansættelsesforhold omfattet af

retsplejelovens § 70

Bilagstabel 5 oplister de typer af ansættelsesforhold, der jf. retsplejelovens § 70 er undtaget

fra at virke som lægdommer, samt hvordan afgrænsningen heraf er udført.

Frasorteringen er foretaget på baggrund af oplysninger om personers tilknytning til arbejds-

markedet fra ’Registerbaseret arbejdsstyrke (RAS)’ med statustidspunkt ultimo november

2022 samt på baggrund af oplysninger om personers højeste fuldførte uddannelse med ud-

gangspunkt i Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik med statustidspunkt 31. september

2022.

Bilagstabel 5

Oversigt over hvordan frasorteringen af personer med erhverv omfattet af retsplejelovens § 70 er afgrænset.

Type af erhverv

Ansatte i ministeriers departementer (bortset fra Justitsmini-

steriet)

Afgrænsning

Ansættelse i virksomhed med CVR-nummer

tilhørende et departement

Ansættelse inden for udvalgte dele af sektorkoden ’Staten’

Ansatte i chefstillinger i de under departementerne hørende

underordnede myndigheder

socioøkonomisk status som ’Lønmodtager med ledelses-

ansvar’. Endvidere er lederne afgrænset ud fra institutioner-

nes CVRNR

Ansatte ved domstolene og i politiet, anklagemyndigheden

kriminalforsorgen og andre myndigheder på

Justitsministeriets område, inklusive Justitsministeriet

Ansættelse i virksomhed med CVR-nummer tilhørende

myndighed på Justitsministeriets område og ansættelse

inden for branchekoderne ’Domstole og fængselsvæsen’

og ’Politi’

Ansættelse inden for branchekoden ’Juridisk bistand ’

af de følgende højeste fuldførte uddannelser:

’Jura (SDU), cand.jur.’, ’Jura, cand.jur.’, ’Jura, cand.soc.’,

’Samfundsjura, cand.scient.jur.’, ’Erhvervsøkonomi og jura,

cand.merc.(jur.)’, ’Erhvervsøkonomi og jura, cand.merc.’,

’Jura, ph.d.’ og ’Dr.jur.’.

Advokater og advokatfuldmægtige

Præster i folkekirken og andre trossamfund

Ansættelse inden for branchekode ’Religiøse institutioner og

foreninger’ og højeste fuldførte uddannelse ’Teologi’

Lægdommeres repræsentativitet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 226: Rapport: Lægdommeres repræsentativitet, fra justitsministeren

Forfatter

Signe Bechmann Hansen

Dato

Maj 2024

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-94425-20-9

ISSN

2794-7319

Lægdommeres repræsentativitet