Problemer for pårørende, som ønsker at besøge indsatte i åbne - og lukkede fængsler
Udarbejdet af SAVN – børn og pårørende til indsatte, februar 2024.
Hvor har vi vores viden fra?
I forbindelse med SAVNs deltagelse i ”Arbejdsgruppen for advokaters og pårørendes besøg i kriminalforsorgens
institutioner”, har vi bedr de pårørende skrive til os via foreningens lukkede facebookgruppe, om deres erfaringer
med besøg i landets arrester, åbne - og lukkede fængsler. Den lukkede gruppe har over 800 medlemmer.
Opfordringen er blevet fulgt af ca. 20 pårørende. Herudover får SAVN ca. 500 henvendelser fra pårørende om
året, primært via telefonrådgivningen og foreningens facebook-gruppe. Både i forbindelse med
telefonrådgivningerne, facebook-besvarelserne og i forbindelse med foreningens 15 årlige weekendophold for
pårørende, er de pårørendes muligheder for at besøge den indsatte og problemer og erfaringer forbundet
hermed, et tilbagevendende tema.
På baggrund af ovenstående henvendelser og samtaler med de pårørende, har vi lavet nedenstående liste.
Af fælles erfaringer, som både relaterer sig til åbent og lukket regi, nævnes:
•
•
•
•
•
•
•
At personalets imødekommenhed eller mangel på samme, er altafgørende for hvordan besøgene opleves,
og for børnenes lyst til at komme igen. Det er i den sammenhæng vigtigt at nævne, at langt de fleste
pårørende fortæller, at de som oftest bliver taget godt imod af fængselspersonalet!
At børnene, både i åbent og lukket regi, har stor glæde af de personlige børnekasser som der laves flere
steder. Kasserne
bærer børnenes navne og giver dem en fornemmelse af at ”høre til” og noget velkendt
at vende tilbage til. Kasserne kan også være vigtige for de familier, der gør brug af besøgslejligheder.
At både små og store børn har stor glæde af de familiearrangementer, som stadigvæk afholdes nogen
steder ifm. jul, fastelavn, påske, m.m.
At familierne ofte har
meget
langt til det fængsel hvor deres pårørende afsoner. Det giver lang
transporttid og høje udgifter for dem der ikke har børn (er der børn med på besøg har de pårørende
mulighed for transportstøtte). Herudover giver de lange transporttider et voldsomt pres på
besøgsmodulerne i weekenderne, da børnefamilierne ikke kan nå frem og tilbage på hverdage, hvis
børnene skal passe deres skole og i seng i ordentlig tid. Weekendmodulerne er også familiernes (typisk
bedsteforældres) eneste mulighed for at bringe børn på besøg, som de indsatte forældre har samvær
med.
At besøgsmodulerne i weekenderne er for korte, både set i lyset af de pårørendes lange transporttider,
og børnene (især) har brug for længere tid til at blive trygge i situationen, nå at få indtryk af, at deres far,
mor eller søskende har det godt, og af følelsesmæssig nærhed med den indsatte.
At de store børn og unge (11+) har svært ved at få tiden til at gå, da der ikke er nogen
beskæftigelsesmuligheder for dem alene eller sammen med den indsatte. Mulighed for bordfodbold og
for at gå ud og spiller bordtennis, basketball og lign. nævnes som gode tilbud. Legetøj, tegneredskaber,
spil og lign. er helt overvejende målrettet de mindre børn.
At det er ugennemskueligt for familierne, hvorfor andre børn end den indsattes kan blive afvist, hvis de
gerne vil med til besøg. F.eks. bliver niecer og nevøer afvist flere steder, mens de andre steder gerne må
komme med ind. Især i fbm. de lange domme kan det været hårdt for familierne, hvis ex. en søsters børn
ikke må komme med på besøg hos onklen. Nogen indsatte har meget tætte relationer til andres børn og i
de tilfælde kan det være voldsomt for alle parter, hvis al kontakt stopper brat i fbm. en fængsling.