Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 197
Offentligt
Til Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
15. april 2024
Kære Retsudvalg
1.
Vi (undertegnede Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen) har selvsagt med interesse fulgt
spørgsmålet om nedsættelse af en kommission i anledning af den såkaldte FE-skandale (FE-
sagen).
Det er samlet set en sag, der har eksponeret vores efterretningstjenester og afgørende kapaciteter
(Danmarks kabelsamarbejde med USA) i helt uhørt grad på en måde, der har skadet tilliden til
tjenesterne og ikke mindst den tidligere regerings evne til at håndtere væsentlige forhold omkring
tjenesterne.
Håndteringen er bl.a. af en tidligere departementschef gennem 20 år i Justitsministeriet i et indlæg
i pressen blevet karakteriseret som en “ubrudt kæde af fejlbeslutninger”. Denne karakteristik af
den tidligere regerings håndtering blev i dagene efter indlægget bakket op af en stribe tidligere
departementschefer i Statsministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet.
Samtidig er det en sag, som har ført til efterforskninger mv., som har kostet et fortsat ukendt to-
cifret millionbeløb. Alene det åbne politis og anklagemyndighedens andel af de samlede
omkostninger er af regeringen opgjort til 14+ millioner, og sædvanligvis vil den lukkede del af
omkostningerne i sådanne sager typisk være betydeligt større.
Heroverfor står, at det hele er endt i ingenting, og at dette selvsagt skal holdes op imod det
aktuelle trusselsbillede, og hvad de anvendte ressourcer kunne have været anvendt til.
Vi og vores advokater har af disse og en række andre grunde gennem hele forløbet været af den
opfattelse, at der bør nedsættes en kommission med et bredt kommissorium, hvor man anvender
de sædvanlige termer for affattelsen af kommissorier ved nedsættelse af undersøgelses- og
granskningskommissioner.
Dette ville medvirke til at sikre en reel og fuld afdækning af det samlede faktiske forløb fra de
første forhold og beslutninger, der er knyttet til den samlede FE-sag og frem til, at regeringen
valgte at droppe de rejste straffesager.
Således som regeringens lovforslag er affattet, forekommer det tvivlsomt, om dette kommer til at
ske.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Henvendelse af 16. april 2024 fra Claus Hjorth Frederiksen og Lars Findsen om bemærkninger til lovforslag om FE-kommission
2852076_0002.png
2.
Højesteret slog i sine kendelser af 27. oktober 2023 meget præcist fast, hvad sagerne handlede
om, nemlig Danmarks kabelsamarbejde med USA, ligesom det blev slået fast, at sagerne som
udgangspunkt kunne køre for åbne døre, da samarbejdet er offentligt kendt.
På den baggrund giver den i regeringens lovudkast opstillede argumentation for de fuldstændigt
lukkede døre ingen mening.
Skulle myndighederne - uagtet Højesterets kendelser - føle et påtrængende behov for at inddrage
klassificerede oplysninger, der ikke er indgået i sagerne, kan dørene efter de sædvanlige
bestemmelser lukkes partielt efter kommissionens bestemmelse.
Helt generelt strider det åbenlyst imod offentlighedens berettigede interesse i mest mulig åbenhed
i afdækningen af det, som i dag betegnes som en af de største vestlige efterretningsskandaler i
nyere tid, hvis kommissionens undersøgelse skal foregå for fuldstændigt lukkede døre, når de
opgivne straffesager som fastslået af Højesteret omhandlede forhold, som er offentlig kendt.
Det anførte gælder tillige det i lovudkastet anførte om offentliggørelse af kommissionens resultat.
Endelig gælder det anførte i forhold til den i lovudkastet beskrevne procesform omkring
nødvendigheden af vidneførsel.
Højesteret har som nævnt fastslået, at kabelsamarbejdet med USA er offentlig kendt. Det er
derfor ikke klassificeret og kan derfor ikke meningsfuldt begrunde den yderst snævre adgang til
afhøring af vidner i kommissionens arbejde med sagens oplysning.
Hertil skal lægges, at det vil forekomme yderst sjældent, at der i et skriftligt materiale vil være
sporbarhed for eventuelt usaglige hensyn i myndighedsafgørelser. Det har desuden været fremme
i andre sammenhænge, at regeringen ikke arbejder med referater af dens drøftelser. Også disse
forhold taler for, at der i videre omfang bør åbnes op for afhøringer under vidneansvar, hvis
intentionen er en reel “undersøgelse af forløbet”.
3.
Lovforslaget benytter formuleringen, at kommissionen “har til opgave at undersøge forløbet…”.
Spørgsmålet er, om denne formulering sammen med lovforslagets øvrige formuleringer sikrer, at
mindst de nedenfor opregnede temaer naturligt vil være omfattet af FE-kommissionens opgave,
og at alle forhold omkring disse afdækkes, herunder hvem der traf beslutningerne, hvad
grundlaget var samt hvem der blev orienteret om og/eller indgik i drøftelser om de pågældende
beslutninger mv.;
-
Regeringens og myndighedernes manglende reaktion i perioden september 2020 til december
2021 (16 måneder) på de offentlige udtalelser af politisk karakter fra undertegnede Claus Hjort
Frederiksens side, som undertegnede Claus Hjort Frederiksen efterfølgende blev sigtet og
senere anklaget for at være fremkommet med. Det bemærkes, at det er fremgået af pressen, at
en FE-medarbejder allerede kort tid efter undertegnede Claus Hjorth Frederiksens første
politiske udtalelse i efteråret 2020 og herefter flere gange henledte den fungerende FE-chefs
opmærksomhed på udtalelserne. Den pågældende FE-medarbejders henvendelser blev
ignoreret af såvel den fungerende FE-chef som Forsvarsministeriets whistleblower-ordning,
hvilket førte til, at medarbejderen senere meldte den fungerende FE-chef til politiet.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Henvendelse af 16. april 2024 fra Claus Hjorth Frederiksen og Lars Findsen om bemærkninger til lovforslag om FE-kommission
-
Beslutningen om og baggrunden for, at FE angiveligt kort tid efter hjemsendelsen af FE’s
ledelse startede en intern såkaldt “efterforskning” mod en række medarbejdere, herunder rettet
mod den hjemsendte FE-chef. På hvilket hjemmelsgrundlag blev undersøgelsen besluttet og
gennemført. På hvilket hjemmelsgrundlag blev der af FE (angiveligt uden kendelse) iværksat og
gennemført indhentning af historiske teleoplysninger. Til hvem og i hvilken form blev “resultatet”
af den gennemførte “efterforskning” videregivet. Spørgsmålene er tidligere blevet rejst overfor
Forsvarsministeriet i en brevveksling mellem ministeriet og undertegnede Lars Findsen, men
ministeriet afviste at besvare de pågældende spørgsmål.
-
Beslutningen om, baggrunden for og det konkrete grundlag for den af PET iværksatte
efterforskning mod undertegnede Lars Findsen.
-
Karakteren af og grundlaget for de kendelsesnotater, som PET fremlagde for den særlige
afdeling i Københavns Byret i forbindelse med begæringen om kendelser til iværksættelse af de
forskellige tvangsindgreb, og som PET og anklagemyndigheden nægtede at fremlægge i sagen
og fortsat nægter at fremlægge.
-
Udviklingen i det af PET fremlagte grundlag for de utallige forlængelser af kendelser, der over et
års tid blev afsagt af Københavns Byret, og hvoraf ingen kendelser på noget tidspunkt blev
kæret af de advokater, som optræder på en liste over den kreds af advokater, som er godkendt
af PET til at varetage hensynet til den person mod hvem, indgrebet retter sig.
-
Beslutningen om at fremdrage og anvende straffelovens § 109, som grundlag for PET’s
efterforskning og de foretagne straffeprocessuelle skridt i efterforskningen mod undertegnede
Lars Findsen og den senere sigtelse og tiltalerejsning mod selvsamme og undertegnede Claus
Hjort Frederiksen samt en række andre personer, hvis sager ligeledes blev opgivet. Det
bemærkes, at der af Justitsministeriet i efteråret 2020 blev udarbejdet et notat om ministeriets
fortolkning af bestemmelsen og dens anvendelsesområde. Dette notat har ministeriet nægtet at
udlevere til pressen, ligesom forsvarerne i de nu opgivne sager i hele forløbet er blevet nægtet
adgang til notatet.
-
Beslutningen om at iværksætte og gennem et år opretholde indgribende overvågningstiltag
som telefon- og rumaflytning mv. af undertegnede Lars Findsen.
-
Beslutningen om ikke (hurtigst muligt) at tage fat i undertegnede Lars Findsen, hvis man rent
faktisk mente at have iagttaget forhold, hvor man kunne være bekymret for en skadesvirkning
på FE for på den måde i givet fald at begrænse en eventuel skadesvirkning tidligst muligt,
hvilket ville have været det forsvarlige, og som også er overensstemmelse med sædvanlig
praksis.
-
Beslutningen om anholdelsen (og form) af undertegnede Lars Findsen m.fl. 5 dage før FE-
kommissionen afgav deres “frifindende” beretning.
-
Beslutningen om under afhøringer at spørge ind til politiske forhold og personlige sym- og
antipatier.
-
Beslutningen om at begære varetægtsfængsling.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Henvendelse af 16. april 2024 fra Claus Hjorth Frederiksen og Lars Findsen om bemærkninger til lovforslag om FE-kommission
-
Beslutningen om forsøg på “handel” med undertegnede Lars Findsen umiddelbart efter
anholdelsen den 8. december 2021 samt overvejelserne om og forsøget på det samme i
forhold til undertegnede Claus Hjort Frederiksen.
-
Beslutningen om PET-chefens og den fungerende FE-chefs rundtur til mediechefer og deres
konkrete omtale af bl.a. kabelsamarbejdet med USA mv. under disse møder, som var det, som
sagerne mod begge undertegnede handlede om, jf. Højesterets kendelser af 27. oktober 2023.
-
Beslutningen om at ransage undertegnede Lars Findsens kærestes lejlighed næsten 2 måneder
efter hans anholdelse og angiveligt medtage sagen uvedkommende effekter få dage før et
retsmøde den 4. februar 2022, hvor anklagemyndigheden ville begære varetægtsfængslingen
forlænget.
-
Beslutningen om den tidligere justitsminister Nick Hækkerups kontakt til Venstres daværende
formand for at få denne til at “lægge en dæmper på Claus Hjort Frederiksen”, efter at denne var
kommet med nogle politiske udtalelser i programmet, Lippert. De selvsamme udtalelser indgik
efterfølgende i sigtelsen og senere tiltalen mod undertegnede Claus Hjort Frederiksen.
-
Beslutningen og den forudgående proces omkring udarbejdelse af juridisk chef i PET, Rasmus
Kiefers notat af 21. december 2021 med bilag (FE-udtalelse afgivet på begæring af selvsamme
Rasmus Kiefer den 17. januar). Materialet har været omtalt offentligt.
-
Beslutningen om den 21. december 2021 at sigte og senere tiltale undertegnede Claus Hjort
Frederiksen efter straffelovens § 109 for politiske udtalelser, som var fremsat i pressen op til 15
måneder tidligere, uden at man havde reageret, selv om man måtte være/var bekendt med
disse.
-
Baggrunden for at undertegnede Claus Hjort Frederiksen ikke på sigtelsestidspunktet blev gjort
bekendt med indholdet i eller baggrunden for sigtelsen.
-
Beslutningen om at foretage - og fastlæggelsen af den indholdsmæssige side af briefinger af
partiledere mv. om undertegnede Lars Findsens og hans nærmestes personlige private forhold.
-
Beslutningen om - i tidsmæssig tilknytning til disse briefinger - at inddrage de pågældende
forhold samt andre oplysninger af åbenbart uvedkommende karakter, som var indhentet
gennem 1 års altomfattende aflytning og beslaglæggelsen af undertegnede Lars Findsens
telefon samt familiens aflagte telefoner, i anklagemyndighedens grundlag for at begære
forlængelse af varetægtsfængslingen af undertegnede Lars Findsen på et retsmøde den 4.
februar 2022.
-
Beslutningen om tiltalerejsning mod undertegnede Claus Hjort Frederiksen.
-
Beslutningen om tiltalerejsning mod undertegnede Lars Findsen.
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Henvendelse af 16. april 2024 fra Claus Hjorth Frederiksen og Lars Findsen om bemærkninger til lovforslag om FE-kommission
4.
Endelig giver regeringens lovforslag anledning til følgende bemærkninger af mere
retssikkerhedsmæssig karakter.
Som regeringens lovforslag er affattet nu, fremgår det, at kommissionen skal undersøge, om der
med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens iværksættelse og tilrettelæggelse af
efterforskningen og retsforfølgningen blev varetaget usaglige hensyn. Denne formulering er, jf.
ovenfor, ikke i overensstemmelse med den sædvanlige affattelse af kommissorier for
undersøgelses- og granskningskommissioner men potentielt langt snævrere.
Med denne formulering kan det ikke udelukkes, at de pågældende myndigheder (som grundet
sagens karakter også indbefatter regeringen) i deres “forsvar” vil gøre, hvad de kan for ensidigt at
procedere sagen materielt over for kommissionen.
Dette understreger yderligere det problematiske med en proces, der kører for lukkede døre uden
mulighed for indsigt i eller prøvelse af det materiale og de påstande, der måtte blive bragt ind i
sagen fra de pågældendes myndigheders side. Denne lukkethed fratager som lovforslaget er
affattet de tidligere anklagede muligheden for kontradiktion mv. over for regeringens, PET’s og
anklagemyndighedens mulige “procederen” af sagen.
En sådan proces vil være at sidestille med de facto hemmelig retspleje og er desuden i lodret strid
med principperne bag Højesterets kendelser af 27. oktober 2023, hvoraf det fremgår meget
præcist, hvad sagerne handlede om, ligesom det blev slået fast, at sagerne som udgangspunkt
kunne køre for åbne døre.
Kommer kommissionen med en snæver læsning af det af regeringen opstillede kommissorium
frem til, at der ikke har kunnet påvises at have foreligget usaglige hensyn bag myndighedernes
optræden, indebærer det således en de-facto risiko for, at det på et ufuldstændigt grundlag kan
komme til at fremstå, som om “alt er godt”, hvilket vil kunne udlægges som om, at kommissionen
har forholdt sig til skyldspørgsmålet i de nu opgivne sager.
Dette er retssikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt, og bør i det mindste føre til, at undertegnede
gives fuld indsigt og kontradiktionsret i forhold til kommissionens fulde arbejde.
5.
Der er med lovforslaget lagt op til, at det alene er forhold vedrørende myndighedernes
behandling af de nu afsluttede sager mod undertegnede, der skal undersøges.
Det har bl.a. i pressen været sporadisk omtalt, at i hvertfald yderligere 2 personer med nu tidligere
tilknytning til FE blev anholdt den 8. december 2021.
Uagtet at sagerne mod de to personer blev opgivet som grundløse, er vi bekendt med, at de
pågældende blev behandlet usædvanlig hårdhændet og brutalt fra både FE og PET’s side, og at
de to personer i dag flere år efter i både deres privat- og arbejdsliv lider under dette.
Dette fortjener tillige at blive undersøgt.
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Henvendelse af 16. april 2024 fra Claus Hjorth Frederiksen og Lars Findsen om bemærkninger til lovforslag om FE-kommission
6.
Samlet set må det befrygtes, at vi med regeringens lovforslag ikke får en reel og fuld afdækning
af det samlede faktiske forløb i FE-sagen, ligesom den totale lukkethed, som lovforslaget lægger
op til, dels ikke måde harmonerer med Højesterets kendelser af 27. oktober 2023, dels ikke
kommer til at tilgodese offentlighedens og Folketingets berettigede interesse i at få svar på, hvad
der gik så galt i den tidligere regerings håndtering af FE-sagen.
Ønsker Retsudvalget yderligere oplysninger eller nærmere drøftelser med os eller vores advokater,
står vi selvfølgelig til rådighed.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Lars Findsen