Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 184
Offentligt
2846500_0001.png
Beretning 2023
Den 4.
april 2024
Stk.
3.
Institut for Menneskerettigheder – Danmarks
Nationale Menneskerettighedsinstitution afgiver
årligt en beretning til Folketinget om institutionens
virksomhed og udviklingen i
menneskerettighedssituationen i Danmark.
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 184: PowerPoint præsentation fra mødet med Institut for Menneskerettigheder den 4. april 2024
2846500_0002.png
mandat
Fremme og beskytte menneskerettighederne iht.
FN’s Parisprincipper for
Nationale Menneskerettighedsinstitutioner (NHRI)
Rollen som nationalt ligebehandlingsorgan, hvorefter instituttet skal
fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn,
race, etnisk oprindelse, handicap og LGBT+
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 184: PowerPoint præsentation fra mødet med Institut for Menneskerettigheder den 4. april 2024
2846500_0003.png
mandat
National Menneskerettighedsinstitution i Grønland
Efter ønske fra Inatsisartut har Institut for Menneskerettigheder fungeret som
national menneskerettighedsinstitution for Grønland siden 2014
Internationalt mandat:
Understøtter udviklingen af nationale menneskerettighedssystemer
Danida er hoveddonor.
Øvrige væsentlige donorer er EU, FN, Sverige,
Schweiz og Tyskland
Ca.
75 pct.
af instituttets økonomi
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 184: PowerPoint præsentation fra mødet med Institut for Menneskerettigheder den 4. april 2024
2846500_0004.png
Beretning 2023
Den årlige status på menneskerettighedssituationen gives i en digital oversigt, der
beskriver udviklingen på 20 områder
Derudover er vi i år gået i dybden med fire udvalgte emner:
Ytringsfrihed
Kunstig intelligens og digitalisering
Politi og efterretningstjenester
Fængsler og frihedsberøvede
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 184: PowerPoint præsentation fra mødet med Institut for Menneskerettigheder den 4. april 2024
2846500_0005.png
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 184: PowerPoint præsentation fra mødet med Institut for Menneskerettigheder den 4. april 2024
2846500_0006.png
ytringsfrihed
I en international sammenhæng er ytringsfriheden i Danmark godt
beskyttet.
Men:
Koranloven begrænser ytringsfriheden.
Kommende undersøgelse fra instituttet viser, at 16 procent udøver
selvcensur i det offentlige rum.
Næsten hver tredje af dem siger, at det
er frygten for vold eller trusler, der afholder dem fra at gøre brug af
deres ytrings- eller forsamlingsfrihed.
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 184: PowerPoint præsentation fra mødet med Institut for Menneskerettigheder den 4. april 2024
2846500_0007.png
kunstig intelligens og
digitalisering
Kunstig intelligens og digitalisering er et grundvilkår i store dele af samfundet.
Borgerne møder teknologien som en del af hverdagen, hvilket også har
menneskeretlige konsekvenser.
EU har vedtaget verdens første regelsæt om kunstig intelligens (AI Act).
Stort
behov for, at teknologien bliver reguleret.
I en national kontekst er det særligt offentlige myndigheders brug af kunstig
intelligens og digitalisering, der er brug for at regulere:
Mangel på entydige og klare retningslinjer for myndighedernes brug af teknologi udfordrer
retssikkerheden og kan føre til rettighedstab
Digitaliseringen og brugen af kunstig intelligens kan skabe risiko for, at myndighederne bliver
afhængige af store teknologivirksomheder for at levere velfærd og uddannelse
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 184: PowerPoint præsentation fra mødet med Institut for Menneskerettigheder den 4. april 2024
2846500_0008.png
Politi og efterretningstjenester
I Danmark er der generelt høj tillid til politi og efterretningstjenester.
Samtidig foretager
politiet og efterretningstjenesterne meget intensive indgreb over for borgerne.
Dette nødvendiggør robuste kontrolsystemer, klagemuligheder og størst mulig transparens
og offentlighed:
Menneskerettighederne kræver effektiv undersøgelse af, om staten har overskredet sine
magtbeføjelser i politiets møde med borgeren.
Derfor anbefaler vi at udvide mandatet for Den
Uafhængige Politiklagemyndighed.
De danske regler om efterretningstjenesterne lever ikke op til nye krav fra
Menneskerettighedsdomstolen om masseindsamling af data, retsgarantier, domstolskontrol mv.
Kommende lovrevision bør sikre overholdelse af de menneskeretlige krav.
Politiets brug af ansigtsgenkendelse udgør et intensivt indgreb i privatlivet og kan afskrække
borgere fra at bruge ytrings- og forsamlingsfriheden.
Derfor bør det reguleres og begrænses ved
lov.
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 184: PowerPoint præsentation fra mødet med Institut for Menneskerettigheder den 4. april 2024
2846500_0009.png
Fængsler og frihedsberøvelse
I 2023 har FN rettet kritik mod Danmark i forbindelse med forholdene i fængselssystemet.
Danmark varetægtsfængsler oftere og længere end vores nordiske naboer.
Det øger presset på
fængselsvæsenet.
Brugen af varetægtsfængsling bør begrænses.
Pressede fængsler øger risikoen for brud på de indsattes menneskerettigheder.
Menneskerettighedsdomstolen har i 2023 slået fast, at der skal være adgang til effektiv og
uafhængig prøvelse, når indsatte bliver udsat for magtanvendelse.
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 184: PowerPoint præsentation fra mødet med Institut for Menneskerettigheder den 4. april 2024
2846500_0010.png
Danske sager ved
Menneskerettighedsdomstolen
I 2023 afsagde Menneskerettighedsdomstolen 7 domme mod Danmark.
I 3 sager blev Danmark dømt:
Brug af peberspray
Udvisning
Udvisning
I 4 sager blev Danmark frifundet:
Krav om mundtlig høring ved domstolene
Vurdering af frihedsberøvelses lovlighed
Udvisning
Udvisning
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 184: PowerPoint præsentation fra mødet med Institut for Menneskerettigheder den 4. april 2024
2846500_0011.png
Klima og menneskeretten
Menneskerettighedsdomstolens Storkammer afsiger tirsdag den 9.
april
2024 domme i tre principielle sager om klima og menneskeret.
En af de tre sager omhandler også Danmark.
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 184: PowerPoint præsentation fra mødet med Institut for Menneskerettigheder den 4. april 2024
2846500_0012.png
TAK