Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 181
Offentligt
2845356_0001.png
27. September 2023
Rettelsesblad
Erstatter forslag af 8. september 2023
(Der er foretaget rettelser i forlagsstilleren, der er ændret til Siumut.)
EM2023/77
I medfør af § 36 i Forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende forslag til
forespørgselsdebat:
Forslag til forespørgselsdebat om at borgere får advokatbistand i forbindelse med
tvangsmæssige anbringelser og vilkår under børnenes anbringelse med henblik på, at borgere
sikres tryghed i sagsprocessen og adgang til at klage til menneskerettighedsdomstolen.
(Siumut)
Grønland er juridisk bundet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i henhold
til anordning nr. 814 af 18. september 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov om Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Der fremgår af EMRK artikel 16:
”Enhver, der krænkes i de ved denne Konvention anerkendte rettigheder og friheder, skal have
adgang til effektiv oprejsning for en national myndighed, uanset om krænkelsen er begået af
personer, der handler på embedsvegne.”
Når et barn tvangsanbringes, tilbydes barnet eller de pågældende forældre ikke nogen
advokatbistand. Borgere, herunder børn, må derfor selv gøre sig bekendte med deres rettigheder i
henhold til eksisterende nationale love, herunder i børnestøtteloven, forvaltningsretten og den
Europæiske menneskerettighedskonvention m.fl. for at sikre, at deres rettigheder i henhold til
lovene og menneskerettigheder ikke krænkes. Borgeren skal herefter navigere i et komplekst
klagesystem og gøre deres rettighed gældende.
Som systemet er indrettet i dag, overlades det til borgerne alene, herunder børn, at danne sig et
overblik over deres rettigheder og mulige krænkelser heraf, hvilket Siumut ikke anser som
foreneligt med et retssamfund. En familie har et kontinuerligt behov for juridisk bistand ved
afgørelser om en anbringelse og vilkår under anbringelsen, idet en anbringelse af et barn i sagens
natur er en meget indgribende foranstaltning overfor familien. Efter Siumuts opfattelse er der ikke
plads til fejl i sagsbehandlingen af sager af denne karakter.
Siumut har konstateret, at Inatsisartuts Ombudsmand, MIO m.fl. har påpeget alvorlige
sagsbehandlingsfejl i alle aspekter af anbringelsessager. Der er derfor en høj risiko for, at vi
1
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 181: Henvendelse af 2. april 2024 fra Tina Naamansen om manglende retssikkerhed i Grønland
2845356_0002.png
krænker borgeres helt basale menneskerettigheder. Der er en ringe kontrol og manglende
ressourcer i kommunerne, hvilket Siumut ikke kan eller vil acceptere som en gyldig grund til at
frasige sig et ansvar.
Ved at tilbyde børn og forældre gratis advokatbistand i forbindelse med tvangsanbringelsesager,
uanset om der er tale om en frivillig eller en tvangsmæssig anbringelse, mener Siumut, at vi skal
sikre borgerne den tryghed og sikkerhed, at anbringelser iværksættes og udmøntes på et
hensigtsmæssigt grundlag.
Advokaten vil kunne hjælpe med at gøre borgere, herunder børn, opmærksom på deres
rettigheder og evt. nedlægge påstand om krænkelser eller lovbrud under sagsbehandlingen. Der
er mange positive effekter forbundet med at sikre borgere gratis advokatbistand, fordi det også er
vores opgave i Inatsisartut at sikre, at borgere ikke krænkes af myndighederne.
For at indbringe en sag om mulige krænkelser af borgeres menneskerettigheder til
EU’s
Menneskerettighedsdomstol, er den relevante artikel 8
–
Retten til familieliv, skal borgeren kunne
dokumentere at de nationale ankemuligheder er udtømte og ikke har fået medhold. En grønlandsk
borger kan indbringe sagen for Retten i Grønland inden 4 uger, hvis det Sociale Ankenævn har
truffet afgørelse, og borgeren ikke har fået medhold. Borgeren kan indbringe sagen for
domstolene og har borgeren ikke tilstrækkelige økonomiske midler og selv kan bekoste en retssag,
kan borgeren søge fri proces ved ansøgning herom til Rigsombudsmanden. Meddeles borgeren fri
proces omfatter det også advokatbistand i et vist omfang. Advokaten kan, under en
domstolsprøvelse nedlægge påstand om brud på EMRK baseret på praksis ved
Menneskerettighedsdomstolene.
Den meget begrænsede praksis på området kan tyde på, at borgere i høj grad har behov for
advokatbistand/ juridisk bistand og at adgangen til domstolene er for besværlig i forhold til
alvoren i at adskille familier. Dette skal også ses i relation til de omtalte sagsbehandlingsfejl i
tilsynsrapporter fra kommunerne og Inatsisartuts Ombudsmands meget bekymrende
årsrapporter.
Naalakkersuisuts egen
handleplan om ”Færre anbringelser mere forebyggelse”
har den sigte, at
børn ikke anbringes uden at kommunerne har det nødvendige grundlag. Borgerne, herunder børn,
må derfor sikres en domstolsprøvelse og det skal sikres, at kommunerne udfører deres opgaver
korrekt i henhold til gældende ret og at praksis på området følges.
Når kommunerne mangler ressourcer og viden, anser Siumut det som en uacceptabel risiko som
borgerne pålægges ansvar for. Inatsisartut er forpligtet til at beskytte imod overgreb fra
myndighederne. Borgere, herunder børn, bør ikke betale den pris for kommunernes manglende
ressourcer, manglende viden om lovgrundlaget eller manglende kendskab til international praksis.
Vi har brugt mange år på at dæmme op for problemstillingerne. Af samme grund mener Siumut, at
borgere som minimum også skal sikres en underbygget adgang til menneskerettighedsdomstolen.
2
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 181: Henvendelse af 2. april 2024 fra Tina Naamansen om manglende retssikkerhed i Grønland
2845356_0003.png
Siumut bemærker, at Naalakkersuisut
er ved at klargøre implementering af FN’s konventioner,
herunder børnekonventionen, handicapkonventionen m.fl. En individuel klageadgang til FN kræver
dog samme fremgangsmåde som ved klager til Menneskerettighedsdomstolen (EMD), hvor der er
et krav om, at samtlige nationale ankeinstanser skal være udtømte.
NGO’er
og lignende er støttet
med finanslovsmidler, og har adgang til at sende bekymringer til FN med års mellemrum og der
udarbejdes skyggerapporter, hvorefter der udarbejdes en status for,
hvorvidt FN’s anbefalinger er
blevet betryggende håndteret.
Internationale konventioner implementeres eller inkorporeres i de nationale love, men efter
Siumuts opfattelse har Naalakkersuisut tilsidesat forpligtigelsen i EMRK artikel 16 om at etablere
en tilgængelig klageadgang for borgere, som skal kunne søge oprejsning (erstatning), hvis en
myndighedsansat begår fejl. Det er efter Siumuts opfattelse endnu en lang vej til, at
myndighederne kan anse sine forpligtigelser overfor borgerne som opfyldte og derfor vil
etableringen af adgangen til gratis advokatbistand/ juridisk bistand være det bedste
udgangspunkt.
Borgerne skal tilbydes gratis advokatbistand/ juridisk bistand når kommunalbestyrelsen vil træffe
afgørelse om anbringelse af et eller flere børn, uanset om det er tvangsmæssige anbringelser eller
om der er tale om frivillige anbringelser. Det vil sikre forældre og børn deres retssikkerhed.
Udgiften skal tilfalde kommunalbestyrelsen. Det vil have en konsekvens for Inatsisartutlov nr. 20 af
26. juni 2017 om støtte til børn. Det bør af samme grund tilføjes i loven, at
forældremyndighedsindehaver og pågældende børn har ret til gratis advokatbistand/ juridisk
bistand, hvis kommunen agter at træffer afgørelse om en tvangsmæssig eller frivillig anbringelse.
Det samme må gælde for sager, hvor der ønskes adgang til at klage herom til Det Sociale
Ankenævn eller behandling af ansøgninger om blandt andet fri proces i tvangsanbringelsessager.
Lovene, der regulerer Rigsombudsmandens virke, Domstolene i Grønland med flere, har
Inatsisartut ingen indflydelse på. Naalakkersuisut må derfor etablere et samarbejde med
Rigsmyndighederne og sikre grønlandske borgeres adgang til gratis advokatbistand/ juridisk
bistand og en lettere adgang til en domstolsprøvelse i sager af så indgribende karakter, som
anbringelser af børn er.
Siumut er klar over, at det er dyrt at etablere gratis advokatbistand/ juridisk bistand, men
hensynet til borgerne går forud for risikoen for at myndighederne krænker borgernes
menneskerettigheder. Man skal have i erindring, hvorfor det var nødvendigt at etablere
menneskerettighederne i det internationale samfund. Krænkelser har en meget negativ effekt for
enkeltpersoner, familier og hele samfund. Menneskerettighederne forpligter ikke udelukkende
Naalakkersuisut til at rettigheder skal iagttages, men kræver også, at der indbygges mekanismer
der sikrer, at borgere kan nyde godt af rettighederne.
3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 181: Henvendelse af 2. april 2024 fra Tina Naamansen om manglende retssikkerhed i Grønland
2845356_0004.png
Borgere her i landet er ikke andenrangsborgere i forhold til øvrige lande i Norden og vi skal som
borgere i vort eget land, også som Rigsfællesskabsborgere, ikke have ringere vilkår for at gøre
vores rettigheder gældende i forhold til de lande vi normalt sammenlignes med eller vil
sammenlignes med.
Med disse ord ønsker Siumut partierne en konstruktiv debat.
4