Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 170
Offentligt
2842432_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. marts 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Ketilbjørn Hertz
2021-00716
3123574
Evaluering af lov om retsafgifter
1. Baggrunden for evalueringen
Lov nr. 425 af 16. marts 2021 om retsafgifter trådte i kraft den 1. oktober
2021.
Retsafgiftsloven af 2021 havde til formål at forenkle reglerne om
retsafgifter, så de blev lettere at forstå og anvende for borgerne og
myndighederne. Loven erstattede den tidligere gældende retsafgiftslov, der
stammede fra 1969 og var ændret mange gange siden da.
Retsafgiftsloven fastsætter forskellige afgifter for en række anmodninger til
domstolene, navnlig i civile retssager, fogedsager og skiftesager.
Formålet med retsafgifter er på den ene side fiskalt, dvs. at give staten et
provenu. I 2022 var det samlede retsafgiftsprovenu 395,7 mio. kr.
Retsafgifterne er en generel indtægt for staten. Domstolenes driftsbevilling
er uafhængig af retsafgiftsprovenuet.
Formålet med retsafgifter er på den anden side processuelt. For at modvirke
ubegrundede sagsanlæg, appeller mv. er det således hensigtsmæssigt, at der
i en række tilfælde skal betales en afgift – som man så får tilbage i form af
tilkendte sagsomkostninger eller eventuelt direkte tilbagebetaling, hvis man
får medhold.
Retsafgiftsloven indebar væsentlige forenklinger i forhold til den tidligere
gældende retsafgiftslov. Herunder kan fremhæves, at retsafgifter, der hidtil
Side 1/8
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 170: Evaluering af lov om retsafgifter, fra justitsministeren
blev beregnet som en procent af sagens værdi, blev erstattet med faste
afgifter.
Den tidligere gældende minimumsafgift for bl.a. sagsanlæg havde ikke
været reguleret siden 1989. Forbrugerprisindekset var steget med ca. 70 pct.
fra 1989 til 2018. Retsafgiftens processuelle virkning – at modvirke
ubegrundede sagsanlæg mv. – var dermed i de forløbne 30 år blevet
væsentligt mindre i sager om mindre krav. Den laveste afgift for sagsanlæg
blev derfor forhøjet fra 500 kr. til 750 kr., hvilket var mindre end
prisudviklingen i den forløbne periode. Samtidig blev det fastsat, at afgiften
for sagsanlæg er 750 kr. i sager med en værdi på højst 100.000 kr., hvor
afgiften hidtil havde været 500 kr. i sager med en værdi op til 50.000 kr. og
mellem 760 kr. og 1.350 kr. i sager med en værdi mellem 50.000 kr. og
100.000 kr. Afgiften blev altså forhøjet med 250 kr. i sager op til 50.000 kr.
og samtidig nedsat med mellem 10 kr. og 600 kr. i sager mellem 50.000 kr.
og 100.000 kr.
Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der efterspurgt en
evaluering af, hvilken effekt ændringerne i retsafgifterne havde haft for
antallet af anlagte sager, og hvorvidt de ændrede retsafgifter havde afholdt
borgere fra at anlægge retssager, jf. spørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslaget
fra Folketingets Retsudvalg (2020-21, L 66).
Justitsministeren anførte i besvarelsen af spørgsmålet, at antallet af retssager
ved domstolene svingede fra år til år, og at det kunne blive vanskeligt at
vurdere, i hvilket omfang eventuelle fremtidige ændringer i sagsantallet
skyldtes nye retsafgifter eller andre forhold, og i hvilket omfang borgere
som følge af nye retsafgifter måtte have afholdt sig fra at anlægge retssager.
Justitsministeren anførte samtidig, at i lyset af tilkendegivelserne under 1.
behandlingen af lovforslaget ville Justitsministeriet imidlertid anmode
Domstolsstyrelsen om at følge udviklingen i antallet af anlagte retssager i
de første 2 år efter lovens ikrafttræden. Justitsministeriet ville endvidere, når
loven havde været i kraft i 2 år, gennemføre en høring hos relevante
organisationer mv. vedrørende lovens eventuelle betydning for antallet af
anlagte retssager. Justitsministeriet ville herefter ca. 2�½ år efter lovens
ikrafttræden sende Folketingets Retsudvalg en evaluering, som byggede på
oplysningerne om udviklingen i antallet af anlagte retssager og de modtagne
høringssvar.
Side 2/8
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 170: Evaluering af lov om retsafgifter, fra justitsministeren
Justitsministeriet har på denne baggrund udarbejdet nærværende evaluering.
I pkt. 2 nedenfor redegøres for udviklingen i antallet af anlagte retssager i
de første 2 år efter lovens ikrafttræden, og i pkt. 3 nedenfor redegøres for de
modtagne høringssvar. Pkt. 4 indeholder Justitsministeriets bemærkninger,
og pkt. 5 indeholder en konklusion.
2. Udviklingen i antallet af anlagte retssager i de første 2 år efter lovens
ikrafttræden
Justitsministeriet har anmodet Domstolsstyrelsen om oplysninger om
udviklingen i antallet af anlagte retssager i de første 2 år efter lovens
ikrafttræden, dvs. i perioden 1. oktober 2021-30. september 2023.
For at kunne sammenligne udviklingen i antallet af anlagte retssager i denne
periode med antallet af anlagte retssager forud for lovens ikrafttræden, da
den tidligere retsafgiftslov var gældende, har Justitsministeriet endvidere
anmodet Domstolsstyrelsen om oplysninger om udviklingen i antallet af
anlagte retssager i de seneste 4 år forud for lovens ikrafttræden, dvs. i
perioden 1. oktober 2017-30. september 2021.
Domstolsstyrelsens udtalelse er vedlagt som bilag til nærværende
redegørelse.
Det fremgår af udtalelsen, at det samlede antal anlagte civile retssager, i
hvilke der skal betales retsafgift, medmindre sagsøgeren har fri proces eller
retshjælpsforsikringsdækning og opfylder de økonomiske betingelser for fri
proces, udgjorde henholdsvis ca. 36.000, ca. 43.000, ca. 36.000 og ca.
30.000 i de seneste 4 år forud for lovens ikrafttræden og henholdsvis ca.
29.000 og ca. 43.000 i de første 2 år efter lovens ikrafttræden.
Den største sagsgruppe udgøres af småsagerne, dvs. sager med en værdi på
højst 50.000 kr. Udviklingen i antallet af småsager har fulgt samme mønster
som det samlede sagsantal. Der blev i de seneste 4 år før lovens ikrafttræden
anlagt henholdsvis ca. 22.000, ca. 28.000, ca. 22.000 og ca. 17.000
småsager, mens der i de første 2 år efter lovens ikrafttræden blev anlagt ca.
16.000 og ca. 29.000 småsager. Tallene inkluderer småsager anlagt ved
boligretten.
Som det fremgår, steg antallet af anlagte småsager væsentligt i 2018/19, men
faldt i 2019/20 tilbage til niveauet i 2017/18 og faldt yderligere i 2020/21. I
Side 3/8
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 170: Evaluering af lov om retsafgifter, fra justitsministeren
det første år efter den nye retsafgiftslovs ikrafttræden, 2021/22, faldt antallet
af anlagte sager yderligere, men ikke så meget som i 2020/21, og i 2022/23
steg antallet af anlagte sager meget kraftigt, sådan at det nåede samme
niveau som i 2018/19, hvor det havde været højest.
Ser man på den næststørste gruppe af sager, de almindelige civile sager, har
udsvingene været mindre, idet antallet af anlagte sager var henholdsvis ca.
11.300, ca. 11.300, ca. 11.000 og ca. 9.600 i de seneste 4 år forud for lovens
ikrafttræden og henholdsvis ca. 9.900 og ca. 10.200 i de første 2 år efter
lovens ikrafttræden. Det gælder også for almindelige civile sager, at antallet
af anlagte sager i 2020/21 og 2021/22 var lavere end i årene før og efter.
De øvrige sager, hvor der skal betales retsafgift for sagsanlæg, har hver især
en særlig karakter, og der ses ikke samme tendens som i småsagerne og de
almindelige civile sager. I de øvrige sager er der enten ikke et fald i antallet
af anlagte retssager i 2020/21 og 2021/22, eller faldet følges ikke af en
stigning i 2022/23.
Det samme kan siges om de sager, hvor der ikke skal betales retsafgift for
sagsanlæg. Sagerne har hver især en særlig karakter, og der har ikke været
nogen entydig udvikling i antallet af anlagte sager. I den største gruppe af
sager, forældreansvarssager, ligger antallet af anlagte sager på et væsentligt
højere niveau i 2019/20 og de følgende år (mellem ca. 6.900 og ca. 7.600
sager) end i 2017/18 og 2018/19 (henholdsvis ca. 3.100 sager og ca. 3.900
sager).
3. Høringssvarene
Justitsministeriet har i perioden fra den 12. december 2023 til den 30. januar
2024 (49 dage) gennemført en høring af følgende organisationer mv.:
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK
Landsklubben Danmarks Domstole, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Advokatrådet, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv,
Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Journalistforbund, Danske
Advokater, Danske Medier, Danske Regioner, DI, DJØF Advokat,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund – 3F, FDM,
Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring &
Pension, FSR – danske revisorer, HK/Danmark, Institut for
Side 4/8
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 170: Evaluering af lov om retsafgifter, fra justitsministeren
Menneskerettigheder,
Justitia,
KL,
Københavns
Landsforeningen
af
Forsvarsadvokater,
Retspolitisk
SMVdanmark og Aarhus Retshjælp.
Retshjælp,
Forening,
Høringen blev endvidere lagt på Høringsportalen den 12. december 2023.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Dansk Arbejdsgiverforening, Den Danske Dommerforening, Finans
Danmark, FSR – danske revisorer, SMVdanmark og Aarhus Retshjælp.
Følgende har svaret, at de ikke ønsker at afgive høringssvar:
Forbrugerrådet Tænk.
Dansk Arbejdsgiverforening
har ikke bemærkninger til høringen.
Dommerforeningen
har anført, at høringen ikke giver foreningen
anledning til bemærkninger, og at foreningen ikke i øvrigt har oplysninger
om retsafgiftslovens betydning for antallet af anlagte civile retssager.
Finans Danmark
har ikke statistiske oplysninger om retsafgiftslovens
betydning for antallet af anlagte civile retssager. Det er dog Finans
Danmarks vurdering, at retsafgifternes størrelse i mindre grad har betydning
for organisationens medlemmers vurdering af, om der skal anlægges en
retssag.
FSR – danske revisorer
har anført, at foreningen ikke har oplysninger om
retsafgiftslovens eventuelle betydning for antallet af anlagte retssager.
SMVdanmark
har anført, at organisationen ikke fører retssager på
medlemmernes vegne. Dette overlades til medlemmerne i samarbejde med
deres advokater. SMVdanmark har derfor ingen oplysninger om ændringen
i retsafgiftslovens betydning for antallet af anlagte retssager.
Aarhus Retshjælp
har anført, at retshjælpen ikke repræsenterer sine
klienter i retten, men henviser dem til advokatbistand og eventuel mulighed
for fri proces. Aarhus Retshjælp har statistik over, hvor mange klienter
retshjælpen henviser til advokatbistand med henblik på at gå i retten med en
sag, men ikke over hvor mange af retshjælpens klienter der faktisk tager en
Side 5/8
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 170: Evaluering af lov om retsafgifter, fra justitsministeren
sag videre i retten. I 2023 henviste Aarhus Retshjælp 147 klienter til advokat
ud af i alt 3.782 sager.
På den baggrund kan Aarhus Retshjælp primært bidrage med de erfaringer
og tendenser, som retshjælpen ser i den daglige rådgivning i retshjælpen.
Aarhus Retshjælp har en oplevelse af, at mange af retshjælpens klienters
beslutning om at anlægge sag ved domstolene afhænger af udgifterne hertil
og usikkerheden om, hvorvidt de kan få fri proces. Særligt i tilfælde, hvor
klienten i forvejen føler sig presset økonomisk og har begrænsede
ressourcer, ser Aarhus Retshjælp en tendens til opgivenhed. Flere af Aarhus
Retshjælps klienter er socialt udsatte og har svært ved systemforståelse og
at overskue deres egen situation. Herudover har mange ikke et tilstrækkeligt
netværk, som eventuelt kan bistå med den nødvendige hjælp. Retsafgifterne
sammenholdt med usikkerheden omkring afholdelse af eventuelle
sagsomkostninger og risikoen for at tabe sagen kan ofte medføre, at en klient
opgiver at tage en sag videre ved domstolene. Dette gælder både for
almindelige civile sager og småsager. Dog ser Aarhus Retshjælp, at de fleste
af retshjælpens klienter nemmere kan overskue retsafgiften på småsager,
samtidig med at de som udgangspunkt ikke skal hyre en advokat for at føre
en småsag i retten.
Aarhus Retshjælp er af den overbevisning, at retsafgifterne har en klar
indvirkning på, hvor mange retssager der bliver anlagt ved domstolene, og
at det ville være retssikkerhedsmæssigt problematisk, hvis man skulle
påtænke at hæve retsafgifterne, særligt på småsager.
4. Justitsministeriets bemærkninger
Som anført i indledningen svinger antallet af retssager ved domstolene fra
år til år, og det er derfor vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang ændringer i
sagsantallet kan skyldes nye retsafgifter eller andre forhold, og i hvilket
omfang borgere som følge af nye retsafgifter måtte have afholdt sig fra at
anlægge retssager.
Oplysningerne om udviklingen i antallet af anlagte civile retssager i årene
før og efter ikrafttrædelsen af de nye retsafgifter tyder imidlertid ikke på, at
de nye retsafgifter fra den 1. oktober 2021 har været en hovedfaktor i
udviklingen.
Side 6/8
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 170: Evaluering af lov om retsafgifter, fra justitsministeren
I det første år efter ikrafttrædelsen af de nye retsafgifter faldt antallet af
anlagte småsager fra 18.000 til 17.000, men det var efter et langt større fald
året før, og i det 2. år efter ikrafttrædelsen af de nye retsafgifter steg antallet
af anlagte småsager til 29.000. En tilsvarende tendens ses for det samlede
antal civile retssager, hvor der betales retsafgift.
Høringsparterne har som udgangspunkt ikke oplysninger om den eventuelle
betydning af retsafgifterne for antallet af anlagte civile retssager. Aarhus
Retshjælp anfører dog, at retsafgifterne sammen med risikoen for at skulle
betale sagsomkostninger kan føre til, at retshjælpens klienter opgiver at
anlægge retssag. Aarhus Retshjælp anfører samtidig, at de fleste af
retshjælpens klienter nemmere kan overskue retsafgiften på småsager, hvor
de i øvrigt som udgangspunkt ikke vil skulle antage en advokat. Aarhus
Retshjælp anfører afslutningsvis, at det efter retshjælpens opfattelse ville
være retssikkerhedsmæssigt problematisk at forhøje retsafgifterne, særligt i
småsager.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at retsafgiften for en civil retssag med
en værdi på højst 100.000 kr. er et engangsbeløb på 750 kr. Dette er et
beskedent beløb sammenlignet med udgiften til advokatbistand i en retssag,
og det må antages, at de mulige udgifter til egen advokat og, hvis sagen
tabes, til erstatning af modpartens udgifter til advokat har langt større
betydning for en borgers beslutning om at anlægge en retssag.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke grund til at antage, at
størrelsen af de nye retsafgifter har haft en utilsigtet negativ indvirkning på
antallet af anlagte civile retssager.
Justitsministeriet finder samlet set, at evalueringen ikke giver grundlag for
at overveje at foreslå ændringer i de retsafgifter, som trådte i kraft den 1.
oktober 2021.
5. Konklusion
Den gennemførte evaluering af den nye retsafgiftslov giver efter
Justitsministeriets opfattelse ikke grund til at antage, at størrelsen af de nye
retsafgifter har haft en utilsigtet negativ indvirkning på antallet af anlagte
civile retssager.
Side 7/8
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 170: Evaluering af lov om retsafgifter, fra justitsministeren
Justitsministeriet finder ikke, at evalueringen giver grundlag for at overveje
at foreslå ændringer i de retsafgifter, som trådte i kraft den 1. oktober 2021.
Side 8/8