Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 17
Offentligt
2761221_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. oktober 2023
Internationalt kontor
Aida Sharzad Asr
2023-06142
2998081
Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes
behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20.
oktober 2023
Side:
3-5
Punkt 2
Schengenområdets
generelle
tilstand
(”Schengen-Rådet”) - Bekæmpelse af
grænseoverskridende kriminalitet, særligt
smugling af migranter.
- Meningsudveksling
(Evt.) Forordning om forebyggelse
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.
- Delvis generel indstilling
og
6-27
Punkt 3
28-32
Punkt 4
Forebyggelse af online radikalisering af
mindreårige: status og næste skridt.
-
Meningsudveksling
Direktiv om harmonisering af visse aspekter af
insolvensretten.
-
Politisk drøftelse
Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen
mod straffrihed.
-
Statusdrøftelse
Retligt samarbejde med Latinamerika i
kampen mod organiseret kriminalitet
33-38
Punkt 5
39-44
Punkt 6
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
45-47
Punkt 7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
a) EU-CELAC-topmøde den 17.-18. juli
2023 (opfølgning)
b) Europa og Latinamerika program for
bistand mod transnational organiseret
kriminalitet (fremtidigt projekt ”EL
PacCTO 2.0”)
-
Statusdrøftelse
48-51
Punkt 8
Indsats for at forbedre effektiviteten og
kvaliteten af retssystemerne.
-
Meningsudveksling
Rådskonklusioner om digital styrkelse og
grundlæggende rettigheder.
-
Godkendelse
og
meningsudveksling
52-53
Punkt 9
2
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
Dagsordenpunkt 2: Bekæmpelse af grænseoverskridende
kriminalitet, særligt smugling af migranter
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
19.-20. oktober 2023 med henblik på en meningsudveksling. Det vides ikke
på dette stadie, hvad dagsordenspunktet konkret omhandler, men det er
muligt, at drøftelsen kommer til at tage afsæt i løbende drøftelser om
håndtering af smugling af migranter til EU. Sagen er ikke i sig selv omfattet
af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra
dansk side er man overordnet positiv over for en meningsudveksling om
bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder smugling af
migranter.
2. Baggrund
I forbindelse med rådsmøderne har der løbende været drøftelser om
bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvor spørgsmålet om flere
ressourcer og bred fælles europæisk tilgang har været tilbagevendende
emner. På seneste rådsmøde den 28. september 2023 var der blandt andet
fokus på bekæmpelse af menneskesmugling i lyset af de seneste hændelser
i Sydeuropa. Derudover annoncerede Kommssionsformand Ursula Von der
Leyen, i sin årlige tale om unionens tilstand, at Kommissionen ville afholde
en konference i 2023, hvor fokus ville være på bekæmpelse af
menneskesmugling.
Punktet ses dog ikke at have været behandlet i denne form på de seneste
rådsmøder. Der er på nuværende tidspunkt derfor ikke kendskab til, hvad
det spanske formandskab konkret vil bruge meningsudvekslingen til.
Bekæmpelse af organiseret kriminalitet har tidligere været drøftet på en
række formelle og uformelle rådsmøder, og det spanske formandskab har,
ligesom det foregående svenske, bekæmpelse af organiseret og
grænseoverskridende kriminalitet som en prioritet.
3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0004.png
Drøftelsen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober
2023 forventes at fokusere på mulige tiltag i kampen mod organiseret
kriminalitet og effekten heraf for bekæmpelse af menneskesmugling.
3. Formål og indhold
Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af
meningsudvekslingen. Der er dog forventeligt tale om en fortsættelse af
tidligere drøftelser i EU-regi om kampen mod organiseret og
grænseoverskridende kriminalitet. Denne gang med særligt fokus på
menneskesmugling og menneskehandel. Det er forventningen, at
meningsudvekslingen vil fokusere på, hvorvidt EU’s nuværende
bestræbelser på at imødegå denne udfordring er tilstrækkelige, herunder om
den juridiske ramme for bekæmpelse af menneskesmugling skal opdateres.
Det skal særligt ses i lyset af forværringen af situationen i mange
oprindelseslande, herunder økonomisk recession, miljømæssige
nødsituationer forårsaget af klimaforandringer og igangværende konflikter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
Medlemsstaterne forventes at være generelt positive over for en
meningsudveksling om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet,
herunder særligt smugling af migranter.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man generelt positiv over for en meningsudveksling
vedrørende bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder
særligt smugling af migranter.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
Dagsordenpunkt 3
:
Forordning om
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn
forebyggelse
og
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2022) 209
1. Resumé
Kommissionen har den 11. maj 2022 fremlagt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn. Forordningen har til formål at etablere en klar og
harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn online ved at pålægge udbydere at vurdere og afbøde risici
og om nødvendigt at opspore, indberette, fjerne, spærre for og ’deliste’
materiale, der viser seksuelt misbrug af børn på deres tjenester, samt at
oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn.
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og
forventes at indebære lovgivningsmæssige og væsentlige statsfinansielle
konsekvenser.
Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale
krænkelser til livs. Regeringen er derfor positivt indstillet over for
intentionerne om at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online.
Den teknologiske udvikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn,
herunder grooming, i stigende grad finder sted online, og regeringen er enig
i, at udbydere af onlinetjenester skal tage et større ansvar for, at børn og
unge kan færdes trygt og sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre udbredelsen
af materiale af seksuelt misbrug af børn online samt at begrænse risikoen
for platformenes brug til grooming af børn mest muligt. Fra dansk side har
fokus under forhandlingerne navnlig været at sikre, at forordningsforslaget
rammer en rimelig balance mellem på den ene side hensynet til at forebygge
og bekæmpe seksuelt misbrug af børn og på den anden hensynet til retten til
privatliv. Regeringen har endvidere haft særlig fokus på forslagets
forenelighed med grundloven, herunder det uskrevne grundlovsforbud.
Det spanske formandskab har fremlagt kompromisforslag, som regeringen
overordnet kan støtte.
6
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 24. juli 2020 EU-strategien om en mere
effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Strategien indeholder otte
initiativer, der har til formål at indføre en retlig ramme for beskyttelse af
børn og at fremme en koordineret tilgang på tværs af de aktører, der er
involveret i beskyttelse af og bistand til børn.
Endvidere præsenterede Kommissionen den 24. marts 2021 en bredere
strategi for børns rettigheder. Med strategien foreslås skærpede
foranstaltninger til beskyttelse af børn mod alle former for vold, herunder
misbrug online. Derudover opfordres virksomheder til at fortsætte deres
bestræbelser på at opspore, indberette og fjerne ulovligt onlineindhold,
herunder seksuelt misbrug af børn online fra deres platforme og tjenester.
I forlængelse heraf fremsatte Kommissionen den 11. maj 2022 forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler til forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.
Forordningen er efter Kommissionens opfattelse nødvendig, hvis indsatsen
med forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn online skal være
effektiv. Dette skyldes i høj grad, at flere medlemsstater er begyndt at
indføre national lovgivning for at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug
af børn, og at lande, der endnu ikke har indført sådanne regler, har
overvejelser herom. Dette bevirker et fragmenteret digitalt indre marked.
Desuden har udbydernes tidligere frivillige indsatser vist sig at være
utilstrækkelige
Kommissionen har oversendt forslaget til Rådet i dansk sprogversion den
18. juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet forordningen
sigter på at harmonisere de nationale krav, der gælder for udbydere af
relevante onlinetjenester på det digitale indre marked. Forslaget skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det bemærkes, at forslaget til forordning var optaget på Europaudvalgets
liste over prioriterede lovgivningsforslag til nærhedstjek 2021.
Forordningsforslaget, der planmæssigt skulle have været fremsat i 2021,
blev imidlertid først fremsat i maj 2022.
7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0008.png
Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i
rådsarbejdsgruppen Law Enforcement Working Party (LEWP). Det
spanske formandskab har tilkendegivet, at der på baggrund af det
foreliggende udkast til kompromistekst arbejdes henimod vedtagelse af en
delvis generel indstilling under det kommende rådsmøde for retlige og indre
anliggender den 19. oktober 2023. Der er lagt op til vedtagelse af en delvis
generel indstilling, der omfatter samtlige bestemmelser i formandskabets
kompromistekst med undtagelse af bestemmelsen om placeringen af det
foreslåede EU-center. De centrale ændringer i forhold til Kommissionens
forslag er gengivet i de enkelte afsnit nedenfor. Da forhandlingerne i
rådsarbejdsgruppen på nuværende tidspunkt endnu ikke er afsluttet, vil der
fortsat kunne ske ændringer af kompromisteksten frem mod rådsmødet.
3. Formål og indhold
Forordningsforslaget har følgende tre overordnede formål:
a) At etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
b) At skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar for at
vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, indberette og fjerne,
spærre for og deliste seksuelt misbrug af børn online.
c) At oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn online.
3.1. Genstand, anvendelsesområde og definitioner (artikel 1 og 2)
Forslaget fastsætter regler, der på målrettet, nøje afbalanceret og
proportional vis skal forebygge og bekæmpe misbrug af relevante
informationssamfundstjenester til seksuelt misbrug af børn online på det
indre marked.
Forslaget pålægger udbydere af relevante informationssamfundstjenester at
begrænse risikoen for, at deres tjenester bliver anvendt til seksuelt misbrug
af børn online. Derudover kan udbydere af hostingtjenester og udbydere af
interpersonelle tjenester (f.eks. udbydere af traditionelle taleopkald, e-mail,
beskedtjenester og gruppechat mv.) om nødvendigt pålægges at opspore og
anmelde seksuelt misbrug af børn online. Endvidere kan
hostingtjenesteudbydere pålægges at fjerne og blokere adgang til materiale,
der viser seksuelt misbrug af børn, og udbydere af internetadgangstjenester
pålægges at forhindre brugere i at få adgang til sådant materiale. Herudover
kan udbydere af onlinesøgemaskiner pålægges at fjerne websider fra
8
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0009.png
søgeresultater, der indeholder eller henviser til specifikt indhold med
seksuelt misbrug af børn ved at foretage såkaldt ’delisting’.
Forslaget indeholder en række definitioner, herunder af ”tjenesteudbyder”,
”internetadgangstjeneste”,
”relevant
informationssamfundstjeneste”,
”bruger”, ”koordinerende myndighed i etableringslandet” og ”materiale, der
viser seksuelt misbrug af børn”. Flere af definitionerne er baseret på
definitioner i anden EU-lovgivning, herunder navnlig forordning nr.
2022/2065/EU om digitale tjenester og direktiv nr. 2011/93/EU om seksuelt
misbrug af børn.
3.2. Forpligtelser for udbydere (artikel 3-24)
Forslaget indeholder en række forpligtelser, der gælder for alle udbydere af
hostingtjenester
eller
offentligt
tilgængelige
interpersonelle
kommunikationstjenester, som tilbyder sådanne tjenester i EU.
3.2.1. Risikovurdering
Det foreslås i artikel 3, at udbydere af hostingtjenester og offentligt
tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester skal foretage en
behørig identifikation, analyse og vurdering af den risiko, der er forbundet
med, at deres tjenester anvendes med henblik på seksuelt misbrug af børn.
Bestemmelsen indeholder i den forbindelse en ikke-udtømmende oplistning
af de hensyn, der skal medtages i risikovurderingen, samt regler for, hvornår
og hvor ofte udbyderne skal foretage den pålagte risikovurdering.
Efter forslagets artikel 4 er udbydere af hostingtjenester og offentligt
tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester forpligtet til, såfremt
de har identificeret en risiko for, at deres tjeneste anvendes med henblik på
seksuelt misbrug af børn, at træffe afbødende foranstaltninger, der er
skræddersyet til de risici, der efter artikel 3 er blevet identificeret.
Foranstaltningerne har til formål at begrænse de identificerede risici og skal
bl.a. være rimelige, effektive og anvendes på en omhyggelig og
ikkediskriminerende måde. Som eksempel på foranstaltninger nævnes
tilpasning af udbyderens indholdsmoderationssystem, beslutningsproces
eller styrkelse af det interne tilsyn med tjenestens funktion. Dette indebærer
også aldersverifikation og aldersvurderingsforanstaltninger med henblik på
at identificere børnebrugere på de pågældende udbyderes tjenester, hvor der
er identificeret en risiko for grooming.
Det foreslås i artikel 5, at udbydere af hostingtjenester og offentligt
tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester inden for tre måneder
9
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0010.png
fra forslagets vedtagelse skal foretage indberetning til den koordinerende
myndighed om en række forhold relateret til risikovurderingen. Udbyderen
ajourfører efterfølgende risikovurderingen i nødvendigt omfang og mindst
hvert tredje år fra datoen for udbyderens sidste risikovurdering eller
ajourføring heraf.
Forslagets artikel 6 fastsætter forpligtelser for softwareapplikationsbutikker
til at foretage en rimelig indsats for at vurdere, om nogen af de tjenester, de
tilbyder via deres softwareapplikationer, risikerer at blive anvendt til
hvervning af børn (grooming).
3.2.2. Opsporingspåbud og indberetning
Efter forslagets artikel 7 tillægges den koordinerende myndighed beføjelse
til at anmode den kompetente retslige eller uafhængige administrative
myndighed om at udstede opsporingspåbud, der indebærer, at udbydere af
hostingtjenester
eller
offentligt
tilgængelige
interpersonelle
kommunikationstjenester kan pålægges at opspore seksuelt misbrug af børn
online på den relevante tjeneste. Anvendelse af opsporingspåbuddet
forudsætter, at visse betingelser er opfyldt, herunder at der foreligger
dokumentation for, at der er en betydelig, aktuel og forudsigelig risiko for,
at tjenesten i betydeligt omfang bliver udnyttet med henblik på seksuelt
misbrug af børn online, og at de afbødende foranstaltninger anses for
utilstrækkelige til at begrænse denne risiko. Der fastsættes i bestemmelsen
differentierede frister for at efterkomme opsporingspåbuddet, som skal tage
hensyn til den tid, udbyderen har brug for til at træffe de nødvendige
foranstaltninger.
De nærmere regler om opsporingspåbud, herunder i forhold til begrundelse
og de foranstaltninger, der skal iværksættes for at leve op til påbuddet, er
oplistet i artikel 8, mens artikel 9 indeholder en række supplerende regler
om bl.a. klageadgang, underretning og ændring af opsporingspåbud.
Forslagets artikel 10 indeholder regler om, hvordan et opsporingspåbud kan
efterkommes, herunder i forhold til at sikre, at opsporingen sker effektivt og
forholdsmæssigt. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at udbydere skal
efterkomme et modtaget påbud ved at installere og drive teknologier til
opsporing, og at de har ret til at bruge de teknologier, der stilles gratis til
rådighed af EU-centret. De nærmere krav til teknologier oplistes i
bestemmelsen.
10
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
Med formandskabets kompromistekst gives udbyderne valgfrihed i forhold
til den teknologi, der anvendes til at opfylde de forpligtelser, der følger af
forordningsforslaget. Under hensyn til effektiv overholdelse af de
foreslåede regler og til samtidig at sikre udbydernes fortsatte mulighed for
effektiv anvendelse af såkaldt ”end-to-end”-kryptering fremgår det af
præambelbetragtning nr. 26, at forslaget ikke skal fortolkes som et forbud
mod, krav om deaktivering eller i øvrigt umuliggørelse af ”end-to-end”-
kryptering.
Det følger af artikel 11, at Kommissionen i samarbejde med de
koordinerende myndigheder og EU-centret og efter offentlig høring kan
udstede nærmere retningslinjer for opsporingspåbud.
Efter forslagets artikel 12 pålægges udbydere af hostingtjenester og
offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester, der på
anden måde end via et fjernelsespåbud får kendskab til tilfælde, der
indikerer potentielt seksuelt misbrug af børn online på deres tjenester, en
indberetningspligt. Udbyderne skal herefter straks indberette til EU-
centeret, og informere berørte brugere. Udbyderen skal desuden etablere og
drive en tilgængelig, alderssvarende og brugervenlig mekanisme, der skal
gøre det muligt for brugere at gøre udbyderen opmærksom på potentielt
seksuelt misbrug af børn online på den pågældende udbyders tjeneste.
De nærmere krav til indberetningspligten er oplistet i artikel 13, herunder
hvilke specifikationer indberetningen skal indeholde.
3.2.3. Fjernelsespåbud
Efter forslagets artikel 14 tillægges de kompetente myndigheder beføjelse
til at udstede fjernelsespåbud, der indebærer, at udbydere af hostingtjenester
kan pålægges at fjerne eller deaktivere adgangen til materiale i alle
medlemsstater, som efter en grundig vurdering er identificeret til at udgøre
seksuelt materiale af børn. Fjernelsespåbuddet skal efterkommes hurtigst
muligt og i hvert fald 24 timer efter modtagelsen heraf. Beføjelsen kan
overlades til en domstol, som vil kunne udstede sådanne påbud efter
anmodning fra en kompetent myndighed.
Der indgår i formandskabets kompromistekst en ny bestemmelse i artikel
14a om grænseoverskridende fjernelsespåbud, der indebærer, at nationale
myndigheder skal kunne sende grænseoverskridende fjernelsespåbud til
udbydere af hostingtjenester etableret i andre medlemsstater. Det følger af
artikel 14a, stk. 5, at medlemsstater, hvis forfatning kræver det, kan beslutte,
11
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
at grænseoverskridende fjernelsespåbud skal sendes via den koordinerende
myndighed i medlemsstaten således, at den koordinerende myndighed
videresender påbuddet til udbyderen. Den koordinerende myndighed skal
videresende påbuddet snarest muligt og i alle tilfælde inden 72 timer,
medmindre myndigheden vurderer, at påbuddet alvorligt eller åbenlyst
krænker bestemmelserne i forordningen eller de grundlæggende rettigheder
og friheder garanteret af chartret. Fjernelsespåbuddet får først bindende
virkning, når det af den koordinerende myndighed videresendes til
udbyderen.
Artikel 15 regulerer udbyderes klageadgang, udbydernes pligt til at
underrette den pågældende bruger om påbuddet om at fjerne eller deaktivere
indholdet samt vedkommendes ret til domsstolsprøvelse, hvis der udstedes
et påbud.
3.2.4. Spærringspåbud
Efter forslagets artikel 16 tillægges de kompetente myndigheder beføjelse
til at udstede påbud om spærring, der indebærer, at udbydere af
internetadgangstjenester kan pålægges at træffe foranstaltninger, der
forhindrer brugere i at få adgang til seksuelt materiale af børn. Anvendelse
af spærringspåbud forudsætter, at visse betingelser er opfyldt, herunder at
andre lige så effektive og mindre indgribende foranstaltninger end spærring
ikke kan træffes for at forhindre adgang til materialet, eller at det er
sandsynligt, at en sådan foranstaltning vil mislykkes, og at
spærringspåbuddet er nødvendigt for at forhindre udbredelsen.
Spærringspåbuddet skal efterkommes hurtigst muligt inden for en
tidsperiode fastsat af udstedelsesmyndigheden. Beføjelsen kan overlades til
en domstol, som vil kunne udstede sådanne påbud efter anmodning fra en
kompetent myndighed.
De nærmere regler for spærringspåbud er oplistet i artikel 17, mens artikel
18 indeholder en række supplerende regler, herunder i forhold til
klageadgang.
3.2.5. Delisting-påbud
Der lægges i formandskabets kompromistekst op til i artikel 18a at tillægge
de kompetente myndigheder beføjelse til at udstede et såkaldt delisting-
påbud til udbydere af online søgemaskiner, der indebærer, at udbydere af
online søgemaskiner kan pålægges at træffe foranstaltninger, der fjerner
internetlokationer indeholdende seksuelt materiale af børn fra
søgeresultater. Anvendelse af delisting-påbud forudsætter, at visse
12
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0013.png
betingelser er opfyldt, herunder at det er nødvendigt for at forhindre
spredning af seksuelt materiale af børn. Delisting-påbuddet skal
efterkommes inden for 24 timer efter modtagelsen. Beføjelsen kan overlades
til en domstol, som vil kunne udstede sådanne påbud efter anmodning fra en
kompetent myndighed.
I artikel 18aa beskrives proceduren for grænseoverskridende delisting-
påbud. Det følger af artikel 18aa, stk. 5, at muligheden beskrevet i artikel
14a, stk. 5, jf. ovenfor, hvorefter en medlemsstat kan beslutte, at
grænseoverskridende påbud skal sendes via den koordinerende myndighed
i medlemsstaten, hvis medlemsstatens forfatning kræver det, også gælder
for så vidt angår delisting-påbud.
De nærmere regler for delisting-påbuddet er oplistet i artikel 18b, mens
artikel 18c indeholder en række supplerende regler, herunder i forhold til
klageadgang.
3.3. Yderligere bestemmelser
Derudover indeholder forslaget bestemmelser vedrørende rettigheder for
ofre af online seksuelt misbrug. Efter forslagets artikel 20 har ofre ret til
oplysninger om indberetning af misbrugsmateriale, mens artikel 21
fastsætter ofres ret til at søge bistand.
3.4. Gennemførelse og håndhævelse (artikel 25-39)
Forslaget indeholder en række bestemmelser vedrørende gennemførelsen og
håndhævelsen af forordningen.
3.4.1. Koordinerende og kompetente myndigheder
Medlemsstaterne skal efter forslagets artikel 25 udpege en eller flere
kompetente myndigheder, som er ansvarlige for anvendelsen, tilsynet med
og håndhævelse af forordningen. Medlemsstaterne skal desuden udpege en
af de kompetente myndigheder som koordinerende myndighed, der vil
fungere som den primære nationale myndighed. Denne vil være ansvarlig
for alle spørgsmål vedrørende anvendelsen, tilsynet med og håndhævelsen
af forordningen i den pågældende medlemsstat.
Forslagets artikel 26 præciserer de krav, der gælder til de kompetente
myndigheder. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at de kompetente
myndigheder skal udføre deres opgaver på en objektiv og ikke-
diskriminerende måde.
13
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
3.4.2. Undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser
Efter artikel 27 i forslaget tillægges de kompetente myndigheder en række
undersøgelsesbeføjelser i forhold til udbydere af relevante
informationssamfundstjenester. Af bestemmelsen fremgår bl.a. muligheden
for at foretage kontrolbesøg, at anmode om oplysninger samt vurdere, om
de foranstaltninger, udbydere har truffet for at efterkomme påbuddet, er i
overensstemmelse med forordningens krav.
De kompetente myndigheder tillægges endvidere en række
håndhævelsesbeføjelser i forhold til udbydere af relevante
informationssamfundstjenester. Det fremgår bl.a., at de kompetente
myndigheder kan kræve overtrædelser bragt til ophør, anmode en retslig
myndighed om at pålægge bøder og beføjelse til at træffe foreløbige
forholdsregler med henblik på at undgå risikoen for alvorlig skade.
Såfremt undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelserne ovenfor er udtømt, og
overtrædelsen ikke er afhjulpet eller fortsætter og forvolder alvorlig skade,
der ikke kan undgås gennem udøvelse af andre beføjelser i henhold til EU-
retten eller national ret, tillægges de kompetente myndigheder yderligere
håndhævelsesbeføjelser. Eksempelvis kan den koordinerende myndighed
kræve, at udbydernes ledelsesorgan uden unødigt ophold undersøger
situationen og vedtager en handlingsplan til at bringe overtrædelserne til
ophør mv. Hvis det vurderes, at udbyderen ikke i tilstrækkelig grad har
tilpasset sig efter ovenstående tiltag, og at overtrædelsen herefter indebærer
en strafbar handling, der udgør trussel mod liv eller sikkerhed, eller
overtrædelsen resulterer i regelmæssig og strukturel facilitering af seksuelt
misbrug af børn, kan den kompetente myndighed anmode en retslig
myndighed om at påbyde en midlertidig begrænsning af adgangen for
brugere, eller, hvis dette ikke er teknisk muligt, af adgangen til udbyderens
onlinegrænseflade.
De foranstaltninger, som de kompetente myndigheder træffer ved udøvelsen
af beføjelserne i artikel 27, skal være effektive, have afskrækkende virkning
og være proportionale.
De kompetente myndigheder har desuden efter artikel 31 beføjelse til at
foretage søgninger i offentligt tilgængeligt materiale på hostingtjenester til
opsporing af både kendt og nyt materiale for at kontrollere, om udbyderne
overholder forordningen. Efter artikel 34 og 34b tildeles brugerrettigheder
med henblik på klagemulighed over udbydere, som måtte overtræde
forordningen, som bl.a. skal indrettes på en børnevenlig måde.
14
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0015.png
3.4.3. Sanktioner
Det følger af forslagets artikel 35, at medlemsstaterne skal indføre passende
sanktioner for overtrædelse af forordningen. Sanktionerne skal være
effektive, proportionale og have afskrækkende virkning. I stk. 2-3 fastsættes
nærmere beløbsgrænser i relation til idømmelse af sanktioner, og i stk. 4
opremses nogle af de hensyn, de kompetente myndigheder kan medtage, i
afgørelsen om, hvorvidt der skal pålægges en sanktion og den eventuelle
sanktionstype og omfang.
3.4.4. Samarbejde
Artikel 36-39 indeholder regler om de kompetente myndigheders
samarbejde på EU-plan vedrørende vurdering af seksuelt materiale af børn
eller samtaler relateret til seksuelt misbrug af børn.
3.5. Oprettelse af et EU-center
Det følger af forslagets artikel 40, at der oprettes et EU-center til
forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Centeret skal
støtte og lette gennemførslen af bestemmelserne om opsporing,
indberetning, fjernelse og deaktivering af adgangen til og spærringen af
materiale, der viser misbrug af børn. Centeret skal desuden dele ekspertise
og lette samarbejdet mellem relevante offentlige og private parter.
EU-centerets opgaver er nærmere beskrevet i artikel 43 og omfatter bl.a.
støtte til de kompetente og koordinerende myndigheder, lettelse af
risikovurderings- og afbødningsprocessen samt generering og udveksling af
viden og ekspertise.
Ifølge forslagets artikel 46 kan EU-centeret give relevante parter adgang til
indikationsdatabaserne beskrevet i artikel 44, såfremt det er nødvendigt.
Relevante parter omfatter udbydere af hostingtjenester, udbydere af
offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester, udbydere
af internetadgangstjenester, udbydere af online søgemaskiner, kompetente
myndigheder, Europol og medlemsstaternes kompetente retshåndhævende
myndigheder.
EU-centeret har efter forslagets artikel 48 pligt til at vurdere og behandle
indberetninger fra udbydere af hostingtjenester og offentligt tilgængelige
interpersonelle kommunikationstjenester hurtigt for at fastslå, om disse er
grundløse eller skal videresendes.
15
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
Efter forslagets artikel 49 har EU-centeret i visse tilfælde beføjelse til at
foretage søgninger på hostingtjenester efter materiale, der viser seksuelt
misbrug af børn. Såfremt søgningerne fremfinder sådant materiale, har
centeret beføjelse til at underrette udbyderne om dette og anmode dem om
at fjerne eller spærre adgangen til det specifikke materiale frivilligt.
Ifølge artikel 50 i vil EU-centeret stille teknologier til rådighed for udbydere
af hostingtjenester og offentligt tilgængelige interpersonelle
kommunikationstjenester, således at de kan opfylde opsporingspåbuddet i
artikel 10. Efter artikel 10, stk. 2, vil centeret desuden udgøre et
informations- og ekspertisecenter for forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn.
I forslagets artikel 51-54 fastsættes forpligtelser vedrørende dataindsamling
og gennemsigtighedsrapportering. EU-centret, de koordinerende
myndigheder og udbydere af hostingtjenester, offentligt tilgængelige
interpersonelle kommunikationstjenester og internetadgangstjenester
pålægges at indsamle aggregerede data vedrørende deres aktiviteter i
henhold til denne forordning og at stille de relevante oplysninger til rådighed
for EU-centret (artikel 83) og aflægge årlig rapport om deres aktiviteter til
offentligheden og Kommissionen (artikel 84).
I forslaget artikel 55-65 fastlægges EU-centrets forvaltnings- og
ledelsesstruktur og sammensætning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver.
Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre
Anliggender (LIBE) er udpeget som ansvarlig for sagen. Derudover er
Europa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
(FEMM), Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT), udvalg om det Indre
Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt Budgetudvalget (BUDG)
udpeget som rådgivende udvalg.
LIBE-udvalget har den 19. april 2023 afgivet et udkast til betænkning, hvori
Kommissionens forslag hilses velkommen og behovet for en fremtidssikret
regulering af seksuelt misbrug af børn fremhæves. Udvalget erklærer sig
enig i behovet for en overgang fra frivillige ordninger om opsporing,
indberetning og fjernelse af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, til
16
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
en obligatorisk ordning. Udvalget understreger desuden vigtigheden af en
retlig ramme, som er teknologineutral, og er enig i en tilgang, der indebærer,
at udbydere skal foretage risikovurdering af egne tjenester. Udvalget
fremhæver den fælles udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB)
04/2022 som et væsentligt bidrag til arbejdet med udvalgsbetænkningen.
Det fremhæves i den forbindelse, at forordningen ikke bør hindre eller
svække udbydernes mulighed for at anvende ”end-to end”-kryptering.
Udvalget finder, at opsporingspåbud bør være sidste udvej og foreslår at
understøtte forebyggelse som en del af de afværgeforanstaltninger, som
udbyderne skal træffe, herunder sikkerhedsdesign for børn,
aldersverificering mv. Udvalget foreslår endvidere etablering af en frivillig
opsporingsordning som supplement til opsporingspåbud. Udvalget støtter
oprettelsen af et EU-center, idet der dog ønskes et større fokus på ofre, som
bl.a. foreslås afspejlet i agenturets struktur.
CULT-udvalget har den 18. oktober 2022 afgivet en udtalelse, hvori
udvalget fremhæver vigtigheden af forslaget og foreslår en række
ændringer, der har til formål styrke forebyggelsesforanstaltningerne,
herunder gennem uddannelse, digitale færdigheder og medieforståelse.
Endvidere fremhæves EU-centerets rolle i forsknings- og
forebyggelseshenseende.
BUDG-udvalget har den 27. januar 2023 afgivet en udtalelse, hvori udvalget
tilslutter sig formålet med forslaget og fremhæver EU-Centeret som
afgørende. Udvalget fokuserer på de budgetmæssige aspekter,
styringsregler og rapporteringsprocedurer for parlamentarisk kontrol, og
udvalget foreslår ændringer for at sikre passende ressourcer til EU-centeret,
øget autonomi samt øget gennemsigtighed i udgiftsrapporteringen.
FEMM-udvalget har den 5. april 2023 afgivet en udtalelse, hvori udvalget
foreslår flere ændringer, der har til formål at styrke
forebyggelsesforanstaltningerne. Udvalget lægger vægt på specialiseret
respons og støtte til ofre ud fra et kønsperspektiv, ligesom EU-centret
fremhæves, og der ønskes en øget dataindsamling opdelt efter alder og køn.
IMCO-udvalget har den 3. juli 2023 afgivet en udtalelse, hvori udvalget
tilkendegiver en positiv indstilling til forslaget og henstiller til, at forslaget
udformes i overensstemmelse med forordningen om digitale tjenester og e-
handelsdirektivet. Det fremhæves, at forlaget bør indeholde en afbalanceret
tilgang til beskyttelsen af børn og af grundlæggende rettigheder.
17
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en fælles EU-indsats,
hvis udfordringerne med seksuelt misbrug af børn online skal løses.
Kommissionen fremhæver i den forbindelse bl.a., at nogle medlemsstater er
begyndt at indføre nationale regler til at forebygge og bekæmpe seksuelt
misbrug af børn online, og at de medlemsstater, der endnu ikke har indført
sådanne krav, i stigende grad overvejer nationale foranstaltninger. Grundet
onlinetjenesters grænseoverskridende karakter medfører dette en
fragmentering af det digitale indre marked. Ud over at det medfører
betydelige omkostninger for udbyderne, resulterer dette i, at indsatsen om
forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn ikke bliver tilstrækkelig
effektiv.
Kommissionen vurderer, at kun tiltag på EU-plan vil sikre harmoniserede
retlige rammer på området og fjerne eksisterende hindringer for levering af
relevante tjenester på det digitale indre marked samtidig med, at de krav,
udbyderne pålægges, er effektive i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn
online.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet
anses således for at være opfyldt.
6. Gældende dansk ret
Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der forpligter
udbydere af tjenesteydelser til at opspore, indberette, spærre for og fjerne
eller deliste materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.
I sager om besiddelse og udbredelse af seksuelt overgrebsmateriale med
børn anvendes blokering af hjemmesider aktuelt i Danmark på aftalebaseret
basis i form af den såkaldte ”Netfilterordning”.
Rigspolitiet har siden 2005 samarbejdet med Red Barnet og størstedelen af
internetudbyderne i Danmark – som deltager på frivillig basis – i
bestræbelserne på at forhindre adgang via internettet til materiale
vedrørende seksuelt misbrug af børn. Som led i samarbejdet med
internetudbyderne videregiver Rigspolitiet løbende på grundlag af konkrete
samarbejdsaftaler oplysninger til internetudbydere om internetadresser, der
efter Rigspolitiets vurdering indeholder ulovligt materiale af den omtalte
karakter. Internetudbyderen iværksætter herefter en såkaldt DNS-blokering
af hjemmesiden. En DNS-blokering, der er iværksat i forbindelse med
18
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0019.png
Netfilterordningen, medfører, at man i forbindelse med forsøg på at tilgå en
blokeret hjemmeside vil blive mødt med en besked om, at adgangen til den
hjemmeside, som man har forsøgt at tilgå, er blokeret, fordi hjemmesiden
indeholder materiale, som er omfattet af straffelovens § 235 (om besiddelse
og udbredelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn).
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. juli 2021 Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2021/1232 om en midlertidig undtagelse fra visse
bestemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af
teknologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages
af
udbydere
af
nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af
børn online. Forordningen giver på visse betingelser udbydere af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester mulighed for
at anvende specifikke teknologier til behandling af personoplysninger og
andre data, i det omfang det er strengt nødvendigt for at opdage seksuelt
misbrug af børn online på deres tjenester og indberette det og for at fjerne
online materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, fra deres tjenester. Det
er Kommissionens hensigt, at forslaget til forordning om regler til
forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online skal erstatte
den midlertidige forordning, som kun finder anvendelse indtil den 3. august
2024.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forordningsforslaget vil medføre behov for vedtagelse af
dansk lovgivning, der supplerer forordningen. Der vil således være behov
for at fastsætte nærmere regler om bl.a. udpegning af en national
koordinerende myndighed, der skal varetage en række opgaver efter
forordningen, ligesom der skal udpeges en eller flere kompetente
myndigheder. Der skal derudover fastsættes regler om sanktioner for
overtrædelse af en række bestemmelser i forordningen.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser,
herunder det danske EU-bidrag.
Forslaget skønnes have statsfinansielle konsekvenser via det danske EU-
bidrag som følge oprettelse af EU-centeret, der lægges op til at blive
finansieres inden for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027
19
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
ved omprioritering fra finansieringsrammen for Fonden for Intern
Sikkerhed, i det omfang det falder inden for de nuværende finansielle
overslag. I perioden 2022-2027 ventes de samlede udgifter afholdt af EU-
budgettet at udgøre ca. 46,1 mio. euro. Danmark finansierer ca. 2 pct. af
EU’s budget. Forslaget skønnes dermed isoleret at øge dansk EU-bidrag i
samme periode ca. 6,9 mio. kr., da Danmark uden forslaget skønnes at kunne
have modtaget en refusion af tilsvarende beløb via det danske EU-bidrag.
Forslaget forventes desuden at medføre udgifter for det offentlige, herunder
for den samlede straffesagskæde. Det skyldes bl.a., at antallet af
indberetninger om seksuelt misbrug af børn forventes at stige som følge af
initiativerne i forslaget. Omfanget af disse konsekvenser er på nuværende
tidspunkt under afklaring.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
Derudover forventes der merudgifter for den myndighed, der bliver udpeget
som koordinerende myndighed.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for udbydere
af relevante informationssamfundstjenester, udbydere af hostingtjenester
eller interpersonelle kommunikationstjenester og udbydere af
internetadgangstjenester, der er etableret i Danmark. Omfanget af disse
økonomiske konsekvenser er på nuværende tidspunkt under afklaring.
Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for
dansk erhvervsliv.
Forslaget forventes at medføre administrative byrder for udbydere af
hostingtjenester og udbydere af offentligt tilgængelige interpersonelle
kommunikationstjenester,
der
skal
leve
op
til
risikovurderingsforpligtelserne for at minimere risikoen for, at deres
tjenester udnyttes til seksuelt misbrug af børn online.
Udbyderne efterlades en vis fleksibilitet til at udforme og gennemføre
foranstaltninger, der er skræddersyet til den identificerede risiko og
karakteristika ved de tjenester, de udbyder, og de måder, hvorpå de
pågældende tjenester anvendes. Som eksempler kan nævnes tilpasning af
20
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0021.png
udbyderens
indholdsmoderations-
eller
anbefalingssystemer,
beslutningsprocesser, tjenestens drift, funktioner, indholdet eller
håndhævelsen af vilkår og betingelser ved hjælp af passende tekniske og
operationelle foranstaltninger og personale, styrkelse af udbyderens interne
processer eller det interne tilsyn med tjenestens funktion.
Forslaget forventes desuden at medføre administrative byrder for
udbyderne, der kan blive pålagt flere påbud efter forordningen.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og
Retligt Samarbejde den 10. august 2022 og den 5. september 2023
Forslaget har endvidere i perioden fra den 30. november 2022 til den 20.
december 2022 været sendt i offentlig høring. Der er modtaget høringssvar
fra Advokatsamfundet, Børns Vilkår, Dataetisk Råd, Det
Kriminalpræventive Råd, Det Etiske Råd, Dansk Industri Hjælp Voldsofre,
IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Joan Søstrene, Medierådet for Børn og
Unge og Red Barnet.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar,
som er overvejende positivt indstillet over for forordningsforslagets formål,
om end der i flere høringssvar rejses bekymring for beskyttelsen af
privatlivets fred og teknologiske udfordringer.
Proportionalitet og retssikkerhed
Advokatsamfundet og Det Etiske Råd rejser bekymring om
uforholdsmæssige indgreb i kommunikationsfriheden og understreger
behovet for proportionalitet og retssikkerhed. Advokatsamfundet finder
nogle af forslagets centrale begreber vage og upræcise, hvilket efter
Advokatsamfundets opfattelse udgør en risiko for tilsidesættelse af
væsentlige retssikkerhedshensyn.
Advokatsamfundet advarer i øvrigt mod risikoen for masseovervågning,
mens IT-politisk forening advarer mod statslig ’spyware’.
Det Etiske Råd bemærker uddybende, at der må være proportionalitet i form
af et rimeligt beskyttelsesniveau for udbydernes og brugernes retssikkerhed
og grundrettigheder. Det Etiske Råd fremhæver forslagets bestemmelser om
21
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0022.png
løbende evaluering af tiltag, det rådgivende teknologiudvalg under EU-
centeret, kravet om uafhængige tilsynsmekanismer og passende procedurer
og klagemekanismer som væsentlige elementer i den balancerede
beskyttelse af forskellige og til tider modsatrettede rettigheder. Det
understreges dog, at børn har en ret til særlig beskyttelse, og at børns
rettigheder bør komme i første række.
Lovlig kontakt og lovligt materiale
Ifølge Advokatsamfundet kræver sondringen mellem strafværdige forhold
og tilladelige kontakter mellem børn særlig opmærksomhed, ligesom IT-
Politisk Forening bemærker, at forordningsforslaget kan omfatte lovlig
seksuel kommunikation mellem jævnaldrende børn. IT-Politisk Forening
finder det problematisk, at indholdet af en lovlig privat chatsamtale mellem
to jævnaldrende børn over den seksuelle lavalder, hvor der f.eks. udveksles
seksuelle billeder, kan risikere at opfylde kriterierne for grooming.
Red Barnet fremhæver, at materiale, som fremstår krænkende, men som
ikke er ulovligt, såsom nedværdigende eller seksualiserede personrettede
beskeder, eller Child Sexual Exploition Material (CSEM) kan være
udfordrende at få fjernet fra platformene.
”End-to-end”-kryptering
Dansk Industri, IT-Branchen, og IT-Politisk Forening fremhæver, at ”end-
to-end”-krypteret kommunikation bør være undtaget fra forslaget, da det vil
skabe sikkerhedsmæssige sårbarheder, eftersom kryptering spiller en vigtig
rolle i forhold til at sikre privat og sikker kommunikation på nettet. Særligt
IT-Politisk Forening er uforstående over for, at ”end-to-end”-krypteret
kommunikation er omfattet af forordningsforslaget, eftersom ”end-to-end”-
kryptering ifølge foreningen gør opsporing teknisk umulig. Red Barnet
påpeger, at forslaget giver anledning til bekymring for, at beskyttelsen af
børns data på chattjenester bliver forringet, især for opsporing i krypterede
samtaler.
Risikovurdering og afbødningsforpligtelser
Børns Vilkår, Dansk Industri, IT-Politisk Forening og IT-Branchen betoner
værdien af risikovurdering, men henviser til, at forslaget især bør fokusere
på tjenester, der vurderes at indebære en høj risiko for misbrug. IT-Politisk
Forening påpeger i, at risikovurdering indebærer, at interpersonelle
kommunikationstjenester i sig selv vil kunne anses for at kunne udgøre en
risiko. For interpersonelle kommunikationstjenester er det ifølge IT-Politisk
Forening endvidere uklart, hvordan udbyderen skal foretage den konkrete
22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0023.png
risikovurdering efter forslagets artikel 3 samt vurdere den potentielle
resterende risiko efter risikobegrænsende foranstaltninger i medfør af artikel
4. IT-Politisk Forening bemærker derudover, at udbyderne som led i
risikovurderingen kan tvinges til at indsamle oplysninger om brugerne, som
ikke er nødvendige for tjenesten. I praksis vil det udelukke muligheden for
anonym brug af kommunikationstjenester og sociale medier.
Børns Vilkår anbefaler, at det i forhold til serviceudbydernes udarbejdelse
af risikovurderingen af deres ydelser udspecificeres, at risikovurderingen
skal udarbejdes for alle tjenesternes deleelementer, herunder de såkaldte
”features”.
Red Barnet bemærker, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste
indebærer en risiko for grooming, er meget brede. Derudover efterspørger
organisationen information om, hvilke konkrete oplysninger børn skal
opgive for at verificere deres alder, samt hvilke forpligtelser tjenesterne har
i forhold til beskyttelse af disse oplysninger. Dataetisk Råd foreslår en
række tiltag, der relaterer sig til aldersbegrænsning, som mange
onlinetjenester allerede har, herunder fastsættelse af en væsentlig højere
aldersgrænse for brug af relevante onlinetjenester. Red Barnet opfordrer
desuden til, at der føres tilsyn med den måde, hvorpå platformene forvalter
risikovurderingsforpligtelsen, og at såkaldte ”trusted flaggers” involveres i
vurderingen. Flere organisationer, herunder Børns Vilkår, Det Etiske Råd
og Red Barnet, fremhæver vigtigheden af at inkludere ”safety-by-design” i
risikovurderingerne.
Dansk Industri og IT-Branchen bemærker, at der mangler klarhed i forholdet
mellem forordningsforslaget og forordningen om digitale tjenester i forhold
til risikovurdering.
Opsporing og grooming
IT-Politisk Forening bemærker, at det skal være muligt at detektere ukendt
materiale og grooming på et frivilligt grundlag med passende
sikkerhedsforanstaltninger. IT-Politisk forening henviser til, at den brede
term ”betydelig risiko” i forslagets artikel 7, stk. 5-7, kan medføre, at et stort
antal udbydere kan modtage et påbud. Dataetisk Råd mener, at det bør
overvejes at udvide forslaget til også at omfatte opsporing og standsning af
børn, der groomer og krænker andre børn. Red Barnet mener, at
opsporingspraksis hos udbyderne bør monitoreres tæt. Red Barnet mener i
øvrigt, at det bør overvejes, om bemyndigelsen til at opspore bør ligge hos
en uafhængig, national myndighed, fremfor hos udbyderne.
23
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0024.png
Teknologi
Dansk Industri og IT-Branchen påpeger behovet for teknologisk innovation,
da de eksisterende teknologier, f.eks. til opsporing, er utilstrækkelige. Dette
gør sig tillige gældende for aldersvurderingen. Forslaget bør ifølge Dansk
Industri således fokusere på at fremme frivillig innovation af teknologiske
løsninger, der kan gøre det muligt at identificere grooming, herunder ved at
tillade metadata. Red Barnet anser det for vigtigt, at forordningens
definitioner af risici følger med den teknologisk udvikling, så nye former
for seksuelt misbrug af børn ikke overses.
Ressourcer og implementering
Det Kriminalpræventive Råd og IT-Politisk påpeger, at implementeringen
af forslaget vil kræve betydelige ressourcer både på EU-niveau og for
mindre platforme, der muligvis ikke har de nødvendige økonomiske
ressourcer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har foreløbigt været behandlet på adskillige møder i Rådets
arbejdsgruppe om retshåndhævelse fra juni 2022 til sommeren 2023.
Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til at etablere en klar og
harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn online. Det er desuden generelt opfattelsen, at forordningen
er nødvendig, hvis indsatsen med forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn online skal være effektiv.
Der er under forhandlingerne særligt rejst spørgsmål om proportionaliteten
af de forskellige påbud, der kan udstedes over for tjenesteudbyderne, og
forslagets forenelighed med de grundlæggende rettigheder, herunder særligt
retten til respekt for privatliv og kommunikation.
Derudover har det været et væsentligt tema under forhandlingerne, hvorvidt
interpersonel kommunikation skal omfattes af det foreslåede
opsporingspåbud, og i givet fald, om det skal gælde for såvel kendt seksuelt
materiale af børn som nyt seksuelt materiale af børn og grooming, herunder
i forhold til audiokommunikation. Endvidere har konsekvenserne for
såkaldt ”end-to-end”-kryptering været et særligt centralt tema under
forhandlingerne.
24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0025.png
Det forventes, at et overvejende flertal af medlemsstaterne har et ønske om
at inkludere interpersonel kommunikation i anvendelsesområdet, herunder
både med hensyn til kendt og ukendt seksuelt materiale af børn, grooming
samt audiokommunikation. Der er blandt disse medlemsstaterne enkelte
divergerende opfattelser af, hvad der herefter i givet skulle omfattes af
anvendelsesområdet. Det forventes ligeledes, at et overvejende flertal af
medlemsstaterne enten er for at inkludere eller som minimum ikke at
ekskludere krypterede kommunikationstjenester fra forordningens
anvendelsesområde. Nogle medlemsstater har omvendt forholdt sig
særdeles kritiske til dette og ønsker, at ”end-to-end”-kryptering helt
udelukkes fra forordningens anvendelsesområde. Størstedelen af
medlemsstaterne er dog enige om, at det er nødvendigt at ramme den rette
balance mellem grundlæggende rettigheder og beskyttelsen af børn samt at
undgå at gå længere end nødvendigt.
Der forventes at være opbakning blandt et flertal af medlemsstaterne til
vedtagelse af en delvis generel indstilling på det kommende rådsmøde for
retlige og indre anliggender den 19.-20. oktober 2023. Det bemærkes dog,
at nogle medlemsstater gennem forhandlingerne har været kritisk indstillet
over for proportionaliteten af de forskellige påbud og forslagets
forenelighed med de grundlæggende rettigheder.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale
krænkelser til livs. Regeringen er derfor positiv over for intentionerne om at
forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den teknologiske
udvikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn, herunder grooming, i
stigende grad finder sted online, og regeringen er enig i, at udbydere af
onlinetjenester skal tage et større ansvar for, at børn og unge kan færdes
trygt og sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre udbredelsen af materiale af
seksuelt misbrug af børn online samt at begrænse risikoen for platformenes
brug til grooming af børn mest muligt.
I lyset af det grænseoverskridende element i den måde, hvorpå materiale
spredes via nettet, er det efter regeringens opfattelse afgørende med en
fælles europæisk indsats på området. Regeringen er derfor overordnet set
positivt indstillet over for formålet om at skabe en retlig ramme og en fælles,
koordineret tilgang til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn
online i EU for dermed at sikre en bedre opsporing, efterforskning og
retsforfølgelse af lovovertrædelser vedrørende seksuelt misbrug af børn
online. Regeringen støtter desuden etableringen af et europæisk center med
25
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0026.png
henblik på koordinering, bistand og understøttelse af aktiviteterne på tværs
af medlemsstaterne og udbyderne samt at fremme udveksling af viden og
ekspertise på området.
Regeringen finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med grundloven,
herunder det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter det alene er danske
myndigheder, der er enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser
inden for det danske territorium. Det skal bemærkes, at formandskabets
seneste kompromistekst tager højde for dette.
Regeringen finder det tilsvarende afgørende, at forslaget lever op til EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder.
Regeringen har noteret sig, at Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB)
har rejst spørgsmål om nødvendigheden og proportionaliteten i de indgreb i
beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger, som er en
konsekvens af forslaget. Regeringen har særligt fokus på, at der opnås en
fornuftig balance mellem hensynet til en effektiv forebyggelse og
bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene side og muligheden for,
at borgerne kan udøve deres grundlæggende rettigheder på den anden side.
Regeringen finder, at der med forordningen bør sikres et teknologineutralt
regelsæt, og at ”end-to-end”-kryptering ikke skal udelukkes fra
forordningens anvendelsesområde. Dette skal navnlig ses i lyset af, at
materiale, der omfatter misbrug af børn, efter politiets erfaring oftest deles
gennem krypterede tjenester, og en udelukkelse af krypterede tjenester efter
regeringens opfattelse kan medføre en udhuling af forordningens formål.
Regeringen vil fortsat arbejde for, at eksisterende ordninger, hvor nationale
myndigheder kan anmode udbydere om frivilligt og af egen drift at spærre
adgangen til eller fjerne materiale, der viser seksuelt misbrug af børn online,
kan bibeholdes efter forordningens ikrafttræden.
Endelig vil regeringen under forhandlingerne arbejde for, at arbejdsgangene
for den koordinerende og de kompetente myndigheder i forhold til
meddelelse af påbud om fjernelse og spærring, hvor skadevirkningen er stor,
og tidsaspektet er afgørende, bliver så smidige som muligt og med mindst
mulige administrative byrder.
26
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der blev den 8. september 2023 oversendt et samlenotat om forslaget til
Folketingets Europaudvalg med henblik på indhentning af
forhandlingsoplæg den 15. september 2023.
Folketingets Europaudvalg blev i forbindelse med forelæggelse af
dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 8.-9.
december 2022 orienteret om forslaget.
Der blev den 12. september 2022 oversendt et grund- og nærhedsnotat om
forslaget til Folketingets Europaudvalg.
Forslaget blev forud for dets fremsættelse omtalt i forbindelse med
orienteringen af Folketingets Europaudvalg om dagsordenspunktet ”Den
digitale dimension i efterforskning af seksuelt misbrug af børn –
udfordringer og vejen frem” forud for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 7.-8. oktober 2021.
27
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
Dagsordenpunkt 4: Forebyggelse af online radikalisering af
mindreårige: status og næste skridt
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
19.-20. oktober 2023 med henblik på en meningsudveksling om forebyggelse
af online radikalisering af mindreårige. Der er på nuværende tidspunkt ikke
kendskab til det nærmere indhold af meningsudvekslingen. Sagen er ikke
omfattet af retsforbeholdet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til
nærhedsprincippet eller gældende dansk ret og vurderes ikke at have
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man
overordnet positiv over for en meningsudveksling vedrørende forebyggelse
af online radikalisering af mindreårige.
2. Baggrund
Det fremgår af Kommissionens ”Strategic
orientations on a coordinated EU
approach to prevention of radicalisation for 2022-2023”,
at der er beviser
for, at mindreårige i stigende grad radikaliseres, spreder propaganda og
deltager i rekruttering og planlægning af angreb. Det fremgår endvidere, at
det bør være blandt hovedmålene for medlemsstaterne og industrien
(internetindustrien) at fokusere på metoder til at forhindre radikalisering af
unge online.
For så vidt angår online-dimensionen af radikalisering fremgår det, at den
stigende grooming og tiltrækning af unge brugere til voldeligt
ekstremistiske onlinebevægelser og netværk skal adresseres. Desuden har
Europol rapporteret om, at mistænkte, der er anholdt for forsøg på terror, i
stigende grad er unge. Endeligt fremgår det, at samarbejde med
internetplatforme og tjenesteudbydere er afgørende for at forhindre, at unge
brugere får adgang til skadeligt voldeligt indhold online.
Kommissionen lancerede i december 2015 ”EU
Internet Forum”
(EUIF),
som har til formål at håndtere misbrug af internettet til bl.a. terrorrelaterede
formål. Dette skal dels ske ved at reducere adgangen til terrorindhold online,
dels ved at øge mængden af effektive alternative fortællinger online.
28
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0029.png
Forummets medlemmer består af repræsentanter fra forskellige EU-lande,
EU-institutioner og internetindustrien mv.
I juni 2017 nedsatte Kommissionen en ekspertgruppe om radikalisering,
1
som skulle styrke medlemsstaternes samarbejde om forebyggelse af
radikalisering. Med afsæt i ekspertgruppens rapport af 18. maj 2018 blev
bl.a. følgende tiltag iværksat:
-
Etablering af en styregruppe om radikalisering (Steering Board on
Radicalisation) bestående af Kommissionen og repræsentanter fra
medlemsstaterne, som vedtager strategiske orienteringer med
henblik på at rådgive Kommissionen om opbyggelsen af aktiviteter
med henblik på forebyggelse af radikalisering på EU-niveau.
Etablering af et netværk af politiske beslutningstagere inden for
forebyggelse af radikalisering bestående af Kommissionen og
repræsentanter fra medlemsstaterne, som mødes for at udveksle
erfaringer, og som forbereder møderne i styregruppen om
radikalisering.
Introduktion af projektbaserede samarbejder om radikalisering, som
giver interesserede medlemsstater mulighed for at styrke
erfaringsudvekslingen inden for visse prioriterede områder.
Oprettelse af et nyt netværk for politiske beslutningstagere (RAN
Policy Support) som en del af netværket til bevidstgørelse om
radikalisering (RAN), der i 2011 blev oprettet med henblik på at
styrke samarbejdet mellem praktikere, akademikere og politiske
beslutningstagere.
-
-
-
Med Kommissionens meddelelse vedrørende ”Dagsorden for bekæmpelse
af terrorisme i EU: foregribe, forebygge, beskytte, reagere” (KOM (2020)
795) har Kommissionen desuden tilkendegivet, at den vil lancere et EU-
videncenter om forebyggelse af radikalisering for politiske
beslutningstagere, praktikere og forskere (EU Knowledge Hub on
prevention of radicalisation). Kommissionen samarbejder med
medlemsstaterne og Rådet om at oprette og udvikle videncentret.
Formålet med videncentret er at styrke erfaringsudvekslingen med henblik
på at støtte medlemsstaternes samarbejde om forebyggelse af radikalisering
på EU-niveau. Videncentret skal således udgøre et kontaktpunkt på EU-
niveau for praktikere, politiske beslutningstagere, nationale centre og
1
High-Level Commission Expert Group on Radicalisation (HLCEG-R).
29
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0030.png
netværk, forskere, institutioner og relevante aktører fra tredjelande, som
arbejder med forebyggelse af radikalisering.
Center for Terroranalyse (CTA) i Politiets Efterretningstjeneste (PET)
vurderer i ”Vurdering
af terrortruslen mod Danmark”
fra marts 2023, at
onlineplatforme giver rum til en ny generation af unge personer med
sympati for militant islamisme, for hvem de virtuelle rum er naturlige
mødesteder og fællesskaber på tværs af sproglige og geografiske skel. I
forlængelse heraf vurderer CTA, at radikalisering og rekruttering i stigende
grad foregår virtuelt.
CTA vurderer, at unge i Vesten i særlig grad er i risiko for at blive
eksponeret for militant islamistisk materiale online grundet
tilgængeligheden af materialet på både gængse og nicheprægede sociale
medier, spilplatforme og kommunikationsplatforme, som unge er fortrolige
med. Virtuelle netværk udvisker de geografiske og aldersmæssige barrierer,
der kan være til stede i fysiske miljøer, hvormed der i Vesten ses eksempler
på stadigt yngre radikaliserede personer.
CTA vurderer, at der er et stigende antal danske mindreårige i virtuelle
højreekstremistiske internationale miljøer, herunder unge med psykiske
lidelser eller andre sårbarhedsproblematikker.
CTA vurderer, at mange højreekstremister i dag er unge mænd, der er vokset
op med den virtuelle verden som naturligt mødested, og som er fortrolige
med teknologi. Samtidig bevæger de sig vedvarende og problemfrit mellem
og til nye onlinefora og -platforme. CTA vurderer på den baggrund, at nye
højreekstremistiske miljøer, både internationalt og i Danmark, i stadig
højere grad vil opstå og udvikle sig på virtuelle platforme.
CTA vurderer, at virtualiseringen af de højreekstremistiske miljøer har
fundet sted over en årrække, men at både onlinerekruttering og -
radikalisering af unge højreekstremister kan være blevet forstærket og
accelereret under covid-19-pandemien, hvor fx social mistrivsel og øget
onlinetid i kombination med begrænset adgang til øvrige netværk (voksne,
skole, sport osv.) har øget sandsynligheden for kontakt til virtuelle
ekstremistiske miljøer. På baggrund af den øgede højreekstremistiske
tilstedeværelse i virtuelle fora vurderer CTA, at den højreekstremistiske
trussel i Vesten i fremtiden bliver mere volatil, kompleks og fragmenteret.
Vurderingen understøttes af det høje antal soloterrorister blandt
højreekstremister, samt af den tiltrækningskraft som højreekstremismen har
30
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0031.png
på meget forskelligartede personer, herunder mindreårige eller individer
med varierende grad af hybride verdensbilleder, diagnoser og
sårbarhedsproblematikker.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 19.-20. oktober 2023 med henblik på
meningsudveksling om forebyggelse af online radikalisering af
mindreårige.
Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af
meningsudvekslingen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige
medlemslandes holdninger til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
31
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
Fra dansk side er man overordnet positiv over for en meningsudveksling
vedrørende forebyggelse af online radikalisering af mindreårige.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
32
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0033.png
Dagsordenpunkt 5: Direktiv om harmonisering af visse
aspekter af insolvensretten
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2022) 702
1. Resumé
Forslag til direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvensretten er
på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20.
oktober 2023 med henblik på en politisk drøftelse. Kommissionen har den
7. december 2022 fremsat ovennævnte direktivforslag, som har til formål at
maksimere inddrivelsen af aktiver fra en insolvent virksomhed til dækning
af krav fra virksomhedens kreditorer. Forslaget lægger op til at forfølge
dette mål ved at sætte fokus på inddrivelse af aktiver, effektive
insolvensprocedurer, en højere grad af forudsigelighed og rimelig fordeling
af aktivmassen mellem kreditorerne. Forslaget er ikke omfattet af det danske
retsforbehold. Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger
af dansk lovgivning. Forslaget må endvidere forventes at få både
statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke på
nuværende tidspunkt muligt at opgøre sådanne eventuelle omkostninger.
Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for hensigten bag
forslaget, herunder fremme af velfungerende og effektive kapitalmarkeder i
EU-landene. Forslaget forhandles aktuelt i en arbejdsgruppe under rådet.
2. Baggrund
Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles
kapitalmarkedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre
finansiel og økonomisk integration i EU og dermed vækst, arbejdspladser
og investeringer. Kommissionen har i den forbindelse peget på, at fraværet
af harmoniserede insolvensordninger i medlemslandene er en af de største
hindringer for den frie bevægelighed for kapital i EU og hæmmer
udviklingen af CMU generelt.
De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således ifølge
Kommissionen forskellige virkninger på tværs af landegrænserne og har
forskellig grad af effektivitet, herunder særligt i forbindelse med
sagsbehandlingstid og inddrivelsessatser. Dette medfører, at kreditorer og
33
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0034.png
investorer er mindre villige til at investere på tværs af landegrænser, hvilket
svækker virksomheders tilgængelige finansieringsmuligheder.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering i
det indre marked og skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
19.-20. oktober 2023 med henblik på en politisk drøftelse. Der er lagt op til,
at ministrene skal drøfte, om der er behov for en større grad af fleksibilitet i
forslaget for så vidt angår omstødelsessager set i lyset af forslagets generelle
formål om at sikre en vis minimumsstandard for beskyttelse af en
virksomheds kreditorer. Det spanske formandskab har på et
arbejdsgruppemøde den 22. september 2023 yderligere forklaret, at man
ønsker at få fastsat nogle rammer for arbejdsgruppens videre arbejde inden
for området.
3.1. Formål
Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier fra en
insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer.
Forslaget vil forfølge dette mål ved at fokusere på:
1. Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.
2. Effektive insolvensprocedurer.
3. Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem boets
kreditorer.
For en nærmere gennemgang af direktivforslaget henvises til grund- og
nærhedsnotat af 22. februar 2023.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger en udtalelse fra Europa-
Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, der fastslår, at Kommissionens
forslag er et første skridt mod konvergens i hele EU, men at der stadig
mangler en effektiv harmonisering og lader det udestående spørgsmål om
insolvens i forhold til fysiske personer stå uløst.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da
medlemsstaternes forskellige insolvensregimer er en hindring for
34
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0035.png
gennemførelsen af det indre marked generelt og oprettelsen af CMU i
særdeleshed. Afhjælpningen af denne hindring begrunder en mere ensartet
EU-insolvenslovgivning. Fordi medlemsstaternes udgangspunkter er så
forskellige, vurderes det ikke, at reformer på nationalt plan kan føre til
fuldstændig konvergens og dermed forbedre den overordnede effektivitet af
insolvensregimer.
Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på
insolvensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent, og
en reducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre lettere
adgang til finansiering og grænseoverskridende investering.
Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
For en nærmere gennemgang af gældende dansk ret af relevans for forslaget
henvises til grund- og nærhedsnotat af 22. februar 2023.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af direktivforslaget forventes umiddelbart at have
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes at medføre behov for – som minimum – at ændre
konkursloven og selskabsloven. Dette gælder særligt for så vidt angår pre-
pack-proceduren og den forenklede procedure for likvidation af
mikrovirksomheder.
Direktivforslaget giver endvidere anledning til tvivl om, hvordan direktivets
regler om anfægtelsessøgsmål forholder sig til konkurslovens regler om
omstødelse, herunder om konkurslovens nuværende regler om omstødelse
kan opretholdes set i lyset af direktivforslaget.
Derudover vil forslaget muligvis nødvendiggøre tilpasninger af
selskabsloven grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes
forpligtelse til at indgive begæring om insolvensbehandling, da loven i dag
ikke pålægger ledelsen en forpligtelse til at indgive konkursbegæring og
dermed heller ikke indeholder en frist for at indgive begæringen.
35
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0036.png
Økonomiske konsekvenser
I forhold til de
statsfinansielle konsekvenser
er den foreløbige vurdering, at
forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke på
nuværende tidspunkt muligt at opgøre sådanne eventuelle omkostninger.
Afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de
berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.
2.4.1.
I forhold til de
erhvervsøkonomiske konsekvenser
kan det ikke udelukkes, at
flere af de foreslåede ændringer vil kunne indebære økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt
at opgøre sådanne eventuelle omkostninger.
For så vidt angår de
samfundsøkonomiske konsekvenser,
kan det ligeledes
ikke udelukkes, at flere af de foreslåede ændringer vil kunne indebære
samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er ikke på nuværende tidspunkt
muligt at opgøre sådanne eventuelle omkostninger.
Andre konsekvenser
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
8. Høring
Direktivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for
politimæssigt og retligt samarbejde og endvidere til følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den
Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen,
ADIPA,
Advokatrådet,
Advokatsamfundet,
Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Association of Danish
Intellectual Property Attorneys, ATP, Autobranchen Danmark,
Autobranchens Handels- og Industriforening, Business Danmark,
Bygherreforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danish
Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks
Aktionærforening,
Danmarks
Almene
Boliger,
Danmarks
Automobilforhandler Forening, Danmarks Eksportforening, Danmarks
Energi, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Forsikringsmæglere og
Forsikringsagenturer (FDFA), Danmarks Nationalbank, Danmarks
Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
36
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0037.png
InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk
Revisorforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Arkitektvirksomheder,
Danske
Inkassoadvokater,
Danske
Insolvensadvokater, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske
Speditører, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Det Faglige Hus,
DJØF, EjendomDanmark, EKF Eksport Kredit Fonden, Erhvervsstyrelsen,
Fagligt Fælles Forbund (3F), FH, Finans Danmark, Finans og Leasing,
Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Denmark, Finansiel
Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,
Fondsmæglerforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske
Motorejere (FDM), Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring og
Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR – Danske Revisorer,
FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og
Skovbrugets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, HK
Danmark,
IDA,
Institut
for
Menneskerettigheder,
Investeringsfondsbranchen (IFB), International Transport Danmark,
Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd og Overenskomstansatte,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen – Den Kooperative
Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen,
Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsorganisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation,
Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Garantifond, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk
Forening,
Rigsadvokaten,
Rigsombudsmanden
i
Grønland,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Skatteforvaltningen,
SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Søfartsstyrelsen,
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus
Universitet (Juridisk Institut).
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
I forhold til den politiske drøftelse, der er lagt op til på mødet den 19.-20.
oktober 2023, er det regeringens holdning, at der i forslaget skal sikres så
høj grad af fleksibilitet som muligt. Det bemærkes i den forbindelse, at
direktivets forslag om omstødelsesregler er vidtgående i forhold til de
gældende danske regler. Som et eksempel herpå kan nævnes, at der med
37
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0038.png
forslaget lægges op til en markant udvidelse af fristerne for, hvornår der kan
anlægge en sag om omstødelse.
Regeringens endelige stillingtagen til forslaget afventer en nærmere
vurdering af de statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg fik den 16. februar 2023 tilsendt et grund- og
nærhedsnotat om forslaget.
38
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0039.png
Dagsordenpunkt 6: Ruslands aggression mod Ukraine:
Kampen mod straffrihed
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
19.-20. oktober 2023 med henblik på en statusdrøftelse. Det forventes, at
der vil blive gjort status og drøftet yderligere retlige modsvar og indsatser
blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for internationale
forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om
nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man
generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen for retsforfølgelse af
internationale forbrydelser begået i Ukraine.
2. Baggrund
Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar 2022,
har der på justitsområdet været afholdt en række møder vedrørende
forskellige koordinationstiltag samt relevante lovgivningsinitiativer i lyset
af situationen i Ukraine, herunder indsamling af beviser for potentielt
begåede internationale forbrydelser. På rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 8.-9. december 2022 vedtog EU-medlemsstaterne
rådskonklusioner om bekæmpelse af straffrihed for forbrydelser begået i
forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine. Retsforfølgelse af
internationale forbrydelser var senest på dagsordenen på RIA-rådsmødet
den 9.-10. marts 2023.
Som led i at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine har
en gruppe på i alt 43 stater, herunder alle EU-lande inklusiv Danmark,
henvist krigen i Ukraine til Den Internationale Straffedomstol (ICC). ICC’s
chefanklager har på baggrund heraf iværksat efterforskning af situationen i
Ukraine. ICC udstedte den 17. marts 2023 arrestordrer på Ruslands
præsident Vladimir Putin og Ruslands kommissær for børns rettigheder,
Maria Lvova-Belova for krigsforbrydelser ved ulovligt at have deporteret
børn fra besatte områder i Ukraine til Rusland.
39
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0040.png
En særlig udfordring i arbejdet med retsforfølgelse af internationale
forbrydelser i Ukraine vedrører den såkaldte ”aggressionsforbrydelse”, der
indebærer et strafferetligt ansvar for et lands øverste ledelse for en
beslutning om ulovlig militær magtanvendelse mod en anden stat. ICC har
– i forhold til situationen i Ukraine – kun jurisdiktion over krigsforbrydelser,
forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab begået i Ukraine, men ikke
over aggressionsforbrydelsen.
Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression mod
Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for
retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen.
Kommissionen og EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
og sikkerhedspolitik blev i konklusionerne fra Det Europæiske Råd (DER)
i oktober 2022 anmodet om at undersøge mulighederne for at sikre, at de
ansvarlige fuldt ud drages til ansvar for forbrydelser begået i forbindelse
med krigen i Ukraine. På den baggrund præsenterede Kommissionen den
30. november 2022 forskellige modeller for retsforfølgelse af internationale
forbrydelser, herunder aggressionsforbrydelsen.
Kommissionsformanden og EU’s højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har offentligt udtalt støtte til
forslaget om et særtribunal for retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen
mod Ukraine.
Den danske regering har siden januar 2023 deltaget i en ukrainsk-ledet
kernegruppe af lande, der undersøger mulighederne for etablering af et
sådant særtribunal.
Der er flere praktiske og juridiske udfordringer forbundet med etablering af
et særtribunal. Mens der i EU synes at være generel støtte til at arbejde for
et særtribunal, er der ikke enighed om, hvad der er den bedste model. Et
springende punkt i arbejdet bliver, om et tribunal skal være internationalt
forankret eller ukrainsk forankret med international støtte. Løsningen skal
være juridisk holdbar, ligesom det vil være afgørende, at der opnås bred
støtte på internationalt plan for at sikre legitimitet også fremadrettet.
Der findes endvidere yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og
bevisindsamling af internationale forbrydelser i Ukraine. De ukrainske
myndigheder er bl.a. selv – med støtte fra et antal lande – i færd med at
40
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0041.png
efterforske Ruslands handlinger, ligesom EU’s civile rådgivende mission i
Ukraine (EUAM Ukraine) yder støtte til de ukrainske myndigheder i forhold
til efterforskning og retsforfølgelse af internationale forbrydelser. Endvidere
indgår Ukraine, Litauen, Polen, Estland, Letland, Slovakiet, Rumænien og
ICC i et såkaldt ”fælles efterforskningshold” (”Joint Investigation Team
(JIT)”), som har til formål at efterforske internationale forbrydelser i
Ukraine. Efterforskningsholdet er støttet af EU’s Agentur for Strafferetligt
Samarbejde (Eurojust), der har en central understøttende rolle på området.
JIT-landene blev i marts 2023 desuden enige om at oprette et
efterforskningskontor placeret i Haag, som specifikt efterforsker
aggressionsforbrydelsen mod Ukraine (”International Centre for the
Prosecution of the Crime of Aggression (ICPA)”). Centeret er integreret i
det allerede eksisterende fælles efterforskningshold (JIT) og påbegyndte sit
arbejde i sommeren 2023.
Det fremgår bl.a. af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23.-
24. marts 2023, at EU er stærkt engageret i at støtte dagsordenen om
retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine, samt at Det
Europæiske Råd byder ICPA velkommen og gentager sin støtte til
efterforskningen foretaget af ICC’s chefanklager.
Endvidere har Ukraines præsident offentligt fremsat en såkaldt
”fredsformel”, hvori retsforfølgelse af internationale forbrydelser indgår,
herunder etablering af et særtribunal.
For at understøtte efterforskningen af internationale forbrydelser i Ukraine
har Danmark bl.a. støttet ICC med finansielle bidrag og sekundering af
national ekspertise. Danmark støtter desuden tiltag vedr. indsamling og
opbevaring af bevismateriale.
Hertil kommer, at Rigspolitiet i august 2023 sendte et efterforskningshold
bestående af fem kriminalteknikere og en retsmediciner til Ukraine i regi af
ICC i fire uger. Efterforskningsholdet har bidraget til efterforskningen af
krigsforbrydelser i Ukraine. Det er herudover planen at udsende yderligere
to efterforskningshold til Ukraine i regi af ICC.
Til sikring af relevant bevismateriale på dansk jord har politiet udarbejdet
interne retningslinjer for håndteringen af oplysninger om krigsforbrydelser
i Ukraine, ligesom der er udarbejdet oplysningsfoldere med vejledning til
personale og fagpersoner, der i deres daglige arbejde møder ukrainere, som
41
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0042.png
giver udtryk for at have været vidne til eller offer for en mulig forbrydelse.
Endvidere er der udarbejdet oplysningsfoldere til indrejsende i Danmark fra
Ukraine på engelsk, ukrainsk og russisk vedrørende anmeldelse af
internationale forbrydelser.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den
19.-20. oktober 2023 med henblik på en statusdrøftelse. Formandskabet har
på nuværende tidspunkt ikke oplyst yderligere om, hvad statusdrøftelsen
nærmere skal vedrøre.
Det forventes dog, at der vil blive gjort status og drøftet yderligere retlige
modsvar og indsatser blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed
for internationale forbrydelser begået i Ukraine.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale
Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten fik ICC mulighed for
at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden samt
krigsforbrydelser. Det følger dog af komplementaritetsprincippet, at ICC
kun har jurisdiktion, hvis Danmark ikke selv gennemfører en effektiv
efterforskning og retsforfølger de pågældende personer.
Danmark har ikke ratificeret den senere tilføjelse til ICC-statutten om
aggressionsforbrydelser.
Det følger af straffelovens § 8, nr. 5, at under dansk straffemyndighed hører
handlinger, som foretages uden for den danske stat, uden hensyn til hvor
gerningsmanden hører hjemme, når handlingen er omfattet af en
international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have
straffemyndighed. Der er således dansk straffemyndighed, hvis Danmark er
forpligtet hertil efter bl.a. en traktat eller konvention som f.eks.
Genèvekonventionerne.
42
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0043.png
Det følger endvidere af straffelovens § 8 a, nr. 2, at under dansk
straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat,
når handlinger af den pågældende art er omfattet af statutten for ICC, hvis
handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen
befinder sig her i landet. Det indebærer med andre ord, at der er jurisdiktion
til at kunne retsforfølge bl.a. krigsforbrydelser begået i Ukraine, hvis
gerningspersonen befinder sig i Danmark.
Krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden er i al væsentlighed
strafbart efter straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold,
voldtægt og frihedsberøvelse. Disse bestemmelser finder ligeledes
anvendelse på handlinger begået i udlandet. Personer, der begår
krigsforbrydelser i udlandet, kan derfor også holdes strafferetligt ansvarlige
i Danmark.
Bestemmelserne om dansk straffemyndighed sammenholdt med de
materielle straffebestemmelser muliggør således, at personer, der har begået
bl.a. krigsforbrydelser, kan holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark.
Regeringen er af den opfattelse, at selvstændige straffebestemmelser om
tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden vil sende et
klart og vigtigt signal til omverdenen og ikke mindst ofrene. Regeringen
ønsker derfor at ændre dansk ret, så der indføres straffebestemmelser, som
selvstændigt kriminaliserer tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod
menneskeheden. For at give de bedste rammer for udformningen af disse
straffebestemmelser har justitsministeren nedsat et udvalg, som skal
udarbejde forslag til, hvordan bestemmelserne kan indføres i dansk
straffelovgivning og lave et lovudkast hertil.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
43
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0044.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige EU-
medlemsstaters holdning til, at sagen skal drøftes på rådsmødet for retlige
og indre anliggender. Mere generelt forventes der dog bred enighed på EU-
plan om at støtte op om kampen mod straffrihed i forhold til begåede
forbrydelser i Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod
Ukraine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og
den ukrainske befolkning.
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen
for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine.
Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til indsamling
og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret, herunder på EU-
plan.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i
Ukraine har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til
orientering i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre anliggender den
9.-10. marts 2023.
Emnet har også tidligere været genstand for drøftelser på rådsmøder for
retlige og indre anliggender (bl.a. rådsmødet den 13.-14. oktober 2022 og
rådsmødet den 8.-9. december 2022), og det har også i den forbindelse været
forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering.
44
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0045.png
Dagsordenpunkt 7: Retligt samarbejde med Latinamerika i
kampen mod organiseret kriminalitet
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen med henblik på en statusdrøftelse. Det forventes,
at drøftelsen vil omhandle mulighederne for at styrke samarbejdet mellem
EU og de latinamerikanske lande vedrørende bekæmpelse af organiseret
kriminalitet. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om
nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige
eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man positiv i forhold til
at øge og effektivisere retshåndhævende myndigheders samarbejde med
latinamerikanske lande i kampen mod organiseret kriminalitet.
2. Baggrund
Dagsordenspunktet indeholder en statusdrøftelse af EU’s samarbejde med
Latinamerika om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, som traditionelt
har vægtet højt under spanske formandskaber.
Den 17.-18. juli 2023 afholdt det spanske formandskab et topmøde mellem
EU og CELAC (Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske
Stater), hvor medlemsstaternes stats- og regeringschefer anerkendte den
store indsats, der gøres i kampen mod internationale kriminelle grupper,
herunder især dem, der er involveret i ulovlig produktion af og handel med
narkotika samt menneskehandel og handel med skydevåben. I den
forbindelse blev medlemsstaterne enige om at konsolidere og styrke
partnerskabet om retfærdighed og sikkerhed og om at bekæmpe organiseret
kriminalitet.
Emnet har herudover været på dagsordenen ved det uformelle rådsmøde for
retlige og indre anliggender den 20.-21. juli og rådsmøde for retlige og indre
anliggender den 28. september 2023, hvor flere medlemsstater udtrykte sig
positivt i forhold til et øget samarbejde mellem retshåndhævende
myndigheder i EU og Latinamerika mhp. bekæmpelse af organiseret
kriminalitet, herunder i særdeleshed narkotikahandel. Emnet har før det
også været på dagsordenen for et uformelt møde i Den Stående Komité for
45
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0046.png
det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI), hvor der var
fokus på øget samarbejde mellem COSI og CLASI (Den Latinamerikanske
Komité for Indre Sikkerhed), der er et regionalt forum bestående af 12
latinamerikanske stater, vedrørende organiseret kriminalitet og
narkotikahandel.
3. Formål og indhold
Der er under dagsordenspunktet lagt op til en statusdrøftelse af
retshåndhævende myndigheders samarbejde med Latinamerika i kampen
mod organiseret kriminalitet. Det forventes, at drøftelsen vil omhandle
mulighederne for at styrke samarbejdet mellem EU og de latinamerikanske
lande vedrørende bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen medfører ikke i sig selv andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes at være generelt positivt indstillede i forhold til
at øge og effektivisere retshåndhævende myndigheders samarbejde med
Latinamerika i kampen mod organiseret kriminalitet.
10. Regeringens generelle holdning
46
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0047.png
Regeringen er generelt positivt indstillet over for et tættere samarbejde med
Latinamerika om bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 22. september
2023 til orientering.
47
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
Dagsordenpunkt 8: Indsats for at forbedre effektiviteten og
kvaliteten af retssystemerne
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2023) 800
1. Resumé
Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
19.-20. oktober 2023 med henblik på at drøfte indsatser for at forbedre
effektiviteten og kvaliteten af retssystemerne. Det vides ikke på dette stadie,
hvad dagsordenspunktet konkret omhandler, men det er muligt, at drøftelsen
kommer til at tage afsæt i den årlige retsstatsrapport. Kommissionen
fremlagde 5. juli 2023 en rapport om retsstatstilstanden i EU’s
medlemsstater, hvor de i landekapitlet om Danmark bl.a. har anbefalet, at
der sikres tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til
retssystemet. Fra regeringens side ønsker man at indgå en ny flerårsaftale
for domstolene 2024-2027, der bl.a. kan nedbringe sagsbehandlingstiderne
i domstolene, og har i den forbindelse afsat en betydelig reserve til
forhandlingerne om en ny flerårsaftale for domstolene.
2. Baggrund
Den 5. juli 2023 fremlagde Kommissionen rapporten om retsstatstilstanden
i alle EU’s medlemsstater.
Rapporten dækker fire aspekter af retsstatsprincippet: Retssystemet,
bekæmpelsen af korruption, mediepluralismen og frihed for medierne samt
magtdelingen.
Rapporten konkluderede for så vidt angår Danmark, at den danske retsstat
overordnet er i en god og stærk forfatning, men at der fortsat er plads til
forbedringer. Ifølge Kommissionen drejer det sig blandt andet om
manglende ressourcer til retssystemet, ”svingdørsregler” for tidligere
ministre og mulighederne for at få aktindsigt i visse dokumenter.
Kommissionen fremhæver, at Danmark overordnet set hvad angår
anbefalingerne fra retsstatsrapporten fra 2022:
48
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
1. har gjort visse fremskridt med hensyn til at sikre tilstrækkelige
menneskelige og finansielle ressourcer til retssystemet.
2. har gjort visse fremskridt med hensyn til at vedtage ny lovgivning
om finansiering af politiske partier med henblik på at håndtere
spørgsmålet vedrørende flere og anonyme donationer og indføre
sanktioner for overtrædelse af reglerne om rammerne for politiske
partier.
3. ikke har gjort fremskridt med hensyn til at indføre regler om
"svingdørssituationer" for ministre og om lobbyvirksomhed, og ikke
sikret tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, der
indgives af personer i ledelsesfunktioner.
4. ikke har gjort yderligere fremskridt med hensyn til at reformere
offentlighedsloven med henblik på at styrke retten til aktindsigt,
navnlig ved ikke at begrænse adgangen til mulighederne for afslag
på aktindsigtsanmodninger. Kommissionen henviser i den
forbindelse til de fælles europæiske standarder om adgang til
officielle dokumenter.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt
sted i referenceperioden, afgav Kommissionen fire anbefalinger til
Danmark. Danmark bør i næste referenceperiode:
1. sikre tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til
retssystemet i den næste flerårige budgetramme under hensyntagen
til europæiske standarder om ressourcer til retssystemet.
2. indføre regler om "svingdørssituationer" for ministre og om
lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger
af aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner
3. sikre indsamling af data om efterforskning og retsforfølgning af
korruptionsrelaterede lovovertrædelser på nationalt og lokalt plan.
4. videreføre processen med at reformere offentlighedsloven med
henblik på at styrke retten til aktindsigt, navnlig ved at begrænse
adgangen til mulighederne for afslag på aktindsigtsanmodninger.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
19.-20. oktober 2022 med henblik på en meningsudveksling. Det vides ikke
på dette
stadie, hvad dagsordenspunktet konkret omhandler, men det er muligt, at
drøftelsen kommer til at tage afsæt i den årlige retsstatsrapport.
Meningsdrøftelsen vil dermed kunne være en mulighed for at drøfte og følge
49
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0050.png
op på indsatser for at forbedre effektiviteten og kvaliteten af retssystemerne
i medlemslandene med udgangspunkt i Kommissionens rapport om
retsstatstilstanden i medlemslandene, der beskriver udviklingen i
overholdelsen af retsstatsprincippet i medlemslandene.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Punktet giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Punktet medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Punktet medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Punktet giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de andre
medlemsstaters holdning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har som led i forhandlingerne om en ny politisk flerårsaftale for
domstolene 2024-2027 præsenteret et oplæg til aftale, der bl.a. skal
nedbringe domstolenes sagsbehandlingstider, øge retssalskapaciteten og
styrke IT-understøttelsen.
Regeringen har afsat en betydelig reserve på i alt ca. 1,8 mia. kr. i perioden
2024-2027 til brug for forhandlingerne om den nye flerårsaftale for
domstolene. Som led i forhandlingerne har regeringen herudover lagt op til,
at der skal findes et yderligere finansieringsbidrag på i alt ca. 0,5 mia. kr. i
50
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
perioden 2024-2027 til flerårsaftalen. I den forbindelse har regeringen bl.a.
foreslået en række forenklinger af retsplejen på baggrund af anbefalinger fra
Udvalg for forberedelse af en ny flerårsaftale for domstolene, Rørdam-
udvalget og Retsplejerådet.
Det er forventningen, at der i løbet af efteråret 2023 indgås en ny
flerårsaftale for domstolene 2024-2027, der kan træde i kraft den 1. januar
2024.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Dagsordenspunktet om indsats for at forbedre effektiviteten og kvaliteten af
retssystemerne er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.
51
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
Dagsordenpunkt 9: Rådskonklusioner om digital styrkelse og
grundlæggende rettigheder
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
19.-20. oktober 2023 med henblik på godkendelse af og meningsudveksling
om rådskonklusioner vedr. digital styrkelse af borgeres grundlæggende
rettigheder i en digital tidsalder. Rådskonklusionerne omhandler
beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i den digitale tidsalder gennem
en styrkelse af digitale kompetencer og ressourcer for forskellige grupper
mv. samt opbygning af et sikkert digitalt miljø i medlemsstaterne. Sagen er
ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke
relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Fra dansk side støtter man rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 19.-20. oktober 2023 med henblik på godkendelse og en
meningsudveksling.
Rådskonklusionerne er blevet forhandlet i Rådets arbejdsgruppe om
grundlæggende rettigheder, borgerlige rettigheder og fri bevægelighed for
personer (FREMP) med henblik på politisk godkendelse på rådsmødet.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne om digital styrkelse af borgeres grundlæggende
rettigheder i en digital tidsalder indeholder en række opfordringer til
medlemsstaterne om at styrke digitale kompetencer og ressourcer for bl.a.
børn og unge, ældre, handicappede, arbejdstagere, forbrugere mv.
Derudover indeholder rådskonklusionerne opfordringer om at opbygge et
sikkert digitalt miljø i medlemsstaterne, herunder ift. bekæmpelse af online
kriminalitet og hadforbrydelser. Rådskonklusionerne indeholder endvidere
opfordringer til medlemsstaterne om at arbejde for at øge offentlighedens
kendskab til de databeskyttelsesretlige regler. Rådskonklusionerne
indeholder endelig en række lignende opfordringer til Kommissionen.
52
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Samlenotat (rådsmøde - RIA 19.-20. oktober 2023
2761221_0053.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Udkastet til rådskonklusioner er forhandlet i FREMP-arbejdsgruppen. Der
er endnu ikke opnået endelig enighed om udkastet i arbejdsgruppen, og det
kan ikke afvises, at det ikke vil være muligt for formandskabet at få
konklusionerne forhandlet på plads forud for rådsmødet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støtter man rådskonklusionerne.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
53