REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 169
Offentligt

Vurdering af

terrortruslen

mod Danmark

Marts 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

EFTERRETNINGSTJENESTERNES

VURDERINGER AF TRUSLERNE MOD DANMARK

Center for Terroranalyses

VURDERING AF TERROR

TRUSLEN MOD DANMARK

(VTD) fastsætter det nationa-

le terrortrusselsniveau og beskriver terrortruslen mod

Danmark og danske interesser i udlandet. VTD'en er en

af fem tilbagevendende vurderinger af truslerne i og

mod Danmark. De andre er:

•

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN MOD DANMARK,

FÆRØERNE OG GRØNLAND,

der udgives af Politiets Ef-

terretningstjeneste (PET) og beskriver fremmede sta-

ters efterretningsvirksomhed mod Danmark, dvs. især

spionage, påvirkning og forsøg på ulovligt at anskaffe

teknologi og viden.

• UDSYN,

hvor Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

beskriver de ydre vilkår for Danmarks sikkerhed og

danske interesser.

• CYBERTRUSLEN MOD DANMARK,

hvori Center for Cy-

bersikkerhed (CFCS) beskriver og fastsætter de natio-

nale trusselsniveauer for cyberspionage, cyberkrimina-

litet, cyberaktivisme, destruktive cyberangreb og cy-

berterror.

• DEN NATIONALE RISIKOVURDERING AF TERROR

FINANSIERING,

der udgives af PET, og har som formål

at forhindre terrorfinansiering i Danmark og i udlandet.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

Indhold

Forord

Definitioner

Israel-Palæstina-konflikten

Militantislamisme

Højreekstremisme

Antimyndighedsekstremisme

Venstreekstremisme

Andreforholdafbetydningfortrusselsbilledet

TerrortruslenmodGrønlandogFærøerne

Fremgangsmåder

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

Forord

Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD) er Center for Terroranalyses (CTA's)1

samlede vurdering af terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet.

Samlet set vurderer CTA, at terrortruslen mod Danmark

ger om opfattede krænkelser af islam samt konflikten

fortsat er i niveauet

alvorlig.

Forhold i 2023, primært sa-

mellem Israel og militante grupper i Palæstina, har med-

veau. CTA vurderer, at disse dynamikker fortsat vil få af-

gørende betydning for trusselsbilledet i 2024.

reaktualisere opfattelsen af Danmark som et prioriteret mål

for terror blandt disse aktører. Opmærksomheden i 2023

har medført specifikke trusler rettet mod såvel enkeltperso-

landet. Krænkelsessagers betydning for terrortruslen mod

understreger det store mobiliseringspotentiale i disse sa-

tionsspredning betyder, at selv mindre hændelser i Dan-

mark kan medføre reaktioner fra et globalt publikum.

ner som mod Danmark generelt og danske interesser i ud-

virket til at skærpe terrortruslen inden for det aktuelle ni-

Danmark er ikke en ny dynamik, men erfaringerne fra 2023

ger og viser, hvordan hastigheden og omfanget af informa-

Konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæsti-

na, som er eskaleret med afsæt i Hamas’ terrorangreb i

Israel den 7. oktober 2023, har også fået afledt betyd-

flikten i bl.a. Danmark har medført en række sager om

ning for trusselsbilledet i Danmark. Reaktioner på kon-

billigelse af terrorhandlinger, og der har i Vesten været

gennemført angreb, hvor motivet har været knyttet til

Danmark og udlandet varetægtsfængslet (herunder

konflikten. Den 14. december 2023 blev flere personer i

nogle in absentia), mistænkt for at planlægge et muligt

bindelser til Hamas og en forbudt bandegruppering.

Herudover vurderer CTA som nævnt, at konflikten mel-

lem Israel og militante grupper i Palæstina indeholder et

væsentligt mobiliserings- og radikaliseringspotentiale,

som kan påvirke truslen fra militante islamister i Dan-

mark.

terrorangreb. Ifølge PET’s oplysninger er der i sagen for-

Højreekstremisme

CTA vurderer, at terrortruslen fra højreekstremister i Dan-

mark fortsat er i niveauet

generel.

Truslen er fortsat do-

mineret af især unge, der radikaliseres og rekrutteres i

virtuelle fora. Dyrkelse af gerningsmænd bag tidligere

Overordnet rummer konflikten et væsentligt radikalise-

rings- og mobiliseringspotentiale, som kan aktivere en

række trusselsaktører til spontane eller planlagte reakti-

oner, herunder terrorangreb. Dette gælder såvel ekstre-

mistiske aktører som aktører, der ikke nødvendigvis er i

soner med tilknytning til organiseret kriminalitet.

højreekstremistiske angreb som såkaldte ”saints”, dvs.

helgener, er et centralt element i disse fora, hvor tidligere

angreb bruges som katalysator for kommende angreb.

Der ses også tendenser til øget organisering i den fysi-

af fysisk organisering, eller hvor såkaldte Active Clubs

trinering.

berøring med ekstremistiske miljøer, herunder visse per-

ske verden, hvor fx aktiviteter i virtuelle miljøer suppleres

kombinerer fysisk træning og højreekstremistisk indok-

Militant islamisme

CTA vurderer, at terrortruslen fra militante islamister mod

Danmark og danske interesser i udlandet fortsat er i ni-

veauet

alvorlig.

Militant islamistiske grupper og enkeltper-

Antimyndighedsekstremisme

soner i udlandet har i 2023 haft markant fokus på sager om

CTA vurderer, at terrortruslen fra antimyndighedsekstre-

mister i Danmark fortsat er i niveauet

begrænset.

Anti-

myndighedsekstremisme har udviklet sig fra i høj grad at

koranskændinger i bl.a. Danmark, hvilket har medvirket til at

CTA er et fusionscenter, hvor medarbejdere fra fire danske myndigheder (Politiets Efterretningstjeneste,

Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen) samarbejder om bl.a.

analyse af terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

have været drevet af narrativer forbundet med myndighe-

dernes indsatser i forbindelse med covid-19-pandemien til

nu at være kendetegnet af flere parallelle, bredtfavnende

og omskiftelige dagsordener, hvilket medvirker til, at det

antimyndighedsekstremistiske miljø fortsat er aktivt.

Venstreekstremisme

CTA vurderer, at terrortruslen fra venstreekstremister i

Danmark fortsat er i niveauet

minimal.

Trusselsbilledet er

generelt præget af lav voldsparathed. Imidlertid har det

brede venstreekstremistiske miljø gradvist udvist et sti-

Dagsordenerne tager udgangspunkt i aktuelle problem-

stillinger, der ofte fortolkes i en konspirationsteoretisk

ramme, hvor de forbindes med voldslegitimerende nar-

gende aktivitetsniveau og inspireres af dagsordener med

et mobiliseringspotentiale, fx konflikten mellem Israel og

militante grupper i Palæstina.

rativer. Eksempelvis opfatter nogle antimyndighedseks-

tremister regeringen som illegitim, hvorfor den bør straf-

fes af "folket". Der har i mange år eksisteret et stort antal

konspirationsteorier på forskellige områder. Med den

nye teknologiske virkelighed kan narrativer, der tidligere

les via internettet til et fælles sprog og verdenssyn, som

driver antimyndighedsekstremisme og de dominerende

Internationale konflikters betydning for

trusselsbilledet

Foruden betydningen af konflikten mellem Israel og mili-

Ukraine ikke i sig selv på nuværende tidspunkt har direk-

te indflydelse på terrortruslen mod Danmark. Krigen kan

dog stadig have afledte effekter, som på sigt kan påvirke

terrortruslen, herunder via spredning af visse af de vå-

ben, som i dag finder anvendelse i krigen.

tante grupper i Palæstina vurderer CTA fortsat, at krigen i

har eksisteret adskilt, nu både kommercialiseres og sam-

fjendebilleder i miljøet. Kommercialiseringen drives både

af den måde visse virksomheder bag sociale medier fun-

gerer på og af enkeltpersoner, som har gjort udbredelsen

af konspirationsteorier og øvrige faktuelt usande narrati-

ver til en levevej.

Ny teknologi

Kunstig intelligens og kvanteteknologi bliver fremhævet

blandt nye teknologier, der har potentiale til at påvirke

grundlæggende elementer i vores samfund i de kom-

afledte effekter kan få betydning for terrortruslen og

Fri debat om og mulighed for kritik af myndighederne er

en fundamental del af demokratiet. I kontrast til dette

kan spredning af beviseligt usande narrativer og konspi-

rationsteorier have potentiale til på sigt at erodere troen

på myndigheder og demokrati. Truslen fra antimyndig-

te voldelige angreb rettet mod primært enkeltpersoner

i samfundet på længere sigt.

mende år. CTA vurderer, at teknologierne direkte eller via

myndighedernes evne til at bekæmpe den. Det er dog på

nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere de mere spe-

cifikke effekter.

hedsekstremister kan dermed manifestere sig ved direk-

eller i en trussel rettet mod det demokratiske fundament

PET iværksætter løbende operationer med henblik på at

afdække og afværge mulige terrortrusler mod mål i Dan-

mark. Terrorangreb kan finde sted uden forudgående ef-

personerne tidligere har været kendt for at nære ekstre-

mistiske sympatier.

Flere lande i Vesten har valgt at opdele truslen fra anti-

myndighedsekstremisme i en angrebstrussel samt en

trussel rettet mod det demokratiske fundament i sam-

terretningsmæssige indikationer, også selv om gernings-

fundet på længere sigt. CTA vurderer, at der i Danmark

aktuelt eksisterer en situation, hvor truslen fra et volde-

Vurderingen af terrortruslen mod Danmark 2024 er ba-

seret på efterretninger, der er blevet behandlet før den

1. marts 2024.

God læselyst.

Chef for CTA

ligt antimyndighedsekstremistisk angreb er begrænset,

tiet på længere sigt.

men hvor der samtidig er en latent trussel mod demokra-

Michael Hamann

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

Definitioner

TERRORTRUSSELSNIVEAUER

CTA anvender følgende trusselsniveauer

(fremhævet med

BRUN

i teksten):

SANDSYNLIGHEDSGRADER

CTA anvender følgende sandsynlighedsgrader

(fremhævet med

BLÅ

i teksten):

Meget sandsynligt

Sandsynligt

Muligt

Mindre sandsynligt

Usandsynligt

Meget alvorlig ·

Der er en specifik trussel. Der er kapacitet,

hensigt, planlægning og mulig iværksættelse.

Alvorlig ·

Der er en erkendt trussel. Der er kapacitet,

hensigt og planlægning.

Generel ·

Der er kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning.

Begrænset ·

Der er en potentiel trussel. Der er begrænset

kapacitet og/eller hensigt.

Minimal ·

Der er ingen indikationer på en trussel.

Enten hensigt, kapacitet eller begge dele er ikke erkendt.

BEGREB

Terrorisme

Vesten

Udrejst

Hybridisering

DEFINITION

>90%

6090%

4060%

1040%

<10%

CTA definerer terrorisme i overensstemmelse med straffelovens § 114.

Nordamerika, Australien, New Zealand og Europa, eksklusive Rusland, Belarus, Tyrkiet og Kaukasus.

En privatperson, der er rejst til en konfliktzone med henblik på at støtte en af de stridende parter

uden nødvendigvis at deltage i kamphandlinger.

En proces hvorigennem sammenblandinger af forskellige ideologier, verdenssyn eller miljøer fører

til nye ekstremistiske narrativer og handlemåder hos enkeltpersoner, grupper eller miljøer.

Begrebet skal ikke forveksles med hybrid krigsførelse.

Udtryk for en overensstemmelse mellem en person eller gruppes tilgængelige midler og evnen

(uddannelse, færdigheder, logistik osv.) til at anvende disse.

Viljen til at bringe en given kapacitet i spil over for et givent mål eller en given målgruppe.

Viljen til at anvende eller legitimere voldelige handlinger for at ændre eksisterende samfundsforhold.

En dynamisk proces, hvor en person i stigende grad accepterer anvendelse af vold til at opnå

politiske, religiøse eller ideologiske mål.

En person, der begår terrorangreb på egen hånd, mens planlægning, træning mv. kan involvere

andre personer.

Gerningspersonen er inspireret af militant islamisme eller politisk ekstremisme og planlægger

angreb på egen hånd.

Gerningspersonen er i direkte kontakt med én eller flere personer, der vejleder eller på anden vis

understøtter angrebsplaner.

Et angreb sanktioneres af og/eller planlægges med mandat fra en terrorgruppes ledelse.

Kapacitet

Intention

Ekstremisme

Radikalisering

Soloterrorist

Inspireret angreb

Understøttet angreb

Dirigeret angreb

CTA har foretaget en justering af begrebet med henblik på at betone voldselementet i definitionen.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

Israel-Palæstina-

konflikten

Konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina

og dens betydning for terrortruslen mod Danmark.

Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023 og den

efterfølgende israelske militære reaktion mod mål i pri-

den israelsk-palæstinensiske konflikt. Det skyldes bl.a.

mært Gaza har afstedkommet fornyet, markant fokus på

karakteren af Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023

en dansk terrorsammenhæng, herunder den palæstinen-

siske gruppe Hamas, der primært opererer fra Gaza, og

gennemført en række terrorangreb uden for regionen.

en israelsk turistbus i Bulgarien i 2012. CTA er ikke be-

den libanesiske gruppe Hizbollah. Historisk har Hizbollah

Det seneste angreb, CTA er bekendt med, er et angreb på

kendt med, at Hamas skulle have gennemført terroran-

samt intensiteten af den efterfølgende israelske militære

reaktion og de heraf afledte omfattende civile tab og hu-

befolkningsgrupper til at udtrykke sig ved lovlig politisk

i mange vestlige lande, bl.a. i Danmark.

manitære konsekvenser. Dette har bl.a. mobiliseret brede

virksomhed, herunder ved afholdelse af demonstrationer

greb uden for regionen. Dog konstaterer CTA, at der i de-

mulige Hamas-associerede personer, herunder i Dan-

cember 2023 i Europa har været en række anholdelser af

mark, Tyskland og Nederlandene. CTA vurderer, at der i

Den historiske israelsk-palæstinensiske konflikt har også

Danmark findes personer, der sympatiserer med Hamas

og Hizbollah, herunder personer der indgår i organisere-

de kriminelle miljøer. CTA vurderer, at det kan være en

organiserede kriminelle miljøer, der har en høj grad af

skærpende omstændighed for truslen, hvis personer fra

voldsparathed og adgang til våben, radikaliseres og mo-

biliseres til at handle voldeligt, som følge af konflikten.

Konflikten, som involverer flere aktører i regionen, kan

tidligere optaget dele af den brede befolkning i Danmark.

samme grad af særskilt betydning for terrortruslen mod

Danmark og danske interesser i udlandet, vurderer CTA,

at den aktuelle situation rummer et væsentligt radikali-

Men hvor tidligere eskaleringer af konflikten ikke har haft

serings- og mobiliseringspotentiale, som kan aktivere en

ner, herunder terrorangreb. CTA vurderer derfor, at kon-

interesser i udlandet betydeligt i en længere periode

række trusselsaktører til spontane eller planlagte reaktio-

flikten vil påvirke terrortruslen mod Danmark og danske

fremover, hvilket medvirker til en øget trussel mod israel-

ske, jødiske og palæstinensiske interesser i Danmark.

CTA vurderer, at konflikten potentielt kan introducere

skabe grobund for, at narrativet om, at konflikten alene er

et anliggende mellem Israel og militante grupper i Palæ-

stina, i højere grad italesættes som en bredere konflikt

mellem Vesten og den muslimske verden. Dette kan have

en yderligere radikaliserende effekt i en dansk kontekst,

keltpersoner. Dette øger risikoen for, at spontane eller

herunder især blandt muslimske propalæstinensiske en-

trusselsaktører, som ikke tidligere har været relevante i

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

Vestbredden

Gaza

planlagte reaktioner, herunder et terrorangreb, udgår fra

fx soloaktører, som ikke i forvejen er kendt af myndighe-

derne for radikalisering eller andre bekymrende forhold.

CTA vurderer ydermere, at konflikten indeholder et væ-

Israel

sentligt mobiliserings- og radikaliseringspotentiale, som

kan påvirke militante islamister i Danmark. CTA vurderer,

at bl.a. opfordringer i militant islamistisk propaganda til at

kan påvirke og inspirere militante islamister i Danmark til

at handle. Trods betydelige ideologiske forskelle mellem

Hamas og militant islamistiske transnationale grupper,

begå terrorhandlinger i Vesten som reaktion på konflikten

som fx Islamisk Stat og al-Qaida, har CTA i tiden efter den

7. oktober 2023 set flere eksempler på, at grupper som

Islamisk Stat, Islamisk Stat i Khorasan-Provinsen og

al-Qaida har udnyttet konflikten. Eksempelvis offentlig-

gjorde Islamisk Stats officielle mediebureau i januar 2024

en tale, hvor der blev opfordret til drab på bl.a. europæere

som hævn for ”brødrene” i Palæstina. CTA vurderer, at de

i relation til denne konflikt kan påvirke terrortruslen mod

keltpersoner i periferien af det fysiske militant islamisti-

ske miljø i Danmark, men det er

mindre sandsynligt,

militant islamistiske gruppers anvendelse af propaganda

Danmark. CTA vurderer, at der kan udgå en trussel fra en-

Det antimyndighedsekstremistiske miljø i Danmark er

kendetegnet ved løbende fokus på aktuelle dagsordener,

ke centrale enkeltindivider inden for miljøet har engage-

ret sig i den danske debat om konflikten i Gaza med ud-

stensen af en jødisk elite, der bl.a. kontrollerer og styrer

der ofte tolkes i en konspirationsteoretisk ramme. En ræk-

gangspunkt i konspirationsteoretiske narrativer om eksi-

den danske regering. Det er for nuværende

usandsynligt,

at antimyndighedsekstremister på baggrund af konflik-

ten vil begå terror i Danmark.

det etablerede miljø i Danmark aktivt vil engagere sig vol-

deligt i konflikten. Dette skyldes bl.a., at der er betydelige

ideologiske forskelle mellem Hamas og transnationale

militant islamistiske grupper, som fx Islamisk Stat og

al-Qaida, som miljøerne fortrinsvis støtter.

Det højreekstremistiske miljø i Danmark har i varierende

grad fokus på konflikten, hvilket bl.a. har medvirket til et

rativer blandt højreekstremister i Danmark. I Vesten har

øget fokus på antisemitiske og anti-palæstinensiske nar-

højreekstremister i enkelte tilfælde handlet voldeligt som

følge af konflikten i Gaza, fx mod propalæstinensiske de-

monstrationer. Det er for nuværende

usandsynligt,

ror i Danmark.

højreekstremister på baggrund af konflikten vil begå ter-

Den propalæstinensiske dagsorden har historisk været

eskaleringen af konflikten har i høj grad reaktualiseret

mistiske miljø kan bruge dagsordenen til mobilisering,

central for det venstreekstremistiske miljø i Danmark, og

dagsordenen. CTA vurderer, at det danske venstreekstre-

herunder til anti-imperialistiske dagsordener, hvilket på

sigt kan påvirke terrortruslen mod Danmark. Det er for nu-

værende

usandsynligt

, at venstreekstremister på bag-

grund af konflikten vil begå terror i Danmark.

"Usandsynligt" dækker ifølge CTA's definitioner en

sandsynlighedsgrad på 0-10%.

Se procentsatser for de øvrige definitioner på s. 7.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

Militant

islamisme

DEFINITION

Militant islamisme er en

fortolkning af islamistisk

ideologi, der legitimerer

FOTO: DIMITAR DILKOFF/AFP/RITZAU SCANPIX

og accepterer anvendel-

sen af vold for at opnå

politiske, religiøse eller

ideologiske mål.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

SAMMENFATNING

CTA vurderer, at terrortruslen fra militante islamister fortsat er i niveauet

alvorlig.

Koranskændingerne i 2023 har reaktualiseret Danmark som et

prioriteret mål blandt militant islamistiske grupper, hvilket har medført

konkrete trusler rettet både mod mål i Danmark og mod danske interes-

ser i udlandet. Konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina

har ligeledes en radikaliserende og mobiliserende effekt. For mere om

emnet, se s. 8-9. Samlet set har betydningen af koranskændinger samt

konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina skærpet terror-

truslen mod Danmark inden for niveauet

alvorlig.

CTA vurderer, at dyna-

mikkerne også vil have afgørende betydning for terrortruslen i 2024.

Der er i Danmark i de senere år faldet dom i flere sager, hvor personer

bosat i Danmark er blevet dømt for forsøg på at gennemføre terroran-

greb. I 2023 er flere trusler mod Danmark imidlertid kommet fra aktører

bosat i udlandet, herunder især fra enkeltaktører og små grupper af

sympatisører med tilknytning til etablerede militant islamistiske grup-

per, som opererer i Europa eller Europas nærområder. Trusselsbilledet

er dog også fortsat præget af tilstedeværelsen af militante islamister i

Danmark, der bl.a. kan blive inspireret af opfordringer til angreb i mili-

tant islamistisk propaganda eller via transnationale kontakter online.

CTA vurderer fortsat, at radikalisering, rekruttering og andre terrorrela-

terede aktiviteter i høj grad foregår virtuelt. Online-platforme giver rum

til unge personer med sympati for militant islamisme. En række anhol-

delser i Vesten i 2023 har involveret mindreårige og unge aktører.

Det mest sandsynlige militant islamistiske terrorangreb i Danmark er

fortsat et angreb, der udføres af en soloterrorist eller en mindre gruppe af

personer inspireret af Islamisk Stat eller al-Qaida, med lettilgængelige

midler såsom blankvåben eller køretøjer, skydevåben eller hjemmelavede

bomber. Militante islamisters måludpegning følger ikke et ensartet og

forudsigeligt forløb. Målet kan ændre sig i løbet af planlægningsfasen og

påvirkes af bl.a. opfordringer i militant islamistisk propaganda og aktuelle

dagsordener, copycat-effekt, personlige netværk og angrebsplanlægge-

rens kapacitet. Angrebet i Bruxelles den 16. oktober 2023 illustrerer, hvor-

dan en aktuel dagsorden kan påvirke måludpegning. Her skød og dræbte

en gerningsmand to svenskere og sårede en tredje svensker motiveret af

bl.a. koranskændingerne i Sverige.

CTA vurderer, at de mest sandsynlige mål for et militant islamistisk ter-

rorangreb i Danmark, i ikke-prioriteret rækkefølge, er symbolmål, herun-

der jødiske og israelske mål, mål relateret til opfattede krænkelser af is-

lam, LGBT+-mål eller myndighedsmål, samt civile mål, såsom et offent-

ligt befærdet sted. Det er

sandsynligt,

at en stigning i antisemitiske

holdninger og narrativer i Vesten, bl.a. afledt af konflikten mellem Israel

og militante grupper i Palæstina, medvirker til en øget trussel mod jødi-

ske og israelske mål.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

BETYDNINGEN AF OPFATTEDE KRÆNKELSER

AF ISLAM FOR TERRORTRUSLEN

Terrortruslen i 2023 var i høj grad påvirket af de ko-

ranskændinger, som blev påbegyndt i Stockholm den 21.

januar 2023, og som fortsatte gennem 2023, primært i

Danmark og Sverige, men også andre steder i Europa.

I militant islamistisk propaganda i 2023 er Danmark og

flere danskere, som har medvirket til at skænde koraner,

blevet fremhævet i et omfang, der ikke er set siden teg-

ningesagerne. Der har bl.a. været opfordringer til angreb

i forbindelse med koranskændingerne fra både Islamisk

Stat og al-Qaida, og som noget nyt også fra shiamuslim-

rere personer til at udføre angreb, også på længere sigt.

Sociale medier og internationale redaktionelle medier

Det øgede negative fokus på Danmark fra militante isla-

mister, som følge af koranskændingerne, har medvirket

til at skærpe terrortruslen mod Danmark, og Danmark

blev reaktualiseret som et prioriteret mål blandt militant

islamistiske grupper. Dette forhold er bl.a. kommet til ud-

tryk i trusler, herunder online, rettet mod enkeltpersoner

i Danmark, mod Danmark generelt og mod danske inte-

resser i udlandet.

ske aktører. Det er

meget sandsynligt,

at dette kan inspi-

kan også påvirke eksponeringen af potentielle krænkel-

sessager, både i forhold til omfang og hastighed. I for-

længelse heraf vurderer CTA, at eksponeringen af kræn-

kelsessager gradvist bliver mere uforudsigelig og van-

skelig at kontrollere.

Den skærpede trussel i 2023 udsprang på baggrund af

har sager om opfattede krænkelser af islam haft afgø-

Danmarks historik som opfattet krænkernation. Historisk

rende betydning for terrortruslen mod Danmark. De så-

avisen Jyllands-Posten i 2005 bragte en række satire-

kaldte tegningesager i henholdsvis 2005 og 2008, hvor

tegninger, og hvor flere danske medier genoptrykte de

samme tegninger i 2008, er fortsat referencepunkt for

militante islamister. Ved danske domstole er der i de se-

CTA vurderer, at koranskændingerne i 2023 i lighed med

de såkaldte tegningesager også på langt sigt kan blive

tydning for truslen rettet mod enkeltpersoner specifikt

eller mod Danmark generelt. Reaktioner relateret til

referencepunkt for militante islamister og dermed få be-

nere år afgjort terrorsager mod herboende militante isla-

mister, hvor der på forskellig vis har været opmærksom-

hed på krænkelsessager fra Danmark. Det gælder fx en

sag, hvor en person ved endelig dom i 2022 blev idømt

borgerskab.

krænkelsessager vil også kunne finde sted med betyde-

august 2022, som havde baggrund i en sag om opfatte-

derer, at vedvarende italesættelse af Danmark som en

lig forsinkelse. Angrebet på forfatteren Salman Rushdie i

de krænkelser tilbage fra 1989, illustrerer dette. CTA vur-

krænkernation i bl.a. militant islamistisk propaganda po-

12 års fængsel og samtidig fik frataget sit danske stats-

CTA vurderer, at krænkelsessagernes betydning for ter-

tentielt vil fastholde truslen mod Danmark og danske in-

rortruslen afhænger af den eksponering, som den enkel-

te sag opnår i både nationale og internationale redaktio-

nelle medier, på sociale medier og i militant islamistisk

militant islamistiske miljøer i Danmark og i udlandet,

propaganda. Nogle sager får aldrig opmærksomhed i de

mens andre sager opnår en betydelig negativ opmærk-

teresser i udlandet mange år frem. Det er

sandsynligt,

det negative fokus fortsat vil manifestere sig i trusler, an-

og mod danske interesser i udlandet.

grebsplanlægning og angrebsforsøg både mod Danmark

somhed, herunder med planlægning og gennemførelse

sten. CTA vurderer, at koranskændingerne i 2023 i høj

om opfattede krænkelser af Islam.

af militant islamistiske terrorangreb rettet mod mål i Ve-

grad har reaktualiseret denne trusselsdynamik i sager

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

TRUSLEN MOD VESTEN FRA MILITANT

ISLAMISTISKE GRUPPER I UDLANDET

FE skriver i

Udsyn 2023,

at den største

terrortrussel mod Europa kommer fra

enkeltpersoner og mindre grupper af

militante islamister i og nær Europa,

der lader sig inspirere af militant isla-

mistisk propaganda.

Optrapningen af konflikten i Gaza som

følge af Hamas’ terrorangreb på Israel

den 7. oktober 2023 har ført til målret-

tede trusler mod Europa i Islamisk

Stats og al-Qaidas propaganda.

Selv om den mest akutte terrortrussel

stadig kommer fra enkeltpersoner eller

små sympatisørnetværk, spiller mere

organiserede terrorgrupper stadig en

vigtig rolle i at drive terrortruslen mod

Europa og europæiske interesser i ud-

landet. Islamisk Stats og al-Qaidas ev-

ne til at udføre store koordinerede ter-

rorangreb i Europa er dog sandsynlig-

vis meget begrænset. Det skyldes bl.a.

den internationale indsats mod terror,

som lægger et løbende pres på terror-

grupper og -netværk i og uden for

Vesten.

Selv om Islamisk Stat i 2023 har mi-

stet en række højtplacerede ledere, har

gruppen alligevel vist sig i stand til at

understøtte og målrette angreb og an-

grebsforsøg på tværs af sin globale or-

ganisation og vil også i de kommende

år udnytte den skrøbelige sikkerheds-

situation i Syrien til at bevare sit ma-

nøvrerum og understøtte terrorangreb

uden for landet,

Udsyn 2023

kan findes på FE’s

hjemmeside.

1.1 Udviklingen i Vesten

Den militant islamistiske terrortrussel i Vesten har i 2023

været præget af negative reaktioner på koranskændin-

læstina. Dette har bl.a. manifesteret sig i et øget antal

lamister og militant islamistiske netværk i Europa og

ger og konflikten mellem Israel og militante grupper i Pa-

konkrete trusler og angrebsplanlægning fra militante is-

Europas nærområder. Det er

muligt,

at der blandt disse

netværk generelt er forstærket fokus på at understøtte

førte militant islamistiske terrorangreb i 2022 og 2023

tant islamistisk propaganda og drevet af enkeltsager,

som eksempelvis opfattede krænkelser af islam.

eller dirigere angreb. Langt hovedparten af de gennem-

blev dog udført af soloaktører, som var inspireret af mili-

TRUSLEN FRA TILREJSENDE

Truslen fra militante islamister fra udlandet kan ud-

gå fra personer både med og uden tilknytning til

Danmark. Der kan være tale om enkeltpersoner eller

mindre grupper af personer, der er tilrejst med det

formål at begå terrorangreb i Europa enten inspire-

ret eller dirigeret af en militant islamistisk gruppe.

Radikaliserede enkeltpersoner og mindre grupper af

personer bosat i andre lande, i første række Dan-

marks nabolande, kan således også udgøre en ter-

rortrussel mod Danmark.

Udnyttelse af flygtninge- og migrantruter er tidlige-

re indgået som et centralt element i angrebsplan-

lægning fra Islamisk Stat mod mål i Europa, og det

muligt,

at militante islamister fortsat har intenti-

on om at udnytte tilgængelige ruter.

CTA vurderer, at de primære mødesteder for militante

men i højere grad findes virtuelt. Udviklingen har bl.a.

islamister i Vesten ikke længere er i den fysiske verden,

medvirket til en ændring i de personkredse, der kommer i

kontakt med militant islamisme. I den forbindelse vurde-

optræder i militant islamistiske, virtuelle miljøer.

rer CTA, at unge personer i Vesten fortsat i stigende grad

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

1.2 Militante islamister i Danmark

Unge militante islamisters deltagelse i virtuelle netværk,

aler, kan påvirke deres oplevelse af, hvorvidt det er legi-

timt at begå voldshandlinger. Dette kommer bl.a. til ud-

tryk ved, at andelen af afværgede militant islamistiske

Det sunnimuslimske militant islamistiske miljø i Danmark

udfolder sig både fysisk og virtuelt. Enkelte militante is-

lamister i miljøet er fortrinsvis tilknyttet den fysiske del,

hvori der fx opfordres til vold og bl.a. deles bombemanu-

andre bevæger sig ud og ind af både den fysiske og den

virtuelle del, mens nogle personer alene er tilknyttet vir-

tuelle netværk.

angreb i Vesten, som involverer unge personer til og med

18 år, siden 2022 er steget markant. Det er

sandsynligt,

at denne tendens vil fortsætte i det kommende år.

Den fysiske del af miljøet er hovedsageligt samlet i og

omkring de større danske byer. Der er typisk tale om

mindre, kønsopdelte og multietniske grupper af personer

i 20’erne og 30’erne. Her pågår der aktiviteter af social

og religiøs karakter og deling af ekstremistisk propagan-

damateriale. CTA vurderer, at der kan udgå en trussel fra

enkeltpersoner i periferien af det fysiske militant islami-

ge grunde er blevet ekskluderet eller afvist af miljøet,

etablerede miljø i Danmark vil handle voldeligt.

TERRORTRUSLEN FRA SHIAMUSLIMSKE

MILITANTE ISLAMISTER

Ca. 10% af verdens muslimer er shiamuslimer. Sunni-

og shiamuslimer ser overvejende ens på grundlæg-

gende elementer inden for islam, herunder Koranen,

Allah og Profeten. Den primære forskel mellem de to

ligger i anskuelsen af, hvem der har autoritet og bør

lede muslimer. Hvor sunnimuslimer lægger vægt på

efterlevelse af Profetens levevis, lægger shiamuslimer

vægt på slægtskab med Profeten. Sunnimuslimske mi-

litante islamister anser shiamuslimer som frafaldne og

dermed som legitime angrebsmål.

Historisk har shiamuslimske militant islamistiske grup-

per eller enkeltpersoner udført få angreb i Vesten, ty-

pisk som led i nationale konflikter eller som reaktion

på opfattede krænkelser af islam. Det shiamuslimske

militant islamistiske miljø i Danmark er væsentligt min-

dre end det sunnimuslimske og bliver i mindre grad

påvirket af propaganda fra transnationale aktører. Det

mindre sandsynligt,

at det shiamuslimske militant

islamistiske miljø påvirker det militant islamistiske

trusselsbillede i Danmark i det kommende år.

Koranskændingerne i 2023 har dog medført reaktio-

ner fra shiamuslimske aktører i udlandet, bl.a. i shia-

muslimsk propaganda. CTA vurderer, at dette forhold,

kombineret med konflikten mellem Israel og militante

grupper i Palæstina, har potentiale til at påvirke enkelt-

personer i det shiamuslimske militant islamistiske mil-

jø til at handle voldeligt.

stiske miljø i Danmark eller fra personer, som af forskelli-

mens det er

mindre sandsynligt,

at enkeltpersoner i det

Den virtuelle del af miljøet i Danmark er i højere grad end

den fysiske del koblet til transnationale virtuelle netværk.

ske del af miljøet, går på tværs af alder, etnicitet og natio-

nalitet. Visse virtuelle kommunikationsplatforme tillader

Disse netværk, som typisk ikke har forbindelse til den fysi-

en relativt høj grad af anonymitet, og en række sociale me-

dier og kommunikationsplatforme anvendes til terrorrela-

terede aktiviteter, herunder propaganda og rekruttering.

Ofte er dagsordenerne flygtige og præget af aktualitet, og

de langt mere online. Det er

meget sandsynligt,

at dansk-

baserede militante islamisters onlineaktivitet vil spille en

og rekruttere i Vesten og i Danmark det kommende år.

emner, der ikke fylder væsentligt i det fysiske miljø, kan fyl-

væsentlig rolle i militante islamisters evne til at radikalisere

CTA vurderer, at gennemsnitsalderen i de militant islami-

Dette skyldes bl.a., at virtuelle fora tilbyder anonymitet,

stiske virtuelle fora ofte er lavere end i de fysiske grupper.

hvilket muliggør deltagelse uden at blive bedømt på fysisk

fremtoning, alder eller livserfaring samt udvisker de geo-

grafiske barrierer, der kan være til stede i fysiske miljøer.

CTA vurderer, at unge i særlig grad er i risiko for at blive

eksponeret for militant islamistisk materiale online grun-

det tilgængeligheden af materialet på både gængse og

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

nicheprægede sociale medier, spilplatforme og kommuni-

kationsplatforme. Herudover vurderer CTA, at sårbare un-

ge, der ikke kan begå sig i de fysiske militant islamistiske

stiske miljøer.

miljøer, i dag indgår som aktører i virtuelle militant islami-

MILITANT ISLAMISTISK PROPAGANDA

Militant islamistisk propaganda medvirker fortsat til at

radikalisere og inspirere personer i Vesten og i Dan-

mark, herunder til at udpege mulige mål for angreb.

Der er både tale om officiel propaganda, der produce-

res og distribueres af særskilte enheder i fx Islamisk

Stat eller al-Qaida, og propaganda udarbejdet af affili-

erede grupper og andre sympatisører. Aktuelle dags-

ordener, såsom igangværende væbnede konflikter el-

ler opfattede krænkelser af islam, fx koranskændinger,

er drivende for propagandaen.

Både fysiske grupper og virtuelle netværk kan fungere

som ”ekkokamre”, hvor medlemmerne uimodsagt opbyg-

ger, bekræfter og forstærker hinanden i et militant isla-

mistisk verdenssyn. Der hersker en betydelig grad af sik-

kerhedsbevidsthed i både de fysiske grupper og i de vir-

tuelle netværk, hvor billigelse af volds- og terrorhandlin-

ger samt opbakning til fx Islamisk Stat og al-Qaida som

regel sker i lukkede fora eller indirekte gennem brug af

indforståede referencer.

Det er

sandsynligt,

at den primære terrortrussel, der ud-

går fra militante islamister i Danmark, udgår fra enkelt-

aktører radikaliseret online med sporadisk eller ingen

forbindelse til det etablerede fysiske miljø.

personer i periferien af de fysiske grupper eller fra solo-

CTA vurderer, at konflikten mellem Israel og militante

Der kan udgå en terrortrussel fra radikaliserede asyl-

grupper i Palæstina indeholder et væsentligt radikalise-

rings- og mobiliseringspotentiale, som kan påvirke mili-

tante islamister i Danmark. For mere om emnet, se s. 8-9.

CTA vurderer, at der findes relationer mellem personer

ansøgere, afviste asylansøgere, anerkendte flygtninge

samt migranter, der opholder sig i Danmark. Det er

sympati for militant islamisme udgør en terrortrussel.

ligt,

at enkelte udlændinge på tålt ophold i Danmark med

Der er en koncentration af løsladte terrordømte og andre

radikaliserede løsladte, som er udvist i forbindelse med

dom, på Udrejsecenter Kærshovedgård.

fra det kriminelle miljø og det militant islamistiske miljø.

fortid eller familiære bånd og kan øge militante islami-

Sådanne relationer skyldes i de fleste tilfælde en fælles

sters kapacitet til at udføre terrorangreb med skydevå-

at personer i de organiserede kriminelle miljøer i Dan-

Det er

sandsynligt,

at nogle udviste terrordømte og per-

soner med sympati for militant islamisme vil søge at

etablere nye netværk eller styrke eksisterende netværk

med ligesindede under ophold på Udrejsecenter Kærs-

hovedgård. Kontakten er ikke nødvendigvis drevet af en

ben og sprængstoffer i Danmark. CTA vurderer imidlertid,

mark først og fremmest er motiverede af at tjene penge

og opnå personlig status. Der har derfor i disse miljøer

historisk været en generel modvilje mod at pådrage sig

det potentielle myndighedsfokus, som det afstedkom-

mer at være involveret i terrorrelaterede aktiviteter.

interesse for militant islamisme og kan eksempelvis væ-

livssituationer. CTA vurderer, at personer på udrejsecen-

og påvirkning fra militant islamistiske dagsordener.

re motiveret af en fælles fortid og/eller sammenlignelige

tret kan være særligt modtagelige over for radikalisering

For mere om emnet henvises til CTA’s analyse vedrørende ekstremistiske unge på PET’s hjemmeside.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

FÆNGSELSPROBLEMATIKKER

Der kan udgå en terrortrussel fra radikaliserede ind-

satte i danske fængsler og arresthuse både under af-

soning og efter deres løsladelse. Gruppen af radikali-

serede personer i danske fængsler og arresthuse om-

fatter både personer dømt i terrorrelaterede sager og

andre voldslegitimerende og voldsparate personer, der

påbegynder eller fortsætter en radikaliseringsproces

under varetægtsfængsling eller domsafsoning.

Udviklingen på området er præget af en årrække med

et historisk højt antal sigtelser og domme i terror-

sager både i Danmark og i flere andre europæiske

lande. Den høje koncentration af terrordømte medfø-

rer en øget risiko for gensidig påvirkning og styrkelse

af netværk blandt radikaliserede personer i danske

fængsler og arresthuse. I de kommende år løslades

der et stort antal terrordømte i Danmark og i andre

europæiske lande.

CTA vurderer, at såvel de terrordømte som andre radi-

kaliserede indsattes profiler er blevet mere diverse.

Dette kommer til udtryk ved en stor variation i perso-

nernes kapacitet, netværk, ideologiske tilknytning,

psykologiske profiler samt den alders- og kønsmæs-

sige fordeling. Myndighederne vil derfor i de kom-

mende år skulle imødegå trusler fra forskellige og

nye typer af terrordømte og radikaliserede indsatte

og løsladte.

I december 2020 nedsatte den daværende justitsmi-

nister en tværministeriel indsatsgruppe, som skal

komme med anbefalinger til at styrke indsatsen over

for terrorsigtede, terrordømte og andre radikaliserede

personer, både under varetægt og afsoning samt i

forbindelse med løsladelse. De to rapporter udarbej-

det af indsatsgruppen kan læses på Justitsministeri-

ets hjemmeside.

1.3 Udrejste og tilbagevendte fra Syrien/Irak

CTA vurderer, at der siden sommeren 2012 er udrejst et

større antal personer fra Danmark til konfliktområdet i

Syrien/Irak.

CTA er ikke bekendt med, at der siden 2016

henblik på at tilslutte sig en militant islamistisk gruppe.

er udrejst personer fra Danmark til konfliktområdet med

Ca. en tredjedel af de udrejste er omkommet i konflikten,

og ca. halvdelen er på nuværende tidspunkt vendt tilba-

ge til Danmark eller andre lande uden for konfliktzonen.

Alle voksne, der er returneret til Danmark siden 2016, er

dømt eller under retsforfølgelse for forbrydelser begået

Baseret på tilgængelige oplysninger vurderer CTA

som tidligere, at minimum 161 personer er udrejst til

konfliktzonen i Syrien/Irak siden 2012. CTA bemærker,

at informationsindhentning i konfliktområder generelt

er udfordrende.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

Syrien

Irak

2023 blev en kvinde og hendes to børn evakueret til

i forbindelse med deres ophold i konfliktzonen. I juni

Enkelte af de personer, der er eller har været udrejst fra

Danmark til konfliktzonen i Syrien/Irak, kan udgøre en

landet. Hvorvidt dette er tilfældet beror på en konkret

pacitet til at angribe danske mål.

trussel mod Danmark eller mod danske interesser i ud-

vurdering af den enkeltes eventuelle intention om og ka-

Danmark fra Roj-lejren. Kvinden er sigtet for overtrædel-

se af straffelovens § 114 e og § 114 j. Herudover blev en

kvinde i august 2023 fundet skyldig i overtrædelse af

samt frataget sit danske statsborgerskab.

straffelovens § 114 e og § 114 j og idømt fire års fængsel

Ifølge CTA’s oplysninger befinder ca. en femtedel af de

Det er

usandsynligt,

at der aktuelt udgår en terrortrussel

finder sig i konfliktzonen eller i omkringliggende lande.

udrejste fra Danmark sig fortsat i konfliktzonen eller om-

kringliggende lande, særligt i Tyrkiet. Herudover ophol-

der der sig ifølge CTA’s oplysninger ca. 45 børn af udrej-

en forælder, der har eller havde dansk statsborgerskab

Danmark. Af disse børn opholder under ti sig i lejrene i

det nordøstlige Syrien med deres mødre, hvoraf én er

dansk statsborger.

fra børn af personer udrejst fra Danmark, som fortsat be-

Hvorvidt der på sigt udgår en terrortrussel fra de udrej-

det enkelte barn.

ste i konfliktzonen eller i omkringliggende lande, som har

ved barnets fødsel, eller som har haft opholdstilladelse i

stes børn beror på en konkret og individuel vurdering af

Truslen fra udrejste fra Danmark, herunder de udrejstes

børn, der returnerer til Danmark, vil bl.a. kunne påvirkes af,

hvorledes de modtages af de hjemlige myndigheder, her-

under om de tilbydes forebyggende socialfaglig støtte.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

DEN NATIONALE RISIKOVURDERING AF

TERRORFINANSIERING

Den Nationale Risikovurdering af Terrorfinansie-

ring har som formål at modvirke terrorfinansiering

både i Danmark og i udlandet.

Den Nationale Risikovurdering af Terrorfinansie-

ring fra 2024 vurderer, at der i Danmark er høj ri-

siko for terrorfinansiering ved en række områder,

herunder kryptoaktiver, nonprofit-området, kon-

tanter og højværdivarer, ulovlig pengeoverførsel-

svirksomhed og autoriseret pengeoverførsels-virk-

somhed. Derudover er der betydelig risiko for ter-

rorfinansiering gennem pengeinstitutter, organi-

seret kriminalitet samt identitetsmisbrug og afledt

kriminalitet.

Den Nationale Risikovurdering af Terrorfinansie

ring 2024

kan findes på PET’s hjemmeside.

1.4 Terrorfinansiering i Danmark

CTA vurderer, at terrorfinansiering fra personer i Danmark

hovedsageligt tilgår militant islamistiske grupper i Syrien,

Det er

muligt,

at der, som resultat af konflikten mellem Is-

rael og militante grupper i Palæstina, vil tilgå flere penge

nansiering.

Irak, Somalia, Tyrkiet, Afghanistan, Libanon og Palæstina.

stigende grad vil forsøge at udnytte kryptovaluta til at til-

trække donationer. Herudover forsøger terrorgrupper til

organiseret narkokriminalitet i udlandet.

stadighed at finde nye finansieringsmuligheder, bl.a. via

til Palæstina, og at disse midler vil blive anvendt til terrorfi-

I Danmark er der de seneste år faldet dom i flere sager,

melse om finansiel støtte til terrorisme.

hvor personer er blevet dømt efter straffelovens bestem-

Islamisk Stat besidder formentlig stadig væsentlige øko-

reduceret markant efter tabet af territorium i Syrien og

nomiske reserver, men gruppens indtægter og udgifter er

Irak. Det er derfor

sandsynligt,

at finansiering, herunder til

enkeltpersoners underhold i konfliktzoner fortsat vil invol-

vere personer i Danmark. Det er samtidig

muligt,

at et

øget fokus på forsøg på at dirigere eller understøtte an-

personer til dette formål. CTA vurderer, at Islamisk Stat i

greb i Vesten vil medføre forsøg på finansiering af enkelt-

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

TERRORTRUSLEN UDEN FOR VESTEN

FE skriver i

Udsyn 2023,

at lokale konflikter også

i fremtiden vil være en vigtig drivkraft for terror-

truslen. Konflikterne skaber forhold, der gør det

muligt for ekstreme grupper at opbygge kapaci-

teter til at gennemføre eller understøtte terror-

angreb. Det gælder eksempelvis øget operativt

frirum og muligheden for, at en regional stor-

magtskonflikt kan hæmme indsatsen mod ter-

rorgrupper som al-Qaida og Islamisk Stat.

FE skriver endvidere, at Hamas-bevægelsens

terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023 og Isra-

els massive militære modsvar er et tydeligt ek-

sempel på, hvordan uløste konflikter i Europas

nærområde kan eskalere hurtigt og skabe om-

fattende ustabilitet. En langvarig israelsk militær

kampagne og tilstedeværelse i Gaza sammen-

holdt med en generel vrede mod Vesten vil

skærpe truslen mod vestlige, herunder danske,

interesser i regionen.

Udsyn 2023

kan findes på

FE’s hjemmeside.

1.5 Truslen mod danske interesser

uden for Vesten

CTA vurderer, at danske diplomatiske repræsentationer

og anden dansk tilstedeværelse uden for Vesten, herun-

tet som symbolmål, der giver mulighed for at ramme

der ansatte i danske virksomheder, vil kunne blive opfat-

Danmark uden at foretage angreb i Danmark. Dette var

ikke mindst aktuelt i 2023, hvor det øgede fokus på sær-

ligt Danmark og Sverige efter koranskændingerne også

har påvirket truslen mod danske interesser i udlandet.

Dette er både kommet til udtryk i propagandaen og i en

vestlige, herunder danske, interesser uden for Vesten.

Eksempelvis var der i begyndelsen af 2023 angrebs-

række trusler samt enkelte angrebsforsøg og angreb på

planlægning mod en række europæiske konsulater i Tyr-

kiet. Desuden blev en dansk NGO angrebet i Basra i Irak

rer sig til koranskændingerne.

den 22. juli 2023. Det er

sandsynligt,

at angrebet relate-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

Højre-

ekstremisme

DEFINITION

Højreekstremisme er en

fællesbetegnelse for de

forskellige politiske hold-

ninger, der ligger yderst

til højre i det politiske

spektrum, og som legiti-

merer og accepterer an-

vendelsen af vold for at

opnå politiske og ideolo-

giske mål.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

SAMMENFATNING

CTA vurderer, at terrortruslen fra højreekstremister fortsat er

i niveauet

generel.

Den højreekstremistiske trussel i Vesten

og Danmark udspringer primært fra personer, der er radikali-

seret online. CTA vurderer, at mange af dem, der rekrutteres

til de højreekstremistiske virtuelle miljøer, er unge og mindre-

årige, herunder personer med psykiske lidelser eller andre

sårbarhedsproblematikker.

Der ses samtidig også tenden-

ser til øget organisering i den fysiske verden. I Vesten og

Danmark etableres fx højreekstremistiske grupper, de så-

kaldte Active Clubs, der har fokus på kampsportstræning og

dyrkelse af højreekstremistiske narrativer. Herudover ses ek-

sempler på en sammensmeltning mellem unge højreekstre-

misters virtuelle aktiviteter og fysisk organisering.

Det mest sandsynlige højreekstremistiske terrorangreb i

Danmark er et angreb, der udføres af en onlineradikaliseret

soloterrorist eller en mindre gruppe af personer, der kan ha-

ve både virtuelle og fysiske mødestrukturer. I forlængelse

heraf vurderer CTA, at der kan udgå en trussel fra personer

i periferien af etablerede højreekstremistiske netværk, der

er sårbare over for radikalisering, og som kan finde identi-

tet, inspiration og fællesskab i det højreekstremistiske miljø.

Højreekstremisters måludpegning følger ikke et ensartet og

forudsigeligt forløb. Målet kan ændre sig i løbet af planlæg-

ningsfasen og påvirkes bl.a. af propaganda, aktuelle dags-

ordener, copycat-effekt, personlige netværk og præferencer

samt angrebsplanlæggerens kapacitet. CTA vurderer, at de

mest sandsynlige mål for et højreekstremistisk terroran-

greb i Danmark, i ikke prioriteret rækkefølge, er muslimske

mål, jødiske mål, LGBT+-mål, myndighedsmål og/eller kri-

tisk infrastruktur, samt personer og grupper, der opfattes

som en trussel mod hvide befolkningsgrupper. Konflikten

mellem Israel og militante grupper i Palæstina har bl.a. øget

fokus på antisemitiske og anti-palæstinensiske narrativer i

dele af det højreekstremistiske miljø. For mere om emnet,

se s. 8-9.

For mere om emnet henvises til CTA’s analyse vedrørende

ekstremistiske unge på PET’s hjemmeside.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

2.1 Udviklingen i Vesten

Den højreekstremistiske terrortrussel i Vesten er fortsat

tører, der var radikaliseret online, stod bag langt hoved-

tæt knyttet til dynamikker i den virtuelle verden. Soloak-

parten af de gennemførte og afværgede højreekstremi-

stiske terrorangreb i 2022 og 2023. Ekstremistisk mate-

stiske netværk som Terrorgram

og mindre grupper og

riale spredes online i større internationale højreekstremi-

netværk via både krypterede og ukrypterede platforme

og beskedtjenester som Telegram, Facebook og Discord.

CTA vurderer, at der er en øget fysisk organisering og net-

værksdannelse blandt højreekstremister efter covid-19-

pandemiens ophør. Koncerter, højreekstremistiske min-

punkter for højreekstremister. Generelt ses der i Vesten

flere nye mindre grupper samt et øget fokus på fysisk

træning og kapacitetsopbygning. Det sker fx gennem

dedage og marcher udgør igen internationale samlings-

2.2 Miljøer og aktiviteter

Det højreekstremistiske miljø i Danmark består af en ræk-

med varierende grad af hierarki, struktur og medlems-

se til uformelle og lederløse fællesskaber.

Active Clubs, der er en ny international organisationsform

kampsport, fysisk træning og dyrkelse af nationale og

højreekstremistiske narrativer. Æstetikken indbefatter

for højreekstremister, hvor små lokale grupper samles om

ke fysiske og virtuelle netværk og grupper. Disse fungerer

krav, som spænder fra fast optagelsesprocedure og ledel-

et mere mainstream visuelt udtryk, hvor medlemmer af

Active Clubs fremstår veltrænede og stilbevidste, mens

fx voldsforherligende æstetik og hagekors er sjældent

forekommende. CTA vurderer, at det er

meget sandsyn

ligt,

at Active Clubs også kan appellere til personer, der

ikke i udgangspunktet er højreekstremister, herunder i

fx kampsports- og hooliganmiljøerne.

Danske højreekstremister benytter og administrerer en

lang række åbne og lukkede danske og internationale vir-

tuelle fora fordelt på mange forskellige platforme og be-

skedtjenester som fx Telegram og Discord. CTA vurderer,

tallet af højreekstremister, der indgår i grupper med fy-

at antallet af højreekstremister online langt overstiger an-

sisk fremmøde. Alle højreekstremistiske grupper og net-

CTA vurderer, at Active Clubs er en del af en tendens i

Vesten, hvor højreekstremister forbereder sig på en

forventet kommende krise og/eller et samfundskollaps

og derfor har fokus på rekruttering, radikalisering og

fundet i en højreekstremistisk retning.

kapacitetsopbygning samt generel påvirkning af sam-

værk anvender i dag onlineplatforme og beskedtjenester

ring. Disse dynamikker forstærkes i mange tilfælde af

og sprede højreekstremistisk propaganda.

til kommunikation, spredning af propaganda og rekrutte-

platformenes algoritmer, der medvirker til at synliggøre

CTA vurderer, at onlinerekrutteringen til højreekstremisti-

de og strategisk det seneste år. Fra åbne fora inviteres

ske miljøer i Vesten og Danmark er blevet mere opsøgen-

potentielle interesserede ind i mere lukkede grupper, hvor

der foregår en radikalisering. I nogle tilfælde medfører in-

teraktionerne online invitationer til deltagelse i aktiviteter

i den fysiske verden.

Se mere om Terrorgram i boksen på s. 24.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

Det er

sandsynligt,

at tilstedeværelse i grupper, hvori der

fx opfordres til vold eller bl.a. deles bombemanualer, kan

påvirke især unge og/eller sårbare personers vurdering

af, hvornår det anses for legitimt at begå voldshandlin-

Det er

sandsynligt,

at rekrutterings- og påvirkningsstra-

tegier i Danmark og Vesten kan øge antallet af højreeks-

tremister og/eller antallet af personer, der eksponeres for

CTA, at sårbare unge, der ikke kan begå sig i de fysiske

ger. I Danmark og Vesten er unge, der har mødt hinanden

online, i stigende grad begyndt at etablere grupper, der

inkluderer fysisk fremmøde. CTA vurderer, at denne dy-

kan opfattes som to adskilte ”verdener”. Således er det

men eventuelt handler i det andet.

højreekstremistisk materiale. I forlængelse heraf vurderer

højreekstremistiske miljøer, i dag indgår som væsentlige

aktører i virtuelle højreekstremistiske miljøer. Det er

dikalisering, hvilket kan øge terrortruslen fra især høj-

reekstremistiske soloaktører.

ligt,

at nogle af disse vil være særligt sårbare over for ra-

namik viser, at online- og offline-domæner ikke længere

almindeligt, at ekstremister inspireres i det ene domæne,

I danske og internationale højreekstremistiske miljøer ar-

bejdes der på at påvirke den generelle holdning i befolk-

ningen til højreekstremistiske mærkesager, herunder at

gøre højreekstremistiske holdninger mere mainstream.

I Danmark er der ikke gennemført højreekstremistiske

angreb eller konstateret angrebsplanlægning de senere

år, men én ung dansk højreekstremist tilknyttet Feuer-

krieg Division blev i maj 2023 idømt 5�½ års fængsel efter

straffelovens § 114 c og § 114 e for forsøg på at hverve en

anden person til en terrororganisation samt for fremme

af terrorvirksomhed. Dommen er anket.

Denne tilgang omtales også som ”The Overton Window”.

Begrebet blev i terrormæssig sammenhæng aktualiseret,

da den højreekstremistiske gerningsmand bag terroran-

i sit manifest.

grebet mod en LGBT+-bar i Slovakiet i 2022 anvendte det

”The Overton Window”

er et teoretisk begreb navngivet efter den amerikanske forsker, Joseph Overton.

Begrebet anvendes til at beskrive, hvordan grænserne for alment accepterede politiske holdninger i et samfund kan rykkes over tid.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

TERRORGRAM OG ”SAINTS”

Terrorgram er et internationalt virtuelt højreekstremi-

stisk netværk og kollektiv, der skaber, samler og udsen-

der højreekstremistisk propaganda. Terrorgram er en

sammentrækning af ordene ”Terror” og ”Telegram”,

hvor sidstnævnte er den onlineplatform, hvor det

meste materiale spredes. Terrorgram er inspireret af

SIEGE-kulturen og accelerationisme og har i sine

2.3 Ideologier og kulturer

Danske højreekstremister henter inspiration fra forskelli-

ge politiske og ideologiske dagsordener, herunder kon-

spirationsteorier. CTA vurderer, at der i Vesten og i Dan-

mark findes en række højreekstremistiske personer og or-

ganisationer med specifikke og klart afgrænsede ideolo-

giske rammer, herunder klassiske nationalsocialistiske or-

ganisationer. Desuden findes grupper, ofte virtuelle, med

sammensatte men dog sammenhængende ideologiske

udgangspunkter, heriblandt den såkaldte SIEGE-kultur.

CTA vurderer, at der i dag ses en stigning i antallet af

publikationer særlig fokus på brug af vold for at frem-

skynde et samfundskollaps, fx ved opfordringer til ter-

rorangreb samt instruktioner i forhold til mål og frem-

gangsmåde. I 2022 skød og dræbte en 19-årig høj-

reekstremistisk gerningsmand to personer og sårede

en tredje person alvorligt i et angreb på en LGBT+-bar i

Bratislava, Slovakiet. I gerningsmandens manifest, der

redegjorde for inspirationen og motivationen for angre-

bet, var der direkte reference til Terrorgram.

Dyrkelsen af gerningsmændene bag højreekstremisti-

ske terrorangreb er et centralt element i Terror-

gram-universet. Højreekstremistiske gerningsmænd

omtales som ”saints” og gøres til genstand for idolise-

ring. Eksempelvis omtales Brenton Tarrant, der i 2019

dræbte 51 personer i et højreekstremistisk angreb mod

to moskéer i New Zealand, som ”Saint Tarrant” og por-

trætteres i memes og ikonografi som en helgen.

ideologisk løst forankrede højreekstremistiske virtuelle

fællesskaber, og at disse ofte inkluderer mindreårige og

unge. Personerne i disse fællesskaber opfatter ofte sig

selv som en del af et internationalt virtuelt miljø, hvor til-

hørsforhold til en specifik organisation eller gruppe har

mindre betydning. I stedet sammensættes narrativer og

fjendebilleder ud fra højreekstremistiske og voldsforherli-

gende inspirationskilder, ligesom dyrkelsen af voldsæste-

ter. Ideologi og faste organisatoriske rammer træder såle-

tik og højreekstremistiske "saints" ofte er centrale elemen-

des i baggrunden, hvilket skaber større rum for individuel-

med højreekstremisme ses eksempelvis fascination af

(dvs. eksplicit ekstrem vold, fx henrettelsesvideoer).

le, ofte hybride, overbevisninger og fællesskaber. Parallelt

”true crime” (fx massemordere), skoleskyderier eller ”gore”

CTA vurderer, at danske højreekstremisters antistatslige

fokus, der voksede frem under covid-19-pandemien, fast-

SIEGE-kulturen, der er inspireret af accelerationisme, har i

vidt omfang sammenfaldende fjendebilleder med andre

højreekstremistiske grupperinger, men med fokus på

kampen mod ”systemet”.

Accelerationisme er et centralt begreb i moderne

højreekstremisme. Begrebet rummer forestillingen om

at redde ”den hvide race” ved at fremskynde et

samfundskollaps og en efterfølgende racekrig ved brug

af terror som værktøj til at destabilisere samfundet.

holdes gennem øget kapacitetsopbygning, der grundlæg-

at varetage borgernes interesser. CTA vurderer desuden,

gende bunder i miljøets mistro til myndighedernes evne til

at fokus på antisemitiske narrativer og konspirationsteori-

er er øget de senere år, hvilket bl.a. skyldes inspiration fra

antimyndighedsekstremistiske konspirationsteorier om

opfattede ”onde eliter”. Antisemitiske narrativer fasthol-

litiske begivenheder som fx konflikten mellem Israel og

truslen mod jødiske mål.

des og forstærkes samtidig gennem aktuelle udenrigspo-

militante grupper i Palæstina, hvilket potentielt kan øge

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

HYBRIDISERING OG SOLOAKTØRER

Hybridisering defineres af CTA som en proces, hvori-

gennem sammenblandinger af forskellige ideologier,

verdenssyn eller miljøer fører til nye ekstremistiske

narrativer og handlemåder hos enkeltpersoner, grup-

per eller miljøer.

CTA konstaterer en stigende tendens i Vesten og i

Danmark til sammenblanding af såvel traditionelle

ideologiske og religiøse som ikke-ideologiske narrati-

ver, udtryk og fremgangsmåder hos ekstremister, der

låner af hinanden på tværs af ideologiske/religiøse

skel og/eller sammensætter nye, individuelle fjende-

billeder og narrativer. Samfundsmæssige strømnin-

ger og teknologiske udviklinger skaber forudsætnin-

ger for, at ekstremistiske narrativer i højere grad kom-

bineres. Det skaber grobund for, at enkeltpersoner

sammensætter egne verdens- og fjendebilleder, der

er præget af såvel ideologiske som religiøse forestil-

linger, men som også suppleres af konspirationsteori-

er, ekstrem voldsfascination og helt nære personlige

forhold som fx psykiske lidelser.

Der kan være mange forskellige motiver bag et hybri-

diseret verdensbillede. Nogle ekstremistiske aktører

er motiveret af nye politiske narrativer og dagsorde-

ner, der ikke rummes af de eksisterende ideologier,

mens andre ekstremistiske aktører primært motiveres

af personlige problemstillinger, hvilket i forskningen

ofte omtales som ”lone actor grievance-fuelled vio-

lence”. Her kan den enkelte aktør koble personlige

negative oplevelser til bredere dagsordener, hvilket

vanskeliggør en klar skelnen mellem ideologisk over-

bevisning, kriminel intention og personlig motivation

som bevæggrund for konkret voldelig handling. CTA

vurderer, at hybridisering ofte tager udgangspunkt i

højreekstremistiske narrativer, men også forekommer

blandt andre ekstremister.

For yderligere information om begrebet hybridisering

henvises til

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

2023.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

Antimyndigheds-

ekstremisme

DEFINITION

Antimyndighedsekstremisme

er et ikke-ideologisk og ofte

konspirationsteoretisk fælles-

skab om hel eller delvis afvis-

ning af eksisterende nationale

og internationale myndig-

FOTO: CHRISTIAN LINDGREN/RITZAU SCANPIX

hedsudøvende institutioner,

der legitimerer og accepterer

anvendelsen af vold for at

opnå politiske mål.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

SAMMENFATNING

CTA vurderer, at terrortruslen fra antimyndighedsekstremister fortsat er i

niveauet

begrænset.

Antimyndighedsekstremismen i Danmark har udviklet

sig fra i høj grad at være drevet af modstand mod de restriktioner, der fulgte

covid-19-pandemien, til at være kendetegnet af flere parallelle, bredtfavnen-

de og omskiftelige dagsordener, hvilket gør, at det antimyndighedsekstremi-

stiske miljø fortsat er aktivt.

Det fortsat høje aktivitetsniveau er primært drevet af toneangivende og

dagsordensættende aktører med mange følgere online. Disse aktører er i

stand til at dirigere og aktivere deres følgere til handling og derigennem

skabe intensivt negativt fokus på specifikke personer. De søger ikke nød-

vendigvis selv at anvende vold, men skaber og spreder propaganda, kon-

spirationsteorier og trusselsbærende narrativer på gængse platforme som

Facebook og YouTube. Sådanne narrativer kan karakteriseres som ekstre-

mistiske, da de legitimerer vold og dermed kan anspore til voldsanvendel-

se. Det er dermed

muligt,

at trusselsbærende narrativer kan medføre indi-

rekte påvirkning af truslen. Ved indirekte påvirkning af truslen eksisterer

der ikke en eksplicit opfordring til angreb. Til gengæld kan den samlede

sum af fx trusler på sociale medier samt markant negativ medieekspone-

ring medføre en potentiel personrettet måludpegning. Denne dynamik kan

således indirekte medvirke til, at enkeltpersoner udpeges som mål for an-

greb. Et sådant angreb kan afhængigt af omstændighederne have karakter

af terror. Endvidere kan narrativerne potentielt også medvirke til at erodere

tilliden til myndighederne og samfundets institutioner på længere sigt.

Det mest sandsynlige antimyndighedsekstremistiske terrorangreb i Dan-

mark er et angreb, der udføres af en soloterrorist eller en mindre gruppe af

personer, der potentielt er påvirket af trusselsbærende narrativer, som ty-

pisk spredes online.

CTA vurderer, at aktivitetsniveauet i det fysiske antimyndighedsekstremisti-

ske miljø generelt er lavere i dag end under covid-19-pandemien, men at den

fysiske del af miljøet kan genaktiveres af en eventuel fremtidig opfattet kri-

sesituation. CTA vurderer, at det mest sandsynlige mål for antimyndigheds-

ekstremistisk terror i Danmark er enkeltpersoner, som fx politikere, myndig-

heds- og fagpersoner, eller institutioner eksponeret i et antimyndigheds-

ekstremistisk narrativ.

I det antimyndighedsekstremistiske miljø findes flere dominerende konspi-

rationsteorier, herunder vedr. påståede skjulte eliter, der bl.a. knyttes til

seksuel børnemisbrug. Miljøet er aktuelt særligt forkuseret på konspirati-

onsteoretiske narrativer om eksistensen af en jødisk elite. Konflikten mel-

lem Israel og militante grupper i Palæstina har i dele af det antimyndig-

hedsekstremistiske miljø bl.a. forstærket antisemitiske fjendebilleder om

opfattede jødiske eliter. For mere om emnet, se s. 8-9.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

TRUSSELSBÆRENDE NARRATIVER

Trusselsbærende narrativer kan karakteriseres som

ekstremistiske, da de legitimerer vold og dermed kan

anspore til voldsanvendelse. Udbredelsen af trussels-

bærende narrativer har betydet, at truslen fra anti-

myndighedsekstremister kan manifestere sig ved

voldelige angreb rettet mod primært enkeltpersoner

eller i en trussel rettet mod det demokratiske funda-

ment i samfundet på længere sigt.

Antimyndighedsekstremister tager udgangspunkt i

almene og aktuelle problemstillinger, der kan have

bred appel i samfundet. Disse emner fortolkes ofte i

en konspirationsteoretisk ramme, hvor de forbindes

med trusselsbærende narrativer, der eksempelvis kan

omhandle, at regeringen opfattes som værende illegi-

tim og derfor skal straffes af ”folket”. Hvis regeringen

eller staten generelt anses for illegitim, kan det po-

tentielt også skabe accept af at bekæmpe disse insti-

tutioner med voldelige midler.

QAnon-konspirationsteorierne, der stammer fra USA,

er et eksempel på et trusselsbærende narrativ, som

kan anspore til vold. Disse konspirationsteorier siger,

at der findes en global korrupt elite bestående af bl.a.

politikere, embedsmænd og fremtrædende erhvervs-

folk, der er pædofile og tilbeder Satan. I en dansk

kontekst kom indflydelsen fra QAnon til udtryk i for-

hold til den hetz og de trusler, der i 2023 blev frem-

sat mod skuespilleren bag en kendt figur fra dansk

børne-TV. Figuren blev anset for at være delagtig i,

hvad der opfattedes som udbredt grooming af børn

og pædofili. Narrativerne om den påståede udnyttel-

se af børn blev i tråd med QAnon-teorierne også ret-

tet mod myndighederne.

3.1 Udviklingen i Vesten

Antallet af antimyndighedsekstremistiske terrorangreb i

Vesten er faldet fra 2022 til 2023. Der har imidlertid væ-

ret en række hændelser, der ikke har karakter af voldeli-

ge personangreb. Eksempelvis seks ildspåsættelser på

skoler i Belgien, som myndighederne mener, kan være

rationsteoretiske narrativer. I sagskomplekset blev et

forbundet med antimyndighedsekstremisme og konspi-

skoleprogram med seksualundervisning bl.a. opfattet

som myndighedernes indførelse af et ”pædofilt system”

rer, at identitetspolitiske spørgsmål, herunder særligt

og som en plan om at få børn til at skifte køn. CTA vurde-

emner relateret til køn og seksualitet, har været en fæl-

delser i Vesten.

lesnævner for flere antimyndighedsekstremistiske hæn-

På bagkant af den chikane, som sundhedspersonale og

myndighedspersoner oplevede i forbindelse med myn-

dighedernes håndtering af covid-19-pandemien, har flere

lande i Vesten konstateret generelt øget fjendtlighed mod

les også i Danmark, hvor fx nogle offentligt ansatte må gå

med overfaldsalarmer, som følge af en stigning i antallet

myndighedsrepræsentanter. En lignende tendens afspej-

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

HYBRIDISERING EKSEMPEL

Der ses en række overlap mellem højre- og antimyn-

dighedsekstremister. Dette skyldes, at konspirations-

teorier har en fremtrædende rolle i begge miljøer, og

at der er et sammenfald i fjendebillederne, herunder i

forhold til jøder, LGBT+-personer og myndighederne.

Særligt antisemitismen kommer dog til udtryk på for-

skellig vis. For højreekstremister er antisemitismen

funderet i racespørgsmål, mens antimyndighedsmil-

jøet er fokuseret på konspirationsteoretiske forestil-

linger om en opfattet ond jødisk elite, men typisk ikke

jøder generelt. Forskelle angående racespørgsmålet

betyder, at der ikke sker en fuldstændig sammen-

smeltning af de to miljøer.

Højreekstremister påvirker særligt antimyndigheds-

miljøet ved at forsøge at radikalisere og rekruttere

personer, der på den ene side ikke i forvejen abonne-

rer på højreekstremistisk ideologi, men som på den

anden side må anses for stærkt kritiske overfor myn-

dighederne og andre overlappende fjendebilleder.

Omvendt ses det, at centrale aktører inden for anti-

myndighedsmiljøet formår at virke dagsordenssæt-

tende i en grad, der også påvirker højreekstremister-

nes aktuelle fokus.

af chikanetilfælde og trusler. CTA vurderer, at det er

ligt,

at denne stigning til dels kan være forårsaget af anti-

narrativer, der udpeger myndighederne og deres repræ-

sentanter som en del af en illegitim eller ond elite.

myndighedsekstremisters spredning af trusselsbærende

Trusselsbærende narrativer er ofte rettet mod politikere

og andre offentlige personer. Omfanget af trusler og de-

res karakter kan medføre adfærdsændringer hos den en-

kelte modtager af trusler, der fx begrænser sin synlighed

i den offentlige debat eller vælger helt at indstille sit poli-

tiske engagement. Når trusler og chikane, herunder med

afsæt i ekstremistiske narrativer, medfører denne så-

kaldte chilling effect, kan det medvirke til at erodere en

helt central forudsætning for et demokrati: At fri debat

baseret på fakta kan ske uden frygt for repressalier.

Det antimyndighedsekstremistiske miljø i Vesten og

Danmark anskuer ofte den opfattede samfundselite

gennem antisemitiske konspirationsteorier, hvilket dan-

ner grundlag for hybridisering med højreekstremistiske

miljøer, ideer og handlemåder.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

3.2 Miljøer

Det antimyndighedsekstremistiske miljø i Danmark består

hovedsageligt af enkeltpersoner, mindre fysiske grupper

af personer samt større virtuelle fællesskaber med negati-

ve opfattelser af myndighederne. Modsat andre ekstremi-

stiske miljøer har dette miljø ikke én samlende ideologi,

herunder et fast defineret fælles mål, ud over modstan-

dende politikere og myndighedspersoner samt til at ud-

brede konspirationsteoretiske og trusselsbærende narra-

neangivende og dagsordensættende aktører og foregår i

høj grad på gængse sociale medier. Den vedvarende og

massive spredning medvirker til, at antimyndighedseks-

målgruppe for radikalisering og mobilisering, end hvad

tiver. Udbredelsen af disse narrativer foretages ofte af to-

den mod myndighederne. Antimyndighedsekstremistiske

aktiviteter tager i stedet typisk udgangspunkt hos enkelt-

individer, der handler på baggrund af personlige motiver

med en forestilling om, at de tilhører og repræsenterer en

tremister i Danmark kan ramme en relativt større potentiel

der er tilfældet for andre ekstremistiske miljøer. Det øger

virkelige individer til at begå voldelige handlinger.

større gruppe af ligesindede, der kæmper for ”folket”. Mil-

jøet er derfor stærkt påvirket af individuelle opfattede ne-

gative oplevelser med myndighederne, der fortolkes ind i

fællesskabets bredere fortælling. Fællesskabet bygger

de individer sammen kan indføre et ”rigtigt” demokrati,

uden at der dog er enighed om, hvad dette indebærer.

samtidig på den udbredte overbevisning, at de deltagen-

desuden sandsynligheden for at påvirke sårbare og letpå-

Det antimyndighedsekstremistiske miljø anvender i høj

grad alternative nyhedskilder, særligt materiale fra kon-

spirationsteoretiske internationale virtuelle fora. Miljøet

finder derfor ofte inspiration i konspirationsteoretiske

Som følge af den manglende samling kan det antimyn-

dighedsekstremistiske miljø karakteriseres som et løst

netværk præget af en meget lav formel organiserings-

uformel netværksdannelse online.

strømninger fra andre vestlige lande, som anvendes i en

mer”, hvor antimyndighedsekstremister uimodsagt op-

dansk kontekst og danner udgangspunkt for et ”ekkokam-

bygger, bekræfter og forstærker hinandens verdenssyn.

CTA vurderer i den sammenhæng, at det er

meget sand

grad, begrænset fysisk gruppedannelse og høj grad af

I dag er det antimyndighedsekstremistiske miljø i Dan-

synligt,

at det antimyndighedsekstremistiske miljø vil væ-

re modtageligt for konspirationsteorier og/eller misinfor-

mation, der spredes med det formål at destabilisere det

danske samfund. Det er samtidig

sandsynligt,

at uden-

landske begivenheder eller handlinger kan have en af-

miljø i Danmark.

smittende effekt på det antimyndighedsekstremistiske

mark primært aktivt online, og udviklingen i miljøets kon-

spirationsteorier og fortællinger foregår hovedsageligt vir-

tuelt. Sociale medier og andre virtuelle fora, både åbne og

lukkede, bruges fx af antimyndighedsekstremister til at

fremsætte truende bemærkninger om offentligt fremtræ-

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

3.3 Suverænitetsbevægelser

En særlig del af det antimyndighedsekstremistiske miljø i

INDIREKTE PÅVIRKNING AF TRUSLEN VIA TRUENDE

ELLER FJENDTLIGE INDLÆG

CTA vurderer, at visse personer kan opfatte andre

personers eller aktørers truende eller fjendtlige ind-

læg på fx sociale medier som legitimering af voldelig

handling. Disse personer vil desuden kunne opfatte

voldelige handlinger som en vej til at opnå status og

blive anerkendt i et større fællesskab. CTA vurderer,

at mængden og eksponeringen af truende eller

fjendtlige indlæg kan øge risikoen for, at visse perso-

ner, der blot eksponeres for andres opfattelser og

holdninger, henter inspiration heri til at udføre en vol-

delig handling, der efter en konkret juridisk vurdering

kan have karakter af terror.

Danmark og Vesten udgøres af såkaldte suverænitetsbe-

se for grupper og individer, der af forskellige grunde og

vægelser. Suverænitetsbevægelser er en samlebetegnel-

med forskellige motiver ikke anerkender statens og myn-

dighedernes legitimitet og autoritet. De føler sig derfor ik-

at etablere parallelle samfund.

ke forpligtet til at overholde gældende love og arbejder på

Grundet bevægelsernes antistatslige overbevisninger kan

de udgøre en trussel mod myndighederne. Det er

mindre

sandsynligt,

at der udgår en terrortrussel fra suveræni-

tetsbevægelser i Danmark, men potentielle antimyndig-

hedsekstremistiske soloaktører kan fatte sympati for hele

dre antimyndighedsekstremistiske narrativer.

eller dele af suverænitetsbevægelsen på lige fod med an-

Truslen fra personer, der er tilhængere af suveræni-

tetstankegangen, kommer i Vesten og Danmark typisk til

linger fra myndighederne med vold, der efter en konkret

udtryk, når disse modsætter sig anholdelser eller henstil-

juridisk vurdering kan have karakter af terror. Eksempelvis

blev en tysk politimand i marts 2023 skudt og såret af et

aktion mod suverænitetsmiljøet i Tyskland.

medlem fra den tyske Reichsbürger-bevægelse under en

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

Venstre-

ekstremisme

DEFINITION

Venstreekstremisme er en

fællesbetegnelse for for-

skellige politiske holdnin-

ger, der ligger yderst til

venstre i det politiske spek-

trum, og som legitimerer og

accepterer anvendelsen af

vold for at opnå politiske

og ideologiske mål.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

SAMMENFATNING

CTA vurderer, at terrortruslen fra venstreekstremister fort-

sat er i niveauet

minimal.

Trusselsbilledet er præget af en

lav voldsparathed i det brede venstreekstremistiske miljø i

Danmark. Miljøet er aktuelt i stigende omfang påvirket af

klimadagsordenen. Herudover har konflikten mellem Israel

og militante grupper i Palæstina reaktualiseret de propalæ-

stinensiske og anti-imperialistiske narrativer i dele af det

venstreekstremistiske miljø. For mere om emnet, se s. 8-9.

CTA vurderer samtidig, at det venstreekstremistiske miljø

fortsat besidder en stærk organisatorisk kapacitet, bl.a. i

form af evnen til at mobilisere i forbindelse med demon-

strationer og evnen til doxing.

Desuden rummer miljøets

kerne voldsparate personer. Begge faktorer kan have be-

tydning for det overordnede trusselsbillede. Den ven-

streekstremistiske trussel i Danmark udspringer aktuelt fra

mindre fysiske grupper af personer med udgangspunkt i

anarkistiske og antifascistiske narrativer. Gruppernes pri-

mære fjendebillede er højreekstremistiske personer og

grupperinger i Danmark men rummer samtidig også anti-

kapitalistiske og anti-imperialistiske forestillinger.

Det er

usandsynligt,

at venstreekstremister i Danmark vil

begå et terrorangreb i det kommende år. Det betyder ikke

nødvendigvis et fuldstændigt fravær af aktiviteter, der efter

en konkret juridisk vurdering ville kunne karakteriseres som

terror. Den mest sandsynlige venstreekstremistiske

voldsanvendelse i Danmark vil være fx overfald vendt mod

politiske modstandere, herunder i særlig grad opfattede

højreekstremister. CTA vurderer, at danske venstreekstremi-

ster i stigende omfang inspireres af internationale dagsor-

dener og samarbejdsrelationer, hvilket på sigt kan skærpe

terrortruslen.

10)

Doxing er indhentning og offentliggørelse af politiske

modstanderes personlige data med henblik på at

intimidere og miskreditere ofret i offentligheden og

dermed vanskeliggøre politisk virke.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

4.1 Udviklingen i Vesten

Politisk motiveret vold begået af venstreekstremister i

Vesten har igennem de seneste år ikke resulteret i om-

lignet med vold begået af andre typer af ekstremister.

komne og har således været mindre ekstrem sammen-

Det seneste år har dog vist en stigning i voldsomheden

ster. Fx stod den tyskbaserede såkaldte ”Hammerban-

og antallet af angreb i Vesten udført af venstreekstremi-

de”, i forbindelse med afholdelsen af en nynazistisk min-

dedag i Budapest i februar 2023, bag flere angreb med

karakter af grov vold mod opfattede højreekstremister.

Andre venstreekstremister har i de seneste år gennem-

dighedsbygninger og andre fysiske installationer flere

lande med stærk historisk repræsentation af venstre-

ekstremister.

ført et antal bombeangreb og ildspåsættelser mod myn-

steder i Europa. Angrebene har fortrinsvis fundet sted i

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

4.2 Miljøer

CTA vurderer, at det venstreekstremistiske miljø i Dan-

ling kan medføre en stigning i danske venstreekstremi-

sters voldsanvendelse.

mark efter flere år med minimal aktivitet aktuelt oplever

et stigende aktivitetsniveau sammenligneligt med nor-

malbilledet før covid-19-pandemien og en deraf afledt

mindre stigning i voldsanvendelse. På trods af den gene-

relt lave voldsparathed vurderer CTA dog, at der i kernen

af de venstreekstremistiske miljøer i Vesten og i Dan-

mark stadig findes voldsparate personer med et klart

En række dagsordener som klima, antikapitalisme, anti-

imperialisme og Palæstinakonflikten, der traditionelt har

generelle samfundsudvikling i Vesten. CTA vurderer, at

mobiliseringsgrundlaget for det venstreekstremistiske

optaget venstreorienterede, aktualiseres netop nu af den

fjendebillede og vilje til handling. CTA vurderer endvide-

re, at kernen i det venstreekstremistiske miljø besidder

en stor organisatorisk kapacitet, der bl.a. sætter dem i

miljø i Danmark dermed kan øges, og miljøet potentielt

disse dagsordener.

hurtigt kan mobilisere et større antal personer omkring

stand til at doxe og true politiske modstandere og til hur-

tigt og bredt at mobilisere miljøet i forbindelse med de-

dagsordener har en samlende effekt.

monstrationer og aktioner, særligt i tilfælde hvor aktuelle

Samme dagsordener har ledt til øget aktivitet blandt

venstreekstremister i udlandet, som det danske miljø er

potentiale for, at danske venstreekstremister i højere

i kontakt med. CTA vurderer derfor, at der aktuelt er øget

grad samarbejder med og/eller inspireres af ligesindede

grupper eller aktivister i udlandet, særligt i forhold til kli-

billedet i det kommende år.

madagsordenen. Dette kan have betydning for trussels-

Danske venstreekstremister har i 2023 i øget omfang

optrådt i det offentlige rum fx i forbindelse med demon-

strationer. Dette øger risikoen for fysiske konfrontationer

mellem venstreekstremister og deres opfattede politiske

modstandere samt politiet. Det er

muligt,

at denne udvik-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

Andre forhold

af betydning for

trusselsbilledet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

En række andre forhold kan have

betydning for terrortruslen mod Danmark.

Disse forhold kan indeholde et voldeligt

trusselspotentiale, som kan motivere til

handlinger, der efter en konkret juridisk

vurdering kan have karakter af terror.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

5.1 Statslige aktørers involvering i terror og

terrorlignende handlinger

Den globale sikkerhedspolitiske situation er omskiftelig

og kompleks. Verden er i en geopolitisk transition, hvor

den amerikanskledede, liberale verdensorden udfordres

Eksempler i de senere år tæller en sag fra 2018, hvor en

norsk person med iransk oprindelse blev dømt for med-

virken til drabsforsøg på en eksiliraner bosiddende i

Ringsted. Personen handlede ifølge dommen på vegne

af stater, der ønsker mindre vestlig dominans på den glo-

bale arena. Det har medført en situation præget af skær-

pet konkurrence og konflikt mellem stater, hvor nogle

af en iransk efterretningstjeneste. I Europa har man også

set eksempler på drab eller drabsforsøg på medlemmer

af den tjetjenske eksilopposition, som ifølge medier im-

statslige aktører har udvist intention om også at anvende

terror for at forfølge politiske mål, herunder i Vesten. En-

kelte statslige aktører har over de seneste år demonstre-

og anden voldsanvendelse i Europa, bl.a. via attentater

mod politiske modstandere i eksil.

plicerede russiske myndigheder. Fx blev en eksiltjetjener

skuddræbt i Berlin i 2019. Der anvendes forskellige mid-

ning til en statslig aktør eller attentater udliciteret til kri-

minelle netværk eller oprørsgrupper, der fungerer som

stedfortrædere for den pågældende stat.

ler, herunder involvering af individer med direkte tilknyt-

ret intention om at dirigere eller understøtte terrorangreb

Der er historiske eksempler på statslig understøttelse af

terrorangreb og anden målrettet voldsanvendelse mod

fx politiske modstandere. Bl.a. kan nævnes flere angreb i

Europa i 1980’erne, hvor den libyske stat var involveret,

herunder bombeangrebet mod et amerikansk passager-

CTA vurderer, at visse stater aktuelt har en øget intention

om at understøtte målrettet voldsanvendelse i Vesten.

Statslige aktører kan endvidere direkte eller indirekte re-

agere på aktuelle sager, som optager og engagerer spe-

cifikke befolkningsgrupper, hvilket kan have indflydelse

det med sagerne om koranskændingerne i 2023, hvor

fly over Lockerbie i Skotland i 1988. Et andet eksempel er

den iranskstøttede gruppe Hizbollahs angreb på en isra-

elsk turistbus i Bulgarien i 2012.

på terrortruslen mod Danmark. Dette har fx været tilfæl-

bl.a. Irans åndelige leder, Ayatollah Khamenei, udtalte, at

statslig tilkendegivelse af støtte til koranskændere kun-

ne sidestilles med en krigserklæring. Reaktionerne kan

Handlinger, som kan have karakter af terror, og som im-

plicerer en statslig aktør, kan være rettet mod statens

egen befolkning, mod enkeltindivider eller organisatio-

ner i udlandet, eller mod andre stater og deres befolk-

ning. Ud over direkte statsterrorisme kan statsterrorisme

foregå indirekte gennem andre aktører, som styres eller

støttes af staten i et eller flere led.

også omfatte propaganda eller desinformation, hvilket i

yderste konsekvens kan mobilisere individer eller grup-

per til at gennemføre et terrorangreb på egen hånd.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

5.2 Diasporagrupper og internationale

hændelser

Konflikter og enkeltstående hændelser i andre lande kan

føre til reaktioner fra personer i Danmark, som kan udvik-

vurdering kan have karakter af terror.

le sig til voldelige handlinger, der efter en konkret juridisk

Reaktionerne kan både komme fra personer i diasporaen

fra det berørte land samt være rettet mod dem. Reaktio-

nerne kan også komme fra personer, der engagerer sig

det berørte land.

markant i en konkret sag, uden selv at have tilknytning til

Reaktioner fra enkeltpersoner eller grupper af personer

kan bl.a. udmønte sig i angreb mod andre landes diplo-

sentanter, politiske møder eller aktiviteter med tilknyt-

ning til andre lande eller tilfældige borgere i Danmark.

matiske repræsentationer, politikere, myndighedsrepræ-

5.3 Klimaekstremisme

Klimaekstremisme er en fællesbetegnelse for politiske

vold i kampen for miljøet og klimaet.

holdninger, der legitimerer og accepterer anvendelse af

Konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæsti-

na, som eskalerede i oktober 2023, er et eksempel på

en international hændelse, som potentielt vil kunne

CTA vurderer, at der ikke aktuelt er klimaekstremistiske

inspirere til voldelige handlinger i Danmark rettet mod

både jødiske/israelske og muslimske/palæstinensiske

interesser og mål.

grupper i Danmark, som vil anvende voldelige aktionsfor-

mer i kampen for klimadagsordenen. Blandt klimaaktivi-

ster er der dog en tiltagende oplevelse af et akut behov

for konkret handling. CTA vurderer, at dette skaber po-

tentiale for, at klimaaktivister i Danmark på sigt vil an-

vende mere konfrontatoriske metoder.

Der henvises i øvrigt til PET’s

Vurdering af spionagetrus

len mod Danmark, Færøerne og Grønland 2023.

Samtidig ses relationer mellem klimaaktivister og dele af

det venstreekstremistiske miljø. CTA vurderer, at begge

inspireres af og i stigende grad samarbejder med ligesin-

dede i udlandet, særligt i Sverige og Tyskland. CTA vur-

ster og ekstremister og danske miljøer kan medføre, at

enkeltpersoner og grupperinger i Danmark på kort til

kamp for klimadagsordenen.

derer, at sådanne relationer mellem udenlandske aktivi-

mellemlangt sigt kan anvende voldelige aktionsformer i

Det politiske fokus på klimadagsordenen har også skabt

politiske og aktivistiske reaktioner motiveret af modstand

mod klima- og miljøtiltag. CTA vurderer, at klimadagsor-

øge politisk polarisering i det danske samfund.

denen på mellemlangt sigt potentielt kan medvirke til at

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

5.4 Flygtninge og migration

Flygtninge og migration har ikke generelt i sig selv en di-

rekte indflydelse på terrortruslen mod Danmark. Der kan

dog være afledte effekter, som kan påvirke trusselsbille-

det. Der kan fx være tale om radikaliserede enkeltperso-

5.5 Angreb på skoler

Gennem de seneste år har der været et antal tilfælde,

hvor personer i Danmark har udtrykt interesse for at an-

gribe skoler, i kombination med interesse for ekstremisti-

ske miljøer. CTA vurderer, at der i flere tilfælde er tale om

ber præget af voldsfascination, hvor man dyrker både

dette nødvendigvis er udtryk for et politisk, ideologisk

og/eller religiøst motiv.

personer, som færdes i virtuelle hybridiserede fællesska-

skoleskydere og ekstremistiske gerningsmænd, uden at

ner, der indrejser i Europa og Danmark, ligesom flygtnin-

ge og migranter desuden i en vanskelig livssituation kan

være særligt sårbare over for radikalisering.

CTA vurderer, at en markant stigning i antallet af flygt-

ninge og/eller migranter, der indrejser i Europa og Dan-

mark, vil kunne påvirke myndighedernes muligheder for

sel mod Vesten, herunder Danmark.

rettidigt at identificere personer, der kan udgøre en trus-

Desuden vil en markant stigning i antallet af flygtninge

bevågenhed herom, kunne påvirke terrortruslen i Dan-

mark i form af reaktioner fra bl.a. højreekstremister.

og/eller migranter, der indrejser i Danmark, samt en øget

5.6 Incels

Incels er en selvbetegnelse blandt nogle personer, som

oplever at leve i ufrivilligt cølibat, og som engagerer sig i

oplevelse.

en række virtuelle fællesskaber centreret omkring denne

CTA vurderer, at den radikaliserede og voldsparate del af

incel-kulturen kan være relevant for terrortruslen mod

Danmark, da denne type af ekstremisme kan have et

islæt af politisk motiveret vold. I juni 2023 klassificerede

en domstol i Canada for første gang et angreb inspireret

af incel-kulturen som et terrorangreb. Gerningsmanden

blev i november 2023 idømt fængsel på livstid i sagen,

der drejede sig om et macheteangreb begået den 24.

februar 2020 på en massageklinik i Toronto, Canada.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

5.8 Personer med tilknytning til

organiseret kriminalitet

5.7 Psykiske lidelser

I de senere år har trusselsbilledet i Vesten været domine-

ret af terrorangreb gennemført af enkeltpersoner, hvoraf

flere har haft psykiske lidelser. Samtidig har der været

eksempler på gerningspersoner med psykiske lidelser,

der har anvendt fremgangsmåder, som kendes fra ter-

rorangreb, uden at handlingerne nødvendigvis har været

udtryk for et politisk, ideologisk og/eller religiøst motiv.

Organiserede kriminelle netværk er generelt motiverede

af at fremme egne interesser, herunder primært at tjene

penge gennem kriminalitet og sikre status på tværs af kri-

minelle miljøer. Der er imidlertid historiske eksempler på,

at militante islamister har anvendt personlige kontakter i

kriminelle netværk i forbindelse med kapacitetsopbygning

og planlægning af terrorangreb. Traditionelt har personer

fx militant islamistiske gerningsmænd med våben eller

med tilknytning til organiseret kriminalitet, der har bistået

anden kapacitetsopbyggende støtte, sandsynligvis enten

været uvidende eller uinteresserede i formålet med våb-

nets anvendelse. Der er fra udlandet set eksempler på, at

have en selvstændig negativ effekt på den nationale sik-

kerhed via den kapacitet og voldsparathed, de besidder.

I udlandet er der også set eksempler på, at kriminelle

En persons mentale tilstand og eventuelle psykiske lidel-

ser kan have stor betydning for individuel adfærd og

motivation til at handle. For nogle radikaliserede perso-

ner er en psykisk lidelse tæt forbundet med deres eks-

tremistiske tankesæt, mens den for andre kan være en

teret hertil. En psykisk lidelse er ikke nødvendigvis ud-

ror, men er én af flere faktorer, der kan være med til at

visse organiserede kriminelle netværk har potentiale til at

begrænsende faktor for radikalisering eller slet ikke rela-

slagsgivende for en persons evne og vilje til at begå ter-

indlede eller intensivere et radikaliseringsforløb. Det er i

netværk har udført voldelige angreb, fx likvideringer, på

vegne af aktører med enten et politisk eller religiøst mo-

set flere eksempler på, at personer, der udfører centrale

samfundsfunktioner, som fx ministre og dommere, er

tiv, såkaldt crime-as-a-service. Der er herudover i Europa

nogle tilfælde en skærpende omstændighed for truslen,

at psykiske lidelser kan forekomme i samspil med andre

væsentlige livsændringer.

risikofaktorer såsom social isolation, marginalisering eller

blevet truet, intimideret eller dræbt af personer fra krimi-

nelle netværk alene på baggrund af udøvelsen af deres

offentlige virke.

Psykiske lidelser hos en gerningsperson kan gøre det

sonens handlinger udgør terror.

vanskeligt for myndighederne at vurdere, hvorvidt per-

Historisk har der været eksempler på pragmatisk samar-

bejde mellem personer i kriminelle netværk og militante

grupper, ligesom visse terrorgrupper i udlandet finansie-

rer dele af deres aktiviteter via salg af fx narkotika. Ende-

lig er det også muligt, at personer i kriminelle netværk på

baggrund af deres personlige overbevisninger mere ak-

tivt støtter eller samarbejder med militante grupper i ud-

militante grupper i udlandet kan udgøre mod Danmark.

landet. Disse relationer kan også påvirke den trussel, som

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

Terrortruslen

mod Grønland

og Færøerne

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

6.2 Særligt vedrørende

terrortruslen mod Færøerne

Terrortruslen mod Færøerne er fortsat i niveauet

minimal.

CTA har ikke kendskab til, at der har

været opmærksomhed rettet mod Færøerne fra

militant islamistiske aktører i forbindelse med

bl.a. det seneste års sager om opfattede kræn-

kelser af islam. CTA har heller ikke kendskab til

andre forhold, der har påvirket terrortruslen

mod Færøerne i det seneste år.

6.1 Særligt vedrørende

terrortruslen mod Grønland

Terrortruslen mod Grønland er fortsat i niveauet

minimal.

CTA har ikke kendskab til, at der har

været opmærksomhed rettet mod Grønland fra

militant islamistiske aktører i forbindelse med

bl.a. det seneste års sager om opfattede kræn-

kelser af islam. CTA har heller ikke kendskab til

andre forhold, der har påvirket terrortruslen

mod Grønland i det seneste år.

Det er

sandsynligt,

at de senere års tendens til

hybridisering af terrortruslen, ekstremistiske mil-

jøers stigende onlineaktivitet og flere unge eks-

rigsfællesskabet, også kan have betydning for

udviklingen i trusselsbilledet på Færøerne.

tremistiske aktører, på samme vis som i resten af

CTA vurderer imidlertid, at voldelig ekstremisme

er mindre udbredt på Færøerne end i Danmark.

personer på Færøerne eller tilrejsende til at be-

gå voldelige handlinger. Dette kan være udløst

Ekstremistisk propaganda kan dog også påvirke

Det er

sandsynligt,

at de senere års tendens til

hybridisering af terrortruslen, ekstremistiske

miljøers stigende onlineaktivitet og flere unge

af politiske enkeltsager som fx dyrevelfærd. So-

cialt marginaliserede og sårbare unge kan være

særligt modtagelige over for radikalisering.

ekstremistiske aktører, på samme vis som i re-

sten af rigsfællesskabet, også kan have betyd-

ning for udviklingen i trusselsbilledet i Grønland.

CTA vurderer imidlertid, at voldelig ekstremisme

er mindre udbredt i Grønland end i Danmark. Eks-

tremistisk propaganda kan dog også påvirke per-

soner i Grønland til at begå voldelige handlinger.

re særligt modtagelige over for radikalisering.

Socialt marginaliserede og sårbare unge kan væ-

CTA vurderer, at den lettere adgang til våben og

sprængstoffer i Grønland sammenlignet med

det øvrige rigsfællesskab vil kunne øge mulig-

devoldende effekt.

heden for at gennemføre angreb med stor ska-

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

Fremgangsmåder

CTA vurderer, at terroristers valg af fremgangsmåde påvirkes af en række forhold, herunder fokus i pro-

paganda og på virtuelle platforme, den konkrete gerningspersons kapacitet og adgang til ressourcer, det

ring eller radikalisering af nøglepersoner, der har lovlig adgang til faciliteter, ressourcer eller information.

påtænkte mål og inspiration fra andre angreb. Kapaciteten i ekstremistiske miljøer kan øges ved rekrutte-

I det følgende gennemgås de fremgangsmåder, som gerningspersoner vurderes at kunne anvende i for-

bindelse med et evt. terrorangreb i Danmark.

7.1 Lettilgængelige midler,

skydevåben og bomber

Terrorangreb med lettilgængelige midler kan gennemfø-

res spontant eller efter meget kort planlægning. I Dan-

mark udgør lettilgængelige midler hovedsageligt blank-

med lettilgængelige midler kan forvolde stor skade.

Der er en række barrierer for at producere hjemmelavet

enser til brug for fremstillingen.

sprængstof, herunder begrænsninger på salg af ingredi-

våben, slagvåben, ildspåsættelser eller køretøjer. Angreb

Visse kriminelle miljøer i Danmark har kontakter, som

CTA vurderer, at der i Danmark findes ekstremister, der

re terrorangreb.

muliggør erhvervelsen af fabriksfremstillet sprængstof.

har kapacitet til at anvende skydevåben til at gennemfø-

Øget tilgængelighed af sådanne sprængstoffer kan lette

fremstillingen af hjemmelavede bomber, som potentielt

kan bruges til terror.

Der er efter CTA’s vurdering ekstremister i Danmark, der

har kapacitet til at fremstille og gennemføre angreb med

vejledninger og manualer til brug for fremstilling af for-

skellige sprængstoffer og hjemmelavede bomber, der

også vil kunne benyttes af personer uden særlige for-

variere betydeligt.

CTA vurderer, at radikaliserede personer, der har gen-

mindre, hjemmelavede bomber. På internettet findes der

nemgået våbentræning i en konfliktzone såsom i Syrien,

tjening af militærtjeneste, skytteforeninger, kriminelle

angreb, der kan forvolde stor skade.

Irak eller Ukraine, eller som har våbenkendskab fra fx af-

miljøer eller lignende, vil være i stand til at gennemføre

kundskaber. Effekten af de fremstillede bomber kan dog

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

7.2 Hjemmelavede skydevåben

Udviklingen i 3D-printning har muliggjort fremstilling af

hjemmelavede skydevåben i langt større omfang end

hidtil. Det har skabt muligheder for at omgå traditionelle

ben. Flere onlinefællesskaber om emnet er vokset frem,

hvor filer og vejledninger udvikles, designes og deles.

Ved hjælp af disse filer og kommercielt tilgængelige

7.3 Droner

Våbengjorte droner er i en årrække blevet anvendt i og

Yemen, Libanon og Gaza, hvor også militante grupper

ner til bl.a. angreb.

omkring konfliktområder, herunder i Syrien, Irak, Ukraine,

har demonstreret en betydelig evne til at anvende dro-

barrierer opsat mhp. at kontrollere adgangen til skydevå-

3D-printere er det muligt at fremstille egne skydevåben

og/eller våbendele til fabriksfremstillede skydevåben.

CTA har ikke kendskab til, at der har været gennemført

terrorangreb med anvendelse af våbengjorte droner i

Vesten, men CTA har oplysninger om, at der har været

Ydermere har der været anholdelser af personer i Vesten,

som i forskelligt omfang har været involveret i fremstil-

ling af 3D-printede skydevåben og/eller våbendele.

Herudover har der været enkelte gennemførte angreb

begået med hjemmelavede skydevåben, herunder et

angreb i Tyskland i 2019 og et attentat på tidligere pre-

blev gennemført med hjemmelavede våben uden brug

af 3D-print.

afværgede terrorangreb i Vesten, hvor droner potentielt

kan have været planlagt anvendt. I Danmark fik tre per-

år, fire år og seks måneder samt tre år i den såkaldte

misk Stat i Syrien.

soner ved endelig dom i 2021 fængselsstraffe på hhv. ti

"dronesag" om bl.a. fremsendelse af droneudstyr til Isla-

mierminister i Japan, Shinzo Abe, i 2022, der dog begge

Det kræver økonomiske midler, teknisk viden og adgang

til eksplosiver at modificere eller tilegne sig og anvende

en våbengjort drone. CTA vurderer dog, at den fortsatte

gradvist lettere og billigere at tilegne sig og anvende

droner med henblik på at våbengøre disse.

På trods af udbredelsen af filer og vejledninger vurderer

sker at fremstille og anvende hjemmelavede skydevå-

teknologiske udvikling på området betyder, at det bliver

CTA, at der stadig er visse barrierer for individer, som øn-

ben, herunder erhvervelse af ammunition. CTA vurderer

dog, at den fortsatte teknologiske udvikling på området

sig og anvende hjemmelavede skydevåben.

betyder, at det bliver gradvist lettere og billigere at tilegne

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

7.4 Kemiske og biologiske midler

CTA vurderer, at kapaciteten blandt ekstremister i Dan-

mark til at våbengøre biologiske virkemidler eller gen-

nemføre kemiske angreb med andet end uforarbejdede

7.5 Cyberrelaterede midler

Center for Cybersikkerhed vurderer i publikationen ”Cy-

bertruslen mod Danmark 2023”, at ekstremister i Dan-

mark ikke har kapacitet til at begå cyberterror. Samtidig

midler er lav. Forskellige ekstremistiske propagandaudgi-

velser har dog tilbagevendende fokus på anvendelsen af

kemiske virkemidler, ligesom militante islamister i Vesten

lejlighedsvis har forsøgt at fremstille forskellige kemiske

substanser. CTA vurderer, at der er ekstremister i Dan-

der vil kunne anvendes til et simpelt biologisk angreb.

skab til effektive metoder til spredning af stoffet.

er hensigten til at udføre denne type angreb begrænset.

Begrebet cyberterror henviser til alvorlige cyberangreb,

hvor hensigten er at skabe samme effekt som konventio-

nel terror, såsom fysisk skade på mennesker eller omfat-

tende forstyrrelser af kritisk infrastruktur. For yderligere

for Cybersikkerheds hjemmeside.

mark, der vil være i stand til at fremstille enkelte toksiner,

Gennemførelsen af et angreb vil dog også kræve kend-

information om truslen fra cyberterror henvises til Center

I 2023 blev en person tiltalt for forsøg på at udføre et mi-

litant islamistisk angreb i Tyskland med brug af bl.a. ricin

og cyanid, hvilket illustrerer den fortsatte interesse for

angreb med kemiske og biologiske midler blandt militan-

te islamister. CTA er dog ikke bekendt med, at det er lyk-

kedes at benytte sådanne midler til at udføre terroran-

greb i Vesten.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2024

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

& CENTER FOR TERRORANALYSE

ISSN 2794-4301 VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

UDGIVET: MARTS 2024

FOTOS: RITZAU / ADOBE STOCK / UNSPLASH

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Center for Terroranalyses (CTA) rapport: Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024 (VTD 2024)

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · KLAUSDALSBROVEJ 1 · 2860 SØBORG · +45 45 15 90 07 • [email protected] • WWW.PET.DK