REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Retssikkerhedsredegørelse 2024, fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 168
Offentligt

Redegørelse nr.

R 13

Folketinget 2023-24

Redegørelse afgivet af justitsministeren (Peter Hummelgaard) den 20. marts 2024

Redegørelse

FORVALTNINGENS ANVENDELSE AF TVANGSINDGREB OG

OPLYSNINGSPLIGTER UDEN FOR STRAFFERETSPLEJEN

(Skriftlig redegørelse)

1. Indledning

Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvalt-

ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter,

nu lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 (her-

efter retssikkerhedsloven), blev der gennemført en samlet

regulering af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde,

hvor en forvaltningsmyndighed har mulighed for uden for

strafferetsplejen at foretage visse former for tvangsindgreb

uden forudgående retskendelse, herunder navnlig såkaldte

kontrol- og tilsynsbesøg. Loven regulerer endvidere visse

spørgsmål, der kan opstå i tilfælde, hvor borgere og virk-

somheder er forpligtede til at meddele oplysninger til en

forvaltningsmyndighed. Loven trådte i kraft den 1. januar

2005.

Ved lov nr. 525 af 6. juni 2007 blev retssikkerhedsloven

ændret, således at lovens regler om tvangsindgreb fra den 1.

januar 2008 også gælder i tilfælde, hvor der efter lovgivnin-

gen stilles krav om forudgående retskendelse. Baggrunden

for denne lovændring var, at de hensyn, der ligger bag rets-

sikkerhedslovens kapitel 2 og 3, også gør sig gældende for

så vidt angår tvangsindgreb, som foretages efter indhentet

retskendelse.

Retssikkerhedsloven bygger på betænkning nr. 1428/2003

udarbejdet af Retssikkerhedskommissionen, der blev nedsat

af justitsministeren i februar 2002.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at Justitsministeriet

efter lovens ikrafttræden årligt vil udarbejde en redegørelse

til Folketinget om forvaltningens anvendelse af tvangsind-

greb og oplysningspligter omfattet af loven. Redegørelsen

skal bl.a. indeholde en omtale af eventuel ny lovgivning, der

vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage

tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, samt på udvalgte

områder en omtale af praksis med hensyn til anvendelse af

tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Formålet er at styr-

ke den offentlige interesse og debat om borgernes retssikker-

hed, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3107. Ju-

stitsministeriet afgav den seneste redegørelse til Folketinget

den 29. marts 2023.

Af redegørelsen fra 2023 fremgår det, at det samlet set var

Justitsministeriets opfattelse, at der ikke var grundlag for

at antage, at retssikkerhedsloven generelt havde givet anled-

ning til væsentlige problemer i praksis i 2021, hverken i

forhold til de virksomheder m.v., hvor der blev udført kon-

trolbesøg, eller i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse

og udførelse af kontrolbesøg m.v. Herudover indeholder re-

degørelsen fra 2023 en oversigt over bestemmelser i lovgiv-

ningen, der blev vedtaget i 2022, og som giver forvaltnings-

myndigheder adgang til at gennemføre tvangsindgreb, der er

omfattet af retssikkerhedsloven. Af denne oversigt fremgår

det, at der i 2022 blev vedtaget i alt otte bestemmelser

vedrørende forvaltningens adgang til at gennemføre tvangs-

indgreb omfattet af retssikkerhedsloven.

Den foreliggende redegørelse indeholder – efter en kort

oversigt over retssikkerhedslovens regler i pkt. 2 – en omta-

le af praksis i 2022 på udvalgte områder med hensyn til

anvendelse af tvangsindgreb omfattet af loven, jf. pkt. 3. Re-

degørelsens pkt. 4 indeholder en omtale af ny lovgivning

vedtaget i 2023, der vedrører den offentlige forvaltnings

adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af loven, og

pkt. 5 indeholder en sammenfatning.

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler

Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangs-

måde, som forvaltningsmyndighederne skal følge ved gen-

nemførelsen af et tvangsindgreb, der er omfattet af loven,

AA014133

Justitsmin., 2023-06104

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Retssikkerhedsredegørelse 2024, fra justitsministeren

jf. retssikkerhedslovens kapitel 2. Det er bl.a. fastsat, at

tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende

foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet

står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet, jf. rets-

sikkerhedslovens § 2. Det er også bestemt, at en række

af forvaltningslovens regler – bl.a. reglerne om inhabilitet,

partsaktindsigt, begrundelse og klagevejledning – gælder

ved gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af loven, jf.

retssikkerhedslovens § 3. Der er endvidere fastsat en pligt

til under visse omstændigheder at gøre notat om indholdet

af oplysninger, som en myndighed modtager i en sag om

iværksættelse af et tvangsindgreb, jf. retssikkerhedslovens §

Herudover er det fastsat, at myndigheden skal underrette

parten forud for gennemførelsen af et tvangsindgreb omfat-

tet af loven, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 1. Underretnin-

gen skal ske skriftligt senest 14 dage inden tvangsindgrebet

gennemføres og skal indeholde oplysninger om tid og sted

for indgrebet, retten til at lade sig repræsentere eller bistå

af andre efter forvaltningslovens § 8, hovedformålet med

indgrebet og det faktiske og retlige grundlag for indgrebet,

jf. § 24 i forvaltningsloven, jf. retssikkerhedslovens § 5,

stk. 2. Parten kan herefter gøre indsigelse mod beslutnin-

gen inden for en frist fastsat af myndigheden. Fastholdes

beslutningen, skal dette inden eller senest samtidig med gen-

nemførelsen af tvangsindgrebet begrundes skriftligt over for

parten, jf. § 24 i forvaltningsloven, jf. retssikkerhedslovens

§ 5, stk. 3.

Reglerne om underretning kan fraviges helt eller delvist i

en række tilfælde. Det gælder, hvis øjemedet med tvangs-

indgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående

underretning skulle gives, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk.

4, nr. 1, hvis hensynet til parten selv taler for det, eller par-

tens rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn

til andre private eller offentlige interesser, jf. retssikkerheds-

lovens § 5, stk. 4, nr. 2, hvis det er nødvendigt af hensyn til

rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,

herunder forholdet til EU, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk.

4, nr. 3, hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet

efter forholdets særlige karakter er påkrævet, jf. retssikker-

hedslovens § 5, stk. 4, nr. 4, eller hvis forudgående underret-

ning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig, jf.

retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 5.

Loven indeholder desuden regler om pligt for myndigheden

til at forevise legitimation i forbindelse med gennemførelsen

af et tvangsindgreb, jf. retssikkerhedslovens § 6, pligt til

at udvise størst mulig skånsomhed under et tvangsindgrebs

gennemførelse, jf. retssikkerhedslovens § 7, samt pligt til i

en række tilfælde at udfærdige rapport om udførelsen af et

tvangsindgreb, jf. retssikkerhedslovens § 8.

Loven indeholder endvidere regler om forholdet til straffe-

retsplejen ved gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af

loven, jf. retssikkerhedslovens kapitel 3. Det er således fast-

sat, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig

grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertræ-

delse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med hen-

blik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold,

som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i

retsplejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens

§ 9, stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gen-

nemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til

brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse

af straf, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 2. De nævnte reg-

ler finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen rettes et

tvangsindgreb mod andre end den mistænkte, jf. retssikker-

hedslovens § 9, stk. 3. Den mistænkte kan under nærmere

bestemte betingelser meddele samtykke til fravigelse af reg-

lerne i § 9, stk. 1 og 3, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 4.

Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til ikke

at inkriminere sig selv, jf. retssikkerhedslovens § 10. Be-

stemmelsen indebærer bl.a., at hvis der er konkret mistanke

om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en

lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmel-

ser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger

til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmin-

dre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilveje-

bragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formode-

de lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for ud

valgte forvaltningsområder

3.1. Indledning

Det er som nævnt forudsat i forarbejderne til retssikkerheds-

loven, at den årlige retssikkerhedsredegørelse skal indeholde

en omtale af praksis på udvalgte områder med hensyn til

anvendelse af tvangsindgreb omfattet af loven.

Redegørelsen indeholder en beskrivelse af praksis inden

for følgende ministeriers områder: Beskæftigelsesministeri-

et, Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fø-

devarer, Landbrug og Fiskeri og Skatteministeriet. Justits-

ministeriet har anmodet disse ministerier om oplysninger

vedrørende de enkelte kontrolmyndigheder inden for mini-

steriernes forvaltningsområder.

De nævnte ministerier er udvalgt på baggrund af, at der

foretages et betydeligt antal kontrolbesøg m.v. af de under-

liggende myndigheder inden for disse ministeriers områder,

og at der er tale om kontrolbesøg m.v. inden for meget

forskellige forvaltningsområder. Endvidere er det anført i

Retsudvalgets betænkning af 27. maj 2004 over lovforslag

nr. L 96 (folketingsåret 2003-04), at der i redegørelsen skal

indgå de erfaringer med lovens anvendelse, som en række

forvaltningsmyndigheder – herunder Arbejdstilsynet, miljø-

myndighederne og skattemyndighederne – vil indhøste i ti-

den efter lovens ikrafttræden.

Justitsministeriet har bl.a. anmodet ministerierne oplyse an-

tallet af kontrolbesøg omfattet af reglerne i retssikkerhedslo-

vens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1 (om husundersøgelser eller

undersøgelse eller beslaglæggelse af breve eller andre papi-

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Retssikkerhedsredegørelse 2024, fra justitsministeren

rer), som blev foretaget i september, oktober eller november

2022. Ministerierne er blevet bedt om at vælge den måned,

der giver det mest repræsentative billede af myndighedens

kontrolvirksomhed.

Justitsministeriet har endvidere anmodet ministerierne op-

lyse antallet af henholdsvis varslede og uvarslede kontrol-

besøg. Justitsministeriet har i den forbindelse anmodet mi-

nisterierne om at oplyse, i hvilket omfang de foretagne

kontrolbesøg gav anledning til indsigelser, der knytter sig

til berettigelsen eller gennemførelsen af kontrolbesøget, og

indsigelsernes nærmere karakter.

Justitsministeriet har desuden anmodet ministerierne om at

oplyse antallet af politianmeldelser i hele 2022 i sager, hvor

der er gennemført eller er opstået spørgsmål om gennemfø-

relse af tvangsindgreb, som er omfattet af retssikkerhedslo-

ven, samt hvor der er anvendt eller opstået spørgsmål om

Antal kontrolbesøg

Måned

Uvarslede

September

anvendelse af en pligt til at meddele oplysninger til den

offentlige forvaltning.

Pkt. 3.2-3.6 nedenfor indeholder en omtale af praksis inden

for de nævnte ministeriers områder i 2022. Pkt. 3.7 indehol-

der på baggrund heraf Justitsministeriets generelle vurdering

af retssikkerhedslovens anvendelse i praksis.

3.2. Beskæftigelsesministeriet

3.2.1.

Inden for Beskæftigelsesministeriets område udføres

kontrolbesøg m.v., der er omfattet af retssikkerhedsloven, af

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Arbejds-

tilsynet.

De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Be-

skæftigelsesministeriet, kan sammenfattes således:

Styrelsen for Arbejds

marked og Rekruttering

(lufthavnstilsyn)

Styrelsen for Arbejds

September

marked og Rekruttering

(virksomhedskontrol)

November

Arbejdstilsynet

Varslede

I alt

Antal politianmeldelser i

2022

1.476

807

2.283

1.001

Opgørelsen for tilsynsbesøg i forbindelse med kontrol af efterlevelse af reglerne i arbejdsmiljølovgivningen er ikke præcis, da Arbejdstilsynet ikke

foretager en systematisk registrering af tilsynsbesøg, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 1, stk. 1. For at tilnærme opgørelsen til § 1, stk.

1 (husundersøgelser), er tilsyn på byggepladser og steder, hvor udenlandske virksomheder arbejder, der som oftest også vil være byggepladser,

frasorteret. Opgørelsen omfatter antal tilsyn, der er gennemført på produktionsenheder. Hvis der samtidig er gennemført flere forskellige tilsyn på

samme virksomhed, eller hvis der indgår flere tilsynsbesøg i et tilsynsforløb, så tæller det som flere tilsyn. Tilsynsbesøg, hvor tilsynsførende er kørt

forgæves, tæller ikke med. Derudover foretager Arbejdstilsynet ikke en eksakt registrering af, om tilsynet er varslet eller uvarslet. Opgørelsen tager derfor

udgangspunkt i, hvilken type tilsyn der er tale om.

Arbejdstilsynet foretog i 2022 i alt 800 politianmeldelser for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, 195 politianmeldelser for manglende overholdelse

af anmelderreglerne i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., seks politianmeldelser for overtræ-

delse af rygeloven. Der var ingen politianmeldelser for overtrædelse af offshoresikkerhedsloven eller lov om elektroniske cigaretter m.v.

3.2.2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har op-

lyst, at styrelsen i september 2022 har udført fem kontrolbe-

søg mv., der er omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens

kapitel 2, jf. § 1, stk. 1.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har hjemmel

til at gennemføre virksomhedskontroller i medfør af § 91 a

i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Styrelsen har ikke an-

vendt sin hjemmel til at gennemføre virksomhedskontroller i

2022.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i medfør

af § 91 b i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. hjemmel til

at gennemføre lufthavnstilsyn med henblik på at kontrollere,

om personer, der har været udrejst af Danmark, uberettiget

kan have modtaget dagpenge under opholdet i udlandet. Sty-

relsen har i september måned 2022 gennemført fem luft-

havnstilsyn. Alle tilsyn blev gennemført uden forudgående

varsel, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 5 (forudgåen-

de underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig

vanskelig).

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at

ingen af kontrolbesøgene gav anledning til indsigelser.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at

ved kontrollerne fik samtlige kontrollerede udleveret en pje-

ce med oplysninger om bl.a. hjemlen i § 91 b i lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., formålet med kontrollen og

det eventuelle videre forløb.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endvidere

oplyst, at den praktiske anvendelse af retssikkerhedslovens

regler i forbindelse med lufthavnstilsynene ikke har givet

anledning til problemer.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Retssikkerhedsredegørelse 2024, fra justitsministeren

3.2.3.

Arbejdstilsynet

har oplyst, at de uvarslede kontrolbe-

søg er foretaget efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1

(øjemedet med tvangsindgrebet ville forspildes, hvis forud-

gående underretning skulle gives).

Arbejdstilsynet har desuden oplyst, at det ikke kan udeluk-

kes, at undtagelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 5,

stk. 4, nr. 4 (øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet

efter forholdets særlige karakter er påkrævet) er blevet an-

vendt. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor der er behov

for at standse en bestemt arbejdsproces eller lignende, hvor

øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forhol-

dets særlige karakter påkræver, at tilsynet gennemføres uden

forudgående underretning.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at tilsynet ikke har

foretaget en systematisk registrering i tilsynets elektroniske

sagsbehandlingssystem (ATIS) af, hvor mange af de hen-

holdsvis varslede og uvarslede tilsynsbesøg, der gav anled-

ning til indsigelser fra virksomhedernes side. Der kan såle-

des ikke gives et præcist svar på, hvor mange gange det

under et tilsynsbesøg er forekommet, at virksomheden har

fremsat indsigelser eller indvendinger imod Arbejdstilsynets

tilstedeværelse på virksomheden.

Arbejdstilsynet har oplyst, at virksomhederne har mulighed

for via en myndighedsklage at tilkendegive deres utilfreds-

hed med Arbejdstilsynets anvendelse af tvangsindgreb efter

retssikkerhedsloven eller anden utilfredshed med den eller

de tilsynsførendes ageren på selve tilsynsbesøget. Arbejds-

tilsynet har derfor gennemgået myndighedsklager vedrøren-

de besøg foretaget i 2022 og har i den forbindelse fundet

11 sager for hele 2022, hvor en virksomhed har haft sådan-

ne indvendinger. Sager, der vedrører tilsynsbesøg på bygge-

pladser, der er oplagt offentligt tilgængelige, og tilsynsbesøg

hos offentlige forvaltningsmyndigheder, indgår ikke.

Arbejdstilsynet har oplyst, at de

varslede

kontrolbesøg ikke

gav anledning til indsigelser.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at de

uvarslede

kon-

trolbesøg gav anledning til 11 indsigelser, jf. ovenfor.

En sag vedrørte en virksomhedsleder, der klagede over Ar-

bejdstilsynets metode og adfærd, idet lederen ikke havde

haft mulighed for at forberede sig på kontakten med Ar-

bejdstilsynet. Lederen klagede endvidere over, at der efter

dennes opfattelse indgik detaljer om personalet i den efter-

følgende høring, som ikke hørte til i et skriftligt materiale,

selv om den tilsynsførende tidligere havde oplyst, at oplys-

ningerne ikke ville indgå i høringen.

En sag vedrørte en virksomhed, der klagede over, at Ar-

bejdstilsynet kom på et uvarslet (og senere endnu et varslet)

besøg under coronapandemien, og at starttidspunktet for be-

søget ikke blev ændret som ønsket af virksomheden. Derud-

over klagede virksomheden over Arbejdstilsynets måde at

oplyse sagen på under tilsynsbesøget, herunder at der blev

stillet spørgsmål, som medarbejderne ikke forstod.

En sag vedrørte en klage fra en borger over, at Arbejdstilsy-

net efter borgerens opfattelse ikke overholdt egne regler om

tilsyn med arbejde i private boliger.

En sag omhandlede en klage fra en borger over, at Arbejds-

tilsynet var gået ind på borgerens private grund uden tilla-

delse. Borgeren klagede endvidere over den tilsynsførendes

adfærd, som borgeren opfattede som uforskammet. Endelig

klagede borgeren over, at Arbejdstilsynet ikke kunne oplyse,

om tilsynet blev gennemført på baggrund af en klage, samt

over, at Arbejdstilsynet ikke havde besøgt nabovirksomhe-

den.

En sag vedrørte en klage fra en borger over, at Arbejdstilsy-

net gennemførte et tilsynsbesøg på en privat ejendom for at

føre tilsyn med brug af et hjemmelavet stillads. Borgeren

klagede endvidere over, at de tilsynsførende efter borgerens

opfattelse ikke havde legitimeret sig i forbindelse med til-

synsbesøget.

En sag vedrørte en klage fra en virksomhedsejer over Ar-

bejdstilsynets adfærd, idet klageren mente, at den tilsynsfø-

rende have optrådt arrogant og uprofessionelt under tilsynet.

En sag omhandlede en klage fra en virksomhedsejer over

Arbejdstilsynets metode, idet han fandt, at et tilsynsbesøg

var unødigt tidskrævende for virksomheden, da besøget

fandt sted i sommerferien, hvor der var travlhed i virksom-

heden.

En sag vedrørte en klage fra en virksomhed over, at Ar-

bejdstilsynet efter virksomhedens opfattelse havde begået

ulovlig indtrængen, ulovlig fotografering og ulovligt havde

skaffet sig adgang til privat beboelse under besøget i virk-

somheden.

En sag vedrørte en klage fra en virksomhed over, at Ar-

bejdstilsynet ikke havde overholdt virksomhedens interne

sikkerhedsinstruks. Derudover klagede virksomheden over,

at tilsynsbesøgets planlægning, koordinering og udførelse

gik ud over, hvad der var rimeligt, set i relation til formålet

med og hjemlen til besøget.

En sag vedrørte en klage fra en virksomhed over, at Ar-

bejdstilsynet havde skaffet sig adgang til virksomhedens

lokaliteter via en dør på bagsiden af bygningen og ikke

via hovedindgangen. Virksomheden klagede videre over, at

tilsynet var uvarslet, og over, at Arbejdstilsynets rapport

om tilsynet ikke indeholdt oplysning om, at besøget skete

som led i en indsats vedrørende arbejde uden for normal

arbejdstid. Endelig klagede virksomheden over, at Arbejds-

tilsynet afbrød tilsynet for at give et strakspåbud til en anden

virksomhed på stedet.

En sag omhandlede en klage fra en virksomhed over Ar-

bejdstilsynets metode og adfærd, særligt over tilsynets va-

righed og format, og over de oplysninger, som Arbejdstil-

synet gav virksomheden under tilsynet, samt de generelle

begrundelser for Arbejdstilsynets reaktioner.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Retssikkerhedsredegørelse 2024, fra justitsministeren

I to sager, hvor Arbejdstilsynet foretog politianmeldelse i

2022, opstod der spørgsmål om anvendelse af pligt til at

meddele oplysninger til den offentlige forvaltning. Samme

spørgsmål opstod i to andre sager, som blev sendt til politiet

i henholdsvis 2019 og 2020, i forbindelse med sagernes

behandling i byretten i 2022. Arbejdstilsynet har oplyst føl-

gende om de fire sager:

I en sag, hvor Arbejdstilsynet politianmeldte en virksomhed

i 2022 for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, gjorde

virksomheden over for politiet gældende, at virksomheden

ikke var blevet vejledt om, at oplysninger afgivet i forbin-

delse med Arbejdstilsynets tilsyn som følge af en arbejds-

ulykke kunne føre til en straffesag. Arbejdstilsynet udtalte

bl.a. til politiet, at oplysningerne var indhentet til brug for

behandlingen af andre spørgsmål end straf – nemlig for at

sikre mod at overtrædelsen skete igen og for at forebygge

ulykkesrisikoen, hvilket er en af Arbejdstilsynets centrale

myndighedsopgaver. I forbindelse med sagens behandling

i byretten protesterede forsvareren med henvisning til rets-

sikkerhedslovens § 10, da anklageren under en afhøring

af Arbejdstilsynets tilsynsførende ønskede at foreholde fra

en rapport optaget ved tilsynet. Anklageren valgte at stil-

le spørgsmål direkte til tilsynsførende i stedet for at læse

oplysninger op fra den tilsynsførendes rapport ifm. den til-

synsførendes vidneforklaring. Byretten tog ikke stilling til

spørgsmålet. Byretten frifandt virksomheden af bevismæssi-

ge grunde.

I en sag, hvor Arbejdstilsynet politianmeldte en virksomhed

i 2022 for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, gjorde

virksomheden over for politiet bl.a. gældende, at virksom-

heden ikke var blevet vejledt om, at oplysninger afgivet

i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsyn som følge af en

arbejdsulykke kunne føre til en straffesag. Virksomheden

vedtog efterfølgende et udenretligt bødeforelæg udstedt af

politiet.

I en sag, hvor Arbejdstilsynet politianmeldte en virksomhed

i 2019 for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, gjorde

virksomhedens forsvarer i forbindelse med sagens behand-

ling ved byretten i 2022 indsigelser mod, at oplysninger

indhentet af Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynet kunne

bruges under retssagen. Forsvareren henviste til, at oplys-

ningerne var indhentet i strid med retssikkerhedslovens §

10, da virksomheden ikke var blevet vejledt om, at oplysnin-

ger afgivet i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsyn kunne

føre til en straffesag. Byretten tillod, at oplysningerne indgik

i sagen. Byretten idømte virksomheden en bøde.

I en sag, hvor Arbejdstilsynet politianmeldte en virksomhed

i 2020 for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, gjorde

virksomhedens forsvarer i forbindelse med sagens behand-

ling ved byretten i 2022 indsigelser mod, at oplysninger

indhentet af Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynet kun-

ne bruges under retssagen. Forsvareren henviste til, at der

under Arbejdstilsynets besøg var indhentet oplysninger i

strid med retssikkerhedslovens § 10, da virksomheden ikke

var blevet vejledt om, at oplysninger afgivet i forbindelse

med Arbejdstilsynets tilsyn kunne føre til en straffesag. By-

retten tillod, at oplysningerne indgik i sagen, men omtaler

ikke dette nærmere i dombogen. Virksomheden blev kendt

skyldig i byretten, men ankede sagen til landsretten, hvor

virksomheden af bevismæssige grunde blev frifundet.

Arbejdstilsynet har siden 2002 efter arbejdsmiljøloven haft

mulighed for at udstede administrative bødeforelæg og der-

med afslutte straffesager uden at politianmelde den pågæl-

dende virksomhed. Antallet af administrative bødeforelæg

for arbejdsmiljøovertrædelser udgjorde 507 i 2022. Arbejds-

tilsynet har endvidere siden 1. juli 2013 haft mulighed for

efter lov om udstationering af lønmodtagere m.v. at afgø-

re klare og ukomplicerede sager vedrørende Registret for

Udenlandske Tjenesteydere (RUT) med et administrativt bø-

deforlæg. Antallet af administrative bødeforelæg for RUT-

overtrædelser udgjorde 192 i 2022.

Arbejdstilsynet har oplyst, at det er tilsynets erfaring, at

anvendelsen af retssikkerhedslovens regler i øvrigt ikke har

givet anledning til problemer i praksis ved gennemførelse

af kontrolbesøg i virksomhederne eller i forbindelse med

politianmeldelser i 2022.

3.3. Erhvervsministeriet

3.3.1.

Inden for Erhvervsministeriets område har Justitsmi-

nisteriet anmodet om oplysninger vedrørende den kontrol-

virksomhed, som foretages af Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen inden for konkurrenceområdet.

Erhvervsministeriet har oplyst, at Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen ikke har foretaget kontrolundersøgelser omfat-

tet af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1,

i hverken september, oktober eller november 2022.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretog samlet set i he-

le 2022 politianmeldelse i fire sagskomplekser, hvor der

er gennemført eller opstået spørgsmål om gennemførelse

af tvangsindgreb, eller anvendt eller opstået spørgsmål om

anvendelse af en pligt til at meddele oplysninger til det

offentlige. De fire sager angik fysiske personers eventuelle

strafansvar for medvirken til virksomheders overtrædelse af

konkurrencereglerne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at den prak-

tiske anvendelse af retssikkerhedslovens regler ikke har gi-

vet anledning til bemærkninger.

3.4. Miljøministeriet

3.4.1.

Inden for Miljøministeriets område udføres kontrol-

besøg m.v., der er omfattet af retssikkerhedsloven, af hen-

holdsvis kommunerne, regionerne, Miljøstyrelsen og Natur-

styrelsen, herunder Kystdirektoratet. De oplysninger, som

Justitsministeriet har modtaget fra Miljøministeriet, kan

sammenfattes således:

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Retssikkerhedsredegørelse 2024, fra justitsministeren

Antal kontrolbesøg

Måned

Repræsentativ

måned

Repræsentativ

måned

Uvarslede

458

Varslede

1.804

165

I alt

2.262

2.430

Antal politianmeldelser i

2022

100

171

Kommuner

Regioner

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

Kystdirektoratet

September 2022 4

November 2022 2.265

Oktober 2022

93 kommuner har bidraget til redegørelsen.

En kommune oplyser, at der er gennemført 84 tilsyn på baggrund af borgerens egen anmeldelse til kommunen. De indrapporterede tilsyn er ikke

inkluderet i den samlede opgørelse.

Alle fem regioner har bidraget til redegørelsen.

119 af politianmeldelserne er indgivet på baggrund af kontroller gennemført af Landbrugsstyrelsen, idet Landbrugsstyrelsen bistår Miljøstyrelsen med

at føre tilsyn hos de erhvervsmæssige brugere ved anvendelsen af pesticider (landmænd). 4 af politianmeldelserne er indgivet på baggrund af kontroller

foretaget af Naturstyrelsen, idet Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed på arts-, jagt- og vildtforvaltningsområdet, mens Miljøstyrelsen er den håndhævende

myndighed.

2424 af disse var eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt på anden mands grund § 11 i lov om jagt og vildtforvaltning) omfattet af retssikkerhedslovens

kapitel 2, jf. § 1, stk. 1.

Det bemærkes, at ved såkaldte ”delte tilsyn” mellem Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen, indgives en eventuel politianmeldelse af Miljøstyrelsen.

I begge tilfælde blev der foretaget besigtigelse inden anmeldelsen.

3.4.2.

Miljøministeriet har oplyst, at

kommunerne

har indbe-

rettet oplysningerne efter en valgfri repræsentativ måned.

Kommunerne har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg pri-

mært blev foretaget med hjemmel i retssikkerhedslovens §

5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemfør-

sel ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle

gives). Enkelte kommuner anvendte derudover lovens § 5,

stk. 4, nr. 5 (forudgående underretning viser sig umulig eller

er uforholdsmæssig vanskelig), og § 5, stk. 4, nr. 4 (øje-

blikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets

særlige karakter er påkrævet).

Et mindre antal kommuner (13) har oplevet indsigelser i for-

bindelse med kontrolbesøg. Flere kommuner har bemærket,

at indsigelser som udgangspunkt sker i henhold til kontrol-

tidspunktet, der passer virksomheden dårligt.

De fleste kommuner har oplyst, at de ikke oplever proble-

mer med anvendelsen af reglerne. Flere kommuner har angi-

vet deres øvrige erfaringer med den praktiske anvendelse af

lovens regler.

Én kommune har oplyst følgende om anvendelsen af varsle-

de og uvarslede tilsyn:

”Vi har gode erfaringer med at anvende loven om ikke at an-

melde tilsyn f.eks. i forbindelse med klagesager eller andre

sager, hvor øjemedet forspildes. Oftest varsler vi tilsynene

(ca. 95 pct.), da det giver mere værdi at få talt med de rigtige

personer på tilsynet. ”

Én kommune har bemærket følgende om anvendelsen af

uvarslede tilsyn:

”Vi oplever normalt ikke problemer med at komme på til-

syn. For vores vedkommende bliver vi nødt til at varsle

tilsynet, hvis tilsynet skal give mening, idet der er lås på

boringer og lås på vandværksbygninger. ”

Én anden kommune gentager sin bemærkning fra sidste år

om fordelen ved tilsynsplanlægning over telefonen:

”Det er vores erfaring, at tilsynsplanlægningen er mere smi-

dig når tidspunktet for tilsynet aftales med virksomheden

i telefonen, i stedet for at vi sender et brev med forslag

til tidspunkt. Hermed afholdes tilsynet oftest tidligere end

14 dage efter den telefoniske henvendelse. Den forudgåen-

de aftale giver også mulighed for, at vi kan redegøre for

eventuelle fokuspunkter på forhånd, ligesom virksomheden

har mulighed for at bringe en konkret problemstilling på

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Retssikkerhedsredegørelse 2024, fra justitsministeren

banen, som vi så har mulighed for at forberede os på inden

tilsynet. ”

Én kommune udbygger sin bemærkning fra sidste år om

fordelen ved varslede tilsyn:

”[Kommunen] har ikke oplevet problemer i forbindelse med

retssikkerhedsloven. Fordelen ved lovens regler om varsling

af tilsyn er, at landbrugene og virksomhederne er forberedt

på, at vi kommer og dermed har afsat tid til vores tilsynsbe-

søg. Det er ligeledes en fordel, at tilsynsmedarbejderne kan

planlægge arbejdsdagen og ikke har spildtid ved forgæves

kørsel. Undtagelsesbestemmelsen i § 5 om uvarslede tilsyn

er dog en fordel ved f.eks. kampagnetilsyn, hvor vi får et

reelt øjebliksbillede af de forhold, der måtte indgå i kampag-

nen, eller på tilsyn hvor vi skal kontrollere, om en meddelt

indskærpelse er efterkommet. ”

Én kommune angiver, at:

”Oplever ikke at folk betvivler eller anfægter vores ret til at

foretage tilsyn, hverken uvarslet eller varslet. På landbrugs-

området foretages ofte uvarslede flydelagstilsyn i januar,

hvor man ikke må udbringe husdyrgødning, og de giver

ikke anledning til indsigelser om vores ret til at foretage

tilsyn. De virksomheder, landbrug og vandværker, hvor vi

kommer regelmæssigt, har vænnet sig til reglerne og ved,

hvad et kontrolbesøg omfatter, så de kommer ikke med ind-

sigelser til tilsynsbesøget. ”

Én kommune angiver problemer ved varsling af tilsyn:

”Det er ok, at tilsyn skal varsles i forvejen, men 14 dage

er for lang tid. De mindre virksomheder har ofte glemt,

at vi skal komme, og det er sværere for os at planlægge

langsigtet. 8 dage vil være mere passende. ”

Én anden kommune angiver lignende problemer ved vars-

ling af tilsyn:

”Kommunen ringer som regel til virksomhederne/landbru-

gene, og så findes der i fællesskab en dato, som ofte lig-

ger inden for de næste 14 dage, efter ønske fra virksomhe-

den/landbruget. At udsende selve varslet er ekstra bureau-

krati, uden nogen nævneværdig merværdi. ”

Én kommune bemærker om indsigelserne, at:

”Evt. indsigelser handler typisk om, at tidspunktet for tilsy-

net ikke passer. ”

Derudover bemærker én kommune følgende:

”[Kommunen] oplever generelt ikke problemer i forhold

til anvendelse af retssikkerhedsloven. Kommunen anvender

ofte uvarslede tilsyn i forbindelse med klagesager, hvor der

er indgivet oplysninger om ulovlige forhold, samt som op-

følgende eller prioriterede tilsyn på virksomheder, hvor en

lovovertrædelse tidligere er konstateret i forbindelse med et

varslet (basis-) tilsyn. ”

3.4.3.

Miljøministeriet har oplyst, at

regionerne

har indbe-

rettet oplysningerne efter en valgfri repræsentativ måned.

Fem regioner foretog udelukkende varslede tilsyn i 2022.

Én region foretog seks uvarslede tilsyn i 2022, som blev

foretaget med hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr.

Regionerne har oplyst, at ingen af kontrolbesøgene gav an-

ledning til indsigelser.

Én region har i 2022 foretaget en politianmeldelse efter

tilsynet.

Regionerne har tilkendegivet, at de ikke har oplevet proble-

mer i forhold til den praktiske anvendelse af retssikkerheds-

loven.

3.4.4.

Miljøministeriet har oplyst, at tilsyns- og kontrolbe-

søg på ministeriets område i 2022 endvidere blev foretaget

af henholdsvis Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, herunder

Kystdirektoratet.

Miljøstyrelsen har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg blev

foretaget med hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,

nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville

forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives).

Naturstyrelsen har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg blev

foretaget med hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,

nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville

forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives), § 5,

stk. 4, nr. 4 (øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet

efter forholdets særlige karakter er påkrævet), samt § 5, stk.

4, nr. 5 (forudgående underretning viser sig umulig eller er

uforholdsmæssig vanskelig).

Kystdirektoratet har oplyst, at styrelsen ikke har gennemført

uvarslede kontrolbesøg i oktober 2022.

Miljøstyrelsen har oplyst, at ingen af kontrolbesøgene gav

anledning til indsigelser.

Naturstyrelsen og Kystdirektoratet har oplyst, at ingen af

kontrolbesøgene gav anledning til indsigelser.

Miljøstyrelsen har oplyst, at den praktiske anvendelse af

restsikkerhedsloven i forbindelse med Miljøstyrelsens kon-

trolbesøg ikke har givet anledning til bemærkninger.

For så vidt angår erfaringerne med den praktiske anvendelse

af retssikkerhedsloven har Naturstyrelsen oplyst, at Natur-

styrelsen løbende arbejder på at klæde de tilsynsførende

på til at varetage kontrolopgaven inden for retssikkerheds-

lovens rammer. Der er således udarbejdet vejledninger og

paradigmer til at understøtte tilsynene inden for jagt- og

vildtforvaltning, som er en del af Naturstyrelsens myndig-

hedsområde.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Retssikkerhedsredegørelse 2024, fra justitsministeren

Kystdirektoratet har ikke haft bemærkninger for så vidt an-

går erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikker-

hedsloven.

3.5. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

3.5.1.

Inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeris område udføres kontrolbesøg m.v., der er omfattet

Antal kontrolbesøg

Måned

Fødevarestyrelsen

Landbrugsstyrelsen

Fiskeristyrelsen

I alt

10)

af retssikkerhedsloven, af henholdsvis Fødevarestyrelsen,

Landbrugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen.

De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Mi-

nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan sammen-

fattes således:

Antal politianmeldelser i

hele 2022

Varslede

464

10)

224

688

I alt

8.555

1.505

387

10.447

1.319

905

366

11)

2.590

Uvarslede

8.091

1.281

387

9.759

Oktober

September

Repræsentativ

måned

Fødevarestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af data for hhv. varslede og uvarslede kontrolbesøg konstateret, at registreringen af disse data ikke

giver tilstrækkeligt grundlag til at oplyse den præcise fordeling af hhv. varslede og uvarslede kontroller. Der er derfor angivet et skøn over antal varslede

kontroller. Det fremgår af Fødevarestyrelsens data, at der på veterinærområdet er gennemført 29 varslede kontroller i oktober 2022. På fødevareområdet

er der ifølge data alene gennemført seks varslede kontroller, men der er i oktober 2022 samtidig gennemført 429

starthjælpsbesøg,

der gennemføres som

varslet kontrol, hvorfor disse kontroller, ifølge Fødevarestyrelsen, burde have fremgået af styrelsens data som varslede kontroller. Starthjælpskontroller,

som blev iværksat af Fødevarestyrelsen i forbindelse med Fødevareforlig 4 fra 1. januar 2020, varsles over for fødevarevirksomhederne for at sikre, at de

rette personer er til stede i forbindelse med kontrollen.

Fiskeristyrelsen oplyser at der er en trykfejl på side 17 i redegørelsen til Folketinget fra marts 2023. I redegørelsen står, at styrelsen har foretaget 40

politianmeldelser i 2021. Det korrekte tal var 407.

11)

3.5.2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har

oplyst, at de tre styrelsers uvarslede besøg i 2022 primært

blev foretaget efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1

(øjemedet medtvangsindgrebets gennemførelse ville forspil-

des, hvis forudgående underretning skulle gives).

Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen har endvidere op-

lyst, at nogle af de uvarslede kontrolbesøg blev foretaget

efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 3 (nødvendigt af

hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske

interesser, herunder forholdet til EU).

Fødevarestyrelsen har oplyst, at hverken de varslede eller

uvarslede kontrolbesøg i oktober 2022 foretaget af styrelsen

gav anledning til indsigelser.

Fiskeristyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke foretog varslede

kontrolbesøg i 2022. Ingen af de uvarslede kontrolbesøg i

september måned 2022 gav anledning til indsigelser.

Landbrugsstyrelsen har oplyst, at hverken de varslede eller

uvarslede kontrolbesøg i september 2022 gav anledning til

indsigelser.

For så vidt angår erfaringerne med den praktiske anvendelse

af retssikkerhedsloven i forbindelse med styrelsernes kon-

trolbesøg har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-

ri oplyst, at der særligt på Fødevarestyrelsens område er

tilfredshed hos virksomhederne i forhold til meddelelse om,

at der kan tilkaldes bistand til kontrolbesøget, og at der er

gjort brug heraf. Der har samtidig været en vis irritation

hos nogle af de virksomheder, der får retssikkerhedsblan-

ketter og information om deres rettigheder flere gange om

året, idet disse virksomheder har oplyst, at de er bekendt

med Fødevarestyrelsens adgang til kontrol på stedet uden

forudgående retskendelse, og at de hellere vil i gang med

kontrolbesøget. Fødevarestyrelsen har desuden haft prakti-

ske udfordringer i forbindelse med, at virksomhedsejere i

tilfælde af varslede kontroller ikke har ønsket at samarbejde

om et kontroltidspunkt.

Landbrugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen har ikke haft be-

mærkninger til den praktiske anvendelse af retssikkerhedslo-

vens regler.

3.6. Skatteministeriet

3.6.1.

Inden for Skatteministeriets område udføres kontrol-

besøg m.v., der er omfattet af retssikkerhedsloven, af hen-

holdsvis Motorstyrelsen, Skattestyrelsen, Spillemyndighe-

den, Toldstyrelsen og Vurderingsstyrelsen.

De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra

Skatteministeriet, kan sammenfattes således:

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Retssikkerhedsredegørelse 2024, fra justitsministeren

Antal kontrolbesøg i 2022

Måned

Gældsstyrelsen

12)

Motorstyrelsen

Skattestyrelsen

13)

Spillemyndigheden

Toldstyrelsen

Vurderingsstyrelsen

12)

13)

Antal politianmeldelser i

2022

Varslede

133

I alt

248

317

Ej oplyst, se nærmere under

pkt. 3.6.3.

Ej oplyst, se nærmere under

pkt. 3.6.5.

Uvarslede

182

184

November

Oktober

Gældsstyrelsen har oplyst, at der ikke bliver foretaget kontroller omfattet af retssikkerhedsloven

Skattestyrelsen har oplyst, at registreringen af en kontrolindsats eller et tvangsindgreb sker på tidspunktet for afslutningen af den enkelte sag. Antallet af

kontrolbesøg omfatter dermed sager, der blev afsluttet i november 2022.

3.6.2.

Motorstyrelsen

har oplyst, at der hverken i september,

oktober eller november 2022 er foretaget kontroller omfattet

af retssikkerhedsloven.

Motorstyrelsen har endvidere oplyst, at der i 2022 ikke er

registreret nogen politianmeldelser, hverken i relation til

gennemførelse af tvangsindgreb eller i sager om anvendelse

af pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvalt-

ning.

Motorstyrelsen har endelig oplyst, at den praktiske anven-

delse af retssikkerhedsloven ikke har givet myndigheden

anledning til nogen bemærkninger.

3.6.3.

Skattestyrelsen

har oplyst, at der ikke bliver foretaget

registrering af, hvilken undtagelsesbestemmelse i retssikker-

hedslovens § 5, stk. 4, der er anvendt i det enkelte tilfælde.

Tiltalebegæringer

14)

Administrative bødeforelæg

Afsluttet ved anklagemyndigheden

15)

I alt

16)

14)

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at hverken de varslede

eller uvarslede kontrolbesøg gav anledning til indsigelser.

Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke foretages registrering

af, om et tvangsindgreb har givet anledning til politianmel-

delse, ligesom der ikke sker særskilt registrering af pålæg

om oplysningspligt.

Skattestyrelsen har udarbejdet en opgørelse for 2022 over

antallet af tiltalebegæringer, som er sendt til politiet, antal-

let af administrative bødeforelæg og antallet af sager, som

ifølge Skattestyrelsens oplysninger er afsluttet ved anklage-

myndigheden.

2.351

3.106

707

6.164

Samlet antal tiltalebegæringer, der både indeholder bødesager, hvor sigtede ikke vil vedtage et administrativt bødeforelæg, og sager, hvor frihedsstraf kan

komme på tale.

Antallet af sager afsluttet ved anklagemyndigheden er opgjort på grundlag af Skattestyrelsens registreringer i Skattestyrelsens sagsstyringssystem. Tallet

omfatter sanktioner idømt ved domstolene, frifindelser og påtaleopgivelser, men ikke anmeldelser afvist af politiet. Tallet vil ikke være overensstemmende

med tilsvarende registreringer i POLSAS. Dette skyldes dels, at registreringerne er afhængige af udveksling af oplysninger mellem myndighederne, dels

at der er forskellig registreringspraksis i de to systemet.

Tiltalebegæringer, der er sendt i 2022 og afsluttet ved anklagemyndigheden samme år, er ikke fratrukket ”i alt”.

15)

16)

Skattestyrelsen har endelig oplyst, at der generelt ikke er

udfordringer med gennemførelsen af uanmeldte kontrolbe-

søg. Enkelte virksomheder har bemærket, at det valgte tids-

punkt for kontrollen er uhensigtsmæssigt, fordi det ligger i

virksomhedernes travle periode. Kontroltidspunktet vælges

bl.a. ud fra en vurdering af, hvornår risikoen for f.eks. ure-

gistrerede ansatte eller udeholdt omsætning er størst. Skatte-

styrelsen afsætter længere tid til disse kontroller, så de kan

gennemføres så skånsomt som muligt.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Retssikkerhedsredegørelse 2024, fra justitsministeren

3.6.4.

Spillemyndigheden

har oplyst, at samtlige uvarslede

kontrolbesøg blev foretaget efter undtagelsesbestemmelsen i

retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangs-

indgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående

underretning skulle gives).

Spillemyndigheden har endvidere oplyst, at hverken de var-

slede eller uvarslede kontrolbesøg gav anledning til indsi-

gelser.

Spillemyndigheden har endvidere oplyst, at der i 2022 blev

foretaget 39 politianmeldelser. I 38 af disse sager var der

gennemført et tvangsindgreb, mens den sidste sag vedrørte

pligt til at meddele Spillemyndigheden oplysninger i medfør

af spillelovens § 47, stk. 3.

Spillemyndigheden har endelig oplyst, at den praktiske an-

vendelse af retssikkerhedsloven ikke har givet myndigheden

anledning til nogen bemærkninger.

3.6.5.

Toldstyrelsen

har oplyst, at samtlige uvarslede kon-

trolbesøg blev foretaget efter undtagelsesbestemmelsen i

retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangs-

indgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående

underretning skulle gives).

Toldstyrelsen har herudover oplyst, at hverken de varslede

eller uvarslede kontrolbesøg gav anledning til indsigelser.

Toldstyrelsen har endvidere oplyst, at der ikke foretages

registrering af, om et tvangsindgreb har givet anledning til

politianmeldelse, ligesom der ikke sker særskilt registrering

af pålæg om oplysningspligt.

Toldstyrelsen har endelig oplyst, at den praktiske anvendelse

af retssikkerhedsloven ikke har givet myndigheden anled-

ning til nogen bemærkninger.

3.6.6.

Vurderingsstyrelsen

har oplyst, at samtlige kontrolbe-

søg var varslede, og at kontrolbesøgene ikke gav anledning

til indsigelser.

Vurderingsstyrelsen har endvidere oplyst, at der i 2022 ikke

er registreret nogen politianmeldelser, hverken i relation til

gennemførelse af tvangsindgreb eller i sager om anvendelse

af pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvalt-

ning.

Vurderingsstyrelsen har endelig oplyst, at den praktiske an-

vendelse af retssikkerhedsloven ikke har givet myndigheden

anledning til nogen bemærkninger.

3.7. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikker

hedslovens anvendelse i praksis

3.7.1.

De ministerier, hvorfra Justitsministeriet har modtaget

oplysninger om praktiske erfaringer med retssikkerhedslo-

ven, foretager tilsammen et meget betydeligt antal tvangs-

indgreb, der er omfattet af loven.

Generelt set er der ikke i de høringssvar, som Justitsministe-

riet har modtaget, rejst væsentlige spørgsmål i forhold til

den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven. Ud fra det

samlede talmateriale er det kun sket i ganske få tilfælde, at

virksomheder har fremsat indsigelser i forhold til varslede

eller uvarslede kontrolbesøg.

Som det fremgår af pkt. 3.2-3.6 ovenfor, synes den praktiske

anvendelse af retssikkerhedsloven ikke generelt at give an-

ledning til problemer.

3.7.2.

For så vidt angår det forholdsvis store antal uvarslede

kontrolbesøg, som navnlig gennemføres inden for fødevare-

området, kan Justitsministeriet henholde sig til det, som er

anført herom i de tidligere retssikkerhedsredegørelser (jf.

bl.a. redegørelse nr. R9 af 25. februar 2015, side 7). Her

anføres bl.a. følgende:

»Som nærmere redegjort for […] ovenfor kan forudgående

underretning bl.a. undlades, hvis øjemedet med tvangsind-

grebets gennemførelse ellers ville forspildes, jf. retssikker-

hedslovens § 5, stk. 4, nr. 1.

Om anvendelsesområdet for denne undtagelsesbestemmelse

fremgår det af lovforslagets bemærkninger og justitsministe-

rens besvarelse af spørgsmål 10 og 11 af 9. januar 2004 fra

Folketingets Retsudvalg (L 96 – bilag 24), at den ikke kun

finder anvendelse, hvis det ud fra de konkrete omstændighe-

der skønnes, at formålet med et kontrolbesøg eller ville være

forspildt. Bestemmelsen finder således også anvendelse i

tilfælde, hvor det generelt må antages, at øjemedet med kon-

trollen ville blive forspildt, hvis den pågældende borger eller

virksomhed var ”advaret” forinden. Hermed sigtes der bl.a.

til tilfælde, hvor et kontrolbesøg mv. efter sin generelle ka-

rakter vil gå ud på at kontrollere et ”øjebliksbillede”, f.eks.

hygiejnetilstanden i en restaurant eller i en fødevarevirksom-

hed.

Særligt med hensyn til fødevareområdet bemærkes, at det

under behandlingen af lovforslag nr. L 96 blev forudsat, at

der også efter gennemførelsen af loven vil kunne foretages

et stort antal uvarslede kontrolbesøg mv. Fødevareministe-

riet oplyste i den forbindelse, at ca. 18 pct. af de kontrol-

besøg, som Fødevareministeriet årligt udfører, var anmeldt

forinden, og at ca. 82 pct. ikke var anmeldt. Det blev til-

kendegivet, at Fødevareministeriet efter gennemførelsen af

retssikkerhedsloven grundlæggende ville have samme mu-

ligheder for at udøve kontrol som hidtil, og det blev under

behandlingen af lovforslaget oplyst, at der ikke kunne for-

ventes at blive tale om nogen nævneværdig stigning i antal-

let af forhåndsanmeldte tilsyn. Der kan i den forbindelse

også henvises til, at kontrolbesøgene på fødevareområdet

som følge af de gældende EU-regler som altovervejende

hovedregel skal foretages uanmeldt. Som nævnt giver rets-

sikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 3, hjemmel til at undlade

forudgående underretning, hvis det er nødvendigt af hensyn

til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interes-

ser, herunder forholdet til EU.«

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Retssikkerhedsredegørelse 2024, fra justitsministeren

På den baggrund giver det forholdsvis store antal uvarslede

kontrolbesøg ikke Justitsministeriet anledning til bemærk-

ninger.

3.7.3.

Det oplyste om antallet af politianmeldelser, der er

foretaget af de adspurgte myndigheder, giver ikke Justitsmi-

nisteriet anledning til bemærkninger.

3.7.4.

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende op-

lysninger Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er grund-

lag for at antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet

anledning til problemer i den periode, som ministeriernes

høringssvar angår.

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2023 med

hjemmel til at gennemføre tvangsindgreb, der er omfat

tet af retssikkerhedsloven

4.1. Generelt

Med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boli-

gens ukrænkelighed tilstræber Justitsministeriet i forbindel-

se med den lovtekniske gennemgang af lovforslag at sikre,

at der ikke unødigt medtages bestemmelser, der gør det mu-

ligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat

ejendom.

I den forbindelse kan der henvises til Justitsministeriets vej-

ledning om lovkvalitet fra 2023, pkt. 6.1.3., hvor det er

anført bl.a., at det i hvert enkelt tilfælde nøje må overvejes,

om det overhovedet er nødvendigt – med eller uden retsken-

delse – at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat

ejendom, herunder om andre og mindre indgribende kontrol-

foranstaltninger kan anses for tilstrækkelige. Endvidere er

det anført, at hvis der er behov for en sådan adgang, bør

omfanget heraf begrænses mest muligt, f.eks. ved at der

alene gives adgang til forretningslokaler, mens private boli-

ger holdes udenfor. Endelig fremgår det af vejledningen, at

der i bemærkningerne til en sådan bestemmelse bør gives

en begrundelse for, hvorfor bestemmelsen er nødvendig, li-

gesom der bør gives en udførlig angivelse af bestemmelsens

anvendelsesområde.

Justitsministeriet har anmodet samtlige ministerier om at

oplyse, hvorvidt der i perioden fra den 1. januar til den 31.

december 2023 er gennemført lovgivning vedrørende for-

valtningens adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af

retssikkerhedsloven. Gennemgangen i pkt. 4.2-4.5 nedenfor

bygger på de oplysninger, som Justitsministeriet i forlængel-

se heraf har modtaget fra ministerierne. Pkt. 5 indeholder en

sammenfatning.

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige, tilsvarende

bestemmelser

Der er i 2023 vedtaget fem bestemmelser, der viderefører

hidtidige, tilsvarende bestemmelser.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 16, stk. 1 i lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-loven)

viderefører

den tilsvarende bestemmelse i lov nr. 1590 af 28. decem-

ber 2022 om administration af den fælles landbrugspolitik

m.v. Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-

strikter eller den, som den pågældende minister bemyndiger

hertil, inden for deres respektive områder, hvis det skøn-

nes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og

uden retskendelse kan få adgang til offentlige og private

ejendomme, lokaliteter, transportmidler, recepter og papirer

m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk

form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af

kontrolopgaver i henhold til CAP-loven eller regler fastsat

i medfør heraf eller i henhold til Den Europæiske Unions

forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Be-

stemmelsen tilsigter, at kontrollen i overensstemmelse med

retssikkerhedsloven i begrundede tilfælde kan ske uanmeldt

og uden forudgående meddelelse til støttemodtageren, da

dette kan være en forudsætning for, at myndigheden vil

kunne få et reelt billede af forholdene på den pågældende

bedrift eller virksomhed.

§ 1, nr. 11, i lov nr. 331 af 28. marts 2023 om ændring af lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven,

skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophæ-

velse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

Ved

lovændringen videreføres som § 10, stk. 5, i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige, at kildeskattelovens § 86

m.v. finder anvendelse for beløb, der er indeholdt eller op-

krævet i henhold til § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige. Kildeskattelovens § 86, stk. 2, omhandler Skat-

teforvaltningens adgang til mod behørig legitimation uden

retskendelse at få adgang til hos de indeholdelsespligtige på

stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få

forevist dokumenter af betydning for kontrollen.

§ 139, stk. 2, i lov nr. 721 af 13. juni 2023 om barnets lov

viderefører indholdsmæssigt dagældende § 64, stk. 2, i lov

om social service, som blev ophævet ved § 1, nr. 14, i lov nr.

753 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social service,

lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-

de og forskellige andre love. Bestemmelsen indebærer, at

kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse

har adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig, rum

og gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller en ung

med henblik på at fuldbyrde de afgørelser, der er nævnt i §

139, stk. 1, i barnets lov. Kommunen kan hente og bringe et

barn eller en ung til det sted, hvor et børne- og ungepålæg

skal opfyldes, med henblik på at fuldbyrde afgørelser efter

§ 39 i barnets lov, eller til det sted, hvor en straksreaktion,

jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller

et forbedringsforløb, jf. § 13, stk. 3 eller 4, i lov om bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet, skal gennemføres. Viderefø-

relsen er gennemført med henblik på fortsat at give hjemmel

til, at kommunerne kan fuldbyrde afgørelser efter §§ 23, 39,

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Retssikkerhedsredegørelse 2024, fra justitsministeren

40, 47 og 67, § 98, stk. 4, og § 100, stk. 1, i barnets lov og

efter § 12, § 13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2-4, § 24, stk. 1, jf. §

14, og § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

§ 139, stk. 3, i lov nr. 721 af 13. juni 2023 om barnets lov

viderefører indholdsmæssigt dagældende § 64, stk. 3, i lov

om social service, som blev ophævet ved § 1, nr. 14, i lov nr.

753 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social service,

lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-

de og forskellige andre love. Bestemmelsen indebærer, at

kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse

har adgang til et anbringelsessted efter lovens § 43, stk. 1,

for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik

på at fuldbyrde en afgørelse efter § 98, stk. 4, i barnets

lov eller efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet. Videreførelsen er gennemført med

henblik på fortsat at give hjemmel til, at kommunerne kan

fuldbyrde afgørelser efter §§ 23, 39, 40, 47 og 67, § 98, stk.

4, og § 100, stk. 1, i barnets lov og efter § 12, § 13, stk. 3

og 4, § 14, stk. 2-4, § 24, stk. 1, jf. § 14, og § 32 i lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

§ 139, stk. 4, i lov nr. 721 af 13. juni 2023 om barnets lov

viderefører indholdsmæssigt dagældende § 64, stk. 4, i lov

om social service, som blev ophævet ved § 1, nr. 14, i lov

nr. 753 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social servi-

ce, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område og forskellige andre love. Bestemmelsen indebærer,

at kommunalbestyrelsen, når følgende kriterier er opfyldt,

kan træffe afgørelse om adgang til forældremyndighedsind-

ehaverens bolig og rum mod behørig legitimation og uden

retskendelse: 1) Adgangen til hjemmet sker som led i den

børnefaglige undersøgelse efter § 20 i barnets lov eller den

ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet og må anses for nødvendig for at

afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et

barns eller en ungs sundhed eller udvikling. 2) Forældrene

har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges

støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige

foranstaltninger. Videreførelsen er gennemført med henblik

på fortsat at give hjemmel til, at kommunerne kan fuldbyrde

afgørelser efter §§ 23, 39, 40, 47 og 67, § 98, stk. 4, og

§ 100, stk. 1, i barnets lov og efter § 12, § 13, stk. 3 og

4, § 14, stk. 2-4, § 24, stk. 1, jf. § 14, og § 32 i lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for

gældende bestemmelser

Der er i 2023 vedtaget tre bestemmelser, der udvider anven-

delsesområdet for gældende bestemmelser.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 1, nr. 1, i lov nr. 479 af 12. maj 2023 om ændring af lov

om forbrugslånsvirksomheder og lov om kreditaftaler

med-

fører, at virksomheder, der udbyder aftaler om køb af varer

eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og omkostnings-

frit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjene-

steydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end leverings-

tidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstids-

punktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit,

bliver omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder. Disse

virksomheder har hidtil ikke været omfattet af loven. Lov-

forslaget har medført, at disse virksomheder bl.a. er blevet

omfattet af § 16, stk. 3, i lov om forbrugslånsvirksomheder,

der indebærer, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse kan få adgang til forbrugs-

lånsvirksomheder med henblik på at indhente oplysninger,

herunder ved inspektioner. Dette sikrer, at Finanstilsynet har

ens beføjelser overfor samtlige virksomheder, der er omfat-

tet af lov om forbrugslånsvirksomheder.

§ 5 i lov nr. 502 af 16. maj 2023 om et midlertidigt soli-

daritetsbidrag

indebærer, at bl.a. skattekontrollovens § 54,

stk. 1, også finder anvendelse med hensyn til det midlerti-

dige solidaritetsbidrag. Efter § 54, stk. 1, har Skatteforvalt-

ningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang til den er-

hvervsdrivendes lokaliteter samt arbejdssteder uden for den

erhvervsdrivendes lokaler, dog ikke arbejdssteder, der tjener

til tredjemands privatbolig eller fritidsbolig, herunder trans-

portmidler, der anvendes erhvervsmæssigt, for at gennemgå

regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan

have betydning for kontrollen af den pågældendes skattean-

sættelser. Det midlertidige solidaritetsbidrag er en særskat

på en andel af selskabernes skattepligtige indkomst, som

påhviler selskaber med aktiviteter inden for råolie-, natur-

gas-, kul- og raffinaderisektorerne, der er skattepligtige efter

kulbrinteskatteloven eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2,

stk. 1, litra a.

§ 1, nr. 10, i lov nr. 755 af 13. juni 2023 om ændring

af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrolloven og

forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring

af momsloven

indebærer en udvidelse af momslovens § 74,

stk. 1, 1. pkt. Ifølge denne bestemmelse har Skatteforvalt-

ningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage

eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at

efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger,

øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset

om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-me-

dier. Udvidelsen af § 74, stk. 1, 1. pkt., medfører, at Skatte-

forvaltningen også har adgang til at foretage gennemgang

af materiale som nævnt i momslovens § 80 c, det vil sige

grundlaget for de oplysninger, der skal føres i et register

som nævnt i § 80, stk. 1, herunder oplysninger til brug for

afgørelsen af, om en oplysning skal føres i registeret.

4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser

Der er ikke i 2023 vedtaget bestemmelser, der ophæver for-

valtningsmyndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb

uden for strafferetsplejen.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Retssikkerhedsredegørelse 2024, fra justitsministeren

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder ad

gang til at foretage tvangsindgreb, der er omfattet af

retssikkerhedsloven

Der er i 2023 vedtaget i alt seks bestemmelser, der giver den

offentlige forvaltning en egentlig ny adgang til at foretage

tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 17, stk. 2 i lov nr. 192 af 28. februar 2023 om fonden

for plantebaserede fødevarer

indebærer, at fonden, hvis det

skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation og uden rets-

kendelse, har adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af

tilsagnshavere med henblik på at føre kontrol med overhol-

delse af fondens regler. Tilsvarende har fonden adgang til

materiale, som regnskaber, forretningsbøger papirer m.v.,

der er relevante for kontrollen. Baggrunden for bestemmel-

sen er at kunne gennemføre en effektiv kontrol med de

foranstaltninger, der ydes tilskud til, og af hvorvidt betingel-

serne herfor er opfyldt. Der er derfor som udgangspunkt

ikke adgang til tilsagnshavers private bolig, medmindre den

private bolig i væsentligt omfang også har været anvendt

i forbindelse med projektet eller aktiviteten. Det kan f.eks.

være tilfældet, hvis tilsagnshaver har udført projektet eller

aktiviteten fra sin private bolig.

§ 22 i lov nr. 405 af 25. april 2023 om Kreditforeningen af

kommuner og regioner i Danmark

(KommuneKredit) fast-

sætter bl.a., at § 347, stk. 1-6, i lov om finansiel virksomhed

finder anvendelse på foreningen. § 347, stk. 3, i lov om

finansiel virksomhed indebærer, at Finanstilsynet til enhver

tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan få ad-

gang til en finansiel virksomhed og dens filialer, en finansiel

holdingvirksomhed, en forsikringsholdingvirksomhed eller

en fælles datacentral med henblik på indhentelse af oplys-

ninger, herunder ved inspektioner. Lovens formål er at over-

føre tilsynet med KommuneKredit til Finanstilsynet og om-

fatte KommuneKredit af en række krav, der gælder for andre

kreditinstitutter, der er omfattet af Finanstilsynets tilsyn. §

22 har dermed bl.a. til formål at sikre, at Finanstilsynet har

samme mulighed for at få adgang til KommuneKredit, som

Finanstilsynet har for at få adgang til andre kreditinstitutter.

§ 3 i lov nr. 1765 af 28. december 2023 om håndhævelse

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre

marked for digitale tjenester

medfører, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen er udpeget som den eneste kompetente

tilsynsmyndighed i Danmark og som koordinator for digi-

tale tjenester i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et in-

dre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv

2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (herefter for-

ordning om digitale tjenester). Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen kan i medfør af artikel 51, stk. 1, litra b, foretage

kontrol af alle lokaler, som kontrolunderlagte udbydere af

formidlingstjenester eller den personkreds, der er omtalt i

forordningens artikel 51, stk. 1, litra a, anvender som led i

deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, eller til

at anmode andre offentlige myndigheder om at gøre dette

med henblik på at undersøge, beslaglægge, tage eller få

kopier af oplysninger relateret til en formodet overtrædelse

i enhver form, uanset lagringsmediet. Lovens § 7 supplerer

artikel 51, stk. 1, litra b, i forordning om digitale tjenester,

ved at fastsætte procedurer, der skal sikre effektiv håndhæ-

velse under iagttagelse af passende garantier over for den

kontrolunderlagte udbyder af formidlingstjenester eller per-

son i henhold til forordningens artikel 51, stk. 5 og 6.

§ 21 i lov nr. 456 af 2. maj 2023 om et loft over indtæg-

ter fra elproduktion.

§ 21 omhandler kontrolmyndighedens

mulighed for, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse at få adgang til

lokaliteter, der tilhører producenter, der er betalingspligtige

efter lovens § 2, og til arbejdssteder uden for producenternes

lokaler, dog ikke arbejdssteder, der tjener som tredjemands

privatbolig eller fritidsbolig, for at gennemgå materiale, der

kan have betydning for betalingskontrollen. Det følger af

lovens § 19, at klima-, energi- og forsyningsministeren og

Skatteforvaltningen varetager opgaven som kontrolmyndig-

hed.

§ 22, stk. 2, i lov nr. 456 af 2. maj 2023 om et loft over ind-

tægter fra elproduktion

indebærer, at kontrolmyndigheden

til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

har adgang til hos en erhvervsdrivende at foretage gennem-

gang på stedet af materiale som nævnt i stk. 1, dvs. materia-

le, som har betydning for kontrol af navngivne producenter,

der er betalingspligtige efter lovens § 2.

§ 59 i lov nr. 1535 af 12. december 2023 om ekstraskat for

visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)

medfø-

rer, at hvis det skønnes nødvendigt, har Skatteforvaltningen

til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til lokaliteter, der tilhører koncernenheder omfattet

af minimumsbeskatningsloven, og arbejdssteder uden for

koncernenhedens lokaler, dog ikke arbejdssteder, der tjener

til tredjemands privatbolig eller fritidsbolig, for at gennemgå

materiale, der kan have betydning for skattekontrollen. I

det omfang det nævnte materiale er registreret elektronisk,

omfatter Skatteforvaltningens adgang også en elektronisk

adgang hertil. Driver koncernenheden virksomhed fra en

ejendom, som også anvendes som bolig, kan Skatteforvalt-

ningen gennemføre kontrol på ejendommen efter samme

betingelser som nævnt ovenfor.

5. Sammenfatning

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysnin-

ger Justitsministeriets vurdering, at der ikke er grundlag for

at antage, at anvendelsen af retssikkerhedsloven generelt har

givet anledning til væsentlige problemer i praksis i 2022,

hverken i forhold til de virksomheder m.v., hvor der udføres

kontrolbesøg, eller i forhold til myndighedernes tilrettelæg-

gelse og udførelse af kontrolbesøg m.v.

I 2023 er der i alt vedtaget 14 bestemmelser vedrørende for-

valtningens adgang til at gennemføre tvangsindgreb omfattet

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Retssikkerhedsredegørelse 2024, fra justitsministeren

af retssikkerhedsloven. Seks bestemmelser giver forvaltnin-

gen en egentlig ny adgang til at gennemføre tvangsindgreb,

tre af bestemmelserne har haft til formål at udvide anvendel-

sesområdet for allerede gældende bestemmelser om adgang

til tvangsindgreb, og fem bestemmelser har hovedsageligt

karakter af en videreførelse af en tidligere bestemmelse. Der

er i 2023 ikke vedtaget bestemmelser, hvorved forvaltnings-

myndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb er blevet

ophævet.

Det bemærkes, at optællingen af nye bestemmelser – i lig-

hed med tidligere år – er baseret på en manuel gennemgang

af ministeriernes bidrag, som samtidig indeholder et element

af skøn over karakteren af de nye bestemmelser.

Justitsministeriet vil fortsat med udgangspunkt i princippet i

grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed i forbindelse

med den lovtekniske gennemgang af ministeriernes lovfor-

slag tilstræbe, at der ikke unødigt medtages bestemmelser,

der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig

adgang til privat ejendom.