REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 157
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. marts 2024

Task Force Sikkerhed

Anders Svane Restorff

Caspersen

2023-10716

3199971

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om

etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og

lov om beskyttelse af whistleblowere

(Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne)

§1

I lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), jf. lovbekendtgørelse nr. 231

af 7. marts 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og § 30 i

lov nr. 1706 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 16, stk. 1

affattes således:

»§ 16.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne består af en formand og

yderligere 4 medlemmer, som udpeges af justitsministeren efter forhandling

med forsvarsministeren. Udpegning af medlemmerne af tilsynet sker efter

drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. § 2 a, stk. 1,

i lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Stk. 2.

Medlemmerne beskikkes for 4 år. Et medlem kan genbeskikkes

for yderligere 4 år. Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted.«

§ 16, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Datatilsynets sekretariat, jf. databeskyttelseslovens § 27,

varetager Tilsynet med Efterretningstjenesternes sekretariatsopgaver.

Sekretariatsbetjeningen varetages af en særskilt enhed, der i faglige

spørgsmål refererer direkte til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.«

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren

UDKAST

§ 18, 1. pkt.,

indsættes efter »i medfør heraf«: », samt at Politiets

Efterretningstjeneste varetager sine operative opgaver i overensstemmelse

med gældende regler og retningslinjer«.

§ 18

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Tilsynet anlægger i sin kontrol efter stk. 1 en risikobaseret

tilgang.«

§ 20, stk. 1,

ændres »er af betydning« til: »kan have betydning«.

§ 20, stk. 2,

ændres »Tilsynets medlemmer og sekretariat« til:

»Tilsynet«.

§ 20, stk. 3,

indsættes efter »retlige forhold«: »og kan, hvis det ikke er

muligt at oplyse sagen på anden vis, anmode om, at relevante ledere i

tjenesten mundtligt redegør for faktiske forhold af betydning for tilsynets

virksomhed, som de pågældende har ansvaret for«.

§ 20

indsættes som

stk. 5-8:

»Stk. 5.

Tilsynet kan anmode Politiets Efterretningstjenestes interne

revision om at foretage kontroller af forhold, der falder inden for den interne

revisions og tilsynets kompetence, jf. § 18, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 6.

Tilsynet kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår Politiets

Efterretningstjeneste skal afgive et svar på en høring eller en anmodning, jf.

stk. 1, 3 og 5. Er det ikke muligt for Politiets Efterretningstjeneste at svare

inden en frist fastsat efter 1. pkt., giver tjenesten tilsynet en skriftlig

begrundelse for dette og angiver, hvornår et svar kan forventes at foreligge.

Stk. 7.

Bliver Politiets Efterretningstjeneste bekendt med at have

overtrådt gældende regler eller retningslinjer, underretter tjenesten tilsynet

herom, hvis overtrædelsen vurderes relevant for tilsynet og falder inden for

tilsynets kompetence, jf. § 18, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 8.

Politiets Efterretningstjeneste kan uanset stk. 1-5 og 7 undlade at

give bestemte oplysninger eller materiale til tilsynet, hvis der foreligger den

helt særlige situation, at oplysningerne eller materialet ikke kan gives uden

betydelig skadevirkning for statens sikkerhed eller forholdet til fremmede

magter eller uden fare for personers liv, legeme, helbred eller frihed.

Politiets Efterretningstjeneste orienterer uden unødigt ophold

justitsministeren, hvis tjenesten efter 1. pkt. undlader at give bestemte

oplysninger eller materiale til tilsynet. Justitsministeren orienterer herefter

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om baggrunden herfor.«

UDKAST

§ 22

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Finder tilsynet ud over ved den årlige redegørelse, jf. stk. 1, rent

undtagelsesvist behov for at offentliggøre oplysninger om tilsynets

virksomhed, orienterer tilsynet justitsministeren og Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne herom i rimelig tid inden offentliggørelsen.«

§2

I lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets

efterretningstjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 26. august 2014,

foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne«

§ 1, stk. 1,

ændres »etableres« til: »nedsættes ved begyndelsen af hver

folketingssamling«.

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Hver folketingsgruppe, der er repræsenteret i Folketinget med

mindst 10 mandater, udpeger blandt sine medlemmer et medlem af udvalget.

Består udvalget efter udpegningen i 1. pkt. af mindre end 5 medlemmer,

udpeger de øvrige folketingsgrupper i rækkefølge efter størrelse blandt sine

medlemmer et medlem af udvalget, indtil udvalget består af i alt 5

medlemmer. Er ved udpegningen efter 2. pkt. flere folketingsgrupper lige

store, gør lodtrækning udslaget mellem dem. Udvalget vælger, jf. § 4 a, sin

formand og næstformand blandt sine medlemmer.«

§ 1, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »en sekretær« til: »en eller flere sekretærer«.

§ 1, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »Sekretæren« til: »Udvalgets sekretærer«.

§ 2 a, stk. 1,

udgår »med undtagelse af formanden«.

§ 2 a, stk. 2,

ændres »Regeringen« til: »Tilsynet med

Efterretningstjenesterne«, »Tilsynet med Efterretningstjenesterne« ændres

til: »tilsynet« og »§ 22« ændres til: »§ 22, stk. 1,«.

§ 2 a

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Udvalget kan i særlige tilfælde anmode Tilsynet med

Efterretningstjenesterne om at deltage i møder i udvalget.«

UDKAST

§ 2 a

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Udvalget kan i ekstraordinære situationer beslutte at anmode

Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager,

sagsforløb, problemstillinger m.v.«

10.

§ 2 a

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Udvalget og Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan i

forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget udveksle oplysninger,

herunder klassificerede informationer, hvis dette må anses for nødvendigt

for drøftelsen.«

11.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Udvalget træffer beslutning ved almindeligt flertal, jf. dog stk. 2

og 3. Udvalget er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer

er til stede.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme

udslagsgivende.

Stk. 3.

Står stemmerne ved valg af udvalgets formand, jf. § 1, stk. 2, 4.

pkt., lige, træffes beslutning til fordel for de medlemmer af udvalget, der er

udpeget af de folketingsgrupper, der sammenlagt er størst.«

12.

§ 5

ændres »sekretær« til: »sekretærer«.

§3

I lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere foretages

følgende ændring:

§ 17, stk. 2,

ændres »Justitsministeriet« til: »Tilsynet med

Efterretningstjenesterne«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2, nr. 2, 3, 6 og 11, træder i kraft den 1. oktober 2024.

Stk. 3.

Ved den første beskikkelse efter lovens ikrafttrædelse, jf. stk. 1, af

medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. § 16, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), som affattet ved denne lovs §

1, nr. 1, beskikkes 2 medlemmer for 2 år med mulighed for genbeskikkelse

i 4 år. De øvrige 3 medlemmer, herunder formanden, udpeges for 4 år med

mulighed for genbeskikkelse for 4 år.

UDKAST

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de

færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.2.

3.1.

Indledning

Lovforslagets baggrund

Aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne

Justitsministeriets evaluering af PET-loven

Lovforslagets hovedpunkter

Styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne

3.1.1.

Udvidelse af tilsynets kompetence til at omfatte efterfølgende

legalitetskontrol med PET’s operative opgaver

3.1.1.1.

3.1.1.2.

3.1.1.3.

3.1.2.

3.1.2.1.

3.1.2.1.1.

kontrol

3.1.2.1.2.

3.1.2.2.

3.1.2.3.

3.1.3.

PET mv.

3.1.3.1.

3.1.3.2.

3.1.3.3.

3.1.4.

3.1.4.1.

3.1.4.1.1.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Bedst mulig anvendelse af de samlede tilsynsressourcer

Gældende ret

Tilrettelæggelsen af Tilsynet med Efterretningstjenesternes

PET’s interne revision

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Udvidelse af tilsynets adgang til oplysninger og materiale hos

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Sammensætningen af Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Gældende ret

PET-loven

UDKAST

3.1.4.1.2.

3.1.4.1.3.

3.1.4.2.

3.1.4.3.

UET-loven

Tilsynsmedlemmers tavshedspligt og eventuelle inhabilitet

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

3.1.5.

Styrkede faglige rammer for sekretariatsbetjeningen af

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

3.1.5.1.

Gældende ret

3.1.5.1.1. Sekretariatsbetjeningen af Tilsynet med

Efterretningstjenesterne

3.1.5.1.2.

3.1.5.2.

3.1.5.3.

Datatilsynets sekretariat

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

3.1.6.

Tilsynet med Efterretningstjenesternes offentliggørelse af

oplysninger vedrørende tilsynets virksomhed

3.1.6.1.

3.1.6.2.

3.1.6.3.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

3.1.7.

Etablering af ekstern whistleblowerordning for PET i Tilsynet

med Efterretningstjenesterne

3.1.7.1.

3.1.7.2.

3.1.7.3.

3.2.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Styrkelse af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

3.2.1.

Tilsynets adgang til at deltage på møder i Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne samt udveksling af oplysninger

3.2.1.1.

3.2.1.2.

3.2.1.3.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

3.2.2.

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes mulighed for at

anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om undersøgelse af

konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.

3.2.2.1.

Gældende ret

UDKAST

3.2.2.2.

3.2.2.3.

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

3.2.3.

Sammensætningen af Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne

3.2.3.1.

3.2.3.2.

3.2.3.3.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

3.2.4.

Opdatering af regler om Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesternes sekretariatsbetjening

3.2.4.1.

3.2.4.2.

3.2.4.3.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det

Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk

Folkeparti den 28. februar 2024 indgået

Aftale om styrkelse af tilsynet med

efterretningstjenesterne.

Dette lovforslag har til formål at gennemføre den politiske aftale.

Lovforslaget indeholder

for det første

en række ændringer af kapitel 9 (om

Tilsynet

med

Efterretningstjenesterne)

lov

Politiets

Efterretningstjeneste (PET), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 7. marts 2017,

som senest ændret ved lov nr. 1706 af 27. december 2018 (PET-loven).

Ændringerne vil medføre, at tilsynets kompetence vil blive udvidet til også

omfatte

efterfølgende

legalitetskontrol

med

Politiets

Efterretningstjenestes (PET) operative opgaver. Der foreslås samtidig en

udvidelse af tilsynets adgang til oplysninger mv. hos PET ved at tilsynet,

hvis det ikke er muligt at oplyse sagen på anden vis, kan anmode om, at

relevante ledere i tjenesten mundtligt redegør for faktiske forhold af

betydning for tilsynets virksomhed, som de pågældende har ansvaret for.

For at sikre, at tilsynet samlet set besidder de nødvendige kompetencer for

at kunne føre et effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne, herunder med

efterretningstjenesternes operative opgaver, fastsætter lovforslaget

derudover nogle mere tydelige kompetencekrav for medlemmerne af

tilsynet samt en ordning, der skal sikre styrkede faglige rammer for

sekretariatsbetjeningen af Tilsynet med Efterretningstjenesterne ved at

tilsynet sekretariatsbetjenes af en særskilt sekretariatsenhed i Datatilsynet,

der i faglige spørgsmål refererer direkte til Tilsynet med

Efterretningstjenesterne. Der foreslås derudover indført klarere rammer for

tilsynets offentliggørelse af oplysninger om tilsynets virksomhed, og at

Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover i sin kontrol med PET vil

skulle anlægge en risikobaseret tilgang. Der lægges endvidere op til at

lovfæste et tættere samarbejde mellem tilsynet og PET’s interne revision,

og at PET fremover, hvis tjenesten bliver bekendt med eventuelle

overtrædelser af gældende regler eller retningslinjer, underretter tilsynet

herom, hvis overtrædelsen vurderes relevant for tilsynet og falder inden for

tilsynets kompetence. Der lægges tillige op til, at tilsynet skal kunne

fastsætte rimelige frister for PET’s besvarelse af tilsynets høringer og

anmodninger.

Lovforslaget indeholder

for det andet

en række ændringer af lov om

etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester, jf.

UDKAST

lovbekendtgørelse nr. 937 af 26. august 2014 (UET-loven). Ændringerne vil

medføre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne foruden at oversende de

årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed vedrørende PET

og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) til justitsministeren eller

forsvarsministeren og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, også

skal forelægge redegørelserne mundtligt for Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne. Endvidere foreslås det, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne vil kunne deltage i konkrete møder i Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne, hvis udvalget anmoder herom, og

tilsynets mødedeltagelse knytter sig til forhold, der falder inden for tilsynets

kompetenceområde. Det foreslås i tilknytning hertil, at Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne i ekstraordinære situationer skal kunne beslutte at

anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete

sager, sagsforløb, problemstillinger mv., samt at udvalget og tilsynet skal

kunne udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, i

nødvendigt omfang. Lovforslaget indeholder herudover en ændring af

sammensætningen af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og en

opdatering af reglerne om udvalgets sekretariatsbetjening.

Lovforslaget indeholder

for det tredje

en ændring af lov om beskyttelse af

whistleblowere (whistleblowerloven), jf. lov nr. 1436 af 29. juni 2021.

Ændringen vil medføre, at der i Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil

bliveetableret en i forhold til PET ekstern whistleblowerordning til

modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser omfattet af

whistleblowerlovens § 1, stk. 1, i PET. Ordningen vil omfatte bl.a.

indberetninger, som vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige

alvorlige forhold.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne

Det fremgår af

Aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne

af 28. februar 2024, at det er afgørende for danskernes sikkerhed, at

Danmark har effektive efterretningstjenester, som kan bekæmpe de kræfter,

der vil os det ondt. Efterretningstjenesterne løser en helt central opgave på

vegne af samfundet og råder over nogle særlige kompetencer og kapaciteter.

Efterretningstjenesternes effektive varetagelse af deres opgaver, herunder

med at sikre statens selvstændighed og sikkerhed samt modvirke trusler mod

Danmark og danske interesser, forudsætter en udstrakt fortrolighed. Det vil

kunne medføre betydelig skadevirkning for efterretningstjenesternes

virksomhed, hvis oplysninger om tjenesternes konkrete indsatser,

arbejdsmetoder, kapaciteter mv. bliver udbredt, ligesom det er en afgørende

UDKAST

forudsætning for udveksling af højt klassificerede oplysninger mellem

efterretningstjenester, at det system, der er bygget op omkring kontrol og

indsigt, er tilstrækkeligt betryggende for udenlandske partnere.

Endvidere fremgår det, at når efterretningstjenesternes arbejde som

udgangspunkt er nødt til at foregå i fortrolighed, og der kun sjældent kan

gives nærmere indblik i tjenesternes aktiviteter, er det afgørende både for

befolkningens tillid og dermed også for efterretningstjenesternes mulighed

for at virke i et åbent demokrati som det danske, at der er de rigtige rammer

og systemer på plads, som over for både regering, Folketinget og den

almindelige offentlighed kan medvirke til at sikre tilliden til, at tjenesternes

aktiviteter foregår i respekt for de regler, der gælder for deres virke.

Af aftalen fremgår det herudover, at det nuværende tilsyn i dag er stærkt

fokuseret på efterretningstjenesternes behandling af personoplysninger. Et

effektivt og tidssvarende tilsyn skal efter aftalepartiernes opfattelse også

føre tilsyn med efterretningstjenesternes operative opgaver og i det hele

taget fokusere på de områder, der er af størst betydning for fysiske og

juridiske personers retssikkerhed samt offentlighedens tillid til tjenesterne.

Det er i den sammenhæng vigtigt, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne

har de rette forudsætninger for at kunne føre en effektiv kontrol med

efterretningstjenesterne.

Samtidig er der behov for et bedre samspil mellem Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne, ligesom

det er vigtigt, at de større partier i Folketinget i kraft af deres medlemskab

af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne har en effektiv indsigt med

efterretningstjenesternes virksomhed.

Aftalen indeholder på den baggrund en række initiativer, der skal bidrage til

dels en styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og dels en

styrkelse af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Aftalen er det

første element i en generel revision af tilsynet med efterretningstjenesterne,

idet det forudsættes, at styrkelsen af rammerne for Tilsynet med

Efterretningstjenesternes kontrol med PET med de nødvendige tilpasninger,

senere vil skulle omfatte tilsynet med FE.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at der for så vidt angår FE vil skulle

gennemføres en større omlægning af tilsynsstrukturen som konsekvens af

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme af 25. maj 2021 i

sagerne

Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien

Centrum för

Rättvisa mod Sverige,

der vedrører spørgsmålet om efterretningstjenesters

UDKAST

indhentning af store mængder data (»bulk

interception«).

Forsvarsministeriet forventer at kunne fremsætte et særskilt lovforslag

herom i begyndelsen af folketingssamlingen 2024-25.

Regeringen vil senere følge op på de dele af evalueringen af PET-loven fra

juni 2022, som ikke er omfattet af denne aftale. Disse dele handler bl.a. om

PET’s opgaver og om at understøtte PET’s udvikling mod at blive en mere

data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed, herunder ved i højere grad

at indsamle og arbejde med store datamængder, jf. nærmere herom pkt. 2.2.

Aftalen og lovforslaget, der gennemfører aftalen, skal efter

Justitsministeriets opfattelse ses i sammenhæng hermed og således virke

som en fremtidssikring af tilsynet med PET i lyset af, at også rammerne for

PET’s opgaver mv. må forventes at skulle opdateres som følge af det

komplekse trusselsbillede, som tjenesten opererer i, og den hastige

udvikling inden for det teknologiske område.

2.2. Justitsministeriets evaluering af PET-loven

Den politiske aftale er bl.a. en opfølgning på de dele af Justitsministeriets

evaluering af PET-loven fra juni 2022, der knytter sig til rammerne for

kontrol og tilsyn med PET samt spørgsmålet om placering af den eksterne

whistleblowerordning efter whistleblowerloven, jf. Justitsministeriets

rapport om erfaringerne med PET-loven, jf. Retsudvalget (REU),

folketingssamling 2021-22, Alm. del, bilag 270.

Baggrunden for evalueringen er, at det er forudsat i de almindelige

bemærkninger til PET-loven, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161

som fremsat, side 10, at Justitsministeriet vil udarbejde en rapport til

Folketinget om erfaringerne med den nye lovgivning. Evalueringsrapporten

er udarbejdet med udgangspunkt i bidrag fra PET, Tilsynet med

Efterretningstjenesterne

uafhængige

udenlandske

efterretningseksperter med baggrund i henholdsvis de norske og britiske

sikkerheds- og efterretningstjenester, som det er forudsat i

lovbemærkningerne, samt bidrag fra Institut for Menneskerettigheder og

Justitia. Evalueringsrapporten blev oversendt til Retsudvalget og Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne den 8. juni 2022.

Det fremgår af evalueringsrapporten, at den nuværende retlige ramme for

PET’s arbejde efter Justitsministeriets opfattelse generelt er velfungerende

og understøtter en effektiv efterretningstjeneste og tilsynet hermed. Det

fremgår samtidig, at der på baggrund af de hidtidige erfaringer efter

Justitsministeriets opfattelse er anledning til at overveje, om der på visse

UDKAST

områder bør foretages ændringer af de rammer, som PET-loven sætter,

herunder også rammerne for kontrol og tilsyn med PET.

Det fremgår endvidere bl.a. af evalueringsrapporten, at de uafhængige

efterretningseksperter har anført, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes

tilsyn med PET’s arbejde er stærkt fokuseret på PET’s behandling af

oplysninger om fysiske og juridiske personer, men ikke beskæftiger sig med

det bredere billede af tjenestens efterretningsaktiviteter, hvorved tilsynet

med PET adskiller sig fra de udenlandske systemer, som eksperterne

kommer fra. Institut for Menneskerettigheder og Justitia har bl.a. bemærket

noget tilsvarende. Det anføres desuden i den forbindelse i rapporten, at der

vil skulle ses på, om tilsynet med PET har en karakter og tyngde, som

modsvarer PET’s beføjelser og kapaciteter mv. Det anføres i den forbindelse

også, at det er vigtigt løbende og mere overordnet at se på, om det samlede

tilsyn med PET har den karakter og tyngde, man kan forvente af et tilsyn

med en efterretningstjeneste i et moderne demokrati.

Det følger endvidere af evalueringsrapporten, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne, Institut for Menneskerettigheder og Justitia mener,

at der bør etableres en ekstern whistleblowerordning for PET, som med

fordel vil kunne placeres i tilsynet.

Evalueringsrapporten indeholder derudover en række elementer, der vil

kunne overvejes i forbindelse med en revision af PET-loven. Det drejer sig

bl.a. om understøttelse af PET’s udvikling mod at blive en mere data- og

analysebaseret efterretningsvirksomhed, herunder ved at udvide PET’s

adgang til i højere grad end hidtil at indsamle og arbejde med store

datamængder. De uafhængige efterretningseksperter har således anført, at

behandlingen af store datamængder er en generel tendens inden for bl.a.

efterretningsvirksomhed, og har i den forbindelse anbefalet, at der udvikles

en kapacitet hos PET til at indsamle, analysere, opbevare og anvende store

mængder data, som indeholder personhenførbare oplysninger.

Herudover drejer det sig bl.a. om en generel modernisering af reglerne om

PET’s behandling af personoplysninger i lyset af den almindelige

databeskyttelsesretlige udvikling og om PET-lovens slettefrister.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at det i lyset af det digitaliserede

samfund og det nuværende trusselsbillede er væsentligt, at PET til stadighed

har de redskaber, der skal til for at udføre tjenestens opgaver effektivt og på

et niveau, der fuldt ud kan måle sig med de lande, Danmark normalt

sammenligner sig med. Det er dog samtidig afgørende, at en eventuel

UDKAST

udvidelse af PET’s adgang til at indsamle og arbejde med store

datamængder ledsages af de nødvendige beskyttelses- og

kontrolforanstaltninger, herunder i form af privatlivsbeskyttelse,

overholdelse af databeskyttelsesretlige regler, sikker opbevaring af data

samt et stærkt og effektivt tilsyn.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne

3.1.1. Udvidelse af tilsynets kompetence til at omfatte

efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative

opgaver

3.1.1.1. Gældende ret

Forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven) blev vedtaget

af Folketinget den 30. maj 2013 og trådte i kraft den 1. januar 2014 som lov

nr. 604 af 12. juni 2013. Samtidig trådte lov nr. 602 af 12. juni 2013 om

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-loven) samt en ændring af lov om

etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester

(UET-loven) i kraft.

PET-loven har baggrund i en politisk aftale indgået den 11. januar 2013

mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og

Venstre om en ny styrket regulering af PET’s virksomhed og den

parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne. Loven bygger

endvidere på betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE, som blev afgivet af

Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester den 24.

februar 2012. PET-loven med tilhørende bekendtgørelser fastlægger

sammen med bl.a. retsplejeloven og straffeloven de juridiske rammer for

PET’s virksomhed.

Der blev med PET-loven indført ny lovregulering af PET’s tilvejebringelse

og videre behandling af personoplysninger. Der blev med lovens § 16

endvidere

oprettet

uafhængigt

tilsyn,

Tilsynet

med

Efterretningstjenesterne, til at føre kontrol med PET’s behandling af

oplysninger om fysiske og juridiske personer efter reglerne i PET-lovens

kapitel 9 og FE’s behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende

fysiske og juridiske personer efter reglerne i FE-lovens kapitel 7. Tilsynet

med Efterretningstjenesterne afløste det tidligere Wamberg-udvalg, der

førte kontrol med PET’s behandling af oplysninger om fysiske og juridiske

personer. Wamberg-udvalget, der var opkaldt efter dets første formand, blev

nedsat af den daværende regering i 1964 og bestod af fire medlemmer.

UDKAST

Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetenceområde for så vidt angår

PET er fastlagt i PET-lovens § 18. Det fremgår således af PET-lovens § 18,

1. pkt., at Tilsynet med Efterretningstjenesterne efter klage eller af egen drift

påser, at PET overholder reglerne i §§ 3, 4 og 6 a-11 og regler udstedt i

medfør heraf. Reglerne angår overordnet PET’s tilvejebringelse af

oplysninger, den interne behandling af oplysninger, PET’s videregivelse af

oplysninger til andre samt behandling af oplysninger om lovlig politisk

virksomhed. Med hjemmel i PET-lovens §§ 7 og 8, der regulerer, hvornår

PET kan behandle oplysninger om fysiske og juridiske personer, er der

udstedt bekendtgørelse nr. 763 af 20. juni 2014 om Politiets

Efterretningstjenestes behandling af oplysninger om fysiske og juridiske

personer mv. (PET-bekendtgørelsen), som senest ændret ved

bekendtgørelse nr. 438 af 7. april 2022. PET-bekendtgørelsen indeholder

nærmere regler om PET’s behandling af oplysninger om fysiske og juridiske

personer, herunder bl.a. om PET’s journal, databaser mv., om

fremgangsmåden ved undersøgelser og godkendelse af visse

efterforskningsskridt, om indhentelse og videregivelse af oplysninger, om

intern kontrol, om orientering af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og

om bevaring til Statens Arkiver (nu Rigsarkivet). Endvidere er der med

hjemmel i §§ 7 og 8 udstedt bekendtgørelse nr. 516 af 23. maj 2018 om

sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af oplysninger om fysiske og

juridiske personer, som behandles for Politiets Efterretningstjenesterne

(PET-sikkerhedsbekendtgørelsen). I bekendtgørelsen er fastsat nærmere

regler om behandlingssikkerhed hos PET.

PET-lovens § 18, 1. pkt., fik sin nuværende udformning ved § 4, nr. 13, i

lov nr. 503 af 23. maj 2018 om ændring af lov om retshåndhævende

myndigheders behandling af personoplysninger, lov om massemediers

informationsdatabaser og forskellige andre love (Konsekvensændringer

som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt

medieansvarslovens

anvendelse

på

offentligt

tilgængelige

informationsdatabaser m.v.), der ændrede henvisningen i bestemmelsen fra

§§ 7-11 til §§ 6 a-11. Det fremgår af bemærkningerne til denne ændring, jf.

Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 69 som fremsat, side 37, at det med

lovforslaget foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 6 a i PET-loven,

som regulerer PET’s behandling af oplysninger, og at det som konsekvens

heraf foreslås at justere PET-lovens § 18, 1. pkt., så der fremover også

henvises til PET-lovens § 6 a. Det fremgår videre, at der er tale om en

justering af lovteknisk karakter, som ikke ændrer på gældende ret.

UDKAST

Det fremgår af bemærkningerne til PET-lovens § 18, 1. pkt., jf.

Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 74 ff., at

tilsynet efter den foreslåede bestemmelse skal have til opgave at føre tilsyn

med PET’s overholdelse af regler i PET-lovens §§ 3 og 4 (om indsamling

og indhentning af oplysninger) og §§ 7-11 (nugældende §§ 6 a-11) (om

behandling og videregivelse af personoplysninger mv.). Det fremgår videre

af bemærkningerne, at tilsynets opgave skal være at udøve legalitetskontrol.

Videre fremgår det, at tilsynsopgaven gælder for alle fysiske og juridiske

personer, og at tilsynet ikke har til opgave at udtale sig om, hvorvidt PET

udfører sine opgaver på en hensigtsmæssig måde. Det fremgår desuden, at

det fortsat vil være op til PET selv (under ansvar for Justitsministeriet) at

tilrettelægge sin sagsbehandling inden for rammerne af de retlige regler for

tjenestens virksomhed.

Derudover fremgår det samme sted af bemærkningerne, at tilsynet ikke skal

have til opgave at overveje eller tage stilling til, om der af enkelte

medarbejdere i PET måtte være begået fejl eller forsømmelser, der kan give

anledning til, at der søges et retligt ansvar gennemført eller i øvrigt rettes

kritik mod den enkelte, idet tilsynets opgave er at vurdere PET’s virksomhed

som organisation. Opstår der tilfælde, hvor spørgsmål om ansvar for

enkeltpersoner kan rejses, skal dette ifølge bemærkningerne behandles efter

almindelige personaleretlige regler mv.

Det understreges endvidere samme sted i bemærkningerne, at hvis tilsynet i

forbindelse med sit virke bliver opmærksom på uregelmæssigheder, som

falder uden for tilsynets kompetence, kan tilsynet – hvis forholdets karakter

tilsiger dette – rette henvendelse til rette myndighed og gøre opmærksom

herpå. Ifølge bemærkningerne kan tilsynet forinden undersøge, om det

umiddelbart kan afkræftes, at PET har handlet uden for rammerne af sin

virksomhed, og tilsynet kan i den forbindelse stille spørgsmål til PET herom.

Som eksempel nævner bemærkningerne, at tilsynet kan rette henvendelse til

Justitsministeriet, hvis tilsynet bliver opmærksom på, at der kan rejses tvivl

om, hvorvidt et af PET foretaget indgreb i meddelelseshemmeligheden

(f.eks. telefonaflytning) holder sig inden for rammen af den foreliggende

retskendelse herom. Tilsynet kan ifølge bemærkningerne i sagens natur ikke

målrette sin kontrol efter sådanne forhold.

Der fremgår derudover af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 75, en

opregning af de regler, som tilsynet skal påse, at PET overholder. Det

omfatter de grundlæggende principper for behandling af oplysninger i den

dagældende persondatalovs § 5, den interne behandling af oplysninger om

UDKAST

fysiske og juridiske personer i PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, de frister

for sletning mv. af opbevarede oplysninger, som findes i PET-lovens § 9 og

administrativt fastsatte regler herom, reglerne i PET-lovens § 10 i

forbindelse med videregivelse af oplysninger til FE, andre

forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og

internationale organisationer samt PET-lovens § 11, hvorefter lovlig politisk

virksomhed, der udøves af en her i landet hjemmehørende person, ikke i sig

selv kan begrunde, at PET behandler oplysninger om den pågældende.

Sammenfattende indebærer tilsynsordningen ifølge bemærkningerne

således, at tilsynet får en række lovbestemte beføjelser til på baggrund af en

klage eller af egen drift at kontrollere PET i alle tilfælde, hvor tjenesten

behandler oplysninger, der er omfattet af PET-lovens §§ 3, 4 og 7-11

(nugældende §§ 6 a-11). Det indebærer ifølge bemærkningerne, at tilsynet

som udgangspunkt får samme tilsynsrolle i forhold til PET, som

Datatilsynet i medfør af de databeskyttelsesretlige regler har i forhold til

andre offentlige myndigheder.

Efter bestemmelsen i PET-lovens § 18, 1. pkt., kan tilsynet påse PET’s

behandling af en sag af egen drift eller efter klage. Det fremgår af

bemærkningerne, at enhver, som er beskyttet efter de foreslåede regler om

behandling af oplysninger, vil kunne klage til tilsynet. Det tilkommer

tilsynet at afgøre, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse,

hvilket indebærer, at tilsynet – på samme måde som Folketingets

Ombudsmand – har ret til at afvise klager, selv om de almindelige

betingelser for at indgive klage er opfyldt. Det kan eksempelvis være

tilfældet ved grundløse eller uvæsentlige klager, eller hvor en nærmere

undersøgelse ikke forventes at stå i rimeligt forhold til undersøgelsens

forventede resultat sammenholdt med de ressourcer, som tilsynet måtte være

i besiddelse af. Tredjemand, dvs. personer, der ikke er beskyttet efter de

pågældende regler, har ifølge bemærkningerne ikke ret til at klage til tilsynet

med den følge, at der er pligt til at behandle klagen, men tilsynet kan også i

sådanne tilfælde vælge at tage sagen op af egen drift, hvis der vurderes at

være anledning til det.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at tilsynet efter bestemmelsen af

egen drift kan tage sager op til undersøgelse, og at tilsynet herved også har

kompetence til at gennemføre mere generelle undersøgelser af PET’s

behandling af oplysninger. Det vil ifølge bemærkningerne være op til

tilsynet selv at afgrænse, i hvilket omfang tilsynet bør tage sager op af egen

drift. Det er således ifølge bemærkningerne op til tilsynet selv at

tilrettelægge sit arbejde, og i den forbindelse kan også ressourcemæssige

UDKAST

overvejelser indgå i tilsynets vurdering af, om en sag kan og bør tages op af

egen drift. Det forudsættes i bemærkningerne, at tilsynet som led i sine egen

drift-undersøgelser bl.a. foretager inspektionsbesøg hos PET, og at antallet

af disse besøg vil ligge i størrelsesordenen fire til seks besøg om året.

Endelig fremgår det af bemærkningerne til PET-lovens § 18, 1. pkt., at

tilsynet efter de foreslåede bestemmelser alene skal føre tilsyn med PET (og

FE i henhold til det samtidigt fremsatte forslag til lov om Forsvarets

Efterretningstjeneste), og at tilsynet ikke har til opgave at kontrollere

regeringens og de ansvarlige ministres virksomhed i efterretningssager,

hvilket bl.a. vil kunne ske gennem den parlamentariske kontrol.

Udover kontrollen fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne er PET

undergivet flere andre former for ekstern kontrol, herunder fra Folketingets

Ombudsmand,

Rigsrevisionen

Udvalget

vedrørende

Efterretningstjenesterne. PET er endvidere omfattet af regler i

retsplejeloven om efterforskning og straffeprocessuelle indgreb, herunder

krav om retskendelse ved indgreb i meddelelseshemmeligheden,

ransagning, beslaglæggelse mv.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af PET-lovens § 14, stk. 1, at PET’s

virksomhed er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen

(offentlighedsloven) med udtagelse af offentlighedslovens § 13. Herudover

finder offentlighedsloven med undtagelse af lovens § 8 anvendelse for

PET’s sager om administrative forhold.

3.1.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Det nuværende tilsyn er fokuseret på PET’s behandling af oplysninger om

fysiske og juridiske personer og ikke på tjenestens operative opgaver. Det

nuværende tilsyn med PET’s virksomhed kan således betegnes som en

overvejende databeskyttelsesretlig legalitetskontrol. Herved adskiller

tilsynet med efterretningstjenesterne i Danmark sig fra tilsynsordningerne i

flere af de lande, som vi normalt sammenligner os med, bl.a. Norge, Sverige

og Storbritannien, hvor der føres et bredere tilsyn med

efterretningstjenesterne.

Det følger af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med

efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne fremover skal føre en efterfølgende – dvs.

bagudrettet – legalitetskontrol med PET’s operative opgaver og dermed

beskæftige sig med, om PET har handlet inden for de regler, der gælder for

tjenesten. Kontrollen skal således knytte sig til PET’s overholdelse af

UDKAST

gældende ret, herunder PET-loven, administrative forskrifter, almindelige

forvaltningsretlige regler og grundsætninger samt Danmarks internationale

forpligtelser, bl.a. den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK). Herudover skal tilsynet kunne kontrollere, om PET inden for sine

operative opgaver har overholdt interne retningslinjer.

Aftalepartierne er desuden enige om, at en bagudrettet legalitetskontrol

indebærer, at der som udgangspunkt ikke iværksættes kontroller af

verserende sagsforløb og aktiviteter, ligesom PET ikke vil skulle forelægge

spørgsmål eller på anden måde inddrage tilsynet, inden konkrete

dispositioner iværksættes. Hvis der er tale om længerevarende sager eller

aktiviteter, forudsætter aftalepartierne imidlertid, at tilsynet kan iværksætte

kontroller rettet mod afsluttede dele af forløbet, således at det forhold, at

legalitetskontrollen er bagudrettet, ikke fører til, at tilsynet gennem længere

tid vil være afskåret fra at kontrollere konkrete forløb.

Endelig er aftalepartierne enige om, at tilsynets kontrol generelt skal

tilrettelægges under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende

for PET, og på en sådan måde, at det sikres, at kontrollen ikke

kompromitterer eksempelvis efterretningstjenestens arbejdsmetoder,

kapaciteter eller kilders og civile agenters identitetsoplysninger. Det

forudsættes således, at legalitetskontrollen finder sted på en måde, hvor

PET’s operative arbejde kan udføres i samme kvalitet og omfang som i dag.

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover også vil

skulle føre en efterfølgende – dvs. bagudrettet – legalitetskontrol med PET’s

operative opgaver. Dette vil være en væsentlig udvidelse af tilsynets

kompetenceområde, der således vil omfatte såvel det hidtidige område som

kontrollen med PET’s operative opgaver.

Ved PET’s »operative opgaver« forstås som udgangspunkt alle de operative

aktiviteter, som tjenesten udfører som led i den faktiske løsning af sine

opgaver, herunder med at forebygge, efterforske og modvirke terrorisme og

spionage mv., jf. PET-lovens § 1 om tjenestens opgaver.

Kontrollen med PET’s operative opgaver vil have karakter af

»legalitetskontrol« og dermed beskæftige sig med, om PET har handlet

inden for de regler, der gælder for tjenesten. Kontrollen vil dermed omfatte

PET’s overholdelse af bl.a. gældende love, herunder PET-loven,

administrative forskrifter, almindelige forvaltningsretlige regler og

grundsætninger samt Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den

UDKAST

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Herudover kan

tilsynet kontrollere, om PET inden for sin operative opgaver har overholdt

interne retningslinjer.

At der er tale om en legalitetskontrol indebærer omvendt, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne ikke vil have til opgave at føre tilsyn med, om PET

udfører sine opgaver på en efter tilsynets opfattelse hensigtsmæssig måde.

Tilsynet vil således ikke skulle efterprøve PET’s efterretnings- og

politifaglige skøn, men vil dog kunne føre kontrol med de juridiske

elementer i forbindelse med skønsudøvelsen, hvilket vil kunne omfatte

f.eks. overholdelsen af almindelige forvaltningsretlige regler og

grundsætninger.

Tilsynets efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative virksomhed

forudsættes tilrettelagt således, at kontrollen fokuserer på områder, hvor

PET’s dispositioner ikke er genstand for en konkret prøvelse ved

domstolene, således at tilsynet ikke i realiteten bliver kontrol- eller

tilsynsorgan for forhold, der er henlagt til domstolene.

Uden for begrebet »operative opgaver« falder forhold relateret til

administrative forhold, herunder personalesager vedrørende ansatte i PET

samt PET’s budget og regnskab. Det bemærkes i den forbindelse, at PET’s

almindelige midler revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med

Rigspolitiets interne revision. PET’s særlige midler er undergivet en særlig

procedure og revideres af særligt udpegede medarbejdere i Rigsrevisionen

og en chef i Justitsministeriets departement.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at der herudover vil kunne forekomme

områder i relation til PET’s opgavevaretagelse, der i princippet vil være

omfattet af det foreslåede tilsyn, men hvor alene få eller ingen elementer vil

knytte sig til operative aktiviteter.

PET har som national efterretnings- og sikkerhedstjeneste på nogle punkter

mere vidtgående beføjelser end det øvrige politi, og PET er derfor i visse

tilfælde undtaget retsplejelovens regler. Det gælder eksempelvis

retsplejelovens regler om agentvirksomhed og spørgsmålet om destruktion

af materiale tilvejebragt ved indgreb i meddelelseshemmeligheden. Tilsynet

vil ikke kunne kontrollere PET’s overholdelse af sådanne regler, som PET

er undtaget fra.

Tilsynet vil inden for disse områder f.eks. kunne kontrollere, om PET har

hvervet og ført kilder i overensstemmelse med retningslinjer på området

eller gældende regler i øvrigt, herunder EMRK, ligesom tilsynet kan

UDKAST

kontrollere tjenestens sagsbehandling i forbindelse med kilders eventuelle

erstatningskrav mv. Tilsvarende vil tilsynet kunne føre kontrol med bl.a.

PET’s sletning af materiale, der stammer fra indgreb i

meddelelseshemmeligheden efter reglerne herom i retsplejeloven.

På områder, hvor PET i sin efterforskning – ligesom det øvrige politi – er

underlagt retsplejelovens regler, vil tilsynet kunne føre kontrol med, om

PET har ageret i overensstemmelse med en retskendelse. Tilsynet vil i den

forbindelse kunne efterprøve bl.a., om PET har overholdt den tidsfrist, som

domstolene har fastsat for et bestemt indgreb eller lignende. Kontrollen vil

ligeledes kunne omfatte, hvorvidt PET har indberettet fejl til retten og

Justitsministeriet i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven. Tilsynet

vil ikke skulle efterprøve domstolenes afgørelser, hvilket indebærer bl.a., at

tilsynet ikke skal forholde sig til domstolenes vurderinger.

Tilsynet vil også kunne føre legalitetskontrol med PET’s behandling af

sager efter udlændingelovgivningen, som har tilknytning til PET’s operative

opgaver. Det gælder bl.a. i sager om tildeling eller fratagelse af

statsborgerskab, hvor PET afgiver en udtalelse om, hvorvidt ansøgere udgør

en fare for statens sikkerhed, men tilsynet vil ikke kunne efterprøve PET’s

efterretningsfaglige skøn i denne forbindelse.

Et andet eksempel på, hvor Tilsynet med Efterretningstjenesterne med

udvidelsen af kompetenceområdet vil kunne føre efterfølgende

legalitetskontrol, er PET’s iværksættelse af undersøgelser af fysiske og

juridiske personer efter PET-loven. Sådanne undersøgelser er reguleret i

PET-lovens § 5. Tilsynet vil i den sammenhæng kunne føre kontrol med

bl.a., om PET i forbindelse med vurderingen af, om en undersøgelse kan

iværksættes efter PET-lovens § 5, har overholdt almindelige

forvaltningsretlige regler og grundsætninger, herunder magtfordrejnings- og

lighedsprincippet. Da der er tale om en legalitetskontrol, vil tilsynet dog ikke

herudover kunne efterprøve PET’s efterretningsfaglige skøn.

At legalitetskontrollen er »bagudrettet«, indebærer, at der som

udgangspunkt ikke vil skulle iværksættes kontroller af verserende

sagsforløb og aktiviteter, ligesom PET ikke vil skulle forelægge spørgsmål

eller på anden måde inddrage tilsynet, inden konkrete dispositioner

iværksættes. Hvis der er tale om længerevarende sager eller aktiviteter,

forudsættes det imidlertid, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan

iværksætte kontroller rettet mod afsluttede dele af forløbet, således at det

forhold, at legalitetskontrollen er bagudrettet, ikke fører til, at tilsynet

igennem længere tid vil være afskåret fra at kontrollere konkrete forløb.

UDKAST

Kontrollerne vil desuden generelt skulle tilrettelægges under hensyntagen

til PET’s operative aktiviteter, sådan at tilsynet ikke hindrer, forsinker eller

vanskeliggør tjenestens igangværende operative arbejde.

Endvidere vil kontrollen skulle tilrettelægges under hensyn til de særlige

forhold, der gør sig gældende for PET, og på en sådan måde, at der sikres

fortrolighed om efterretningstjenestens arbejde og enkeltpersoners identitet.

Kontrollen

må

derfor

ikke

kompromittere

eksempelvis

efterretningstjenestens arbejdsmetoder, kapaciteter eller kilders og agenters

identitetsoplysninger.

I det omfang, genstanden for undersøgelsen ligger inden for tilsynets

kompetenceområde, vil tilsynet kunne foretage undersøgelse af sager,

sagsforløb, problemstillinger mv., der knytter sig til forhold, der har fundet

sted før lovforslagets ikrafttrædelse. Det forudsættes imidlertid, at tilsynet

alene undersøger sådanne sager mv., hvis sagen vurderes at have en vis

forbindelse til en aktuel politisk eller offentlig debat, eller på anden vis

knytter sig til et spørgsmål af aktuel betydning for kontrollen med

efterretningstjenesterne. Ordningen er således ikke tiltænkt anvendt til at

igangsætte undersøgelser af forhold tilbage i tid, som må betragtes som

historiske uden nogen aktuel relevans for kontrollen med

efterretningstjenesterne.

Tilsynet vil, i lighed med hvad der gælder i dag, ikke have til opgave at

vurdere, om der af enkelte ansatte hos PET måtte være begået fejl eller

forsømmelser, som kan give anledning til, at der søges gennemført et retligt

ansvar over for de pågældende, eller som i øvrigt kan give anledning til

kritik. Tilsynets opgave er at forholde sig til PET’s virksomhed og ikke

enkelte medarbejdere. Opstår der tilfælde, hvor spørgsmål om ansvar for

enkeltpersoner kan rejses, skal dette – ligesom i dag – behandles efter

almindelige personaleretlige regler mv.

Legalitetskontrollen kan foretages af tilsynet af egen drift eller efter klage.

Af hensyn til tilsynets mulighed for at anvende sine ressourcer mest

hensigtsmæssigt foreslås det, at tilsynet selv vil skulle afgøre, om en klage

skal tages under materiel behandling. Tilsynet er således ikke forpligtet til

at behandle en klage, hvis tilsynet finder, at klagen ikke giver tilstrækkelig

anledning til undersøgelse, f.eks. hvor en klage er grundløs eller angår et

mindre væsentligt forhold, som efter en konkret vurdering ikke findes at

burde prioriteres over andre forhold. Tilsynet vil som udgangspunkt ikke

over for den enkelte klager kunne give oplysninger om udfaldet af klagen,

UDKAST

herunder hvad den konkret har givet anledning til. Tilsynet vil således som

udgangspunkt alene sende et kvitteringsbrev til klageren.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3.1.2. Bedst mulig anvendelse af de samlede tilsynsressourcer

3.1.2.1. Gældende ret

3.1.2.1.1.

Tilrettelæggelsen

Tilsynet

med

Efterretningstjenesternes kontrol

Det fremgår af bemærkningerne til PET-lovens § 18, 1. pkt., jf.

Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 76, at Tilsynet

med Efterretningstjenesterne af egen drift kan tage sager op til undersøgelse.

Tilsynet har herved også kompetence til at gennemføre mere generelle

undersøgelser af PET’s behandling af oplysninger. Det vil ifølge

bemærkningerne til bestemmelsen være op til tilsynet selv at afgrænse, i

hvilket omfang tilsynet bør tage sager op af egen drift. Det er således ifølge

bemærkningerne op til tilsynet selv at tilrettelægge sit arbejde, og i den

forbindelse kan også ressourcemæssige overvejelser indgå i tilsynets

vurdering af, om en sag kan og bør tages op af egen drift. Det forudsættes i

bemærkningerne, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne som led i sine

egen drift-undersøgelser bl.a. foretager inspektionsbesøg hos PET, og at

antallet af disse besøg vil ligge i størrelsesordenen fire til seks besøg om

året.

Det fremgår af Tilsynet med Efterretningstjenesternes seneste

årsredegørelse for 2022 vedrørende PET, at tilsynets kontroller sker på

baggrund af en årlig risiko- og væsentlighedsvurdering af processer og

systemer i PET. Tilsynet med Efterretningstjenesterne udarbejder i den

forbindelse en risikoanalyse, som danner grundlag for udvælgelsen af det

kommende års kontroller. Formålet hermed er at sikre, at tilsynets kontrol

fokuseres på de områder, hvor der er størst risiko for fejl, samt at der tages

højde for andre relevante faktorer, eksempelvis områder hvor tilsynets

kontrol fra lovgivers side er tillagt særlig vægt, såsom reglerne om lovlig

politisk virksomhed. Det fremgår endvidere, at områder, hvor der vurderes

at være en lav risiko for fejl, som hovedregel kontrolleres én gang hvert

femte år med henblik på at skabe fuldstændighed i kontrollen af PET og

sikre, at vurderingen af risiko for fejl på området fortsat er retvisende.

Tilsynets kontroller udføres løbende hen over året, og tilsynet benytter sig

af en række forskellige metoder i kontrollen af de enkelte områder,

heriblandt fuldstændig kontrol, tilfældige eller målrettede stikprøver,

indholdsscreening, inspektioner eller interviewbaserede kontroller.

UDKAST

3.1.2.1.2.

PET’s interne revision

PET etablerede i 2018 en selvstændig intern revisionsenhed, som siden har

fået styrket sit mandat og tilført ressourcer. PET’s interne revision supplerer

den eksterne kontrol, som PET er undergivet fra bl.a. Tilsynet med

Efterretningstjenesterne.

PET’s interne kontrol er nærmere reguleret i PET-bekendtgørelsens kapitel

5 (bekendtgørelsens §§ 10 og 11). Det fremgår heraf, at PET løbende

foretager stikprøvekontrol i forhold til sletning, logning, iværksættelse af

undersøgelser, indhentelse af oplysninger, indgreb under efterforskningen

og videregivelse af oplysninger, samt at chefen for PET fastsætter nærmere

retningslinjer for en sådan stikprøvekontrol.

Den interne revisionsenhed er fagligt uafhængig i sit arbejde, idet enheden

har mandat til at tilrettelægge, hvilke kontroller der skal foretages, og

selvstændigt konkludere på kontrollerne.

Med henblik på at sikre objektiviteten og kvaliteten af PET’s interne

revisionsarbejde følger revisionsenheden de standarder for offentlig

revision (SOR), som Rigsrevisionen har offentliggjort. Enheden følger

endvidere de internationale standarder for intern revision, International

Professional Practices Framework (IPPF).

PET’s interne revision afrapporterer løbende sine resultater til PET’s

direktion, og direktionen orienteres med det samme, hvis kontrollen viser,

at der er forhold, som direktionen hurtigt bør forholde sig til. Det fremgår

endvidere af PET-bekendtgørelsens § 16, at PET løbende orienterer Tilsynet

med Efterretningstjenesterne om tjenestens interne kontrol med

behandlingen af oplysninger om fysiske og juridiske personer.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne orienteres løbende om både

tilrettelæggelsen og resultaterne af den interne revision.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af Justitsministeriets

evaluering af PET-loven fra juni 2022, at Tilsynet med

Efterretningstjenesternes kontroller af PET’s interne kontrol siden PET-

lovens ikrafttræden den 1. januar 2014 har vist, at PET har tilrettelagt og

gennemført sine interne kontroller tilfredsstillende.

3.1.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med

efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at der skal opstilles

nogle overordnede principper i lovgivningen for, hvordan Tilsynet med

UDKAST

Efterretningstjenesterne generelt bør fokusere sin tilsynsvirksomhed

vedrørende PET, for at sikre, at tilsynets ressourcer fremover anvendes på

bedst mulig måde. Det tilsyn, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne

fører, skal grundlæggende have til formål at sikre borgernes retssikkerhed

og tillid til tjenesten gennem en effektiv kontrol. Det vil fortsat skulle være

op til tilsynet at tilrettelægge og beslutte den konkrete kontrolindsats.

Endvidere følger det, at aftalepartierne er enige om, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne skal anlægge en risikobaseret tilgang, således at

kontrollen med PET særligt målrettes de dele af tjenestens virksomhed, som

vurderes af størst betydning for fysiske og juridiske personer, og som på den

baggrund må anses at være mest centrale for tilliden til

efterretningstjenesterne i en åben, demokratisk retsstat.

Det er fremhævet i den politiske aftale, at det fremgår af evalueringen af

PET-loven fra juni 2022, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes

kontroller af PET’s interne revision siden lovens ikrafttræden har vist, at

tjenesten har tilrettelagt og gennemført sine interne kontroller

tilfredsstillende. Ved at etablere et tættere samarbejde mellem tilsynet og

PET’s interne revision inden for de områder, hvor tilsynet finder det

hensigtsmæssigt, kan det være muligt at reducere dobbeltkontrol og

samtidig udnytte den interne revisions forretningskendskab. Dette vil ifølge

aftalen skabe et stærkere og mere målrettet fundament for udvælgelse og

udførelse af kontroller samt styrke PET’s evne til hurtigt og effektivt at

iværksætte forbedringer baseret på kontrolresultaterne.

For at understøtte et sådant tættere samarbejde er aftalepartierne enige om,

at Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal have mulighed for at anmode

PET’s interne revision om at udføre specifikke kontroller og videreformidle

kontrolresultaterne til tilsynet, i det omfang tilsynet finder det

hensigtsmæssigt. Muligheden angår alene specifikke kontroller og formålet

er således ikke, at PET’s interne revision generelt skal erstatte tilsynets

kontroller. Det forudsættes, at tilsynet løbende vurderer, om PET’s interne

revision er tilrettelagt og gennemført tilfredsstillende i forhold til gældende

standarder for intern revision, herunder at kontrollerne er

veldokumenterede. Endvidere forudsættes det, at PET tilfører sin interne

revision de fornødne ressourcer til at understøtte et øget kontrolsamarbejde.

Aftalepartierne er også enige om, at PET skal underrette Tilsynet med

Efterretningstjenesterne om relevante overtrædelser af gældende ret og

interne retningslinjer, som PET måtte blive bekendt med, eksempelvis –

UDKAST

men ikke alene – som led i tjenestens interne kontrol, og hvor forholdet

falder inden for tilsynets kompetence.

Justitsministeriet bemærker i tilknytning hertil, at tilsynet i dag navnlig

fokuserer sin kontrolindsats på områder, hvor der vurderes at være størst

risiko for fejl. Det indebærer en risiko for, at der i begrænset omfang er

fokus på karakteren og betydningen af mulige fejl, herunder om og i hvilket

omfang eventuelle fejl begået af PET er forbundet med egentlige

skadevirkninger for fysiske eller juridiske personer.

En væsentlig fordel ved en mere målrettet risikobaseret tilgang er, at den vil

kunne bidrage til et styrket samspil mellem Tilsynet med

Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne,

jf. lovforslagets pkt. 3.2.1 og 3.2.2. En sådan tilgang vil i højere grad give

mulighed for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne løbende – f.eks. i forbindelse med

tilsynets mundtlige fremlæggelse af årsredegørelsen vedrørende PET – vil

kunne have en dialog om, hvor et fokuseret tilsyn med PET er særligt

afgørende for at sikre den fornødne tillid til tjenestens virke.

Herudover vil det efter Justitsministeriets opfattelse kunne bidrage til en

styrkelse af tilsynet, hvis medlemmerne af tilsynet bringes tættere på det

kontrolarbejde, som udføres, ved at medlemmerne i højere grad f.eks.

deltager i inspektionsbesøg og kontroller ved PET. Dette vil minde om den

arbejdsform, som det norske tilsyn med efterretningstjenesterne (det

såkaldte EOS-udvalg) anvender, hvor flere tilsynsmedlemmer deltager i

inspektionsbesøg hos tjenesterne.

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse sin

kontrol efter PET-lovens § 18, stk. 1, vil skulle anlægge en risikobaseret

tilgang. Det bemærkes, at henvisningen til § 18, stk. 1, vil omfatte dels de

tilsynsopgaver, som tilsynet på nuværende tidspunkt er tillagt efter PET-

lovens § 18, og den efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative

opgaver, som tilsynet fremover også vil skulle udføre med den foreslåede

ændring i lovforslagets pkt. 3.1.1.

Ved en »risikobaseret tilgang« forstås en tilgang til tilsynet med PET’s

opgavevaretagelse, hvor konsekvens vægtes som en faktor, således at

kontrollen med PET særligt målrettes de dele af tjenestens virksomhed, som

vurderes af størst betydning for fysiske og juridiske personers retssikkerhed

samt offentlighedens tillid til tjenesterne.

UDKAST

Dette indebærer, at et fremtidigt tilsyn ikke primært vil skulle fokusere på,

hvor risikoen for fejl er størst, men i mindst lige så stor grad på den

skadevirkning, som mulige fejl vurderes at kunne være forbundet med for

fysiske eller juridiske personer, eller om der er tale om systemiske fejl eller

udfordringer, der vil kunne påvirke tilliden til PET’s virke generelt.

En sådan risikobaseret tilgang vil i praksis betyde, at der vil kunne

forekomme områder, hvor skadevirkningen ved fejl vurderes størst for

fysiske eller juridiske personer, og hvor Tilsynet med

Efterretningstjenesterne derfor fremover skal føre en mere intensiv kontrol

end i dag. Omvendt vil der også kunne forekomme områder, hvor der ud fra

en risikobaseret tilgang vil blive udført en mindre intensiv kontrol end i dag,

herunder også i lyset af, at tilsynets kompetence foreslås udvidet til at

omfatte PET’s operative opgaver, jf. lovforslagets pkt. 3.1.1.

Det vil være op til tilsynet selv at tilrettelægge den konkrete kontrolindsats

ud fra en sådan risikobaseret tilgang, og det bemærkes i den forbindelse, at

det vil være tilsynet selv, der inden for rammerne af tilsynets kompetence

beslutter, hvordan kontrollen bør føres.

Der lægges i den forbindelse op til, at medlemmerne af Tilsynet med

Efterretningstjenesterne vil være tættere på det praktiske kontrolarbejde,

som tilsynet udfører i forhold til PET, end i dag, hvor tilsynsbesøg i høj grad

udføres af tilsynets sekretariat. Dette skal bl.a. ske ved, at medlemmerne af

tilsynet i videre omfang deltager i inspektionsbesøg og kontroller hos PET.

Der vil således ikke gælde et krav om, at tilsynsmedlemmer altid skal

deltage ved inspektionsbesøg mv., men det forudsættes, at et eller flere

medlemmer som udgangspunkt deltager, hvis der er tale om kontroller af

mere væsentlig betydning for tilsynet med PET. Endvidere forudsættes det,

at tilsynsmedlemmerne løbende bliver opdateret om PET’s prioriteter og

større operationer af tjenesten.

Det foreslås endvidere, at tilsynet skal kunne anmode PET’s interne revision

om at udføre specifikke kontroller af forhold, der falder inden for den interne

revisions og tilsynets kompetence, med henblik på at videreformidle

kontrolresultaterne til tilsynet. Det vil være op til tilsynet at vurdere, hvornår

det vil være hensigtsmæssigt at anmode PET’s interne revision om at udføre

sådanne kontroller, men det vil f.eks. kunne være relevant i tilfælde, hvor

tilsynet vurderer, at PET’s interne revisions data- og forretningskendskab

vil medvirke til at understøtte effektiviteten af en specifik kontrol. Tilsynet

vil forud for en anmodning kunne bede PET’s interne revision om at

UDKAST

udarbejde et tilrettelæggelsesnotat, der beskriver de forskellige muligheder,

der kan være for praktisk at gennemføre kontrollen.

Muligheden angår alene specifikke kontroller og formålet med den

foreslåede ordning er således ikke, at PET’s interne revision generelt skal

erstatte tilsynets kontroller, eller at den interne revision ikke længere vil

kunne foretage andre kontroller, som PET i øvrigt måtte ønske at prioritere

inden for rammerne af de allokerede ressourcer.

Det forudsættes i den sammenhæng, at tilsynet løbende vurderer, om PET’s

interne revision er tilrettelagt og gennemført tilfredsstillende i forhold til

gældende standarder for intern revision, herunder at kontrollerne er

veldokumenterede. Endvidere forudsættes det, at PET tilfører sin interne

revision de fornødne ressourcer til at understøtte et øget kontrolsamarbejde,

idet der dog henvises til det, der er anført i lovforslagets pkt. 4 vedrørende

det forventede ressourcetræk hos PET.

Det forudsættes endvidere, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne og

PET’s interne revision fremover skal have øget fokus på samarbejde og

koordination af indsatser.

Dette vil kunne være relevant på flere områder, og der kan i den forbindelse

navnlig peges på planlægningen af konkrete kontroller. Et andet område,

hvor det vil kunne være relevant med øget samarbejde og koordination, er

udarbejdelsen af de årlige væsentligheds- og risikovurderinger, som både

Tilsynet med Efterretningstjenesterne og PET’s interne revision i dag

udarbejder. Vurderingerne anvendes af tilsynet og PET’s interne revision til

brug for planlægningen af deres respektive kontroller for det kommende år,

men udarbejdes på nuværende tidspunkt uafhængigt af hinanden.

Endelig foreslås det, at hvis PET bliver bekendt med eventuelle

overtrædelser af gældende regler eller retningslinjer, vil tjenesten være

forpligtet til at underrette tilsynet, hvis overtrædelsen vurderes relevant for

tilsynet og falder inden for tilsynets kompetence. Dette vil f.eks. – men ikke

alene – kunne være overtrædelser af gældende regler eller retningslinjer,

som PET måtte blive bekendt med i forbindelse med interne kontroller.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 8, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

3.1.3. Udvidelse af tilsynets adgang til oplysninger og materiale

hos PET mv.

3.1.3.1. Gældende ret

Det fremgår af PET-lovens § 20, stk. 1, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne hos PET kan kræve enhver oplysning og alt

materiale, der er af betydning for dets virksomhed.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 76, at udtrykket »materiale« skal

forstås i vid forstand, og at det omfatter bl.a. dokumenter i traditionel

forstand, elektroniske oplysninger, båndoptagelser, film mv. Det fremgår

videre, at det samtidig forudsættes, at efterretningstjenesten af egen drift

underretter tilsynet om nye administrative retningslinjer af betydning for

tilsynets kontrol, og at tilsynet også vil kunne anmode om at blive

underrettet om andre retningslinjer.

Det fremgår tilsvarende af PET-bekendtgørelsens § 17, stk. 1 og 2, at PET

orienterer Tilsynet med Efterretningstjenesterne om nye administrative

retningslinjer af betydning for tilsynets kontrol, samt at PET orienterer

tilsynet om andre retningslinjer, hvis tilsynet anmoder herom.

Af PET-lovens § 20, stk. 2, fremgår det, at tilsynets medlemmer og

sekretariat til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har

adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for PET,

administreres, hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles, eller

hvor tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes.

Det forudsættes i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 76, at tilsynet har mulighed for

selv at gøre sig bekendt med oplysninger og materiale på opbevaringsstedet,

herunder oplysninger og materiale i arkiver, registre, installationer og anlæg

af enhver art. Hermed opnår tilsynet ifølge bemærkningerne f.eks. adgang

til i forbindelse med inspektioner at foretage opslag i tjenestens registre mv.

på stedet og sikre sig, at tilsynet gøres bekendt med alle akter og sager.

Det fremgår af PET-lovens § 20, stk. 3, at tilsynet kan afkræve PET

skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold.

Ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161 som

fremsat, side 76, indebærer § 20, stk. 3, at tilsynet kan afkræve PET

skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold af betydning for tilsynets

kontrolvirksomhed efter PET-lovens § 18. Det fremgår i den forbindelse, at

tilsynet efter bestemmelsen vil kunne udbede sig PET’s stillingtagen til

UDKAST

bestemte juridiske temaer eller anmode om en redegørelse for

efterretningstjenestens praksis og den bagvedliggende retsopfattelse.

Endvidere fremgår det, at bestemmelsen svarer til ombudsmandslovens §

19, stk. 2.

Det fremgår af PET-lovens § 20, stk. 4, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne kan anmode om, at en repræsentant for PET er til

stede med henblik på at redegøre for de behandlede sager.

Det er anført i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 76 f., at tilsynet efter

bestemmelsen kan anmode om, at en repræsentant fra PET deltager, når

tilsynet foretager inspektioner hos PET eller behandler sager, med henblik

på, at den pågældende repræsentant kan redegøre for de behandlede sager, i

det omfang tilsynet har behov for det.

Udtrykket »repræsentant« er ikke nærmere afgrænset i bemærkningerne,

hvorfor det må antages, at der med bestemmelsen sigtes til en ansat hos PET,

der således enten kan være en leder eller en medarbejder uden

ledelsesansvar, afhængig af hvem tjenesten vurderer bedst vil kunne

understøtte kontrolarbejdet. I praksis vil der ofte være en eller flere

medarbejdere uden ledelsesansvar fra PET til stede, når Tilsynet med

Efterretningstjenesterne i forbindelse med en kontrol er til stede hos PET.

Formålet med repræsentantens tilstedeværelse vil i den situation være at

understøtte den praktiske gennemførelse af kontrollen.

Det fremgår herudover af bemærkningerne, at det forudsættes, at Tilsynet

med Efterretningstjenesterne i forbindelse med adgangen til oplysninger,

materiale og lokaliteter i videst muligt omfang tager hensyn til

efterretningstjenestens samarbejdspartnere, kilder mv. og tilrettelægger sit

arbejde således, at tilsynet alene skaffer sig kendskab til oplysninger, der er

af betydning for kontrollens gennemførelse. Hvis tilsynet eksempelvis

ønsker at undersøge, om PET’s videregivelse af oplysninger i en bestemt

sag er sket i overensstemmelse med relevante regler mv., bør det således

ifølge bemærkningerne være muligt at udføre en sådan kontrol uden konkret

kendskab til identiteten på kilder, som oplysningerne kommer fra, ligesom

tilsynet skal tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke vil skade forholdet

til udenlandske samarbejdspartnere. Det fremgår også, at tilsynet således –

ligesom andre, der beskæftiger sig med efterretningssager – så vidt muligt

bør efterleve princippet om

»need to know«,

der er med til at modvirke en

utilsigtet spredning af sensitive oplysninger. Endelig forudsættes det i

bemærkningerne, at den praktiske tilrettelæggelse af tilsynets kontrol,

UDKAST

herunder tilsynsbesøg, sker i tæt samarbejde mellem tilsynets formand og

dets sekretariat.

3.1.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med

efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at det er en helt

central præmis for et effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne, at

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har en bred adgang til oplysninger og

materiale hos PET, som kan være af betydning for dets virksomhed, og at

tilsynet i øvrigt har mulighed for at kræve, at tjenesten bidrager til at oplyse

faktiske og retlige forhold af tilsvarende betydning inden for en ramme, som

sikrer, at det operative arbejde i tjenesten fortsat kan prioriteres i samme

omfang som i dag.

Aftalepartierne er enige om, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne – som

noget nyt – skal kunne anmode PET om, at relevante ledere i tjenesten

mundtligt redegør for faktiske forhold af betydning for tilsynets

virksomhed, som de pågældende har ansvaret for.

Det forudsættes i aftalen, at PET imødekommer sådanne anmodninger,

medmindre tilsynet på baggrund af eventuelle bemærkninger fra PET

vurderer, at en fyldestgørende redegørelse bedre kan opnås på anden vis.

Det forudsættes endvidere, at anmodning om, at relevante ledere mundtligt

redegør for faktiske forhold, anvendes i meget begrænset omfang, således

at det klare udgangspunkt fortsat vil være, at tilsynet afkræver PET skriftlige

redegørelser frem for at anmode om mundtlige redegørelser. Det skyldes, at

efterretningstjenesternes arbejde typisk er baseret på et

»need to know«-

princip, og den enkelte leder derfor ikke nødvendigvis har den fornødne

viden eller fulde billede af en sag, sagsforløb, problemstilling mv. til at

kunne redegøre fyldestgørende herfor. Aftalepartierne er i den forbindelse

enige om, at PET’s operative arbejde samlet set ikke skal mindskes som

resultatet af den nye adgang og brugen af denne adgang alternativt skal

revurderes.

I tilknytning hertil fremgår det af aftalen, at fokus for tilsynets virksomhed,

herunder i relation til mundtlige redegørelser, som hidtil vil være at føre

tilsyn med PET’s virksomhed og ikke enkeltpersoner. Det er således ikke

tilsynets opgave at vurdere, om enkelte ansatte i PET måtte have begået fejl

eller forsømmelser, som kan give anledning til, at der søges gjort et ansvar

gældende over for de pågældende, eller at der i øvrigt udtales kritik af den

pågældende medarbejder. Hvis tilsynet har konkret mistanke om, at en

enkeltperson har handlet på en sådan måde, at den pågældende risikerer et

UDKAST

straffe- eller disciplinærretligt ansvar, kan tilsynet endvidere ikke anmode

om, at den pågældende mundtligt redegør for faktiske forhold vedrørende

den pågældende sag.

Herudover fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at der principielt helt

undtagelsesvist vil kunne foreligge situationer, hvor PET ikke umiddelbart

uden betydelig skadevirkning for statens sikkerhed eller forholdet til

fremmede magter eller uden fare for personers liv, legeme, helbred eller

frihed, i en periode vil kunne give tilsynet adgang til enkelte oplysninger. I

dag afklares sådanne spørgsmål i en dialog mellem Tilsynet med

Efterretningstjenesterne og PET, hvilket også bør være tilgangen fremover.

Skulle det mod forventning dog ikke være muligt at afklare sådanne

spørgsmål dialogbaseret, finder aftalepartierne det imidlertid rigtigst at tage

højde herfor i en ny regulering, der opstiller nogle tydelige rammer for

PET’s ageren. Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at der skal

indføres en særdeles snæver adgang for PET til i en sådan situation

umiddelbart at undlade at give tilsynet adgang til oplysninger. PET skal i

givet fald orientere justitsministeren, som herefter skal orientere Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne om baggrunden for PET’s undladelse.

PET skal endvidere give tilsynet adgang til de omhandlede oplysninger, så

snart de nævnte beskyttelseshensyn ikke længere gør sig gældende.

Endelig fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne skal kunne fastsætte rimelige frister for PET’s

besvarelse af tilsynets høringer og anmodninger under hensyntagen til

disses omfang og kompleksitet, idet sagsbehandlingstiderne generelt har

betydning for tilsynets muligheder for at føre en effektiv kontrol. En

afklaring af omfang og kompleksitet vil efter omstændighederne forudsætte

en dialog herom med PET. Hvis det ikke er muligt for PET at besvare en

høring eller anmodning inden for den af tilsynet fastsatte frist, skal tjenesten

inden fristens udløb meddele tilsynet, hvornår den forventes at kunne

besvares.

Det bemærkes, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne allerede efter de

gældende regler i PET-loven har en meget bred adgang til efter PET-loven

at kræve oplysninger og materiale fra PET. Adgangen er alene begrænset af

kravet om, at oplysningen eller materialet skal være »af betydning for

tilsynets virksomhed«.

Den foreslåede udvidelse af tilsynets kompetence til at omfatte

efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative opgaver, jf.

lovforslagets pkt. 3.1.1, giver dog anledning til at overveje, om tilsynet i en

UDKAST

sådan situation fortsat vil have de rette værktøjer til at gennemføre en

effektiv legalitetskontrol med PET’s virksomhed.

Den foreslåede udvidelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes

kompetence til at omfatte efterfølgende legalitetskontrol med PET’s

operative opgaver vil i sig selv indebære en betydelig udvidelse af tilsynets

adgang til oplysninger og materiale hos PET. Det samme vil gøre sig

gældende for så vidt angår tilsynets mulighed for at afkræve PET skriftlige

udtalelser om faktiske og retlige forhold.

Herudover bemærkes det, at en mulighed for at undlade at give Tilsynet med

Efterretningstjenesterne oplysninger, hvor der foreligger helt særlige

hensyn, i øvrigt vil minde om retstillingen i Norge, hvor det norske

parlament, Stortinget, i et såkaldt

»plenarvedtak«

har begrænset det norske

tilsyn med efterretningstjenesternes (EOS-udvalget) indsyn hos

Efterretningstjenesten (E-tjenesten) i det, der regnes som »særlig sensitiv

information«.

Det fremgår af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelse for

2022 vedrørende PET, at tilsynet har været i dialog med PET om tjenestens

sagsbehandlingstider, og tilsynet og tjenesten har på den baggrund

udarbejdet en ny proces for behandling af høringer. Det fremgår desuden, at

tilsynet forventer at denne nye proces vil understøtte PET i at besvare

tilsynets høringer inden for den aftalte frist.

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover skal kunne

anmode PET om, at relevante ledere i tjenesten mundtligt redegør for

faktiske forhold af betydning for tilsynets virksomhed, som de pågældende

har ansvaret for.

En »relevant leder« vil i den sammenhæng være en centerchef eller en leder

på et højere chefniveau i PET. Det vil således ikke omfatte medarbejdere

under centerchefniveau eller andre medarbejdere eller tidligere ledere mv. i

tjenesten, som ikke længere varetager en ledelsesopgave af den pågældende

art. Det forudsættes, at PET imødekommer sådanne anmodninger fra

tilsynet, medmindre tilsynet på baggrund af eventuelle bemærkninger fra

PET vurderer, at en fyldestgørende redegørelse bedre kan opnås på anden

vis.

Det forudsættes, at en mundtlig redegørelse vil skulle afgives over for

tilsynet eller dele deraf og ikke over for medarbejdere i sekretariatsenheden

alene.

UDKAST

Det vil være op til tilsynet at beslutte, hvornår der er grundlag for at anmode

PET om, at relevante ledere mundtligt redegør for faktiske forhold, men det

forudsættes, at sådanne anmodninger anvendes i et meget begrænset

omfang. Det klare udgangspunkt vil således fortsat være, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne i overensstemmelse med den gældende

bestemmelse i PET-lovens § 20, stk. 3, afkræver PET skriftlige udtalelser

frem for at anmode om mundtlige redegørelser. Det skyldes, at

efterretningstjenestens arbejde typisk er baseret på et »need

to know«-

princip, og at den enkelte leder derfor ikke nødvendigvis har den fornødne

viden om eller det fulde billede af en sag, et sagsforløb, en problemstilling

mv. til at kunne redegøre fyldestgørende herfor. En fyldestgørende

redegørelse vil således i højere grad kunne sikres ved brug af skriftlige

udtalelser, som afgives på højt chefniveau, og hvor en flerhed af relevante

dele af tjenesten vil kunne bidrage til at oplyse sagen, sagsforløbet,

problemstillingen mv.

I forhold til Tilsynet med Efterretningstjenesternes mulighed for at anmode

om skriftlige udtalelser fra PET indebærer dette, at tilsynet kan udbede sig

tjenestens skriftlige stillingtagen til bestemte juridiske temaer eller anmode

om skriftligt at redegøre for konkrete sagsforløb samt PET’s praksis og den

bagvedliggende retsopfattelse.

Der vil herudover ikke være noget til hinder for, at PET i konkrete sager vil

kunne vurdere, at der er anledning til at lade andre relevante medarbejdere

mundtligt redegøre for faktiske forhold over for tilsynet, med henblik på at

sikre en så fyldestgørende besvarelse som muligt. Det forudsættes i givet

fald, at den pågældende medarbejder som udgangspunkt vil være ledsaget

af en relevant leder fra tjenesten.

Fokus for tilsynets virksomhed, herunder i relation til skriftlige udtalelser

og mundtlige redegørelser, vil som hidtil være at føre tilsyn med PET’s

virksomhed og ikke enkeltpersoner. Det vil således ikke være Tilsynet med

Efterretningstjenesternes opgave at vurdere, om enkelte ansatte i PET måtte

have begået fejl eller forsømmelser, som kan give anledning til, at der søges

gjort et ansvar gældende over for de pågældende, eller at der i øvrigt udtales

kritik af den pågældende medarbejder. Hvis tilsynet har konkret mistanke

om, at en enkeltperson har handlet på en sådan måde, at den pågældende

risikerer et straffe- eller disciplinærretligt ansvar, kan tilsynet endvidere

ikke anmode om, at den pågældende mundtligt redegør for faktiske forhold

vedrørende den pågældende sag.

UDKAST

Den foreslåede ændring berører ikke bestemmelsen i PET-lovens § 20, stk.

4, hvorefter Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan anmode om, at en

repræsentant for PET er til stede med henblik på at redegøre for de

behandlede sager. Som tidligere nævnt er udtrykket »repræsentant« ikke

nærmere afgrænset i bemærkningerne, hvorfor det må antages, at der med

bestemmelsen sigtes til en ansat hos PET, der således enten kan være en

leder eller en medarbejder uden ledelsesansvar, afhængig af hvem tjenesten

vurderer bedst vil kunne understøtte kontrolarbejdet.

Det foreslås derudover, at betingelserne for, hvilke oplysninger og

materialer Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil have adgang til, ændres,

sådan at betingelsen fremover vil være, at oplysningen eller materialet blot

skal kunne »have betydning« for tilsynets virksomhed, før tilsynet kan

kræve det udleveret af PET.

Med ændringen vil oplysningen eller materialet skulle opfylde en

relevansbetingelse. Relevansbetingelsen skal i denne sammenhæng forstås

sådan, at tilsynet skal have en formodning om, at den pågældende oplysning

eller materiale er af betydning for tilsynets virksomhed. Tilsynet skal

således kunne afkræve PET oplysninger og materiale, selvom det er

forbundet med en begrænset usikkerhed, om oplysningerne mv. er relevante

for tilsynets kontrolarbejde. Det bemærkes i den forbindelse, at det i nogle

tilfælde må forventes at kunne være vanskeligt for tilsynet på forhånd at

vurdere, hvilken betydning en given oplysning mv. har i forbindelse med en

konkret kontrol.

For så vidt angår de oplysninger og det materiale, som tilsynet skal have

adgang til hos PET, vil det i denne sammenhæng forstås i vid forstand og

være teknologineutralt. Tilsynet vil f.eks. kunne kræve indsigt i metadata

om tilvejebringelses- og indførelsestidspunktet for bestemte oplysninger,

som PET er i besiddelse af.

Det forudsættes, at tilsynet ved indhentningen af oplysninger og materiale

fra PET vil tage behørigt hensyn til, at det operative arbejde i tjenesten skal

kunne prioriteres i samme omfang som i dag. Tilsynet vil i

overensstemmelse med

»need to know«-princippet

ikke skulle indhente

mere detaljerede oplysninger end nødvendigt for at opfylde sit

kontrolformål, og tilsynet vil så vidt muligt skulle iagttage hensyn til

kildebeskyttelse og beskyttelse af oplysninger fra udenlandske

samarbejdspartnere.

UDKAST

Det foreslås herudover, at der indføres en snæver adgang for PET til helt

undtagelsesvist at undlade at give Tilsynet med Efterretningstjenesterne

adgang til bestemte oplysninger eller materiale, hvis oplysningerne eller

materialet ikke kan gives uden betydelig skadevirkning for statens sikkerhed

eller forholdet til fremmede magter eller uden fare for personers liv, legeme,

helbrede eller frihed. PET skal i sådanne situationer uden unødigt ophold

orientere justitsministeren, som herefter orienterer Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne om baggrunden herfor.

Det bemærkes, at der også i dag forekommer situationer, hvor der i dialog

mellem tilsynet og PET aftales særlige rammer for eller begrænsninger i

tilsynets adgang til særlige oplysninger på givne tidspunkter. Med den her

foreslåede ordning er der ikke tilsigtet en indskrænkning i adgangen til at

fortsætte den hidtidige praksis. Den foreslåede adgang for PET til helt

undtagelsesvist at undlade at give tilsynet bestemte oplysninger eller

materiale mod at underrette justitsministeren og Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne ændrer således ikke på det forhold, at tilsynet og

PET ud fra en dialogbaseret tilgang skal kunne håndtere spørgsmål af denne

karakter, herunder også ved eventuelt at aftale nogle nærmere vilkår for

tilsynets adgang til oplysningerne eller materialet, som f.eks. at alene

formanden for tilsynet gives adgang. Den foreslåede ordning vil ligeledes

ikke omfatte tilfælde, hvor PET i dialog med tilsynet måtte afgrænse direkte

systemadgange til bestemte systemer eller opstille særlige begrænsninger i

dialog med tilsynet, f.eks. til kildeidentiteter. Der vil i sådanne tilfælde

således ikke være tale om, at PET undlader at give tilsynet adgang til

oplysninger eller materiale i den pågældende bestemmelses forstand.

Den undtagelsesvise adgang for PET er udelukkende tiltænkt anvendt i

situationer, hvor tjenesten ikke uden betydelig skadevirkning for statens

sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller uden fare for personers

liv, legeme, helbred eller frihed, kan give tilsynet adgang til bestemte

oplysninger eller materiale. Kriteriet »ikke uden betydelig skadevirkning«

vil være opfyldt, hvis der består en risiko for, at en sådan skadevirkning

indtræffer, såfremt der gives adgang til oplysningerne eller materialet.

Adgangen kan f.eks. anvendes i forbindelse med PET’s behandling af

særligt sensitive oplysninger, hvis overgivelsen af en sådan oplysning til

tilsynet ikke kan ske uden betydelig skadevirkning for statens sikkerhed mv.

eller fare for personer. Hvis sådanne særligt sensitive oplysninger

kompromitteres, indebærer det en risiko for betydelig skadevirkning for

fysiske personer, ligesom forholdet til fremmede magter kan tage skade.

PET behandler oplysninger af denne karakter med yderste grad af

UDKAST

fortrolighed, hvilket indebærer, at kun få personer i PET har adgang til

oplysningerne.

PET’s mulighed for i sådanne tilfælde umiddelbart ikke at give tilsynet

adgang til oplysninger eller materiale er ikke afgrænset til en bestemt

tidsmæssig periode. Det afgørende for, hvornår PET skal give tilsynet

adgang, vil være, hvornår der ikke længere kan antages at foreligge en risiko

for betydelig skadevirkning for statens sikkerhed mv. ved at give tilsynet

adgang hertil i kontrolmæssigt regi. PET vil uden unødigt ophold skulle give

tilsynet adgang til de omhandlede oplysninger eller materiale, så snart de

nævnte beskyttelseshensyn ikke længere gør sig gældende.

Det foreslås derudover, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal kunne

fastsætte rimelige frister for PET’s besvarelse af tilsynets høringer og

anmodninger under hensyntagen til disses omfang og kompleksitet. En

afklaring af omfanget og kompleksiteten af en høring eller anmodning fra

tilsynet vil efter omstændighederne forudsætte en dialog med PET herom.

Hvis det ikke er muligt for PET at besvare en høring eller anmodning inden

for den af tilsynet fastsatte frist, skal tjenesten inden fristens udløb meddele

tilsynet baggrunden herfor og hvornår, den forventes at kunne besvares.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at den foreslåede ordning ikke vil være til

hinder for, at tilsynet – som det er tilfældet i dag – i samarbejde med PET

udarbejder en nærmere proces for behandling af høringer og anmodninger,

der understøtter tjenesten i at besvare tilsynets høringer og anmodninger

inden for den fastsatte frist.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, og bemærkningerne hertil.

3.1.4. Sammensætningen

Tilsynet

med

Efterretningstjenesterne

3.1.4.1. Gældende ret

3.1.4.1.1. PET-loven

Det fremgår af PET-lovens § 16, stk. 1, at der oprettes et tilsyn med

efterretningstjenesterne bestående af fem medlemmer, som udpeges af

justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 73, at tilsynets medlemmer skal

udpeges af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren, idet

tilsynet også skal føre tilsyn med FE, og at udpegningen af tilsynets

medlemmer bortset fra formanden sker efter drøftelse med Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne. Det fremgår videre, at det forudsættes,

UDKAST

at der normalt ikke vil være behov for afstemning i tilsynet, men for det

tilfælde, at der måtte være behov for egentlig afstemning i tilsynet, træffes

afgørelse ved almindeligt flertal. Endelig fremgår det, at der ikke udnævnes

stedfortrædere, og at sammensætningen med fem medlemmer muliggør, at

tilsynet er beslutningsdygtigt, selv om et eller flere medlemmer har forfald.

Af PET-lovens § 16, stk. 2, fremgår det, at formanden, der skal være

landsdommer, udpeges efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret

og Vestre Landsret. Det fremgår videre, at medlemmerne beskikkes for fire

år, at et medlem har ret til genbeskikkelse for yderligere fire år, og at

genbeskikkelse herudover ikke kan finde sted.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L

161 som fremsat, side 73 f., at det, derved at formanden for tilsynet skal

være landsdommer og udnævnes efter indstilling fra præsidenterne for Østre

Landsret og Vestre Landsret, understreges, at hvervet varetages af en

person, der i sin hovedstilling er uafhængig af regeringen og administration,

og at det derudover opnås, at formandshvervet bestrides af en person, der er

vant til at vurdere retlige og bevismæssige spørgsmål.

Ifølge bemærkningerne stilles der ikke særlige krav om en bestemt

uddannelsesmæssig baggrund for de fire øvrige medlemmer af tilsynet,

hvorfor det ikke er afgørende, om vedkommende eksempelvis har en

juridisk baggrund, ligesom rekrutteringen heller ikke er begrænset til

personer i bestemte stillinger eller med en bestemt erhvervsmæssig

baggrund. Det fremgår, at det ved udpegningen alene bør være afgørende,

at de pågældende personer i kraft af deres individuelle egenskaber nyder

almindelig anerkendelse og besidder en høj grad af personlig integritet.

Det fremgår derudover samme sted af bemærkningerne, at det bør undgås at

udpege medlemmer, som har eller har haft fremtrædende positioner i et

politisk parti, som f.eks. medlemmer af Folketinget, og at ansatte i

centraladministrationen heller ikke bør kunne udpeges. Det har til formål at

sikre, at tilsynet kan fremtræde som uafhængigt og uden særlig tilknytning

til bestemte politiske partier.

I tilknytning til spørgsmålet om udpegning af tilsynets formand og øvrige

medlemmer fremgår det af bemærkningerne, at det er vigtigt, at de

pågældende fremtræder som uvildige og uafhængige i forhold til PET, og at

der således ikke må foreligge omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl

om den fuldstændige upartiskhed hos de pågældende personer. Det

indebærer ifølge bemærkningerne bl.a., at der som formand eller medlem i

UDKAST

øvrigt af tilsynet ikke kan udpeges personer, som tidligere i deres karriere

har beskæftiget sig med efterretningsvirksomhed, og at det således f.eks.

ikke vil være muligt som formand at udpege en landsdommer, som tidligere

gennem ansættelse i politiet eller Justitsministeriet måtte have varetaget

særlige opgaver i forbindelse med efterretningsmæssige sager.

Videre fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at der med reglen

om, at medlemmerne udpeges for en periode på fire år med ret til

genbeskikkelse for endnu en periode på fire år, hvorefter yderligere

genbeskikkelse ikke vil være mulig, skabes en balance mellem på den ene

side hensynet til kontinuitet i tilsynets arbejde og på den anden side hensynet

til jævnligt at forny tilsynets sammensætning. Det fremgår videre, at

tilsynets medlemmer skal kunne godkendes til højeste sikkerhedsgrad og

opretholde denne godkendelse, så længe den pågældende er medlem af

tilsynet, samt at det forudsættes at være justitsministeren, der i

overensstemmelse

med

almindelige

procedurer

for

sikkerhedsgodkendelse af personer i den offentlige forvaltning træffer

afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af tilsynets medlemmer, jf.

Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 74.

Det fremgår i øvrigt samme sted af bemærkningerne, at tilsynets

medlemmer og sekretariat har tavshedspligt vedrørende fortrolige

oplysninger, der opnås kendskab til som led i hvervet som medlem af

tilsynet.

Efter PET-lovens § 16, stk. 3, kan justitsministeren ikke tilbagekalde et

medlems beskikkelse, medmindre medlemmet selv anmoder derom eller

forudsætningerne for medlemmets beskikkelse bortfalder.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 74, at reglen foreslås for at

understrege tilsynets uafhængighed, og at en sådan situation kan forekomme

eksempelvis, hvis et udvalgsmedlem bliver ude af stand til at varetage sine

opgaver på grund af alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, bliver ansat i en

af efterretningstjenesterne eller centraladministrationen eller bliver valgt til

Folketinget.

Det følger af PET-lovens § 16, stk. 5, at tilsynet selv fastsætter sin

forretningsorden.

Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne til PET-lovens § 16, jf.

Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 73, at

bestemmelsen indebærer, at de generelle retningslinjer for tilsynsorganets

UDKAST

sammensætning og virksomhed fastsættes ved lov, og at væsentlige

ændringer i tilsynsorganets forhold eller nedlæggelse af tilsynet således ikke

vil kunne ske administrativt, men skal ske ved lov.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne er – foruden legalitetskontrollen med

PET’s behandling af oplysninger – tillagt en række øvrige opgaver efter

lovgivningen.

Det fremgår af PET-lovens § 18, 2. pkt., at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne varetager de opgaver, der er nævnt i lovens § 13.

Det fremgår af PET-lovens § 13, stk. 1, at en fysisk eller juridisk person kan

anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge, hvorvidt

tjenesten uberettiget behandler oplysninger om den pågældende, samt at

tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og herefter giver den pågældende

meddelelse herom (den indirekte indsigtsordning).

Tilsynet er tillagt tilsvarende opgaver i forhold til henholdsvis Færøerne og

Grønland, jf. kapitel 9 i anordning nr. 1623 af 17. november 2020 om

ikrafttræden for Færøerne af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og

kapitel 9 i anordning nr. 1622 af 17. november 2020 om ikrafttræden for

Grønland af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Det bemærkes, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne herudover fører

tilsyn med Forsvarets Efterretningstjeneste efter § 13 i FE-loven, og fører

tilsyn med Center for Cybersikkerheds behandling af personoplysninger

efter § 19 i lov om Center for Cybersikkerhed (CFCS-loven). Tilsynet er

desuden efter § 22, stk. 2, i lov om indsamling, anvendelse og opbevaring

af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven) tilsynsmyndighed for så vidt

angår Rigspolitiets passagerlisteoplysningsenheds (PNR-enheden)

behandling af personoplysninger for PET og FE.

3.1.4.1.2. UET-loven

Det fremgår af UET-lovens § 2 a, stk. 1, at udpegning af medlemmerne af

Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. PET-lovens § 16, med undtagelse

af formanden sker efter drøftelse med udvalget.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 162 som fremsat, side 7 f., at regeringen i første

omgang tager initiativ til en drøftelse med Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne af, hvilke kriterier der skal gælde ved udpegning af

tilsynets medlemmer, og at det ved fastlæggelsen af kriterierne bør være

afgørende, at de pågældende personer i kraft af deres individuelle

egenskaber nyder almindelig anerkendelse og besidder en høj grad af

UDKAST

personlig integritet. Det fremgår endvidere, at formanden for tilsynet skal

være landsdommer og udnævnes efter indstilling fra præsidenterne for Østre

Landsret og Vestre Landsret.

Herefter fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at når regeringen

på baggrund af de fastlagte kriterier har besluttet, hvilke personer der ønskes

udpeget, meddeles udvalget navnene på disse, og at der på den baggrund

finder en fornyet drøftelse sted i Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne. Det fremgår videre, at der forud for drøftelsen

fremsendes en begrundet indstilling for de foreslåede personer til udvalget,

herunder disses CV, dog ikke for formanden, der som nævnt udnævnes efter

indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret. Ifølge

bemærkningerne har udvalget i forbindelse med drøftelserne mulighed for

at komme med indsigelser i forhold til de foreslåede personer og fremsætte

alternative forslag til medlemmer med undtagelse af formanden for tilsynet.

Det fremgår endvidere, at justitsministeren på baggrund af drøftelserne med

udvalget endeligt udpeger formanden for og de øvrige medlemmer af

Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

3.1.4.1.3. Tilsynsmedlemmers tavshedspligt og eventuelle

inhabilitet

Det fremgår af bemærkningerne til PET-lovens § 16, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 74, at tilsynets medlemmer og

sekretariat har tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, der opnås

kendskab til som led i hvervet som medlem af tilsynet.

Tavshedspligt for personer, der virker inden for den offentlige forvaltning,

er reguleret i forvaltningslovens § 27. Reglerne omfatter bl.a. medlemmer

af offentlige tilsyn og nævn. Der er i forvaltningslovens § 27, stk. 1-4,

foretaget en opregning af de hensyn, der efter en konkret vurdering i hvert

enkelt tilfælde kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet

tavshedspligt, jf. Thomas Elholm, Lasse Lund Madsen, Hanne Rahbæk og

Jens Røn, Kommenteret Straffelov – Speciel del (2022), 12. udgave, side

201.

Det fremgår af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at den, der virker inden for

den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§

152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om 1) enkeltpersoners private,

herunder økonomiske, forhold og 2) tekniske indretninger eller

fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt

det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed,

oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives. Samme

UDKAST

tavshedspligt gælder i henhold til bestemmelsens stk. 2, når det er af

væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar, eller når en

oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig,

herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse

eller lignende.

Bestemmelsens stk. 3 fastslår, at samme tavshedspligt gælder, når det er

nødvendigt at hemmeligholde en oplysning til beskyttelse af væsentlige

hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre

lande eller internationale organisationer. Den, der virker inden for den

offentlige forvaltning, har endvidere i henhold til stk. 4 tavshedspligt med

hensyn til oplysninger, som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for

at varetage væsentlige hensyn til 1) forebyggelse, efterforskning og

forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af

sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær

forfølgning, 2) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller

planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til

skatte- og afgiftslovgivningen, 3) det offentliges økonomiske interesser,

herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, 4) forskeres

og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og

manuskripter eller 5) private og offentlige interesser, hvor

hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f angår straf af

personer, der uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger.

Det fremgår af § 152, stk. 1, at den, som virker eller har virket i offentlig

tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige

oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Det fremgår af straffelovens § 152, stk. 3, at en oplysning er fortrolig, når

den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når

det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige

hensyn til offentlige eller private interesser.

Det fremgår af straffelovens § 152 e, at bestemmelserne i §§ 152-152 d ikke

omfatter tilfælde, hvor den pågældende 1) er forpligtet til at videregive

oplysningen eller 2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar

almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

For så vidt angår tilsynsmedlemmernes habilitet finder forvaltningslovens §

3 anvendelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 3, stk. 1, at den, der virker

UDKAST

inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag,

hvis 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse

i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant

for nogen, der har en sådan interesse, 2) vedkommendes ægtefælle,

beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så

nær som søskendebørn eller andre nærtstående har en særlig personlig eller

økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har

en sådan interesse, 3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har

en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk

person, der har en særlig interesse i sagens udfald, 4) sagen vedrører klage

over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden

offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har

medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de

foranstaltninger, sagen angår, eller 5) der i øvrigt foreligger

omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes

upartiskhed. Inhabilitet foreligger dog. Efter stk. 2, foreligger inhabilitet dog

ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter

eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke

kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket

af uvedkommende hensyn. Efter stk. 3, må den, der er inhabil i forhold til

en sag, ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved

behandlingen af den pågældende sag.

3.1.4.2. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med

efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at der er behov for i

lovgivningen at fastsætte kompetencekrav for medlemmerne af tilsynet, og

at dette har til formål at sikre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne

samlet set besidder de nødvendige kompetencer for at kunne føre et effektivt

tilsyn med efterretningstjenesterne.

I tilknytning hertil fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at

udgangspunktet for en ny regulering af tilsynets sammensætning i højere

grad skal være, at indsigt i og erfaring med det område, der føres tilsyn med,

vil kunne bidrage positivt til et mere effektivt tilsyn, uden at der derved

ændres ved tilsynets uafhængighed. Aftalepartierne er på den baggrund

enige om, at tilsynet fremover skal sammensættes således, at der i tilsynet

er repræsenteret indsigt i og erfaring med udenrigs-, sikkerheds- og

efterretningsmæssige forhold. Herudover skal der i tilsynet være

repræsenteret stærke juridiske kompetencer henset til, at tilsynet

beskæftiger sig med legalitetskontrol af efterretningstjenesterne. Endelig

UDKAST

skal der i tilsynet være repræsenteret erfaring med tilsynsvirksomhed i

bredere forstand, f.eks. fra andre tilsynsmyndigheder og/eller

anklagerfaglige, herunder efterforskningsmæssige, kompetencer. Der skal

herudover ved tilsynets sammensætning generelt lægges vægt på, at der

sikres en bred sammensætning.

Det fremgår derudover, at aftalepartierne – af hensyn til tilsynets

uafhængighed – er enige om, at ingen af medlemmerne, herunder

formanden, på beskikkelsestidspunktet eller under beskikkelsesperioden må

gøre tjeneste i centraladministrationen eller efterretningstjenesterne,

ligesom de pågældende ikke må være aktuelle medlemmer af Folketinget

eller ministre. Der vil derudover være en karensperiode på fire år fra en

eventuel

tidligere

ansættelse

efterretningstjenesterne,

centraladministrationen mv. til udpegelsen til det nye tilsyn. Det

forudsættes, at det ved udpegningen af tilsynets medlemmer, herunder

formanden, sikres, at der ikke udpeges personer til hvervet, der f.eks. på

grund af sine konkrete arbejdsopgaver eller lignende må forventes gentagne

gange at ville være inhabil i tilsynets behandling af konkrete sager.

Endelig fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at medlemmerne af

Tilsynet med Efterretningstjenesterne, herunder formanden, udpeges af

justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren på baggrund af

drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Det

forudsættes i den forbindelse, at der ikke udpeges medlemmer af tilsynet,

som udvalget ikke kan tilslutte sig.

Justitsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at PET-loven i sin

nuværende udformning udelukkende indeholder få og meget overordnede

kompetencekrav til medlemmerne af tilsynet. Bemærkningerne til de

nugældende regler hindrer endvidere i en vis grad udpegningen af personer,

der har relevant viden og erfaring med den særlige karakter af

efterretningstjenesternes virksomhed.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at indsigt og erfaring med det område,

der føres tilsyn med, vil kunne bidrage til et mere effektivt tilsyn, uden at

det ændrer ved tilsynets uafhængighed. Dette skal særligt ses i sammenhæng

med, at der lægges op til, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover

også vil skulle føre en efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative

opgaver, hvilket indebærer et bredere og mere forskelligartet tilsynsområde

end hidtil, jf. lovforslagets pkt. 3.1.1.

UDKAST

Endelig er det Justitsministeriets opfattelse, at reglerne om medlemmerne af

tilsynets genbeskikkelse bør tilpasses, således at et medlem af tilsynet

fremover kan genbeskikkes, men uden at der gælder en ret til

genbeskikkelse, da dette vil sikre de bedste muligheder for løbende at

forholde sig til, om tilsynet med den aktuelle sammensætning samlet set

besidder de kompetencer, der kræves i lovgivningen. Med en sådan ordning

vil der efter Justitsministeriets vurdering fortsat være den fornødne balance

mellem hensynet til kontinuitet i tilsynets arbejde og hensynet til jævnligt at

forny tilsynets sammensætning.

3.1.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre sammensætningen af Tilsynet med

Efterretningstjenesterne, og at medlemmerne af tilsynet, herunder

formanden, udpeges af justitsministeren efter forhandling med

forsvarsministeren på baggrund af drøftelse med Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne.

I lyset af ønsket om en bredere kompetencemæssig sammensætning af

Tilsynet med Efterretningstjenesterne, lægges der op til, at tilsynet skal

sammensættes således, at der i tilsynet er repræsenteret indsigt i og erfaring

med udenrigs-, sikkerheds- og efterretningsmæssige forhold. Herudover

skal der i tilsynet være repræsenteret stærke juridiske kompetencer, hvilket

navnlig skal ses i sammenhæng med, at der er tale om et tilsyn, der fører

legalitetskontrol med efterretningstjenesterne. Endelig skal der i Tilsynet

med Efterretningstjenesterne være repræsenteret erfaring med

tilsynsvirksomhed i bredere forstand, f.eks. fra andre tilsynsmyndigheder

eller anklagerfaglige, herunder efterforskningsmæssige, kompetencer. Der

skal herudover ved tilsynets sammensætning generelt lægges vægt på, at der

sikres en bred sammensætning.

Der bør i tilsynet være mindst ét medlem med indsigt i og erfaring med

efterretningsvirksomhed. Et sådant medlem af tilsynet vil kunne rekrutteres

blandt eksempelvis tidligere ledende medarbejdere i efterretningstjenesterne

eller personer, som tidligere gennem ansættelse i centraladministrationen

måtte have varetaget særlige opgaver i forbindelse med

efterretningsmæssige sager.

I forhold til de juridiske kompetencer, der skal være til stede i tilsynet,

vurderes det at kunne være relevant med f.eks. kompetencer inden for

forvaltningsret eller menneskerettigheder. Det vil også kunne være relevant

med juridiske kompetencer i relation til den regulering, der knytter sig til

PET’s opgavevaretagelse i bredere forstand, herunder strafferet,

UDKAST

straffeprocesret eller databeskyttelsesret. Medlemmer med juridiske

kompetencer vil ikke skulle have en bestemt erhvervsmæssig baggrund,

men vil eksempelvis kunne være dommere, advokater eller professorer med

kvalifikationer inden for de nævnte retsområder.

Med den foreslåede ændring af tilsynets sammensætning vil der ikke

længere gælde et krav om, at formanden for tilsynet er landsdommer. Dette

er imidlertid ikke til hinder for, at formanden også fremover kan være

landsdommer, hvis det i forhold til den samlede sammensætning af tilsynet

vurderes hensigtsmæssigt, men formanden vil også kunne have andre end

juridiske kompetencer, f.eks. særlig indsigt i og erfaring med udenrigs- og

sikkerhedsmæssige forhold. Det vil være en fordel, men ikke en betingelse,

at formanden har juridiske kompetencer.

I det tilfælde, at formanden for tilsynet ikke besidder juridiske kompetencer,

bør tilsynet sammensættes således, at mindst to af de øvrige medlemmer af

tilsynet besidder sådanne kompetencer henset til, at tilsynet udfører

legalitetskontrol.

Af hensyn til tilsynets uafhængighed må ingen af medlemmerne, herunder

formanden, på beskikkelsestidspunktet eller under beskikkelsesperioden

gøre tjeneste i centraladministrationen eller efterretningstjenesterne,

ligesom de pågældende ikke må være aktuelle medlemmer af Folketinget

eller ministre. Der vil derudover forudsættes en karensperiode, som bør

være på mindst fire år fra eventuel tidligere ansættelse i

efterretningstjenesterne eller centraladministrationen mv. til udpegelsen til

tilsynet. Dette gælder for alle medlemmer af tilsynet. Det forudsættes

endvidere, at det ved udpegning af tilsynets medlemmer, herunder

formanden, sikres at der ikke udpeges personer til hvervet, der f.eks. på

grund af sine tidligere arbejdsopgaver eller lignende gentagne gange må

forventes at være inhabil i tilsynets behandling af konkrete sager. Hvorvidt

dette må antages at kunne være tilfældet, vil skulle vurderes under hensyn

til eksempelvis, ved hvilken myndighed mv. vedkommende har været ansat,

hvilken konkret stilling vedkommende har haft, og hvor langt ansættelsen

ligger tilbage i tid. Såfremt det pågældende medlem konkret måtte være

inhabil i en sag, vil tilsynet stadig være beslutningsdygtigt.

For alle medlemmer af tilsynet vil det gælde, at de fortsat skal nyde

almindelig anerkendelse og besidde en høj grad af personlig integritet,

ligesom samtlige medlemmer skal kunne sikkerhedsgodkendes til den

højeste klassifikationsgrad (»YDERST HEMMELIGT«). Det vil ligeledes

UDKAST

fortsat

være

Justitsministeriet,

der

træffer

sikkerhedsgodkendelse af tilsynets medlemmer.

afgørelse

Når de nye krav til tilsynets sammensætning træder i kraft, vil de medføre,

at beskikkelsen af de nuværende medlemmer af tilsynet, ophører, og at der

således i forbindelse med de nye reglers ikrafttræden vil blive beskikket nye

medlemmer af tilsynet i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne krav

til sammensætningen. Dette skyldes, at medlemmerne af tilsynet ifølge de

foreslåede regler vil skulle udpeges på baggrund af andre kriterier, end de

nuværende medlemmer er udpeget på baggrund af.

Det foreslås, at medlemmerne af tilsynet beskikkes for en periode på fire år,

og at et medlem kan genbeskikkes for en periode på yderligere fire år.

Genbeskikkelse vil herudover ikke være mulig.

Genbeskikkelse af et medlem af tilsynet vil kræve, at justitsministeren efter

forhandling med forsvarsministeren genudpeger det pågældende medlem.

Udpegning af medlemmer af tilsynet – herunder i forbindelse med en

genbeskikkelse – vil skulle ske efter drøftelse med Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne.

For at sikre kontinuitet i tilsynets arbejde vil to af de medlemmer, der

udpeges til Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med

ikrafttrædelsen af dette lovforslag, blive beskikket for to år med mulighed

for genbeskikkelse i fire år.

Det bemærkes i tillæg hertil, at der principielt ikke vil være noget til hinder

for, at et eller flere nuværende medlemmer af tilsynet kan genudpeges til

tilsynet i forbindelse med nedsættelsen af det nye tilsyn. Det gælder dog

ikke, hvis vedkommende allerede én gang er genbeskikket til tilsynet.

Såfremt en person, der aktuelt er medlem af Tilsynet med

Efterretningstjenesterne og sidder i sin første periode, på ny udpeges som

medlem af tilsynet, vil vedkommende ikke kunne genbeskikkes efter

udløbet af en ny beskikkelsesperiode efter lovforslagets ikrafttræden. Det

vil gælde, uanset om vedkommende i forbindelse med ikrafttrædelsen af

dette lovforslag udpeges for en periode på fire eller to år.

Den foreslåede ændring berører ikke bestemmelsen i PET-lovens § 16, stk.

3, hvorefter justitsministeren ikke kan tilbagekalde et medlems beskikkelse,

medmindre medlemmet selv anmoder derom, eller forudsætningerne for

medlemmets beskikkelse bortfalder.

UDKAST

Det forudsættes, at der ved udpegning af medlemmerne af Tilsynet med

Efterretningstjenesterne tilstræbes en sammensætning, som har bred

opbakning i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, og at der ikke

udpeges medlemmer som udvalget udtaler sig imod, hvorved forstås et

medlem af tilsynet, som et flertal i udvalget ikke vil kunne tilslutte sig.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 6, og § 4, stk. 3, og

bemærkningerne hertil.

3.1.5. Styrkede faglige rammer for sekretariatsbetjeningen af

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

3.1.5.1. Gældende ret

3.1.5.1.1.

Sekretariatsbetjeningen

Tilsynet

med

Efterretningstjenesterne

Det fremgår af PET-lovens § 16, stk. 4, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne antager og sikkerhedsgodkender den fornødne

sekretariatsbistand.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 74, at tilsynet selv ansætter den

fornødne sekretariatsbistand, herunder bistand med it-faglig og teknisk

sagkundskab. Desuden fremgår det, at tilsynets sekretariat skal kunne

godkendes til højeste sikkerhedsgrad og opretholde denne godkendelse, så

længe den pågældende er ansat af tilsynet, og at det forudsættes at være

justitsministeren, der i overensstemmelse med de almindelige procedurer

for sikkerhedsgodkendelse af personer i den offentlige forvaltning træffer

afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af tilsynets sekretariat. Endelig

fremgår det af bemærkningerne, at sekretariatet i udøvelsen af sit hverv

alene vil være undergivet tilsynets instruktion.

Med lov nr. 1727 af 27. december 2016 blev PET-lovens § 16, stk. 4, ændret,

således at det er Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der selv træffer

afgørelser om sikkerhedsgodkendelse af sekretariatets ansatte. Det følger af

bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A,

L 71, side 18, at ansatte i tilsynets sekretariat fortsat skal kunne

sikkerhedsgodkendes til højeste sikkerhedsgrad, og at PET fortsat foretager

sikkerhedsundersøgelse

til

brug

for

Tilsynet

med

Efterretningstjenesternes afgørelse om sikkerhedsgodkendelse.

Endvidere er det anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf.

Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 71, side 14, at det er tilsynet, der har

det mest indgående kendskab til de pågældende personer samt til de

UDKAST

pågældendes arbejdsfunktioner, og herunder den type klassificeret

information, som de pågældende har adgang til. Hertil kommer, at det også

er udgangspunktet efter sikkerhedscirkulærets § 13, stk. 1, at det er den

enkelte offentlige myndighed selv, der træffer afgørelse om

sikkerhedsgodkendelse af ansatte i myndigheden. Endelig er det anført, at

tilsynet generelt er tillagt fuld uafhængighed, og at dette også taler for, at

tilsynet selv bør have kompetencen til at træffe afgørelse om

sikkerhedsgodkendelse af ansatte i dets sekretariat, og at der ikke

umiddelbart ses at være omstændigheder, der taler imod, at tilsynet selv skal

have kompetencen til at træffe afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af

ansatte i dets sekretariat.

Det bemærkes, at cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om

sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i

NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af

sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret)

indeholder de almindelige regler for bl.a. sikkerhedsundersøgelser og

sikkerhedsgodkendelser til brug for ansættelse i offentlige myndigheder.

Det fremgår af sikkerhedscirkulærets § 13, stk. 1, at enhver offentlig

myndighed træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte i

myndigheden og ansatte i private firmaer, der arbejder for den offentlige

myndighed. Sikkerhedsgodkendelsen har kun gyldighed for den

sikkerhedsgodkendte persons arbejde for den pågældende myndighed. Det

fremgår af stk. 3, at PET foretager en sikkerhedsundersøgelse til brug for

den offentlige myndigheds afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte.

Afgørelse om sikkerhedsgodkendelse træffes i medfør af

sikkerhedscirkulærets § 14 på grundlag af en konkret vurdering af alle de

oplysninger, der foreligger om personen. Der lægges herved navnlig vægt

på, om den pågældende har udvist ubestridt loyalitet, og om den pågældende

har en sådan adfærd og karakter, herunder vaner, forbindelser og diskretion,

at der ikke kan være tvivl om den pågældendes pålidelighed i forbindelse

med håndtering af klassificerede informationer.

Det fremgår af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelse for

2022 vedrørende PET, at tilsynets sekretariat ved udgangen af 2022 bestod

af en sekretariatschef, der varetager den daglige ledelse, en souschef, tre

jurister, to it-konsulenter og en kontorfunktionær og at tilsynets sekretariat

er opdelt i sektioner. Med henblik på at sikre faglig koordinering og

erfaringsudveksling arbejder tilsynets medarbejdere ifølge årsredegørelsen

på tværs af sektionerne.

UDKAST

Der er på finansloven for 2024 afsat en bevilling til Tilsynet med

Efterretningstjenesterne på 10,3 mio. kr.

Endelig fremgår det af PET-lovens § 17, at tilsynet udøver sine funktioner i

fuld uafhængighed. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 74, at Tilsynet

med Efterretningstjenesterne således ikke er undergivet tjenestebefalinger

fra Justitsministeriet eller andre administrative myndigheder med hensyn til

udøvelsen af sin virksomhed, og at tilsynets afgørelser ikke kan indbringes

for eller omgøres af anden administrativ myndighed, herunder

Justitsministeriet. Herudover følger det af bemærkningerne, at

bestemmelsen ikke er til hinder for, at Justitsministeriet yder

økonomistyrings- og personaleforvaltningsmæssig bistand til tilsynet.

3.1.5.1.2.

Datatilsynets sekretariat

Det følger af § 27, stk. 1, i lov om supplerende bestemmelser til forordning

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(databeskyttelsesloven), at Datatilsynet, der består af et råd og et sekretariat,

i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens kapitel VI og VII

fører tilsyn med enhver behandling, der omfattes af databeskyttelsesloven,

databeskyttelsesforordningen og anden lovgivning, som ligger inden for

databeskyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af

personoplysninger, dog med undtagelse af domstolenes behandling af

personoplysninger. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at Datatilsynet

udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.

Datarådets opgaver er nærmere beskrevet i § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

454 af 1. januar 2019 om forretningsorden for Datarådet. Det fremgår heraf,

at Rådet behandler og træffer afgørelse i bl.a. sager af principiel karakter og

sager af betydelig almindelig interesse eller med betydelige følger for en

offentlig myndighed eller privat virksomhed mv.

Det fremgår af databeskyttelseslovens § 27, stk. 2, at Datatilsynets daglige

forretninger varetages af et sekretariat, der ledes af en direktør. Endvidere

fremgår det af Datatilsynets årsberetning for 2022, at Datatilsynets

sekretariat består af ca. 85 medarbejdere (jurister, it-sikkerhedskonsulenter,

kontorpersonale og studenter m.fl.), der varetager Datatilsynets daglige drift

under ledelse af en direktør, som i øvrigt er ansat i en varig stilling.

Datatilsynet har en bevilling på 51,9 mio. kr. i 2024.

UDKAST

Som myndighed har Datatilsynet en finanslovsmæssig og en vis

personalemæssig tilknytning til Justitsministeriet. Ansættelse af

medarbejdere til Datatilsynet sker med enten Datatilsynet alene eller

Justitsministeriet med tilhørende institutioner som ansættelsesområde. I

begge tilfælde er det Datatilsynet selv, der afholder samtaler og beslutter,

hvem der skal ansættes. Datatilsynet udøver som nævnt – på samme måde

som Tilsynet med Efterretningstjenesterne – sine funktioner i fuld

uafhængighed af regeringen, jf. databeskyttelseslovens § 27, stk. 1, 2. pkt.

Derudover fremgår det af § 17, stk. 1, i lov om beskyttelse af whistleblowere

(whistleblowerloven), at Datatilsynet etablerer en uafhængig og selvstændig

ekstern whistleblowerordning. Datatilsynet har på den baggrund etableret

»Den Nationale Whistleblowerordning« som en uafhængig og selvstændig

ekstern whistleblowerordning til modtagelse og behandling af

indberetninger vedrørende overtrædelser af visse områder af EU-retten, og

som er omfattet af whistleblowerdirektivet, samt indberetninger som i øvrigt

vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold, jf.

whistleblowerlovens § 1, stk. 1. Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt.

3.1.7.

3.1.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med

efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at der på baggrund

af bl.a. det foreslåede udvidede kompetenceområde for Tilsynet med

Efterretningstjenesterne er behov for at styrke de organisatoriske rammer

for sekretariatsbetjeningen af tilsynet.

Det fremgår videre, at aftalepartierne er enige om, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne skal sekretariatsbetjenes af en separat

sekretariatsenhed, som i faglige (dvs. tilsynsmæssige) spørgsmål refererer

direkte til tilsynet, men organisatorisk og administrativt placeres i

Datatilsynets sekretariat (Datatilsynet), hvor det vil indgå i et stærkt

tilsynsfagligt miljø med adgang til f.eks. metodisk, juridisk eller anden

faglig

sparring

udveksling.

Med

omlægning

sekretariatsforankringen vil Datatilsynet endvidere kunne understøtte de

personalemæssige og øvrige administrative opgaver for Tilsynet med

Efterretningstjenesterne.

En lignende ordning, hvor en myndighed sekretariatsbetjener en

tilsynsmyndighed, kendes fra f.eks. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1249 af

25. november 2014 om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed,

UDKAST

hvorefter

Konkurrence-

Forbrugerstyrelsen

Forbrugerombudsmandens sekretariatsopgaver.

varetager

Justitsministeriet finder, at det fremover bør være Datatilsynet, der træffer

afgørelser om sikkerhedsgodkendelse af de ansatte, der skal varetage

sekretariatsbetjeningen af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, da dette vil

stemme bedst overens med udgangspunktet i sikkerhedscirkulæret om, at

det er den enkelte offentlige myndighed selv, der træffer afgørelse om

sikkerhedsgodkendelse af ansatte. Det bemærkes i tilknytning hertil, at

Datatilsynet – på samme måde som Tilsynet med Efterretningstjenesterne –

udøver sine funktioner i fuld uafhængighed, jf. herved

databeskyttelseslovens § 27, stk. 1, 2. pkt.

3.1.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes sekretariatsbetjening

organisatorisk og administrativt placeres i en særskilt enhed i Datatilsynets

sekretariat (Datatilsynet), og at sekretariatsenheden refererer direkte til

Tilsynet med Efterretningstjenesterne i faglige (dvs. tilsynsmæssige)

spørgsmål.

Det forudsættes, at den pågældende sekretariatsenhed i Datatilsynet

indretter sig på en sådan måde, at alene en snæver kreds af personer får

indsigt i de klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger, som

tilsynet behandler. Det forudsættes endvidere, at sekretariatsenheden

indretter sig på en måde, der sikrer, at der ikke sker unødig spredning af

sådanne oplysninger, og at medarbejdere i enheden, på lignende måde som

medarbejdere i tjenesterne, alene gives indsigt i oplysninger af sensitiv

karakter hvor en sådan indsigt er tjenstlig nødvendig (»need

to know«-

princippet).

Rokering af medarbejdere til og fra sekretariatsenheden fra andre dele af

Datatilsynet bør på den baggrund alene finde sted i et omfang, der ikke

medfører en bredere spredning af klassificerede informationer og andre

sensitive oplysninger, end hvad der er hensigtsmæssigt ud fra en

udviklingsmæssig betragtning.

Forankringen

sekretariatsbetjeningen

for

Tilsynet

med

Efterretningstjenesterne i Datatilsynet vil medføre, at de ansatte i

sekretariatsenheden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil indgå i et

stærkt tilsynsfagligt miljø, der har omfattende erfaring med at føre tilsyn og

kontrol. Herudover vil sekretariatsenheden blive forankret i et professionelt

miljø, som bl.a. giver mulighed for generel erfaringsudveksling og

UDKAST

ajourføring på it-området i forhold til databeskyttelsesretlige

problemstillinger mv., dog således, at dette sker inden for rammerne af den

udstrakte tavshedspligt, der gælder for de sager, der behandles i Tilsynet

med Efterretningstjenesterne. I kraft af rollen som tilsynsmyndighed inden

for et dynamisk retsområde antages forankringen af sekretariatsenheden i

tilknytning til Datatilsynet herudover at kunne bidrage med generel viden i

forhold til at udføre risikobaserede tilsyn, hvor kontrolaktiviteter fokuseres

på de områder, hvor risikoen for de registreredes rettigheder er størst.

Forankringen i Datatilsynet skal derudover ses i sammenhæng med forslaget

om, at den eksterne whistleblowerordning vedrørende PET placeres i

Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. lovforslagets pkt. 3.1.7. Selv om

den eksterne whistleblowerordning for PET ikke organisatorisk vil være

forankret i »Den Nationale Whistleblowerordning«, der varetages af

Datatilsynet, betyder placeringen i Tilsynet med Efterretningstjenesterne, at

sekretariatsenheden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne også på dette

punkt vil indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor der vil være mulighed for faglig

sparring under iagttagelse af reglerne om tavshedspligt.

Den foreslåede ordning indebærer, at ansatte i det nuværende sekretariat for

Tilsynet med Efterretningstjenesterne organisatorisk og administrativt vil

overgå til Datatilsynet. I den udstrækning der – bl.a. i lyset af tilsynets nye

kompetenceområde

–

findes

anledning

til

overveje

medarbejdersammensætningen eller rekrutteringen af nye medarbejdere til

sekretariatsenheden, vil en sådan ændring også kunne forbedre såvel

rekrutteringsgrundlaget som muligheden for at rokere medarbejdere til eller

fra tilsynets sekretariat.

Det forudsættes, at medarbejdersammensætningen i sekretariatsenheden –

ligesom sammensætningen af det nye tilsyn, jf. lovforslagets pkt. 3.1.4. –

samlet set skal besidde de kompetencer, der vurderes nødvendige for at

kunne føre et effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne, f.eks. så vidt

muligt

kendskab

til

databeskyttelsesret,

forvaltningsret,

menneskerettigheder

straffeprocesret

samt

indsigt

efterretningsvirksomhed.

Der lægges op til, at den enhed, der vil varetage sekretariatsbetjeningen af

Tilsynet med Efterretningstjenesterne, vil kunne bestå af en sekretariatschef,

der er en erfaren jurist og i øvrigt er i besiddelse af relevante kompetencer.

Sekretariatsenheden vil endvidere kunne bestå af et yderligere antal

juridiske medarbejdere. Enheden vil herudover kunne bestå af en eller flere

UDKAST

medarbejdere med it-faglig eller teknisk sagkundskab. Herudover vil der

kunne indgå administrativt personale.

Ansatte i Datatilsynet, der vil varetage sekretariatsbetjeningen af Tilsynet

med Efterretningstjenesterne, skal kunne godkendes til den højeste

klassifikationsgrad (»YDERST HEMMELIGT«) og opretholde

sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Som

følge

af,

Tilsynet

med

Efterretningstjenesternes

sekretariatsbetjening organisatorisk og administrativt placeres i en særskilt

enhed i Datatilsynet, foreslås det, at Datatilsynet fremover træffer afgørelser

om sikkerhedsgodkendelse af de ansatte, der vil sekretariatsbetjene Tilsynet

med Efterretningstjenesterne. Det forudsættes, at processen i forbindelse

med sikkerhedsgodkendelse af sekretariatsenhedens ansatte vil skulle svare

til processen i forbindelse med ansættelse i efterretningstjenesterne.

De nærmere rammer for sekretariatsenheden vil skulle afklares i samarbejde

mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Datatilsynet. Det knytter

sig bl.a. til, hvordan sekretariatsenheden bedst kan organiseres, herunder

adskilles fra de øvrige dele af Datatilsynet, hvordan lokalerne rent praktisk

bør indrettes for at bevare fortroligheden om de klassificerede informationer

mv., som tilsynet har adgang til, samt hvilken it-understøttelse der er

nødvendig til opgaven.

Den foreslåede ordning vil ikke ændre på, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne udøver sine funktioner i fuld uafhængighed, jf.

PET-lovens § 17. På tilsvarende måde udfører også Datatilsynet sine

funktioner i fuld uafhængighed, jf. databeskyttelseslovens § 27, stk. 1, 2.

pkt. Det bemærkes endvidere, at enheden, der vil sekretariatsbetjene

Tilsynet med Efterretningstjenesterne i alle forhold relateret til udøvelse af

den tilsynsmæssige virksomhed, vil referere direkte til tilsynet og således

ikke til direktøren for Datatilsynet eller andre.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3.1.6. Tilsynet med Efterretningstjenesternes offentliggørelse af

oplysninger vedrørende tilsynets virksomhed

3.1.6.1. Gældende ret

Det fremgår af PET-lovens § 22, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne

afgiver en årlig redegørelse om dets virksomhed til justitsministeren, og at

redegørelsen offentliggøres.

UDKAST

I bemærkningerne til PET-lovens § 22, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg

A, L 161 som fremsat, side 77, er det anført, at redegørelsen – netop fordi

den skal være beregnet til offentliggørelse – ikke må indeholde oplysninger,

hvis offentliggørelse kan skade statens sikkerhed, forholdet til udenlandske

samarbejdspartnere,

efterretningstjenesternes

kilder,

aktuelle

efterforskninger mv. I det omfang, der i redegørelsen er omtale af

klagesager, skal de enkelte klagere ifølge bemærkningerne være

anonymiserede. Det fremgår samme sted af bemærkningerne, at inden for

disse rammer skal sigtet med tilsynets redegørelser være at give en generel

information om karakteren af det tilsyn, der udøves med PET. Bl.a. vil det

være muligt uden tilsidesættelse af tavshedspligten, i mere generelle

vendinger at redegøre for tilsynets virksomhed, herunder også i form af en

generel beskrivelse af, hvilke forhold tilsynet måtte have valgt særligt at

interessere sig for som led i sit tilsyn. Tilsynet vil også kunne medtage

oplysninger om, i hvor mange tilfælde tilsynet har fundet, at PET’s

behandling af personoplysninger ikke har været i overensstemmelse med

reglerne, herunder i hvor mange tilfælde tilsynet har pålagt PET at slette

oplysninger i henhold til § 13.

Reglerne for medlemmerne af tilsynets tavshedspligt er nærmere beskrevet

i lovforslagets pkt. 3.1.4.1.3.

Det fremgår i øvrigt af PET-lovens § 17, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. Det

følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13,

tillæg A, L 161 som fremsat, side 74, at tilsynet således ikke er undergivet

tjenestebefalinger fra Justitsministeriet eller andre administrative

myndigheder med hensyn til udøvelsen af sin virksomhed.

3.1.6.2. Justitsministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med

efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at

efterretningstjenesternes særlige karakter, herunder hvad angår fortrolighed,

gør, at der er behov for særlige overvejelser om kommunikationen

vedrørende tjenesternes forhold. Det gælder navnlig for at sikre, at der ikke

offentliggøres klassificeret information eller oplysninger, hvis

offentliggørelse vil kunne skade statens sikkerhed, forholdet til udenlandske

samarbejdspartnere, efterretningstjenesternes kilder mv. Derfor er

aftalepartierne enige om, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes

kommunikation med offentligheden som det helt klare udgangspunkt skal

ske gennem tilsynets årlige redegørelser om sin virksomhed i relation til

PET.

UDKAST

Det følger videre, at aftalepartierne er enige om, at hvis Tilsynet med

Efterretningstjenesterne – rent undtagelsesvist – måtte finde behov for at

kommunikere til offentligheden vedrørende sin tilsynsvirksomhed i relation

til PET, vil tilsynet skulle orientere justitsministeren og Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne herom i tilstrækkelig tid til, at udvalget

har mulighed for at indkalde til og drøfte spørgsmålet på et møde, inden

tilsynet kommunikerer. Det forudsættes, at justitsministeren og som

udgangspunkt tillige chefen for PET deltager i mødet med henblik på at

kunne være en del af denne dialog.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at de årlige redegørelser, som tilsynet

afgiver vedrørende PET og FE, efter de gældende regler forelægges for

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne forud for offentliggørelsen,

og at der ikke i PET-loven herudover er taget nærmere stilling til rammerne

for tilsynets eventuelle kommunikation med offentligheden om sin

tilsynsvirksomhed.

3.1.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes kommunikation med

offentligheden som det helt klare udgangspunkt alene sker gennem tilsynets

årsredegørelser vedrørende PET.

I det tilfælde, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne herudover rent

undtagelsesvist måtte finde behov for at offentliggøre oplysninger om

tilsynets virksomhed vedrørende PET foreslås det, at tilsynet vil være

forpligtet til at orientere justitsministeren og Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne herom i rimelig tid til, at udvalget har mulighed for

at indkalde til og drøfte spørgsmålet på et møde i udvalget, inden

offentliggørelsen.

Med et sådant møde vil Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne have

mulighed for at indgå i en dialog med tilsynet om offentliggørelsen,

herunder offentliggørelsens indhold. Det forudsættes, at både udvalget og

justitsministeren og som udgangspunkt tillige chefen for PET deltager i et

sådant møde med henblik på at kunne være en del af denne dialog, såfremt

der er tale om en offentliggørelse, der relaterer sig til PET. Formålet hermed

vil være dels at sikre, at udvalget og ministeren har det fornødne kendskab

til baggrunden for offentliggørelsen – som ikke kan indeholde klassificerede

informationer og andre sensitive oplysninger, og således vil være overordnet

formuleret – dels at sikre, at der vil være en fælles forståelse for de

eventuelle risici af sikkerhedsmæssig eller anden art, der kan være forbundet

med den pågældende offentliggørelse.

UDKAST

Den foreslåede ordning vil i øvrigt ikke være til hinder for, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne i forbindelse med eventuelle overvejelser om at

offentliggøre oplysninger om tilsynets organisatoriske og administrative

forhold, eller om tilsynets overordnede virksomhed i øvrigt, på et tidligere

tidspunkt vil kunne vælge at inddrage Justitsministeriet, hvis der

eksempelvis måtte være anledning til tvivl om, hvorvidt offentliggørelse af

bestemte oplysninger vil kunne skade statens sikkerhed, forholdet til

udenlandske samarbejdspartnere, efterretningstjenesternes kilder, aktuelle

efterforskninger mv.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning alene vedrører Tilsynet med

Efterretningstjenesternes offentliggørelse af oplysninger, når denne

relaterer sig til den konkrete tilsynsvirksomhed, dvs. tilsynets konkrete

kontroller og undersøgelser mv. Den foreslåede ordning er således ikke til

hinder for, at tilsynet kommunikerer med offentligheden f.eks. i forbindelse

med oplysning om tilsynets overordnede virksomhed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

3.1.7. Etablering af ekstern whistleblowerordning for PET i

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

3.1.7.1. Gældende ret

Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (whistleblowerloven) blev

vedtaget af Folketinget den 24. juni 2021 og trådte i kraft den 17. december

2021 som lov nr. 1436 af 29. juni 2021.

Whistleblowerloven har bl.a. til formål at gennemføre Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af

personer,

der

indberetter

overtrædelser

EU-retten

(whistleblowerdirektivet), i dansk ret. Formålet med direktivet er at styrke

håndhævelsen af EU-retten og EU’s politikker inden for specifikke områder

ved at fastsætte fælles minimumsstandarder, der sikrer et højt

beskyttelsesniveau for personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten

(whistleblowere).

Det fremgår af whistleblowerlovens § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse

på 1) indberetninger, som vedrører overtrædelser af EU-retten, og som er

omfattet af anvendelsesområdet for whistleblowerdirektivet, og 2)

indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige

alvorlige forhold. Det fremgår af whistleblowerlovens § 1, stk. 3, at loven

ikke finder anvendelse på en række oplysninger, herunder klassificerede

oplysninger, der er omfattet af sikkerhedscirkulæret, og som samtidig er

UDKAST

fortrolige, jf. straffelovens § 152, stk. 3. Undtagelsen følger af

whistleblowerdirektivets artikel 3, stk. 3, litra a, hvorefter direktivet ikke

berører anvendelsen af EU-retten eller national ret vedrørende beskyttelse

af klassificerede informationer.

Whistleblowerdirektivet forpligter i artikel 11 medlemsstaterne til at

etablere en eller flere eksterne whistleblowerordninger (eksterne kanaler) til

modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser. I

whistleblowerlovens § 17, stk. 1, er der etableret én ekstern

whistleblowerordning, jf. dog nedenfor for så vidt angår

efterretningstjenesterne, og denne er placeret i Datatilsynet, som er den

centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn både over for private

virksomheder og offentlige myndigheder med, at reglerne om

databeskyttelse bliver overholdt. Om placeringen af den eksterne

whistleblowerordning hos Datatilsynet fremgår det af bemærkningerne til §

17, stk. 1, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 213 som fremsat, side

20, at Justitsministeriet lægger vægt på, at Datatilsynet er en velkendt

myndighed i både den offentlige og private sektor, og at Datatilsynets

nuværende kompetencer og beføjelser udgør et godt udgangspunkt for

etableringen af en velfungerende ekstern whistleblowerordning, som af

potentielle whistleblowere vil kunne opfattes som et trygt sted at henvende

sig til.

Det fremgår af whistleblowerlovens § 17, stk. 2, at Justitsministeriet

etablerer en uafhængig og selvstændig ekstern whistleblowerordning til

modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser, jf. lovens § 1,

stk. 1, i PET. Det fremgår tilsvarende af § 17, stk. 3, at Forsvarsministeriet

etablerer en uafhængig og selvstændig ekstern whistleblowerordning til

modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser, jf. lovens § 1,

stk. 1, i FE.

Det fremgår af bemærkningerne til § 17, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-

21, tillæg A, L 213 som fremsat, side 21, at det forudsættes, at den eksterne

whistleblowerordning for PET etableres i Justitsministeriets departement.

Det forudsættes tilsvarende, at der for FE etableres en ekstern

whistleblowerordning

Forsvarsministeriets

departement,

jf.

bemærkningerne til whistleblowerlovens § 17, stk. 3, jf. Folketingstidende

2020-21, tillæg A, L 213 som fremsat, side 49.

Det fremgår endvidere samme sted af bemærkningerne, at det er

vurderingen, at der for efterretningstjenesterne gør sig særlige forhold

gældende, der tilsiger, at der bør etableres særskilte eksterne

UDKAST

whistleblowerordninger for dem. I den forbindelse lægges der ifølge

bemærkningerne vægt på det særlige hensyn til fortrolighed, der knytter sig

til efterretningstjenesternes virksomhed, og i forlængelse heraf, at det ikke

vil kunne udelukkes, at klassificerede oplysninger, som ikke er omfattet af

lovens anvendelsesområde, ved en fejl indgår i en indberetning. Desuden

lægges der ifølge bemærkningerne vægt på, at det særlige hensyn til

fortrolighed ikke er begrænset til klassificerede oplysninger, men også andre

oplysninger, herunder oplysninger om personalemæssige forhold,

efterretningstjenesternes vidensniveau mv., som kan have betydning for

efterretningstjenesternes virksomhed, og som derfor bør hemmeligholdes

for at varetage væsentlige hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar.

Derudover fremgår det af bemærkningerne samme sted, at der ved

placeringen af de eksterne whistleblowerordninger for PET og FE i

henholdsvis Justitsministeriet og Forsvarsministeriet lægges vægt på, at de

respektive ministerier har den nødvendige løbende indsigt i

efterretningstjenesternes virksomhed til at varetage ordningen, herunder

forudsætningerne for at identificere mulige klassificerede oplysninger, der

potentielt vil kunne indgå i en indberetning, og iværksætte forholdsregler til

at sikre fortroligheden herom.

Af bemærkningerne til whistleblowerloven, jf. Folketingstidende 2020-21,

tillæg A, L 213 som fremsat, side 21, følger det, at der med lovforslaget i

lyset af, at whistleblowerdirektivet skulle være implementeret i dansk ret

senest den 17. december 2021, var lagt op til, at de eksterne

whistleblowerordninger for PET og FE på daværende tidspunkt placeres i

henholdsvis Justitsministeriets og Forsvarsministeriets departement. Det

fremgår endvidere af bemærkningerne, at det senere vil skulle overvejes, om

der er behov for tilpasninger i forhold til den med lovforslaget foreslåede

ordning, herunder for så vidt angår den foreslåede placering af ordningerne.

Whistleblowerloven indeholder desuden i §§ 18-21 regler om kravene til

eksterne whistleblowerordninger, procedurerne for ekstern indberetning og

opfølgning samt sagsafslutning i eksterne whistleblowerordninger. Det

omfatter bl.a. regler om, i hvilken form der skal kunne indberettes,

whistleblowerenhedens opgaver og procedurer for behandling af

indberetninger, fortrolighed samt afvisning og afslutning af behandling af

indberetninger. Derudover indeholder whistleblowerloven i §§ 22-27

sagsbehandlingsregler for interne og eksterne whistleblowerordninger. Det

omfatter bl.a. regler om registrering af indberetninger, tavshedspligt og

videregivelse af oplysninger.

UDKAST

Det bemærkes, at der internt i PET er etableret en whistleblowerordning, der

kan håndtere klassificerede informationer, men at dette ikke følger af en EU-

retlig forpligtelse efter whistleblowerdirektivet.

3.1.7.2. Justitsministeriets overvejelser

Ifølge den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med

efterretningstjenesterne er aftalepartierne enige om, at den eksterne

whistleblowerordning for PET, der efter whistleblowerloven er placeret i

Justitsministeriets departement, i stedet skal placeres i Tilsynet med

Efterretningstjenesterne. Whistleblowerloven finder ikke anvendelse på en

række oplysninger, herunder klassificerede oplysninger, der er omfattet af

sikkerhedscirkulæret og samtidig er fortrolige, jf. straffelovens § 152, stk.

3. Sådanne oplysninger er dermed ikke omfattet af den eksterne

whistleblowerordning, men det kan ikke udelukkes, at klassificerede

oplysninger, som ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, kan indgå

i en indberetning.

Ved at placere den eksterne whistleblowerordning for PET i Tilsynet med

Efterretningstjenesterne sikres det ifølge aftalen, at whistleblowerordningen

er placeret hos en uafhængig myndighed, der dels har en løbende indsigt i

efterretningstjenesternes virksomhed, dels har værktøjerne til på en relevant

måde at følge op på henvendelser, når der måtte være anledning til det.

Tilsynet vil herunder også have forudsætningerne for at identificere mulige

klassificerede oplysninger, der potentielt vil kunne indgå i en indberetning,

og iværksætte forholdsregler til at sikre fortroligheden herom. Tilsvarende

gælder der særlige hensyn til fortrolighed om andre oplysninger, herunder

oplysninger om personalemæssige forhold, efterretningstjenesternes

vidensniveau mv., som kan have betydning for tjenesternes virksomhed. Det

forudsættes, at det af hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for

PET’s virksomhed, vil være en yderst snæver kreds, som vil skulle behandle

indberetningerne ud fra et

»need to know«-princip,

og at tilsynet ved

håndteringen af indberetninger er opmærksom på, at indberetninger, hvori

der ikke i sig selv indgår klassificerede oplysninger, sammenstykket med

andre oplysninger kan bidrage til at tegne et billede af

efterretningstjenesternes vidensniveau, kapaciteter mv.

Det følger endvidere af aftalen, at selvom den eksterne

whistleblowerordning for PET efter whistleblowerloven som udgangspunkt

ikke omfatter klassificerede oplysninger, er aftalepartierne enige om, at det

skal være muligt for Tilsynet med Efterretningstjenesterne – uden for

rammerne af ordningen i whistleblowerloven – i fysisk form at kunne

modtage og behandle klassificerede informationer som led i henvendelser

UDKAST

fra whistleblowere vedrørende PET. Tilsynet forudsættes så vidt muligt at

etablere en ramme, der sikrer muligheden for at aflevere klassificerede

informationer fysisk til tilsynet på en fuldt ud forsvarlig sikkerhedsmæssig

måde.

Justitsministeriet bemærker i tilknytning hertil, at Institut for

Menneskerettigheder, Justitia og Tilsynet med Efterretningstjenesterne i

Justitsministeriets evaluering af PET-loven fra juni 2022 anbefalede, at der

etableres en ekstern whistleblowerordning for PET, som ifølge Institut for

Menneskerettigheder og Justitia med fordel vil kunne placeres i Tilsynet

med Efterretningstjenesterne. Tilsynet med Efterretningstjenesterne

bemærkede også, at PET-loven ikke indeholder bestemmelser om den

situation, hvor en nuværende eller tidligere medarbejder hos PET kontakter

tilsynet uden om tjenestens ledelse og juridiske afdeling med henblik på at

oplyse tilsynet om potentielle lovovertrædelser i tjenesten.

Med lovforslagets pkt. 3.1.5 lægges der op til, at sekretariatsbetjeningen af

Tilsynet med Efterretningstjenesterne organisatorisk og administrativt

fremover forankres i Datatilsynet. Det bemærkes i den forbindelse, at

Datatilsynet allerede i dag driver den generelle eksterne

whistleblowerordning i henhold til whistleblowerloven (»Den Nationale

Whistleblowerordning«), der dog ikke omfatter de eksterne

whistleblowerordninger for henholdsvis PET og FE. Denne omstændighed

taler efter Justitsministeriets opfattelse også for at placere den eksterne

whistleblowerordning for PET i Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Derudover er det Justitsministeriets opfattelse, at Tilsynet med

Efterretningstjenesternes kompetencer og beføjelser udgør et godt

udgangspunkt for etableringen af en velfungerende ekstern

whistleblowerordning, som af potentielle whistleblowere i tilknytning til

PET vil kunne opfattes som et trygt sted at henvende sig til. En placering i

Tilsynet med Efterretningstjenesterne giver også mulighed for, at tilsynet

relativt hurtigt – inden for reglerne i whistleblowerloven – vil kunne

tilvejebringe oplysninger, som kan medvirke til at give tilsynet et mere

samlet billede af den situation, som de indberettede oplysninger udgår af,

hvilket indberetningen, fordi tjenesten i øvrigt arbejder ud fra et snævert

»need to know«-princip,

som klart udgangspunkt ikke vil kunne forventes i

sig selv at kunne give. Tilsynet er således ikke henvist til i en længere

periode at arbejde ud fra de løsrevne, enkeltstående oplysninger, der fremgår

af indberetningen.

UDKAST

3.1.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den eksterne whistleblowerordning til modtagelse og

behandling af oplysninger om overtrædelser i PET placeres i Tilsynet med

Efterretningstjenesterne. Det vil betyde, at ordningen flyttes fra

Justitsministeriets departement.

Den eksterne whistleblowerordning for PET i Tilsynet med

Efterretningstjenesterne forudsættes ikke at skulle placeres i tilknytning til

den enhed i Datatilsynet, der beskæftiger sig med den generelle eksterne

whistleblowerordning. Derimod vil den eksterne ordning for PET skulle

placeres, således at den sekretariatsbetjenes af den snævre kreds af personer

i Datatilsynet, der vil være beskæftiget med sekretariatsbetjening af Tilsynet

med Efterretningstjenesterne. Selv om den eksterne whistleblowerordning

for PET således ikke vil være organisatorisk forankret i »Den Nationale

Whistleblowerordning«

betyder

placeringen

alligevel,

sekretariatsenheden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne også på dette

punkt vil komme til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor der vil være

mulighed for faglig sparring under iagttagelse af reglerne om tavshedspligt.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil i forhold til den eksterne

whistleblowerordning for PET være undergivet reglerne i

whistleblowerloven, herunder afgrænsningen i loven af, hvilke

overtrædelser der er omfattet, og som tilsynet dermed kan tage under

behandling, og lovens regler om behandling af indberetninger.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil skulle udpege medarbejdere, der

er ansvarlige for at administrere den eksterne whistleblowerordning. Der

stilles ikke krav om, at de pågældende medarbejdere ikke varetager andre

opgaver eller funktioner i Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Ordningen

vil skulle udformes på en måde, der sikrer, at indberetninger holdes adskilt

fra Tilsynet med Efterretningstjenesternes øvrige opgaver og funktioner og

således at uvedkommende, herunder uautoriserede medarbejdere, ikke får

adgang til oplysninger om indberetningerne, det vil sige både oplysninger

om selve den indberettede overtrædelse, identiteten på whistlebloweren, den

berørte person og enhver tredjepart, som er nævnt i indberetningen.

Det forudsættes, at det af hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende

for PET’s virksomhed, vil være en yderst snæver kreds, som vil skulle

behandle indberetningerne ud fra et

»need to know«-princip.

Samtidig forudsættes det, at tilsynet ved håndteringen af indberetninger er

opmærksom på, at indberetninger, hvori der ikke i sig selv indgår

UDKAST

klassificerede informationer eller andre sensitive oplysninger,

sammenkædet med andre oplysninger kan bidrage til at tegne et billede af

efterretningstjenesternes vidensniveau, kapaciteter mv. Det bemærkes i den

forbindelse, at efterretningsarbejde ofte har karakter af »at lægge et

puslespil«, hvor enkeltoplysninger ikke nødvendigvis har et belastende

indhold, men hvor oplysningen, når den sammenkædes med andre

oplysninger, kan have afgørende betydning for PET’s arbejde.

Den eksterne whistleblowerordning for PET skal muliggøre skriftlige og

mundtlige indberetninger samt på whistleblowerens anmodning

indberetning via et fysisk møde inden for en rimelig frist med én eller flere

personer tilknyttet whistleblowerenheden.

Ordningen vil indebære, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne som

ekstern whistleblowerordning for PET vil skulle foretage en indledende

vurdering af indkomne indberetninger med henblik på at fastslå, om en

indberetning er indberettet af en person, der er berettiget til at indgive

indberetning til ordningen, og om indberetningen er omfattet af

whistleblowerlovens anvendelsesområde. Hvordan den enkelte henvendelse

skal håndteres, beror på indberetningens indhold og karakter.

Den eksterne whistleblowerordning efter whistleblowerloven finder ikke

anvendelse på klassificerede oplysninger, der er omfattet af

sikkerhedscirkulæret og samtidig er fortrolige, jf. straffelovens § 152, stk.

3. Det forudsættes derfor, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne – uden

for rammerne af ordningen i whistleblowerloven – vil kunne modtage og

behandle klassificerede informationer som led i indberetninger fra

whistleblowere vedrørende PET. Det vil f.eks. kunne knytte sig til

indberetninger fra nuværende eller tidligere ansatte i PET eller

samarbejdspartnere til PET om alvorlige lovovertrædelser og øvrige

alvorlige forhold.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne forudsættes så vidt muligt at etablere

en ramme, der sikrer muligheden for at aflevere klassificerede oplysninger

fysisk til tilsynet på en fuldt ud sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Det bør

ikke være et krav, at en person, der eventuelt måtte rette henvendelse til

tilsynet, vil skulle identificere sig selv, og ordningen bør understøtte størst

mulig anonymitet.

I den forbindelse forudsættes det, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne

vil skulle sikre, at ordningen tilrettelægges på en fuldt ud sikkerhedsmæssig

forsvarlig måde, herunder iagttage de fornødne sikkerhedsmæssige

UDKAST

foranstaltninger til at modtage, opbevare og håndtere de klassificerede

informationer på betryggende vis. Etablering af en praktisk ramme herfor

vil skulle ske i dialog med PET, der vil kunne rådgive om, hvilke

sikkerhedsmæssige foranstaltninger som skal iagttages.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3.2. Styrkelse af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

3.2.1. Tilsynets adgang til at deltage på møder i Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne samt udveksling af

oplysninger

3.2.1.1. Gældende ret

Forslag til lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets

efterretningstjenester (UET-loven) blev vedtaget den 28. juni 1988 og trådte

i kraft den 1. august 1988 som lov nr. 378 af 6. juli 1988. Loven er senere

ændret ved lov nr. 632 af 12. juni 2013. Med loven blev der etableret et

udvalg – Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne – bestående af fem

folketingsmedlemmer, der har til formål at have indseende med PET og FE,

jf. UET-lovens § 1, stk. 1 og 2.

Ifølge UET-lovens § 2, stk. 2, er regeringen forpligtet til at holde udvalget

orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter

eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for

efterretningstjenesternes virksomhed.

Forholdet mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne er nærmere beskrevet i UET-lovens § 2

a. Det fremgår heraf, at udpegning af medlemmerne af tilsynet, jf. PET-

lovens § 16, med undtagelse af formanden, sker efter drøftelse med

udvalget, jf. UET-lovens § 2 a, stk. 1. Af bestemmelsens stk. 2, fremgår det,

at regeringen forud for offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som

Tilsynet med Efterretningstjenesterne afgiver om sin virksomhed, jf. PET-

lovens § 22 og FE-lovens § 19, skal forelægge disse for udvalget.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13,

tillæg A, L 162 som fremsat, side 8, indebærer UET-lovens § 2 a, stk. 2, at

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne skal have forelagt

redegørelserne, før de offentliggøres, og at redegørelserne således sendes til

udvalget forud for deres offentliggørelse.

Endelig fremgår det af UET-lovens § 2 a, stk. 3, at regeringen skal

underrette Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvis regeringen

beslutter sig for ikke at følge en henstilling fra Tilsynet med

UDKAST

Efterretningstjenesterne. Det uddybes i bemærkningerne til bestemmelsen,

jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 162 som fremsat, side 8, at

regeringen er forpligtet til at underrette Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne, hvis der – helt ekstraordinært – måtte opstå en

situation, hvor regeringen også beslutter sig for ikke at følge en henstilling

fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det forudsættes samme sted i

bemærkningerne, at regeringen i forbindelse med underretningen af

udvalget afgiver en begrundet redegørelse for sine synspunkter.

Herudover indeholder UET-loven eller lovgivningen i øvrigt ikke

bestemmelser om forholdet mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne

og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, herunder om muligheden

for at tilsynet kan deltage i møder i udvalget.

3.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med

efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt, at

der er et tættere samspil mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. På den baggrund er

aftalepartierne enige om, at tilsynet foruden at oversende de årlige

redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed vedrørende PET og

FE til justitsministeren og forsvarsministeren samt udvalget, også skal

forelægge redegørelserne mundtligt for Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne. Dette vil bl.a. give udvalget mulighed for at stille

tilsynet uddybende spørgsmål til de elementer, der indgår i redegørelserne.

Herudover er aftalepartierne enige om, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne i særlige tilfælde skal kunne deltage i konkrete

møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvis udvalget

anmoder herom, og tilsynets mødedeltagelse knytter sig til forhold, der

falder inden for tilsynets kompetenceområde. Selv om tilsynets deltagelse

sker efter anmodning, lægges der op til, at tilsynet som udgangspunkt

deltager i et møde hos udvalget med ca. halvårlige intervaller. Møde mellem

tilsynet og udvalget vil eventuelt kunne ske på baggrund af et ønske herom

fra tilsynet, idet det dog fortsat er udvalget, der tilrettelægger sit arbejde.

Det forudsættes, at justitsministeren og forsvarsministeren får mulighed for

at deltage i møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor

tilsynet deltager.

Som følge af tilsynets mulighed for fremover i særlige tilfælde at kunne

deltage i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes møder er

aftalepartierne enige om, at tilsynet og udvalget skal kunne udveksle

UDKAST

oplysninger, herunder klassificerede informationer, i det omfang dette må

anses for nødvendigt for drøftelsen.

Justitsministeriet bemærker, at Justitia i sit bidrag til ministeriets evaluering

af PET-loven fra juni 2022 har anbefalet, at tilsynet i forbindelse med

offentliggørelsen af den årlige redegørelse om tilsynets virksomhed skal

orientere Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om kontrollen med

PET i det forgangne år, herunder om forhold, der ikke måtte være medtaget

i den offentliggjorte redegørelse. Det bemærkes herudover, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne i sit bidrag til evalueringen af PET-loven har peget

på, at der efter de gældende regler i PET-loven, FE-loven og UET-loven

ikke er adgang for tilsynet til at drøfte klassificerede forhold med Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne. Tilsynet har på den baggrund

anbefalet, at der indføres en sådan adgang i lovgivningen.

En adgang for Tilsynet med Efterretningstjenesterne til i særlige tilfælde at

kunne deltage i møder i regi af Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at der med

lovforslagets pkt. 3.2.2., er lagt op til, at udvalget vil have mulighed for i

ekstraordinære situationer at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne

om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.

3.2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne forud for

offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin

virksomhed, jf. PET-lovens § 22 og FE-lovens § 19, mundtligt skal

forelægge disse for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Den foreslåede ordning vil indebære, at det i stedet for regeringen vil være

Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der forelægger udvalget de årlige

redegørelser, forud for at de offentliggøres, og at redegørelsen forelægges

mundtligt.

Det forudsættes i den forbindelse, at redegørelserne sendes til Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne og regeringen, og at tilsynet i

tilknytning hertil mundtligt forelægger redegørelserne forud for deres

offentliggørelse på et møde i udvalget. Redegørelserne vil således kunne

danne grundlag for drøftelser mellem udvalget og tilsynet.

Det foreslås i tillæg hertil at etablere en ordning, hvorefter Tilsynet med

Efterretningstjenesterne i særlige tilfælde kan deltage i møder, herunder dele

af møder, i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Tilsynet vil kunne

deltage i møder på baggrund af en specifik anmodning fra udvalget.

UDKAST

Tilsynets mødedeltagelse skal knytte sig til forhold, der konkret relaterer sig

til tilsynets virksomhed. Tilsynets deltagelse i et møde vil eventuelt kunne

ske på baggrund af et ønske herom fra tilsynet, idet det dog fortsat er

udvalget, der tilrettelægger sit arbejde.

Med den foreslåede ordning vil Tilsynet med Efterretningstjenesterne

således kunne drøfte forhold, der falder inden for tilsynets

kompetenceområde, med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Der lægges med den foreslåede ændring ikke op til, at tilsynet på hverken

fast eller mere hyppig basis skal deltage i Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesternes møder, men at tilsynets deltagelse er forbeholdt

særlige tilfælde, hvorved forstås, at der efter udvalgets opfattelse er en

konkret anledning til, at tilsynets deltagelse vurderes at være relevant. Det

vil dog kunne være naturligt, at tilsynet deltager i et møde hos udvalget med

ca. halvårlige intervaller.

Det forudsættes, at justitsministeren og forsvarsministeren får mulighed for

at deltage i møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor

Tilsynet med Efterretningstjenesterne deltager.

Endelig foreslås det, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne skal kunne udveksle oplysninger,

herunder klassificerede informationer, i det omfang dette må anses for

nødvendigt for drøftelsen.

Den foreslåede ordning har ikke til formål at ændre på det forhold, at det vil

være regeringen, der forestår orienteringer af Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne

væsentlige

omstændigheder

sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål,

som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7 og 8, og bemærkningerne hertil.

3.2.2. Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes mulighed

for at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om

undersøgelse

konkrete

sager,

sagsforløb,

problemstillinger mv.

3.2.2.1. Gældende ret

Som nævnt i lovforslagets pkt. 3.2.1.1 er forholdet mellem Tilsynet med

Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

nærmere reguleret i UET-lovens § 2 a. Det fremgår af bestemmelsens stk.

1, at udpegning af medlemmerne af tilsynet, jf. PET-lovens § 16, med

UDKAST

undtagelse af formanden, sker efter drøftelse med udvalget. Det fremgår af

bestemmelsens stk. 2, at regeringen forud for offentliggørelsen af de årlige

redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed vedrørende PET og

FE, skal forelægge disse for udvalget. Endelig fremgår det af stk. 3, at

regeringen skal underrette udvalget, hvis regeringen beslutter sig for ikke at

følge en henstilling fra tilsynet.

I praksis holder regeringen herudover generelt Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne

orienteret

Tilsynet

med

Efterretningstjenesternes virksomhed, herunder om henvendelser af

væsentlig karakter fra tilsynet til regeringen og efterretningstjenesterne.

Herudover indeholder lovgivningen ikke bestemmelser om forholdet

mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne, og udvalget har således efter de gældende regler

ikke mulighed for at anmode tilsynet om at undersøge konkrete sager eller

sagsforløb, problemstillinger mv.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i dag efter PET-lovens § 18, 1.

pkt., til opgave at føre tilsyn med PET’s overholdelse af reglerne i PET-

lovens §§ 3, 4, 6 a-11 og regler udstedt i medfør heraf. Tilsynet varetager

endvidere de opgaver, der er nævnt i PET-lovens § 13, jf. § 18, 2. pkt.

I forhold til FE har Tilsynet med Efterretningstjenesterne til opgave at føre

tilsyn med tjenestens overholdelse af reglerne i FE-lovens §§ 3-8 og regler

udstedt heraf vedrørende behandling af oplysninger om i Danmark

hjemmehørende fysiske og juridiske personer, jf. FE-lovens § 15.

3.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med

efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne i ekstraordinære situationer skal kunne

beslutte at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge

konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.

Det fremgår videre af aftalen, at ordningen eksempelvis er tiltænkt sager,

der har principiel eller på anden måde vidtrækkende betydning for den

generelle tillid i befolkningen til efterretningstjenesterne, f.eks. sager der har

været genstand for en særlig debat i offentligheden. Det kan også ske som

opfølgning på væsentlige problemstillinger, som Tilsynet med

Efterretningstjenesterne måtte have peget på i de årlige redegørelser

vedrørende PET og FE. Endvidere fremgår, at beslutning om at anmode

UDKAST

tilsynet om at foretage sådanne undersøgelser træffes ved almindeligt flertal,

idet formandens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed.

Det er i aftalen forudsat af aftalepartierne, at der generelt vil skulle udvises

tilbageholdenhed med anvendelsen af ordningen, så den alene anvendes,

hvor Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne så vidt muligt på forhånd

har søgt at få sagen oplyst gennem en orientering fra regeringen, men

udvalget alligevel finder grundlag for at anmode tilsynet om at igangsætte

en undersøgelse af sagen. Det bemærkes, at det som udgangspunkt bør være

tilsynet, der har den løbende indsigt mv., som beslutter, hvordan tilsynets

ressourcer bedst anvendes, og dermed hvor tilsynsaktiviteterne rettes hen.

Det følger af aftalen, at dette bl.a. vil gøre det muligt for Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne at anmode Tilsynet med

Efterretningstjenesterne om at undersøge, om efterretningstjenesternes

eventuelle ageren i den såkaldte Samsam-sag ligger inden for de retlige

rammer og retningslinjer, der på daværende tidspunkt var gældende for

efterretningstjenesterne. Tilsynet vil i den forbindelse kunne benytte sig af

de redskaber, der indføres med aftalen, og aftalepartierne har noteret sig, at

PET i den forbindelse vil lade relevante medarbejdere mundtligt redegøre

for faktiske forhold af betydning for sagen.

Endelig følger det, at aftalepartierne har noteret sig, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne selv disponerer over sine ressourcer, hvilket

indebærer, at det vil være op til tilsynet at tage stilling til den enkelte

undersøgelses nærmere tilrettelæggelse, herunder dens omfang og hvem det

eventuelt vil være relevant at anmode om mundtlige redegørelser i

forbindelse hermed. Endvidere har aftalepartierne noteret sig, at tilsynets

undersøgelse af konkrete forhold efter anmodning fra Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne bør ske under hensyn til de særlige forhold, der gør

sig gældende for tjenesternes efterretningsvirksomhed, herunder at der ikke

– i en periode – vil kunne igangsættes undersøgelser af verserende sager,

hvis f.eks. særlige operative hensyn eller hensyn til sagen i øvrigt tilsiger

det. Samtidig skal tilsynets undersøgelser af konkrete forhold hos

efterretningstjenesterne tilrettelægges på en sådan måde, at de er til mindst

mulig ulempe, sådan at tjenesterne kan varetage deres opgaver så effektivt

som muligt af hensyn til Danmarks sikkerhed.

3.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en ordning, hvorefter Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne i ekstraordinære situationer vil kunne beslutte at

UDKAST

anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete

sager, sagsforløb, problemstillinger mv.

Den forslåede ordning er tiltænkt ekstraordinære situationer. Det kan være i

forbindelse med sager, der har principiel eller på anden måde mere

vidtrækkende betydning for den generelle tillid i befolkningen til

efterretningstjenesterne, f.eks. sager der har været genstand for en særlig

debat i offentligheden. Det kan også ske som opfølgning på væsentlige

problemstillinger i forhold til efterretningstjenesternes virksomhed, som

Tilsynet med Efterretningstjenesterne måtte have peget på i tilsynets årlige

redegørelser for sin virksomhed vedrørende henholdsvis PET og FE.

Formålet med den foreslåede ordning vil være at sikre, at Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne kan få yderligere værktøjer til at få

indseende med efterretningstjenesternes virksomhed, jf. herved også UET-

lovens § 1, stk. 1.

Det forudsættes samtidig, at det helt klare udgangspunkt vil være, at det

fortsat er regeringen, der orienterer udvalget om efterretningstjenesternes

virksomhed og om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig

karakter eller udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for

efterretningstjenesternes virksomhed. Det forudsættes derfor, at der generelt

vil blive udvist tilbageholdenhed med anvendelsen af ordningen, således at

den alene anvendes i de tilfælde, hvor Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne så vidt muligt på forhånd har søgt at få sagen oplyst

gennem en orientering fra regeringen, men udvalget alligevel finder

grundlag for at anmode tilsynet om at iværksætte en undersøgelse af sagen.

Det bemærkes i den forbindelse, at det som udgangspunkt bør være Tilsynet

med Efterretningstjenesterne, der har den løbende indsigt mv., som

beslutter, hvordan tilsynets ressourcer bedst anvendes og dermed hvor

tilsynsaktiviteterne rettes hen.

Det er en betingelse for, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

kan anmode tilsynet om at iværksætte en undersøgelse, at genstanden for

undersøgelsen (f.eks. den konkrete sag) ligger inden for tilsynets

kompetenceområde.

Dette indebærer bl.a., at tilsynet ikke vil kunne undersøge, om eksempelvis

efterretningstjenesterne har handlet hensigtsmæssigt i forbindelse med deres

efterretningsfaglige skøn, men at undersøgelsen skal være knyttet op på en

efterfølgende legalitetskontrol. Tilsynet vil desuden ikke kunne undersøge,

om eksempelvis indholdet af en kendelse fra domstolene efter tilsynets

UDKAST

opfattelse er korrekt, da tilsynet skal tilrettelægge sit tilsyn således, at det

ikke i realiteten bliver kontrol- eller tilsynsorgan for forhold, der er henlagt

til domstolene. På samme måde vil tilsynet ikke kunne undersøge forhold,

der er relateret til administrative forhold, f.eks. efterretningstjenesternes

regnskab og budget.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil af samme grund desuden ikke som

led i en undersøgelse kunne vurdere, om der af enkelte ansatte i

efterretningstjenesterne måtte være begået fejl eller forsømmelser, som kan

give anledning til, at der søges et ansvar gjort gældende over for de

pågældende, eller at der i øvrigt udtales kritik af den pågældende. Tilsynets

opgave er således alene at vurdere efterretningstjenesternes virksomhed og

ikke de enkelte ansatte.

I det omfang, genstanden for undersøgelsen ligger inden for tilsynets

kompetenceområde, vil Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne som

udgangspunkt kunne anmode tilsynet om at foretage undersøgelse af sager,

sagsforløb, problemstillinger mv., der knytter sig til forhold, der har fundet

sted før lovforslagets ikrafttrædelse. Det bemærkes dog, at det falder uden

for tilsynets kompetence at foretage undersøgelser af sager mv., som ikke

har en vis forbindelse til en aktuel politisk eller offentlig debat, eller på

anden vis knytter sig til et spørgsmål af aktuel betydning for kontrollen med

efterretningstjenesterne. Der vil således ikke kunne igangsættes

undersøgelser af forhold tilbage i tid, som må betragtes som historiske uden

nogen aktuel relevans for kontrollen med efterretningstjenesterne.

Det bemærkes, at undersøgelse af konkrete forhold efter Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesternes anmodning skal ske under hensyn til

de særlige forhold, der gør sig gældende for tjenesternes

efterretningsvirksomhed, herunder at der ikke – i en periode – vil kunne

igangsættes undersøgelser af verserende sager, hvis f.eks. særlige operative

hensyn eller hensyn til sagen i øvrigt tilsiger det. Der henvises om Tilsynet

med Efterretningstjenesternes kompetence i forhold til verserende sager til

lovforslagets pkt. 3.1.1.3.

Herudover skal tilsynets undersøgelser af konkrete forhold hos

efterretningstjenesterne generelt tilrettelægges sådan, at de er til mindst

mulig ulempe for, at efterretningstjenesterne kan varetage deres opgaver så

effektivt som muligt af hensyn til Danmarks sikkerhed.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil som hidtil udøve sine funktioner i

fuld uafhængighed, således at den nærmere prioritering af tilsynets

UDKAST

ressourcer mv. fortsat tilkommer tilsynet. Det forudsættes dog med den

foreslåede ordning, at tilsynet efterkommer anmodninger fra Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne om undersøgelse af sager eller

sagsforløb, problemstillinger mv. Det bemærkes, at tilsynet selv disponerer

over sine ressourcer, hvilket indebærer, at det vil være op til tilsynet at tage

stilling til undersøgelsens nærmere tilrettelæggelse, herunder dens omfang

og hvem det eventuelt vil være relevant at anmode om mundtlige

redegørelser i forbindelse hermed. Tilsynet vil også efter omstændighederne

kunne basere sine konklusioner på tidligere foretagne undersøgelser, hvis

tilsynet vurderer, at dette udgør et tilstrækkeligt grundlag.

Udgangspunktet for Tilsynet med Efterretningstjenesternes afrapportering

af undersøgelsens resultater vil være en redegørelse eller orientering, der

fremlægges for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne eksempelvis i

forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget. Afrapporteringen vil

kunne indeholde klassificerede informationer og forudsættes således ikke

offentliggjort.

Der lægges op til, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, og bemærkningerne hertil, at

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne – i det omfang udvalget finder

anledning til at stemme – træffer beslutning ved almindeligt flertal, og at

udvalget i øvrigt er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af medlemmerne

er til stede. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, vil formandens stemme dog

blive udslagsgivende.

Dette indebærer eksempelvis, at et flertal på fire medlemmer af Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne vil kunne anmode tilsynet om at

igangsætte en sådan undersøgelse, såfremt udvalget udgøres af syv

medlemmer og alle medlemmer er til stede ved den pågældende afstemning.

Står stemmerne lige, fordi udvalget f.eks. måtte bestå af et lige antal

medlemmer, vil formandens stemme blive udslagsgivende.

Den foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med den foreslåede ordning

i lovforslagets pkt. 3.2.1, om adgang for Tilsynet med

Efterretningstjenesterne til at deltage på møder i Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne, og hvor der endvidere lægges op til, at tilsynet og

udvalget skal kunne udveksle oplysninger, herunder klassificerede

informationer, hvis det må anses for nødvendigt for drøftelsen mellem

tilsynet og udvalget.

Det bemærkes, at rammerne for den foreslåede ordning vil være begrænset

af, om genstanden for undersøgelsen ligger inden for tilsynets

UDKAST

kompetenceområde. Dette indebærer, at Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne med den foreslåede udvidelse af tilsynets

kompetenceområde i forhold til PET’s operative opgaver, jf. lovforslagets

pkt. 3.1.1., vil kunne anmode tilsynet om at foretage undersøgelse af sager,

sagsforløb, problemstillinger mv., der knytter sig til tjenestens operative

opgaver, så længe der er tale om en efterfølgende legalitetskontrol. Derimod

vil udvalget ikke kunne anmode tilsynet om at foretage en tilsvarende

undersøgelse af PET’s administrative forhold, f.eks. tjenesternes forvaltning

af økonomiske midler, da det falder uden for definitionen af PET’s operative

opgaver.

Det bemærkes, at tilsynet ikke med lovforslaget får ændret i sit

kompetenceområde i forhold til kontrollen med FE’s virksomhed, hvilket

betyder at tilsynet fortsat fører kontrol med FE efter reglerne i FE-lovens §

15, der vedrører behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende

fysiske og juridiske personer. Det forudsættes imidlertid, at styrkelsen af

rammerne for tilsynets kontrol med PET, med de nødvendige tilpasninger

senere vil skulle omfatte tilsynet med FE, jf. lovforslagets pkt. 2.1.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

3.2.3. Sammensætningen

Udvalget

vedrørende

Efterretningstjenesterne

3.2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 2, at Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne udgøres af fem folketingsmedlemmer udpeget af de

folketingspartier, som har sæde i Folketingets præsidium, og at udvalget

selv vælger sin formand.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 1987-88 (2. samling),

tillæg A, spalte 626 f., at regeringen stiller forslag om etablering af et særligt

udvalg bestående af fem folketingsmedlemmer, der udpeges af de partier,

som har sæde i Folketingets præsidium, med den opgave at følge

efterretningstjenesternes virksomhed. Det fremgår videre, at der herved

gives medlemmer af typisk de større politiske partier adgang til at få

indseende med efterretningstjenesternes virksomhed.

3.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med

efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at det er afgørende,

at efterretningstjenesternes virksomhed er genstand for indsigt fra et udvalg

bestående af medlemmer, som repræsenterer de største partier i Folketinget.

UDKAST

Samtidig anerkender aftalepartierne, at efterretningstjenesternes effektive

varetagelse af deres opgaver forudsætter en helt særlig grad af fortrolighed,

samt at sammensætningen af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

derfor er udtryk for en afvejning mellem på den ene side hensynet til at give

indsigt i efterretningsmæssige forhold, og på den anden side hensynet til at

sikre, at højt klassificerede oplysninger ikke deles bredere end højst

nødvendigt.

Det fremgår endvidere, at aftalepartierne er enige om, at sammensætningen

af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne bør reflektere det forhold,

at der i Folketinget i de senere år har været flere partier end tidligere. Det er

dog vigtigt at fastholde, at medlemskab af udvalget som hidtil tildeles partier

med den største vælgermæssige tilslutning. På den baggrund er

aftalepartierne enige om, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

fremover skal udgøres af et folketingsmedlem fra hver af de partier, der ved

folketingsårets start er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater,

dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer, som uanset

mandattal repræsenterer de fem største partier i Folketinget ved

folketingsårets start.

Da udvalget med den ændrede sammensætning vil kunne komme til at bestå

af enten et lige eller ulige antal medlemmer følger det af aftalen, at

aftalepartierne er enige om – i det omfang udvalget finder anledning til at

stemme – at formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde, hvor

stemmerne står lige. Står stemmerne ved valg af udvalgets formand lige,

træffes beslutning til fordel for de medlemmer, der er udpeget af de

folketingsgrupper, der sammenlagt har flest mandater.

Herudover fremgår det af aftalen, at da en ændret sammensætning i praksis

formentlig i mange tilfælde – og konkret i forhold til den aktuelle

sammensætning af Folketinget – vil medføre en udvidelse af udvalgets

medlemstal, er aftalepartierne enige om, at folketingsgrupperne som

udgangspunkt ikke bør udskifte deres medlem af udvalget mellem

folketingsvalg, medmindre det pågældende medlem udtræder af

folketingsgruppen.

Endelig er aftalepartierne enige om, at partiernes medlemmer af udvalget så

vidt muligt bør nyde en særlig opbakning i folketingsgruppen, eftersom

arbejdet i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne er undergivet en

særlig tavshedspligt, og der således ikke er mulighed for at drøfte sager, der

behandles i udvalget, med den øvrige del af folketingsgruppen. Det vil f.eks.

kunne være en gruppeformand, en partileder (politisk leder) eller et

UDKAST

folketingsmedlem med særlig lang parlamentarisk erfaring, men det vil være

op til de enkelte partier at udpege medlemmet.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det vil kunne medføre afgørende

skadevirkning for efterretningstjenesternes virksomhed, hvis oplysninger

om tjenesternes konkrete indsatser, arbejdsmetoder, kapaciteter mv. bliver

udbredt, ligesom det er en vigtig forudsætning for udveksling af

klassificerede oplysninger mellem efterretningstjenester, at det system, der

er bygget op omkring kontrol og indsigt, er tilstrækkeligt betryggende for

udenlandske tjenester. En tilsidesættelse af hensynet til samarbejdspartnere

og kilder, fra hvem efterretningstjenesterne i vidt omfang modtager

oplysninger, kan generelt være forbundet med den konsekvens, at

tjenesterne ikke fremover modtager relevante oplysninger. Det er derfor et

vigtigt hensyn, at indsigten med efterretningstjenesternes arbejde

begrænses.

Med etableringen af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne gives

medlemmer af de større folketingsgrupper adgang til at få indseende med

efterretningstjenesternes

virksomhed.

Udvalget

vedrørende

Efterretningstjenesterne har således en helt særlig karakter, der har til formål

at sikre de større partier i Folketinget en indsigt i efterretningstjenesternes

virksomhed, men som ikke tilstræber fuld repræsentation af Folketinget på

samme måde som i stående folketingsudvalg nedsat efter Folketingets

forretningsordens §§ 7 og 8, og som i sit virke i øvrigt adskiller sig fra øvrige

folketingsudvalg.

Der er efter Justitsministeriets opfattelse et centralt hensyn at tage til, at

udvalget har en tilpas bred sammensætning set i forhold til antallet af partier

i Folketinget, da det er et vigtigt element i at sikre den parlamentariske tillid

til efterretningstjenesterne.

I dag er der i Folketinget 11 folketingsgrupper med mindst fire

folketingsmedlemmer, hvilket indebærer, at mindre end halvdelen af disse

grupper aktuelt har plads i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Til sammenligning var der alene otte folketingsgrupper med mindst fire

folketingsmedlemmer repræsenteret i Folketinget i 1988, hvor lovforslaget,

der ligger til grund for UET-loven, blev fremsat.

3.2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne ikke længere

vil udgøres af et bestemt antal medlemmer, men at udvalget i stedet vil

udgøres af et folketingsmedlem fra hver af de folketingsgrupper, der er

UDKAST

repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, dog således at udvalget

altid vil bestå af mindst fem medlemmer.

Hvis der ikke er fem folketingsgrupper, som er repræsenteret i Folketinget

med mindst ti mandater, vil de resterende pladser i Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne skulle besættes blandt medlemmer fra de øvrige

folketingsgrupper i rækkefølge efter mandatstørrelse, indtil udvalget

udgøres af fem medlemmer. Det betyder konkret, at hvis der eksempelvis

alene måtte være fire folketingsgrupper med mindst ti mandater, vil det

sidste og femte medlem af udvalget skulle findes fra den største

folketingsgruppe, som ikke opfylder kravet om at være repræsenteret med

mindst ti mandater. Er to eller flere folketingsgrupper lige store, vil der

skulle trækkes lod om den sidste plads i udvalget.

Med den aktuelle mandatsammensætning i Folketinget medfører det, at

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne vil udgøres af syv

folketingsmedlemmer mod fem i dag.

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne vil skulle nedsættes ved

begyndelsen af hver folketingssamling. Dette indebærer, at udvalget vil

udgøres af et folketingsmedlem fra hver af de folketingsgrupper, der ved

folketingssamlingens begyndelse er repræsenteret i Folketinget med mindst

ti mandater, dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer, som

uanset mandattal repræsenterer de fem største folketingsgrupper ved

folketingssamlingens begyndelse. Dette indebærer, at såfremt en

folketingsgruppe i løbet af folketingssamlingen kommer under ti mandater,

fordi et eller flere medlemmer udtræder heraf, fastholder folketingsgruppen

sit medlem i udvalget frem til det næste folketingssamlings begyndelse.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

3.2.4. Opdatering af regler om Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesternes sekretariatsbetjening

3.2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 4, at der til Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne knyttes en sekretær, som ikke er medlem af

Folketinget, og at sekretæren skal stå i fast tjenesteforhold til Folketinget.

Det bemærkes, at der gennem de seneste år i praksis har været tilknyttet to

sekretærer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1987-

88 (2. samling), tillæg A, spalte 626-627, at udvalgssekretæren er tilknyttet

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i lighed med den ordning, der

UDKAST

efter Folketingets forretningsordens er almindeligt gældende i relation til

udvalg under Folketinget.

Det følger af Folketingets forretningsordens § 8, stk. 17, at der til såvel

stående som særlige udvalg knyttes en eller flere sekretærer, og

at sekretærerne bortset fra særligt begrundede undtagelsestilfælde skal være

ansat i Folketingets administration og skal have juridisk, nationaløkonomisk

eller tilsvarende uddannelse. Det fremgår videre, at udvalgssekretæren har

til opgave at rådgive udvalgets formand og udvalgets medlemmer ved

tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udvalgsarbejdet, og at bistanden

omfatter den praktiske tilrettelæggelse af udvalgsarbejdet, fremskaffelse af

oplysninger til udvalget eller til udvalgets medlemmer og udarbejdelse af

udvalgets betænkning eller beretning.

Af de særlige vilkår for ansættelse i Folketingets Administration fremgår

det bl.a., at Folketingets Administration kan stille krav om

sikkerhedsklassifikation, og at manglende opnåelse eller opretholdelse af en

sådan sikkerhedsklassifikation vil kunne medføre, at ansættelsesforholdet i

Folketingets Administration ophører. Der gælder ikke et krav i UET-loven

om, at sekretæren for udvalget skal være sikkerhedsgodkendt. Sekretæren

for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne er imidlertid ligesom

medlemmerne af udvalget underlagt tavshedspligt i medfør af UET-lovens

§ 5, hvorefter udvalgets medlemmer og sekretær er forpligtede til at bevare

tavshed om, hvad de erfarer i udvalget.

3.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med

efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at de sager og

spørgsmål, som Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne beskæftiger

sig med, stiller meget store krav til, at medlemmerne oparbejder og løbende

vedligeholder en solid viden og forståelse for aktuelle sikkerhedsrelaterede

emner mv. Dette skal ikke mindst ses i lyset af det komplekse

trusselsbillede, som efterretningstjenesterne i stigende grad opererer i, og

den styrkelse af samspillet mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, som er indeholdt i aftalen

Endvidere fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at

sekretariatsbetjeningen af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne –

herunder i forhold til prioritering af ressourcer – bør søges tilrettelagt

således, at der etableres nogle mere faste rammer og procedurer for, hvordan

nye medlemmer introduceres til arbejdet i udvalget, men også for hvordan

UDKAST

medlemmerne løbende fastholder et så opdateret vidensgrundlag om

sikkerhedsrelaterede emner mv. som muligt.

Aftalepartierne er i tilknytning hertil enige om, at folketingsmedlemmer, der

får plads i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, som udgangspunkt

bør gennemgå et grundigt opstartsforløb, der har til formål at sikre, at

medlemmerne hurtigt bibringes en grundlæggende forståelse for

sikkerhedsområdet.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at behovet for, at medlemmer

af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne opnår og vedligeholder en

solid viden om sikkerhedsrelaterede emner mv. aktualiseres i endnu højere

grad fremover, idet det foreslås, at udvalget i ekstraordinære situationer skal

kunne anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge

konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv., jf. lovforslagets pkt.

3.2.2. Det skal endvidere ses i sammenhæng med, at tilsynets

kompetenceområde foreslås udvidet til at omfatte en efterfølgende

legalitetskontrol med PET’s operative opgaver, jf. lovforslagets pkt. 3.1.1.

I lyset af den særlige tavshedspligt for medlemmer og sekretærer i Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne er det Justitsministeriets opfattelse, at

det i videst muligt omfang bør tilstræbes, at udvalgets sekretærer, der ikke

alene er sekretær for udvalget, alene betjener folketingsudvalg, som ikke har

eller kan forventes at få snitflader til Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne. Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at

en stilling som sekretær for udvalget forudsætter, at den pågældende person

kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationen »YDERST HEMMELIGT«,

idet udvalget beskæftiger sig med højt klassificerede informationer.

3.2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det anføres i UET-loven, at det vil være muligt at tilknytte

en eller flere sekretærer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Det bemærkes, at udvalgets sekretærer vil skulle tilrettelægge deres arbejde

således, at der alene gives indsigt i klassificerede informationer eller andre

oplysninger af sensitiv karakter, hvor en sådan indsigt er tjenstlig nødvendig

(»need

to know«-princippet),

og at sekretariatsbetjeningen af udvalget i

øvrigt organiseres på en sådan måde, at klassificerede informationer og

andre sensitive oplysninger ikke deles mellem flere medarbejdere end

absolut nødvendigt, herunder i forhold til antallet af sekretærer, der

tilknyttes udvalget.

Henset til, at Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne behandler klassificerede informationer, herunder

UDKAST

sensitive oplysninger, indebærer den foreslåede ordning endvidere, at

varetagelse af en stilling som sekretær for udvalget forudsætter, at den

pågældende person kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationen

»YDERST HEMMELIGT«. I lyset af den særlige tavshedspligt for

medlemmer og sekretærer i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

bør det i videst muligt omfang tilstræbes, at udvalgets sekretærer, der ikke

alene er sekretær for udvalget, betjener folketingsudvalg, som ikke har eller

kan

forventes

få

snitflader

til

Udvalget

vedrørende

Efterretningstjenesterne.

Det vil være en central opgave for sekretærerne til Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne at understøtte, at der etableres nogle mere faste

rammer og procedurer for, hvordan nye medlemmer introduceres til arbejdet

i udvalget, men også for hvordan medlemmerne løbende fastholder et så

opdateret vidensgrundlag om sikkerhedsrelaterede emner mv. som muligt.

Dette indebærer, at folketingsmedlemmer, som får plads i Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne, som udgangspunkt skal gennemgå et

grundigt opstartsforløb, der overordnet set har til formål at sikre, at det

pågældende medlem hurtigt bibringes en grundlæggende forståelse for

sikkerhedsområdet. Det nærmere indhold af et sådant opstartsforløb, og den

løbende vedligeholdelse af et relevant vidensgrundlag, vil være op til

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne at tilrettelægge med praktisk

bistand fra udvalgets sekretærer og efterretningstjenesterne.

Den foreslåede ordning har ikke til formål at berøre eller erstatte den

forpligtelse, som regeringen efter UET-lovens § 2, stk. 2, har til at holde

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne orienteret om væsentlige

omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende

udenrigspolitiske

spørgsmål,

som

betydning

for

efterretningstjenesternes virksomhed. Derimod er formålet at understøtte en

høj sikkerhedsbevidsthed om håndtering af klassificerede informationer,

herunder sensitive oplysninger, samt at give medlemmerne en bred og

opdateret viden om mere generelle udviklinger og tendenser på det

efterretningsmæssige område.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Den nye organisering af sekretariatsbetjeningen af Tilsynet med

Efterretningstjenesterne forventes at indebære en administrativ og logistisk

understøttelse af tilsynet, som vurderes i en vis udstrækning at kunne frigive

UDKAST

ressourcer til tilsynets udførelse af sine kontroller. Endvidere vil der inden

for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme blive afsat et mindre

merbeløb til Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Øgede ressourcer i

tilsynet til den egentlige tilsynsvirksomhed må forventes at medføre et øget

ressourcetræk hos PET, som i den udstrækning, der er tale om en begrænset

stigning i kontrolaktiviteterne, forudsættes at blive håndteret inden for

PET’s eksisterende ressourcemæssige rammer.

Lovforslaget

har

ingen

økonomiske

konsekvenser

implementeringskonsekvenser for kommunerne eller regionerne.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med princip nr. 5 om

digitaliseringsklar lovgivning, der vedrører tryg og sikker datahåndtering,

idet der med de foreslåede lovændringer bl.a. er lagt op til, at den

sekretariatsenhed, der vil betjene Tilsynet med Efterretningstjenesterne,

tilrettelægger sit arbejde således, at der internt i tilsynet og i

sekretariatsenheden alene gives indsigt i oplysninger af fortrolig eller

sensitiv karakter til medlemmer eller ansatte, hvor en sådan indsigt er

tjenstlig nødvendig (»need

to know«-princippet),

og at der sikres de it-

redskaber, der er nødvendige for at sikre dette. De øvrige principper for

digitaliseringsklar lovgivning vurderes at ikke være relevante for

lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. marts til den 8. april 2024

(28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

UDKAST

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

De opgaver, som følger af

lovforslaget, vurderes at kunne

håndteres

inden

for

Justitsministeriets

eksisterende

økonomiske ramme.

Ingen.

Implementerings Ingen.

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen.

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Miljø-

og Ingen.

naturmæssige

konsekvenser

Ingen.

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

UDKAST

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af PET-lovens § 16, stk. 1, at der oprettes et tilsyn med

efterretningstjenesterne bestående af fem medlemmer, som udpeges af

justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren. Det fremgår af

bestemmelsens stk. 2, at formanden, der skal være landsdommer, udpeges

efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret.

Det fremgår desuden, at medlemmerne beskikkes for fire år, at et medlem

har ret til genbeskikkelse for yderligere fire år, og at genbeskikkelse

herudover ikke kan finde sted. Endelig fremgår det af bestemmelsens stk. 3,

at justitsministeren ikke kan tilbagekalde et medlems beskikkelse,

medmindre medlemmet selv anmoder derom eller forudsætningerne for

medlemmets beskikkelse bortfalder.

Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 1, at der med det formål at have

indseende med forsvarets og politiets efterretningstjenester etableres et

udvalg (Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne). Udvalget består

efter § 1, stk. 2, 1. pkt., af fem folketingsmedlemmer udpeget af de

folketingspartier, som har sæde i Folketingets præsidium.

Af UET-lovens § 2 a, stk. 1, fremgår det, at udpegning af medlemmerne af

Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. § 16 i lov om Politiets

Efterretningstjeneste, med undtagelse af formanden sker efter drøftelse med

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.4 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte

§ 16, stk. 1, 1. pkt.,

hvorefter Tilsynet med

Efterretningstjenesterne består af en formand og yderligere fire medlemmer,

som udpeges af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren.

Side 83/132

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kompetencen til at udpege

medlemmer af tilsynet fortsat ligger hos regeringen, idet det dog bemærkes,

at formanden for tilsynet i dag udpeges efter indstilling fra præsidenterne

for Østre Landsret og Vestre Landsret. Det bemærkes, jf. bemærkningerne

til det foreslåede 2. pkt. nedenfor, at udpegningen af medlemmerne af

tilsynet fortsat skal ske efter drøftelse med Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne, jf. UET-lovens § 2 a, stk. 1, der med lovforslagets

§ 2, nr. 6, foreslås ændret således, at også udpegelsen af formanden for

tilsynet skal ske efter drøftelse med udvalget.

Det vil ved udpegningen af medlemmerne skulle tilstræbes, at tilsynet skal