Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. marts 2024
Koncerndigitaliseringskontoret
Freja Kirstine Kjær
2023-09302
3093790
Orientering om status på Rigspolitiets replanlægning af it-
udviklingsporteføljen
Til Retsudvalgets orientering fremsendes hermed Rigspolitiets status på
Rigspolitiets replanlægning af it-udviklingsporteføljen og de fire iværksatte
indsatsområder. Orienteringen er ligeledes fremsendt til forligskredsen bag
politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale (2021-2023).
Forligskredsen blev på et møde den 9. maj 2023 orienteret om resultaterne
af replanlægningen af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje. Forligskredsen
modtog efterfølgende en uddybende skriftlig orientering den 15. maj 2023,
som ligeledes blev sendt til Retsudvalget, jf. orientering af 16. maj 2023
(alm. del – bilag 184). Af orienteringen fremgik det bl.a., at Rigspolitiet
havde vurderet det nødvendigt at udskyde og nedlukke en række projekter
for at skabe plads til eksekveringen af politiets mest kritiske it-
udviklingsprojekter.
Af Rigspolitiets status af 27. februar 2024 fremgår det, at Rigspolitiet har
afsluttet 12 ud af 33 projekter i 2023, og at arbejdet med de fire
indsatsområder overordnet forløber planmæssigt.
Rigspolitiet oplyser imidlertid også om udfordringer i de prioriterede it-
udviklingsprojekter, hvilket for en række af projekterne har medført
forskydninger i tidsplan og/eller økonomi.
Dette skal ses i lyset af, at Rigspolitiet ved orienteringen i maj 2023 oplyste,
at prioriteringen af it-udviklingsporteføljen var udtryk for et øjebliksbillede,
og at oplysningerne om bl.a. tidshorisonten for projekterne var behæftet med
væsentlig usikkerhed.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Side 1/2