Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 148
Offentligt
2829390_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23.02.2024
Internationalt kontor
Sebastian Stentoft
2024-01009
3174747
Supplerende samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der
forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-
5. marts 2024
Side:
2
Punkt 8
Sikring af retssystemets modstandskraft mod
kriminelle organisationer i en retsstat
- Meningsudveksling
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Supplerende samlenotater vedr. retlige og indre anliggender
Dagsordenpunkt 8: Sikring af retssystemets modstandskraft
mod kriminelle organisationer i en retsstat
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. marts 2024 med henblik på en meningsudveksling. Som led i styrkelse
af retsstatsprincippets overholdelse i EU besluttede Kommissionen i 2019
at udarbejde en årlig rapport om udviklingen af retsstatsprincippet i
medlemslandene. Retssystemets modstandsdygtighed er en af de fire søjler
i Kommissionens retsstatsrapport. Det forventes som led i retsstatsdialogen,
at drøftelsen vil handle om beskyttelsen af dommere og anklagere mod
trusler og intimidering samt beskyttelse af retssystemet mod indgriben fra
organiseret kriminalitet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke
relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Fra dansk side ser man positivt på fokusset på at sikre
retssystemets modstandskraft mod kriminelle organisationer med respekt
for grundlæggende retsstatsprincipper.
2. Baggrund
Det fremgår af formandskabets fremsendte diskussionsoplæg, at der i nogle
medlemsstater over de seneste år har været en tiltagende udfordring med, at
organiserede kriminelle intimiderer og truer journalister, politikere,
dommere og anklagere. Det er væsentligt at beskytte disse mennesker og
sikre, at de ikke oplever at måtte afstå fra at bekæmpe organiseret
kriminalitet af hensyn til deres egen sikkerhed. Det vurderes afgørende for
retsstaten,
at
sikkerhedshensyn
ikke
er
bestemmende
for
myndighedspersoners beslutninger i konkrete sager.
Der må i relevant omfang både tages individuelle beskyttelseshensyn og
iværksættes strukturelle tiltag for at imødegå udfordringerne. Det er i den
forbindelse væsentligt at afdække det nærmere omfang og karakteren af
fænomenet på såvel nationalt som europæisk plan.
I tillæg til egentlige trusler kan organiserede kriminelle også på anden vis
forsøge at gribe ind i retssystemet, herunder særligt ved korruption eller
2
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Supplerende samlenotater vedr. retlige og indre anliggender
2829390_0003.png
infiltration af domstolene og anklagemyndigheden. Disse to fænomener er
vanskeligere at måle end trusler og kræver andre værktøjer. Det er derfor
tillige væsentligt at afsøge, hvordan denne problemstilling kan imødegås
effektivt og afbalanceret i forhold til retsstatsprincipper som
magtadskillelse, proportionalitet og respekt for dommere og anklageres
uafhængighed.
Denne vanskelige afvejning viser kompleksiteten i at finde den rette balance
mellem myndighedspersonernes nødvendige uafhængighed og beskyttelsen
af retssystemet mod indblanding fra kriminelle organisationer.
Der foretages i regi af Rådet for almindelige anliggender (GAC) årligt en
horisontal drøftelse af retsstatssituationen på tværs af EU med
udgangspunkt i Kommissionens årlige retsstatsrapport, hvor retssystemets
modstandskraft er en af de fire søjler.
Drøftelsen på rådsmødet for retlige og indre anliggender (RIA) om den
specifikke udfordring med at sikre retssystemets modstandskraft mod
kriminelle organisationers intimidering og infiltration skal supplere
drøftelserne i GAC-regi.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 4.-5. marts 2024 med
henblik på en meningsudveksling. Det forventes, at drøftelsen vil bestå af
en erfaringsudveksling for så vidt angår omfanget og karakteren af
organiserede kriminelles intimidering af dommere og anklagere i de enkelte
medlemsstater samt disses perspektiv på mulighederne for at styrke
retssystemets modstandskraft mod kriminelle organisationer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Supplerende samlenotater vedr. retlige og indre anliggender
2829390_0004.png
Drøftelsen på rådsmødet medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Drøftelsen på rådsmødet medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Drøftelsen på rådsmødet
giver ikke anledning til at fremhæve andre
konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for Politimæssigt og Retligt
samarbejde den 21. februar 2024.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser generelt positivt på, at der sættes fokus på retssystemets
modstandskraft mod kriminelle organisationer i en retsstat.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4