Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 148
Offentligt
2829389_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23.02.2024
Internationalt kontor
Line Herbæk Larsen
2024-01009
3175058
Supplerende samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der
forventes behandlet på rådsmødet (konkurrenceevne) den 7. marts
2024
Side:
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
bekæmpelse af forsinket betaling i
handelstransaktioner
-
Politisk drøftelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Supplerende samlenotater vedr. retlige og indre anliggender
2829389_0002.png
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse
af forsinket betaling i handelstransaktioner
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2023) 533
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 7. marts
2024 med henblik på en politisk drøftelse af Kommissionen forslag af 12.
september 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. Der forventes at
være fokus på den foreslåede ufravigelige og maksimale 30 dages
betalingsfrist i handelstransaktioner, samt på om valget af retsakt bør
ændres fra en forordning til et direktiv. Fra dansk side anerkender man
problemerne ved sene betalinger, men er, i overensstemmelse med grund-
og nærhedsnotatet af 25. oktober 2023, kritisk over for den begrænsning af
aftalefriheden, som en ufravigelig maksimal 30 dages betalingsfrist vil
udgøre. Fra dansk side har man ikke taget stilling til valget mellem en
forordning eller et direktiv, idet det centrale punkt på nuværende tidspunkt
vurderes at være forslagets indhold og navnlig den foreslåede ufravigelige
maksimale 30 dages betalingsfrist.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige
konsekvenser, da det valgte instrument i nærværende forslag er en forordning,
der skal erstatte det gældende direktiv om forsinket betaling (direktiv
2011/7/EU), således at dette ophæves. Der vil derfor være behov for at ændre
renteloven, hvori det nævnte direktiv (2011/7/EU) er implementeret. Forslaget
skønnes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser, men der ses ingen
opgørelse specifikt fsva. forslaget om den ufravigelige og maksimale
betalingsfrist på 30 dage.
2. Baggrund
Den 14. september 2022 bebudede kommissionsformand Ursula von der
Leyen i sin tale om den Europæiske Unions tilstand en revision af direktivet
om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU). I sin tale fremhævede hun, at
det ”simpelthen ikke er retfærdigt, at 1 ud 4 konkurser skyldes, at fakturaer
ikke bliver betalt til tiden. For millioner af familievirksomheder vil
2
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Supplerende samlenotater vedr. retlige og indre anliggender
2829389_0003.png
[revisionen af direktivet om forsinkede betalinger] være en livline i en svær
tid.”
Kommissionen fremlagde den 12. september 2023 sit forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i
handelstransaktioner.
Revisionen af direktivet om forsinket betaling indgår i Kommissionens
arbejdsprogram for 2023 under målet ”Et Europa klar til den digitale
tidsalder”.
Forslaget er en del af SME Relief Package, der også indeholder et forslag til
et direktiv om skatteforenkling for SMV’er.
Forslaget er oversendt til Rådet den 28. september 2023 i dansk
sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal. Forslaget er ikke omfattet af
retsforbeholdet.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 7. marts
2024 med henblik på politisk drøftelse af den foreslåede ufravigelige
maksimale betalingsfrist på 30 dage i handelstransaktioner i forslagets
artikel 3 samt drøftelse af valg af retsaktens karakter som enten en
forordning eller et direktiv.
Formålet med forslaget er at bekæmpe forsinket betaling i
handelstransaktioner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked
og derved fremme virksomhedernes, herunder navnlig de små og
mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, jf. forslagets betragtning 31.
Forslaget indebærer både indførelse af nye regler samt ændring af gældende
regler.
Med henblik på at forhindre forsinket betaling i handelstransaktioner lægges
der med forslaget bl.a. op til, at betalingsfristen ikke må overstige 30
kalenderdage fra datoen for debitors modtagelse af en faktura eller en
tilsvarende betalingsanmodning, forudsat at debitor har modtaget sine varer
eller tjenesteydelser. Denne periode vil gælde både for transaktioner mellem
virksomheder og mellem offentlige myndigheder og virksomheder, hvor
den offentlige myndighed er debitor. Der lægges endvidere op til, at
3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Supplerende samlenotater vedr. retlige og indre anliggender
2829389_0004.png
varigheden af en godkendelses- eller kontrolprocedure ikke må overstige 30
kalenderdage fra datoen for debitors modtagelse af varerne eller
tjenesteydelserne (artikel 3).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure,
jf. TEUF artikel 294, medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse,
men i udkastet til betænkning (dok. nr. 2023/0323) giver Parlamentet udtryk
for en overordnet positiv tilgang til forslaget. Parlamentet anfører, at
overgangen fra et direktiv til en forordning er afgørende for at bevare
SMV’ernes økonomiske dynamik og dermed det europæiske indre marked.
Parlamentet anfører derudover, at indførelse af standardiserede
betalingskrav, som f.eks. en 30-dages periode, som Kommissionen har
anbefalet for at skabe konsekvens i betalingspraksis, opretholder
integriteten af de finansielle transaktioner og SMV’ernes operationelle
levedygtighed.
Forslaget vil blive behandlet i Udvalget om det Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Industri, Forskning og Energi.
Europa-Parlamentets retsudvalg har valgt ikke at afgive udtalelse.
Foreløbigt forventes forslaget behandlet på plenarmøde den 22. april 2024.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget anført, at forsinkede betalinger påvirker alle
medlemsstater, og at gennemførelse af 27 nationale løsninger sandsynligvis
vil føre til mangel på ensartede regler, fragmentering af det indre marked og
højere omkostninger for virksomheder, der handler på tværs af grænserne.
Kommissionen peger endvidere på, at det fører til konkurrenceforvridning,
hvis der gælder væsentligt forskellige regler for henholdsvis transaktioner
på hjemmemarkedet og transaktioner på tværs af grænserne. EU's indsats er
ifølge Kommissionen berettiget, fordi forsinket betaling påvirker alle
handelstransaktioner i forbindelse med offentlige udbud og mellem
virksomheder, uanset deres størrelse. Kommissionen anfører endvidere, at
da der er tale om en revision af eksisterende EU-lovgivning for at styrke
bestemmelserne i denne, kan det kun gøres på EU-niveau. Det er ud fra
tilsvarende betragtninger regeringens holdning, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Supplerende samlenotater vedr. retlige og indre anliggender
2829389_0005.png
Direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU) er i
dansk ret implementeret i lov om renter og andre forhold ved forsinket
betaling (renteloven).
Hvad angår betalingsfristen i handelsforhold følger det af rentelovens § 3 a,
stk. 1, 1. pkt., at den aftalte betalingsfrist ikke kan være mere end 30 dage
regnet fra det tidspunkt, hvor fordringshaver har anmodet om betaling. Dette
gælder dog ikke, hvis fordringshaver udtrykkeligt har godkendt en længere
betalingsfrist, og betalingsfristen ikke er urimelig over for debitor, jf.
rentelovens § 3 a, stk. 1, 2. pkt.
Hvis skyldner er en offentlig myndighed, kan den aftalte betalingsfrist
imidlertid ikke være mere end 30 dage regnet fra det tidspunkt, da
fordringshaver har afsendt eller fremsat anmodning om betaling, jf.
rentelovens § 3 b. Justitsministeren kan dog efter forhandling med
erhvervsministeren fastsætte regler om, at betalingsfristen i visse tilfælde
kan være op til 60 dage for offentlige myndigheder, der udfører en række
bestemte aktiviteter, jf. rentelovens § 3 b, stk. 2. Bemyndigelsen er ikke
udnyttet.
Hvad angår godkendelses- eller kontrolprocedurer, hvorved varens eller
tjenesteydelsens overensstemmelse med aftalen skal konstateres, må
varigheden af denne procedure ikke overskride 30 dage efter varens eller
tjenesteydelsens modtagelse, jf. rentelovens § 3 d, stk. 1, 1. pkt. Dette gælder
dog ikke, hvis fordringshaver udtrykkeligt har godkendt en
længere godkendelses- eller kontrolprocedure og en sådan procedure ikke
er urimelig over for fordringshaver, jf. rentelovens § 3 d, stk. 1, 2. pkt.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det valgte instrument i nærværende forslag er en forordning, der skal
erstatte det gældende direktiv om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU),
således at dette ophæves.
En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at de bestemmelser i
renteloven,
der
implementerer
direktiv
(2011/7/EU),
efter
omstændighederne vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med
ordlyden af den endelige retsakt.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Supplerende samlenotater vedr. retlige og indre anliggender
2829389_0006.png
De offentlige udgifter er på nuværende tidspunkt ved at konsolideres. Der
ses ingen opgørelse specifikt fsva. forslaget om den ufravigelige og
maksimale betalingsfrist på 30 dage.
Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale
udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers
eksisterende bevillingsramme.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forordningen kan medføre indirekte konsekvenser for danske
virksomheder. Konsekvenserne relaterer sig bl.a. til begrænsningen af
betalingsfristen til højst 30 dage og den forhøjede kompensation. Dette
betyder, at virksomheder, specielt små og mellemstore, vil kunne opleve at
skulle bruge færre årlige ressourcer på inddrivelse af forsinkede betalinger.
Administrative økonomiske konsekvenser
Nogle virksomheder vil opleve en omstillingsomkostning ved at skulle
opdatere standardvilkårene i deres fakturaer. Omkostningen herved vil
variere efter virksomhedstype. Der er stadig usikkerhed om, hvor stor en
andel af virksomhederne der vil blive omfattet i Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Formålet med forslaget er at bekæmpe forsinket betaling i
handelstransaktioner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked
og derved fremme virksomhedernes, herunder navnlig de små og
mellemstore virksomheders, konkurrenceevne.
Andre konsekvenser
På nuværende tidspunkt er det ikke forventningen, at forslaget vil have
andre konsekvenser.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i specialudvalgene for henholdsvis
Politimæssigt og Retligt Samarbejde og Udvalget for Konkurrence, Vækst
og Forbrugerspørgsmål i perioden 18. september til 2. oktober 2023. Det
bemærkes, at specialudvalget for Politimæssigt og Retligt samarbejde fik
forlænget fristen for afgivelse af høringssvar til den 4. oktober 2023. Der er
modtaget høringssvar fra KL, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer
F.m.b.A., Dansk Erhverv, Danmarks Apotekerforening, Finans Danmark,
Mærkevareleverandørerne (mldk.), SMVdanmark og Danske Rederier.
6
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Supplerende samlenotater vedr. retlige og indre anliggender
2829389_0007.png
Betalingsfrister (artikel 3)
Dansk Industri støtter ikke forslaget om at indføre en betalingsfrist på 30
dage i transaktioner mellem virksomheder og mener, at det er afgørende, at
forslaget bliver blødt op, så kontraktfriheden mellem virksomheder
fastholdes i videst muligt omfang.
Landbrug og Fødevarer F.m.b.A. mener, at en maksimal betalingsfrist på 30
dage er for restriktiv og påpeger, at landmænd og små og mellemstore
fødevareproducenter nogle gange kan have begrænset adgang til
finansiering, og at det derfor er afgørende, at der tages højde for dette. Det
påpeges endvidere, at der ofte er behov for længere betalingsfrister på grund
af produktionscyklussen og godkendelsesprocedurer.
Dansk Erhverv er bekymret over forslaget om at indføre en maksimal
betalingsfrist på 30 dage og anser det for en alvorlig indgriben i europæiske
virksomheders mulighed for frit at aftale de vilkår, der passer bedst til deres
sektor, forretningsmodel og behov.
Finans og Leasing er grundlæggende imod forslaget om at indføre en
maksimal betalingsfrist på 30 dage og mener, at tilgangen med frivilligt
kodeks for betalingsfrister er at foretrække frem for en begrænsning af
aftalefriheden.
Danmarks Apotekerforening gør opmærksom på, at en ufravigelig
betalingsfrist på 30 dage vil være særdeles indgribende i de
samhandelsbetingelser, som eksisterer mellem de mange danske apoteker
og de to store lægemiddelgrossister på det danske lægemiddelmarked, og at
derfor skal arbejdes for, at der fortsat sikres mulighed for en længere
betalingsfrist end 30 dage. Alternativt opfordres der til, at der fra dansk side
arbejdes for en indfasningsperiode på ikke under fem år med henblik på at
sikre, at forslaget ikke får uønskede negative konsekvenser for borgernes
adgang til apoteker. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil det
ifølge Dansk Apotekerforening medføre væsentlige omkostninger for
mange apoteker og konkurser kan ikke udelukkes.
Mærkevareleverandørerne (mldk.) foretrækker frivillige aftaler og
branchekodeks, men er åbne for, at man i forordningen, om nødvendigt, kan
arbejde med en mere differentieret model for maksimale
betalingsbetingelser afhængig af sektorer eller typer af produkter.
7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Supplerende samlenotater vedr. retlige og indre anliggender
2829389_0008.png
SMVdanmark vurderer, at forslaget om en lovbestemt maksimal
betalingsfrist på 30 dage er i SMV’ernes interesse og derved også dansk
erhvervslivs interesse.
Danske Rederier bemærker, at betalingsfrister er et væsentligt kommercielt
forhandlingsparameter, hvilket ikke bør reguleres, ligesom der kan være
langtidskontrakter, hvor en længere betalingsfrist end 30 dage er
nødvendigt. Det foreslås derfor, at der i forslaget indsættes en mulighed for
parterne til selv at aftale en anden frist.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Størstedelen af medlemsstaterne har udtrykt skepsis over for den
begrænsning af virksomhedernes aftalefrihed, der ligger i at indføre en
ufravigelig maksimal betalingsfrist på 30 dage. Drøftelsespunktet på
rådsmødet (konkurrenceevne) den 7. marts 2024 om at ændre forslagets
karakter fra en forordning til et direktiv, bør ses i lyset heraf.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens foreløbige generelle holdning er, at der ses positivt på
Kommissionens mål om at fremme en kultur for rettidig betaling i
handelstransaktioner. Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt, at de i
forslaget fremsatte initiativer er proportionale i forhold til de udfordringer,
der er i forhold til det gældende regelsæt, og dermed ikke går videre, end
hvad der er nødvendigt.
For så vidt angår forslagets bestemmelser om at fastsætte et loft over
betalingsfristerne er det regeringens holdning, at kortere betalingsfrister bør
fremmes via frivillige brancheaftaler eller standardkontrakter frem for
bindende maksimale betalingsfrister. Regeringen vil i den forbindelse
arbejde for, at der skal være en balance mellem respekten for aftalefrihed og
målet om at fremme hurtigere betaling.
Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de
statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev den 20. marts 2023 orienteret om det
danske høringssvar til Kommissionens offentlige høring i forbindelse med
revisionen af direktivet om forsinket betaling (Late Payments), jf. EUU
2022-23 (2. samling) Alm. del – bilag 322.
8
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Supplerende samlenotater vedr. retlige og indre anliggender
2829389_0009.png
Folketingets Europaudvalg blev endvidere den 1. december 2023 tidligt
orientering om forordningsforslaget i forbindelse med justitsministerens
forelæggelsen af dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 4.-5. december 2023.
9