Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 147
Offentligt
2829179_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. februar 2024
Internationalt kontor
Line Herbæk Larsen
2024-01009
3158074
Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes
behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts
2024
Side:
3-5
Punkt 1
Rådets
gennemførelsesafgørelse
om
fastlæggelse af en henstilling om best practice
identificeret ved den tematiske evaluering af
bekæmpelse af narkotikahandel
- Meningsudveksling
- Vedtagelse
Konsekvenserne af henholdsvis Ruslands
aggression mod Ukraine og konflikten i
Mellemøsten for EU’s indre sikkerhed
- Meningsudveksling
Forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn:
a) Forordning om ændring af midlertidig
forordning (EU) 2021/1232 vedr. seksuelle
overgreb begået mod børn, samt
b) Forordning om forebyggelse og bekæmpelse
af seksuelt misbrug af børn
- Fremskridtsrapport
Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret
kriminalitet: Sikkerhedsaspekter
- Status
Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret
kriminalitet: Aspekter af retligt samarbejde
6-10
Punkt 2
11-31
Punkt 3
32-34
Punkt 4
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
35-37
Punkt 5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
-
38-40
Punkt 6
Status
Rådskonklusioner
om
Kommissionens
årsrapport om anvendelsen af Chartret: Effektiv
retsbeskyttelse samt adgang til klage og
domstolsprøvelse
- Godkendelse
- Meningsudveksling
Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen
mod straffrihed
- Status
41-44
Punkt 7
2
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0003.png
Dagsordenpunkt 1: Rådets gennemførelsesafgørelse om
fastlæggelse af en henstilling om best practice identificeret
ved den tematiske evaluering af bekæmpelse af
narkotikahandel
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
1
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. marts 2024 med henblik på meningsudveksling og vedtagelse af Rådets
gennemførelsesafgørelse om vedtagelse af en henstilling til
medlemsstaterne om, at de overvejer, hvordan den identificerede bedste
praksis kan anvendes inden for nationale retlige og operationelle rammer.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet, men er hjemlet i en retsakt, der udgør
en udbygning af Schengenreglerne, og som Danmark har tiltrådt i medfør
af Schengenteknikaliteten. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke
relevant. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Fra dansk side er man positiv over for at drøfte best practice
for bekæmpelse af narkotikahandel i EU-regi.
2. Baggrund
EU-Kommissionen har i løbet af 2023 foretaget en tematisk
Schengenevaluering af medlemsstaterne med det formål at identificere
bedste praksis på områderne politisamarbejde samt grænse- og IT-
forvaltning i relation til bekæmpelse af narkotikasmugling i EU.
Forordning 2022/922 af 9. juni 2022 om indførelse og anvendelse af en evaluerings- og
overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne har hjemmel i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten (”retsforbeholdet”),
finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at Danmark ikke deltog i vedtagelsen af
forordningen. Forordningen udgør dog en videreudvikling af Schengenreglerne, hvorfor
Danmark havde mulighed for inden for seks måneder efter vedtagelsen at træffe afgørelse
om, hvorvidt retsakten skulle gennemføres i dansk ret jf. protokollens artikel 4
(”schengenteknikaliteten”). Danmark har ved notifikation af 24. august 2022 meddelt
Rådet og Kommissionen, at Danmark har truffet afgørelse om at gennemføre forordningen
i dansk ret. Danmark har derfor været omfattet af og deltaget aktivt i den tematiske
Schengenevaluering om bekæmpelse af narkotikahandel.
1
3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
I den forbindelse har medlemsstaterne oplyst Kommissionen om gældende
praksis på områderne, ligesom Kommissionen selv har gjort sig
observationer under fysiske besøg i flere medlemsstater. Kommissionen har
på den baggrund udarbejdet en rapport, der beskriver den bedste praksis,
som er kortlagt ved evalueringen. Rapporten er sammenfattende for alle
medlemsstaterne således, at de enkelte medlemsstater alene fremhæves i det
omfang, at de efter Kommissionens opfattelse udviser bedste praksis på et
givent område.
På baggrund af rapporten har Kommissionen fremlagt forslag til Rådets
gennemførelsesafgørelse om fastlæggelse af en henstilling med opfordring
til medlemsstaterne om at overveje, hvordan den i rapporten fastlagte bedste
praksis kan anvendes inden for den enkelte medlemsstats retlige og
operationelle rammer. Ved vedtagelse af rådshenstillingen opfordres
medlemsstaterne således til at se nærmere på hinandens gode erfaringer til
bekæmpelse af narkotikahandel og overveje, hvordan de vil kunne
gennemføres nationalt.
Schengenevalueringen er gennemført i medfør af forordning 2022/922 af 9.
juni 2022, som Danmark har tiltrådt i medfør af Schengenteknikaliteten ved
notifikation af 24. august 2022. Det betyder, at Danmark på lige fod med de
øvrige medlemsstater er omfattet af og har deltaget aktivt i evalueringen.
Det betyder endvidere, at Danmark på tilsvarende lige fod med de øvrige
medlemsstater er omfattet af Kommissionens forslag til Rådets
gennemførelsesafgørelse om fastlæggelse af ovennævnte ikke-bindende
henstilling.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 4.-5. marts 2024 med henblik på en
meningsudveksling og vedtagelse af gennemførelsesafgørelse. Der
forventes en drøftelse af Kommissionens rapport om bedste praksis for
bekæmpelse af narkotikahandel i EU udarbejdet på baggrund af en tematisk
evaluering af medlemsstaterne i 2023, ligesom der er lagt op til godkendelse
af Rådets gennemførelsesafgørelse om vedtagelse af henstillinger om best
practice på området.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0005.png
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for Politimæssigt og Retligt
samarbejde den 20. februar 2024.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positiv over for at drøfte best practice på tværs af EU
for bekæmpelse af narkotikahandel.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
Dagsordenpunkt 2: Konsekvenserne af henholdsvis Ruslands
aggression mod Ukraine og konflikten i Mellemøsten for
EU’s indre sikkerhed
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. marts 2024 med henblik på en meningsudveksling. Det forventes, at
meningsudvekslingen vil være en fortsættelse af tidligere drøftelser i EU-
regi på området for retlige og indre anliggender af konsekvenserne af
henholdsvis Ruslands aggression mod Ukraine og konflikten i Mellemøsten
for EU’s indre sikkerhed. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man
positiv over for en meningsudveksling vedrørende konsekvenserne af
henholdsvis Ruslands aggression mod Ukraine og konflikten i Mellemøsten
for EU’s indre sikkerhed.
2. Baggrund
2.1.
Rusland invaderede den 24. februar 2022 Ukraine. Som følge af
Ruslands invasion besluttede EU’s justits- og indenrigsministre den 14.
oktober 2022 at iværksætte en kontinuerlig og struktureret dialog om den
indre sikkerhed med de ukrainske myndigheder. Dialogen er baseret på de
relevante ukrainske myndigheders konkrete operationelle behov for at
tackle centrale udfordringer for den indre sikkerhed i både EU og Ukraine.
Dialogen er baseret på følgende fire områder: 1) grænsesikkerhed, 2) ulovlig
handel med skydevåben, 3) voldelige ekstremistiske udenlandske frivillige
og 4) andre sikkerhedsrisici. Det andet og seneste møde i den strukturerede
dialog med Ukraine blev afholdt virtuelt den 16. november 2023.
EU lancerede i december 2014 EU’s Rådgivende Mission til Ukraine
(EUAM Ukraine), der er en civil mission i regi af den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik (FSFP). EU’s civile missioner har bl.a. til formål at fremme
stabilitet og sikkerhed samt opbygge robusthed i skrøbelige miljøer i
tredjelande. Civile eksperter støtter EU’s partnerlande i Afrika, Europa og
Mellemøsten ved at yde rådgivning og træning.
6
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
EUAM Ukraine har til formål at bidrage til bæredygtige reformer af
Ukraines civile sikkerhedssektor. Siden Ruslands invasion af Ukraine er
EUAM Ukraines mandat blevet udvidet to gange, og missionen har bl.a. fået
tillagt nye ansvarsområder, herunder efterforskning og retsforfølgning af
internationale forbrydelser samt forvaltning af grænseovergange mellem
Ukraine og EU. EUAM Ukraine deltager i den strukturerede dialog om indre
sikkerhed mellem EU og Ukraine samt yder strategisk rådgivning suppleret
med forskellige træningsaktiviteter.
Det er Politiets Efterretningstjenestes (PET) vurdering, at Ruslands invasion
af Ukraine og Ruslands fortsatte isolation fra det internationale samfund har
skærpet de russiske efterretningstjenesters behov for at indhente
oplysninger, der kan forbedre det russiske styres beslutningsgrundlag på
især det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Det gælder
også oplysninger, der kan indhentes i Danmark.
Spændingerne mellem Rusland og Vesten øger det russiske styres
forventninger til, at de russiske efterretningstjenester løbende forbereder sig
på en eventuel militær konflikt med NATO, bl.a. ved at opretholde et
opdateret efterretningsbillede af Danmarks militære allianceforhold,
Forsvarets kapaciteter og planer samt den kritiske infrastruktur i Danmark.
Ruslands behov for oplysninger fra de vestlige lande afhænger i høj grad af
udviklingen i Ruslands krig mod Ukraine, og truslen fra de russiske
efterretningstjenester kan derfor ændre sig med kort varsel.
PET kan samtidig konstatere, at russiske aktører løbende forsøger at
anskaffe danskproducerede produkter og teknologi, som kan indgå i
Ruslands militærprogrammer.
2.2.
Den palæstinensiske organisation Hamas, der står på EU’s terrorliste,
gennemførte den 7. oktober 2023 et terrorangreb på Israel. Siden har Israel
indledt en militæroperation i Gaza. Der pågår desuden kampe mellem
Hizbollah og de israelske styrker ved grænsen mellem Israel og Libanon.
Hertil kommer en række angreb fra iransk-støttede militser på israelske og
amerikanske interesser i navnlig Syrien, Irak og Jordan ved grænsen til
Syrien.
Den humanitære situation i Gaza er katastrofal. Ifølge
sundhedsmyndighederne i Gaza er over 28.000 palæstinensere blevet dræbt
7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
og mindst 67.000 såret i perioden fra den 7. oktober 2023 til den 12. februar
2024. Situationen indebærer fordrivelse, risiko for regulær hungersnød,
nedbrudt sundhedssystem, manglende humanitær adgang og utilstrækkelige
humanitære forsyninger.
Derudover er den maritime sikkerhedssituation i og omkring Det Røde Hav
truet af angreb fra Houthi-bevægelsen i Yemen, der fortsat angriber civile
skibe og flådefartøjer på trods af gentagne advarsler og en række
præcisionsangreb rettet mod Houthi-bevægelsens militære kapaciteter
udført af en amerikansk-ledet koalition, som Danmark også er en del af.
I december 2023 tog USA herudover initiativ til at etablere en maritim
operation, Operation Prosperity Guardian (OPG), hvor også Danmark
deltager. Operationen, der har et defensivt mandat, har til formål at sikre
retten til fri sejlads gennem Det Røde Hav, Bab al-Mandab-strædet og
Adenbugten. Gennem øget international tilstedeværelse er det hensigten at
afskrække Houthi-bevægelsen fra yderligere angreb og beskytte den civile
skibstrafik.
2.3.
Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering (for 1. halvår af 2023) på
terrorbekæmpelsesområdet, at trusselsniveauet i EU er uforandret i forhold
til 2. halvår af 2022. Trusselsniveauet er således fortsat højt og skyldes
særligt krigen i Ukraine og konflikten i Mellemøsten.
Det fremgår endvidere, at Ruslands uprovokerede og uberettigede militære
aggression mod Ukraine hidtil har haft begrænsede konsekvenser for
terrortruslen i EU, men at de mellemlange og langsigtede konsekvenser kan
være betydelige. Det fremgår ydermere, at truslen fra islamistisk/jihadistisk
terrorisme fortsat er høj, selv om antallet af bekræftede angreb forbliver lav.
Nogle medlemsstater har et højere trusselsniveau end andre, særligt i Vest-
og Nordeuropa, hvilket bl.a. skyldes opfattede blasfemihandlinger
(koranskændinger).
Det fremgår herudover, at de seneste terrorangreb i Frankrig og Belgien
henholdsvis den 13. og 16. oktober 2023 kræver en samordnet indsats på
nationalt og EU-plan for at øge den indre sikkerhed. Hamas’ terrorangreb
den 7. oktober 2023 og Israels reaktion herpå kan inspirere og trigge
enkeltpersoner i Europa til at bruge vold og dermed øge den nuværende
trussel mod EU’s sikkerhed.
8
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2.4.
Center for Terroranalyse (CTA) under PET vurderer, at krigen i Ukraine
på nuværende tidspunkt ikke har direkte indflydelse på terrortruslen i
Danmark, men at krigen aktuelt udgør en destabiliserende faktor, der har
potentiale til at påvirke udviklingen i trusselsbilledet i Europa via f.eks.
økonomisk recession, energi- og forsyningsproblematikker, misinformation
samt fremmedkrigerproblematik.
På sigt kan terrortruslen i Europa, herunder i Danmark, bl.a. blive påvirket
via ekstremistiske aktørers erhvervelse af våben, der i dag anvendes i krigen
i Ukraine, med henblik på at ramme mål i Europa.
Det fremgår af Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD) fra marts
2023, at truslen mod Danmark fra militante islamister er i niveauet alvorlig
(niveau fire ud af fem). Siden offentliggørelsen af VTD’en har en række
forhold imidlertid bidraget til at skærpe terrortruslen mod Danmark inden
for det i forvejen høje niveau, og CTA vurderer, at den aktuelle situation er
præget af en høj grad af kompleksitet og markant usikkerhed i
trusselsbilledet.
Udviklingen i Israel og Gaza har skabt fornyet fokus på konflikten mellem
Israel og Palæstina. PET følger udviklingen i trusselsbilledet og iværksætter
de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
PET’s generelle håndtering af sikkerhedstrusler, herunder mulige trusler fra
indrejste, sker på grundlag af en række redskaber og tiltag. I den forbindelse
har PET et tæt samarbejde med bl.a. Forsvarets Efterretningstjeneste, de
danske udlændingemyndigheder og udenlandske samarbejdspartnere.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for retlige og indre anliggender den 4.-5. marts
2024 med henblik på en meningsudveksling. Det forventes, at
meningsudvekslingen vil være en fortsættelse af tidligere drøftelser i EU-
regi på RIA-området af henholdsvis konsekvenserne af Ruslands aggression
mod Ukraine og konflikten i Mellemøsten for EU’s indre sikkerhed.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
9
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0010.png
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke i selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ikke i sig selv andre konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for Politimæssigt og Retligt
samarbejde den 20. februar 2024.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-
medlemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positiv over for en meningsudveksling af
konsekvenserne af henholdsvis Ruslands aggression mod Ukraine og
konflikten i Mellemøsten for EU’s indre sikkerhed.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Emnerne har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til
orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5.
december 2023, hvor der var tale om to separate dagsordenspunkter.
10
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0011.png
Dagsordenpunkt 3: Forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn - litra a og b
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2022) 209
KOM (2023) 777
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender
den 4.-5. marts 2024 med henblik på en fremskridtsrapport vedrørende
forhandlingerne om Kommissionens forslag af 11. maj 2022 til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn. Forordningen har til formål at etablere en klar og
harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn online ved at pålægge udbydere at vurdere og afbøde risici
og om nødvendigt at opspore, indberette, fjerne, spærre for og ’deliste’
materiale, der viser seksuelt misbrug af børn på deres tjenester, samt at
oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med
nærhedsprincippet og forventes at indebære lovgivningsmæssige og
væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Regeringen har et stort og
vedvarende fokus på at komme digitale krænkelser til livs. Regeringen er
derfor positivt indstillet over for intentionerne om at forebygge og bekæmpe
seksuelt misbrug af børn online. Den teknologiske udvikling indebærer, at
seksuelt misbrug af børn, herunder grooming, i stigende grad finder sted
online, og regeringen er enig i, at udbydere af onlinetjenester skal tage et
større ansvar for, at børn og unge kan færdes trygt og sikkert på nettet ved
bl.a. at forhindre udbredelsen af materiale af seksuelt misbrug af børn
online samt at begrænse risikoen for platformenes brug til grooming af børn
mest muligt. Fra dansk side har fokus under forhandlingerne navnlig været
at sikre, at forordningsforslaget rammer en rimelig balance mellem på den
ene side hensynet til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn og
på den anden hensynet til retten til privatliv. Regeringen har endvidere haft
særlig fokus på forslagets forenelighed med grundloven, herunder det
uskrevne grundlovsforbud.
Da det endnu ikke har været muligt at nå til enighed om forslaget i Rådet,
har Kommissionen den 30. november 2023 fremsat et forslag til ændring af
11
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0012.png
den midlertidige forordning nr. 2021/1232, som giver udbydere mulighed
for at opspore seksuelt misbrug af børn online. Den midlertidige forordning
gælder alene frem til 3. august 2024, og Kommissionens ændringsforslag
har således til formål at forlænge den midlertidige ordning med to år.
Forlængelsen skal forhindre, at der fra 3. august 2024 opstår et
lovgivningsmæssigt hul, hvor det ikke vil være muligt for udbyderne at
opspore seksuelt misbrug af børn online. Det forventes, at der under
rådsmødet også vil blive givet en status for forhandlingerne om
forlængelsen af den midlertidige forordning.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 24. juli 2020 EU-strategien om en mere
effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Strategien indeholder otte
initiativer, der har til formål at indføre en retlig ramme for beskyttelse af
børn og at fremme en koordineret tilgang på tværs af de aktører, der er
involveret i beskyttelse af og bistand til børn.
Endvidere præsenterede Kommissionen den 24. marts 2021 en bredere
strategi for børns rettigheder. Med strategien foreslås skærpede
foranstaltninger til beskyttelse af børn mod alle former for vold, herunder
misbrug online. Derudover opfordres virksomheder til at fortsætte deres
bestræbelser på at opspore, indberette og fjerne ulovligt onlineindhold,
herunder seksuelt misbrug af børn online fra deres platforme og tjenester.
I forlængelse heraf fremsatte Kommissionen den 11. maj 2022 forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler til forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.
Forordningen er efter Kommissionens opfattelse nødvendig, hvis indsatsen
med forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn online skal være
effektiv. Dette skyldes i høj grad, at flere medlemsstater er begyndt at
indføre national lovgivning for at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug
af børn, og at lande, der endnu ikke har indført sådanne regler, har
overvejelser herom. Dette bevirker et fragmenteret digitalt indre marked.
Desuden har udbydernes tidligere frivillige indsatser vist sig at være
utilstrækkelige
Kommissionen har oversendt forslaget til Rådet i dansk sprogversion den
18. juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet forordningen
sigter på at harmonisere de nationale krav, der gælder for udbydere af
12
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0013.png
relevante onlinetjenester på det digitale indre marked. Forslaget skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det bemærkes, at forslaget til forordning var optaget på Europaudvalgets
liste over prioriterede lovgivningsforslag til nærhedstjek 2021.
Forordningsforslaget, der planmæssigt skulle have været fremsat i 2021,
blev imidlertid først fremsat i maj 2022.
Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i
rådsarbejdsgruppen Law Enforcement Working Party (LEWP). Det
lykkedes ikke under det spanske formandskab at vedtage en generel
indstilling for forslaget, idet der ikke kunne opnås enighed i Rådet om en
række væsentlige elementer, herunder om forholdet til grundlæggende
rettigheder.
Da det endnu ikke har været muligt at nå til enighed om forslaget i Rådet,
har Kommissionen den 30. november 2023 fremsat et forslag til ændring af
den midlertidige forordning nr. 2021/1232, som giver udbydere mulighed
for at opspore seksuelt misbrug af børn online. Den midlertidige forordning
gælder alene frem til 3. august 2024, og Kommissionens ændringsforslag
har således til formål at forlænge den midlertidige ordning med to år.
Forlængelsen skal forhindre, at der fra 3. august 2024 opstår et
lovgivningsmæssigt hul, hvor det ikke vil være muligt for udbyderne at
opspore seksuelt misbrug af børn online.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for retlige og indre anliggender den 4.-5. marts
2024 med henblik på en fremskridtsrapport, hvor det belgiske formandskab
vil afrapportere om status for forhandlingerne vedrørende de to forslag.
Forordningsforslaget (KOM (2022) 209) har følgende tre overordnede
formål:
a) At etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
b) At skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar for at
vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, indberette og fjerne,
spærre for og deliste seksuelt misbrug af børn online.
c) At oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn online.
13
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0014.png
3.1. Genstand, anvendelsesområde og definitioner (artikel 1 og 2)
Forslaget fastsætter regler, der på målrettet, nøje afbalanceret og
proportional vis skal forebygge og bekæmpe misbrug af relevante
informationssamfundstjenester til seksuelt misbrug af børn online på det
indre marked.
Forslaget pålægger udbydere af relevante informationssamfundstjenester at
begrænse risikoen for, at deres tjenester bliver anvendt til seksuelt misbrug
af børn online. Derudover kan udbydere af hostingtjenester og udbydere af
interpersonelle tjenester (f.eks. udbydere af traditionelle taleopkald, e-mail,
beskedtjenester og gruppechat mv.) om nødvendigt pålægges at opspore og
anmelde seksuelt misbrug af børn online. Endvidere kan
hostingtjenesteudbydere pålægges at fjerne og blokere adgang til materiale,
der viser seksuelt misbrug af børn, og udbydere af internetadgangstjenester
pålægges at forhindre brugere i at få adgang til sådant materiale. Herudover
kan udbydere af onlinesøgemaskiner pålægges at fjerne websider fra
søgeresultater, der indeholder eller henviser til specifikt indhold med
seksuelt misbrug af børn ved at foretage såkaldt ’delisting’.
Forslaget indeholder en række definitioner, herunder af ”tjenesteudbyder”,
”internetadgangstjeneste”,
”relevant
informationssamfundstjeneste”,
”bruger”, ”koordinerende myndighed i etableringslandet” og ”materiale, der
viser seksuelt misbrug af børn”. Flere af definitionerne er baseret på
definitioner i anden EU-lovgivning, herunder navnlig forordning nr.
2022/2065/EU om digitale tjenester og direktiv nr. 2011/93/EU om seksuelt
misbrug af børn.
3.2. Forpligtelser for udbydere (artikel 3-24)
Forslaget indeholder en række forpligtelser, der gælder for alle udbydere af
hostingtjenester
eller
offentligt
tilgængelige
interpersonelle
kommunikationstjenester, som tilbyder sådanne tjenester i EU.
3.2.1. Risikovurdering
Det foreslås i artikel 3, at udbydere af hostingtjenester og offentligt
tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester skal foretage en
behørig identifikation, analyse og vurdering af den risiko, der er forbundet
med, at deres tjenester anvendes med henblik på seksuelt misbrug af børn.
Bestemmelsen indeholder i den forbindelse en ikke-udtømmende oplistning
af de hensyn, der skal medtages i risikovurderingen, samt regler for, hvornår
og hvor ofte udbyderne skal foretage den pålagte risikovurdering.
14
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
Efter forslagets artikel 4 er udbydere af hostingtjenester og offentligt
tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester forpligtet til, såfremt
de har identificeret en risiko for, at deres tjeneste anvendes med henblik på
seksuelt misbrug af børn, at træffe afbødende foranstaltninger, der er
skræddersyet til de risici, der efter artikel 3 er blevet identificeret.
Foranstaltningerne har til formål at begrænse de identificerede risici og skal
bl.a. være rimelige, effektive og anvendes på en omhyggelig og
ikkediskriminerende måde. Som eksempel på foranstaltninger nævnes
tilpasning af udbyderens indholdsmoderationssystem, beslutningsproces
eller styrkelse af det interne tilsyn med tjenestens funktion. Dette indebærer
også aldersverifikation og aldersvurderingsforanstaltninger med henblik på
at identificere børnebrugere på de pågældende udbyderes tjenester, hvor der
er identificeret en risiko for grooming.
Det foreslås i artikel 5, at udbydere af hostingtjenester og offentligt
tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester inden for tre måneder
fra forslagets vedtagelse skal foretage indberetning til den koordinerende
myndighed om en række forhold relateret til risikovurderingen. Udbyderen
ajourfører efterfølgende risikovurderingen i nødvendigt omfang og mindst
hvert tredje år fra datoen for udbyderens sidste risikovurdering eller
ajourføring heraf.
Forslagets artikel 6 fastsætter forpligtelser for softwareapplikationsbutikker
til at foretage en rimelig indsats for at vurdere, om nogen af de tjenester, de
tilbyder via deres softwareapplikationer, risikerer at blive anvendt til
hvervning af børn (grooming).
3.2.2. Opsporingspåbud og indberetning
Efter forslagets artikel 7 tillægges den koordinerende myndighed beføjelse
til at anmode den kompetente retslige eller uafhængige administrative
myndighed om at udstede opsporingspåbud, der indebærer, at udbydere af
hostingtjenester
eller
offentligt
tilgængelige
interpersonelle
kommunikationstjenester kan pålægges at opspore seksuelt misbrug af børn
online på den relevante tjeneste. Anvendelse af opsporingspåbuddet
forudsætter, at visse betingelser er opfyldt, herunder at der foreligger
dokumentation for, at der er en betydelig, aktuel og forudsigelig risiko for,
at tjenesten i betydeligt omfang bliver udnyttet med henblik på seksuelt
misbrug af børn online, og at de afbødende foranstaltninger anses for
utilstrækkelige til at begrænse denne risiko. Der fastsættes i bestemmelsen
differentierede frister for at efterkomme opsporingspåbuddet, som skal tage
15
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
hensyn til den tid, udbyderen har brug for til at træffe de nødvendige
foranstaltninger.
De nærmere regler om opsporingspåbud, herunder i forhold til begrundelse
og de foranstaltninger, der skal iværksættes for at leve op til påbuddet, er
oplistet i artikel 8, mens artikel 9 indeholder en række supplerende regler
om bl.a. klageadgang, underretning og ændring af opsporingspåbud.
Forslagets artikel 10 indeholder regler om, hvordan et opsporingspåbud kan
efterkommes, herunder i forhold til at sikre, at opsporingen sker effektivt og
forholdsmæssigt. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at udbydere skal
efterkomme et modtaget påbud ved at installere og drive teknologier til
opsporing, og at de har ret til at bruge de teknologier, der stilles gratis til
rådighed af EU-centret. De nærmere krav til teknologier oplistes i
bestemmelsen.
Med formandskabets kompromistekst gives udbyderne valgfrihed i forhold
til den teknologi, der anvendes til at opfylde de forpligtelser, der følger af
forordningsforslaget. Under hensyn til effektiv overholdelse af de
foreslåede regler og til samtidig at sikre udbydernes fortsatte mulighed for
effektiv anvendelse af såkaldt ”end-to-end”-kryptering fremgår det af
præambelbetragtning nr. 26, at forslaget ikke skal fortolkes som et forbud
mod, krav om deaktivering eller i øvrigt umuliggørelse af ”end-to-end”-
kryptering.
Det følger af artikel 11, at Kommissionen i samarbejde med de
koordinerende myndigheder og EU-centret og efter offentlig høring kan
udstede nærmere retningslinjer for opsporingspåbud.
Efter forslagets artikel 12 pålægges udbydere af hostingtjenester og
offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester, der på
anden måde end via et fjernelsespåbud får kendskab til tilfælde, der
indikerer potentielt seksuelt misbrug af børn online på deres tjenester, en
indberetningspligt. Udbyderne skal herefter straks indberette til EU-
centeret, og informere berørte brugere. Udbyderen skal desuden etablere og
drive en tilgængelig, alderssvarende og brugervenlig mekanisme, der skal
gøre det muligt for brugere at gøre udbyderen opmærksom på potentielt
seksuelt misbrug af børn online på den pågældende udbyders tjeneste.
De nærmere krav til indberetningspligten er oplistet i artikel 13, herunder
hvilke specifikationer indberetningen skal indeholde.
16
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
3.2.3. Fjernelsespåbud
Efter forslagets artikel 14 tillægges de kompetente myndigheder beføjelse
til at udstede fjernelsespåbud, der indebærer, at udbydere af hostingtjenester
kan pålægges at fjerne eller deaktivere adgangen til materiale i alle
medlemsstater, som efter en grundig vurdering er identificeret til at udgøre
seksuelt materiale af børn. Fjernelsespåbuddet skal efterkommes hurtigst
muligt og i hvert fald 24 timer efter modtagelsen heraf. Beføjelsen kan
overlades til en domstol, som vil kunne udstede sådanne påbud efter
anmodning fra en kompetent myndighed.
Der indgår i formandskabets kompromistekst en ny bestemmelse i artikel
14a om grænseoverskridende fjernelsespåbud, der indebærer, at nationale
myndigheder skal kunne sende grænseoverskridende fjernelsespåbud til
udbydere af hostingtjenester etableret i andre medlemsstater. Det følger af
artikel 14a, stk. 5, at medlemsstater, hvis forfatning kræver det, kan beslutte,
at grænseoverskridende fjernelsespåbud skal sendes via den koordinerende
myndighed i medlemsstaten således, at den koordinerende myndighed
videresender påbuddet til udbyderen. Den koordinerende myndighed skal
videresende påbuddet snarest muligt og i alle tilfælde inden 72 timer,
medmindre myndigheden vurderer, at påbuddet alvorligt eller åbenlyst
krænker bestemmelserne i forordningen eller de grundlæggende rettigheder
og friheder garanteret af chartret. Fjernelsespåbuddet får først bindende
virkning, når det af den koordinerende myndighed videresendes til
udbyderen.
Artikel 15 regulerer udbyderes klageadgang, udbydernes pligt til at
underrette den pågældende bruger om påbuddet om at fjerne eller deaktivere
indholdet samt vedkommendes ret til domsstolsprøvelse, hvis der udstedes
et påbud.
3.2.4. Spærringspåbud
Efter forslagets artikel 16 tillægges de kompetente myndigheder beføjelse
til at udstede påbud om spærring, der indebærer, at udbydere af
internetadgangstjenester kan pålægges at træffe foranstaltninger, der
forhindrer brugere i at få adgang til seksuelt materiale af børn. Anvendelse
af spærringspåbud forudsætter, at visse betingelser er opfyldt, herunder at
andre lige så effektive og mindre indgribende foranstaltninger end spærring
ikke kan træffes for at forhindre adgang til materialet, eller at det er
sandsynligt, at en sådan foranstaltning vil mislykkes, og at
spærringspåbuddet er nødvendigt for at forhindre udbredelsen.
17
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0018.png
Spærringspåbuddet skal efterkommes hurtigst muligt inden for en
tidsperiode fastsat af udstedelsesmyndigheden. Beføjelsen kan overlades til
en domstol, som vil kunne udstede sådanne påbud efter anmodning fra en
kompetent myndighed.
De nærmere regler for spærringspåbud er oplistet i artikel 17, mens artikel
18 indeholder en række supplerende regler, herunder i forhold til
klageadgang.
3.2.5. Delisting-påbud
Der lægges i formandskabets kompromistekst op til i artikel 18a at tillægge
de kompetente myndigheder beføjelse til at udstede et såkaldt delisting-
påbud til udbydere af online søgemaskiner, der indebærer, at udbydere af
online søgemaskiner kan pålægges at træffe foranstaltninger, der fjerner
internetlokationer indeholdende seksuelt materiale af børn fra
søgeresultater. Anvendelse af delisting-påbud forudsætter, at visse
betingelser er opfyldt, herunder at det er nødvendigt for at forhindre
spredning af seksuelt materiale af børn. Delisting-påbuddet skal
efterkommes inden for 24 timer efter modtagelsen. Beføjelsen kan overlades
til en domstol, som vil kunne udstede sådanne påbud efter anmodning fra en
kompetent myndighed.
I artikel 18aa beskrives proceduren for grænseoverskridende delisting-
påbud. Det følger af artikel 18aa, stk. 5, at muligheden beskrevet i artikel
14a, stk. 5, jf. ovenfor, hvorefter en medlemsstat kan beslutte, at
grænseoverskridende påbud skal sendes via den koordinerende myndighed
i medlemsstaten, hvis medlemsstatens forfatning kræver det, også gælder
for så vidt angår delisting-påbud.
De nærmere regler for delisting-påbuddet er oplistet i artikel 18b, mens
artikel 18c indeholder en række supplerende regler, herunder i forhold til
klageadgang.
3.3. Yderligere bestemmelser
Derudover indeholder forslaget bestemmelser vedrørende rettigheder for
ofre af online seksuelt misbrug. Efter forslagets artikel 20 har ofre ret til
oplysninger om indberetning af misbrugsmateriale, mens artikel 21
fastsætter ofres ret til at søge bistand.
3.4. Gennemførelse og håndhævelse (artikel 25-39)
18
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
Forslaget indeholder en række bestemmelser vedrørende gennemførelsen og
håndhævelsen af forordningen.
3.4.1. Koordinerende og kompetente myndigheder
Medlemsstaterne skal efter forslagets artikel 25 udpege en eller flere
kompetente myndigheder, som er ansvarlige for anvendelsen, tilsynet med
og håndhævelse af forordningen. Medlemsstaterne skal desuden udpege en
af de kompetente myndigheder som koordinerende myndighed, der vil
fungere som den primære nationale myndighed. Denne vil være ansvarlig
for alle spørgsmål vedrørende anvendelsen, tilsynet med og håndhævelsen
af forordningen i den pågældende medlemsstat.
Forslagets artikel 26 præciserer de krav, der gælder til de kompetente
myndigheder. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at de kompetente
myndigheder skal udføre deres opgaver på en objektiv og ikke-
diskriminerende måde.
3.4.2. Undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser
Efter artikel 27 i forslaget tillægges de kompetente myndigheder en række
undersøgelsesbeføjelser i forhold til udbydere af relevante
informationssamfundstjenester. Af bestemmelsen fremgår bl.a. muligheden
for at foretage kontrolbesøg, at anmode om oplysninger samt vurdere, om
de foranstaltninger, udbydere har truffet for at efterkomme påbuddet, er i
overensstemmelse med forordningens krav.
De kompetente myndigheder tillægges endvidere en række
håndhævelsesbeføjelser i forhold til udbydere af relevante
informationssamfundstjenester. Det fremgår bl.a., at de kompetente
myndigheder kan kræve overtrædelser bragt til ophør, anmode en retslig
myndighed om at pålægge bøder og beføjelse til at træffe foreløbige
forholdsregler med henblik på at undgå risikoen for alvorlig skade.
Såfremt undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelserne ovenfor er udtømt, og
overtrædelsen ikke er afhjulpet eller fortsætter og forvolder alvorlig skade,
der ikke kan undgås gennem udøvelse af andre beføjelser i henhold til EU-
retten eller national ret, tillægges de kompetente myndigheder yderligere
håndhævelsesbeføjelser. Eksempelvis kan den koordinerende myndighed
kræve, at udbydernes ledelsesorgan uden unødigt ophold undersøger
situationen og vedtager en handlingsplan til at bringe overtrædelserne til
ophør mv. Hvis det vurderes, at udbyderen ikke i tilstrækkelig grad har
tilpasset sig efter ovenstående tiltag, og at overtrædelsen herefter indebærer
19
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0020.png
en strafbar handling, der udgør trussel mod liv eller sikkerhed, eller
overtrædelsen resulterer i regelmæssig og strukturel facilitering af seksuelt
misbrug af børn, kan den kompetente myndighed anmode en retslig
myndighed om at påbyde en midlertidig begrænsning af adgangen for
brugere, eller, hvis dette ikke er teknisk muligt, af adgangen til udbyderens
onlinegrænseflade.
De foranstaltninger, som de kompetente myndigheder træffer ved udøvelsen
af beføjelserne i artikel 27, skal være effektive, have afskrækkende virkning
og være proportionale.
De kompetente myndigheder har desuden efter artikel 31 beføjelse til at
foretage søgninger i offentligt tilgængeligt materiale på hostingtjenester til
opsporing af både kendt og nyt materiale for at kontrollere, om udbyderne
overholder forordningen. Efter artikel 34 og 34b tildeles brugerrettigheder
med henblik på klagemulighed over udbydere, som måtte overtræde
forordningen, som bl.a. skal indrettes på en børnevenlig måde.
3.4.3. Sanktioner
Det følger af forslagets artikel 35, at medlemsstaterne skal indføre passende
sanktioner for overtrædelse af forordningen. Sanktionerne skal være
effektive, proportionale og have afskrækkende virkning. I stk. 2-3 fastsættes
nærmere beløbsgrænser i relation til idømmelse af sanktioner, og i stk. 4
opremses nogle af de hensyn, de kompetente myndigheder kan medtage, i
afgørelsen om, hvorvidt der skal pålægges en sanktion og den eventuelle
sanktionstype og omfang.
3.4.4. Samarbejde
Artikel 36-39 indeholder regler om de kompetente myndigheders
samarbejde på EU-plan vedrørende vurdering af seksuelt materiale af børn
eller samtaler relateret til seksuelt misbrug af børn.
3.5. Oprettelse af et EU-center
Det følger af forslagets artikel 40, at der oprettes et EU-center til
forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Centeret skal
støtte og lette gennemførslen af bestemmelserne om opsporing,
indberetning, fjernelse og deaktivering af adgangen til og spærringen af
materiale, der viser misbrug af børn. Centeret skal desuden dele ekspertise
og lette samarbejdet mellem relevante offentlige og private parter.
20
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
EU-centerets opgaver er nærmere beskrevet i artikel 43 og omfatter bl.a.
støtte til de kompetente og koordinerende myndigheder, lettelse af
risikovurderings- og afbødningsprocessen samt generering og udveksling af
viden og ekspertise.
Ifølge forslagets artikel 46 kan EU-centeret give relevante parter adgang til
indikationsdatabaserne beskrevet i artikel 44, såfremt det er nødvendigt.
Relevante parter omfatter udbydere af hostingtjenester, udbydere af
offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester, udbydere
af internetadgangstjenester, udbydere af online søgemaskiner, kompetente
myndigheder, Europol og medlemsstaternes kompetente retshåndhævende
myndigheder.
EU-centeret har efter forslagets artikel 48 pligt til at vurdere og behandle
indberetninger fra udbydere af hostingtjenester og offentligt tilgængelige
interpersonelle kommunikationstjenester hurtigt for at fastslå, om disse er
grundløse eller skal videresendes.
Efter forslagets artikel 49 har EU-centeret i visse tilfælde beføjelse til at
foretage søgninger på hostingtjenester efter materiale, der viser seksuelt
misbrug af børn. Såfremt søgningerne fremfinder sådant materiale, har
centeret beføjelse til at underrette udbyderne om dette og anmode dem om
at fjerne eller spærre adgangen til det specifikke materiale frivilligt.
Ifølge forslagets artikel 50 vil EU-centeret stille teknologier til rådighed for
udbydere af hostingtjenester og offentligt tilgængelige interpersonelle
kommunikationstjenester, således at de kan opfylde opsporingspåbuddet i
artikel 10. Efter artikel 10, stk. 2, vil centeret desuden udgøre et
informations- og ekspertisecenter for forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn.
I forslagets artikel 51-54 fastsættes forpligtelser vedrørende dataindsamling
og gennemsigtighedsrapportering. EU-centret, de koordinerende
myndigheder og udbydere af hostingtjenester, offentligt tilgængelige
interpersonelle kommunikationstjenester og internetadgangstjenester
pålægges at indsamle aggregerede data vedrørende deres aktiviteter i
henhold til denne forordning og at stille de relevante oplysninger til rådighed
for EU-centret (artikel 83) og aflægge årlig rapport om deres aktiviteter til
offentligheden og Kommissionen (artikel 84).
21
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0022.png
I forslaget artikel 55-65 fastlægges EU-centrets forvaltnings- og
ledelsesstruktur og sammensætning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver.
Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre
Anliggender (LIBE) er udpeget som ansvarlig for sagen. Derudover er
Europa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
(FEMM), Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT), udvalg om det Indre
Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt Budgetudvalget (BUDG)
udpeget som rådgivende udvalg.
LIBE-udvalget har den 19. april 2023 afgivet et udkast til betænkning, hvori
Kommissionens forslag hilses velkommen og behovet for en fremtidssikret
regulering af seksuelt misbrug af børn fremhæves. Udvalget erklærer sig
enig i behovet for en overgang fra frivillige ordninger om opsporing,
indberetning og fjernelse af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, til
en obligatorisk ordning. Udvalget understreger desuden vigtigheden af en
retlig ramme, som er teknologineutral, og er enig i en tilgang, der indebærer,
at udbydere skal foretage risikovurdering af egne tjenester. Udvalget
fremhæver den fælles udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB)
04/2022 som et væsentligt bidrag til arbejdet med udvalgsbetænkningen.
Det fremhæves i den forbindelse, at forordningen ikke bør hindre eller
svække udbydernes mulighed for at anvende ”end-to end”-kryptering.
Udvalget finder, at opsporingspåbud bør være sidste udvej og foreslår at
understøtte forebyggelse som en del af de afværgeforanstaltninger, som
udbyderne skal træffe, herunder sikkerhedsdesign for børn,
aldersverificering mv. Udvalget foreslår endvidere etablering af en frivillig
opsporingsordning som supplement til opsporingspåbud. Udvalget støtter
oprettelsen af et EU-center, idet der dog ønskes et større fokus på ofre, som
bl.a. foreslås afspejlet i agenturets struktur.
LIBE-udvalget vedtog den 14. november 2023 udkastet til betænkning, og
udvalgets beslutning om at indlede interinstitutionelle forhandlinger om
forordningsforslaget blev godkendt under Europa-Parlamentets
plenarforsamling den 22. november 2023.
22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
CULT-udvalget har den 18. oktober 2022 afgivet en udtalelse, hvori
udvalget fremhæver vigtigheden af forslaget og foreslår en række
ændringer, der har til formål styrke forebyggelsesforanstaltningerne,
herunder gennem uddannelse, digitale færdigheder og medieforståelse.
Endvidere fremhæves EU-centerets rolle i forsknings- og
forebyggelseshenseende.
BUDG-udvalget har den 27. januar 2023 afgivet en udtalelse, hvori udvalget
tilslutter sig formålet med forslaget og fremhæver EU-Centeret som
afgørende. Udvalget fokuserer på de budgetmæssige aspekter,
styringsregler og rapporteringsprocedurer for parlamentarisk kontrol, og
udvalget foreslår ændringer for at sikre passende ressourcer til EU-centeret,
øget autonomi samt øget gennemsigtighed i udgiftsrapporteringen.
FEMM-udvalget har den 5. april 2023 afgivet en udtalelse, hvori udvalget
foreslår flere ændringer, der har til formål at styrke
forebyggelsesforanstaltningerne. Udvalget lægger vægt på specialiseret
respons og støtte til ofre ud fra et kønsperspektiv, ligesom EU-centret
fremhæves, og der ønskes en øget dataindsamling opdelt efter alder og køn.
IMCO-udvalget har den 3. juli 2023 afgivet en udtalelse, hvori udvalget
tilkendegiver en positiv indstilling til forslaget og henstiller til, at forslaget
udformes i overensstemmelse med forordningen om digitale tjenester og e-
handelsdirektivet. Det fremhæves, at forlaget bør indeholde en afbalanceret
tilgang til beskyttelsen af børn og af grundlæggende rettigheder.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en fælles EU-indsats,
hvis udfordringerne med seksuelt misbrug af børn online skal løses.
Kommissionen fremhæver i den forbindelse bl.a., at nogle medlemsstater er
begyndt at indføre nationale regler til at forebygge og bekæmpe seksuelt
misbrug af børn online, og at de medlemsstater, der endnu ikke har indført
sådanne krav, i stigende grad overvejer nationale foranstaltninger. Grundet
onlinetjenesters grænseoverskridende karakter medfører dette en
fragmentering af det digitale indre marked. Ud over at det medfører
betydelige omkostninger for udbyderne, resulterer dette i, at indsatsen om
forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn ikke bliver tilstrækkelig
effektiv.
Kommissionen vurderer, at kun tiltag på EU-plan vil sikre harmoniserede
retlige rammer på området og fjerne eksisterende hindringer for levering af
23
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
relevante tjenester på det digitale indre marked samtidig med, at de krav,
udbyderne pålægges, er effektive i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn
online.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet
anses således for at være opfyldt.
6. Gældende dansk ret
Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der forpligter
udbydere af tjenesteydelser til at opspore, indberette, spærre for og fjerne
eller deliste materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.
I sager om besiddelse og udbredelse af seksuelt overgrebsmateriale med
børn anvendes blokering af hjemmesider aktuelt i Danmark på aftalebaseret
basis i form af den såkaldte ”Netfilterordning”.
Rigspolitiet har siden 2005 samarbejdet med Red Barnet og størstedelen af
internetudbyderne i Danmark – som deltager på frivillig basis – i
bestræbelserne på at forhindre adgang via internettet til materiale
vedrørende seksuelt misbrug af børn. Som led i samarbejdet med
internetudbyderne videregiver Rigspolitiet løbende på grundlag af konkrete
samarbejdsaftaler oplysninger til internetudbydere om internetadresser, der
efter Rigspolitiets vurdering indeholder ulovligt materiale af den omtalte
karakter. Internetudbyderen iværksætter herefter en såkaldt DNS-blokering
af hjemmesiden. En DNS-blokering, der er iværksat i forbindelse med
Netfilterordningen, medfører, at man i forbindelse med forsøg på at tilgå en
blokeret hjemmeside vil blive mødt med en besked om, at adgangen til den
hjemmeside, som man har forsøgt at tilgå, er blokeret, fordi hjemmesiden
indeholder materiale, som er omfattet af straffelovens § 235 (om besiddelse
og udbredelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn).
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. juli 2021 Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2021/1232 om en midlertidig undtagelse fra visse
bestemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af
teknologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages
af
udbydere
af
nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af
børn online. Forordningen giver på visse betingelser udbydere af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester mulighed for
at anvende specifikke teknologier til behandling af personoplysninger og
andre data, i det omfang det er strengt nødvendigt for at opdage seksuelt
24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0025.png
misbrug af børn online på deres tjenester og indberette det og for at fjerne
online materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, fra deres tjenester.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forordningsforslaget vil medføre behov for vedtagelse af
dansk lovgivning, der supplerer forordningen. Der vil således være behov
for at fastsætte nærmere regler om bl.a. udpegning af en national
koordinerende myndighed, der skal varetage en række opgaver efter
forordningen, ligesom der skal udpeges en eller flere kompetente
myndigheder. Der skal derudover fastsættes regler om sanktioner for
overtrædelse af en række bestemmelser i forordningen.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser,
herunder det danske EU-bidrag.
Forslaget skønnes have statsfinansielle konsekvenser via det danske EU-
bidrag som følge oprettelse af EU-centeret, der lægges op til at blive
finansieres inden for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027
ved omprioritering fra finansieringsrammen for Fonden for Intern
Sikkerhed, i det omfang det falder inden for de nuværende finansielle
overslag. I perioden 2022-2027 ventes de samlede udgifter afholdt af EU-
budgettet at udgøre ca. 46,1 mio. euro. Danmark finansierer ca. 2 pct. af
EU’s budget. Forslaget skønnes dermed isoleret at øge dansk EU-bidrag i
samme periode ca. 6,9 mio. kr., da Danmark uden forslaget skønnes at kunne
have modtaget en refusion af tilsvarende beløb via det danske EU-bidrag.
Forslaget forventes desuden at medføre udgifter for det offentlige, herunder
for den samlede straffesagskæde. Det skyldes bl.a., at antallet af
indberetninger om seksuelt misbrug af børn forventes at stige som følge af
initiativerne i forslaget. Omfanget af disse konsekvenser er på nuværende
tidspunkt under afklaring. Derudover forventes der merudgifter for den
myndighed, der bliver udpeget som koordinerende myndighed.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
25
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0026.png
Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for udbydere
af relevante informationssamfundstjenester, udbydere af hostingtjenester
eller interpersonelle kommunikationstjenester og udbydere af
internetadgangstjenester, der er etableret i Danmark. Omfanget af disse
økonomiske konsekvenser er på nuværende tidspunkt under afklaring.
Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for
dansk erhvervsliv.
Forslaget forventes at medføre administrative byrder for udbydere af
hostingtjenester og udbydere af offentligt tilgængelige interpersonelle
kommunikationstjenester,
der
skal
leve
op
til
risikovurderingsforpligtelserne for at minimere risikoen for, at deres
tjenester udnyttes til seksuelt misbrug af børn online.
Udbyderne efterlades en vis fleksibilitet til at udforme og gennemføre
foranstaltninger, der er skræddersyet til den identificerede risiko og
karakteristika ved de tjenester, de udbyder, og de måder, hvorpå de
pågældende tjenester anvendes. Som eksempler kan nævnes tilpasning af
udbyderens
indholdsmoderations-
eller
anbefalingssystemer,
beslutningsprocesser, tjenestens drift, funktioner, indholdet eller
håndhævelsen af vilkår og betingelser ved hjælp af passende tekniske og
operationelle foranstaltninger og personale, styrkelse af udbyderens interne
processer eller det interne tilsyn med tjenestens funktion.
Forslaget forventes desuden at medføre administrative byrder for
udbyderne, der kan blive pålagt flere påbud efter forordningen.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og
Retligt Samarbejde den 10. august 2022 og den 5. september 2023.
Forslaget har endvidere i perioden fra den 30. november 2022 til den 20.
december 2022 været sendt i offentlig høring. Der er modtaget høringssvar
fra Advokatsamfundet, Børns Vilkår, Dataetisk Råd, Det
Kriminalpræventive Råd, Det Etiske Råd, Dansk Industri Hjælp Voldsofre,
IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Joan Søstrene, Medierådet for Børn og
Unge og Red Barnet.
26
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0027.png
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar,
som er overvejende positivt indstillet over for forordningsforslagets formål,
om end der i flere høringssvar rejses bekymring for beskyttelsen af
privatlivets fred og teknologiske udfordringer.
Proportionalitet og retssikkerhed
Advokatsamfundet og Det Etiske Råd rejser bekymring om
uforholdsmæssige indgreb i kommunikationsfriheden og understreger
behovet for proportionalitet og retssikkerhed. Advokatsamfundet finder
nogle af forslagets centrale begreber vage og upræcise, hvilket efter
Advokatsamfundets opfattelse udgør en risiko for tilsidesættelse af
væsentlige retssikkerhedshensyn.
Advokatsamfundet advarer i øvrigt mod risikoen for masseovervågning,
mens IT-politisk forening advarer mod statslig ’spyware’.
Det Etiske Råd bemærker uddybende, at der må være proportionalitet i form
af et rimeligt beskyttelsesniveau for udbydernes og brugernes retssikkerhed
og grundrettigheder. Det Etiske Råd fremhæver forslagets bestemmelser om
løbende evaluering af tiltag, det rådgivende teknologiudvalg under EU-
centeret, kravet om uafhængige tilsynsmekanismer og passende procedurer
og klagemekanismer som væsentlige elementer i den balancerede
beskyttelse af forskellige og til tider modsatrettede rettigheder. Det
understreges dog, at børn har en ret til særlig beskyttelse, og at børns
rettigheder bør komme i første række.
Lovlig kontakt og lovligt materiale
Ifølge Advokatsamfundet kræver sondringen mellem strafværdige forhold
og tilladelige kontakter mellem børn særlig opmærksomhed, ligesom IT-
Politisk Forening bemærker, at forordningsforslaget kan omfatte lovlig
seksuel kommunikation mellem jævnaldrende børn. IT-Politisk Forening
finder det problematisk, at indholdet af en lovlig privat chatsamtale mellem
to jævnaldrende børn over den seksuelle lavalder, hvor der f.eks. udveksles
seksuelle billeder, kan risikere at opfylde kriterierne for grooming.
Red Barnet fremhæver, at materiale, som fremstår krænkende, men som
ikke er ulovligt, såsom nedværdigende eller seksualiserede personrettede
beskeder, eller Child Sexual Exploition Material (CSEM) kan være
udfordrende at få fjernet fra platformene.
”End-to-end”-kryptering
27
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0028.png
Dansk Industri, IT-Branchen, og IT-Politisk Forening fremhæver, at ”end-
to-end”-krypteret kommunikation bør være undtaget fra forslaget, da det vil
skabe sikkerhedsmæssige sårbarheder, eftersom kryptering spiller en vigtig
rolle i forhold til at sikre privat og sikker kommunikation på nettet. Særligt
IT-Politisk Forening er uforstående over for, at ”end-to-end”-krypteret
kommunikation er omfattet af forordningsforslaget, eftersom ”end-to-end”-
kryptering ifølge foreningen gør opsporing teknisk umulig. Red Barnet
påpeger, at forslaget giver anledning til bekymring for, at beskyttelsen af
børns data på chattjenester bliver forringet, især for opsporing i krypterede
samtaler.
Risikovurdering og afbødningsforpligtelser
Børns Vilkår, Dansk Industri, IT-Politisk Forening og IT-Branchen betoner
værdien af risikovurdering, men henviser til, at forslaget især bør fokusere
på tjenester, der vurderes at indebære en høj risiko for misbrug. IT-Politisk
Forening påpeger i, at risikovurdering indebærer, at interpersonelle
kommunikationstjenester i sig selv vil kunne anses for at kunne udgøre en
risiko. For interpersonelle kommunikationstjenester er det ifølge IT-Politisk
Forening endvidere uklart, hvordan udbyderen skal foretage den konkrete
risikovurdering efter forslagets artikel 3 samt vurdere den potentielle
resterende risiko efter risikobegrænsende foranstaltninger i medfør af artikel
4. IT-Politisk Forening bemærker derudover, at udbyderne som led i
risikovurderingen kan tvinges til at indsamle oplysninger om brugerne, som
ikke er nødvendige for tjenesten. I praksis vil det udelukke muligheden for
anonym brug af kommunikationstjenester og sociale medier.
Børns Vilkår anbefaler, at det i forhold til serviceudbydernes udarbejdelse
af risikovurderingen af deres ydelser udspecificeres, at risikovurderingen
skal udarbejdes for alle tjenesternes deleelementer, herunder de såkaldte
”features”.
Red Barnet bemærker, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste
indebærer en risiko for grooming, er meget brede. Derudover efterspørger
organisationen information om, hvilke konkrete oplysninger børn skal
opgive for at verificere deres alder, samt hvilke forpligtelser tjenesterne har
i forhold til beskyttelse af disse oplysninger. Dataetisk Råd foreslår en
række tiltag, der relaterer sig til aldersbegrænsning, som mange
onlinetjenester allerede har, herunder fastsættelse af en væsentlig højere
aldersgrænse for brug af relevante onlinetjenester. Red Barnet opfordrer
desuden til, at der føres tilsyn med den måde, hvorpå platformene forvalter
risikovurderingsforpligtelsen, og at såkaldte ”trusted flaggers” involveres i
28
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0029.png
vurderingen. Flere organisationer, herunder Børns Vilkår, Det Etiske Råd
og Red Barnet, fremhæver vigtigheden af at inkludere ”safety-by-design” i
risikovurderingerne.
Dansk Industri og IT-Branchen bemærker, at der mangler klarhed i forholdet
mellem forordningsforslaget og forordningen om digitale tjenester i forhold
til risikovurdering.
Opsporing og grooming
IT-Politisk Forening bemærker, at det skal være muligt at detektere ukendt
materiale og grooming på et frivilligt grundlag med passende
sikkerhedsforanstaltninger. IT-Politisk forening henviser til, at den brede
term ”betydelig risiko” i forslagets artikel 7, stk. 5-7, kan medføre, at et stort
antal udbydere kan modtage et påbud. Dataetisk Råd mener, at det bør
overvejes at udvide forslaget til også at omfatte opsporing og standsning af
børn, der groomer og krænker andre børn. Red Barnet mener, at
opsporingspraksis hos udbyderne bør monitoreres tæt. Red Barnet mener i
øvrigt, at det bør overvejes, om bemyndigelsen til at opspore bør ligge hos
en uafhængig, national myndighed, fremfor hos udbyderne.
Teknologi
Dansk Industri og IT-Branchen påpeger behovet for teknologisk innovation,
da de eksisterende teknologier, f.eks. til opsporing, er utilstrækkelige. Dette
gør sig tillige gældende for aldersvurderingen. Forslaget bør ifølge Dansk
Industri således fokusere på at fremme frivillig innovation af teknologiske
løsninger, der kan gøre det muligt at identificere grooming, herunder ved at
tillade metadata. Red Barnet anser det for vigtigt, at forordningens
definitioner af risici følger med den teknologisk udvikling, så nye former
for seksuelt misbrug af børn ikke overses.
Ressourcer og implementering
Det Kriminalpræventive Råd og IT-Politisk påpeger, at implementeringen
af forslaget vil kræve betydelige ressourcer både på EU-niveau og for
mindre platforme, der muligvis ikke har de nødvendige økonomiske
ressourcer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har foreløbigt været behandlet på adskillige møder i Rådets
arbejdsgruppe om retshåndhævelse fra juni 2022 til sommeren 2023.
29
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til at etablere en klar og
harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn online. Det er desuden generelt opfattelsen, at forordningen
er nødvendig, hvis indsatsen med forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn online skal være effektiv.
Der er under forhandlingerne særligt rejst spørgsmål om proportionaliteten
af de forskellige påbud – særligt det foreslåede opsporingspåbud, der kan
udstedes over for tjenesteudbyderne, og forslagets forenelighed med de
grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og
kommunikation.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale
krænkelser til livs. Regeringen er derfor positiv over for intentionerne om at
forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den teknologiske
udvikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn, herunder grooming, i
stigende grad finder sted online, og regeringen er enig i, at udbydere af
onlinetjenester skal tage et større ansvar for, at børn og unge kan færdes
trygt og sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre udbredelsen af materiale af
seksuelt misbrug af børn online samt at begrænse risikoen for platformenes
brug til grooming af børn mest muligt.
I lyset af det grænseoverskridende element i den måde, hvorpå materiale
spredes via nettet, er det efter regeringens opfattelse afgørende med en
fælles europæisk indsats på området. Regeringen er derfor overordnet set
positivt indstillet over for formålet om at skabe en retlig ramme og en fælles,
koordineret tilgang til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn
online i EU for dermed at sikre en bedre opsporing, efterforskning og
retsforfølgelse af lovovertrædelser vedrørende seksuelt misbrug af børn
online. Regeringen støtter desuden etableringen af et europæisk center med
henblik på koordinering, bistand og understøttelse af aktiviteterne på tværs
af medlemsstaterne og udbyderne samt at fremme udveksling af viden og
ekspertise på området.
Regeringen finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med grundloven,
herunder det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter det alene er danske
myndigheder, der er enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser
inden for det danske territorium. Det skal bemærkes, at formandskabets
seneste kompromistekst tager højde for dette.
30
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0031.png
Regeringen finder det tilsvarende afgørende, at forslaget lever op til EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder.
Regeringen har noteret sig, at Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB)
har rejst spørgsmål om nødvendigheden og proportionaliteten i de indgreb i
beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger, som er en
konsekvens af forslaget. Regeringen har særligt fokus på, at der opnås en
fornuftig balance mellem hensynet til en effektiv forebyggelse og
bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene side og muligheden for,
at borgerne kan udøve deres grundlæggende rettigheder på den anden side.
Regeringen finder, at der med forordningen bør sikres et teknologineutralt
regelsæt, og at ”end-to-end”-kryptering ikke skal udelukkes fra
forordningens anvendelsesområde. Dette skal navnlig ses i lyset af, at
materiale, der omfatter misbrug af børn, efter politiets erfaring oftest deles
gennem krypterede tjenester, og en udelukkelse af krypterede tjenester efter
regeringens opfattelse kan medføre en udhuling af forordningens formål.
Regeringen vil fortsat arbejde for, at eksisterende ordninger, hvor nationale
myndigheder kan anmode udbydere om frivilligt og af egen drift at spærre
adgangen til eller fjerne materiale, der viser seksuelt misbrug af børn online,
kan bibeholdes efter forordningens ikrafttræden.
Endelig vil regeringen under forhandlingerne arbejde for, at arbejdsgangene
for den koordinerende og de kompetente myndigheder i forhold til
meddelelse af påbud om fjernelse og spærring, hvor skadevirkningen er stor,
og tidsaspektet er afgørende, bliver så smidige som muligt og med mindst
mulige administrative byrder.
Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de
statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om sagen, senest i
forbindelse med forelæggelse af dagsordenen for rådsmødet for retlige og
indre anliggender den 20. oktober 2023.
31
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
Dagsordenpunkt 4: Bekæmpelse af narkotikahandel og
organiseret kriminalitet: Sikkerhedsaspekter
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. marts 2024 med henblik på en status. Der forventes at være en status
af initiativerne relateret til sikkerhed i Kommissionens køreplan for
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Sagen er ikke i
sig selv omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er
ikke relevant. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Fra dansk side er man positiv over for mulighederne for at
styrke bekæmpelsen af narkotikahandel og organiseret kriminalitet på
baggrund af EU-køreplanen.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en EU-køreplan for
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Kommissionen
fremhævede i den forbindelse, at organiseret narkotikahandel udgør en af de
mest alvorlige sikkerhedstrusler mod Europa, og at situationen er
eskalerende.
Mængderne af beslaglagt kokain i EU har således nået rekordhøje niveauer
med 303 ton beslaglagt alene i 2021. I august 2023 tog det kun to uger, før
den rekordstore beslaglæggelse af otte ton kokain i Rotterdam i
Nederlandene blev overgået med ni et halvt ton beslaglagt narkotika i
Algeciras i Spanien. Narkotikasmugling er dermed en af de organiserede
kriminelle netværks primære indtægtskilder, og de benytter sig af ekstrem
vold og korruption i jagten på profit.
Der er allerede foretaget en række initiativer på EU-plan for at styrke
bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og narkosmugling. Kommissionen
har således fremsat en række forslag til retsakter for at styrke EU-
lovgivningen på området, ligesom EU på operationelt plan har udvidet sine
partnerskaber med tredjelande, navnlig i Latinamerika, Caribien,
Vestafrika, Mellemøsten og Vestbalkan. Dertil kommer en styrkelse af
32
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0033.png
Europol og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Narkotikamisbrugs (EMCDAA) mandat samt oprettelsen af Den
Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).
Med EU-køreplanen af 18. oktober 2023 ønsker Kommissionen at samle
indsatsen. Køreplanen indeholder 17 tiltag fordelt på følgende fire
prioriterede områder: 1) den europæiske havnealliance, styrkelse af
logistiske knudepunkters modstandsdygtighed, 2) optrevling af kriminelle
højrisikonetværk, 3) forebyggelse og 4) internationalt samarbejde.
Det forventes, at meningsudvekslingen om køreplanens sikkerhedsaspekter
navnlig vil omhandle initiativerne relateret til en styrkelse af sikkerheden
digitalt (initiativ 7) og omkring logistiske knudepunkter (initiativ 3).
Kommission har oplyst, at de enkelte initiativer i køreplanen forventes at
kunne implementeres i 2024-2025.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 4.-5. marts 2024 med henblik på en
meningsudveksling. Der forventes en status af mulighederne for at styrke
bekæmpelsen af organiseret kriminalitet med fokus på narkotikasmugling
med udgangspunkt i EU-køreplanens sikkerhedsaspekter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
33
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for Politimæssigt og Retligt
samarbejde den 20. februar 2024.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til dagsordenspunktet.
Flere EU-medlemslande har udtrykt sig positivt over for de prioriterede
områder, ligesom Belgien har gjort emnet til en topprioritet under deres
formandskab.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positiv over for mulighederne for at styrke
bekæmpelsen af narkotikahandel og organiseret kriminalitet i EU på
baggrund af EU-køreplanen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
34
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0035.png
Dagsordenpunkt 5: Bekæmpelse af narkotikahandel og
organiseret kriminalitet: Aspekter af retligt samarbejde
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. marts 2024 med henblik på en status. Der forventes at være en status
af initiativerne relateret til retligt samarbejde i EU’s køreplan for
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Sagen er ikke i
sig selv omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er
ikke relevant. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Fra dansk side er man positiv over for mulighederne for at
styrke bekæmpelsen af narkotikahandel og organiseret kriminalitet på
baggrund af EU-køreplanen.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en EU-køreplan for
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Kommissionen
fremhævede i den forbindelse, at organiseret narkotikahandel udgør en af de
mest alvorlige sikkerhedstrusler mod Europa, og at situationen er
eskalerende.
Mængderne af beslaglagt kokain i EU har således nået rekordhøje niveauer
med 303 ton beslaglagt alene i 2021. I august 2023 tog det kun to uger, før
den rekordstore beslaglæggelse af otte ton kokain i Rotterdam i
Nederlandene blev overgået med ni et halvt ton beslaglagt narkotika i
Algeciras i Spanien. Narkotikasmugling er dermed en af de organiserede
kriminelle netværks primære indtægtskilder, og de benytter sig af ekstrem
vold og korruption i jagten på profit.
Der er allerede foretaget en række initiativer på EU-plan for at styrke
bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og narkosmugling. Kommissionen
har således fremsat en række forslag til retsakter for at styrke EU-
lovgivningen på området, ligesom EU på operationelt plan har udvidet sine
partnerskaber med tredjelande, navnlig i Latinamerika, Caribien,
Vestafrika, Mellemøsten og Vestbalkan. Dertil kommer en styrkelse af
35
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0036.png
Europol og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Narkotikamisbrugs (EMCDAA) mandat samt oprettelsen af Den
Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).
Med EU-køreplanen ønsker Kommissionen at samle indsatsen. Køreplanen
indeholder 17 tiltag fordelt på følgende fire prioriterede områder: 1) den
europæiske havnealliance: styrkelse af logistiske knudepunkters
modstandsdygtighed, 2) optrevling af kriminelle højrisikonetværk, 3)
forebyggelse og 4) internationalt samarbejde.
Det forventes, at meningsudvekslingen om de retlige aspekter af køreplanen
blandt andet vil omhandle initiativ 9 vedrørende styrkelse af de retlige
rammer for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, samt initiativ 14, 15 og
17, der relaterer sig til internationale aftaler med landene i henholdsvis
Vestafrika samt Latinamerika og Caribien med henblik på at opnå
udleveringsaftaler mellem EU og såkaldte usamarbejdsvillige
jurisdiktioner.
Kommissionen har oplyst, at de enkelte initiativer i køreplanen forventes at
kunne implementeres i 2024-2025.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 4.-5. marts 2024 med henblik på en
meningsudveksling. Der forventes en status af mulighederne for at styrke
bekæmpelsen af organiseret kriminalitet med fokus på narkotikasmugling
med udgangspunkt i EU-køreplanens aspekter af retligt samarbejde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
36
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0037.png
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for Politimæssigt og Retligt
samarbejde den 20. februar 2024.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til dagsordenspunktet.
Flere EU-medlemslande har udtrykt sig positivt over for de prioriterede
områder, ligesom Belgien har gjort emnet til en topprioritet under deres
formandskab.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positiv over for mulighederne for at styrke
bekæmpelsen af narkotikahandel og organiseret kriminalitet i EU på
baggrund af EU-køreplanen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med
forelæggelse af dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender
den 1. december 2023.
37
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
Dagsordenpunkt 6: Rådskonklusioner om Kommissionens
årsrapport om anvendelsen af Chartret: Effektiv
retsbeskyttelse samt adgang til klage og domstolsprøvelse
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. marts 2024 med henblik på godkendelse og meningsudveksling. Der er
tale om rådskonklusioner om anvendelsen af Chartret med fokus på at
fremme effektiv retsbeskyttelse samt adgang til klage og domstolsprøvelse.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om
nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige
eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man positivt stillet over
for rådskonklusionerne og kan tilslutte sig dem.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede i december 2020 en ny strategi om at styrke
anvendelsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder (Chartret).
Strategien indebærer bl.a., at Kommissionen hvert år præsenterer en rapport
om anvendelsen af Chartret med fokus på et udvalgt tema. Temaet for
årsrapporten for 2023 er effektiv retsbeskyttelse samt adgang til klage og
domstolsprøvelse. Rapporten konkluderer bl.a., at der både på EU og
nationalt plan er iværksat mange tiltag og foranstaltninger for at
tilvejebringe og fremme effektiv retsbeskyttelse samt adgang til klage og
domstolsprøvelse, men at der fortsat er udfordringer og barrierer, som kan
hindre visse personer i at gøre brug af retsmidler og dermed til fulde nyde
beskyttelse af deres grundlæggende rettigheder.
I forlængelse heraf har det belgiske EU-formandskab udarbejdet et udkast
til rådskonklusioner om anvendelsen af Chartret med fokus på at fremme
effektiv retsbeskyttelse samt adgang til klage og domstolsprøvelse, der er
sat på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender (RIA) den
4.-5. marts 2023 med henblik på drøftelse og godkendelse.
Rådskonklusionerne er bl.a. baseret på Kommissionens årsrapport om
anvendelsen af Chartret for 2023.
38
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
Rådskonklusionerne har været forhandlet i Rådets arbejdsgruppe for
grundlæggende rettigheder mv. (FREMP).
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med rådskonklusionerne er at sætte fokus på at
fremme effektiv retsbeskyttelse samt adgang til klage og domstolsprøvelse
for forskellige parter både på EU og nationalt plan.
I rådskonklusionerne opfordres EU-medlemsstaterne bl.a. til
at
forbedre
adgangen til information om rettigheder og procedurer,
at
fjerne unødige
økonomiske barrierer for personer med særlige behov samt
at
overveje
muligheder for at gøre adgang til klage og domstolsprøvelse mere
økonomisk overkommelig for alle. EU-medlemsstaterne opfordres
derudover bl.a. til
at
sikre, at forskellige grupper, herunder børn, bliver
tilstrækkeligt hørt i retssystemet og
at
forbedre effektiviteten af
retsprocesser, f.eks. ved at tildele retssystemet tilstrækkelige ressourcer.
Desuden opfordres EU-medlemsstaterne bl.a. til
at
sikre, at kunstig
intelligens anvendes med respekt for grundlæggende rettigheder, og
at
retsmidler og retsprocesser er tilgængelige for personer med utilstrækkelige
digitale færdigheder.
Fra dansk side er der allerede fokus på at fremme effektiv retsbeskyttelse
samt adgang til klage og domstolsprøvelse. I november 2023 blev der opnået
enighed med alle Folketingets partier om en meget solid flerårsaftale for
domstolenes økonomi, hvor domstolene gives et markant og tiltrængt løft
med i alt ca. 2,3 mia. kr. over perioden 2024-2027, som bl.a. skal understøtte
en flerårig indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Derudover er
der et arbejde i gang i Udvalget om fri proces og retshjælp vedrørende en
revision af retshjælpssystemet. Møderækken i udvalget var sat på pause
under forberedelsen af den nuværende flerårsaftale for domstolene, men der
er nu ved at blive set på, om forudsætningerne for udvalgets arbejde er
hensigtsmæssigt skruet sammen med henblik på, at udvalgets arbejde kan
blive genoptaget.
Derudover opfordres Kommissionen bl.a. til
at
videreføre mulighederne for
dialog mellem relevante aktører på EU og nationalt plan om erfaringer med
effektiv retsbeskyttelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, f.eks. via
den årlige rapport fra Kommissionen om anvendelse af Chartret, og til at
involvere EU-medlemsstaterne og repræsentanter fra relevante grupper ved
udvikling af nye digitale teknologier samt sikre, at disse er i
overensstemmelse med grundlæggende rettigheder. Endelig indeholder
39
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0040.png
rådskonklusionerne opfordringer til andre aktører på området, bl.a. til EU’s
Agentur for grundlæggende rettigheder til at fortsætte med at indsamle og
udbrede viden og vejledning til EU-medlemsstaterne om bl.a. effektiv
retsbeskyttelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for Politimæssigt og Retligt
samarbejde den 20. februar 2024.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt bred opbakning til rådskonklusionerne blandt
medlemsstaterne.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positivt indstillet over for at styrke anvendelsen af
Chartret ved at fremme effektiv retsbeskyttelse samt adgang til klage og
domstolsprøvelse. Man kan derfor fra dansk side tilslutte sig
rådskonklusionerne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
40
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0041.png
Dagsordenpunkt 7: Ruslands aggression mod Ukraine:
Kampen mod straffrihed
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. marts 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der vil blive
gjort status for den hidtidige indsats og drøftet eventuelle yderligere retlige
modsvar og indsatser i kampen mod straffrihed for internationale
forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om
nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man
generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen for retsforfølgelse af
internationale forbrydelser begået i Ukraine.
2. Baggrund
Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar 2022,
har der på justitsområdet været afholdt en række møder i EU-regi
vedrørende
forskellige
koordinationstiltag
samt
relevante
lovgivningsinitiativer i lyset af krigen i Ukraine, herunder indsamling af
beviser for potentielt begåede internationale forbrydelser.
Dagsordenspunktet har været på rådsmødet for retlige og indre anliggender
(RIA) ad flere omgange, da der er tale om en løbende statusorientering. På
RIA-rådsmødet den 8.-9. december 2022 vedtog man rådskonklusioner om
bekæmpelse af straffrihed for forbrydelser begået i forbindelse med
Ruslands aggression mod Ukraine. Sagen var senest på dagsordenen for
RIA-rådsmødet den 4.-5. december 2023.
Et af de områder, der løbende drøftes, er retsforfølgelse af internationale
forbrydelser i Ukraine. En særlig udfordring i denne sammenhæng vedrører
den såkaldte ”aggressionsforbrydelse”, der indebærer et strafferetligt ansvar
for et lands øverste ledelse for en beslutning om ulovlig militær
magtanvendelse mod en anden stat. ICC har – i forhold til situationen i
Ukraine – kun jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod
41
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0042.png
menneskeheden og folkedrab begået i Ukraine, men ikke over
aggressionsforbrydelsen.
Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression mod
Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for
retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen. Den danske regering har siden
januar 2023 deltaget i en ukrainsk-ledet kernegruppe af lande, der
undersøger mulighederne for etablering af et sådant særtribunal.
Der er flere praktiske og juridiske udfordringer forbundet med etablering af
et særtribunal. Mens der i EU synes at være generel støtte til at arbejde for
et særtribunal, er der ikke enighed om, hvad der er den bedste model. Et
springende punkt i arbejdet bliver, om et tribunal skal være internationalt
forankret eller ukrainsk forankret med international støtte. Løsningen skal
være juridisk holdbar, ligesom det vil være afgørende, at der opnås bred
støtte på internationalt plan for at sikre legitimitet – også fremadrettet.
Der findes yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og
bevisindsamling af internationale forbrydelser i Ukraine. Danmark har bl.a.
støttet ICC med finansielle bidrag og sekundering af national ekspertise. Det
bemærkes i den forbindelse, at ICC har indledt en efterforskning af
situationen i Ukraine.
Hertil kommer, at Rigspolitiet i august 2023 sendte et efterforskningshold
bestående af fem kriminalteknikere og en retsmediciner til Ukraine i regi af
ICC i fire uger. Efterforskningsholdet har bidraget til efterforskningen af
krigsforbrydelser i Ukraine. Det er herudover planen at udsende yderligere
to efterforskningshold til Ukraine i regi af ICC. Belgien, Frankrig,
Nederlandene, Tjekkiet og Schweiz har ligeledes haft udsendt
efterforskningshold til Ukraine under ICC’s kriminaltekniske
rotationsmodel i perioden fra maj til december 2023.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den
4.-5. marts 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der vil blive
gjort status og drøftet eventuelle yderligere retlige modsvar og indsatser
blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for internationale
forbrydelser begået i Ukraine.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
42
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0043.png
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale
Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten fik ICC mulighed for
at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden samt
krigsforbrydelser. Det følger dog af komplementaritetsprincippet, at ICC
kun har jurisdiktion, hvis Danmark ikke selv gennemfører en effektiv
efterforskning og retsforfølger de pågældende personer.
Danmark har ikke ratificeret den senere tilføjelse til ICC-statutten om
aggressionsforbrydelser.
Der er i medfør af straffelovens regler om dansk straffemyndighed mulighed
for at retsforfølge bl.a. krigsforbrydelser omfattet af ICC-statutten, der er
begået i Ukraine, hvis gerningspersonen efterfølgende befinder sig i
Danmark.
Krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden er i al væsentlighed
strafbare efter straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold,
voldtægt og frihedsberøvelse. Disse bestemmelser finder ligeledes
anvendelse på handlinger begået i udlandet. Bestemmelserne om dansk
straffemyndighed sammenholdt med de materielle straffebestemmelser
muliggør således, at personer, der har begået bl.a. krigsforbrydelser, kan
holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark.
Regeringen er af den opfattelse, at selvstændige straffebestemmelser om
tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden vil sende et
klart og vigtigt signal til omverdenen og ikke mindst ofrene. Regeringen
ønsker derfor at ændre dansk ret, så der indføres straffebestemmelser, som
selvstændigt kriminaliserer tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod
menneskeheden. For at give de bedste rammer for udformningen af disse
straffebestemmelser har justitsministeren i juni 2023 nedsat et udvalg, som
skal udarbejde forslag til, hvordan bestemmelserne kan indføres i dansk
straffelovgivning og lave et lovudkast hertil.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
43
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024
2829179_0044.png
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for Politimæssigt og Retligt
samarbejde den 20. februar 2024.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt bred enighed på EU-plan om at støtte op om kampen
mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod
Ukraine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og
den ukrainske befolkning.
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen
for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine.
Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til indsamling
og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret, herunder på EU-
plan.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i
Ukraine er et tilbagevendende emne, som senest været forelagt for
Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet for
retlige og indre anliggender den 4.-5. december 2023.
44