Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 141
Offentligt
2825039_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. februar 2024
Formueretskontoret
Jonas Karlsen
2022-02916
3162690
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af direktiv (EU) 2015/2302 med henblik på at sikre en
mere effektiv beskyttelse af rejsende og forenkle og præcisere visse
aspekter af direktivet
Nyt notat.
KOM (2023) 905.
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 29. november 2023 et forslag til et nyt direktiv
om ændring af det eksisterende pakkerejsedirektiv. Formålet med direktiv-
forslaget er
navnlig set i lyset af bl.a. covid-19-pandemien
at tilpasse
det gældende pakkerejsedirektiv med henblik på at kunne håndtere fremti-
dige kriser, som kan påvirke rejsesektoren og turismen. Dette skal sikre, at
pakkerejsedirektivet fortsat lever op til sit formål om at sikre et højt forbru-
gerbeskyttelsesniveau og et velfungerende indre marked.
Det foreslås bl.a., at rejsendes forudbetalinger som udgangspunkt ikke må
overstige 25 pct. af den samlede pakkerejse, og at den resterende betaling
først skal forfalde tidligst 28 dage før begyndelsen af pakkerejsen. Det fore-
slås desuden at tilpasse vurderingen af, under hvilke omstændigheder rej-
sende har ret til at afbestille en pakkerejse forud for begyndelsen af pakke-
rejsen uden at betale noget afbestillingsgebyr i tilfælde af uundgåelige og
ekstraordinære omstændigheder, som væsentligt berører leveringen af pak-
kerejsen. Det foreslås i den forbindelse, at advarsler udstedt af myndigheder
Side 1/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
udgør vigtige elementer i vurderingen af, hvorvidt den rejsendes eller rej-
searrangørens afbestilling/opsigelse er berettiget. I tilfælde af afbestilling
m.v. i medfør af direktivets bestemmelser herom, foreslås det som noget nyt,
at rejsearrangøren kan tilbyde rejsende at acceptere en voucher, som kan
benyttes i forbindelse med en fremtidig pakkerejse, i stedet for at modtage
refusion.
Endvidere foreslås det at tilpasse og præcisere reglerne om beskyttelse mod
rejsearrangørens insolvens eller konkurs, så beskyttelsen bliver mere effek-
tiv og ensartet i EU.
Regeringen er bl.a. positiv over for intentionerne om at revidere pakkerej-
sedirektivet, så det fortsat lever op til sit formål om at sikre et højt forbru-
gerbeskyttelsesniveau og et velfungerende indre marked. Regeringen for-
holder sig dog skeptisk til de dele af forslaget, der fastsætter, at rejsendes
forudbetalinger som udgangspunkt ikke må overstige 25 pct. af den samlede
pakkerejse, og at den resterende betaling først skal foretages tidligst 28
dage før begyndelsen af pakkerejsen.
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og
er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vil have lovgivningsmæssige
konsekvenser, da der forventes at være behov for ændringer i pakkerejselo-
ven og rejsegarantifondsloven, ligesom forslaget forventes at ville kunne
medføre visse erhvervsøkonomiske konsekvenser for rejsesektoren. Forsla-
get forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionens rapport af 26. februar 2021 til Europa-Parlamentet og Rådet
om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2302 om
pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer giver et overblik over,
hvordan medlemsstaterne har gennemført pakkerejsedirektivet i national ret,
og hvordan det er blevet anvendt siden juli 2018. I rapporten fremhæves
flere udfordringer, herunder dem, der opstod som følge af Thomas Cooks
konkurs i 2019 og covid-19-pandemien.
I henhold til forbrugerdagsordenen fra november 2020 gennemførte Kom-
missionen en evaluering sideløbende med en konsekvensanalyse af pakke-
rejsedirektivet.
Side 2/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
Det fremgår af direktivforslaget, at det i evalueringen konkluderes, at direk-
tivet stadig har EU-merværdi, og at målene var i overensstemmelse med de
forventede behov hos rejsende og pakkerejsearrangører/formidlere, da di-
rektivet blev vedtaget, og at de fortsat er relevante. Det fremgår endvidere,
at udviklingen på markedet (hovedsageligt på grund af øget digitalisering
og ændringer i forretningspraksis), praktiske erfaringer med anvendelsen af
direktivet og problemer forårsaget af covid-19-pandemien imidlertid viste,
at direktivet ikke fuldt ud opfylder visse forbrugerbehov (beskyttelse og re-
fusion af forskudsbetalinger, visse reglers kompleksitet og fremlæggelse af
oplysninger). I evalueringen konkluderes det derfor, at pakkerejsedirektivet
kun har været delvist effektivt med hensyn til at bidrage til et velfungerende
indre marked og opnå et højt og så ensartet forbrugerbeskyttelsesniveau som
muligt.
De udfordringer, der blev identificeret i evalueringen, kan grupperes i tre
hovedproblemer.
Det første problem
er udfordringerne med refusion i forbindelse med aflyste
pakkerejser, navnlig under en større krise.
Det andet problem
er, at de rejsendes forudbetalinger ikke er tilstrækkeligt
beskyttet mod rejsearrangørens konkurs eller insolvens.
Det tredje problem
vedrører vanskeligheder med at gennemføre pakkerejse-
direktivet.
Der blev således identificeret flere udfordringer med direktivet. Ved at æn-
dre visse af definitionerne og tilføje bestemmelser vedr. forudbetalinger og
vouchers, samt specificere visse elementer vedrørende afbestilling af pak-
kerejser som følge af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder og in-
solvensbeskyttelse, vil direktivet ifølge Kommissionen kunne forbedres og
forberedes på fremtidige kriser og anvendelse i normale tider.
På den baggrund har Kommissionen ved KOM (2023) 905 af 29. november
2023 fremsat forslag til en ændring af pakkerejsedirektivet. Forslaget er
oversendt til Rådet den 17. januar 2024 i dansk sprogversion.
Side 3/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træf-
fer afgørelse med kvalificeret flertal. Forslaget er ikke omfattet af retsforbe-
holdet.
Det bemærkes, at Kommissionen ved KOM (2023) 752 og KOM (2023) 753
af 29. november 2023 tillige har fremsat to nye forordningsforslag vedrø-
rende henholdsvis passagerrettigheder i forbindelse med multimodale rejser
og håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen. Det er væsentligt at frem-
hæve, at forordningsforslagene udelukkende omhandler personbefordring
(f.eks. en kombination af en tog- og bustjeneste), mens pakkerejsedirektivet
regulerer pakkerejser i form af en kombination af forskellige rejseydelser
(f.eks. en pakkerejse, der kombinerer fly- og hotelophold).
3. Formål og indhold
Det overordnede mål med revisionen af direktivet er til enhver tid at styrke
forbrugerbeskyttelsesniveauet, også i tilfælde af en større krise, og samtidig
forbedre det indre markeds funktion i pakkerejsesektoren.
Der lægges i direktivforslaget op til, at området fortsat totalharmoniseres,
da de spørgsmål, forslaget regulerer, kun kan løses på passende vis på EU-
plan. Medlemsstaterne må derfor ikke indføre strengere eller lempeligere
regler end dem, der er fastsat i forslaget.
På den baggrund foreslår Kommissionen, at der i det gældende pakkerejse-
direktiv foretages en række ændringer.
De centrale elementer i forslaget gennemgås nærmere i det følgende.
3.1. Formål og anvendelsesområde (artikel 1 og 2)
Direktivets formålsbestemmelse udvides til
foruden at fastslå formålet om
at bidrage til et effektivt indre marked og et højt og ensartet niveau af for-
brugerbeskyttelse
også at omfatte visse aspekter af aftaler mellem rejsear-
rangører og tjenesteudbydere.
I forlængelse af ændringen af formålsbestemmelsen udvides anvendelses-
området tilsvarende, således at direktivet
foruden at omfatte pakkerejser,
der udbydes til salg eller sælges af erhvervsdrivende til rejsende, og sam-
mensatte rejsearrangementer, der formidles af erhvervsdrivende til rejsende
Side 4/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
tillige omfatter rejsearrangørers ret til refusion over for rejsetjenesteudby-
dere i tilfælde af aflysning eller manglende levering af en ydelse, der er en
del af en pakkerejse.
Ændringerne af pakkerejsedirektivets formålsbestemmelse og anvendelses-
område skal ses i sammenhæng med direktivforslagets artikel 22, stk. 2, som
indfører en refusionsret mellem rejsearrangøren og tjenesteudbydere, jf. pkt.
3.11 nedenfor.
3.2. Definitioner (artikel 3)
Forslaget indeholder en
ændring af begreberne ”pakkerejse” og ”sammensat
rejsearrangement”. Formålet med de ændrede definitioner er at skabe sik-
kerhed for, at begreberne ikke overlapper hinanden. I den forbindelse fore-
slås det at udvide definitionen af en pakkerejse og samtidig simplificere de-
finitionen af et sammensat rejsearrangement.
Den foreslåede udvidelse af pakkerejsebegrebet består i, at det tilføjes, at en
pakkerejse også kan bestå af en kombination af mindst to forskellige typer
rejseydelser med henblik på den samme rejse eller ferie, hvis ydelserne, uan-
set om der indgås særskilte aftaler med forskellige leverandører af rejseydel-
ser, er købt fra et enkelt salgssted, og 1) andre typer rejseydelser er bestilt,
inden for tre timer efter at den rejsende har accepteret at betale for den første
rejseydelse, eller 2) andre typer rejseydelser er bestilt, inden for 24 timer
efter at den rejsende har accepteret at betale for den første rejseydelse, og
hvis den erhvervsdrivende, før den rejsende har accepteret at betale for den
første rejseydelse, har opfordret den rejsende til at bestille én eller flere sup-
plerende rejseydelser.
Det foreslås endvidere, at det tilføjes, at en pakkerejse også kan bestå af en
kombination af mindst to forskellige typer rejseydelser med henblik på den
samme rejse eller ferie, hvis ydelserne, uanset om der indgås særskilte afta-
ler med forskellige leverandører af rejseydelser, købes hos forskellige er-
hvervsdrivende gennem forbundne onlinebestillingsprocedurer, hvor den
rejsendes navn, betalingsoplysninger, e-mailadresse eller andre personop-
lysninger videregives af den erhvervsdrivende, med hvem den første aftale
er indgået, til en eller flere andre erhvervsdrivende. Det kunne f.eks. efter
omstændighederne være et flyselskabs hjemmeside, hvor den rejsende via
et link kan købe andre rejseydelser, såfremt den rejsendes personlige oplys-
ninger videregives af flyselskabet på den måde, der er anført i bestemmel-
sen.
Side 5/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
Desuden ændres det gældende væsentlighedskriterium i relation til turist-
ydelser til et procentuelt kriterium. Det vil sige, at en kombination af rejse-
ydelser, hvor højst én type rejseydelse, f.eks. indkvartering, sammensættes
med en eller flere turistydelser, f.eks. entré til en koncert eller en sportsbe-
givenhed, ikke er en pakkerejse, hvis sidstnævnte ydelser: a) ikke udgør
mindst 25 pct. af kombinationens værdi og ikke annonceres som eller på
anden måde udgør en væsentlig bestanddel af kombinationen, eller b) først
er udvalgt og købt, efter at leveringen af den pågældende rejseydelse (f.eks.
indkvarteringen), er påbegyndt. De gældende definitioner af, hvad der udgør
henholdsvis en rejseydelse og en turistydelse foreslås ikke ændret.
Endelig foreslås det at simplificere den gældende definition af et sammensat
rejsearrangement. Et sammensat rejsearrangement er en kombination af for-
skellige typer rejseydelser, som ikke falder ind under definitionen af en pak-
kerejse, hvor en erhvervsdrivende, som er part i en aftale om levering af en
rejseydelse og modtager betalinger fra eller på vegne af en rejsende, opfor-
drer en rejsende til at bestille supplerende typer rejseydelser fra en anden
erhvervsdrivende med henblik på den samme rejse eller ferie, og hvor afta-
len om levering af en supplerende rejseydelse indgås senest 24 timer, efter
at bestillingen af den første aftale er bekræftet.
3.3. Oplysningsforpligtelser (artikel 5)
Efter det gældende pakkerejsedirektiv skal rejsearrangøren, og når pakke-
rejsen sælges gennem en formidler også formidleren, give en række oplys-
ninger til den rejsende inden aftalens indgåelse.
Som følge af den foreslåede bestemmelse om begrænsning af
forudbetalin-
ger,
jf. artikel 5 a (pkt. 3.4. nedenfor), foreslås det, at indsættes en henvis-
ning til denne bestemmelse. Det foreslås endvidere, at der skal gives infor-
mation om, at den rejsende kan afbestille en pakkerejse uden at betale afbe-
stillingsgebyr i tilfælde af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder,
som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen, jf. artikel 12, stk. 2.
3.4. Betalinger (artikel 5 a)
Efter det gældende pakkerejsedirektiv kan rejsearrangøren opkræve en
eventuel forudbetaling fra rejsende.
Det foreslås, at der indføres en regel om begrænsning af den rejsendes for-
udbetaling. Efter forslaget må rejsearrangøren eller, hvor det er relevant,
formidleren som udgangspunkt ikke opkræve betaling af et depositum på
Side 6/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
mere end 25 pct. af den samlede pris for pakkerejsen og må ikke kræve be-
taling af restbeløbet tidligere end 28 dage før pakkerejsens begyndelse.
Rejsearrangøren eller, hvor det er relevant, formidleren må dog kræve beta-
ling af et større depositum, når dette er nødvendigt for at sikre tilrettelæg-
gelsen og den korrekte levering af pakkerejsen, i det omfang det er nødven-
digt at afholde disse udgifter på bestillingstidspunktet.
Det bemærkes, at visse typer af pakkerejser ikke vil være omfattet af be-
stemmelsen. Dette gælder pakkerejser, hvor rejseydelserne sammensættes
efter indgåelsen af en aftale, hvori den erhvervsdrivende giver den rejsende
ret til at vælge blandt et udvalg af forskellige typer rejseydelser (f.eks. ga-
veæsker, der indeholder pakkerejser), samt pakkerejser, der er bestilt mindre
end 28 dage før pakkerejsens begyndelse.
3.5. Indholdet af aftaler om pakkerejser (artikel 7)
Efter det gældende pakkerejsedirektiv stilles der krav til indholdet af aftaler
om pakkerejser og til de dokumenter, som skal udleveres inden pakkerejsens
begyndelse. Aftalerne skal f.eks. være affattet i et almindeligt og forståeligt
sprog, og rejsearrangøren eller formidleren skal ved indgåelsen af aftalen
om en pakkerejse eller hurtigst muligt derefter give den rejsende en kopi
eller bekræftelse af aftalen på et varigt medium. Herudover gælder der
i
tillæg til forpligtelserne efter artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra a)-h)
en
række krav til, hvilke oplysninger der skal fremgå af aftalen.
Det foreslås, at den gældende informationspligt udvides til også at omfatte
oplysninger om, at rejsearrangøren er ansvarlig for eventuel refusion som
følge af opsigelse eller ændring af en aftale, og hvis det er relevant, at den
rejsende også kan kontakte rejsearrangøren via formidleren.
Derudover foreslås det, at det relevante oplysningsskema, jf. forslagets bilag
I, skal vedlægges aftalen, og at aftalen skal indeholde en klar henvisning til
oplysningsskemaet.
3.6. Opsigelse af aftalen om en pakkerejse og fortrydelsesret inden pak-
kerejsens begyndelse (artikel 12)
Efter det gældende pakkerejsedirektiv kan rejsende opsige en pakkerejse in-
den pakkerejsens begyndelse, og hvis det følger af aftalen, kan rejsearran-
gøren kræve et rimeligt gebyr herfor. Den rejsende kan endvidere opsige en
pakkerejse inden pakkerejsens begyndelse, hvis der på rejsedestinationen
Side 7/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
eller i umiddelbar nærhed heraf indtræffer uundgåelige og ekstraordinære
omstændigheder (f.eks. alvorlige sikkerhedsproblemer, betydelige risici for
menneskers sundhed eller naturkatastrofer), som væsentligt berører leverin-
gen af pakkerejsen eller befordringen af passagerer til destinationen. I disse
tilfælde har den rejsende krav på tilbagebetaling af samtlige beløb, der er
betalt i henhold til aftalen.
Det foreslås i vidt omfang at videreføre denne bestemmelse. Det foreslås
dog at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til at vedrøre både om-
stændigheder, der indtræffer på rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed
heraf samt på den rejsendes bopæls- eller afrejsested. Derudover tilføjes det,
at den rejsende kan opsige aftalen, når det
med rimelighed kan forventes,
at
opfyldelsen af aftalen om pakkerejsen vil blive væsentligt berørt af uundgå-
elige og ekstraordinære omstændigheder.
Det foreslås herudover, at det tilføjes i bestemmelsen, at officielle advarsler
udstedt af myndighederne i afrejsemedlemsstaten eller i den rejsendes bo-
pælsland eller destinationsland mod at rejse til en bestemt destination eller
det forhold, at rejsende vil være underlagt alvorlige restriktioner på rejsede-
stinationen eller i bopæls- eller afrejsemedlemsstaten, når de vender tilbage
fra rejsen eller ferien, udgør vigtige elementer, der skal tages i betragtning
ved vurderingen af, om det er berettiget at opsige aftalen i tilfælde af uund-
gåelige og ekstraordinære omstændigheder. Definitionen af, hvad der udgør
uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, foreslås ikke ændret, og
det må derfor antages, at hvis den rejsende f.eks. som følge af en officiel
myndighedsadvarsel, udstedt før købet af rejsen, er bekendt med en situation
på destinationen, eller situationen er almindeligt kendt, kunne situationens
konsekvenser være afværget i og med, at den rejsende kunne have undladt
at bestille rejsen, og den rejsende vil derfor ikke i sådanne situationer kunne
opsige aftalen i medfør af bestemmelsen med henvisning til advarslen.
Endvidere foreslås det at opretholde rejsearrangørens forpligtelse til at re-
fundere beløb til rejsende uden unødigt ophold og senest 14 dage efter, at
aftalen om pakkerejsen er opsagt. Det foreslås dog i den forbindelse, at det
tilføjes, at dette skal ske, uanset om den rejsende specifikt anmoder om re-
fusion.
Endelig foreslås det, at hvis medlemsstaterne indfører eller anvender ord-
ninger til at sikre, at rejsende får refunderet betalinger inden for ovennævnte
Side 8/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
tidsfrist, når pakkerejsen f.eks. opsiges i tilfælde af uundgåelige og ekstra-
ordinære omstændigheder, skal medlemsstaterne meddele sådanne ordnin-
ger til Kommissionen og de centrale kontaktpunkter i de øvrige medlems-
stater. Medlemsstaterne må kun i ekstraordinære og behørigt begrundede
tilfælde bidrage til finansieringen af sådanne ordninger, og medfinansierin-
gen er betinget af godkendelse heraf i henhold til
EU’s
statsstøtteregler.
3.7. Vouchers (artikel 12 a)
Efter det gældende pakkerejsedirektiv er der ikke fastsat krav til brugen af
vouchers.
Det foreslås, at rejsearrangøren i de tilfælde, hvor en aftale opsiges, kan give
den rejsende mulighed for at acceptere en voucher, som kan anvendes til en
fremtidig pakkerejse, i stedet for at modtage refusion. Før den rejsende ac-
cepterer voucheren, skal rejsearrangøren bl.a. klart og tydeligt på skriftligt
grundlag informere den rejsende om, at den rejsende har ret til refusion in-
den for 14 dage og ikke er forpligtet til at acceptere voucheren. Der skal
endvidere oplyses om den rejsendes øvrige rettigheder i forbindelse med
vouchere.
Herudover foreslås det, at der bl.a. skal stilles krav til, at værdien af den
tilbudte voucher som minimum skal svare til det beløb, som den rejsende
har ret til at få refunderet.
Det foreslås endvidere, at der fastsættes krav om bl.a. voucherens gyldig-
hedsperiode, og om at rejsearrangøren
i tilfælde, hvor voucheren ikke ind-
løses inden for dens gyldighedsperiode
hurtigst muligt og senest 14 dage
efter at voucheren er udløbet, skal refundere det beløb, der er angivet i vou-
cheren, uden at den rejsende skal anmode herom. Endelig foreslås det, at der
fastsættes krav om muligheden for overdragelse af voucheren til en anden
rejsende uden yderligere omkostninger, samt om at vouchere skal omfattes
af beskyttelse mod rejsearrangørens konkurs eller insolvens.
3.8. Omfanget og effektiviteten af beskyttelsen mod konkurs og insol-
vens (artikel 17)
Efter det gældende pakkerejsedirektiv skal medlemsstaterne sikre, at rejse-
arrangører stiller garanti for, at alle betalinger foretaget af eller på vegne af
rejsende refunderes i tilfælde af rejsearrangørers insolvens eller konkurs.
Side 9/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
Det foreslås, at disse regler videreføres, men at garantien udvides til også at
omfatte vouchere, som den rejsende har modtaget, og krav på refusion af
forudbetalinger, der er opstået før rejsearrangørens insolvens eller konkurs.
Det kan f.eks. være tilfælde, hvor pakkerejsen er retmæssigt afbestilt eller
opsagt af den rejsende eller rejsearrangøren, og hvor rejsearrangøren efter-
følgende bliver insolvent eller går konkurs, inden forudbetalingen er refun-
deret.
Det foreslås præciseret, at garantien skal være tilstrækkelig til, at den til en-
hver tid kan dække udgifter til refusion, hjemtransport og vouchere. Det be-
tyder, at dækningens omfang skal tage højde for de perioder, hvor rejsear-
rangøren ligger inde med de største beløb, og at beløbene kan stige som
følge af forventninger om en større mængde solgte pakkerejser i en given
periode.
Det foreslås endvidere præciseret, at medlemsstaterne skal føre tilsyn med
rejsearrangørens insolvensbeskyttelsesordninger og overvåge markedet for
beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens. Det foreslås derudover, at
medlemsstaterne kan fastsætte et andet beskyttelsesniveau, hvis det er nød-
vendigt. Det kan f.eks. være en reservefond. I så fald bør finansieringen som
udgangspunkt ske via bidrag fra rejsearrangørerne.
Der foreslås en tidsfrist på 3 måneder for, hvornår tilbagebetalinger skal ske
som følge af rejsearrangørens insolvens eller konkurs.
3.9. Gensidig anerkendelse af beskyttelse mod konkurs eller insolvens
og administrativt arbejde (artikel 18)
Det foreslås at videreføre de gældende regler om gensidig anerkendelse af
beskyttelse mod konkurs eller insolvens og administrativt samarbejde.
3.10. Insolvensbeskyttelse og oplysningskrav i forbindelse med sam-
mensatte rejsearrangementer (artikel 19)
Det gældende pakkerejsedirektiv indeholder særskilte regler om sammen-
satte rejsearrangementer.
Det foreslås at videreføre de gældende regler om beskyttelse mod insolvens
eller konkurs i forbindelse med sammensatte rejsearrangementer. En er-
hvervsdrivende, der opfordrer rejsende til at indgå en aftale om en anden
type rejseydelse, skal dermed fortsat stille garanti for refusion af alle beta-
linger, der modtages af den rejsende.
Side 10/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
Det foreslås, at når en erhvervsdrivende opfordrer en rejsende til at indgå en
aftale om en anden type rejseydelse, herunder når den erhvervsdrivende ikke
er etableret i en medlemsstat, men på en hvilken som helst måde retter sådan
virksomhed mod en medlemsstat, skal den erhvervsdrivende forsyne den
rejsende med det relevante standardoplysningsskema, jf. det foreslåede bi-
lag II, i behørigt udfyldt form. Skemaet skal udleveres i klar og tydelig form.
Endvidere foreslås det, at hvis den erhvervsdrivende ikke overholder kra-
vene ovenfor, finder visse af de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i
relation til rejsearrangører, anvendelse med hensyn til de rejseydelser, der
indgår i det sammensatte rejsearrangement.
Herudover foreslås det, at når der udarbejdes et sammensat rejsearrange-
ment, skal den erhvervsdrivende, som indgår aftalen om en anden type rej-
seydelse, underrette den erhvervsdrivende, som opfordrede den rejsende til
at indgå en sådan aftale, herom.
Den foreslåede bestemmelse vedrørende sammensatte rejsearrangementer
svarer i vid udstrækning til den tilsvarende bestemmelse i det gældende pak-
kerejsedirektiv og skal ses i sammenhæng med, at definitionen af begrebet
foreslås simplificeret, jf. nærmere herom artikel 3 ovenfor.
3.11. Rejsearrangørens ret til regres og refusion (artikel 22)
Det foreslås at videreføre det gældende pakkerejsedirektivs regler om rejse-
arrangørens eller formidlerens ret til regres.
I forlængelse heraf foreslås det, at en tjenesteudbyder, der aflyser en ydelse,
som er en del af en pakkerejse, eller ikke leverer den pågældende ydelse,
inden for syv dage skal refundere rejsearrangøren enhver betaling, som
denne har foretaget for ydelsen. Formålet hermed er at højne sikkerheden
for, at rejsearrangører kan efterleve deres forpligtelse til at tilbagebetale be-
løb til rejsende senest inden for 14 dage i de tilfælde, hvor selve aftalen om
en pakkerejse også opsiges.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra
Europa-Parlamentet om forslaget.
Side 11/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget anført, at det er nødvendigt, at reguleringen
af pakkerejser sker på EU-plan, da de rettigheder, direktivforslaget indebæ-
rer, ikke kan blive opnået på mellemstatsligt niveau. Det anføres desuden,
at det skal sikres, at rejsende i EU har en høj og ensartet beskyttelse, hvilket
vil bidrage til funktionen af det indre marked.
Pakkerejser tilhører en grænseoverskridende sektor, idet de rejsende rejser
til udlandet, men også fordi pakkerejser sælges til rejsende af rejsearrangø-
rer med hjemsted i andre lande. Revisionen af pakkerejsedirektivet har til
formål at modernisere de nuværende regler og løse de problemer, der blev
påpeget i evalueringen.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet
anses således for at være overholdt.
6. Gældende dansk ret
6.1. Pakkerejseloven
Pakkerejsedirektivet er implementeret i pakkerejseloven (jf. lov nr. 1666 af
26. december 2017 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer).
Pakkerejseloven fastsætter de regler, der gælder for pakkerejser, som udby-
des eller sælges til rejsende af erhvervsdrivende, og for sammensatte rejse-
arrangementer, der formidles til rejsende af erhvervsdrivende. Loven gælder
dog ikke for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der 1) er af en
varighed på under 24 timer, medmindre de omfatter overnatning, 2) udbydes
eller formidles lejlighedsvis og på nonprofitbasis til en begrænset gruppe
rejsende eller 3) købes på grundlag af en generel aftale mellem erhvervsdri-
vende om køb af forretningsrejser.
Pakkerejseloven indeholder bl.a. definitioner af, hvad der forstås ved begre-
berne »pakkerejse«, »sammensat rejsearrangement«, »rejseydelse«, »rejse-
arrangør«, »formidler«, »erhvervsdrivende«, »uundgåelige og ekstraordi-
nære omstændigheder« m.v.
Pakkerejseloven fastsætter således de rettigheder og forpligtelser, der gæl-
der for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.
Side 12/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
Loven indeholder bl.a. regler om oplysningsforpligtelser, ændringer af afta-
len inden pakkerejsens begyndelse, herunder rejsendes afbestillingsrettighe-
der, tilbagebetalingskrav samt øvrige ændringer af aftalen.
Desuden fastsætter loven regler om levering af pakkerejsen og rejsearran-
gørens ansvar herfor, mangler ved pakkerejsen og rejsendes rettigheder i
anledning af mangler ved pakkerejsen.
Endvidere indeholder loven et særligt kapitel om erhvervsdrivendes forplig-
telser i relation til sammensatte rejsearrangementer samt bestemmelser om
bl.a. regresret, forbrugeraftalelovens anvendelse på rejsende og strafansvar
for overtrædelse af visse af lovens bestemmelser.
6.2. Rejsegarantifondsloven
Pakkerejsedirektivets bestemmelser om insolvensbeskyttelse er gennemført
ved lov nr. 1678 af 26. december 2017 om ændring af en rejsegarantifond
(rejsegarantifondsloven). Loven hører under Erhvervsministeriets område.
Rejsegarantifonden er en privat selvejende institution, der yder rejsekunder
bistand ved konkurs, hvis de har købt en pakkerejse, et sammensat rejsear-
rangement eller en enkeltstående flybillet omfattet af fondens dækning. Rej-
segarantifondens formue er opbygget gennem bidrag fra Rejsegarantifon-
dens medlemmer.
Rejsegarantifonden tilbagebetaler bl.a. det beløb, som kunden har betalt for
rejsen, hvis rejsen ikke kan påbegyndes på grund af rejsearrangørens øko-
nomiske forhold.
Rejsegarantifonden sørger endvidere for hjemtransport, hvis pakkerejse-
kunden ikke er sikret en passende hjemtransport som følge af rejsearrangø-
rens økonomiske forhold.
Rejsegarantifonden har siden 1996 haft praksis for at dække rejsendes for-
udbetalinger for pakkerejser, hvilket også gælder, selvom den manglende
udførelse ikke er en direkte følge af rejsearrangørens insolvens. Rejsegaran-
tifonden dækker således også vouchers og pakkerejser, der er retmæssigt
aflyst af rejsearrangøren eller den rejsende før rejsearrangørens insolvens,
men hvor den rejsende endnu ikke har fået refunderet de forudbetalinger,
der er foretaget ved pakkerejsen, før konkursen indtraf. Denne praksis havde
dog ikke forud for covid-19-pandemien noget større omfang.
Side 13/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
Rejsegarantifonden fører tilsyn med rejseudbyderne og kræver bl.a. en ga-
rantistillelse fra rejseudbyderne. Garantien skal være med til at dække fon-
dens tab i konkurssituationer. Rejsegarantifonden kan kræve en forhøjet ga-
rantistillelse af en rejseudbyder, hvis der vurderes at være risiko for, at rej-
seudbyderen kan gå konkurs på baggrund af dennes økonomiske forhold.
Erhvervsministeriet fører desuden i dag et vist tilsyn med Rejsegarantifon-
den og den gældende insolvens- og konkursbeskyttelse i Danmark på områ-
det for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.
7. Konsekvenser
7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Direktivforslaget vil
forudsat at det vedtages i sin foreliggende form
medføre behov for ændringer i pakkerejseloven og rejsegarantifondsloven.
Der vil bl.a. være behov for at ændre i de eksisterende definitioner (f.eks.
pakkerejse og sammensat rejsearrangement) og at ændre i en række af lo-
vens bestemmelser, herunder bestemmelserne om oplysningsforpligtelser,
uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder samt tilbagebetalinger.
Derudover vil der være behov for at tilføje nye regler om bl.a. begrænsning
af forudbetalinger, vouchers og rejsearrangørens tilbagebetalingskrav over
for involverede tjenesteudbydere.
7.2. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget betyder, at medlemsstaterne vil være forpligtet til at føre
tilsyn med rejsearrangørers ordninger til beskyttelse mod konkurs eller in-
solvens og overvåge markedet for beskyttelse mod konkurs eller insolvens.
Eftersom de gældende regler på området allerede kræver et vist niveau af
beskyttelse mod konkurs eller insolvens, vurderes det på nuværende tids-
punkt, at dette tilsyn ikke vil medføre væsentlige statsfinansielle konsekven-
ser. Hvad der mere konkret ligger i tilsynsforpligtelsen vil blive afdækket
nærmere under de kommende forhandlinger. Det bemærkes, at afledte nati-
onale udgifter, som følge af EU-retsakter, afholdes inden for de berørte mi-
nisteriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestem-
melser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen forventer, at forslaget vil medføre visse omkostninger for
rejsearrangører og tjenesteudbydere, som kan væltes over på forbrugerne.
Side 14/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
2825039_0015.png
Direktivforslaget forventes imidlertid også at mindske byrden for virksom-
hederne, navnlig som følge af større juridisk klarhed og forenkling.
Det er Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at rejsearrangører vil opnå
fordele ved det nye krav om hurtig tilbagebetaling fra involverede tjeneste-
udbydere samt muligheden for at tilbyde vouchers til rejsende i stedet for
tilbagebetaling. Derimod vil tjenesteudbydere som f.eks. hoteller m.v. blive
pålagt en meget hurtig refusionsforpligtelse over for rejsearrangører i til-
fælde af aflysning eller manglende levering af en ydelse, som er en del af en
pakkerejse, hvilket må forventes at kunne medføre erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
De administrative konsekvenser ved ovenstående kan dog ikke kvantificeres
på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at de konkrete konsekvenser vil af-
hænge af den endelige udmøntning af direktivet og den danske implemen-
tering.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det forventes, at forslaget vil føre til en bedre beskyttelse af danske forbru-
gere (rejsende), bl.a. fordi forslaget bidrager til afklaring af en række uklar-
heder i pakkerejselovgivningen i lyset af samfundsudviklingen, herunder
fremkomsten af nye verdensomspændende kriser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes at bidrage til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i EU og
Danmark og at fremme et funktionsdygtigt indre marked for turisme.
8. Høring
Forslaget har i perioden fra den 18. januar 2024 til den 25. januar 2024 været
sendt i høring i specialudvalgene for henholdsvis politimæssigt og retligt
samarbejde, og for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål samt for
transport. Der er modtaget høringssvar fra Danmarks Rejsebureau Forening
(DRF), Danske Rederier, Dansk Erhverv (DE), Dansk Luftfart og DI Trans-
port, Dansk PersonTransport, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regu-
lering (OBR), Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, Rejsearrangører
i Danmark (RID) og Trafikstyrelsen.
Generelle bemærkninger
Side 15/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
2825039_0016.png
Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-
rangører i Danmark (RID) bemærker, at organisationerne tillægger den for-
brugerbeskyttelse, som ligger i pakkerejser, stor værdi og betydning, og at
der i forbindelse med revisionen af pakkerejsedirektivet bør fokuseres på,
hvordan rejsebranchen også fremover kan sikre, at alle rejsende kan føle sig
trygge, når de køber en pakkerejse. Organisationerne bemærker samtidig, at
det skal sikres, at revisionsforslagets bestemmelser ikke bør være konkur-
renceforvridende, og at der skal eksistere proportionalitet mellem den rej-
sendes reelle beskyttelsesbehov og de pligter for rejsearrangøren, som fore-
slås indført.
Organisationerne bemærker endvidere, at direktivforslaget i betydelig grad
er bagud skuende og bærer præg af erfaringer fra Covid-19-pandemien, hvil-
ken var en helt ekstraordinær situation. Endelig bemærkes det, at mange af
udfordringerne, som forslaget adresserer, er en direkte konsekvens af med-
lemslandenes forskelligartede implementering og håndhævelse af det gæl-
dende pakkerejsedirektiv.
Danske Rederier har umiddelbart ingen bemærkninger til forslaget, idet or-
ganisationen lægger til grund, at der med de foreslåede ændringer ikke æn-
dres på, at indkvartering natten over som en del af passagertransport, hvor
den primære del består af transport, ikke betragtes som en rejseydelse i sig
selv.
Dansk Luftfart og DI Transport vurderer, at det foreslåede ikke vil tilbyde
de rejsende en bedre beskyttelse i praksis end beskyttelsen efter det gæl-
dende pakkerejsedirektiv, og at rejseudbyderne vil stå tilbage med markant
forringede vilkår på flere områder. I den forbindelse bemærker organisatio-
nerne, at forslaget som helhed ikke er tilstrækkeligt proportionalt.
Dansk PersonTransport anerkender betydningen af at styrke forbrugerbe-
skyttelsen i EU og opretholde et velfungerende indre marked, og derfor støt-
ter organisationen også det overordnede formål om at forbedre forbrugerbe-
skyttelsen og retssikkerheden inden for pakkerejsebranchen. Organisationen
har dog også visse bekymringer og opfordrer bl.a. til, at nye krav balanceres
med hensyn til virksomheders operationelle størrelse og kapacitet, og at der
særligt tages højde for, hvordan nye krav påvirker SMV’erne. Endvidere
bemærker organisationen, at den foreslåede revision skal tage hensyn til og
understøtte den fortsatte digitaliseringen i turistbranchen.
Side 16/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
2825039_0017.png
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at direk-
tivforslaget medfører administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv,
men at disse ikke kan kvantificeres på nuværende tidspunkt.
Forbrugerrådet Tænk bemærker bl.a., at organisationen overordnet støtter
forslaget og vurderer, at det vil styrke forbrugerrettighederne ved køb af
pakkerejser. Organisationen anfører dog en række elementer, som ligeledes
ønskes reguleret, herunder at direktivet også bør omfatte rejser, som har en
varighed på under 24 timer, og at der bør indføres en fortrydelsesret.
Forsikring & Pension bemærker, at forslaget ikke indeholder en præcisering
af begrebet ”væsentlig mangel”,
hvilket Forsikring & Pension vurderer vig-
tigt i forhold til ophævelse af en aftale om en pakkerejse. Forsikring & Pen-
sion er af den opfattelse, at der er et behov for, at der sker en præcisering af
begrebet i lyset af, at der har hersket uenighed om, hvorvidt et sygdomsud-
brud såsom Covid-19 har udgjort en væsentlig mangel. Hvis der skulle opstå
en pandemi igen, er det efter branchens opfattelse lige så vigtigt, at der er
klare regler for, hvornår man kan ophæve aftalen og rejse hjem, som det er
at kunne afbestille rejsen.
Trafikstyrelsen bemærker, at beskyttelsen i artikel 17 ikke eksisterer i for-
ordning 261/2004 om passagerrettigheder, hvilket stiller købere af pakke-
rejser bedre end købere af separate flybilletter. Endvidere bemærkes det, at
det er af afgørende betydning, at luftfartsselskaber ikke bliver ansvarlige for
udbetalingen af refusion for flybillettens pris, såfremt pakkerejsen annulle-
res i medfør af direktivets regler, da dette vil være i strid med præambel 16
i forordningen. Styrelsen opfordrer generelt til, at der skabes et hensigts-
mæssigt samspil mellem revisionen af pakkerejsedirektivet og den igang-
værende revision af øvrige forordninger på området.
Definitioner (artikel 3)
Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-
rangører i Danmark (RID) bemærker, at sammensatte rejsearrangementer
aldrig rigtig har fungeret i praksis, og at det samme tyder på at blive tilfældet
med den nye definition af pakkerejser. Organisationerne bemærker bl.a., at
forslagets ændringer til artikel 3, stk. 2, litra b, (i), med det nye tidsmæssige
perspektiv synes at være mere eller mindre umulig at håndtere i praksis.
Betalinger (artikel 5 a)
Side 17/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
2825039_0018.png
Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-
rangører i Danmark (RID) bemærker bl.a., at denne bestemmelse helt bør
udgå, da den er unødigt byrdefuld og ikke proportional særligt henset til, at
beskyttelsesbehovet allerede er dækket af den nuværende bestemmelse om
insolvensbeskyttelse i pakkerejsedirektivet. Organisationerne bemærker
endvidere, at indførslen af denne bestemmelse vil få alvorlige konsekvenser
for rejsearrangørers likviditet, og at den foreslåede undtagelse er langt fra
tilstrækkelig. I forlængelse heraf fremhæves det, at undtagelsen udeluk-
kende omfatter betalinger på aftaleindgåelsestidspunktet, hvilket efter orga-
nisationernes opfattelse gør anvendeligheden af denne mere eller mindre il-
lusorisk, og der vil derigennem ikke opnås dækning for den likviditetsrisiko,
som pålægges rejsearrangøren ved bestemmelsen. Organisationerne er end-
videre af den opfattelse, at den foreslåede bestemmelse begrænser rejsear-
rangørernes mulighed for at konkurrere internt, er konkurrenceforvridende
og medfører lavere forbrugerbeskyttelse.
Dansk Luftfart og DI Transport bemærker, at den foreslåede bestemmelse
efter organisationernes opfattelse reelt er overflødig, fordi beskyttelsen al-
lerede er indlejret i insolvensbeskyttelsen, hvorfor bestemmelsen bør mode-
reres markant eller helt udgå. Endvidere bemærkes det, at bestemmelsen vil
øge arrangørernes administrative byrde.
Dansk PersonTransport bemærker, at indførslen af denne bestemmelse kan
presse små og mellemstore virksomheders økonomiske stabilitet. Endvidere
foreslår foreningen, at større forudbetalinger skal tillades, hvis dette kan be-
grundes med specifikke omkostninger forbundet med pakkerejsens organi-
sering og gennemførsel.
Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om at begrænse rejsearrangørernes
adgang til at kræve forudbetalinger af de rejsende. Organisationen finder
dog, at forslaget ikke er vidtgående nok, da begrænsningen undtager til-
fælde, hvor forudbetalingen er nødvendig for at sikre en korrekt levering af
pakkerejsen.
Indholdet af aftaler om pakkerejser (artikel 7)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) bemærker, at dette
vil medføre administrative konsekvenser, som endnu ikke kan kvantificeres.
Side 18/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
2825039_0019.png
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at organisationen støtter forslaget, og be-
mærker i relation hertil, at der bør være et obligatorisk krav om skriftlig
kvittering til forbrugeren ved klager under rejsen.
Opsigelse af aftalen om en pakkerejse og fortrydelsesret inden pakkerejsens
begyndelse (artikel 12)
Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-
rangører i Danmark (RID) bemærker bl.a., at pakkerejser er undtaget fra
reglerne om fortrydelsesret i forbrugerrettighedsdirektivet, og at der med
den foreslåede bestemmelse forsøges indført en form for individuel fortry-
delsesret på pakkerejser. Organisationerne bemærker endvidere, at bestem-
melsen er byrdefuld og får store økonomiske konsekvenser for rejsearran-
gørerne. I forlængelse af dette bemærkes det, at rejsearrangørerne pålægges
en betragtelig risiko, der på nuværende tidspunkt er dækket af rejseforsik-
ringer. På baggrund af ovenstående mener organisationerne, at artikel 12,
stk. 2, bør udgå af forslaget. DRF, DE og RID bemærker i relation til den
foreslåede artikel 12, stk. 4, at en tilbagebetalingsfrist på 14 dage er ureali-
stisk, og at der bør indsættes en undtagelse, så betalingsfristen i ekstraordi-
nære situationer kan gøres mere fleksibel eller længere.
Dansk Luftfart og DI Transport bemærker, at bestemmelsen giver adgang
til, at forbrugere kan opsige aftalen omkostningsfrit, upåagtet at rejsearran-
gører allerede kan have afholdt en del af rejsens omkostninger. Branchefor-
eningerne mener, at det er urimeligt at pålægge rejsearrangører denne ekstra
økonomiske risiko, der ofte vil betinges af forhold udenfor arrangørens kon-
trol. Endvidere bemærkes det, at forslaget derfor bør modereres markant el-
ler udgå.
Dansk PersonTransport bemærker, at der skal tages højde for ekstraordinære
omstændigheder. Endvidere bemærkes det, at fristen for refusionen kan føre
til likviditetsproblemer for små og mellemstore virksomheder. Foreningen
foreslår, at der indføres differentierede refusionsfrister under hensyn til virk-
somheders størrelse.
Forbrugerrådet Tænk støtter, at reglerne om adgang til at afbestille ved kri-
sesituationer forbedres. Endvidere bemærkes det, at der bør gives forbrugere
adgang til at udøve fortrydelsesret på 14 dage ved køb af en pakkerejse til-
svarende reglerne for forbrugerkøb.
Side 19/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
2825039_0020.png
Forsikring & Pension bemærker, at organisationen er positive overfor en
præcisering af artiklen.
Vouchers (artikel 12 a)
Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-
rangører i Danmark (RID) bemærker bl.a., at der ikke er et behov for at
detailregulere vouchere, og at den foreslåede regulering går for langt, hvad
angår adgangen og retten til at få indløst vouchers efter deres udløbstid.
Dansk Person Transport bemærker, at vouchere eller kredit vil være mere
økonomisk bæredygtigt for små og mellemstore virksomhed end kontant re-
fusion.
Forbrugerrådet Tænk bemærker bl.a., at det er positivt, at vouchere gøres til
et frivilligt alternativ, som også er dækket af konkursbeskyttelsen, og at vou-
cheren automatisk refunderes, hvis den ikke bliver brugt inden for gyldig-
hedsperioden. Endvidere fremhæver organisationen, at der allerede er en no-
genlunde god forbrugerbeskyttelse i Danmark på disse punkter, men at den
foreslåede ændring vil give klarere regler samt være en fordel for både dan-
ske forbrugere og danske rejsearrangører, hvis reglerne gælder i hele EU.
Omfanget og effektiviteten af beskyttelsen mod konkurs eller insolvens (ar-
tikel 17)
Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-
rangører i Danmark (RID) bemærker bl.a., at den foreslåede bestemmelses
beskyttelse strækker sig for langt, og at denne beskyttelsesudvidelse vil
skabe en mere usikker retstilstand. Endvidere bemærkes det, at det i artikel
17, stk. 2, bør tydeliggøres, at de foreslåede krav relaterer sig til den enkelte
medlemsstats samlede konkursbeskyttelsesordning. I relation til tre måne-
ders-fristen i artikel 17, stk. 6, bemærker organisationerne, at dette ikke re-
alistisk, og at der i stedet bør åbnes for en vis fleksibilitet, således at der i
ekstraordinære situationer kan dispenseres fra denne tilbagebetalingsfrist.
Dansk Luftfart og DI Transport bemærker, at hvis forslaget indebærer en
beskyttelse, som ligger ud over, hvad kunden har betalt, er forslaget for vidt-
gående og bør tilpasses, så beskyttelsen begrænses til kundens reelle tab.
Dansk PersonTransport bemærker, at denne beskyttelse er vigtig, men ikke
må føre til, at de administrative og økonomiske byrder for virksomheder
bliver for store.
Side 20/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
2825039_0021.png
Forbrugerrådet Tænk bemærker bl.a., at det er positivt, at der lægges op til
en præcisering af reglerne for den obligatoriske konkursbeskyttelse. Forbru-
gerrådet Tænk bemærker endvidere, at den foreslåede bestemmelse kun del-
vist vil afhjælpe problemet med udenlandske rejsearrangører, som opfylder
kravet til konkurssikring, men ikke er omfattet af en ordning, der tilbyder
en beskyttelse tilsvarende den danske.
Trafikstyrelsen bemærker, at det vil medføre mere administrativt arbejde for
medlemsstaterne, at de, jf. artikel 17 stk. 1 og 3, skal sikre og føre tilsyn
med den beskyttelse mod konkurs og insolvens, som rejsearrangørerne har
arrangeret.
Rejsearrangørens ret til regres og refusion (artikel 22)
Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-
rangører i Danmark (RID) foreslår, at bestemmelsen ændres fra en regresret
til en pligt for leverandørerne til at refundere inden for 7 dage til rejsearran-
gørerne.
Dansk PersonTransport bemærker, at der bør indføres mekanismer, som sik-
rer, at rejsearrangører kan opnå rettidige refusioner fra deres leverandører.
Forbrugerrådet Tænk støtter, at tidsgrænserne for refusion præciseres, også
for B2B-delen, således at rejsearrangøren ikke kan forhindres af sine under-
leverandører i at overholde 14 dages-fristen over for forbrugeren.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til sagen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig med Kommissionen i, at der på baggrund af erfaringerne
på pakkerejseområdet efter covid-19-pandemien er anledning til at se på en
revision af pakkerejsedirektivet.
Regeringen er således positiv over for intentionerne om at skabe større klar-
hed over retstilstanden og at sikre en større grad af forbrugerbeskyttelse ved
fremtidige kriser. Samtidig er det dog vigtigt, at der ikke indføres unødige
byrder for erhvervslivet, da rejseindustrien udgør en betydningsfuld branche
i Danmark.
Side 21/22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. nyt pakkerejsedirektiv, fra justitsministeren
Regeringen anser det i den forbindelse for positivt, at forslaget giver mulig-
hed for brug af vouchers som alternativ til refusion. Regeringen har noteret
sig, at denne mulighed kræver udtrykkeligt samtykke fra den rejsende.
Regeringen finder det herudover positivt, at det foreslås, at forbrugernes be-
skyttelse mod rejsearrangørens insolvens eller konkurs også skal omfatte
tilfælde, hvor den rejsende havde ret til refusion af forudbetalinger eller
havde modtaget en voucher fra rejsearrangøren før dennes insolvens eller
konkurs.
Regeringen forholder sig dog skeptisk til de dele af forslaget, der fastsætter,
at rejsendes forudbetalinger som udgangspunkt ikke må overstige 25 pct. af
den samlede pakkerejse, og at den resterende betaling først skal foretages
tidligst 28 dage før begyndelsen af pakkerejsen. Regeringen er opmærksom
på, at en begrænsning af forudbetalinger kan være en betydelig byrde for
rejseindustrien og vil have stort fokus på bestemmelsen under forhandlin-
gerne.
Regeringens endelige stillingtagen afventer de videre forhandlinger om di-
rektivforslaget samt en nærmere vurdering af de statsfinansielle, samfunds-
og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 22/22