Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
§71 Alm.del - Bilag 53
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
§ 71-tilsynet
Dato: 11-05-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 2211214
Dok. nr.: 2667018
Orientering om forlig af klagesag ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol
–
M.P. v. Danmark
Sundhedsministeriet modtog i september 2022 en orientering om, at en tidligere psy-
kiatrisk patient har anlagt en klagesag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol (EMD) med påstand om at være blevet udsat for behandling i strid med artikel 3 i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om forbud mod umenneske-
lig og nedværdigende behandling, i forbindelse med to bæltefikseringer i hhv. 2017 og
2019.
Den tidligere patient blev i 2017 bæltefikseret i 19 timer og 27 minutter, da patienten
var 13 år gammel, og i 10 timer og 25 minutter i 2019, da patienten var 15 år gammel.
Patienten klagede til Det Psykiatriske Patientklagenævn over begge bæltefikseringer.
Det Psykiatriske Patientklagenævn behandlede dog alene klagen over bæltefikseringen
i 2019, da det trods efterfølgende protester fra forældremyndighedsindehaveren blev
lagt til grund, at forældremyndighedsindehaveren havde samtykket til
bæltefikseringen i 2017, da patienten var mindreårig. I henhold til psykiatrilovens
bestemmelser, indebærer samtykke til indgreb fra forældremyndighedsindehavere, at
tvangsforanstaltninger betragtes som magtanvendelse. Det Psykiatriske
Patientklagenævn kan alene behandle klager om anvendelse af tvang.
Patienten fik ikke medhold i klagen over bæltefikseringen i 2019 i Det Psykiatriske
Patientnævn. Patienten anlagde herefter sag ved by- og landsretten med påstand om
at både bæltefikseringen i 2017 og 2019 var ulovlige, og fik efter procesbevilling
prøvet sagen ved Højesteret. Alle instanser vurderede, at bæltefikseringerne var
lovlige. Patienten klagede herefter til EMD.
Efter en nøje gennemgang af sagens omstændigheder er det regeringens vurdering, at
EMD ud fra en konkret vurdering af de samlede forhold i sagen, de nyeste ændringer
af psykiatriloven,
samt EMD’s praksis på området, vil komme frem til, at der er sket en
krænkelse af artikel 3 i EMRK, hvis sagen skulle realitetsbehandles ved EMD.
Der bemærkes i forhold Højesterets behandling af sagen, at der efter Højesterets dom
er sket ændringer af psykiatriloven, bl.a. på baggrund af dommen i Aggerholm v. Dan-
mark og forliget i Dam v. Danmark, hvor det ikke kan afvises, at disse ændringer vil
kunne have haft betydning for dommens udfald. Der er således den 1. januar 2022
blevet indført en ny praksis, hvorefter bæltefikserede patienter skal vækkes, hvis pati-
enten sover, medmindre dette er skadeligt for patienten, samt en notatpligt for den
faste vagt, som observerer bæltefikserede patienter, jf. psykiatrilovens § 16, stk. 2.