REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 137: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (gennemførelse af aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfristen i straffesager), fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 137
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - Bilag 137

Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. januar 2024

Strafferetskontoret

Anne Plass Zachhau

2023-06557

3095235

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Gennemførelse af aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfristen i

straffesager)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022, som

ændret ved § 344 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, § 2 i lov nr. 741 af 13. juni

2023 og § 31 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 724, stk. 2,

ændres »2 måneder« til: »4 måneder«.

overskriften

til kapitel 93 a indsættes efter »forfølgning«: »m.v.«

§ 1018 h

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Efter reglerne i dette kapitel behandles på begæring endvidere

erstatningskrav, der på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler

rejses af den forurettede i sager om overtrædelse af straffelovens § 210, §

216, § 222, stk. 2, § 223, stk. 1, eller § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller §

223, stk. 1, som følge af, at

1) forurettede ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at klage over en

afgørelse om påtaleopgivelse,

2) forurettedes klage over en afgørelse om påtaleopgivelse ikke er blevet

behandlet inden fristen i § 724, stk. 2, eller

3) en afgørelse om omgørelse af påtaleopgivelse ikke er blevet meddelt den,

der har været sigtet, inden fristen i § 724, stk. 2.«

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 137: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (gennemførelse af aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfristen i straffesager), fra justitsministeren

UDKAST

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på afgørelser om påtaleopgivelser

og tiltalefrafald, der er truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne

afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................4

2. Lovforslagets hovedpunkter .....................................................................5

2.1. Forlængelse af omgørelsesfristen for afgørelser om påtaleopgivelse

og tiltalefrafald .........................................................................................5

2.1.1. Gældende ret ..................................................................................5

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............5

2.2. Udvidelse af ordningen om forenklet proces for behandling af visse

erstatningskrav .........................................................................................6

2.2.1. Gældende ret ..................................................................................6

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............9

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ....................................................................................................10

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ....11

5. Administrative konsekvenser for borgerne ............................................11

6. Klimamæssige konsekvenser .................................................................11

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ...................................................11

8. Forholdet til EU-retten ...........................................................................11

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.............................................11

10. Sammenfattende skema ........................................................................12

UDKAST

1. Indledning

Der har over de seneste år været eksempler på sager vedrørende omgørelse

af påtaleopgivelser, hvor fejl hos politiet eller anklagemyndigheden har ført

til, at sagerne ikke kunne forfølges yderligere.

Tryghed, tillid og retfærdighed er fundamentet for et velfungerende

retssystem. Det giver skår i tilliden til myndighederne, når der sker alvorlige

fejl hos politiet og anklagemyndigheden.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk

Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative

Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og

Alternativet indgik den 20. september 2023 en aftale om initiativer

vedrørende omgørelsesfristen i straffesager.

Det fremgår bl.a. af aftalen, at partierne er enige om at forlænge

omgørelsesfristen fra de nuværende 2 måneder til 4 måneder.

Desuden fremgår det af aftalen, at partierne er enige om at udvide

anvendelsesområdet for retsplejelovens § 1018 h, så forurettede i

straffesager om voldtægt, overgreb på børn eller andet seksuelt forhold end

samleje fremover kan få et krav om erstatning eller godtgørelse i anledning

af fejl hos politiet eller anklagemyndigheden vedrørende omgørelsesfristen

behandlet efter den forenklede proces i retsplejelovens kapitel 93 a.

Det fremgår endvidere af aftalen, at partierne er enige om, at

Justitsministeriet inden udgangen af februar 2024 skal udarbejde et

beslutningsgrundlag, som skal fremlægges for aftalepartierne, hvor fordele

og ulemper ved indførelse af en særlig godtgørelsesordning for fejl hos

politiet eller anklagemyndigheden vedrørende omgørelsesfristen i

straffesager skitseres.

Endelig fremgår det, at partierne noterer sig, at politiet og

anklagemyndigheden har iværksat en række tiltag med henblik på at

mindske risikoen for fejl i sager vedrørende omgørelsesfristen.

Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af aftalen, som kræver

lovændringer. Lovforslaget indeholder på den baggrund en forlængelse af

omgørelsesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, fra 2 måneder til 4

måneder. Derudover indeholder lovforslaget en ændring af retsplejelovens

§ 1018 h, så erstatningskrav vedrørende omgørelsesfristen, der på grundlag

UDKAST

af dansk rets almindelige erstatningsregler rejses af den forurettede i sager

om bl.a. voldtægt, overgreb på børn eller andet seksuelt forhold end samleje,

i visse tilfælde vil kunne behandles efter den forenklede proces i

retsplejelovens kapitel 93 a. Der vil være tale om en processuel regel, som

vil gøre det lettere for forurettede at få taget stilling til

erstatningsspørgsmålet, men som ikke vil indebære ændringer af reglerne

om selve retten til erstatning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af omgørelsesfristen for afgørelser om påtaleopgivelse

og tiltalefrafald

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af retsplejelovens § 724, stk. 1, at ved afgørelse om

påtaleopgivelse eller tiltalefrafald underrettes sigtede, forurettede eller, hvis

forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 724, stk. 1, jf. § 102, stk. 1,

sammenholdt med § 101, stk. 2, at forurettede kan klage over en afgørelse

om påtaleopgivelse, og at fristen for at klage er 4 uger efter, at klageren har

fået meddelelse om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne

frist, skal den behandles, hvis fristoverskridelsen må anses som

undskyldelig.

Det følger af retsplejelovens § 724, stk. 2, at hvis der er truffet afgørelse om

påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, kan strafforfølgning mod den, der har

været sigtet, kun fortsættes efter den overordnede anklagemyndigheds

bestemmelse, hvis afgørelse herom er meddelt den pågældende med Digital

Post eller med anbefalet brev inden 2 måneder fra afgørelsen om

påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, medmindre sigtedes forhold har hindret

rettidig meddelelse, eller betingelserne for genoptagelse efter

retsplejelovens § 975 (f.eks. nye væsentlige beviser) er til stede.

Hvis omgørelsesfristen er udløbet, og der ikke er grundlag for at genoptage

sagen, er det ikke muligt for politiet og anklagemyndigheden at forfølge

sagen yderligere.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Partierne bag aftalen om initiativer vedrørende omgørelsesfristen er enige

om at forlænge omgørelsesfristen for påtaleopgivelser i straffesager fra de

nuværende 2 måneder til 4 måneder.

UDKAST

En forlængelse af omgørelsesfristen fra de nuværende 2 måneder til 4

måneder vil give myndighederne mere tid til at behandle klager over

afgørelser om påtaleopgivelser og til at rette eventuelle fejl, der ellers ville

have medført, at sagen ikke kunne forfølges yderligere, f.eks. at der ikke er

givet meddelelse om en afgørelse om omgørelse til den, der har været sigtet.

Derudover vil en forlængelse af omgørelsesfristen medføre, at

myndighederne i længere tid vil kunne behandle klager, der modtages efter

klagefristens udløb, hvor fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. Det

bemærkes, at en forlængelse af fristen dog ikke vil forhindre, at der kan ske

sagsbehandlingsfejl.

Justitsministeriet finder det desuden hensigtsmæssigt, at omgørelsesfristen

for afgørelser om påtaleopgivelse og afgørelser om tiltalefrafald forbliver

ens.

Forlængelsen af omgørelsesfristen er baseret på en afvejning mellem

hensynet til den sigtede, hensynet til den forurettede og samfundets interesse

i at sikre, at der sker retsforfølgelse, når der er grundlag for det.

Forlængelsen vil indebære en forringelse af den sigtedes retsstilling, da den

pågældende først efter 4 måneder vil få sikkerhed for, at den overordnede

anklagemyndighed ikke omgør afgørelsen. Det bemærkes, at den sigtede –

som det er tilfældet i dag – ved en afgørelse om påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald underrettes om omgørelsesfristen.

Det foreslås på baggrund af ovenstående, at omgørelsesfristen i

retsplejelovens § 724, stk. 2, forlænges fra 2 måneder til 4 måneder.

2.2. Udvidelse af ordningen om forenklet proces for behandling af visse

erstatningskrav

2.2.1. Gældende ret

Som beskrevet i pkt. 2.1.1 følger det af retsplejeloven, at forurettede skal

underrettes om en afgørelse om påtaleopgivelse, samt at klagefristen for

sådanne afgørelser som udgangspunkt er 4 uger efter, at forurettede har fået

meddelelse om afgørelsen. Fristen for at omgøre en afgørelse om

påtaleopgivelse er som udgangspunkt 2 måneder fra afgørelsens dato.

Retsplejelovens kapitel 93 a indeholder regler om erstatning i anledning af

strafferetlig forfølgning. §§ 1018 a-1018 d indeholder materielle

erstatningsregler, hvorefter der i visse tilfælde gives erstatning.

UDKAST

Den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i en strafferetlig

forfølgning, har eksempelvis krav på erstatning, hvis påtale opgives, eller

tiltalte frifindes, uden at dette er begrundet i, at tiltalte findes utilregnelig.

Erstatning ydes i så fald for økonomisk skade samt for lidelse, tort, ulempe

og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold. Erstatning kan

nedsættes eller nægtes, hvis sigtede selv har givet anledning til

foranstaltningerne.

Retsplejelovens §§ 1018 e og 1018 f indeholder regler om processen for

behandling af erstatningskrav omfattet af kapitlet. Det følger således af

retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 1. pkt., at det er statsadvokaten, der træffer

afgørelse vedrørende krav om erstatning i medfør af kapitel 93 a. Klager

over afgørelser truffet af statsadvokaterne vedrørende krav om erstatning

behandles af Rigsadvokaten, jf. § 1018 e, stk. 3.

Imødekommes erstatningskravet ikke ved en afgørelse truffet af

Rigsadvokaten, kan den erstatningssøgende inden to måneder efter

meddelelse om afslaget begære kravet indbragt for den byret, som har

pådømt straffesagen, jf. § 1018 f, stk. 1. Sagen indbringes herefter for retten

af vedkommende statsadvokat. Har straffesagen ikke været pådømt,

indbringer statsadvokaten sagen i den retskreds, hvori den pågældende

foranstaltning er besluttet, eller ved den erstatningssøgendes hjemting.

Erstatningssagen behandles i strafferetsplejens former, jf. § 1018 f, stk. 3.

Dette indebærer bl.a., at det er statsadvokaten, der forelægger sagen for

retten, og at anke af byrettens afgørelse skal ske efter de straffeprocessuelle

regler. Det er dog den erstatningssøgende, der har bevisbyrden for, at den

pågældende har krav på erstatning.

Efter § 1018 f, stk. 2, beskikkes der en advokat for den erstatningssøgende

på dennes begæring. De regler, der er fastsat for forsvarere, finder

anvendelse for den beskikkede advokat. Hvis anklagemyndigheden

frifindes, vil den erstatningssøgende som udgangspunkt skulle betale sagens

omkostninger, herunder salær til en beskikket advokat.

Det følger af § 1018 h, at erstatningskrav, der på grundlag af dansk rets

almindelige erstatningsregler rejses af sigtede, domfældte eller andre i

anledning af strafferetlig forfølgning, på begæring behandles efter reglerne

kapitel 93 a.

Bestemmelsen omfatter erstatningskrav, der rejses på grundlag af dansk rets

almindelige erstatningsregler. Efter dansk rets almindelige principper om

UDKAST

erstatning uden for kontrakt kan den, der som følge af en andens handlinger

eller undladelser er blevet udsat for skade og derved har lidt et økonomisk

tab, rette et erstatningskrav mod den, der har forvoldt skaden. Det gælder

også i situationer, hvor en eventuel skade er forvoldt af en offentlig

myndighed.

Det er en forudsætning for at ifalde erstatningsansvar, at det fornødne

ansvarsgrundlag er til stede. Dansk rets almindelige ansvarsgrundlag er

culpa. Det vil sige, at der indtræder ansvar for skade, som er forvoldt ved

forsætlig eller uagtsom adfærd. Skadevolderen skal således have handlet i

strid med almindelige adfærdsnormer, og dette skal kunne bebrejdes

vedkommende.

Udover at der skal foreligge et ansvarsgrundlag, er erstatningsansvar

betinget af, at der er årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den indtrådte

skade

og det ansvarspådragende forhold. Den skadevoldende handling skal være

årsag til skadens indtræden.

Herudover forudsætter et erstatningsansvar, at skaden er en påregnelig

(adækvat) følge af den skadevoldende handling. Skader, der er helt atypiske

og tilfældige i forhold til den risiko, som blev fremkaldt ved den

skadevoldende

handling, falder normalt uden for erstatningspligten.

Der er herudover i visse tilfælde mulighed for at få godtgørelse for ikke-

økonomisk skade.

Som eksempel kan nævnes erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, hvorefter

den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred,

ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.

Ved ”tort” forstås i almindelighed en krænkelse, der er egnet til at påvirke

skadelidtes selv- og æresfølelse, det vil sige en persons opfattelse af eget

værd og omdømme. Eksempler fra retspraksis på typetilfælde, der berettiger

til tortgodtgørelse, er bl.a. frihedsberøvelse, krænkelse af privatlivets fred,

voldtægt eller andre seksuelle krænkelser. Det er efter

erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, en forudsætning, at der er tale om en

retsstridig krænkelse. Dette indebærer, at der foreligger en culpøs krænkelse

af en vis grovhed. Det er ikke en betingelse, at krænkelsen er strafbar, men

UDKAST

betingelsen om en culpøs krænkelse af en vis grovhed vil normalt være

opfyldt i de tilfælde, hvor der foreligger en strafbar krænkelse.

Retsplejelovens § 1018 h er en procesregel, som indeholder en forenklet

adgang til at fremsætte et erstatningskrav og til efter anmodning at få

anklagemyndigheden til at indbringe et eventuelt afslag for domstolene, der

som udgangspunkt behandler sagen i strafferetsplejens former.

Retsplejelovens § 1018 h er afgrænset til erstatningskrav, der rejses i

anledning af strafferetlig forfølgning. Rigsadvokaten har i en konkret sag

truffet afgørelse om, at retsplejelovens § 1018 h ikke omfatter forurettedes

erstatningskrav som følge af, at en omgørelse af en påtaleopgivelse ikke var

blevet meddelt den, der havde været sigtet, inden fristen i retsplejelovens §

724, stk. 2.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Partierne bag aftalen om initiativer vedrørende omgørelsesfristen er enige

om at udvide anvendelsesområdet for retsplejelovens § 1018 h, så

forurettede i straffesager om voldtægt, overgreb på børn eller andet seksuelt

forhold end samleje fremover kan få et krav om erstatning eller godtgørelse

i anledning af fejl hos politiet eller anklagemyndigheden vedrørende

omgørelsesfristen behandlet efter den forenklede proces i retsplejelovens

kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.

Det er Justitsministeriets vurdering, at sådan en udvidelse af

anvendelsesområdet for retsplejelovens § 1018 h vil gøre det lettere for

forurettede at få behandlet sager om erstatningskrav, der rejses af

forurettede, i anledning af fejl hos politiet eller anklagemyndigheden

vedrørende omgørelsesfristen. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke vil give

en bedre ret til erstatning end efter de gældende regler. Det bemærkes

endvidere, at anklagemyndigheden ikke er bekendt med, at der findes

eksempler på sager, hvor der er tilkendt erstatning på baggrund af fejl hos

politiet eller anklagemyndigheden vedrørende omgørelsesfristen i lignende

sager.

Det foreslås på den baggrund, at muligheden for at få erstatningskrav

behandlet efter den forenklede proces i retsplejelovens kapitel 93 a udvides.

Efter den foreslåede ordning vil erstatningskrav, der rejses på grundlag af

dansk rets almindelige erstatningsregler, kunne behandles efter den

forenklede proces, når de rejses af den forurettede i sager om overtrædelse

UDKAST

af § 210 (incest), § 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med person under

15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed), § 223, stk. 1

(samleje m.v. med en person under 18 år, der er stedbarn, plejebarn eller

betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse), eller § 225, jf. §

216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1 (overtrædelse af de nævnte

bestemmelser ved andet seksuelt forhold end samleje), som følge af, at

forurettede ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at klage over en

afgørelse om påtaleopgivelse, at forurettedes klage over en afgørelse om

påtaleopgivelse ikke er blevet behandlet inden omgørelsesfristen, eller at en

afgørelse om omgørelse af påtaleopgivelse ikke er blevet meddelt den, der

har været sigtet, inden omgørelsesfristen.

Behandling af erstatningskrav efter den forenklede proces i retsplejelovens

kapitel 93 a vil medføre, at kravet vil kunne blive behandlet af

anklagemyndigheden, og at anklagemyndigheden efter anmodning vil

indbringe et eventuelt afslag for retten, der som udgangspunkt vil behandle

sagen i strafferetsplejens former. Det betyder bl.a., at det er statsadvokaten,

der tager sig af de praktiske foranstaltninger i forbindelse med sagens

oversendelse, og at statsadvokaten forelægger sagen for retten.

Den foreslåede bestemmelse vil således gøre adgangen til at få taget stilling

til et krav om erstatning mindre byrdefuld for den forurettede, men den vil

ikke give en bedre ret til erstatning end efter de gældende regler.

Det vil fortsat bero på dansk rets almindelige erstatningsregler, om den

forurettede i det konkrete tilfælde har ret til erstatning.

Det bemærkes i den forbindelse, at formuleringen om, at kravet rejses »som

følge af« de situationer, der er nævnt i nr. 1-3 ikke vil have betydning for

vurderingen af ansvarsgrundlaget. Det vil således fortsat bero på en

vurdering efter dansk rets almindelige erstatningsregler, om politiet eller

anklagemyndigheden har handlet ansvarspådragende i den konkrete

situation, og om der i øvrigt er grundlag for erstatning.

Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen vil ikke i øvrigt indebære

ændringer i anvendelsesområdet for retsplejelovens § 1018 h. Forslaget vil

desuden ikke afskære forurettede fra at rejse krav om erstatning efter dansk

rets almindelige erstatningsregler uden for den forenklede proces i

retsplejelovens kapitel 93 a.

UDKAST

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Den foreslåede udvidelse af ordningen om forenklet proces for behandling

af visse erstatningskrav forventes at medføre begrænsede negative

økonomiske konsekvenser for anklagemyndigheden som følge af et

forventet begrænset yderligere antal sager. De økonomiske konsekvenser vil

kunne håndteres inden for de eksisterende rammer.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for staten.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller implementeringskonsekvenser for

kommuner og regioner.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være

relevant for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om udvidelse af ordningen om forenklet proces for behandling af

visse erstatningskrav vurderes at medføre positive administrative

konsekvenser for borgerne, da adgangen til at få taget stilling til et krav om

erstatning vil være mindre byrdefuld for den forurettede i de omfattede

sager.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. januar 2024 til den 7.

februar 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

UDKAST

Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Advokatnævnet,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Center for

Voldsramte, Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykolog Forening,

Dansk

Socialrådgiverforening,

Danske

Advokater,

Danske

Familieadvokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dialog mod

vold, Digitalt Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,

Kvinderådet, Kvinfo, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for Voldsramte

Kvinder,

Landsforeningen

KRIM,

Landsorganisationen

Kvindekrisecentre (LOKK), Lev uden Vold, Offerrådgivningerne i

Danmark, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Syddansk

Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og

Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Udvidelsen af ordningen om

forenklet proces for behandling af

visse erstatningskrav forventes at

medføre

begrænsede

negative

økonomiske

konsekvenser

for

anklagemyndigheden som følge af et

forventet begrænset yderligere antal

sager.

Ingen.

Implementerings Ingen.

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen.

UDKAST

Administrative Udvidelsen af ordningen om forenklet Ingen.

konsekvenser for proces for behandling af visse

borgerne

erstatningskrav vurderes at medføre

positive administrative konsekvenser

for borgerne.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Miljø-

og Ingen.

naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang

også

gælder

ved

implementering

ikke

erhvervsrettet

EU-regulering)

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1