Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 136
Offentligt
2823240_0001.png
POLICY BRIEF
FEBRUAR 2024
STATENS ANSVAR FOR ULOVLIGE
ADOPTIONER
Historier i medierne om ulovlige adoptioner rejser spørgsmål om krænkelse af adopteredes
menneskerettigheder. Det bør undersøges, om den danske stat er ansvarlig for at have krænket
menneskerettighederne i forbindelse med internationale adoptioner. Hvis personer, der er
adopteret til Danmark, har fået krænket deres menneskerettigheder, kan staten have pligt til
betale en økonomisk godtgørelse. Skal adopterede reelt kunne gøre deres rettigheder
gældende, bør forældelsesreglerne imidlertid ændres, ligesom der bør nedsættes et uafhængigt
nævn til behandling af såkaldte historiske sager.
I den senere tid har der været medieomtale af en
lang række sager om ulovlige internationale
adoptioner. Senest har DR berettet, at en række
børn fra Indien i perioden fra 1978 og fire år frem
angiveligt er blevet stjålet eller narret fra deres
biologiske forældre og derefter bortadopteret til
Danmark.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at det
bør undersøges, om Danmark har krænket
adopteredes menneskerettigheder. Hvis det er
tilfældet, bør staten udbetale godtgørelse, hvor
det kræves efter menneskeretten. Forældelses-
loven bør ændres, så der ikke er tvivl om, at ofre
vil kunne få godtgørelse. Herudover bør
regeringen og Folketinget oprette et nævn, der
fremover kan igangsætte undersøgelser af, om
staten har krænket menneskerettighederne.
Bestemmelsen pålægger staten en pligt til at
beskytte retten til familieliv, også når det er
private, der er skyld i adskillelsen mellem forælder
og barn (de såkaldte positive forpligtelser). Det
kræver dog, at staten vidste eller burde vide, at
der var noget galt.
Også efter Børnekonventionen er Danmark
forpligtet til at sikre, at børn ikke adskilles fra
deres forældre mod deres vilje, undtagen når det
er nødvendigt af hensyn til barnets tarv, og for at
sikre barnets ret til identitet.
Der gælder desuden særlige pligter for staten, når
det kommer til internationale adoptioner.
Danmark er efter internationale konventioner
forpligtet til at sikre, at adoptioner finder sted til
barnets bedste og med respekt for de
grundlæggende rettigheder. Derudover skal staten
forhindre utilbørlig økonomisk vinding i
forbindelse med en adoption.
Da der er tale om rettigheder vedrørende børn,
der udgør en sårbar og udsat gruppe, er det
Institut for Menneskerettigheders vurdering, at
det bør afdækkes, om den danske stat har begået
menneskeretskrænkelser i forbindelse med
internationale adoptioner.
BEHOV FOR JURIDISK AFDÆKNING AF
DET MENNESKERETLIGE ANSVAR
Ulovlige adoptioner kan være i strid med flere
forskellige menneskerettigheder.
Retten til familieliv er beskyttet i artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og
forældre og børns samvær udgør en
grundlæggende del af beskyttelsen.
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Henvendelse af 8. februar 2024 fra Institut for Menneskerettigheder om statens ansvar for ulovlige adoptioner
2823240_0002.png
ANBEFALING
Institut for Menneskerettigheder anbefaler:
•
At Social- Bolig- og Ældreministeriet
snarest muligt igangsætter en juridisk
udredning af internationale adoptioner,
der tager stilling til, om den danske stat
har krænket menneskerettighederne.
Undtagelsen var begrundet i, at sagerne ikke vil
opstå, før krænkelserne kommer for en dag,
hvilket ofte først vil ske, når barnet er blevet
voksent, da barnet typisk først på dette tidspunkt
vil være i stand til at reflektere over sin sag.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at også
andre sager om grove og systematiske krænkelser
af børns rettigheder bør undtages fra forældelse.
Dette vil være bedst stemmende med børns
rettigheder og retssikkerhed.
Med grovere krænkelser menes, at der skal være
tale om en tilsidesættelse af menneskeretten af
en vis alvor og tyngde. Systematiske krænkelser
henviser til situationer, hvor et betydeligt antal
sager er forbundet med hinanden på grund af de
faktiske omstændigheder. Det kan blandt andet
være sager om ulovlige adoptioner.
BEHOV FOR AT ÆNDRE
FORÆLDELSESREGLERNE
Hvis en udredning konkluderer, at ofrene har fået
krænket deres menneskerettigheder, har staten i
visse tilfælde pligt til at give økonomisk
godtgørelse til ofrene.
De danske forældelsesregler kan imidlertid være
til hinder for, at ofre for menneskerettigheds-
krænkelser kan få godtgørelse.
Forældelsesregler tjener som udgangspunkt
legitime og vigtige samfundshensyn og skal
hindre, at gamle tvister, som typisk indebærer
væsentlige bevisvanskeligheder, bringes frem. Der
kan dog være grund til at afveje disse hensyn over
for øvrige tungtvejende hensyn.
Sager om overgreb på børn har ført til, at
forældelsesloven blev ændret i 2018, så
myndighedernes menneskeretlige ansvar i denne
type sager ikke længere forældes. Det betyder, at
der nu er en række sager, hvor myndighederne
ikke har grebet ind over for overgreb mod børn,
som ikke længere forældes.
ANBEFALING
Institut for Menneskerettigheder anbefaler:
•
At regeringen og Folketinget ændrer
forældelsesloven, således at krav på
godtgørelse rettet mod myndighederne i
sager om grovere og systematiske
krænkelser af børns menneskerettigheder
ikke forældes. Ændringen bør gælde med
tilbagevirkende kraft, så krav, der allerede
måtte være forældet, fremover kan gøres
gældende.
Institut for Menneskerettigheder, menneskeret.dk
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Henvendelse af 8. februar 2024 fra Institut for Menneskerettigheder om statens ansvar for ulovlige adoptioner
2823240_0003.png
BEHOV FOR AT OPRETTE NÆVN
I Danmark håndteres sager om
menneskeretskrænkelser som udgangspunkt ved
domstolene, ved at den enkelte person lægger sag
an mod en myndighed. Hvis retten finder, at ens
menneskerettigheder er blevet krænket, kan man
få en dom, der pålægger myndighederne at
udbetale en økonomisk godtgørelse.
I sager, der vedrører forhold, der ligger længere
tilbage i tiden (såkaldte historiske sager) kan det
dog være vanskeligt eller umuligt at fremskaffe
beviser for krænkelsen. I den senere tid har man i
visse historiske sager politisk besluttet at
gennemføre historiske udredninger af de faktiske
forhold om sagerne.
Det kan have stor betydning, om der gennemføres
en historisk udredning eller ej, da dette kan
bidrage til, at den enkelte borger kan løfte sin
bevisbyrde. Som det er i dag, er det en rent
politisk beslutning, hvilke sager der skal afdækkes
og hvordan i en udredning. Det kan føre til en
urimelig forskelsbehandling mellem dem, der er
omfattet af en udredning, og dem, der ikke er.
Dertil kommer, at historiske udredninger, der
besluttes politisk, ikke nødvendigvis har til formål
at konstatere, om menneskerettighederne er
krænket.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at der
bør etableres et uafhængigt domstolslignende
nævn, der kan igangsætte udredninger i sager om
formodede historiske krænkelser med fokus på
menneskeretten. Nævnet skal træffe beslutninger
ud fra en faglig og ikke politisk vurdering. Dette vil
efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse
styrke borgernes menneskerettigheder og
retssikkerhed. På baggrund af de udførte
udredninger bør nævnet have kompetence til at
udbetale godtgørelse til ofre.
ANBEFALING
Institut for Menneskerettigheder anbefaler:
•
At regeringen og Folketinget etablerer et
uafhængigt og permanent
domstolslignende nævn med kompetence
til at sætte udredninger i gang i sager om
formodede historiske krænkelser med
fokus på menneskeretten. På baggrund af
de udførte udredninger bør nævnet have
mandat til at udbetale godtgørelse til ofre.
Institut for Menneskerettigheder, menneskeret.dk