Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 128
Offentligt
2819587_0001.png
ANALYSE
FEBRUAR 2024
POLITIETS BRUG AF ANSIGTSGENKENDELSE I DET
OFFENTLIGE RUM
Regeringen har meldt ud, at det er vigtigt, at politiet kan anvende
ansigtsgenkendelse på offentlige steder.
1
Regeringen har også meldt ud, at man
ikke anser det for nødvendigt at inddrage Folketinget om enhver brug af
ansigtsgenkendelse.
2
Politiets brug af ansigtsgenkendelse til kriminalitetsbekæmpelse udgør et alvorligt
indgreb i de grundlæggende rettigheder til privatliv- og databeskyttelse. Det
skyldes, at der er tale om automatisk og teknologisk avanceret behandling af
følsomme personoplysninger til brug for retshåndhævelse.
3
Hvis teknologien
anvendes på offentlige steder, er der tilmed en risiko for, at borgerne kan føle sig
overvåget, og at det kan få en afskrækkende effekt og afholde borgere fra at bruge
deres ytrings- og forsamlingsfrihed (chilling effect).
4
Data indsamlet med ansigtsgenkendelsesteknologi kan desuden i kombination
med øvrige oplysninger om borgeren, f.eks. indsamlet fra sociale medier eller fra
politiets egne registre, bruges til at foretage præcise kortlægninger af borgernes
private forhold og færden i det offentlige rum (profilering).
Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at der i Danmark bør
gennemføres udtrykkelige og detaljerede regler for politiets brug af
ansigtsgenkendelse til kriminalitetsbekæmpelse. Brugen af teknologien på
offentlige steder bør desuden begrænses til situationer, hvor det er strengt
nødvendigt og står mål med kriminalitetens alvor. Endelig bør der være stærke
retsgarantier mod misbrug og vilkårlig anvendelse.
Den nye EU-forordning om kunstig intelligens (AI-forordningen) kommer bl.a. til at
forbyde politiets brug af ansigtsgenkendelse på offentlige steder i realtid (se
faktaboks).
5
Danmark står dog uden for denne del af AI-forordningen på grund af
det danske retsforbehold. Forbuddet kommer derfor ikke til at gælde i Danmark.
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at politiets brug af ansigtsgenkendelse
•
•
sker på baggrund af klar og præcis hjemmel i politi- og retsplejelov.
på offentlige steder begrænses til situationer, hvor det er strengt
nødvendigt og står mål med kriminalitetens alvor.
1
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 2. februar 2024 fra Institut for Menneskerettigheder om politiets brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum
2819587_0002.png
•
ledsages af krav om retskendelse, et effektivt tilsyn og klageadgang for
berørte borgere.
HVAD ER ANSIGTSGENKENDELSE?
Ansigtsgenkendelse er baseret på teknologi, der opfanger biometriske data
til at identificere fysiske personer. Biometriske data er personfølsomme
oplysninger ligesom f.eks. DNA. Teknologien kan bruges til alt fra
sammenligning af et billede med en enkeltperson (verifikation) til bredere
overvågning af borgerne og sammenligning af ansigtsbilledet med større
databaser (identifikation).
6
Ansigtsgenkendelse kan både bruges til at gennemse materiale på nettet
eller på andet billedmateriale (identifikation) og til at overvåge borgere i det
offentlige rum via kameraer opstillet på f.eks. offentlige pladser og
trafikknudepunkter (fjernidentifikation). Teknologien kan anvendes i realtid,
dvs. med ingen eller minimal forsinkelse, eller efterfølgende. Endelig kan det
anvendes uden at et menneske gennemser materialet (fuldautomatiseret)
eller ved, at der undervejs eller efterfølgende føres en vis menneskelig
kontrol.
Ligesom øvrige teknologiske værktøjer, som bruges i politiarbejdet
–
f.eks.
DNA-analyser
–
er der også i selv den mest avancerede
ansigtsgenkendelsesteknologi visse fejlmarginer. Teknologien er blandt
andet blevet kritiseret for at identificere særligt kvinder og personer med et
ikke-vestligt udseende forkert.
7
MENNESKERETLIGE KRAV TIL ANSIGTSGENKENDELSE
Retten til respekt for privatliv og personoplysninger, er bl.a. beskyttet i EMRK
artikel 8 og i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder i artikel 7 og 8.
Ansigtsgenkendelsesteknologi gør brug af borgernes biometriske data, der i
databeskyttelsesretlig forstand er følsomme personoplysninger, ligesom f.eks.
DNA. Politiets brug af ansigtsgenkendelse er omfattet af retshåndhævelseslovens
regler om politiets behandling af følsomme personoplysninger. Herefter må
politiet kun behandle sådanne oplysninger, når det er strengt nødvendigt for bl.a.
efterforskning.
8
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i Glukhin mod Rusland
(2023) haft anledning til at forholde sig til politiets brug af ansigtsgenkendelse til
kriminalitetsbekæmpelse. EMD fandt, at brugen af ansigtsgenkendelse udgjorde et
indgreb i retten til privatliv. På grund af til indgrebets (alvorlige) karakter, kræver
2
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 2. februar 2024 fra Institut for Menneskerettigheder om politiets brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum
2819587_0003.png
menneskeretten, at der er detaljerede regler for teknologiens anvendelse og
udstrækning og stærke retsgarantier mod misbrug og vilkårlig magtanvendelse.
EMD fandt det derfor problematisk, at national ret hverken indeholdt
begrænsninger i forhold til de situationer, hvor teknologien kunne anvendes,
formålene hermed, de kategorier af personer, den kunne anvendes, eller regler
om behandling af følsomme personoplysninger. Der forelå heller ikke oplysninger
om processuelle garantier så som procedurer for tilladelse til at indsamle og
behandle oplysningerne, tilsynsbeføjelser eller adgang til retsmidler.
9
Politiets brug af ansigtsgenkendelse på offentlige steder kan bruges til at foretage
præcise kortlægninger af borgernes færden og kan derfor rent menneskeretligt
sammenlignes med logning af borgernes teledata (trafik- og lokaliseringsdata). EU-
Domstolen har udtalt, at generel og udifferentieret logning kan bruges til
detaljeret profilering af borgerne og er egnet til at skabe en følelse hos de berørte
personer af at være under konstant overvågning. Dette kan have en afskrækkende
effekt på udøvelsen af deres ytringsfrihed og skal begrænses til det strengt
nødvendige.
10
BEHOV FOR UDTRYKKELIG LOVHJEMMEL
Politiets brug af ansigtsgenkendelse indebærer et alvorligt indgreb i retten til
respekt for privatliv og databeskyttelse. Det skyldes, at der er tale om automatisk
(og teknologisk avanceret) behandling af følsomme personoplysninger til brug for
retshåndhævelse. Menneskeretten stiller derfor krav om detaljeret regulering af
politiets brug af ansigtsgenkendelse.
Menneskeretten stiller som udgangspunkt krav om detaljeret regulering af
politiets brug af ansigtsgenkendelse, hvor reguleringen opregner de situationer og
formål, hvortil teknologien kan anvendes (kriminalitetens art og truslens karakter)
og de kategorier af personer, den kan anvendes på (graden af mistanke) samt
indeholde regler for behandlingen af de indsamlede data, herunder adgangen
hertil samt opbevaring og sletning.
Det er instituttets vurdering, at disse krav bedst efterkommes ved at fastsætte en
udtrykkelig hjemmel til politiets brug af ansigtsgenkendelse i politi- og retsplejelov.
KRAV OM STRENG NØDVENDIGHED OG SAMMENHÆNG MED KRIMINALITETENS
ALVOR
Alt afhængigt af hvordan og i hvilken udstrækning ansigtsgenkendelse bruges, kan
det føre til mere eller mindre intensive indgreb i privatlivet. Jo mere intensivt
indgrebet er, des mere tungtvejende skal modhensynet være, for at det kan anses
for proportionalt. Det har derfor betydning, om overvågningen centreres om én
bestemt person, som er under en grad af mistanke for at have begået kriminelle
handlinger (målrettet overvågning), eller om den bruges til generel overvågning i
3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 2. februar 2024 fra Institut for Menneskerettigheder om politiets brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum
2819587_0004.png
det offentlige rum (masseovervågning).
11
I begge tilfælde vil det være afgørende,
at brugen begrænses tidsmæssigt og geografisk.
Kriminalitetstypen har også betydning. Der er således forskel på, hvilke redskaber
der lovligt kan bruges til at fange en terrormistænkt fremfor en cykeltyv.
Politiets brug af ansigtsgenkendelse på offentlige steder kan bruges til at foretage
præcise kortlægninger af borgernes færden (profilering). Det kan give de berørte
personer en følelse af at være under konstant overvågning og kan
–
ligesom
generel og udifferentieret logning
–
have en afskrækkende effekt på udøvelsen af
deres ytrings- og forsamlingsfrihed (chilling effect) hvis de er usikre på, om de
bliver overvåget og om de mulige konsekvenser heraf.
12
Det er på denne baggrund instituttets vurdering, at ansigtsgenkendelse ikke bør
anvendes til generel og udifferentieret overvågning af det offentlige rum, men
begrænses til det strengt nødvendige og stå mål med kriminalitetens alvor.
BEHOV FOR STÆRKE RETSGARANTIER
Politiets overvågning via ansigtsgenkendelse kan blive vilkårlig, hvis den ikke er
ledsaget af effektive og præcist udmøntede retsgarantier, herunder krav til kontrol
med indsamling og øvrig behandling af personoplysninger. I fraværet af effektive
retsgarantier kan den blotte risiko for, at man bliver overvåget efter
omstændighederne føre til en krænkelse.
13
Indsamlingen af biometriske data aktualiserer risikoen for, at data om borgerne
”flyder” på tværs af forskelligartede formål. Det er problematisk og i visse tilfælde
ulovligt, hvis data, som er indsamlet med henblik på én
–
alvorlig
–
kriminalitetstype, bruges til efterforskning af en anden
–
mindre alvorlig
–
type af
kriminalitet.
14
Disse udfordringer skal i Danmark ses i lyset af politiets brug af
analyseplatformen POL-INTEL, som muliggør tværgående informationsanalyser
(samkøring og netværksanalyse) af massive mængder data fra politiets registre og
øvrige kilder som led i bl.a. efterforskning og prioritering af politiets indsatser.
15
EMD stiller krav om, at brugen af ansigtsgenkendelse ledsages af stærke
retsgarantier mod misbrug og vilkårlig magtanvendelse. Det er instituttets
vurdering, at der for at sikre menneskeretten bedst muligt stilles krav om
retskendelse, der som det klare udgangspunkt skal være forudgående. Herudover
bør der fastsættes regler om tilsyn, klageadgang for berørte borgere.
4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 2. februar 2024 fra Institut for Menneskerettigheder om politiets brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum
2819587_0005.png
SLUTNOTER
1
Udvalget for Digitalisering og It, samråd om regeringens forhandlingsmandat på
kunstig intelligensforordningen, DIU Alm.del
–
endeligt svar på spørgsmål 82,
tilgængelig på:
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20231/diu/td.2006008.aspx?as=1.
2
Udvalget for Digitalisering og It 2023-24, DIU Alm.del
–
endeligt svar på
spørgsmål 61, tilgængelig på:
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/diu/spm/61/svar/2011449/2805362.pdf
3
EMD’s dom i Glukhin mod Rusland, 4. juli 2023, præmis 74 ff., tilgængelig på:
https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-225655.
4
Samme, præmis 88ff.
5
Artificial intelligence
–
Questions and Answers, 12. december 2023, tilgængelig
på:
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/QANDA_21_1683?utm_s
ource=substack&utm_medium=email.
6
Se Dataetisk Råd (2022) Hvad er ansigtsgenkendelse? tilgængelig her:
https://nationaltcenterforetik.dk/Media/638037688341688364/Data-Etisk-
Raad_Ansigtsgenkedelse_2022.pdf.
7
Se f.eks. Essex Universitets rapport af juni 2019, tilgængelig her:
https://repository.essex.ac.uk/24946/1/London-Met-Police-Trial-of-Facial-
Recognition-Tech-Report-2.pdf
samt
EU’s Agentur for Grundlæggende
Rettigheders rapport om ansigtsgenkendelse, december 2019, tilgængelig her:
https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2019-facial-recognition-
technology-focus-paper.pdf.
8
§ 10, stk. 1 og 2, i lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven),
tilgængelig her:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/410
9
EMD’s dom i Glukhin mod Rusland, 4. juli 2023, præmis 74 ff.
(note 3).
10
EU-Domstolens dom i forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 Watson, 21.
december 2016, præmis 100, tilgængelig her:
https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=2115F730212719
092C515ECDB00BCDF6?text=&docid=186492&pageIndex=0&doclang=DA&mode=
lst&dir=&occ=first&part=1&cid=2009821.
Se i øvrigt Institut for
Menneskerettigheder, ”Logning af teledata i et menneskeretligt perspektiv”, 11.
september 2023, tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/files/media/document/Logning%20af%20teledata%20i%2
0et%20menneskeretligt%20perspektiv%20notat.pdf.
11
Se f.eks. EU-Domstolens dom i forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2
Watson, 21. december 2016 (note 13) eller Europarådets faktaark om
masseovervågning, tilgængelig her:
https://rm.coe.int/factsheet-on-mass-
surveillance-july2018-docx/16808c168e.
12
I Glukhin mod Rusland, 4. juli 2023, præmis 88 ff. (note 3), fandt EMD derfor, at
brugen af ansigtsgenkendelse til at identificere og anholde en fredelig
demonstrant ikke svarede til ”a pressing social need”.
5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 2. februar 2024 fra Institut for Menneskerettigheder om politiets brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum
2819587_0006.png
13
Se EMD’s dom i Klass mod Tyskland, 6. september 1978, præmis 38, tilgængelig
her:
http://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-57510.
14
De forenede sager C-511/18, C-512/18 og C-520/18 (La Quadrature du Net),
præmis 166, tilgængelig her:
https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=9FB631E514709
1DE5F41684E1AF7CB42?text=&docid=232084&pageIndex=0&doclang=DA&mode
=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=426628,
som bekræftet i sag C-140/20,
Commissioner of An Garda Síochána m.fl., 5. april 2022, tilgængelig her
https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=257242&page
Index=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=54549.
15
Se Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 9. marts 2017 om politiets
anvendelse af databaserede analyseredskaber mv., tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/03_marts_17/hoeringssvar_til
_udkast_til_forslag_til_lov_om_aendring_af_politiets_virksomhed_og_toldloven.p
df.
6