Beretning nr.
4
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Beretning afgivet af Europaudvalget den 29. september 2023
Beretning
om
Folketingets prioritering af EU-sager og tidlig inddragelse af fagudvalg og
Europaudvalget
1. Baggrund
Europaudvalget nedsatte den 4. juni 2020 en særlig eks-
pertgruppe, EU-reformgruppen, som i anledningen af 50-
året for dansk EU-medlemskab skulle se nærmere på, om
den parlamentariske kontrol med EU-sager i Danmark var
tidssvarende. EU-reformgruppen præsenterede på den bag-
grund den 7. oktober 2021 rapporten »Folketinget i Europa
– Europa i Folketinget« med en række forskellige anbefalin-
ger til, hvordan Folketinget kan styrke sin indflydelse på og
kontrol med dansk EU-politik. Rapporten blev efterfølgende
drøftet i Udvalget for Forretningsordenen (UFO), som den
8. juli 2022 afgav beretning om gennemførelsen af anbefa-
lingerne i Folketingets arbejde.
UFO henstiller i sin beretning til, at der arbejdes videre
med en række af EU-reformgruppens anbefalinger, herunder
inddragelse af fagudvalg i behandlingen af særlig prioritere-
de sager og en justering af proceduren for forelæggelse af
forhandlingsoplæg.
Da gennemførelsen af disse henstillinger påvirker samar-
bejdet mellem Folketinget og regeringen, indstillede UFO,
at Europaudvalget skulle indlede drøftelser med regeringen
for at aftale de nærmere procedurer og tidsfrister for dis-
se. På denne baggrund er Europaudvalget og regeringen ble-
vet enige om nedenstående tilpasninger af samarbejdet om
behandlingen af EU-sager i Danmark. De i denne beretning
fastlagte procedurer og frister skal alene ses som et supple-
ment til dem, som allerede er aftalt mellem Europaudvalget
og regeringen og nedfældet i Europaudvalgets tidligere be-
retninger.
2. Prioritering af EU-sager
Folketinget udvælger hvert år på baggrund af bl.a. Euro-
pa-Kommissionens årlige arbejdsprogram 10-15 prioriterede
EU-forslag med henblik på at give dem en grundigere be-
handling i Folketinget.
Udvælgelsen af de prioriterede forslag foretages af Euro-
paudvalget i tæt dialog med udenrigsministeren og de rele-
vante fagudvalg. Udenrigsministeren oversender i den for-
bindelse regeringens forslag til prioriterede EU-sager til
Europaudvalget og de relevante fagudvalg. I forbindelse
med udvælgelsen af de prioriterede EU-forslag kan Europa-
udvalget udtage op til ti af de prioriterede forslag til nær-
hedstjek.
Udvælgelsen af de prioriterede forslag erstatter oversig-
ten over prioriterede EU-forslag, som udarbejdes af Europa-
udvalgets sekretariat i henhold til Europaudvalgets beretning
af 9. april 2010.
3. Tidlig forelæggelse i fagudvalgene
Fagudvalgene inddrages tidligt i Folketingets behandling
af de prioriterede EU-sager. Den relevante minister forelæg-
ger en prioriteret EU-sag i det relevante fagudvalg på et
lukket møde umiddelbart efter oversendelsen af et udvidet
grund- og nærhedsnotat om det pågældende forslag, dog
som hovedregel senest 8 uger efter det foreligger i en dansk
sprogversion.
I de tilfælde, hvor Rådet afholder en orienterende debat
om et af Folketingets prioriterede EU-forslag før en af oven-
nævnte frister, bør regeringens forelæggelse i fagudvalget så
vidt muligt ske forud for Rådets orienterende debat, under
hensyntagen til at rådsmødedagsordener kan ændres med
kort varsel.
Regeringens forelæggelser af prioriterede EU-sager i Fol-
ketingets fagudvalg bør ske på en måde, som respekterer så-
vel Folketingets indflydelse som regeringens forhandlings-
frihed.
I langt de fleste sager vil de tidlige forelæggelser finde
sted på et tidspunkt, hvor mange væsentlige spørgsmål end-
nu er uafklarede, og hvor forhandlingssituationen endnu ik-
ke er begyndt at tage form, og hvor det derfor kan være
svært at vurdere, hvad man fra dansk side realistisk kan
opnå i forhandlingerne.
Den relevante minister tilkendegiver på mødet regerin-
gens foreløbige holdning, peger på områder, der skal af-
AX029020