REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 113
Offentligt

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Resumé

Denne rapport omhandler drab begået i Danmark i perioden 2017-2021. Drab defineres her

som

en forsætlig, strafbar voldshandling begået af en eller flere personer, som resulterer i

en anden persons død.

Rapporten er baseret på oplysninger om samtlige drab i undersøgelsesperioden. Disse

oplysninger stammer hovedsageligt fra udskrifter af dombøger og retsbøger og fra

politikredsene på baggrund af en manuel gennemgang af relevant sagsmateriale i tilfælde af

drab, hvor der (endnu) ikke er dømt en gerningsperson.

Rapportens analyser består af tre dele. Første del omfatter analyser af antallet af drab og

drabsraten (drab pr. 100.000 indbyggere) i Danmark. I anden del analyseres drabene gennem

en beskrivelse af forskellige karakteristika ved ofrene, de identificerede gerningspersoner og

de nærmere omstændigheder ved drabet, mens rapportens tredje del indeholder analyser af

forskellige typer af drab.

Analyserne af

antallet af drab og drabsraten

i Danmark viser bl.a. følgende:

•

Der er begået 223 drab i Danmark i perioden 2017-2021. Dette svarer i gennemsnit

til ca. 45 drab om året.

Den gennemsnitlige årlige drabsrate for perioden 2017-2021 er 0,77 drab pr. 100.000

indbyggere.

Den årlige drabsrate i 2017-2021 er på samme niveau som i de forudgående fem år

(2012-2016), men raten er lavere end i perioden 1992-2011.

I et globalt perspektiv er drabsraten i Danmark meget lav. Drabsraten er endvidere

lavere i Danmark end i Sverige og Finland, men på niveau med Island, i samme

periode (2017-2021). Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om

drabsraten i Norge.

Analyserne af

karakteristika ved drab

begået i perioden 2017-2021 viser bl.a. følgende:

•

Køn: 70 pct. af ofrene er mænd, mens 30 pct. af ofrene er kvinder. Blandt

gerningspersonerne er 91 pct. mænd, mens 9 pct. er kvinder.

•

Alder: Gennemsnitsalderen for ofrene er 39 år, mens gennemsnitsalderen for

gerningspersonerne er 34 år. De hyppigst forekommende alderskategorier blandt

ofrene og gerningspersonerne er 20-29 år og 30-39 år, som sammenlagt 41 pct. af

ofrene og 55 pct. af gerningspersonerne tilhørte på gerningstidspunktet.

•

Herkomst: 61 pct. af ofrene er af dansk oprindelse, mens 36 pct. er indvandrere eller

efterkommere. De resterende 3 pct. er uden dansk CPR-nummer. Blandt

gerningspersonerne er 58 pct. af dansk oprindelse, og 35 pct. er indvandrere eller

efterkommere. De resterende 7 pct. er uden dansk CPR-nummer. Indvandrere og

efterkommere er overrepræsenterede blandt både drabsofre og gerningspersoner til

drab set i forhold til deres andel i befolkningen.

Gerningssted: 58 pct. af drabene er begået i en privat bolig, mens 28 pct. er begået

på en vej, gade, i offentlig transport eller et lignende offentligt sted, og yderligere 5

•

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

•

pct. er begået i en park, skov eller lignende. Andre typer gerningssteder optræder

mindre hyppigt.

Drabsmetode: En stor del af drabene (42 pct.) er begået med skarp vold, f.eks. med

kniv. 21 pct. af drabene er begået med skydevåben, mens stump vold og kvælning

er drabsmetoden i henholdsvis 15 og 13 pct. af drabene. I de resterende drab er

drabsmetoden enten en anden (4 pct.) eller ukendt (4 pct.).

Relation: I 36 pct. af drabene er der en nær relation mellem offeret og

gerningspersonen, dvs. at offeret er enten partner/tidligere partner, barn, forælder

eller andet familie til gerningspersonen. I 17 pct. af drabene er parterne venner/et

længere bekendtskab, i 14 pct. af drabene er tale om perifere bekendtskaber, og i 8

pct. at drabene er de fremmede for hinanden. I 11 pct. af drabene er relationen

mellem offeret og gerningspersonen en anden, og i de resterende drab er relationen

ukendt.

•

Motiv: De mest udbredte hovedmotiver til drab begået i 2017-2021 er hævn og det

forhold, at gerningspersonen var psykisk syg i gerningsøjeblikket. Derefter følger

narkotikarelaterede motiver, ærekrænkelser (herunder dels situationelle konflikter,

hvor der sker ansigtstab, dels kulturelt betingede æresdrab) og separation. Andre

motiver forekommer mindre hyppigt.

Planlægning af drab: En analyse viser, at der i knap en fjerdedel af drabene findes

sikre tegn eller indikation på, at gerningspersonen planlagde drabet. De hyppigst

forekommende tegn på planlægning af drabet er, at gerningspersonen har anskaffet

sig eller forsøgt at anskaffe sig remedier til at begå drabet, og at gerningspersonen

har talt med andre om (muligvis) at begå drabet.

•

Foruden det nævnte er der foretaget analyser af, hvorvidt de identificerede gerningspersoner

er misbrugere og/eller påvirkede af rusmidler på gerningstidspunktet, hvorvidt

gerningspersonerne tidligere er dømt for forskellige former for kriminalitet, af dømte

gerningspersoners

mentaltilstand

på

gerningstidspunktet,

hvilken

straflængde/sanktionstype de dømte gerningspersoner har modtaget afgørelse om.

Analyserne af de forskellige

typer af drab

begået i perioden 2017-2021 viser bl.a. følgende:

•

Drab i kriminelt miljø omfatter drab, som relaterer sig til 1) organiseret kriminalitet,

2) rocker- og bandekonflikter og/eller 3) narkotikamarkedet, herunder køb og salg

mv. Denne drabstype er den hyppigst forekommende enkeltstående drabstype i

undersøgelsesperioden og udgør 24 pct. af alle drabene.

•

Partnerdrab omfatter drab, hvor offeret og gerningspersonen var enten kærester/gift

eller ekskærester/separeret/skilt på tidspunktet for drabet. Denne drabstype er den

næsthyppigst forekommende enkeltstående drabstype i undersøgelsesperioden og

udgør 21 pct. af alle drabene.

Barnedrab omfatter drab på børn yngre end 18 år begået af et familiemedlem til

barnet, herunder også stedforældre, samt drab på børn yngre end 14 år begået af en

voksen, som ikke er i familie med barnet, og som ikke har en familielignende relation

til barnet. Denne drabstype udgør 9 pct. af alle drabene i undersøgelsesperioden.

Andet familiedrab omfatter alle øvrige drab end partnerdrab og barnedrab, hvor

offeret og gerningspersonen er i familie, eller hvor relationen mellem dem har

familielignende karakter. Disse drab udgør 8 pct. af alle drabene i

undersøgelsesperioden.

•

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

•

Drab begået af psykisk syg (ikke familie) omfatter drab begået af en psykisk syg

person, som ikke er i familie eller har en familielignende relation til offeret. Disse

drab udgør 7 pct. af alle drabene i undersøgelsesperioden.

Øvrige typer af drab, herunder røveridrab, drab i forlængelse af nattelivsvold, og

seksualdrab forekommer mindre hyppigt.

De resterende 22 pct. af drabene falder i opsamlingskategorien andet drab i ikke-

kriminelt miljø, der bl.a. omfatter drab i misbrugsmiljøer, som ikke opfylder

kriterierne for at indgå i kategorien ”drab i kriminelt miljø”, og såkaldte ”rivaldrab”,

hvor en seksuel/romantisk rival dræbes, f.eks. tilfælde hvor gerningspersonen

dræber en person, som har en affære med gerningspersonens partner.

•

Analyserne viser endvidere betydelige forskelle, hvad angår karakteristika ved ofre,

gerningspersoner og omstændigheder ved forskellige typer af drab.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Indhold

Indledning

Data og metode

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Definition af drab

Afgrænsning af drab

Kodning af oplysninger om drab

Drab/ofre og gerningspersoner – om tælleenheder

Om sammenligning med anden drabsforskning

Antal drab og drabsrate

3.1

3.2

3.3

Drabsraten i et historisk perspektiv

Fordeling af drab i politikredsene

Drabssagernes status

Analyse af drab

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

4.10

4.11

Køn

Alder

Herkomst

Gerningssted

Gerningstidspunkt

Drabsmetode

Relation mellem offer og gerningsperson

Motiv

Planlægning af drab

Drabenes relation til narkotika

Særligt om gerningspersoner til drab

4.11.1 Rusmiddelpåvirkning og -misbrug

4.11.2 Tidligere kriminalitet

4.11.3 Dømte gerningspersoners mentaltilstand

4.11.4 Dømte gerningspersoners straflængde og sanktionstype

Typer af drab

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

5.9

5.10

Drab inddelt efter EHM’s drabstypologi

Partnerdrab

Barnedrab

Andet familiedrab

Drab i kriminelt miljø

Røveridrab

Drab i forlængelse af nattelivsvold

Drab begået af psykisk syg person (ikke familie)

Seksualdrab

Andet drab i ikke-kriminelt miljø

Litteratur

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Indledning

Justitsministeriet udgav i 2020 rapporten

Typer af drab i Danmark

(Okholm 2020), som

havde til formål at belyse karakteristika ved forskellige typer af drab. Den tidligere rapport

inkluderede alene drab, hvor mindst én person var kendt skyldig i drabet i perioden fra slut-

ningen af 2012 til og med 2017. Hovedparten af disse drab blev begået i perioden 2012-2016.

Indeværende rapport omhandler en opdateret og udvidet undersøgelse af drab i Danmark, idet

der indgår oplysninger om alle opdagede drab i perioden 2017-2021 samt nogle yderligere

oplysninger om bl.a. partnerdrab, gerningspersoner med psykisk sygdom og drab i kriminelle

miljøer.

Rapportens analyse består af tre dele. Den første del omhandler antallet af drab i Danmark,

herunder drabsraten og dennes udvikling over tid (kapitel 3). Anden del omhandler

karakteristika ved drabene (kapitel 4), og tredje del omhandler forskellige typer af drab

(kapitel 5). I analysens tredje del tages der udgangspunkt i en drabstypologi udarbejdet af

European Homicide Monitor (EHM), som er et tværnationalt, europæisk samarbejde.

Rapporten er udarbejdet af Justitsministeriets Forskningskontor på baggrund af oplysninger

fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet og politikredsene i Danmark.

European Homicide Monitor

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

2.1

Data og metode

Definition af drab

Afgrænsningen af datamaterialet til undersøgelsen tager udgangspunkt i følgende definition

af drab: En forsætlig, strafbar voldshandling begået af en eller flere personer, som resulterer

i en anden persons død.

Denne definition anvendes af EHM (Granath, Hagstedt et al. 2011), mens en lignende

definition anvendes af United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC), som studerer

drab på et globalt plan (UNODC 2019a).

2.2

Afgrænsning af drab

Definitionen er operationaliseret ved at inkludere drab, som opfylder følgende tre kriterier:

•

Er registreret i Det Centrale Kriminalregister (KR) og/eller i Politiets

Sagsstyringssystem (POLSAS) med en anmeldelse, sigtelse, tiltale

eller

afgørelse

for overtrædelse af straffelovens §§ 237 manddrab, 238 barnedrab, 239 drab efter

begæring

eller

246 kvalificeret vold med døden til følge.

•

Har gerningsdato i perioden 2017-2021.

Har gerningssted i Danmark.

Med henblik på at indhente relevante oplysninger om drab har Justitsministeriet anmodet

Rigsadvokaten og Rigspolitiet om lister over journalnumre på sager, som opfylder de tre

kriterier. Listerne er udtrukket fra KR og POLSAS. Der er efterfølgende lavet en samlet liste

over sager opdelt efter, om der er truffet afgørelse i sagerne ved en domstol eller ej. I sager,

hvor der er truffet afgørelse ved en domstol, har Justitsministeriet indhentet relevant

materiale fra de 12 geografiske politikredse i Danmark. Materialet består af udskrifter af

dombøger og retsbøger og i nogle tilfælde også udskrifter af grundlovsforhør og

afhøringsrapporter. I enkelte tilfælde er der desuden via Domstolsstyrelsen indhentet

lydoptagelser af tiltaltes og vidners forklaringer fra domstolene. Det indhentede materiale er

gennemgået manuelt af Justitsministeriet, der i forbindelse med gennemgangen har indtastet

en lang række oplysninger om drabene i et datasæt, jf. afsnit 2.3. I de tilfælde, hvor der

(endnu) ikke er truffet afgørelse ved en domstol, har Justitsministeriet anmodet politikredsene

om manuelt at gennemgå relevant sagsmateriale angående de journalnumre, der er anført på

listen over sager uden afgørelse. Dette er sket med henblik på at få politikredsenes hjælp til

at indtaste en række oplysninger om de enkelte drab i et skema udarbejdet af

Justitsministeriet. Disse skemaer er efterfølgende sendt til og bearbejdet af Justitsministeriet.

Straffelovens § 246 dækker både kvalificeret vold med grov skade og kvalificeret vold med døden til

følge. Til brug for undersøgelsen er der alene inkluderet sager om kvalificeret vold med døden til følge.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Justitsministeriet har ekskluderet sager fra datamaterialet, hvor gerningspersonen frifindes,

jf. straffelovens § 13 om lovligt nødværge. Årsagen hertil er, at der i sådanne tilfælde ikke er

tale om en kriminel voldshandling, der medfører døden.

Sager, hvor der har været registreret en anmeldelse, sigtelse og/eller tiltale for overtrædelse

af straffelovens §§ 237, 238, 239 eller 246, men hvor forholdet ved dom er henført under en

anden bestemmelse i straffeloven, kan være omfattet af undersøgelsens definition af drab,

men er det ikke i alle tilfælde. Definitionen omfatter f.eks. ikke sager, hvor gerningspersonen

er dømt for overtrædelse af straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab, da det i sådanne

sager ikke er en forsætlig handling, der medfører døden. Der indgår derimod – hvis

omstændighederne taler for det – sager, hvor gerningspersonen er dømt for vold efter

straffelovens § 244 om simpel vold eller straffelovens § 245 om kvalificeret vold. Disse sager

er dog kun inkluderet i undersøgelsen, hvis sagsmaterialet i form af bl.a.

obduktionserklæringer peger på, at den udførte vold har medført døden. I de tilfælde, hvor

det ikke tydeligt fremgår, at det er volden, der har medført døden, er sagen ekskluderet fra

datamaterialet, medmindre der ikke kan peges på andre årsager til dødens indtræden. Det skal

i den forbindelse nævnes, at såfremt der har fundet forsætlige, strafbare voldshandlinger sted

i undersøgelsesperioden, som har resulteret i en anden persons død, men som

ikke

registreret med en anmeldelse, sigtelse, tiltale eller afgørelse for overtrædelse af straffelovens

§§ 237, 238, 239 eller 246, så er sådanne handlinger ikke omfattet af undersøgelsen.

I enkelte sager er gerningspersonen dømt for en mere passiv handling, hvor offeret dør kort

tid efter handlingen. Sådanne sager er ekskluderet fra datamaterialet.

I en række sager, der ved anmeldelse, sigtelse eller tiltale er registreret som drab, har politiet

eller en domstol senere vurderet, at der alligevel ikke var tale om drab. Disse sager omfatter

bl.a. selvmord og naturlig død og er som følge heraf ekskluderet fra datamaterialet.

Der er desuden frasorteret et antal sager, hvor en person er meldt savnet, og politiet først har

haft en formodning om, at der var sket en forbrydelse, men hvor personen senere er fundet i

live.

Til sidst kan nævnes, at det i ganske få tilfælde fremgår af sagsmaterialet, at den forurettede

ikke er afgået ved døden, men at der f.eks. var tale om et drabsforsøg. Disse sager er selvsagt

også ekskluderet fra datamaterialet til undersøgelsen.

Efter den ovenfor beskrevne gennemgang af sager indeholder datamaterialet til

undersøgelsen oplysninger om 223 drab begået i Danmark i perioden 2017-2021, hvor

antallet af drab er talt som antal ofre for drab. Ud fra den anvendte definition kan dette antal

betragtes som alle opdagede drab begået i perioden.

2.3

Kodning af oplysninger om drab

Det indhentede materiale fra politikredsene er gennemgået manuelt og systematisk af

medarbejdere i Justitsministeriet med henblik på at ekstrahere og samle en lang række

oplysninger om hvert enkelt drab. Disse oplysninger inkluderer fakta om:

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

•

drabet, herunder oplysninger om gerningstidspunkt, gerningssted og drabsmetode,

offeret, herunder køn, alder, herkomst mv.,

gerningspersonen, hvis denne er kendt af politiet, og

offerets relation til gerningspersonen.

Herudover er der inkluderet en række mere usikre oplysninger om bl.a. motivet for drabet,

og om drabet var planlagt. På baggrund af oplysningerne er der dannet et samlet datasæt med

oplysninger om de enkelte drab med udgangspunkt i EHM’s kodemanual fra 2011 (Granath,

Hagstedt et al. 2011). Samme kodemanual blev anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af

Justitsministeriets rapport ”Typer af drab i Danmark” (Okholm 2020). Til brug for

indeværende rapport er den oprindelige kodemanual suppleret med enkelte variable

(oplysninger), der findes i nyere, supplerende kodemanualer fra EHM (Leiden University

2018, Granath, Liem et al. 2021). Udover variablene i kodemanualerne har Justitsministeriet

selv med inspiration fra andre undersøgelser af drab tilføjet enkelte, nye variable i datasættet

om bl.a. partnerdrab (Monckton-Smith 2020), ligesom der er tilføjet variable, som tager højde

for særlige danske forhold og standarder, herunder 1) Danmarks Statistiks definition af

herkomst (Danmarks Statistik 2022), og 2) straffelovens kategorisering af personer, der på

gerningstidspunktet var omfatter straffelovens § 16 (psykisk syge, mentalt retarderede og

forbigående, abnorm rus) og straffelovens § 69 (mangelfuldt udviklede, personligheds-

forstyrrede mv.). Se afsnit 4.11.3 for en nærmere beskrivelse af dømte gerningspersoners

mentaltilstand.

Først er omtrent en fjerdedel af sagerne gennemgået og kodet af to medarbejdere uafhængigt

af hinanden, hvorefter resultatet af de to kodninger er sammenlignet, og uoverensstemmelser

i kodningen er drøftet. Denne praksis har hjulpet til at kalibrere og standardisere læsningen

og kodningen af sager. De resterende sager er gennemgået og kodet af en enkelt medarbejder,

der ved tvivlsspørgsmål eller usikkerheder har drøftet kodningen med mindst én anden på

projektet. Enkelte oplysninger er dog i alle tilfælde kodet af to medarbejdere. Det drejer sig

om oplysninger om relationen mellem offeret og gerningspersonen, hovedmotiv for drabet

og typen af drab, da disse oplysninger er blandt de mest centrale oplysninger i undersøgelsen.

Den manuelle sagsgennemgang og kodningen af materialet i et samlet datasæt er foretaget

fra midten af 2022 til efteråret 2023.

Der er forskellige usikkerheder forbundet med kodningen af de forskellige oplysninger om

drab. Faktuelle oplysninger af mere teknisk karakter er ukomplicerede at kode, hvis

sagsmaterialet indeholder oplysningerne. Dette kan bl.a. omfatte oplysninger om

gerningstidspunktet, gerningsstedet, drabsmetoden og lignende. Andre oplysninger, såsom

motivet for drabet, kræver ofte, at der foretages en vurdering ud fra de tilgængelige

oplysninger, hvilket indebærer en vis usikkerhed. I det indhentede materiale er der i nogle

tilfælde foretaget vurderinger af fagpersoner, der har arbejdet med opklaringen af et drab.

Disse vurderinger kan bruges i kodningen af drabet, mens kategoriseringen af oplysninger i

andre tilfælde er foretaget af medarbejdere i Justitsministeriet ud fra informationer i

sagsmaterialet. I tilfælde, hvor der mangler en bestemt oplysning om et drab, er oplysningen

kodet ”ukendt”. Det betyder helt konkret, at undersøgelsen f.eks. kan vise, at

mindst

x (antal)

drab er relateret til narkotika, og at

mindst

x (antal) gerningspersoner til drab har været i

kontrakt med psykiatrien forud for drabet, men at det reelt kan dreje sig om flere.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Oplysninger fra materialet fra politikredsene, herunder domsudskrifter, er suppleret med

oplysninger om blandt andet herkomst fra Det Centrale Personregister (CPR-registeret) og

tidligere kriminalitet fra Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) og politiets

sagsstyringssystem (POLSAS).

2.4

Drab/ofre og gerningspersoner – om tælleenheder

I rapportens analyser sættes der lighedstegn mellem antal drab og antal ofre. Det vil sige, at

to ofre dræbt på samme tidspunkt, samme sted og af samme gerningsperson(er) vil tælle som

to drab. Til brug for rapporten har Justitsministeriet som beskrevet indhentet oplysningerne

om alle opdagede drab begået i Danmark i perioden 2017-2021. Det kan dog ikke udelukkes,

at flere drab har fundet sted i perioden, f.eks. hvis drabet er blevet misdiagnosticeret med en

anden type dødsårsag (Thomsen 2020).

Nogle af rapportens analyser omhandler gerningspersoner til drab, hvilket hovedsageligt

omfatter oplysninger om personer, der er kendt skyldige i drab, men der indgår også

oplysninger om et antal

formodede

gerningspersoner, dvs. personer, der på

undersøgelsestidspunktet var enten mistænkte, sigtede eller tiltalte for drab. Med hensyn til

mistænkte drejer det sig om 1) personer, som begik selvmord umiddelbart efter at have begået

drab, og som det derfor ikke er muligt at retsforfølge, 2) personer, som er eftersøgte, f.eks.

fordi de er flygtet til udlandet, og 3) personer, der af andre årsager (endnu) ikke er dømt for

drab, men som vurderes at være gerningspersoner i konkrete sager. For læsevenlighedens

skyld anvendes betegnelsen ”gerningspersoner”, selv om det ikke er alle, der er kendt

skyldige i sagerne. Det fremgår af de enkelte analyser, om de angår samtlige

gerningspersoner – dvs. både dømte og formodede gerningspersoner – eller udelukkende

dømte gerningspersoner. Undersøgelsen omfatter ikke personer, der er frifundet i seneste

instans. Det vil sige, at er en person kendt skyldig ved byretten men frifundet i landsretten,

er personen ikke inkluderet i analysen af gerningspersoner, og modsat hvis en person er

frifundet i byretten men kendt skyldig i landsretten, er personen inkluderet.

Hvad angår opgørelserne af gerningspersoner, bemærkes det, at hvis en person har begået

flere drab med mere end 24 timer mellem drabene, tælles gerningspersonen med i

opgørelserne flere gange, hvilket er praksis i EHM’s kodemanual (Granath, Hagstedt et al.

2011). Dette er tilfældet for ganske få gerningspersoner i undersøgelsen.

I indeværende rapport er der

ikke

inkluderet oplysninger om gerningspersonen/gerningsper-

sonerne til 27 drab. Disse drab omfatter tilfælde, hvor der endnu ikke er identificeret en

gerningsperson, drab, hvor der er sket frifindelser, og enkelte drab, hvor der er sket

påtaleopgivelse. Dette er væsentligt at nævne i forhold til opgørelser af gerningspersonernes

karakteristika, da disse forhold vil kunne fordele sig anderledes, hvis oplysninger om

gerningspersonerne til de pågældende 27 drab også var inkluderet i undersøgelsen.

2.5

Om sammenligning med anden drabsforskning

For så vidt angår henvisninger til anden relevant forskning om drab, er det væsentligt at være

opmærksom på, at definitionen af drab samt kriterier for at inkludere sagerne i undersøgelsen

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

kan adskille sig fra tilsvarende i indeværende undersøgelse. Sammenligninger til andre

studier af drab skal derfor altid ses i lyset af dette forbehold. Nogle af disse forskelle er

fremhævet, hvor det er særligt relevant.

Specifikt om sammenligninger til Justitsministeriets rapport ”Typer af Drab i Danmark” fra

2020 bemærkes, at den tidligere rapport adskiller sig fra indeværende rapport på centrale

områder. Rapporten fra 2020 inkluderer alene drab, hvor mindst én gerningsperson er kendt

skyldig i overtrædelse af straffelovens §§ 237 manddrab, 238 barnedrab eller 246 kvalificeret

vold med døden til følge. Indeværende rapport inkluderer alle begåede drab, som er blevet

opdaget, og som på et tidspunkt er registreret som overtrædelse af straffelovens §§ 237

manddrab, 238 barnedrab, 239 drab efter begæring

eller

246 kvalificeret vold med døden til

følge. Derudover inkluderer indeværende rapport enkelte drab, som har været registreret med

en anmeldelse, sigtelse og/eller tiltale for overtrædelse af straffelovens §§ 237, 238, 239 eller

246, men hvor gerningspersonen er kendt skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244 om

simpel vold eller § 245 om kvalificeret vold,

jf. afsnit 2.2. Disse forskelle gør, at

sammenligner mellem de to undersøgelser skal tages med forbehold, da dataafgrænsningerne

ikke ens. Desuden bemærkes det, at rapporten fra 2020 er afgrænset til drab, hvor der er faldet

dom i perioden fra slutningen af 2012 til og med 2017. Dette betyder i praksis, at langt

hovedparten af drabene er begået i perioden 2012-2016, men at enkelte drab er begået i 2010,

2011 og 2017 (Okholm 2020). Der er således et ganske lille overlap af drab i de to rapporter,

da indeværende rapporter omfatter alle drab begået i 2017.

Modsat rapporten fra 2020 kan afgrænsningen af drab i indeværende undersøgelse også omfatte drab,

hvor gerningspersonen er kendt skyldig i overtrædelse af straffelovens § 239 drab efter begæring. Der er

dog ingen tilfælde af begåede drab i perioden 2017-2021, hvor dette gør sig gældende.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Antal drab og drabsrate

Antallet af drab varierer i høj grad på tværs af geografiske områder og over tid. For at kunne

sammenligne antallet af drab på tværs af lande og på forskellige tidspunkter, hvor

befolkningstallet kan variere, udregnes der ofte en årlig drabsrate, som angiver antallet af

drab pr. 100.000 indbyggere i et givent land eller område i et givent år.

Tabel 1 viser antallet af drab i Danmark begået i 2017-2021 samt drabsraten for de enkelte

år.

Der blev i alt begået 223 drab i Danmark i den 5-årige periode, hvilket i gennemsnit er

ca. 45 drab om året. I 2017 blev der begået 55 drab, hvilket giver den højeste drabsrate i

perioden – 0,96 drab pr. 100.000 indbyggere – mens der i 2021 blev begået 36 drab, hvilket

giver den laveste drabsrate på 0,62 drab pr. 100.000 indbyggere.

I Danmark er drabsraten mindre end 1,0 alle år i perioden 2017-2021. Det vil sige, at der

årligt bliver dræbt mindre end én person pr. 100.000 indbyggere i befolkningen.

Tabel 1

Antal drab i Danmark og drabsraten, gerningsår 2017-2021.

2017

Antal drab

Drabsrate (antal drab pr.

100.000 indbyggere)

0,96

2018

0,74

2019

0,81

2020

0,72

2021

0,62

2017-2021

223

0,77

I en international kontekst er drabsraten i Danmark lav. FN udgav i 2019 en rapport, der bl.a.

belyser drabsraten på tværs af verdensdele. I rapporten er den globale drabsrate i 2017

udregnet til 6,1 drab pr. 100.000 indbyggere, mens drabsraten i Europa er udregnet til 3,0

drab pr. 100.000 indbyggere (UNODC 2019a).

En tilsvarende men nyere opgørelse foretaget

af FN viser, at den globale drabsrate i 2021 er udregnet til 5,8 drab pr. 100.000 indbyggere,

mens drabsraten i Europa er udregnet til 2,2 drab pr. 100.000 indbyggere (UNODC 2023b).

I udregningerne er der anvendt folketal pr. 1. januar det pågældende år for at kunne sammenligne med

drabsraterne i en tidligere dansk undersøgelse af drab i perioden 1992-2016.

I FN’s rapport anvendes følgende definition af drab: ”Unlawful death inflicted upon a person with the

intent to cause death or serious injury”, hvilket ligner denne undersøgelses definition med undtagelse af,

at det i denne rapport ikke er et kriterium, at den intentionelle vold som minimum havde til hensigt at

skade offeret alvorligt.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

I Sverige, Finland og Island er der ligeledes for perioden 2017-2021 udregnet drabsrater. I

2017-2021 var antallet af drab pr. 100.000 indbyggere en anelse højere i Sverige end i

Danmark, nemlig 1,06-1,20 drab pr. år (Brå 2023), mens drabsraten i Finland var ca. det

dobbelte af drabsraten i Danmark i samme periode, nemlig 1,34-1,72 pr. år (Krimo 2022).

Drabsraten i Island i perioden 2017-2021 er gennemsnitligt set mere på niveau med raten i

Danmark, men med større udsving,

nemlig 0,28-1,37 drab pr. år.

3.1

Drabsraten i et historisk perspektiv

Betragtes drabsraten i et historisk perspektiv, viser et estimat baseret på data fra bestemte

områder i Jylland, at Danmark i første halvdel af 1600-tallet havde en drabsrate på 13,6 drab

pr. 100.000 indbyggere (Kivivuori, Rautelin et al. 2022). Drabsraten i Danmark er således

faldet markant fra 1600-tallet til i dag.

Det mest markante fald i drabsraten fandt formentlig

sted for flere århundreder siden, men i løbet af 1900-tallet og frem til 2021 er der også sket

markante ændringer i drabsraten.

Retsmediciner Jens Peder Hart Hansen har undersøgt drab begået i Danmark i perioden 1946-

1970 og finder for denne 25-årige periode en drabsrate på 0,79 drab pr. 100.000 indbyggere

(Hansen 1977), hvilket er tæt på identisk med raten i indeværende rapport på 0,77 i perioden

2017-2021, jf. tabel 1 ovenfor.

Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen har undersøgt drab begået i perioden 1992-2016 og

finder i begyndelsen af 1990’erne en drabsrate på omtrent 1,5 drab pr. 100.000 indbyggere

(Thomsen 2020). Fra perioden 1946-1970 til begyndelsen af 1990’erne skete således en

stigning i drabsraten i Danmark. Thomsen viser dog, at det årlige antal drab pr. 100.000

indbyggere faldt i løbet af perioden 1992-2016.

I et europæisk komparativt studie sammenlignes tallene fra Thomsens undersøgelser med

lignende tal fra Sverige, Finland, Estland, Nederlandene, Schweiz og Skotland. Resultaterne

Da antallet af Indbyggere i Island er betydeligt lavere end i de øvrige nordiske lande, vil selv en ændring

på ét drab mellem to år komme meget tydeligt til udtryk i drabsraten.

Drabsraten for Island er baseret på tal fra Ríkislögreglustjórinn (The National Commissioner of the

Icelandic Police). Tallene er ikke tidligere publiceret.

International forskning viser ligeledes, at drabsraten i Vesteuropa tidligere var markant højere, end den

er i dag. Omkring år 1500 var drabsraten i Vesteuropa i omegnen af 30 drab pr. 100.000 indbyggere,

hvilket i midten af 1900-tallet var faldet til ca. 1 drab pr. 100.000 indbyggere (Eisner 2014). Opgørelser

viser, at faldet i drabsraten i Skandinavien var særligt markant i løbet af 1600-tallet efter år 1620 (Eisner

2003). Det markante fald i drabsraten i Europa er blevet sat i forbindelse med opbygningen af en central

stat med voldsmonopol, der bl.a. øgede den formelle sociale kontrol i samfundet, som førte til

internalisering af den sociale kontrol i form af øget selvkontrol og affektregulering. Derudover er

betydningen af statens legitimitet, protestantismen samt nedbrydningen af en æreskultur også nævnt

som mulige forklaringer på faldet (Eisner 2001, Eisner 2003). Emnet er behandlet mere udførligt i en

rapport af Justitsministeriet, som bl.a. beskriver betydningen af udviklingen af det strafferetlige system i

forhold til drabsraten (Fuglsang, Okholm et al. 2020).

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

peger på, at der i alle landene er sket et substantielt fald i drabsraten i perioden fra 1990’erne

og frem til 2016 (Suonpää, Kivivuori et al. 2022), hvorfor udviklingen i Danmark skriver sig

ind i en mere generel europæisk tendens. Nyere tal fra Sverige (2017-2022), Finland (2017-

2021) og Nederlandene (2017-2020) indikerer dog, at faldet i drabsraten er ophørt (Krimo

2022, Brå 2023, van Breen og Liem 2023).

Figur 1 viser den årlige drabsrate udregnet på baggrund af tal fra Thomsens undersøgelse af

drab i Danmark i perioden 1992-2016 samt drabsraten udregnet til brug for indeværende

rapport om drab i Danmark i perioden 2017-2021.

Figur 1

Drabsrate i Danmark (drab pr. 100.000 indbyggere), gerningsår 1992-2016 (Thomsen 2020) og 2017-2021.

2,00

1,80

1,60

1,40

1,20

1,00

0,80

0,60

0,40

0,20

0,00

1,51

1,49

1,33

1,36

1,28

1,13

1,04

1,01

0,87

0,72

0,64

0,52

0,84

1,38

1,26

1,17

1,09

1,04

0,98

0,89

0,85

0,76

0,74

0,96

0,93 0,96

0,81

0,72

0,62

1,30

I figur 1 ses det, at antallet af drab pr. 100.000 indbyggere er præget af årlige udsving. Dette

kan hænge sammen med, at drab heldigvis er et relativt sjældent fænomen i Danmark, så selv

små tilfældige ændringer i det årlige antal drab kommer tydeligt til udtryk i figuren.

Thomsens data viser dog, at drabsraten overordnet set er faldet i perioden fra 1992 til 2012,

som er året med den laveste drabsraste i undersøgelsesperioden.

Sammenlignes drabsraten i 2017-2021 med drabsraten i den forudgående 5-årige periode

(2012-2016), er niveauet stort set ens, idet der i gennemsnit blev begået henholdsvis 0,77 og

0,76 drab pr. 100.000 indbyggere i de to perioder.

Det bemærkes, at der er forskelle mellem Thomsens og Justitsministeriets metoder til at op-

gøre antallet af drab. Thomsen anvender den medicinske definition af drab, som ikke inde-

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

bærer, at drabet skal være ulovligt (Thomsen 2020). Dette betyder at drab, der er begået i

lovligt nødværge, jf. straffelovens § 13, kan indgå i Thomsens datamateriale. Det samme

gælder legale interventioner, hvor en person afgår ved døden, efter politiet på lovlig vis har

afgivet skud (politiets brug af skydevåben er reguleret i politilovens § 17 og i bekendtgørelse

nr. 978 af 21. september 2004 om politiets anvendelse af visse magtmidler mv.). Disse to

typer af drab indgår ikke i Justitsministeriets opgørelse. Justitsministeriet er bekendt med tre

sager i perioden 2017-2021, hvor en person, der er tiltalt for drab, er blevet frikendt med hen-

visning til straffelovens § 13. Derudover fremgår det af politiets egen opgørelse for samme

periode, at to personer er afgået ved døden, efter politiet har afgivet skud (Rigspolitiet 2022).

Hvis disse sager var omfattet af Justitsministeriets opgørelse af drab, ville den årlige drabsrate

for 2017-2021 være en anelse højere end angivet ovenfor. Omvendt indeholder Thomsens

opgørelse kun sager uden et lig, hvis en gerningsperson er dømt for drabet på den forsvundne

person, mens Justitsministeriets opgørelse kan indeholde sager, hvor politiet formoder, at en

forsvunden person er blevet dræbt, selv om der ikke er fundet en gerningsperson til drabet.

Det er uvist, hvor meget højere den årlige drabsrate ville være i perioden 1992-2016, hvis

sådanne sager var inkluderet i Thomsens undersøgelse. De kendte forskelle mellem

opgørelsesmetoderne vurderes dog at være af mindre betydning for sammenligneligheden.

3.2

Fordeling af drab i politikredsene

I tabel 2 præsenteres antallet af drab i de enkelte geografiske politikredse i Danmark i

perioden 2017-2021.

Tabel 2

Antal drab fordelt efter politikreds i Danmark, gerningsår 2017-2021.

Politikreds

Københavns Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Nordjyllands Politi

Nordsjællands Politi

Sydøstjyllands Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Bornholms Politi

I alt

Antal

223

Andel

19 %

12 %

10 %

100 %

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Tabel 2 viser, at antallet af drab i høj grad varierer mellem de 12 geografiske politikredse.

Københavns Politi er med 43 drab i perioden 2017-2021 den politikreds, hvor der blev begået

flest drab, mens Bornholms Politi med 3 drab i perioden er den kreds, hvor der blev begået

færrest. I de resterende politikredse blev der begået 10 til 27 drab i undersøgelsesperioden.

Antallet af drab i de enkelte politikredse skal ses i relation til befolkningstallet i kredsene. I

figur 2 er der taget højde for forskelle i befolkningstallet, idet kortet viser det årlige antal

drab pr. 100.000 indbyggere i de enkelte politikredse i perioden 2017-2021. På kortet er

politikredsene farvet efter den årlige drabsrate i kredsen. Jo mørkere rød, desto højere

drabsrate.

Figur 2

Årlig drabsrate (drab pr. 100.000 indbyggere) i de geografiske politikredse i Danmark, gerningsår 2017-2021.

Jo mørkere rød en politikreds er farvet, desto højere er den årlige drabsrate i politikredsen.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Mens Bornholms politikreds havde det laveste antal drab i 2017-2021, er det den politikreds

med den højeste årlige drabsrate, idet der blev begået 1,51 drab pr. 100.000 indbyggere i

perioden. Det er vigtigt at understrege, at befolkningstallet i Bornholms politikreds er

markant lavere end i de resterende kredse, hvilket betyder, at drabsraten er meget sensitiv

over for selv helt små ændringer i antallet af drab. Havde der været bare ét drab mindre på

Bornholm i perioden, havde politikredsen ikke haft den højeste drabsrate, hvorfor resultat må

siges at være relativt tilfældigt.

De næsthøjeste drabsrater findes i Københavns politikreds og Københavns Vestegns

politikreds, hvor den årlige drabsrate er henholdsvis 1,10 og 1,01 pr. 100.000 indbyggere.

Derefter følger Midt- og Vestsjællands politikreds og Østjyllands politikreds med årlige

drabsrater på henholdsvis 0,96 og 0,92. De relativt højere drabsrater i disse fire politikredse

er relateret til en bestemt drabstype, da

antallet

af drab begået i kriminelle miljøer er højest

netop der. Samtidig er

andelen

af drab begået i kriminelle miljøer større i disse fire

politikredse end i de øvrige politikredse. Der henvises til afsnit 5.5 for en nærmere

beskrivelse af drab i kriminelle miljøer.

Den laveste drabsrate findes i Midt- og Vestjyllands politikreds, hvor der i 2017-2021 blev

begået 0,33 drab pr. 100.000 indbyggere.

3.3

Drabssagernes status

Undersøgelsen inkluderer som nævnt oplysninger om 223 drab. Disse drab er alle begået i

perioden 2017-2021, men drabssagerne er forskellige steder i straffesagskæden. I tabel 3 er

drabene fordelt efter sagernes status i retssystemet.

Tælleenheden er antal drab forstået som

antal drabsofre. I de tilfælde, hvor der er flere gerningspersoner til samme drab, og hvor

sagens status er forskellig for gerningspersonerne, angår sagens status den øverste relevante

kategori i tabellen. Det vil sige, at hvis der er to gerningspersoner til et drab, og den ene er

dømt for overtrædelse af straffelovens § 237 om manddrab, og den anden er eftersøgt, så

indgår drabet i kategorien ”domfældelse”.

Status er opgjort i sommeren 2023.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Tabel 3

Antal drab fordelt efter status, herunder i straffesagskæden, gerningsår 2017-2021.

Antal

Domfældelse

Herunder § 237

§ 246

§ 245

§ 244

§§ 238 og 239

163

125

223

Andel

73 %

56 %

13 %

0,4 %

100 %

Der er rejst tiltale

Der er rejst sigtelse

Sagen føres i udlandet

Den formodede gerningsperson er eftersøgt, herunder

sigtet og varetægtsfængslet in absentia

Den formodede gerningsperson har begået selvmord

Den formodede gerningsperson er død på anden måde

Frifindelse (undtagen frifindelse jf. straffelovens § 13)

Påtaleopgivet, inklusive gerningsperson u. 15 år

Der er endnu ikke identificeret en gerningsperson

I alt

Som det fremgår af tabel 3, er der fundet mindst én gerningsperson skyldig i knap tre

fjerdedele af de drab, der er begået i perioden 2017-2021. I de fleste af disse tilfælde er

gerningspersonen dømt for overtrædelse af straffeloves § 237 om manddrab. Der er rejst

tiltale for yderligere to drab, som på opgørelsestidspunktet afventede at komme for retten.

Af afsnit 2.2 fremgår det, at sager, hvorpå der har været registreret en anmeldelse, sigtelse og/eller

tiltale for overtrædelse af straffelovens §§ 237, 238, 239 eller 246, men hvor der senere er truffet

afgørelse efter en anden bestemmelse i straffeloven, kan være omfattet af undersøgelsens definition af

drab. Netop dette er tilfældet for de sager, der indgår i kategorierne ”§ 244” og ”§ 245” i denne tabel Det

kan f.eks. være, hvis gerningspersonen kendes skyldig i vold efter straffelovens § 244 om simpel vold

eller straffelovens § 245 om kvalificeret vold. I sådanne sager har Justitsministeriet for hver enkelt

gennemgået, om sagsmaterialet i form af bl.a. obduktionserklæringer peger på, at den udførte vold har

medført døden.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Tabellen viser også, at den formodede gerningsperson til 7 pct. af drabene har begået

selvmord efter drabet. Dette sker oftest, når der er tale om drab i nære relationer, herunder

særligt barnedrab, jf. kapitel 5. I et enkelt tilfælde er gerningspersonen død på anden måde

end ved selvmord.

I 7 pct. af drabene er der sket påtaleopgivelse eller identificeret en gerningsperson, der var

under den kriminelle lavalder på gerningstidspunktet.

Der er også eksempler på, at en drabssag føres i udlandet, eller at den formodede

gerningsperson er eftersøgt, men dette forekommer mindre hyppigt.

I 2 pct. af drabene, svarende til 5 drab, er den/de tiltalte er frifundet i retten. I 8 pct. af drabene

er der endnu ikke identificeret en gerningsperson.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Analyse af drab

I det følgende præsenteres en række opgørelser med oplysninger om drab begået i Danmark

i 2017-2021, herunder oplysninger om drabsofrene og så vidt muligt om gerningspersonerne

til drab. Antallet af drab er som tidligere nævnt talt som antal drabsofre. Det bemærkes i den

forbindelse, at samme gerningsperson kan have begået flere drab i undersøgelsesperioden,

ligesom flere gerningspersoner kan have været involveret i drabet på et enkelt offer.

4.1

Køn

Tabel 4 viser, at der for drab begået i 2017-2021 er en overvægt af mænd blandt såvel ofrene

som gerningspersonerne. Dette gælder dog særligt blandt gerningspersonerne, hvor 9 ud af

10 personer er mænd, mens det blandt ofrene er 7 ud af 10.

Tabel 4

Kønsfordeling blandt ofre for og gerningspersoner til drab, gerningsår 2017-2021.

Ofre

Antal

Mand

Kvinde

I alt

156

223

Andel

70 %

30 %

100 %

Gerningspersoner

Antal

226

248

Andel

91 %

100 %

Det er desuden undersøgt, om der er sammenfald mellem offerets og gerningspersonens køn.

Resultaterne af denne undersøgelse viser, at:

•

både offeret og gerningspersonen er en mand i 51 pct. af drabene

offeret er en kvinde og gerningspersonen en mand i 28 pct. af drabene

offeret er en mand og gerningsperson en kvinde i 8 pct. af drabene

både offeret og gerningspersonen er en kvinde i 1 pct. af drabene

gerningspersonens køn er ukendt i de resterende tilfælde

Tages der udgangspunkt i offerets køn, blev 94 pct. af de kvindelige ofre dræbt af en mand,

mens 4 pct. blev dræbt af en anden kvinde, og gerningspersonens køn er ukendt for 1 pct.

Tilsvarende blev 72 pct. af de mandlige ofre dræbt af en anden mand, mens 11 pct. blev dræbt

af en kvinde, og gerningspersonens køn er ukendt for 17 pct. af de mandlige ofre.

Betragtes kønsfordelingen historisk set, var der i perioden 1946-1970 en nærved ligelig

fordeling af mænd og kvinder blandt drabsofre, mens knap en tredjedel af gerningspersonerne

var kvinder (Hansen 1977). I perioden 1992-2016 havde disse fordelinger ændret sig, således

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

at 38 pct. af drabsofrene var kvinder, mens blot 12 pct. af gerningspersonerne var kvinder

(Thomsen, Leth et al. 2019). Ligeledes viste Justitsministeriets drabsundersøgelse fra 2020

(som primært omfatter drab begået i perioden 2012-2016), at 38 pct. af drabsofrene og 13

pct. af gerningspersonerne var kvinder (Okholm 2020).

Dermed er udviklingen i

kønsfordelingen blandt både drabsofre og gerningspersoner til drab overordnet set gået i

retning af en større andel mænd og mindre andel kvinder fra midten af 1900-tallet til 2021.

Globalt set er andelen af kvindelige drabsofre dog stadig relativ stor i Danmark. I 2021 var

andelen af kvindelige drabsofre 19 pct. globalt (UNODC 2023a), hvilket kan hænge sammen

med, at

antallet

af drab på mænd i nogle områder i verden er langt højere end i Danmark,

hvorfor

andelen

af drab på kvinder i disse områder og på verdensplan er mindre (UNODC

2019c, UNODC 2023a). I Sverige var den tilsvarende andel 24 pct. i 2017-2021 (Brå 2023)

og dermed ligeledes mindre end i Danmark. Dette kan formentlig forklares med, at der i

Sverige begås et stort antal drab relateret til konflikter i kriminelle miljøer, som hovedsageligt

involverer mænd, jf. afsnit 5.5 om drab i kriminelle miljøer.

Forskellen i andelen af kvindelige drabsofre mellem Justitsministeriets drabsundersøgelse fra 2020 og

indeværende undersøgelse mindskes, hvis indeværende undersøgelse – ligesom den tidligere – alene

inkluderer sager, hvori der er faldet dom efter straffelovens § 237 manddrab, § 238 barnedrab eller § 246

kvalificeret vold med døden til følge.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

4.2

Alder

Det fremgår af tabel 5, at blandt de udarbejdede alderskategorier for ofrene og

gerningspersonerne til drab begået i 2017-2021 er 20-29 år og 30-39 år de hyppigst

forekommende. Sammenlagt 41 pct. af ofrene og 55 pct. af gerningspersonerne tilhørte disse

alderskategorier på gerningstidspunktet. Aldersspredningen blandt gerningspersonerne ses

generelt at være mindre end aldersspredningen blandt ofrene.

Tabellen viser også, at 1 ud af 10 af drabsofrene er yngre end 18 år, og at det samme gælder

1 ud af 20 af gerningspersoner til drab.

Tabel 5

Aldersfordeling* blandt ofre for og gerningspersoner til drab, gerningsår 2017-2021.

Ofre

Antal

14 år eller yngre

15-17 år

18-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60 år eller ældre

Ukendt

I alt

223

Andel

22 %

20 %

14 %

12 %

17 %

0,4 %

100 %

Gerningspersoner

Antal

248

Andel

37 %

18 %

13 %

100 %

*Alder opgjort på gerningstidspunktet.

Der er ofte sammenfald mellem offerets og gerningspersonens alder.

Er offeret 20-29 år, er

gerningspersonen det også i 70 pct. af tilfældene. Er offeret 30-39 år, er gerningspersonen

det også i 38 pct. af tilfældene. Omvendt findes der drabstyper, hvor offerets og gernings-

Den primære gerningsperson er den gerningsperson, der er blevet dømt for drabet. I tilfælde hvor mere

end en gerningsperson er blevet dømt for drabet, er den primære gerningsperson den, der har fået den

strengeste straf. Hvis gerningspersonerne har fået lige hårde straffe, eller hvis ingen er dømt, er den

primære gerningsperson den, der har den mest nære relation til offeret. Hvis denne information er

utilgængelig, eller hvis relationen er lige nær til alle gerningspersonerne, vælges den primære

gerningsperson tilfældigt (Granath, Hagstedt et al. 2011).

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

personens alder typisk falder i forskellige kategorier. Dette er tilfældet for barnedrab, ligesom

det ofte gælder for andre familiedrab (end partnerdrab og barnedrab), jf. kapitel 5 om typer

af drab.

Udregnes gennemsnitsalderen for drabsofrene er denne 39 år i undersøgelsesperioden, mens

gennemsnitsalderen for gerningspersonerne er 34 år.

Fordelt efter køn er gennemsnitsalderen for kvindelige og mandlige drabsofre henholdsvis 44

år og 37 år, jf. tabel 6. Der er sket en stigning i gennemsnitsalderen for kvindelige drabsofre

fra 39 år i 1992-2016 år til 44 år i 2017-2021, mens gennemsnitsalderen for mandlige

drabsofre er uforandret (Thomsen, Leth et al. 2019).

På samme måde er gennemsnitsalderen for kvindelige gerningspersoner steget fra 35 år i

perioden 1992-2016 til 42 år i 2017-2021. Det forholder sig anderledes for mandlige

gerningspersoner, hvor gennemsnitsalderen er faldet fra 36 år til 34 år (Thomsen, Leth et al.

2019).. Det bemærkes, at antallet af kvindelige gerningspersoner er så lavt, at ændringerne i

gennemsnitsalderen kan være mere eller mindre tilfældige.

Tabel 6

Aldersgennemsnit* blandt mandlige og kvindelige ofre for og gerningspersoner til drab, gerningsår 2017-2021.

Ofre

Mænd

Kvinder

I alt

37 år

44 år

39 år

Gerningspersoner

34 år

42 år

34 år

*Alder opgjort på gerningstidspunktet. Aldersgennemsnittet er afrundet til nærmeste hele år.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

4.3

Herkomst

Majoriteten af drabsofre og gerningspersoner til drab begået i perioden 2017-2021 er af dansk

oprindelse, jf. tabel 7, mens 20 pct. af ofrene og gerningspersonerne er indvandrere, og

henholdsvis 16 og 15 pct. er efterkommere.

Personer uden dansk CPR-nummer indgår ikke

i den danske befolkning og kan omfatte asylansøgere, turister og personer uden lovligt ophold

i Danmark. De resterende ofre og gerningspersoner falder i denne kategori, henholdsvis 3 og

7 pct.

Tabel 7

Herkomst blandt ofre for og gerningspersoner til drab, gerningsår 2017-2021.

Ofre

Antal

Dansk oprindelse

Indvandrer

Efterkommer

Uden dansk CPR-nummer

I alt

137

223

Andel

61 %

20 %

16 %

100 %

Gerningspersoner

Antal

145

248

Andel

58 %

20 %

15 %

100 %

Blandt de 80 ofre, som er enten indvandrere eller efterkommere, har 67 ofre ikke-vestlig

baggrund (30 pct. af alle ofrene), mens 13 ofre har vestlig baggrund (6 pct. af alle ofrene).

Blandt de 86 gerningspersoner, som er enten indvandrere eller efterkommere, har 79

gerningspersoner ikke-vestlig baggrund (32 pct. af alle gerningspersonerne), mens 7

gerningspersoner har vestlig baggrund (3 pct. af alle gerningspersonerne).

I undersøgelsen anvendes Danmarks Statistiks definition af herkomst, hvor indvandrere er personer

født i udlandet, og hvor ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. I tilfælde

hvor der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes

personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark, og ingen af forældrene er både danske

statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen

er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Personer med dansk oprindelse

er personer – uanset fødested – der har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og født i

Danmark (DST 2023).

Opdelingen i ikke-vestlige og vestlige efterkommere og indvandrere er baseret på Danmarks Statistiks

definition. Vestlige lande omfatter her EU-landene samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge,

San Marino, Schweiz, Storbritannien, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-

vestlige lande omfatter alle øvrige lande (DST 2023).

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

En sammenligning mellem herkomstfordelingen i indeværende undersøgelse og i den danske

befolkning viser, at i perioden 2017-2021 var 86 pct. af befolkningen af dansk oprindelse,

mens henholdsvis 10 og 3 pct. var indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efter-

kommere er således overrepræsenterede blandt både drabsofre og gerningspersoner til drab

set i forhold til deres andel i befolkningen.

For efterkommere bemærkes det dog, at denne

befolkningsgruppe gennemsnitligt set er yngre end resten af befolkningen, og at udsatheden

og kriminalitetsrisikoen er størst blandt unge.

Det er desuden undersøgt, om der er sammenfald mellem offerets og gerningspersonens

herkomst i de tilfælde, hvor der er identificeret en gerningsperson. Er offeret af dansk

oprindelse, er gerningspersonen det også i 83 pct. af tilfældene. Er offeret indvandrer eller

efterkommer, er gerningspersonen det også i 64 pct. af tilfældene. Dette betyder, at hvis

offeret er af dansk oprindelse, er der større sandsynlighed for, at gerningspersonen også er af

dansk oprindelse, end det ses for drab generelt. Tilsvarende gælder, hvis offeret er indvandrer

eller efterkommer. Lignende resultater er fundet i andre Vesteuropæiske lande (UNODC

2019a).

Sammenlignes andelen af ofre og gerningspersoner i de tre herkomstgrupper med tilsvarende

andele i Justitsministeriet drabsundersøgelse fra 2020 ses det, at andelen af personer med

dansk oprindelse er mindre blandt både ofre og gerningspersoner i 2017-2021 end i 2012-

2016. Omvendt er andelen af efterkommere større i 2017-2021, særligt blandt ofrene for drab.

Dette gælder også, når analysen alene inkluderer oplysninger om drab, hvor mindst en

gerningsperson er dømt for drabet, jf. afgrænsningen i den tidligere undersøgelse (Okholm

2020) beskrevet i afsnit 2.5. Hvad angår indvandrere og personer uden dansk CPR-nummer

ses ingen markante ændringer.

I denne sammenligning er herkomstfordelingen i indeværende undersøgelse udregnet eksklusive

personer uden dansk CPR-nummer. Overrepræsentationen er statistisk signifikant på et 5 pct.

signifikansniveau.

For flere oplysninger om kriminalitet og herkomst henvises til udgivelsen ”Kriminalitet og herkomst

2021” (Justitsministeriet 2023).

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

4.4

Gerningssted

I 2017-2021 blev 58 pct. af samtlige drab begået i en privat bolig, herunder oftest i offerets

og gerningspersonens fælles bolig eller i offerets bolig, jf. tabel 8.

26 pct. af drabene blev

begået på en vej, gade, i offentlig transport eller et lignende offentligt sted, mens 5 pct. blev

begået i en park, skov eller i et lignende område. De resterende typer af gerningssteder

optræder hver især mindre hyppigt.

Tabel 8

Type af gerningssted for drab, gerningsår 2017-2021.

Antal

Privat bolig i alt

Herunder fælles bolig

Gerningspersonens bolig

Offerets bolig

Anden persons private bolig (ikke gerningsperson

eller offer)

Institution/bosted mv.

Inde i privat køretøj

Park, skov eller lignende

Butik, restaurant eller andet sted for fornøjelse

Vej, gade, offentlig transport eller lignende offentligt

sted

Arbejdsplads

Andet

Ukendt

I alt

129

223

Andel

58 %

23 %

10 %

20 %

26 %

100 %

I Justitsministeriets drabsundersøgelse fra 2020 (hvor hovedparten af drabene er begået i

2012-2016) er en større andel af drabene begået i en privat bolig, nemlig 64 pct. (Okholm

2020). Forskellen forsvinder, hvis analysen i indeværende undersøgelse – ligesom den

tidligere – alene inkluderer drab, hvor mindst en gerningsperson er dømt for drabet.

Kategorien ”Privat bolig i alt” omfatter også udendørsarealer, der hører til boligen, f.eks. haven.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

I Sverige blev ligeledes mere end halvdelen (53 pct.) af drabene i perioden 2014-2017 begået

i en privat bolig (Brå 2019), mens 22 pct. blev begået på en gade, vej, i offentlig transport

eller lignende offentligt sted, og 8 pct. blev begået i en park, skov eller i et lignende område

(Brå 2019).

Anden vesteuropæisk forskning viser, at drab, der er begået i private omgivelser, oftere end

andre drab bliver opklaret (Liem, Suonpää et al. 2019).

4.5

Gerningstidspunkt

En analyse af drabenes gerningstidspunkt viser, at der bliver begået drab på alle tidspunkter

af døgnet, men at den største andel bliver begået om aftenen, dvs. i tidsrummet fra kl. 18.00

til midnat, jf. tabel 9.

Tabel 9

Gerningstidspunkt for drab, gerningsår 2017-2021.

Antal

Morgen (kl. 06.00-11.59)

Eftermiddag (kl. 12.00-17.59)

Aften (kl. 18.00-23.59)

Nat (kl. 00.00-05.59)

Ukendt

I alt

223

Andel

17 %

22 %

31 %

22 %

100 %

Tidligere undersøgelser af drab i Danmark samt en undersøgelse af drab i Sverige, Finland

og Nederlandene i perioden 2003-2006 viser ligeledes, at der bliver begået flest drab i aften-

og nattetimerne (Granath, Hagstedt et al. 2011, Okholm 2020, Thomsen 2020).

Sammenlignes gerningstidspunktet for drab begået i Danmark i 2012-2016 og 2017-2021 ses

det dog, at andelen af drab begået i aften- og nattetimerne er faldet (Okholm 2020). Denne

forskel kan ikke forklares med, at der er anvendt forskellige afgrænsninger af drab i de to

undersøgelser, jf. afsnit 2.5.

De tidligere undersøgelser af drab i Danmark samt undersøgelsen af drab i Sverige, Finland

og Nederlandene viser desuden, at risikoen for drab er størst fredag og lørdag. Dette ser

imidlertid ud til at have ændret sig, da de drab, der er begået i Danmark i 2017-2021, fordeler

sig mere jævnt over ugedagene.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

4.6

Drabsmetode

Tabel 10 viser antallet af ofre for drab i 2017-2021, der blev dræbt ved skud, skarp vold

(primært kniv), stump vold (slag, spark eller stumpe genstande), kvælning (herunder også

tilfælde, hvor offeret blev druknet) eller på anden vis. Som det fremgår af tabellen, er skarp

vold den hyppigst forekommende drabsmetode af de nævnte, da den blev anvendt i 42 pct. af

drabene. Den næsthyppigste drabsmetode er ved brug af skydevåben, som blev anvendt i 21

pct. af drabene. I 15 pct. af drabene er drabsmetoden stump vold. Af disse drab er knap

halvdelen begået med et stumpt våben eller objekt (6 pct. af alle drab), mens de resterende er

begået uden, f.eks. ved slag, spark og/eller ved at trampe på offeret (9 pct. af alle drab). 13

pct. af drabene er sket ved kvælning, mens 4 pct. er sket ved brug af en anden metode end de

nævnte. I de resterende 4 pct. af drabene er drabsmetoden ukendt.

Tabel 10

Drabsmetode, gerningsår 2017-2021.

Antal

Skydevåben

Skarp vold

Stump vold

Kvælning

Andet

Ukendt

I alt

223

Andel

21 %

42 %

15 %

13 %

100 %

Skarp vold var også i perioden 1992-2016 den mest udbredte enkeltstående drabsmetode

(Thomsen 2020), men andelen af drab begået ved brug af skarp vold er blevet endnu større

med tiden, da 42 pct. af drabene i 2017-2021 sammenlignet med 33 pct. af drabene i 1992-

2016 blev begået ved denne metode. Til gengæld er andelen af drab ved kvælning og stump

vold blevet mindre, da henholdsvis 13 og 15 pct. af drabene i 2017-2021 blev begået på disse

måder, sammenlignet med 18 og 22 pct. af drabene i 1992-2016.

Andelen af drab begået med skydevåben er næsten identisk i perioderne 1992-2016 og 2017-

2021 (Thomsen, Leth et al. 2021). Fokuseres alene på drab begået med skydevåben i de to

femårige perioder, 2012-2016 og 2017-2021, er både antallet og andelen ligeledes stort set

identiske (henholdsvis 46 og 47 drab og 21 pct. i begge perioder) (Thomsen 2020).

Sammenlignet med Sverige er andelen af drab begået med skydevåben markant mindre i

Danmark. I perioden 2017-2021 udgjorde skuddrab 39 pct. af alle drab i Sverige. I 2022

udgjorde skuddrabene hele 54 pct. (Brå 2023).

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Både i Danmark og i Sverige er ofrene for skuddrab ofte mænd (Thomsen 2020, Brå 2023).

I Danmark var 87 pct. af ofrene for drab begået med skydevåben i 2017-2021 mænd.

Kvælning derimod er den eneste drabsmetode i Danmark i 2017-2021, hvor andelen er

kvindelige ofre er størst. I 2017-2021 var 59 pct. af ofrene for drab ved kvælning kvinder.

4.7

Relation mellem offer og gerningsperson

Tabel 11 viser antallet af drab i perioden 2017-2021 fordelt efter relationen mellem offeret

og gerningspersonen. Relationen angiver, hvad offeret var til gerningspersonen på

drabstidspunktet. I tilfælde med flere gerningspersoner angår relationen den primære

gerningsperson.

Tabel 11

Relation mellem ofre for og gerningspersoner til drab (offeret er ”x” til gerningspersonen), gerningsår 2017-2021.

Antal

Nære relationer i alt

Herunder partner/ekspartner

Forælder

Barn

Andet familie

223

Andel

36 %

21 %

17 %

14 %

13 %

100 %

Bofælle (ikke partner eller familie)

Nabo mv.

Afhængighedsforhold, herunder læge/patient,

lærer/elev mv.

Ven/langt bekendtskab

Perifert bekendtskab (ikke venner)

Nyt bekendtskab (kendt i mindre end 24 timer)

Fremmed (ingen tidligere relation)

Seksuel rival

Ukendt

I alt

Se fodnote i afsnit 4.2 for en definition af den primære gerningsperson.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Samlet set er godt en tredjedel af drabene begået i nære relationer: 21 pct. af ofrene var

partner/ekspartner til gerningspersonen på gerningstidspunktet, 8 pct. af ofrene var barn til

gerningspersonen, og 4 pct. af ofrene var henholdsvis forælder og andet familie til gernings-

personen.

Tabellen viser desuden, at offeret i 17 pct. af drabene var en ven eller et længerevarende

bekendtskab til gerningspersonen, mens 14 pct. af ofrene placerer sig i kategorien ”perifert

bekendtskab (ikke venner)”, dvs. at offeret og gerningspersonen vidste, hvem hinanden var,

men at de ikke kan betegnes som venner. For at blive placeret i sidstnævnte kategori skal

offeret og gerningspersonen have kendt hinanden i mindst 24 timer.

De øvrige relationer er mindre hyppigt forekomne, mens der i 8 pct. af drabene ikke var nogen

relation mellem offeret og gerningspersonen forud for drabet. De kendte ikke hinanden.

I 13 pct. af drabene er relationen mellem offeret og gerningspersonen ukendt.

Andelen af drab i nære relationer er faldet fra 49 pct. i 2012-2016 til 36 pct. i 2017-2021

(Okholm 2020).

Forskellen ser ud til at skyldes et fald i andelen af drab begået på en

forælder, et barn eller andet familie, mens andelen af partnerdrab er stort set uændret, se

afsnit 5.2 for en nærmere analyse af partnerdrab.

I et internationalt og europæisk perspektiv udgør drab i nære relationer en markant mindre

andel ud af alle drab – henholdsvis 18 pct. og 24 pct. i 2017 – end i Danmark, hvor andelen

som nævnt var 36 pct. i perioden 2017-2021 (UNODC 2019b). Hertil kan det tilføjes, at en

mere nylig global undersøgelse af drab viser, at drab i nære relationer i 2021 udgør 19 pct. af

alle drab internationalt (UNODC 2023b).

4.8

Motiv

I dette afsnit belyses gerningspersonernes motiver til at begå drab. Der fokuseres på

hovedmotivet til de enkelte drab, vel vidende at der kan være flere motiver til drabene. Det

bemærkes, at analysen af motiver er forbundet med større usikkerhed end opgørelser af

eksempelvis gerningstidspunkt og drabsmetode, idet analysen af motiver indebærer en

fortolkning af oplysningerne i det indhentede sagsmateriale. I nogle sager har gernings-

personen selv udtalt sig om motivet, men dette udelukker ikke, at der kan have været andre

Havde indeværende undersøgelse alene omfattet drab, hvor mindst en gerningsperson var dømt for

drabet, jf. afgrænsningen i Justitsministeriets drabsundersøgelse fra 2020 beskrevet i afsnit 2.5, havde

forskellen i andelen af drab i nære relationer været stort set uforandret.

Det bemærkes, at der i den seneste rapport om drab fra UNODC ikke er angivet en fordeling af drabs

situationelle kontekst for Europa særskilt, hvori drab med ukendte situationelle kontekster er inkluderet.

Derfor er det ikke er muligt at oplyse en andel for Europa, som er sammenlignelig med den i brødteksten

oplyste andel af drab i nære relationer internationalt. De oplysninger, der er tilgængelige angående

fordelingen af situationelle kontekster for drab i Europa, er endvidere behæftet med væsentlig usikkerhed.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

motiver til drabet. Andre gange er motivet fortolket

(vidner, efterforskere mv.), ligesom der er tilfælde,

Ligeledes bemærkes det, at indeværende afsnit

undersøgelsesperioden. Dermed omfatter analysen

af personer involveret i drabssagen

hvor motivet til drabet er ukendt.

omfatter samtlige drab begået i

af motiv både drab med dømte

gerningspersoner, drab med formodede gerningspersoner og drab, hvortil der ikke er

inkluderet oplysninger om en gerningsperson i undersøgelsen.

Tabel 12 angiver for hvert drab begået i perioden 2017-2021 den primære gerningspersons

hovedmotiv

til at begå drabet.

Tabel 12

Drab fordelt efter den primære gerningspersons hovedmotiv til drabet, gerningsår 2017-2021.

Antal

Hævn

Psykisk sygdom

Stofrelateret motiv

Ærekrænkelser*

Separation (fra partner)

Forsvar af eller rivalisering over ejendom

Kriminelt med fokus på økonomisk gevinst

Selvforsvar og beskyttelse af slægtninge/venner

Jalousi

Seksuel tilfredsstillelse

Gerningsperson er tilskyndet eller betalt af tredjepart

Andet motiv

Ukendt motiv

I alt

223

Andel

13 %

14 %

23 %

100 %

*Ærekrænkelser omfatter både situationelle konflikter, hvor der sker ansigtstab, og kulturelt betingede æresdrab.

Et af de hyppigst forekommende hovedmotiver til drab er

hævn,

som er hovedmotivet i 13

pct. af drabene (29 drab).

Kodningen er baseret på EHM’s kategorier for hovedmotiv (Granath, Liem et al. 2021). I tabel 12 er

nogle af hovedmotiverne samlet i mere overordnede kategorier for at øge antallet af drab i kategorierne.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Psykisk sygdom

er ligeledes hovedmotivet i 13 pct. af drabene (29 drab), hvilket skal forstås

således, at psykisk sygdom hos gerningspersonen anses for at være hovedårsagen til, at

personen begik drabet. Drabene i denne kategori er begået af gerningspersoner, som er

omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1 pkt. (psykisk syg), straffelovens § 16, stk. 1, 3. pkt.

(forbigående og abnorm rus), eller – såfremt de ikke har modtaget en dom – personer, som i

det øvrige sagsmateriale er beskrevet som værende psykisk syge på gerningstidspunktet.

De øvrige hovedmotiver til drab er langt mindre hyppigt forekomne. Hovedmotivet

stofrelateret motiv

forekommer i 7 pct. af drabene (15 drab). Denne kategori omfatter alle

motiver, der relaterer sig til narkotika, hvilket særligt indebærer økonomiske forhold relateret

hertil, herunder f.eks. inddrivelse af og konflikter relateret til gæld for køb af narkotika.

Kategorien omfatter desuden ”rip-deals”/”rulleforretninger”, hvor et offer mødes med

gerningspersonen/gerningspersonerne for at sælge narkotika, hvorefter offeret dræbes samt

frarøves stofferne.

Af tabel 12 fremgår ligeledes, at

ærekrænkelse

er hovedmotivet i 7 pct. af drabene (15 drab).

Denne kategori omfatter tilfælde, hvor drabet er motiveret af situationelle konflikter, hvori

gerningspersonen taber ansigt eller oplever en disrespekt fra offeret (11 drab). Kategorien

omfatter desuden tilfælde, hvor drabet er mere kulturelt motiveret, og hvor drabet dermed

begås, fordi gerningspersonen oplever, at pågældendes egen eller familiens ære er blevet

krænket (4 drab).

Hovedmotivet

separation (fra partner)

forekommer i yderligere 6 pct. af drabene (14 drab).

I 14 pct. af drabene (31 drab) er hovedmotivet et andet end dem, der er oplistet i tabel 12. For

en stor del af disse drabs vedkommende ses motivet at være forskellige typer af trivielle

konflikter mellem offer og gerningsperson. I enkelte af disse drab er motivet desuden relateret

til konflikter om samvær med børn, mens andre omhandler, at gerningspersonen begår drabet

efter at have oplevet økonomisk ruin.

Sluttelig kan det nævnes, at hovedmotivet er ukendt i knap en fjerdedel af de drab, der er

begået i 2017-2021. At så stor en andel er ukendt, betyder samtidig, at de øvrige

hovedmotiver kan gøre sig gældende i en noget større andel af sagerne end angivet.

En analyse af hovedmotiv og offerets køn viser, at det hyppigst forekommende hovedmotiv

til drab på mænd er hævn, mens de hyppigst forekommende hovedmotiver til drab på kvinder

er separation og psykisk sygdom. Den tidligere undersøgelse af drab i Danmark i perioden

1992-2016 viser ligeledes, at separation og psykisk sygdom er blandt de hyppigste

motiver/årsager til, at kvinder bliver slået ihjel (Thomsen 2020).

I Justitsministeriets drabsundersøgelse fra 2020, hvori størstedelen af drabene er begået i

2012-2016, var motivkategorierne

hævn

psykisk sygdom

ligeledes blandt de hyppigst

forekommende (Okholm 2020). Hertil kan dog nævnes, at analysen af motiv foretaget i

rapporten fra 2020 blev baseret på en anden opgørelsesmetode, end det er tilfældet i

indeværende undersøgelse. I den tidligere rapport kunne der være noteret flere forskellige

motiver for hvert drab, hvorfor der ikke blev foretaget en vurdering af, hvad der var

hovedmotivet for det enkelte drab.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Det bemærkes desuden, at andelen af drabene, der har et ukendt motiv, er væsentligt større i

indeværende undersøgelse end den tilsvarende andel i Justitsministeriets drabsundersøgelse

fra 2020. En del af forklaringen er, at den tidligere undersøgelse alene omhandler drab, hvor

mindst en gerningsperson er dømt for drabet, mens nærværende undersøgelse inkluderer

samtlige drab begået i undersøgelsesperioden.

4.9

Planlægning af drab

Nogle drab er planlagte, mens andre sker i affekt. Dette afsnit omhandler forskellige

indikationer på, at gerningspersonerne har planlagt de enkelte drab.

Analysen er inspireret af et studie af partnerdrab mod kvinder, hvori der argumenteres for, at

der for denne type af drab sker en udvikling i relationen mellem offer og gerningsperson i

otte trin. Det syvende trin, som er trinnet lige inden drabet, omhandler, at gerningspersonen

planlægger drabet (Monckton-Smith 2020). I indeværende undersøgelse dækker

”planlægning”, at gerningspersonen har 1) foretaget internetsøgninger, der indikerer, at

vedkommende planlægger at begå drab, 2) anskaffet sig eller forsøgt at anskaffe sig remedier

til at begå drab, 3) talt med andre om sine overvejelser om at begå drabet og/eller 4)

rekognosceret områder, hvor drabet kan finde sted, eller hvor liget kan skaffes af vejen. For

hver enkelt af disse tegn på planlægning har det i materialet til denne undersøgelse været

muligt at angive, at der er sikre tegn på, at det har fundet sted, at der er indikationer på, at det

har fundet sted, at det ikke har fundet sted, eller at det er uvist, om det har fundet sted. Det

er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at analysen er baseret på oplysninger fra

hovedsageligt domsudskrifter, og at det ikke vides med sikkerhed, om disse domsudskrifter

i alle tilfælde indeholder samtlige relevante oplysninger i forhold til at vurdere, om drabet

var planlagt eller ej.

Analysen viser, at der i knap en fjerdedel af drabene findes

sikre tegn

eller

indikation

på, at

gerningspersonen havde planlagt drabet. I 12 pct. af drabene findes der

sikre tegn

på, at

gerningspersonen havde planlagt drabet. De hyppigst forekommende tegn på planlægning af

drabet er, at gerningspersonen har anskaffet sig eller forsøgt at anskaffe sig remedier til at

begå drabet, og at gerningspersonen har talt med andre om (muligvis) at begå drabet.

4.10

Drabenes relation til narkotika

I 2018 udarbejdede EHM en supplerende kodemanual med det formål at få mere viden om

drab relateret til narkotika og narkotikakriminalitet (Leiden University 2018). Til brug for

indeværende rapport har Justitsministeriet registreret oplysninger fra den supplerende

kodemanual om drabene.

I EHM’s supplerende kodemanual kan et drab være relateret til narkotika på tre forskellige

måder:

1) Psykofarmakologisk drab: Drabet sker, mens enten gerningspersonen, offeret eller begge

parter er påvirkede af narkotika. Nogle personer kan blive ophidsede, irrationelle og kan

udvise voldelig adfærd ved kortere eller længere tids brug af narkotika (Goldstein 1985,

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Leiden University 2018). Den ændrede adfærd kan øge risikoen for at begå drab og for

at blive dræbt (Goldstein 1985). Der behøver dog ikke være en årsagssammenhæng

mellem påvirkningen og drabet, for at et drab registreres som psykofarmakologisk

(Leiden University 2018) Psykofarmakologiske drab omfatter således alle drab, hvor

gerningspersonen og/eller offeret er påvirkede af narkotika.

2) Økonomisk kompulsivt drab: Drabet er motiveret af et dyrt misbrug, herunder at skaffe

sig adgang til narkotika eller penge til at købe narkotika. Økonomisk kompulsive drab

omfatter bl.a. røveridrab, hvor der stjæles narkotika eller penge til at købe narkotika, i

begge tilfælde til eget forbrug (Goldstein 1985, Leiden University 2018).

3) Systemisk drab: Sådanne drab er relateret til aggressive interaktioner i det marked, hvor

narkotika distribueres og forbruges (Goldstein 1985, Leiden University 2018).

Systemiske drab omfatter bl.a. drab som følge af konflikter om områder, hvor der handles

narkotika, drab, hvor en person, der sælger narkotika, frarøves narkotika

(”rulleforretning”/”rip-deal”

), og drab som straf for ikke at betale en narkotikagæld

(Goldstein 1985).

I tabel 13 præsenteres antallet af drab, der ud fra de tilgængelige oplysninger om drabet kan

betegnes som henholdsvis psykofarmakologiske, økonomisk kompulsive og systemiske drab.

De tre kategorier er ikke gensidigt udelukkende, dvs. at et drab, der har fundet sted i

forbindelse med en konflikt om det illegale marked, og hvor gerningspersonen til drabet var

påvirket af narkotika, er kategoriseret som et systemisk drab

et psykofarmakologisk drab.

Tabellen viser ligeledes, om drabene er omfattet af mindst én af de tre nævnte typer.

Tabel 13

Psykofarmakologisk, økonomisk kompulsative og systemiske narkotikarelaterede drab, gerningsår 2017-2021.

Psykofarmakologisk

drab

Antal

Nej/ukendt

I alt

150

223

Andel

33 %

67 %

100 %

Økonomisk

kompulsivt drab

Antal

222

223

Andel

0,4 %

100 %

Systemisk drab

Antal

197

223

Andel

12 %

88 %

100 %

Relateret til mindst

én af de tre typer

Antal

134

223

Andel

40 %

60 %

100 %

En tredjedel af de drab, der er begået i Danmark i 2017-2021, kan betegnes som

psykofarmalogiske drab, idet gerningspersonen og/eller offeret var påvirkede af narkotika på

Forskellen på systemiske ”rulleforretninger”/”rip-deals” og økonomisk kompulsive drab er, at

systemiske ”rulleforretninger”/”rip-deals” handler om muligheden for selv at tjene penge på videresalg af

narkotika, mens baggrunden for økonomisk kompulsive drab er stoffer til eget forbrug.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

gerningstidspunktet, eller fordi gerningspersonen længere tid forud for drabet havde indtaget

narkotika, som udløste en psykose, der resulterede i drabet.

Økonomisk kompulsive drab er ifølge materialet de mest sjældne, da kun 0,4 pct. af drabene

svarende til et enkelt drab er registreret som et sådant.

12 pct. af drabene kan betegnes som systemiske, hvilket som nævnt vil sige, at de på den ene

eller andet måde er relateret til konflikter i kriminelle miljøer vedrørende narkotikamarkedet.

Samlet set kan 40 pct. af drabene betegnes som værende relateret til narkotika på mindst én

af de tre nævnte måder. Dette er muligvis en underestimering, da de resterende 60 pct. af

drabene omfatter tilfælde, hvor det er ukendt, om drabet var relateret til narkotika.

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA)

udgav i 2019 et pilotstudie med udgangspunkt i EHM-data om psykofarmakologiske,

økonomisk kompulsative og systemiske drab i Finland (2014-2015), Nederlandene (2012-

2016) og Sverige (2013-2014) (European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction

2019). I studiet findes en større andel

psykofarmakologiske

drab i Finland og Sverige end

indeværende undersøgelse finder i Danmark, mens andelen i Nederlandene er mindre. Til

gengæld lader det til, at

systemiske

drab er mere udbredte i Nederlandene end i Finland og

Sverige samt i forhold til, hvad indeværende undersøgelse finder for Danmark, hvor denne

andel drab er mere på niveau. Studiet viser også, at

økonomisk kompulsive

drab er relativt

sjældne i alle tre lande, ligesom det er tilfældet i Danmark. Det bemærkes dog, at andelen af

drab, hvor oplysningen er ukendt, varierer mellem landene, og at resultatet derfor skal tolkes

varsomt. Det skal herudover bemærkes, at der i studiet anvendes forskellige periodeafgræns-

ninger for drabene i Finland, Nederlandene og Sverige, jf. ovenfor, som alle tre ligger forud

for periodeafgrænsningen i Danmark, og at der kan være sket ændringer i de tre lande siden.

4.11

4.11.1

Særligt om gerningspersoner til drab

Rusmiddelpåvirkning og -misbrug

I det dette afsnit belyses gerningspersonernes påvirkning og misbrug af rusmidler på det

tidspunkt, hvor de begik drab. Med påvirkning menes, at gerningspersonen var under

påvirkning af alkohol eller narkotika på gerningstidspunktet. Med misbrug menes, at

gerningspersonen på gerningstidspunktet og i tiden op til drabet havde et hyppigt og

afhængighedspræget forbrug af alkohol eller narkotika. Oplysningerne stammer i de fleste

tilfælde fra personundersøgelser og mentalerklæringer fra domsudskrifter, hvoraf det

fremgår, at personen har en konstateret afhængighed, eller fra vidneforklaringer.

Dette gælder både ulovlige euforiserende stoffer samt medicin, som tages i større doser eller med

hyppigere frekvens end ordineret af en læge.

European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Det ses af tabel 14, at andelen af gerningspersonerne, der var påvirkede af alkohol og

narkotika på gerningstidspunktet, er nogenlunde lige stor (henholdsvis 29 og 30 pct.).

Gerningspersonerne kan ligeledes have været påvirket af både alkohol og narkotika, hvilket

ifølge de tilgængelige oplysninger om drabene var tilfældet for 15 pct. af gerningspersonerne.

Samlet set var 44 pct. af gerningspersonerne påvirket af rusmidler, da drabet fandt sted.

Tabel 14

Vurderet påvirkning på gerningstidspunkt af alkohol og narkotika blandt gerningspersoner til drab, gerningsår 2017-2021.

Alkohol (påvirket)

Antal

Nej

Ukendt

I alt

130

248

Andel

29 %

52 %

18 %

100 %

Narkotika (påvirket)

Antal

141

248

Andel

30 %

57 %

13 %

100 %

Alkohol og/eller narkotika

(påvirket)

Antal

110

248

Andel

44 %

38 %

18 %

100 %

Tallene er forbundet med en vis usikkerhed, da det i flere tilfælde ikke har været muligt at

fastslå med sikkerhed, om gerningspersonen var påvirket på gerningstidspunktet, hvilket

særligt gælder i tilfælde, hvor der går langt tid fra drabet sker, til gerningspersonen bliver

anholdt. Antallet af påvirkede er derfor muligvis underestimeret. Desuden kan det i nogle

tilfælde være vanskeligt at bestemme, om en gerningsperson har et hyppigt forbrug eller et

egentligt misbrug af rusmidler. Sluttelig bemærkes det, at der oftest er flere oplysninger om

gerningspersonens påvirkning og misbrug af rusmidler i de drabssager, hvor der er faldet

dom.

I Justitsministeriets drabsundersøgelse fra 2020, der alene inkluderer drab, hvor mindst én

gerningsperson er dømt for drabet, var 48 pct. af gerningspersonerne påvirkede af rusmidler

på gerningstidspunktet (Okholm 2020). Denne lidt større andel kan skyldes, at det i en større

andel af drabene i indeværende rapport er ukendt, om gerningspersonen var påvirket af

alkohol og/eller narkotika på gerningstidspunktet, hvilket skal ses i kontekst af, at der ikke

findes domsudskrifter for alle drab inkluderet i denne undersøgelse, som der gjorde i den

tidligere.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

I figur 3 er de gerningspersoner, der var påvirkede af narkotika, fordelt efter den type af

narkotika, de var påvirkede af på gerningstidspunktet.

Cannabis er det narkotikum, som de

stofpåvirkede gerningspersoner hyppigst var påvirkede af på gerningstidspunktet, idet det

gælder for 45 pct. af de stofpåvirkende gerningspersoner, svarende til 14 pct. af samtlige

gerningspersoner til drab. Kokain og amfetamin er de næsthyppigst forekomne stoffer, da

henholdsvis 23 pct. og 15 pct. af de stofpåvirkede gerningspersoner (svarende til 7 og 4 pct.

af samtlige gerningspersoner) var påvirkede deraf. Påvirkning af opioider, benzodiazepiner

og andre sedativer ser ud til at forekomme mindre hyppigt hos gerningspersoner til drab, og

for 9 pct. af de narkotikapåvirkede gerningspersoner har det ikke været muligt ud fra

materialet til undersøgelsen at afgøre, hvilken type narkotika gerningspersonen havde

indtaget.

Figur 3

Stofpåvirkede gerningspersoner til drab fordelt efter det narkotikum, de var påvirkede af på gerningstidspunktet, gerningsår

2017-2021.

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Cannabis

Kokain

Amfetamin

23 %

15 %

Opioider

Benzodiazepiner

og andre sedativer

Ukendt

45 %

Betragtes i stedet misbrug, indikerer tabel 15, at misbrug af narkotika forekommer hyppigere

end misbrug af alkohol blandt gerningspersoner til drab. Det skal dog bemærkes, at det for

godt en femtedel af gerningspersonerne er ukendt, om de var misbrugere på gernings-

tidspunktet og i så fald af hvad. Det fremgår også, at 41 pct. af gerningspersonerne til drab

var misbrugere af alkohol og/eller narkotika på gerningstidspunktet, mens en uddybende

analyse viser, at 1 ud af 10 var misbruger af både alkohol og narkotika.

I de tilfælde, hvor gerningspersonen var påvirket af mere end én type, er det narkotikum valgt, som det

vurderes, gerningspersonen var mest påvirket af.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Tabel 15

Vurderet misbrug af alkohol og narkotika blandt gerningspersoner til drab på gerningstidspunkt, gerningsår 2017-2021.

Alkohol (misbrug)

Antal

Nej

Ukendt

I alt

149

248

Andel

19 %

60 %

21 %

100 %

Narkotika (misbrug)

Antal

122

248

Andel

29 %

49 %

21 %

100 %

Alkohol og/eller narkotika

(misbrug)

Antal

101

248

Andel

41 %

38 %

21 %

100 %

I Justitsministeriets drabsundersøgelse fra 2020 er det 45 pct. af gerningspersonerne til drab,

der vurderes at være misbrugere på gerningstidspunktet (Okholm 2020). Denne større andel

kan skyldes, at det i relativt flere af drabene i indeværende rapport er ukendt, om gernings-

personen var misbruger på gerningstidspunktet eller ej, hvilket også her skal ses i kontekst

af, at der ikke findes domsudskrifter for alle drab inkluderet i denne undersøgelse, som der

gjorde i den tidligere.

4.11.2

Tidligere kriminalitet

For hver enkelt gerningsperson til drab begået i perioden 2017-2021 er der indhentet

oplysninger fra Rigsadvokaten om fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven, lov

om euforiserende stoffer og lov om våben og eksplosivstoffer afgjort før drabet/drabene.

Dataudtrækket fra Rigsadvokaten er suppleret med oplysninger om ganske få tidligere

kriminelle forhold med fældende afgørelser fra Det Centrale Kriminalregister, som ikke

fremgik af dataudtrækket.

I det følgende er de kriminelle forhold inddelt i otte forskellige

typer af kriminalitet: drab, vold og trusler mv., røveri, seksualforbrydelser,

Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS).

Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og

sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Opgørelserne er baseret på dynamiske data,

hvilket betyder, at opgørelserne ikke er endelige. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af

tidspunktet for udtrækket af oplysningerne, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer. I de få

tilfælde, hvor Justitsministeriet ikke er bekendt med den præcise gerningsdato, er indeksdatoen for

optællingen af tidligere kriminalitet sat til den 1. i den måned, hvor drabet er begået. Dette er en potentiel

kilde til underestimering. Det vurderes dog, at denne underestimering er lille, såfremt den eksisterer.

Datamaterialet til tabel 16 er udtrukket den 12. januar 2024.

Dette skyldes, at Det Centrale Kriminalregister til sammenligning med POLSAS kan omfatte oplysninger

om kriminelle forhold, der er begået længere tilbage i tid.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

ejendomsforbrydelser, narkotikakriminalitet, herunder salg og smugling mv. af narkotika og

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, øvrig straffelov samt lov om våben og

eksplosivstof.

Tabel 16 viser, at 7 ud af 10 gerningspersoner til drab tidligere er dømt for overtrædelse af

straffeloven, lov om euforiserende stoffer og/eller lov om våben og eksplosivstoffer. Enkelte

gerningspersoner er tidligere dømt for drab (1 pct.), mens 44 pct. er dømt for vold og trusler

mv., 15 pct. er dømt for røveri, og 3 pct. er dømt for seksualforbrydelser. Betragtes den ikke-

personfarlige kriminalitet er godt halvdelen af gerningspersonerne tidligere dømt for

ejendomsforbrydelser, og 45 pct. har modtaget en fældende afgørelse for narkotika-

kriminalitet. Ydermere har 39 pct. tidligere modtaget en fældende afgørelse for overtrædelse

af lov om våben og eksplosivstoffer og en fjerdedel er dømt for overtrædelse af ”øvrig

straffelov”, herunder falsk anklage/bevisforvanskelse, uretmæssig besiddelse af mobiltelefon

under frihedsberøvelse mv.

Tabel 16

Gerningspersoner til drab med gerningsår 2017-2021 fordelt efter om personerne tidligere er dømt

for de nævnte typer af

kriminalitet.

Antal

Drab*

Vold og trusler mv.

Røveri

Seksualforbrydelser

Ejendomsforbrydelser

Narkotikakriminalitet

Øvrig straffelovskriminalitet

Lov om våben og eksplosivstof

Mindst én af ovenstående

Ingen af ovenstående

110

133

111

174

Andel

44 %

15 %

54 %

45 %

25 %

39 %

70 %

30 %

*Omfatter her overtrædelse af straffelovens §§ 237 manddrab, 238 barnedrab, 239 drab efter begæring og 246 kvalificeret vold med

døden til følge.

Det bemærkes, at nogle af de gerningspersoner, som ikke har nogen tidligere domme, er

personer uden dansk CPR-nummer. Disse kan have opholdt sig i Danmark i ganske kort tid,

og det vides ikke, om de er tidligere straffet i andre lande.

Betegnelsen ”dømt” bruges om både fældende afgørelser truffet ved en domstol samt andre fældende

afgørelser, f.eks. bøder udstedt af politiet på gaden.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

4.11.3

Dømte gerningspersoners mentaltilstand

I dette afsnit belyses de dømte gerningspersoners mentaltilstand på gerningstidspunktet.

Dette sker ud fra oplysninger i domsudskrifterne fra de mentalundersøgelser, der er foretaget

for en stor del af gerningspersonerne til drab. Hvis en person er dømt for at have begået flere

drab med mere end 24 timer mellem drabene, tæller personen med i opgørelsen flere gange,

da vedkommendes mentaltilstand ikke nødvendigvis er den samme ved hvert drab.

En mentalundersøgelse indiceres, hvis sigtede tidligere har modtaget psykiatrisk behandling,

eller hvis der i øvrigt er grund til at formode, at den sigtede er sindssyg eller mentalt

retarderet. Derudover indiceres en mentalundersøgelse, hvis den strafbare handlings art eller

grovhed giver grund til at formode, at sigtedes mentale tilstand afviger fra normalen. På den

baggrund bør en mentalundersøgelse normalt finde sted, når sigtelsen angår drab. De nævnte

grunde til at foretage en mentalundersøgelse er dog hverken udtømmende eller bindende, og

hvorvidt der skal foretages en mentalundersøgelsen beror altid på en samlet vurdering af den

sigtede (Rigsadvokaten 2022).

I en mentalundersøgelse foretages en vurdering af, om den pågældende person er omfattet af

straffelovens §§ 16 eller 69. Personer omfattet af straffelovens § 16 vurderes på

gerningstidspunktet utilregnelige på grund af psykisk sygdom (straffelovens § 16, stk. 1, 1.

pkt.), mental retardering (straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt. og straffelovens § 16, stk. 2) eller

forbigående, abnorm rus (straffelovens § 16, stk. 1, 3. pkt.) (Justitsministeriet 2022).

Gerningspersoner omfattet af straffelovens § 69 angår blandt andet personer med en udtalt

personlighedsforstyrrelse, svagtbegavede personer samt personer med følgevirkninger fra

alkohol- eller stofmisbrug (Justitsministeriet 2022, Rigsadvokaten 2022). Disse personer

betegnes i denne rapport ”mangelfuldt udviklede, personlighedsforstyrrede mv.”.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Tabel 17 viser, at 6 ud af 10 gerningspersoner er vurderet at være enten mangelfuldt

udviklede, personlighedsforstyrrede mv. (straffelovens § 69) eller psykisk syge mv.

(straffelovens § 16). Knap halvdelen af de dømte gerningspersoner vurderes at høre under

straffelovens § 69, mens 13 pct. vurderes at høre under straffelovens § 16. I de resterende

tilfælde er der enten 1) ikke gennemført en mentalundersøgelse, 2) gennemført en

mentalundersøgelse, som ikke er beskrevet i domsudskrifterne eller 3) gennemført en

mentalundersøgelse, hvori gerningspersonen ikke vurderes at have haft en afvigende

mentaltilstand i gerningsøjeblikket.

Tabel 17

Personer dømt for drab fordelt efter mentaltilstand i gerningsøjeblikket, gerningsår 2017-2021.

Antal

§ 16 – psykisk syge, mentalt retarderede og

forbigående, abnorm rus

§ 69 – mangelfuldt udviklede,

personlighedsforstyrrede mv.

Ikke-afvigende/ikke mentalundersøgt/uoplyst

I alt

Andel

13 %

203

47 %

40 %

100 %

Det er desuden undersøgt, hvor stor en andel af de dømte gerningspersoner omfattet af

straffelovens §§ 16 og 69, som på et tidspunkt forud for drabet har været i kontakt med

psykiatrien. Kontakt med psykiatrien omfatter her enhver kontakt til psykiatriske

akutmodtagelser/skadestuer, den ambulante psykiatri samt indlæggelser/anbringelser på

psykiatriske afdelinger mv. Her er det igen vigtigt at bemærke, at der i det følgende alene er

inkluderet oplysninger fra domsudskrifter og dombøger, og at disse ikke nødvendigvis

indeholder alle relevante oplysninger om gerningspersonernes eventuelle kontakt til

psykiatrien. Det er således muligt, at en større andel af de dømte gerningspersoner end angivet

nedenfor har været i kontakt med psykiatrien forud for drabet.

Af de 26 dømte gerningspersoner, som i mentalerklæringer er vurderet til at være omfattet af

straffelovens § 16 stk. 1, pkt. 1-3, eller § 16 stk. 2, har mindst 18 personer (svarende til godt

to tredjedele) været i kontakt med psykiatrien på et tidspunkt i deres liv forud for drabet. 13

personer (svarende til halvdelen) har tidligere været indlagt/anbragt på en psykiatrisk

afdeling.

Af de 96 dømte gerningspersoner, som i mentalerklæringer er vurderet til at være omfattet af

straffelovens § 69, har mindst 39 personer (svarende til 41 pct.) været i kontakt med

psykiatrien på et tidspunkt i deres liv forud for drabet. I alt 15 dømte gerningspersoner

omfattet af straffelovens § 69 (svarende til 16 pct.) har været indlagt/anbragt på en psykiatrisk

afdeling.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Samlet set er der således mindst 57 ud af de 122 dømte gerningspersoner (svarende til knap

halvdelen), der er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, pkt. 1-3, § 16, stk. 2, og § 69, som

har været i kontakt med psykiatrien på et tidspunkt i deres liv forud for drabet. I alt 4 dømte

gerningspersoner havde senest været i kontakt med psykiatrien inden for 24 timer før drabet.

”Kontakt med psykiatrien inden for 24 timer” omfatter her tilfælde, hvor gerningspersonen

på tidspunktet for drabet enten var indlagt/anbragt på en psykiatrisk afdeling, netop var blevet

udskrevet fra en psykiatrisk afdeling eller havde været i kontakt med en psykiatrisk skadestue

inden for 24 timer inden drabet.

Sammenlignes resultaterne i tabel 17 med tilsvarende opgørelse fra Justitsministeriets

drabsundersøgelse fra 2020, ses det, at andelen af dømte gerningspersoner, der er omfattet af

straffelovens § 69 er på omtrent samme niveau i de to undersøgelser, mens både andelen og

antallet af dømte gerningspersoner, der er omfattet af straffelovens § 16, er væsentligt

større/højere i den tidligere undersøgelse (24 pct. og 37 personer) (Okholm 2020).

Årsagen

eller årsagerne til denne forskel kendes ikke. Det skal dog bemærkes, dels at der

antalsmæssigt set er en forskel på 11 personer på en periode på 5 år, hvilket betyder, at

tilfældigheder også kan være af betydning.

Andelen af dømte gerningspersoner, der er omfattet af straffelovens § 16 (psykisk syge,

mentalt retarderede og forbigående, abnorm rus), er ligeledes betydeligt mindre i 2017-2021,

end hvad der er fundet i et ældre dansk studie. 23 pct. af alle gerningspersoner til drab i

København, som i perioden 1959-1983 blev mentalundersøgt, var psykisk syge i

gerningsøjeblikket (Gottlieb, Gabrielsen et al. 1987).

Andelen omfatter ikke mentalt

retarderede.

4.11.4

Dømte gerningspersoners straflængde og sanktionstype

I tabel 18 er de dømte gerningspersoner til drab begået i perioden 2017-2021 fordelt efter,

hvilken bestemmelse i straffeloven der er truffet afgørelse efter, samt hvilken straflængde

eller sanktionstype de er idømt. Der indgår oplysninger om 199 gerningspersoner, hvoraf

nogle er dømt for flere drab i undersøgelsesperioden. Opgørelsen vedrører således unikke

personer modsat opgørelsen af dømte gerningspersoners mentaltilstand på

gerningstidspunktet, hvor samme person kan indgå flere gange, selv om personen er idømt

én samlet straf eller sanktion for flere drab, hvor der er mere end 24 timer mellem drabene.

Tabel 18 viser ikke overraskende, at størstedelen af de dømte gerningspersoner til drab er

dømt for overtrædelse af straffelovens § 237 om manddrab, mens den næststørste andel er

Som supplement til opgørelsen i tabel 17, er der foretaget en opgørelse af gerningspersonernes

mentaltilstand på gerningstidspunktet, som udelukkende er baseret på sager, hvori der var faldet dom for

overtrædelse af straffelovens § 237 manddrab, § 238 barnedrab eller § 246 kvalificeret vold med døden

til følge, som i højere grad er sammenlignelig med opgørelsen fra Justitsministeriets undersøgelse af

drab fra 2020. Denne analyse viser en fordeling af mentaltilstande, som afviger ganske lidt fra fordelingen

i tabel 17.

95 pct. af alle gerningspersoner i den omtalte periode blev mentalundersøgt.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

dømt for overtrædelse af straffelovens § 246 om kvalificeret vold med døden til følge. En

mindre del af gerningspersonerne er dømt for overtrædelse af straffelovens § 245 om

kvalificeret vold, og enkelte er dømt efter § 244 om simpel vold.

Tabel 18

Personer dømt for drab fordelt efter straffelovsbestemmelse samt straflængde (ubetinget fængsel) eller sanktionstype,

gerningsår 2017-2021.

§ 246 kvalificeret

§ 237 manddrab

vold m. døden til

følge

Antal

Mindre end 1 år

1-4 år

5-7 år

8-10 år

11-13 år

14-16 år

20 år

Livstid

Forvaring

Øvrige

foranstaltningsdomme

I alt

143

16 %

100 %

Andel

40 %

14 %

22 %

Antal

Andel

10 %

60 %

20 %

§ 245 kvalificeret

vold

Antal

Andel

25 %

75 %

§ 244 simpel vold

Antal

Andel

100 %

Tabellen viser også, at de længste straffe er idømt gerningspersoner dømt for manddrab, hvor

godt en femtedel (22 pct.) er idømt livsvarigt fængsel. Derudover er en femtedel (20 pct.) af

gerningspersonerne dømt for manddrab samlet set idømt tidsubestemte foranstaltninger i

form af forvaring

og øvrige foranstaltningsdomme, hvor der f.eks. er truffet afgørelse om

anbringelse på en psykiatrisk afdeling eller på en institution for personer med vidtgående

psykiske handicap. De resterende gerningspersoner dømt for manddrab er idømt tidsbestemte

straffe på 8 til 20 års ubetinget fængsel.

Tabellen angår gerningspersoner til drab begået i perioden 2017-2021, som er afgjort i perioden 2017

til juni 2023.

En forvaringsdom er en tidsubestemt foranstaltning, der bl.a. kan anvendes over for personer fundet

skyldige i drab eller andre alvorlige voldsforbrydelser, og som frembyder nærliggende fare for andres liv,

legeme, helbred eller frihed, jf. straffelovens § 70.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Med undtagelse af to gerningspersoner, der begge er idømt en foranstaltningsdom, er samtlige

gerningspersoner til drab dømt efter straffelovens §§ 244-246 idømt tidsbegrænsede domme,

der strækker sig fra mindre end 1 års ubetinget fængsel til højst 13 års ubetinget fængsel.

Det bemærkes, at flere af de dømte gerningspersoner er fundet skyldige i andre kriminelle

forhold end drab i samme dom, og at disse andre forhold kan have påvirket strafudmålingen.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Typer af drab

I dette kapitel om typer af drab i Danmark tages der udgangspunkt i EHM’s drabstypologi,

som indeholder i alt 15 forskellige kategorier. Disse kategorier er beskrevet i boksen

nedenfor, hvor kategorierne ”røveridrab begået i privat bolig”, ”røveridrab begået i

forretninger” og ”røveridrab begået på gaden” dog er behandlet samlet under ét punkt.

Partnerdrab

omfatter

drab,

hvor

offer

gerningsperson

var

enten

kærester/gift

eller

ekskærester/separeret/skilt på tidspunktet for drabet.

Barnedrab (i familien)

omfatter drab på børn i alderen 1-17 år, som er begået af et familiemedlem til

barnet, herunder også stedforældre. Kategoriseringen af barnedrab adskiller sig således fra den juridiske

afgrænsning af barnedrab, jf. straffeloven § 238.

Drab på spædbørn

omfatter alle drab på børn yngre end 1 år. Denne kategori omfatter både drab på

spædbørn, hvor gerningspersonen er et familiemedlem, og drab hvor gerningspersonen har en anden relation

til offeret.

Andet familiedrab

omfatter alle øvrige drab end partnerdrab, barnedrab og drab på spædbørn, hvor offer

og gerningsperson var i familie, eller hvor relationen mellem dem havde familielignende karakter.

Drab i kriminelt miljø

omfatter drab, som relaterer sig til 1) organiseret kriminalitet, 2) rocker- og

bandekonflikter og/eller 3) narkotikamarkedet, herunder handel mv.

Røveridrab

omfatter drab, som er begået i en situation, hvor gerningspersonen har begået røveri mod

offeret. Røveriet kan både være begået i privat beboelse, i en forretning eller på gaden.

Drab i forlængelse af nattelivsvold

indbefatter drab, der er sket i forlængelse af slagsmål i nattelivet eller

til fester.

Drab begået af psykisk syg person (ikke familie)

omfatter drab begået af en psykisk syg person, som ikke

har en partner- eller familiemæssig relation til offeret. For at et drab hører under denne kategori, skal

gerningspersonen – såfremt der er faldet dom i sagen – på tidspunktet for drabet have været omfattet af

straffelovens § 16, stk. 1, 1 pkt. (psykisk syg), eller § 16, stk. 1, 3. pkt. (forbigående og abnorm rus). Hvis

ikke der er faldet dom i sagen, kan et drab være omfattet af kategorien, hvis gerningspersonen i det øvrige

sagsmateriale er beskrevet som værende psykisk syg på gerningstidspunktet.

Andet drab i et ikke-kriminelt miljø

fungerer som en form for opsamlingskategori, hvor drab, der ikke

passer ind EHM’s øvrige kategorier, placeres. Det kan f.eks. være drab sket i et misbrugsmiljø eller drab

på en seksuel/romantisk rival.

10.

Drab begået af børn (ikke familie)

omfatter drab begået af personer, som var 13 år eller yngre på

gerningstidspunktet, og som ikke er i familie med offeret.

11.

Barnedrab (ikke familie)

omfatter drab på børn i alderen 1-13 år begået af en person, som ikke er i familie

med barnet, og som ikke har en familielignende relation til barnet.

12.

Seksualdrab

er drab, som er sket i forbindelse med et seksuelt overgreb på offeret, eller som på anden

måde er seksuelt motiveret.

13.

Ukendt

omfatter de drab, hvor der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om drabet til en kategorisering

af drabstypen.

EHM's drabstypologi er primært baseret på viden om relationen mellem offer og

gerningsperson og sekundært på motivet for drabet samt på gerningssituationen. Derved er

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

det bestemte karakteristika ved de enkelte sager, der fremhæves og vægtes, mens andre

udelades. Det er f.eks. alene relationen mellem offer og gerningsperson, der definerer et

partnerdrab, mens ”røveridrab” og ”seksualdrab” fremhæver motivet, og ”drab i forlængelse

af nattelivsvold” fremhæver gerningssituationen, herunder tidspunktet for drabet. Ved at

prioritere forskellige karakteristika i kategoriseringen af de enkelte drab, vil der være

tilfælde, hvor et drab kan placeres i forskellige kategorier. Dette indebærer en risiko for, at

kategoriseringen af drab i en vis udstrækning afhænger af, hvem der foretager

kategoriseringen. Dette forsøger EHM at tage højde for i deres kodemanual ved at

tydeliggøre, at der altid skal vælges den kategori, som bedst beskriver relationen mellem offer

og gerningsperson, motivet og gerningssituationen. I kodemanualen fremhæves endvidere, at

relationen mellem offer og gerningsperson er den vigtigste parameter. Dernæst fremhæves

det, at drabet skal placeres i den kategori, der rangerer øverst i typologien, jf. rækkefølgen i

boksen ovenfor, og som drabet vurderes at kunne tilhøre. Det vil sige, at ”partnerdrab” i alle

tilfælde vælges før de resterende kategorier, hvis gerningspersonen er en nuværende eller

tidligere partner til offeret, og at ”drab i kriminelt miljø” vælges før eksempelvis ”drab i

forlængelse af nattelivsvold”, selv om drabet har fundet sted i nattelivet (Granath, Liem et al.

2021). Opsummerende betyder dette, at til trods for, at der kan være tilfælde, hvor et drab

kan placeres i forskellige kategorier, betyder de oplistede beslutningsregler, at et drab i sidste

ende udelukkende placeres i én kategori.

På trods af at der er knyttet visse vanskeligheder til kategoriseringen af de enkelte drab i

EHM’s drabstypologi, benyttes typologien i undersøgelsen af drab i Danmark, da den

bidrager med en forståelse af de overordnede typer af drab, og da kategorierne i typologien

ligner dem, der arbejdes med i international forskning i drab, hvilket giver mulighed for

internationale sammenligninger (Brookman, Maguire et al. 2017).

Der henvises til kapitel 2 for en beskrivelse af, hvad der konkret er gjort for at sikre en ensartet

kodning af de drab, der indgår undersøgelsen.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

5.1

Drab inddelt efter EHM’s drabstypologi

I tabel 19 nedenfor er de drab, der indgår i undersøgelsen, inddelt efter EHM’s drabstypologi,

som er nærmere beskrevet i afsnittet ovenfor.

Tabel 19

Drab fordelt efter type, baseret på EHM’s drabstypologi, gerningsår 2017-2021.

Antal

Partnerdrab

Barnedrab (i familien)

Drab på spædbørn

Andet familiedrab

Drab i kriminelt miljø

Røveridrab

Drab i forlængelse af nattelivsvold

Drab begået af psykisk syg (ikke familie)

Andet drab i et ikke-kriminelt miljø

Drab begået af børn (ikke familie)

Barnedrab (ikke familie)

Seksualdrab

Ukendt

I alt

223

Andel

21 %

24 %

22 %

0,4 %

100 %

Som nævnt i kapitel 4 er godt en tredjedel af alle drab i 2017-2021 begået i nære relationer.

Der er oftest tale om partnerdrab, da 21 pct. af det samlede antal drab i perioden kan

kategoriseres som partnerdrab, jf. tabel 19. De øvrige drab i nære relationer tæller barnedrab

(i familien), drab på spædbarn og andre familiedrab, da alle drab i kategorien ”drab på

spædbarn” i 2017-2021 blev begået af et familiemedlem til barnet.

Af tabel 19 fremgår desuden, at drab i kriminelt miljø udgør 24 pct. af det samlede antal drab,

hvilket gør denne drabstype til den hyppigst forekommende enkeltstående type i Danmark i

perioden 2017-2021 opgjort efter EHM’s drabstypologi.

7 pct. af drabene kan placeres i kategorien ”drab begået af psykisk syg (ikke familie)”, mens

røveridrab, drab i forlængelse af nattelivsvold og seksualdrab forekommer mindre hyppigt.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

I perioden 2017-2021 er der begået ét barnedrab af en voksen, som ikke er i familie med

offeret. Dette drab vil i de følgende analyser blive behandlet sammen med typerne ”barnedrab

(i familien)” og ”drab på spædbarn” under samlebetegnelsen ”barnedrab”.

Der er ikke begået nogen drab af typen ”drab begået af børn (ikke familie)” i

undersøgelsesperioden, hvorfor denne drabstype ikke behandles yderligere i rapporten.

Kategorien ”andet drab i ikke-kriminelt miljø” omfatter 22 pct. af det samlede antal drab.

Kategorien er en opsamlingskategori, som udfoldes i afsnit 5.10.

Sluttelig bemærkes det, at typen af drab er ukendt i 5 pct. af tilfældene. Langt størstedelen af

disse drab indgår i sager, hvor der endnu ikke er dømt en gerningsperson, hvilket betyder, at

Justitsministeriet er i besiddelse af relativt få oplysninger om omstændighederne vedrørende

drabene.

Sammenlignes resultaterne i tabel 19 med Justitsministeriets drabsundersøgelse fra 2020 ses

væsentlige forskelle, herunder særligt vedrørende drab i kategorien ”andet familiedrab” og

kategorien ”drab i kriminelt miljø”. Hvad angår kategorien ”andet familiedrab” er både

antallet og andelen væsentligt mindre i indeværende undersøgelse (17 drab svarende til 8

pct.) sammenlignet med Justitsministeriets drabsundersøgelse fra 2020 (29 drab svarende til

19 pct.). Antallet og andelen af drab i kategorien ”drab i kriminelt miljø” er omvendt

væsentligt større i indeværende undersøgelse (53 drab svarende til 24 pct.) sammenlignet

med den tidligere undersøgelse (17 drab svarende til 11 pct.).

Sammenlignet med typer af drab i en længere forudgående periode (1992-2016) ses endvidere

væsentlige forskelle i andelen af partnerdrab, drab i forlængelse af nattelivsvold, drab i

kriminelt miljø og drab begået af psykisk syge (ikke familie). Disse forskelle præciseres

yderligere i de kommende afsnit om de forskellige typer af drab.

Betragtes i stedet resultater fra andre lande, ses det, at andelen af drab i Danmark i 2017-

2021, der er begået i nære relationer, er på omtrent samme niveau som tilsvarende andele i

andre nordiske lande (Sverige, Finland og Island), samt i Nederlandene i forudgående

perioder. Samtidig ses der tegn på, at andelen af drab, der er begået i nære relationer, er

mindre

i Danmark i perioden 2017-2021, end det er tilfældet i (eksempelvis) Norge og

Schweiz i forudgående perioder, og

større

end det er tilfældet i Skotland og Estland i

forudgående perioder (Lehti, Kivivuori et al. 2019). Andelen af drab, der er begået i nære

relationer, er desuden større i Danmark i 2017-2021, end det var tilfældet globalt i 2017, hvor

18 pct. af drabene blev begået i nære relationer (UNODC 2019b). Hertil kan det tilføjes, at

en mere nylig global undersøgelse af drab viser, at drab i nære relationer i 2021 udgør 19 pct.

Disse overordnede tendenser ses både, hvis alle drab inkluderes i analysen, og hvis der – ligesom i

den tidligere undersøgelse – alene inkluderes sager, hvor mindst en gerningsperson er dømt for

overtrædelse af straffelovens § 237 manddrab, § 238 barnedrab eller § 246 kvalificeret vold med døden

til følge.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

af alle drab, når dette opgøres inklusive de drab, hvor drabets situationelle kontekst er ukendt.

Sidstnævnte er tilfældet i godt en tredjedel af det samlede antal drab (UNODC 2023b).

5.2

Partnerdrab

Partnerdrab omfatter drab, hvor offer og gerningsperson var enten kærester/gift eller

ekskærester/separeret/skilt på tidspunktet for drabet.

Forekomsten af partnerdrab

I indeværende undersøgelse forekommer partnerdrab i 46 ud af 223 (21 pct.) drab, og til disse

drab er der registreret 46 gerningspersoner ud af de i alt 248 registrerede gerningspersoner

(19 pct.). Andelen af drab, der er partnerdrab, er en smule mindre, end hvad der er tilfældet

for perioden 1992-2016, hvor den er 26,5 pct. (Thomsen, Leth et al. 2023). I andre nordiske

lande, findes andelen af partnerdrab at være på samme niveau. I Sverige, Norge, Finland og

Island udgjorde partnerdrab 20-30 pct. af alle drab

i perioden 2007-2016

(Lehti, Kivivuori

et al. 2019).

For at belyse om antallet af partnerdrab har ændret sig over tid, udregnes antallet af

partnerdrab pr. 100.000 indbyggere pr. år (herefter: partnerdrabsraten). For 2017-2021 er den

årlige partnerdrabsrate 0,16 pr. 100.000 indbyggere (0,26 for kvinder og 0,06 for mænd),

mens en tidligere undersøgelse viser, at den årlige partnerdrabsrate for 1992-2016 er 0,28 pr.

100.000 indbyggere (0,44 for kvinder og 0,12 for mænd). Der er således sket et fald i

partnerdrabsraten.

Undersøgelsen af drab begået i perioden 1992-2016 viser dog, at

partnerdrabsraten falder løbende i perioden 1992-2016 (Thomsen, Leth et al. 2023), hvilket

vil sige, at den årlige partnerdrabsrate i de sidste fem år af denne periode, 2012-2016, ligger

relativt tæt på, hvad indeværende undersøgelse viser for perioden 2017-2021. I Nederlandene

er der ligesom for Danmark udregnet årlige partnerdrabsrater for 1992-2016, som tilsvarende

viser et fald i perioden. I Nederlandene er den årlige partnerdrabsrate faldet fra 0,26 i perioden

1992-1994 til 0,15 pr. 100.000 indbyggere perioden 2013-2016 (Aarten og Liem 2023).

Trods faldet i partnerdrabsraten over en længere årrække, har antallet af partnerdrab i

perioden 2017-2021 været relativt stabilt, da der i denne periode er begået 8 til 11 partnerdrab

årligt. Andre typer af drab varierer antalsmæssigt mere årligt i perioden 2017-2021, herunder

drab i kriminelle miljøer.

I tallene fra Norge er dog ekskluderet de 77 drab, som blev begået af en enkelt person under et

terrorangreb i 2011.

For Island gælder tallene for perioden 1990-2016.

Ved sammenligning af partnerdrabsraten tages der højde for, at befolkningstallet har været stigende

fra 1992 og frem. Sammenlignes de absolutte tal, ses antallet af partnerdrab desuden at være faldet. I

perioden 1992-2016 blev der i gennemsnit dræbt 12 kvinder og 3 mænd årligt af en partner/ekspartner

(Thomsen, Leth et al. 2023). I perioden 2017-2021 var antallet knap 8 kvinder og knap 2 mænd.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Karakteristika ved partnerdrab 2017-2021

•

Relation:

I 33 ud af 46 (72 pct.) af drabene var offer og gerningsperson gift eller

kærester på gerningstidspunktet, mens de var separeret/skilt i 11 (24 pct.) af

tilfældene.

I de resterende drab var offer og gerningsperson enten partnere eller

ekspartnere på gerningstidspunktet, men forholdets præcise status på

gerningstidspunktet kendes ikke med sikkerhed. I alle sager, hvor offer og

gerningsperson er ekspartner på gerningstidspunktet, er det en mand, der har dræbt

sin kvindelige ekskone eller ekskæreste.

•

Køn:

38 ud af 46 (83 pct.) af ofrene var kvinder, hvilket gør partnerdrab til en af de

drabstyper, hvor andelen af kvindelige ofre er størst. Alle kvindelige ofre blev dræbt

af mænd. De resterende ofre var mænd, som i alle tilfælde blev dræbt af kvinder.

Alder:

Ofrene for partnerdrab var gennemsnitligt 46 år gamle på

gerningstidspunktet, mens gerningspersonenerne gennemsnitligt var 47 år.

Gerningspersonerne til partnerdrab har en højere gennemsnitsalder end

gerningspersonerne til alle andre typer af drab.

Herkomst:

Blandt ofrene var 35 ud af 46 (76 pct.) af dansk oprindelse, mens 11 (24

pct.) var indvandrere, efterkommere eller uden dansk CPR-nummer. Hvad angår

gerningspersonerne er 31 ud af 46 (67 pct.) af dansk oprindelse, mens 15 (33 pct.)

er indvandrere, efterkommere eller uden dansk CPR-nummer.

Gerningssted:

Det typiske gerningssted er i privat beboelse, hvor 40 ud af 46 (87

pct.) af drabene er begået. Efter ”andet familiedrab” og ”barnedrab” er partnerdrab

den type af drab, hvor den største andel er begået i privat beboelse. Der er oftest tale

om offerets og gerningspersonens fælles bolig, da 24 (52 pct.) af partnerdrabene er

fundet sted her, mens 10 (22 pct.) af drabene er begået på offerets bopæl og lidt færre

(6 drab svarende til 13 pct.) er begået på gerningspersonens bopæl eller i en anden

privat bolig.

Gerningstidspunkt:

Partnerdrabene er i 23 ud af 46 (50 pct.) tilfælde begået om

morgenen eller i løbet af eftermiddagen, mens 17 (37 pct.) af drabene er begået om

aftenen eller natten. De resterende partnerdrab har ukendt gerningstidspunkt.

Drabsmetode:

Skarp vold er anvendt i 21 ud af 46 (46 pct.) drab, hvilket gør denne

drabsmetode til den hyppigst forekommende af de nævnte metoder. Den

næsthyppigste drabsmetode er kvælning, der er anvendt i 8 (17 pct.) af drabene.

Motiv:

Separation er hovedmotivet i 12 ud af 46 (26 pct.) drab, hvilket gør

separation til det hyppigst forekommende hovedmotiv. Hovedmotiverne til de

resterende drab i kategorien er bl.a. ærekrænkelse, som er hovedmotivet i 5 (11 pct.)

af drabene, og jalousi, som er hovedmotivet i 4 (9 pct.) af drabene. I 11 (24 pct.) af

partnerdrabene er det ikke muligt at vurdere hovedmotivet til drabet.

Gerningspersoners rusmiddelpåvirkning og -misbrug:

21 ud af 46 (46 pct.) af

gerningspersonerne til partnerdrab var påvirkede af alkohol og/eller euforiserende

stoffer på gerningstidspunktet. Alkoholpåvirkning forekom langt hyppigere end

•

Det bemærkes, at en del af partnerdrabene sker, mens parterne er ved at gå fra hinanden, hvorfor det

i nogle tilfælde er usikkert, om de er gået fra hinanden på drabstidspunktet, eller om de er i en proces,

hvor de er ved at gå fra hinanden.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

påvirkning af euforiserende stoffer. 18 (39 pct.) af gerningspersonerne til partner-

drab var misbrugere af alkohol og/eller euforiserende stoffer. Alkoholmisbrug

forekommer hyppigere end misbrug af euforiserende stoffer blandt gerningspersoner

til partnerdrab, hvilket er modsat af, hvad der ses for gerningspersonerne til de fleste

øvrige typer af drab.

•

Gerningspersonernes tidligere kriminalitet:

I alt 21 ud af 46 (46 pct.) af

gerningspersonerne er tidligere dømt for overtrædelse af straffeloven, lov om

euforiserende stoffer og/eller lov om våben og eksplosivstoffer.

18 (39 pct.) gerningspersoner er tidligere dømt for ejendomsforbrydelser.

10 (22 pct.) gerningspersoner er tidligere dømt for vold og trusler mv.

Tidligere domme for røveri og seksualforbrydelser forekommer sjældent.

5 (11 pct.) gerningspersoner er tidligere dømt for øvrig straffelovskrimina-

litet.

8 (17 pct.) gerningspersoner er tidligere dømt for narkotikakriminalitet.

6 (13 pct.) gerningspersoner er tidligere dømt for overtrædelse af lov om

våben og eksplosivstoffer.

Overordnet set er en mindre andel gerningspersoner til partnerdrab tidligere

dømt for de forskellige typer kriminalitet, end tilfældet er for gerningspersoner

til de øvrige drabstyper.

•

Dømte gerningspersoners mentaltilstand:

27 ud af 38 (71 pct.) dømte gernings-

personer til partnerdrab hører under straffelovens § 69 (mangelfuldt udviklede,

personlighedsforstyrrede mv.). Denne andel er større end blandt gerningspersonerne

til de fleste øvrige typer af drab. Ganske få gerningspersoner til partnerdrab hører

under straffelovens § 16 (psykisk syge mv.).

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Figur 4 viser udvalgte af de ovenfor beskrevne karakteristika for partnerdrab set i forhold til

tilsvarende karakteristika for de øvrige drabstyper samlet set. Som tidligere beskrevet er det

her vigtigt at være opmærksom på, at opgørelser angående karakteristika ved gerningsperso-

nerne skal ses i lyset af, at der for nogle drab ikke er inkluderet oplysninger om gerningsper-

sonerne, og at andelen af drab uden oplysninger om gerningspersonerne er ulige fordelt

mellem forskellige drabstyper.

Figur 4

Andel drab/ofre/gerningspersoner med udvalgte karakteristika blandt partnerdrab og øvrige drabstyper samlet set, gerningsår

2017-2021.

Mandlige ofre

Mandlige gerningspersoner

Ofre af dansk oprindelse

Gerningspersoner af dansk oprindelse

Begået i privat beboelse

Drabsmetode er skarp vold

Gerningspersoner der er tidligere dømt*

Dømte gerningspersoner der hører under

straffelovens § 69

10 %

20 %

17 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 % 100 %

84 %

80 %

76 %

67 %

94 %

58 %

56 %

50 %

46 %

41 %

46 %

87 %

75 %

71 %

42 %

Partnerdrab

Øvrige drabstyper samlet set

* Dømt for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og/eller lov om våben og eksplosivstoffer.

Supplerende analyser af partnerdrab

I nyere tid er der udarbejdet en række analyser og beskrivelser af partnerdrab, som belyser

begivenheder og tidsforløbet op til, at et partnerdrab begås (Monckton-Smith 2020, NOU

2020, Vaaben og Thomsen 2022). Indeværende undersøgelse søger ligeledes at tegne et

billede af begivenheder, der går forud for partnerdrab.

Forudgående trusler og vold

Det er undersøgt, om sagsmaterialet indeholder information om, hvorvidt ofrene for

partnerdrab forud for drabet har været udsat for trusler og/eller vold af gerningspersonen. Det

er vigtigt at bemærke, at mange af disse oplysninger stammer fra vidneforklaringer fra

personer, som offeret har betroet sig til forud for drabet, og som ikke nødvendigvis har været

vidne til volden eller truslerne. I 12 ud af de 46 partnerdrab er der ikke nok information i

materialet til at vurdere, om gerningspersonen tidligere har udsat offeret for trusler eller vold.

I 20 tilfælde er der tegn på forudgående trusler og/eller vold. I hovedparten af disse drab er

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

der ingen indikation på, at truslerne eller volden er anmeldt til politiet. I de resterende 14

sager er der ikke noget i sagsmaterialet, der peger på, at der tidligere har været vold eller

trusler. Tallene skal læses med forbehold for de nævnte usikkerheder knyttet til

oplysningerne. Anden dansk og europæisk forskning peger ligeledes på, at trusler og vold

ofte ses forud for partnerdrab (Dobash og Dobash 2015, Vatnar 2015, Rasmussen, Nørregård-

Nielsen et al. 2016, Rye og Angel 2019, Monckton-Smith 2020, NOU 2020).

Stalking og (social) kontrol

I indeværende rapport belyses forekomsten af stalking og (social) kontrol forud for

partnerdrab så vidt muligt ved en analyse af, om der har været systematisk og vedvarende

uønsket kontakt, forfølgelse, chikane eller (social) kontrol i forholdet. Ved ”stalking og

kontrol” forstås i indeværende undersøgelse 1) chikanerende og vedvarende, uønsket

telefonisk kontakt, sms’er, mails og anden elektronisk kontakt, herunder tilfælde hvor

gerningspersonen har tilhold mod at kontakte offeret, 2) at gerningspersonen spreder rygter

om eller anklager mod offeret, 3) at gerningspersonen forfølger offeret udendørs eller opsøger

offeret på dennes bopæl mod offerets vilje, 4) at offeret bliver elektronisk overvåget f.eks.

via GPS eller videoovervågning, 5) at gerningspersonen gennemgår offerets telefon for at

kontrollere, hvem offeret er i kontakt med, sletter numre og læser beskeder og mails mv., 6)

at offeret er underlagt strikse rutiner, hvor offeret f.eks. hyppigt skal oplyse om sin lokation,

eller hvilke personer denne er sammen med, og 7) at offeret bliver isoleret fra familie og

venner som konsekvens af forholdet til gerningspersonen.

I 13 ud af 46 (28 pct.) af partnerdrabene findes der indikationer på, at der har været (social)

kontrol og/eller stalking i forholdet.

Det bemærkes, at en gerningsperson kan have stalket og/eller kontrolleret sit offer forud for

drabet, selv om det ikke fremgår af sagsmaterialet. For nogle drab er der meget få

informationer i det indhentede sagsmateriale, hvorfor antallet af partnerdrab, hvor

gerningspersonen har stalket og/eller kontrolleret offeret, muligvis er underestimeret.

Andre danske studier peger ligeledes på, at der op til et partnerdrab i nogle tilfælde udøves

(social) kontrol eller stalking rettet mod offeret (Rasmussen, Nørregård-Nielsen et al. 2016,

Rye og Angel 2019).

Udløsende begivenheder (”triggers”)

I anden forskning er det beskrevet, at nogle typer af begivenheder ofte finder sted inden

partnerdrab, og at disse begivenheder virker som udløsende eller medvirkende faktorer til

drabet. De udløsende faktorer omhandler typisk, at gerningspersonen oplever tab af kontrol

eller status (Monckton-Smith 2020). I indeværende undersøgelse er sådanne begivenheder

udelukkende inkluderet, hvis de også kan anses som mulige, udløsende faktorer. Hvis en

begivenhed har fundet sted lang tid før drabet, eller hvis der ikke er indikation på, at

begivenheden har haft indflydelse herpå, er den ikke inkluderet.

I forskningslitteraturen nævnes separation som en central, udløsende begivenhed til

partnerdrab. I litteraturen peges der herudover på, at trusler om separation fra offerets side

eller gerningspersonens indbildte forestilling om, at offeret vil ende forholdet, kan være en

udløsende faktor (Monckton-Smith 2020). I indeværende undersøgelse er disse parametre

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

inkluderet i en analyse, som viser, at der i 15 ud af 46 (33 pct.) partnerdrab er indikation på

separation, trusler om separation eller forestillet separation op til drabet.

Andre typer af udløsende begivenheder kan være økonomiske problemer, såsom at

gerningspersonen og/eller offeret i tiden op til drabet er blevet fyret eller har oplevet

økonomisk ruin. Ligeledes kan opståede problemer vedrørende gerningspersonens og/eller

offerets fysiske eller psykiske helbred være en udløsende faktor (Monckton-Smith 2020). I

indeværende undersøgelse kan fyring eller økonomisk ruin have været en udløsende faktor i

5 ud af 46 (11 pct.) af partnerdrabene, mens opståede problemer eller forværring vedrørende

fysisk eller psykisk helbred kan have været en udløsende faktor i 11 ud af 46 (24 pct.) af

partnerdrabene.

Eskalerende adfærd før partnerdrab

I litteraturen beskrives det yderligere, at der forud for drabet desuden kan forekomme en

eskalerende adfærd, som kan ses som et forsøg på at genetablere tabt kontrol fra

gerningspersonens side. Eksempler på en sådan adfærd er, at gerningspersonen truer med at

begå selvmord for at få medlidenhed og styre situationen eller truer med at gøre andre fortræd,

f.eks. fælles børn (Monckton-Smith 2020). I 7 ud af 46 (15 pct.) af partnerdrabene har

gerningspersonen truet med at begå selvmord og/eller truet med at skade en tredjepart, f.eks.

fælles barn. Lignende er det undersøgt, om der mellem gerningsperson og offer har været

stridighed om forældremyndigheden over fælles børn eller andre juridiske uenigheder. I 21

af de 46 partnerdrab (46 pct.) havde offeret og gerningspersonen fælles barn/børn, og i 7 af

disse (svarende til 15 pct. af samtlige partnerdrab og en tredjedel af dem, hvor offer og

gerningsperson havde fælles børn) fandt denne type af uenighed sted.

Opsummerende om supplerende analyser af partnerdrab

Ovenstående særanalyser har undersøgt, hvorvidt:

1. ofrene for partnerdrab har været udsat for trusler og/eller vold af gerningspersonen

forud for drabet.

2. der har været systematisk og vedvarende uønsket kontakt, forfølgelse, chikane eller

(social) kontrol i forholdet mellem offer og gerningsperson.

3. der ses indikationer på separation, trusler om separation eller forestillet separation op

til drabet.

4. fyring eller økonomisk ruin kan have været en udløsende faktor for drabet.

5. opståede eller forværring af fysiske eller psykiske helbredsproblemer kan have været

en udløsende faktor.

6. gerningspersonen har truet med at begå selvmord og/eller truet med at skade en

tredjepart.

7. der har været stridighed om forældremyndigheden over fælles børn eller andre juridiske

uenigheder mellem offer og gerningsperson.

Afslutningsvis er der sket en optælling af ovenstående 7 parametre. I 35 ud af de 46 (76 pct.)

af partnerdrabene ses der indikationer på, at mindst ét af de ovenstående syv parametre har

fundet sted forud for drabet. I langt størstedelen af disse drab (24 drab) ses der udelukkende

indikationer på et til to parametre, mens der i de resterende (11 drab) ses indikationer på, at

tre til seks parametre har fundet sted.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Hertil bemærkes, at ovenstående analyser er foretaget for at karakterisere de partnerdrab, der

er begået i Danmark i perioden 2017-2021, og ud fra de tilgængelige informationer. Det vil

sige, at ovenstående kan betragtes som potentielle risikofaktorer angående partnerdrab, men

det er samtidig vigtigt at understrege, at de oplistede parametre ikke kan anvendes til præcis

forudsigelse af partnerdrab, da størstedelen af de tilfælde, hvori et eller flere af parametrene

gør sig gældende, ikke vil føre til, at der begås et partnerdrab, ligesom der også kan eksistere

andre typer af risikofaktorer, men som denne undersøgelse ikke indeholder information om.

5.3

Barnedrab

I dette afsnit behandles drabstyperne ”barnedrab (i familien)”, ”drab på spædbørn” og

”barnedrab (ikke familie)” samlet. Barnedrab omfatter således drab på børn yngre end 18 år

begået af et familiemedlem til barnet, herunder også stedforældre, samt drab på børn yngre

end 14 år begået af en voksen, som ikke er i familie med barnet, og som ikke har en

familielignende relation til barnet.

Forekomsten af barnedrab

I indeværende undersøgelse af drab begået i perioden 2017-2021 er 19 ud af 223 drab (9 pct.)

barnedrab. Analysen af barnedrab omfatter 10 gerningspersoner. I enkelte tilfælde har en

gerningsperson inden for samme døgn begået både partnerdrab og barnedrab. I disse tilfælde

er gerningspersonen alene inkluderet i analysen af partnerdrab og indgår altså ikke i analysen

af barnedrab.

Andelen af drab i 2017-2021, der er kategoriseret som barnedrab, ses at være på niveau med

den tilsvarende andel i perioden 1992-2016 (Thomsen, Leth et al. 2019).

Karakteristika ved barnedrab 2017-2021:

•

Relation:

Barnedrab begås i langt de fleste tilfælde af offerets forælder/forældre.

Som det fremgår af afsnit 5.1, blev der i perioden 2017-2021 begået ét drab mod

et barn, hvor gerningspersonen ikke var forælder til barnet. I de resterende

barnedrab blev drabet begået af en eller flere forældre, herunder stedforældre, til

barnet.

•

Køn:

11 ud af 19 af ofrene for barnedrab var drenge, mens de resterende 8 var

piger. 6 ud af 10 af gerningspersonerne er kvinder.

Alder:

Ofrene for barnedrab var i gennemsnit 6 år på gerningstidspunktet. 9 ud af

19 ofre var 3 år eller yngre. Gerningspersonerne var gennemsnitligt 37 år på

gerningstidspunktet.

Herkomst:

14 ud af 19 af ofrene for barnedrab var af dansk oprindelse, mens de

øvrige ofre var enten indvandrere, efterkommere eller uden dansk CPR-nummer.

Blandt gerningspersonerne er godt halvdelen af dansk oprindelse.

Gerningssted:

17 ud af 19 barnedrab er begået i offerets og gerningspersonens

fælles bolig. Dette er en langt større andel end for alle andre typer af drab.

Gerningstidspunkt:

Barnedrab finder sted på alle tidspunkter af døgnet. I denne

undersøgelse er 8 ud af 19 barnedrab begået om morgenen eller i løbet af dagen,

mens 7 er begået om aftenen eller natten. For de resterende barnedrab er

gerningstidspunktet ukendt.

•

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

•

Drabsmetode:

Den hyppigst forekommende enkeltstående drabsmetode er skarp

vold, som er anvendt i 8 ud af 19 barnedrab. Dernæst følger kvælning, som er

anvendt i 4 barnedrab, og skydevåben, som er anvendt i 3 barnedrab. Barnedrab er

en af de drabstyper, hvor kvælning hyppigst er anvendt som drabsmetode.

Motiv:

I 4 ud af 19 barnedrab er det

ikke

muligt at udlede et hovedmotiv til drabet.

I 2 drab er hovedmotivet henholdsvis separation og psykisk sygdom. I de

resterende drab med et kendt motiv falder hovedmotivet uden for

motivkategorierne i indeværende undersøgelse. Disse drab kan eksempelvis have

været motiveret af, at gerningspersonen har oplevet økonomisk ruin eller konflikter

om samværet med børnene.

Gerningspersoners rusmiddelpåvirkning og -misbrug:

Langt størstedelen af

gerningspersonerne til denne drabstype var

ikke

påvirkede eller misbrugere af

alkohol og/eller euforiserende stoffer på gerningstidspunktet. Andelen af

gerningspersoner, der var påvirkede eller misbrugere af alkohol og/eller

euforiserende stoffer på gerningstidspunktet, er mindre for barnedrab end for de

øvrige typer af drab.

Gerningspersonernes tidligere kriminalitet:

3 ud af 10 af gerningspersonerne til

denne drabstype er tidligere dømt for overtrædelse af straffeloven, lov om

euforiserende stoffer og/eller lov om våben og eksplosivstoffer. Dette drejer sig

bl.a. om vold og trusler mv. samt ejendomsforbrydelser.

Dømte gerningspersoners mentaltilstand:

2 ud af 10 dømte gerningspersoner til

barnedrab hører under straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt. (psykisk syge), og 2

gerningspersoner hører under straffelovens § 69 (mangelfuldt udviklede,

personlighedsforstyrrede mv.).

•

Et studie af barnedrab begået i Danmark i perioden 1986-2018 viser ligesom denne

undersøgelse, at en stor del af barnedrab begås mod yngre børn, at barnedrab oftest begås i

privat bolig, samt at størstedelen af gerningspersonerne til barnedrab ikke var påvirkede eller

misbrugere af alkohol og/eller euforiserende stoffer på gerningstidspunktet. Hvor

indeværende undersøgelse peger på, at skarp vold er den enkeltstående drabsmetode, der

forekommer hyppigst i forbindelse med barnedrab, viser undersøgelsen af barnedrab fra

1986-2018, at de fleste barnedrab sker ved kvælning, mens skarp vold er anvendt i knap en

tiendedel af drabene (Ottosen, Bom et al. 2022).

Supplerende analyser af barnedrab

Multiple ofre og selvmord

I fire tilfælde har samme gerningsperson dræbt flere børn inden for samme døgn. I alle disse

tilfælde var gerningspersonen en mand. I overensstemmelse hermed har anden dansk

forskning vist, at familiedrab/barnedrab begået af mænd oftere har flere ofre end

familiedrab/barnedrab begået af kvinder (Ottosen, Bom et al. 2022).

Særligt for barnedrab kan det desuden nævnes, at 4 af de 10 (40 pct.) gerningspersoner i

denne drabstype begik selvmord efter drabet. At barnedrab relativt hyppigt efterfølges af

selvmord, er også påvist i anden dansk forskning (Thomsen 2020, Ottosen, Bom et al. 2022).

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Udløsende begivenheder (”triggers”)

Ligesom ved partnerdrab er det i indeværende afsnit undersøgt, om økonomisk ruin, en fyring

og helbredsmæssige udfordringer kan være udløsende eller medvirkende faktorer til

barnedrab. Analysen peger på, at disse udløsende begivenheder også ses i forhold til

barnedrab, og at de hyppigst identificerede udløsende/medvirkende faktorer er sygdom og

fyring, som er en udløsende faktor i henholdsvis 6 (32 pct.) og 5 (26 pct.) barnedrab.

5.4

Andet familiedrab

Andet familiedrab omfatter drab på forældre, bedsteforældre samt alle øvrige drab (med

undtagelse af partnerdrab og barnedrab), hvor offer og gerningsperson er i familie, eller hvor

relationen har familielignende karakter, f.eks. i form af sted- eller svigerfamilie.

Forekomsten af andre familiedrab

I indeværende undersøgelse kan 17 ud af 223 drab (8 pct.) kategoriseres som ”andet

familiedrab”. Analysen af ”andet familiedrab” omfatter desuden oplysninger om 20

gerningspersoner.

Sammenlignes antallet og andelen af andre familiedrab end partnerdrab og barnedrab med de

tilsvarende tal i Justitsministeriets drabsundersøgelse fra 2020, som primært omhandler drab

begået i 2012-2016, er der tegn på, at der er sket et fald (Okholm 2020).

Karakteristika ved andet familiedrab 2017-2021:

•

Relation:

I 9 ud af 17 drab kategoriseret som ”andet familiedrab” var offeret en

forælder – typisk mor – til gerningspersonen. De resterende otte drab blev begået

mod bedsteforældre eller andet familie.

•

Køn:

10 ud af 17 ofre for denne drabstype var mænd. Det samme gælder 18 ud af

20 gerningspersoner.

Alder:

Ofrene var gennemsnitligt 59 år på gerningstidspunktet og var således

gennemsnitligt set ældre end ofrene for størstedelen af de øvrige drabstyper.

Gerningspersonerne var gennemsnitligt 33 år på gerningstidspunktet. Den relativt

store aldersforskel mellem offer og gerningsperson skal ses i lyset af, at en stor del

af ofrene er blevet dræbt af deres barn eller barnebarn.

Herkomst:

12 ud af 17 ofre var af dansk oprindelse, mens 5 ofre var indvandrere,

efterkommere eller uden dansk CPR-nummer. Derudover er 11 ud af 20 gernings-

personer af dansk oprindelse, mens 9 er indvandrere, efterkommere eller uden

dansk CPR-nummer.

•

I en enkelt sag, er der registreret en gerningsperson, som har begået andet familiedrab, hvor offeret i

denne sag ikke er placeret i denne kategori. I stedet er dette offer omfattet af typen ”partnerdrab”, fordi

den anden gerningsperson i sagen var offerets partner.

Dette gælder både, hvis alle drab inkluderes i analysen, og hvis der – ligesom i den tidligere

undersøgelse – alene inkluderes drab, hvor mindst en gerningsperson er dømt for overtrædelse af

straffelovens § 237 manddrab, § 238 barnedrab eller § 246 kvalificeret vold med døden til følge.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

•

Gerningssted:

Ligesom de øvrige typer af drab i nære relationer er langt de fleste

drab i kategorien ”andet familiedrab” – 16 ud af 17 drab – begået i en privat bolig.

Heraf er 6 drab begået i offerets og gerningspersonens fælles bolig, mens andre

typer af private boliger forekommer mindre hyppigt som gerningssted.

Gerningstidspunkt:

10 ud af 17 drab er begået om aftenen eller om natten, mens

de resterende 7 drab er begået om morgenen eller i løbet af dagen.

Drabsmetode:

Den hyppigst forekommende enkeltstående drabsmetode er skarp

vold, som er anvendt i 10 ud af 17 drab i denne drabstype. Dernæst følger kvælning,

som er anvendt i 3 drab, og stump vold, som er anvendt i 2 drab.

Motiv:

10 ud af 17 drab i kategorien ”andet familiedrab” kan tilskrives psykisk

sygdom hos gerningspersonen. Motiverne til de resterende drab i kategorien er bl.a.

hævn og selvforsvar.

Gerningspersoners rusmiddelpåvirkning og -misbrug:

6 ud af 20 gerningsper-

soner i drabstypen var påvirkede af euforiserende stoffer på gerningstidspunktet. 5

gerningspersoner var misbrugere af euforiserende stoffer i den periode, hvor drabet

fandt sted. Ingen af gerningspersonerne var så vidt vides påvirkede eller

misbrugere af alkohol.

Gerningspersonernes tidligere kriminalitet:

13 ud af 20 gerningspersoner til

drabstypen ”andet familiedrab” er tidligere dømt for overtrædelse af straffeloven,

lov om euforiserende stoffer og/eller lov om våben og eksplosivstoffer. 10

gerningspersoner er tidligere dømt for ejendomsforbrydelser, 6 gerningspersoner

er tidligere dømt for vold og trusler mv., og 5 gerningspersoner er tidligere dømt

for narkotikakriminalitet. Herudover er enkelte gerningspersoner tidligere dømt for

andre kriminalitetstyper end de nævnte.

Dømte gerningspersoners mentaltilstand:

10 ud af 14 dømte gerningspersoner

til drabstypen ”andet familiedrab” hører under straffelovens § 16 (psykisk syge

mv.). Denne andel er markant større end blandt dømte gerningspersoner til andre

drabstyper med undtagelse af ”drab begået af psykisk syg (ikke familie)”, hvor

andelen er større. I et enkelt tilfælde hører gerningspersonen under straffelovens §

69 (mangelfuldt udviklede, personlighedsforstyrrede mv.). Andelen er dermed

markant mindre end blandt dømte gerningspersonerne til andre drabstyper med

undtagelse af ”drab begået af psykisk syg (ikke familie)”, hvor andelen er mindre.

•

I tråd med ovenstående resultater finder anden forskning ligeledes, at når andre former for

familiedrab end partnerdrab og barnedrab betragtes, forekommer forældredrab hyppigere end

drab på andre typer af familiemedlemmer (f.eks. søskende, bedsteforældre mv.) (Mouzos og

Rushforth 2003). Derudover finder anden forskning, herunder Justitsministeriets drabsunder-

søgelse fra 2020, ligeledes, at særligt gerningspersoner til forældredrab ofte er psykisk syge

(Hillbrand, Alexandre et al. 1999, Heide 2017, Okholm 2020). Det vides desuden fra

forskning, at særligt gerningspersoner til forældredrab langt oftere er en søn end en datter,

hvilket ligeledes er tilfældet i indeværende undersøgelse (Marleau, Auclair et al. 2006).

Som beskrevet tidligere ses i indeværende undersøgelse et fald i både antallet og andelen af

andre familiedrab i forhold til Justitsministeriets drabsundersøgelse fra 2020. Da en relativt

stor andel af gerningspersonerne i denne drabstype hører under straffelovens § 16 (psykisk

suge mv.), er det værd at bemærke, at også antallet og andelen af psykisk syge

gerningspersoner mv. (straffelovens § 16) er faldet (Okholm 2020).

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

5.5

Drab i kriminelt miljø

Drab i kriminelt miljø omfatter drab, som relaterer sig til 1) organiseret kriminalitet, 2)

rocker- og bandekonflikter og/eller 3) narkotikamarkedet, herunder handel mv.

Forekomsten af drab i kriminelt miljø

Drab i kriminelt miljø er den største enkeltstående type af drab i Danmark i perioden 2017-

2021, når drabstyperne opgøres efter EHM’s typologi, da 53 ud af 223 (24 pct.) drab kan

placeres i denne kategori. Drabstypen ”drab i kriminelt miljø” omfatter 76 gerningspersoner.

Sammenlignet med f.eks. partnerdrab, som årligt er relativt stabilt antalsmæssigt, varierer

antallet af drab i kriminelle miljøer relativt meget. I årene 2017-2021 blev der begået 6 til 17

drab i kriminelle miljøer om året. De år, hvor der er begået flest drab i kriminelle miljøer, ses

afspejlet i den overordnede årlige drabsrate i Danmark.

I indeværende rapport er raten af drab i kriminelle miljøer 0,18 pr. 100.000 indbyggere i

perioden 2017-2021. I Sverige var raten af drab i kriminelle miljøer 0,17 pr. 100.000

indbyggere i 2005-2017. Denne rate ser dog ud til at være højest i slutningen af perioden

(2012-2017) (Öberg 2020). Det er ikke lykkedes at findes oplysninger om en senere rate for

drab i kriminelle miljøer i Sverige, men den verserende bandekonflikt har gennem de seneste

år resulteret i en række drab i bandemiljøet. Tidligere svensk forskning har vist, at 8 ud af 10

drab med skydevåben er begået i kriminelle miljøer (Selin 2021). Forskning har ligeledes vist

at antallet af drab med skydevåben er steget i Sverige i perioden 2017-2022. I 2022 udgjorde

andelen af drab begået med skydevåben i perioden 2013-2022 for første gang mere end 50

pct. af samtlige drab i Sverige (Brå 2023). I Nederlandene er drabsraten for flere forskellige

drabstyper faldet i løbet af perioden 1992-2016, men dette gør sig ikke gældende for drab i

kriminelle miljøer, hvorfor denne kategori i 2013-2016 for første gang har den højeste årlige

drabsrate af de undersøgte typer, nemlig 0,19 pr. 100.000 indbyggere (Aarten og Liem 2023).

Drab i kriminelle miljøer er den eneste type drab i undersøgelsen, hvor nogle af drabene

sandsynligvis er hævn for andre drab, der ligeledes er omfattet af undersøgelsen. Nogle af

drabene kan også være motiveret af hævn for f.eks. drabsforsøg. Drab i kriminelle miljøer

kan på denne vis sprede sig og afføde flere drab. Anden forskning har beskrevet denne type

drab som havende en form for epidemisk karakter, hvor vold og drab spreder sig som en

smitsom sygdom (Hutson, Anglin et al. 1995, Papachristos 2009, Zeoli, Grady et al. 2015,

Brantingham, Yuan et al. 2021).

Det er vanskeligt at sammenligne drab i kriminelle miljøer i Danmark mellem forskellige

undersøgelser, da der ved denne type drab er særlig stor risiko for, at der ikke anvendes

ensartede afgrænsninger i undersøgelserne. En undersøgelse af drab i Danmark i 1992-2016

Såfremt en banderelateret konflikt resulterer i drab på en person, der ikke var involveret i konflikten,

f.eks. en tilfældig forbipasserende, er drabet kodet som et drab i kriminelt miljø, selv om offeret ikke

indgår i bandemiljøet.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

viser, at drab i kriminelle miljøer udgør 7 pct. af alle drab i perioden (Thomsen 2020), hvilket

er en markant mindre andel, end hvad der findes i indeværende undersøgelse for 2017-2021.

Det er dog usikkert, om forskellen skyldes en reel ændring i andelen af drab i kriminelle

miljøer over tid, eller om forskellen skyldes, at der anvendes forskellige afgrænsninger af

”drab i kriminelt miljø” i de to undersøgelser. Derudover anvendes der i de to undersøgelser

forskelligt datamateriale, hvilket kan give forskellige baggrunde for at vurdere, om et drab

finder sted i et kriminelt miljø eller ej. Sammenlignes antallet og andelen af drab i kriminelle

miljøer i indeværende undersøgelse i stedet med tilsvarende antal og andel i

Justitsministeriets drabsundersøgelse fra 2020, som primært omfatter drab begået i perioden

2012-2016, er både antallet og andelen imidlertid også højere/større i indeværende

undersøgelse,

hvilket indikerer, at drab i kriminelle miljøer har et større omfang i dag end

tidligere.

Det bemærkes desuden, at politiet opgør det årlige antal drab relateret til rocker- og

bandemiljøet. Politiets afgrænsning er mere snæver end afgrænsningen af drabstypen ”drab i

kriminelt miljø”, som omfatter drab relateret til organiseret kriminalitet og

narkotikamarkedet mere bredt, jf. ovenstående. Ifølge politiets opgørelser er der begået 37

drab relateret til rocker- og bandemiljøet i perioden 2017-2021. Der ses – i tråd med

resultaterne fra indeværende undersøgelse – også her at være tydelige årlige udsving i antallet

(Nationalt Efterforskningscenter 2019, National Enhed for Særlig Kriminalitet 2022).

Karakteristika ved drab i kriminelle miljøer 2017-2021

•

Køn:

51 ud af 53 (96 pct.) ofre for drab i kriminelle miljøer var mænd. Alle

gerningspersoner er mænd.

•

Alder:

Ofrene var gennemsnitligt 29 år på gerningstidspunktet, mens gerningsper-

soner gennemsnitligt var 25 år.

Både ofre og gerningspersoner til drab i kriminelle

miljøer var relativt unge sammenlignet med de andre drabstyper, dog med undtagelse

af ofre for barnedrab.

Herkomst:

Blandt ofrene for drab i kriminelle miljøer er 18 ud af 53 (34 pct.) af

dansk oprindelse, mens 35 (66 pct.) er indvandrere, efterkommere eller uden dansk

CPR-nummer. Hvad angår gerningspersonerne er 26 ud af 76 (34 pct.) af dansk

oprindelse, mens 50 (66 pct.) er indvandrere, efterkommere eller uden dansk CPR-

nummer. Andelen af ofrene for og gerningspersonerne til denne drabstype, der er

indvandrere, efterkommere eller uden dansk CPR-nummer, er større end blandt

ofrene og gerningspersonerne til de øvrige typer af drab.

Gerningssted:

Drab i kriminelle miljøer bliver oftest begået i det offentlige rum. I

undersøgelsen er 34 ud af 53 (64 pct.) drab af denne type begået på en vej, gade, i

•

Havde indeværende undersøgelse, ligesom den tidligere, alene omfattet drab, hvor mindst en

gerningsperson er dømt for overtrædelse af straffelovens § 237 manddrab, § 238 barnedrab og § 246

kvalificeret vold med døden til følge, ville antallet og andelen af drab i kriminelt miljø være omtrent

fordoblet i forhold til den tidligere undersøgelse (Okholm 2020).

I enkelte tilfælde er alderen på offer og/eller gerningsperson ukendt. Disse personer er udeladt fra

udregningen af aldersgennemsnittene.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

offentlig transport eller et lignende offentligt sted, mens yderligere 5 (9 pct.) drab er

begået i en park, skov eller lignende. Herudover er 5 (9 pct.) drab begået på offerets

private bopæl. Andre gerningssteder forekommer mindre hyppigt. Drab i kriminelle

miljøer foregår langt hyppigere på en vej, gade, i offentlig transport eller lignende

offentligt sted end de fleste andre typer af drab.

•

Gerningstidspunkt:

De fleste drab i denne drabstype er begået om aftenen eller om

natten, da 32 ud af 53 (60 pct.) drab er begået i disse tidsrum.

Drabsmetode:

Den hyppigst forekommende drabsmetode er ved brug af

skydevåben, som er anvendt i 34 ud af 53 (64 pct.) drab, mens den næsthyppigste

drabsmetode er skarp vold, som er anvendt i 12 (23 pct.) af drabene. Drab i

kriminelle miljøer udgør 24 pct. af alle drab i undersøgelsesperioden, men drab i

kriminelle miljøer begået med skydevåben udgør knap tre fjerdedele af alle drab

begået med skydevåben.

•

Relation:

I 16 ud af 53 drab (30 pct.) falder relationen mellem offer og

gerningsperson i kategorien ”venner/langt bekendtskab”, og i 15 (28 pct.) af drabene

var der tale om et ”perifert bekendtskab (ikke venner)”. I en stor del af drab i

kriminelle miljøer er relationen mellem offer og gerningsperson ukendt.

Motiv:

I 18 ud af de 53 (34 pct.) drab er hovedmotivet relateret til økonomi og

narkotika,

og i 14 (26 pct.) af drabene er hovedmotivet ”hævn”. Andre motiver

forekommer mindre hyppigt. I 15 (28 pct.) af drabene er motivet ukendt.

Gerningspersoners rusmiddelpåvirkning og -misbrug:

19 ud af 76 (25 pct.) af

gerningspersonerne til denne drabstype var påvirkede af alkohol og/eller

euforiserende stoffer på gerningstidspunktet, oftest euforiserende stoffer, og 21 (28

pct.) af gerningspersonerne var misbrugere af alkohol og/eller euforiserende stoffer

på tidspunktet, oftest misbrugere af euforiserede stoffer. Det kan ikke udelukkes, at

flere gerningspersoner var misbrugere og/eller påvirkede af rusmidler på

gerningstidspunktet.

Gerningspersonernes tidligere kriminalitet:

I alt 61 ud af 76 (80 pct.) gernings-

personer til drab i kriminelt miljø er tidligere dømt for overtrædelse af straffeloven,

lov om euforiserede stoffer og/eller lov om våben og eksplosivstoffer.

48 (63 pct.) gerningspersoner er tidligere dømt for ejendomsforbrydelser.

39 (51 pct.) gerningspersoner er tidligere dømt for vold og trusler mv.

18 (24 pct.) er tidligere dømt for røveri.

Domme for seksualforbrydelser forekommer sjældent.

32 (42 pct.) gerningspersoner er tidligere er dømt for øvrig straffelovskri-

minalitet.

51 (67 pct.) gerningspersoner er tidligere dømt for narkotikakriminalitet.

42 (55 pct.) er tidligere dømt for lov om våben og eksplosivstof.

•

Økonomi og narkotika omfatter her de tre hovedmotiver ”kriminelt med fokus på økonomisk gevinst”,

”forsvar af eller rivalisering over ejendom” og ”stofrelateret”, jf. afsnit 4.8. Hovedparten af motiverne

relaterer sig til køb og salg af euforiserende stoffer, herunder inddrivelse af og konflikter vedrørende

gæld.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

For en del af de nævnte typer kriminalitet er en større andel gerningspersoner til drab

i kriminelle miljøer tidligere dømt, end tilfældet er for gerningspersoner til flere af

de andre drabstyper. Dette gælder særligt andelen, der er dømt for narkotikakrimi-

nalitet og for overtrædelse af lov om våben og eksplosivstoffer.

•

Dømte gerningspersoners mentaltilstand:

Blandt dømte gerningspersoner til

denne drabstype hører 17 ud af 58 (29 pct.) under straffelovens § 69 (mangelfuldt

udviklede, personlighedsforstyrrede mv.). Ganske få gerningspersoner til drab i

kriminelle miljøer hører under straffelovens § 16 (psykisk syge mv.).

Figur 5 viser udvalgte af de ovenfor beskrevne karakteristika for drab i kriminelt miljø set i

forhold til tilsvarende karakteristika for de øvrige drabstyper samlet set. Som tidligere

beskrevet er det her vigtigt at være opmærksom på, at opgørelser angående karakteristika ved

gerningspersonerne skal ses i lyset af, at der for nogle drab ikke er inkluderet oplysninger om

gerningspersonerne, og at andelen af drab uden oplysninger om gerningspersonerne er ulige

fordelt mellem forskellige drabstyper.

Figur 5

Andel drab/ofre/gerningspersoner med udvalgte karakteristika blandt drab i kriminelt miljø og øvrige drabstyper samlet set,

gerningsår 2017-2021.

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %

Mandlige ofre

Mandlige gerningspersoner

Ofre af dansk oprindelse

Gerningspersoner af dansk oprindelse

Begået på en vej, gade, i offentlig transport

eller et lignende offentligt sted

Drabsmetode er skydevåben

Hovedmotiv er relateret til økonomi og narkotika*

Gerningspersoner der er tidligere dømt**

Dømte gerningspersoner der hører under

straffelovens § 69

Drab i kriminelt miljø

29 %

54 %

34 %

65 %

80 %

15 %

34 %

70 %

69 %

64 %

62 %

87 %

96 %

100 %

Øvrige drabstyper samlet set

* "Økonomi og narkotika" omfatter her de tre hovedmotiver ”kriminelt med fokus på økonomisk gevinst”, ”forsvar af eller

rivalisering over ejendom” og ”stofrelateret”.

** Dømt for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og/eller lov om våben og eksplosivstoffer.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Supplerende analyser af drab i kriminelle miljøer

Der er i øjeblikket et stort fokus på vold og drab i kriminelle miljøer, hvilket bl.a. skyldes de

verserende bandekonflikter i Sverige, som i 2022 er sat i forbindelse med en ny rekord i antal

skuddrab i Sverige,

og som gjorde september i 2023 til måneden med flest skuddrab i mange

år.

I gennemgangen af datamaterialet om drab i kriminelle miljøer er der ved hjælp af en

supplerende kodemanual udarbejdet af EHM (Leiden University 2018) ekstraheret

oplysninger, som muliggør særanalyser af drab i kriminelle miljøer. Resultaterne af

særanalyserne fremgår af afsnittet nedenfor om typer af drab i kriminelle miljøer.

Typer af drab i kriminelle miljøer

Drab i kategorien ”drab i kriminelle miljøer” er forsøgt inddelt i yderligere et antal kategorier,

som i højere grad beskriver, hvilken type konflikt der er årsagen til drabet. Denne inddeling

er en anden måde at beskrive årsager til denne drabstype på end ved at se på de enkelte

gerningspersoners motiver til drabet. Inddelingen skal ses i relation til, at drab i kriminelle

miljøer er relateret til konflikter, som ofte involverer grupper af personer og ikke kun offeret

for og gerningspersonen/gerningspersonerne til drabet.

17 ud af 53 (32 pct.)

drab angår hævn/gengældelse for noget, som offeret eller offerets

gruppering har gjort. Dette er dog ikke ensbetydende med, at hævn/gengældelse er hovedmo-

tivet til drabet. 20 ud af 53 (38 pct.) drab angår andre typer af konflikter/uenigheder, hvoraf

en stor del af disse omhandler (ubetalt) gæld mellem de involverede parter. 3 ud af de 53 drab

(6 pct.) angår en ”rip-deal”/”rulleforretning”, hvor offeret mødtes med gerningspersonen/ger-

ningspersonerne for at sælge euforiserende stoffer, hvorefter offeret dræbes og frarøves

stofferne. I de resterende 13 ud 53 (25 pct.) af drabene er typen af konflikt ukendt.

Det skal dog understreges, at flere af drabene også skriver sig ind i større konflikter mellem

kriminelle grupper om f.eks. territorier.

Euforisende stoffer: Systemiske drab

Drab i kriminelle miljøer kan også inddeles efter, hvorvidt de kan betegnes som såkaldte

”systemiske drab”, dvs. drab begået i forbindelse med konflikter og uenigheder relateret til

det illegale marked for euforiserende stoffer, jf. afsnit 4.10. 26 af de 53 (49 pct.) drab i

kriminelle miljøer er såkaldte ”systemiske drab”.

Drab i kriminelle miljøer kan være karakteriseret som systemiske drab af forskellige årsager.

Det kan f.eks. være, hvis drabet angår en ”rip-deal”/”rulleforretning”, jf. ovenfor. Et

hævndrab i de kriminelle miljøer kan også være systemisk, hvis drabet er hævn for f.eks.

Artikel: ”Sverige

sætter ny rekord i 2022 med 60 skuddræbte”.

Berlingske d. 19. december 2022.

Artikel ”Én

bande, to rivaler og 259 skyderier: Her er de hårde tal, der fortæller den svenske

bandekonflikt”.

DR d. 29. september 2023.

Under opgørelser af motiver i de kriminelle miljøer fremgår det, at 14 af drabene er motiveret af hævn.

Forskellen til dette tal skyldes, at den primære gerningsperson kan have et andet hovedmotiv end hævn,

samtidig med at drabet anskues som hævn i en konflikt mellem to grupper.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

stjålet narkotika, relateret til inddrivelse af og konflikter om gæld for euforiserende stoffer,

eller hvis drabet er led i en territoriekrig, der omhandler retten til at sælge euforiserende

stoffer i et givent område. Selv om et hævndrab f.eks. primært fremstår som gengæld for et

andet drab eller drabsforsøg, kan det samtidig være et systemisk drab, hvis den overordnede

konflikt kan spores tilbage til konflikter om markedet for euforiserende stoffer.

For at et drab er kategoriseret som systemisk, skal det fremgå af sagsmaterialet, at selve

drabet har en form for relation til det illegale marked for euforiserende stoffer. Det er ikke

tilstrækkeligt, at offeret, gerningspersonen eller personer fra deres omgangskreds er kendt for

at handle med euforiserende stoffer.

Planlægning af drab

For 42 pct. af de drab, der har fundet sted i et kriminelt miljø, er der indikation eller sikre

tegn på, at drabet var planlagt. Planlægning dækker her over, at der var skaffet et våben til at

begå drabet, at gerningspersonen/gerningspersonerne omtalte drabet, før det fandt sted,

og/eller rekognoscering inden drabet, hvilket bl.a. kan indebære, at gerningspersonen/

gerningspersonerne har holdt øje med offerets færden eller bopæl op til drabet. Andelen af

planlagte drab i kriminelle miljøer er langt større end for drab generelt.

5.6

Røveridrab

Røveridrab omfatter drab, som er begået i en situation, hvor gerningspersonen har begået

røveri mod offeret.

Hertil bemærkes det, at situationer, hvor ofre mødes med

gerningspersoner for at sælge euforiserende stoffer, hvorefter offeret dræbes og frarøves

stofferne – såkaldte ”rip-deals” eller ”rulleforretninger” –

ikke

er omfattet af drabstypen

”røveridrab”, men i stedet er inkluderet i drabstypen ”kriminelt miljø”.

Forekomsten af røveridrab

7 ud af i alt 223 (3 pct.) drab begået i perioden 2017-2021 kan karakteriseres som røveridrab,

og til disse drab er der identificeret 9 gerningspersoner.

Andelen af røveridrab i 2017-2021 er dermed mindre end den tilsvarende andel i perioden

1992-2016, som var 5,4 pct. (Thomsen, Leth et al. 2019).

Karakteristika ved røveridrab 2017-2021

•

Køn:

4 af de 7 ofre for røveridrab var mænd. Alle 9 gerningspersoner er desuden

mænd.

•

Alder:

Ofrene for røveridrab var gennemsnitligt 78 år på gerningstidspunktet.

Dermed er røveridrab den drabstype, hvor ofrene havde den højeste

gennemsnitsalder sammenlignet med andre drabstyper, hvilket dog skal ses i lyset

af, at udregningen er baseret på få personer. Gerningspersonerne til røveridrab var

gennemsnitligt 35 år, hvilket stort set svarer til gennemsnitsalderen for

gerningspersonerne samlet set.

•

Herkomst:

6 ud af 7 ofre var af dansk oprindelse. 6 ud af 9 gerningspersoner er af

dansk oprindelse, mens 3 er indvandrere, efterkommere eller uden dansk CPR-

nummer.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

•

Gerningssted:

Gerningsstedet er i alle 7 røveridrab offerets private bolig.

Gerningstidspunkt:

Gerningstidspunkterne for røveridrabene er jævnt fordelt

over døgnet.

Drabsmetode:

De hyppigst forekommende drabsmetoder ved røveridrab er

kvælning og stump vold, som begge er anvendt i 3 ud af de 7 røveridrab.

Røveridrab er den drabstype i 2017-2021, hvor kvælning hyppigst er anvendt som

drabsmetode, hvilket dog skal ses i lyset af, at røveridrab forekommer forholdsvis

sjældent.

Relation:

I 3 ud af 7 røveridrab var offeret en perifer bekendt (ikke ven) til

gerningspersonen. I yderligere 3 af drabene kendte offeret og gerningspersonen

ikke hinanden, og i den sidste sag er relationen mellem offeret og gerningspersonen

ukendt.

Motiv:

I alle 7 røveridrab hører hovedmotivet til kategorien ”kriminelt med fokus

på økonomisk gevinst”.

Gerningspersoners rusmiddelpåvirkning og -misbrug:

4 ud af 9 gerningsperso-

ner til denne drabstype var påvirkede af alkohol og/eller euforiserende stoffer på

gerningstidspunktet. Tilsvarende var 4 af gerningspersonerne til røveridrab mis-

brugere af alkohol og/eller euforiserende stoffer på gerningstidspunktet. Påvirk-

ning og misbrug af euforiserede stoffer forekommer langt hyppigere end påvirk-

ning og misbrug af alkohol.

Gerningspersonernes tidligere kriminalitet:

Alle 9 gerningspersoner til røveri-

drab er tidligere dømt for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer

og/eller lov om våben og eksplosivstoffer. Dette drejer sig hyppigst om ejendoms-

forbrydelser, vold og trusler mv. og øvrig straffelovskriminalitet. Nogle gernings-

personer er tidligere dømt for røveri, seksualforbrydelser og/eller har fået en fæl-

dende afgørelse for narkotikakriminalitet eller lov om våben og eksplosivstoffer.

Dømte gerningspersoners mentaltilstand:

7 ud af 9 gerningspersoner til røveri-

drab hører under straffelovens § 69 (mangelfuldt udviklede, personlighedsforstyr-

rede mv.), hvilket er en større andel end blandt gerningspersonerne til de fleste

andre typer af drab. Ingen af gerningspersonerne hører under straffelovens § 16

(psykisk syge mv.).

•

Anden forskning har ligeledes fundet en stor aldersforskel mellem ofre for og

gerningspersoner til for røveridrab. Den store aldersforskel kan hænge sammen med, at

gerningspersonerne vælger ofre, som med mindre sandsynlighed kan yde modstand

(Bijleveld og Smit 2006). En anden forklaring kan være, at gerningspersoner til røveridrab

muligvis vælger relativt ældre ofre, da disse ofre har haft et længere liv til at akkumulere en

formue og genstande af økonomisk værdi, som kan blive røvet, end yngre personer

(Markwalder 2011).

5.7

Drab i forlængelse af nattelivsvold

Drabstypen ”drab i forlængelse af nattelivsvold” omfatter drab, der er karakteriseret ved at

være sket i forlængelse af slagsmål i nattelivet eller til fester.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Forekomsten af drab i forlængelse af nattelivsvold

4 ud af i alt 223 (2 pct.) drab er kategoriseret som ”drab i forlængelse af nattelivsvold”, og

til disse drab indgår oplysninger om 4 gerningspersoner. Andelen af drab i Danmark, der er

relateret til nattelivsvold, er mindre i 2017-2021, end andelen af drab, der kategoriseres som

”natteliv/beruselse” i perioden 1992-2016 (Thomsen, Leth et al. 2019). Dette skal først og

fremmest ses i lyset af, at afgrænsningen af ”drab i forlængelse af nattelivsvold” i

indeværende undersøgelse sandsynligvis er mere snæver, end afgrænsningen af

”natteliv/beruselse” i Thomsens undersøgelsen af drab, som alene ud fra betegnelsen at

dømme må antages også at omfatte drab, som ikke nødvendigvis foregår i nattelivet, men

også mens de involverede er berusede i det hele taget.

Andelen og antallet af drab i indeværende undersøgelse, der er kategoriseret som ”drab i

forlængelse af nattelivsvold”, er mindre end antallet og andelen af drab kategoriseret som

”nattelivsvold”

i Justitsministeriets tidligere undersøgelse af drab (primært begået i 2012-

2016) (Okholm 2020).

Det bemærkes dog, at både antallet og andelen af drab i forbindelse

med nattelivsvold er ganske lille både i indeværende undersøgelse og i Justitsministeriets

tidligere undersøgelse af drab fra 2020.

Dernæst bemærkes det, at danske restaurationer mv. i længere perioder i løbet af 2020 og

2021 var nedlukket eller underlagt restriktioner i forbindelse med COVID-19-pandemien.

Dette har betydet, at der har været begrænsede muligheder for at deltage i nattelivet, hvilket

kan have haft en indflydelse på antallet af drab, der er begået i forlængelse af nattelivsvold.

Karakteristika ved drab i forlængelse af nattelivsvold 2017-2021

•

Køn:

Alle ofre og gerningspersoner i kategorien var/er mænd.

•

Alder:

Ofrene var gennemsnitligt 35 år på gerningstidspunktet, mens

gennemsnitsalderen for gerningspersonerne var 32 år. Både ofrene for og

gerningspersonerne til ”drab i forlængelse af nattelivsvold” er lidt yngre end

henholdsvis ofrene for og gerningspersonerne til de fleste andre drabstyper.

•

Herkomst:

2 ud af 4 ofre for drab i forlængelse af nattelivsvold var af dansk

oprindelse, mens de resterende 2 var indvandrere, efterkommere eller uden dansk

CPR-nummer. Alle 4 gerningspersoner til drab af denne type har dansk oprindelse.

Gerningssted:

Gerningsstedet er i alle 4 drab af typen ”drab i forlængelse af

nattelivsvold” et offentligt sted, herunder en vej/gade, i offentlig transport eller på

lignende offentligt sted.

Gerningstidspunkt:

Som definitionen af drabstypen indikerer, er alle drabene i

kategorien ”drab i forlængelse af nattelivsvold” begået i løbet af aftenen eller

natten.

•

Forskellen i kategoriernes navne skyldes udelukkende, at navnet i indeværende undersøgelse er

opdateret.

Dette gælder både, hvis alle drab inkluderes i analysen, og hvis der – ligesom i den tidligere

undersøgelse – alene inkluderes sager, hvor mindst en gerningsperson er dømt for overtrædelse af

straffelovens § 237 manddrab, § 238 barnedrab eller § 246 kvalificeret vold med døden til følge.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

•

Drabsmetode:

Alle drab i kategorien ”drab i forlængelse af nattelivsvold” er

begået enten ved brug af skarp vold eller stump vold.

Relation:

I 2 af de 4 drab i forlængelse af nattelivsvold begået i perioden kendte

offeret og gerningspersonen ikke hinanden. I de resterende tilfælde var offeret en

ven eller et perifært bekendtskab til gerningspersonen.

Motiv:

Det mest udbredte hovedmotiv blandt drab omfattet af kategorien ”drab i

forlængelse af nattelivsvold” er ærekrænkelse, hvilket her dækker over

situationelle konflikter, hvor der sker ansigtstab.

Gerningspersoners rusmiddelpåvirkning og -misbrug:

Alle gerningspersoner

var påvirkede af alkohol og/eller euforiserende stoffer på gerningstidspunktet.

Påvirkning af alkohol forekommer hyppigere end påvirkning af euforiserende

stoffer. 2 af 4 gerningspersoner vurderes ligeledes at have været misbrugere af

alkohol og/eller euforiserende stoffer på gerningstidspunktet.

Gerningspersonernes tidligere kriminalitet:

3 ud af 4 gerningspersoner til drab

begået i forbindelse med nattelivsvold er tidligere dømt for overtrædelse af straf-

feloven, lov om euforiserende stoffer og/eller lov om våben og eksplosivstoffer.

Dømte gerningspersoners mentaltilstand:

1 ud af 4 gerningspersoner til drab i

forlængelse af nattelivsvold hører under straffelovens § 69 (mangelfuldt udviklede,

personlighedsforstyrrede mv.).

•

At mænd udgør langt størstedelen af ofrene og gerningspersonerne til drab i forlængelse af

nattelivsvold, ses ligeledes i Justitsministeriets drabsundersøgelse fra 2020 og af undersøgel-

sen af drab i Danmark i 1992-2016 (Thomsen, Leth et al. 2019, Okholm 2020). Anden forsk-

ning har desuden fundet, at drab i forlængelse af nattelivsvold typisk er motiveret af trivielle

statusrelaterede konflikter (Brookman 2003).

5.8

Drab begået af psykisk syg person (ikke familie)

Drab begået af psykisk syg person (ikke familie) omfatter drab begået af en psykisk syg

person, som ikke har en partner- eller familiemæssig relation til offeret. For at et drab hører

under kategorien, skal gerningspersonen – såfremt der er faldet dom i sagen – på tidspunktet

for drabet have været omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1 pkt. (psykisk syg), eller § 16,

stk. 1, 3. pkt. (forbigående og abnorm rus). Hvis ikke der er faldet dom i sagen, kan et drab

være omfattet af kategorien, hvis gerningspersonen i det øvrige sagsmateriale er beskrevet

som værende psykisk syg på gerningstidspunktet.

Forekomsten af drab begået af psykisk syg (ikke familie)

I indeværende undersøgelse er 15 ud af i alt 223 (7 pct.) drab kategoriseret som ”drab begået

af psykisk syg (ikke familie)”, og til disse drab er der registreret 14 gerningspersoner, ud af

de i alt 248 registrerede gerningspersoner (6 pct.).

En undersøgelse af drab i Danmark i perioden 1992-2016 finder, at en meget lille andel – 2

pct. – af det samlede antal drab blev begået af psykisk syge personer mod personer uden for

familien. Forskerne bag denne undersøgelse beskriver dog, at der er en sandsynlighed for, at

de underestimerer antallet af psykisk syge gerningspersoner, fordi der kan have manglet

oplysninger herom i de dokumenter, de har haft til rådighed (Thomsen, Leth et al. 2019).

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

En europæisk undersøgelse finder, at drabstypen udgør en nogenlunde ensartet andel af det

samlede antal drab i Sverige og Finland, henholdsvis 6 og 5 pct. (Granath, Hagstedt et al.

2011), som i indeværende undersøgelse af drab i Danmark i 2017-2021.

Karakteristika ved drab begået af psykisk syg person (ikke familie) 2017-2021

•

Mentaltilstand:

Typen af drab er bl.a. defineret ved, at gerningspersonen skal have

været psykisk syg på gerningstidspunktet. Alle gerningspersoner er således

omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1 pkt. (psykisk syg), straffelovens § 16, stk.

1, 3. pkt. (forbigående og abnorm rus), eller på anden måde beskrevet som psykisk

syg på gerningstidspunktet.

•

Køn:

11 af de 15 ofre og alle 14 gerningspersoner var/er mænd.

Alder:

Gennemsnitsalderen på gerningstidspunktet for ofrene var 56 år, mens

gennemsnitsalderen for gerningspersonerne var 40 år. Dermed er ofrene og

gerningspersonerne gennemsnitligt set ældre end henholdsvis ofrene for og

gerningspersonerne til de fleste øvrige typer af drab.

Herkomst:

12 ud af 15 ofre var af dansk oprindelse, mens 3 var indvandrere,

efterkommere eller uden dansk CPR-nummer. 10 ud af 14 gerningspersoner er af

dansk oprindelse, mens 4 er indvandrere, efterkommere eller uden dansk CPR-

nummer.

Gerningssted:

7 ud af 15 drab er begået i en privat bolig. 3 er begået på institu-

tion/bosted mv., mens yderligere 3 er begået på en vej/gade, i offentlig transport

eller på et lignende offentligt sted. Andre gerningssteder forekommer mindre

hyppigt.

Gerningstidspunkt:

9 ud af 15 drab er begået om morgenen eller i løbet af efter-

middagen, mens de resterende drab er begået om aftenen eller natten. Til

sammenligning er de fleste andre drabstyper oftere begået om aftenen eller om

natten.

Drabsmetode:

12 af de 15 drab er begået ved brug af skarp vold. Drab begået af

psykisk syge personer mod personer uden for familien er dermed en af de

drabstyper i 2017-2021, hvor skarp vold hyppigst er anvendt som drabsmetode. De

resterende drab i kategorien er begået ved brug af enten kvælning eller skydevåben.

Relation:

I 4 ud af 15 drab var offeret nabo til gerningspersonen, og i 3 drab var

offeret ven eller et længerevarende bekendtskab til gerningspersonen. Andre typer

relationer forekommer mindre hyppigt.

Motiv:

I stort set samtlige af drabene er psykisk sygdom registreret som

hovedmotivet/årsag til drabet.

Gerningspersoners rusmiddelpåvirkning og -misbrug:

6 ud af 14 gerningsper-

soner til denne drabstype var påvirkede af alkohol og/eller euforiserende stoffer på

gerningstidspunktet, mens 5 var misbrugere af alkohol og/eller euforiserende stof-

fer.

Gerningspersonernes tidligere kriminalitet:

7 ud af 14 (50 pct.) gerningsperso-

ner er tidligere dømt for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer

og/eller lov om våben og eksplosivstoffer. Dette drejer sig hyppigst om ejendoms-

forbrydelser og derefter vold og trusler mv., mens domme for andre typer krimina-

litet optræder sjældnere.

•

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Ofrene er gennemsnitligt ældre end ofrene i tilsvarende drabstype belyst i Justitsministeriets

drabsundersøgelse fra 2020, mens kønsfordelingen i vid udstrækning ligner tilsvarende

resultater fra den tidligere undersøgelse (Okholm 2020).

Det bemærkes, at afsnit 4.11.3 indeholder yderligere analyser af samtlige dømte psykisk syge

gerningspersoner til drab, herunder om tidligere kontakt til psykiatrien.

5.9

Seksualdrab

Seksualdrab er drab, som er sket i forbindelse med et seksuelt overgreb på offeret, eller som

på anden måde er seksuelt motiveret. 2 ud af 223 (1 pct.) drab i perioden 2017-2021 er

kategoriseret som seksualdrab, og til disse drab er der identificeret 2 gerningspersoner.

Grundet det lave antal seksualdrab begået i Danmark i undersøgelsesperioden er det ikke

muligt at beskrive generelle tendenser for denne type drab.

Tidligere undersøgelser har ligeledes fundet, at seksualdrab forekommer sjældent i Danmark

(Hansen 1977, Thomsen, Leth et al. 2019, Okholm 2020). Det samme gælder i andre

vesteuropæiske lande (Granath, Hagstedt et al. 2011, Liem, Suonpää et al. 2019).

Forskning viser, at seksualdrab typisk begås af mænd mod kvinder (Hansen 1977, Chan,

Heide et al. 2019). Noget forskning viser herudover, at mænd, der begår seksualdrab, ofte

vælger deres kvindelige ofre relativt tilfældigt (Vaaben og Thomsen 2022). Andet forskning

viser dog, at ofrene ofte nøje udvælges ud fra bestemte fysiske eller personlighedsmæssige

karakteristika (Chan 2017). Psykopati og sadisme er ikke atypisk blandt gerningspersonerne,

og flere af disse har fået skadet deres psykologiske udvikling gennem en hård opvækst (Chan

2017). Arbejdsløshed, tidligere kriminalitet og alkoholproblemer er ligeledes hyppigt

forekommende (Dobash og Dobash 2017). I international forskning beskrives forskellige

typer seksualdrab, bl.a. det sadistiske seksualdrab, hvor gerningspersonen nyder at skade og

ydmyge offeret i forbindelse med drabet. Andre seksualdrab sker i forlængelse af voldtægter,

hvor gerningspersonen dræber offeret for at undgå at blive opdaget, eller hvor

gerningspersonen i forbindelse med voldtægten dræber for at overvinde den modstand, som

offeret yder (Dobash og Dobash 2015, Chopin og Beauregard 2019).

5.10

Andet drab i ikke-kriminelt miljø

”Andet drab i ikke-kriminelt miljø” fungerer som en form for opsamlingskategori, hvor drab,

der ikke passer ind i de øvrige kategorier, placeres. Denne type drab minder samlet set om

det, der i tidligere studier er kaldt ”konfrontations- og hævndrab” eller ”stridighedsdrab”,

hvor offer og gerningsperson typisk er mænd, drabet sker som konsekvens af en triviel

konflikt eller hævn og typisk er begået med kniv eller stump vold (Brookman 2003, Aarten

og Liem 2023).

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Forekomsten af andet drab i ikke-kriminelt miljø

I indeværende undersøgelse er 48 ud af i alt 223 drab (22 pct.) kategoriseret som ”andet drab

i ikke-kriminelt miljø”, og til disse drab er der identificeret 63 gerningspersoner.

Andelen af drab, der falder i kategorien ”andet i ikke-kriminelt miljø” i perioden 2017-2021,

svarer nogenlunde til, hvad der tidligere er fundet i Danmark (Okholm 2020), Sverige og

Nederlandene, mens andelen er større i Finland (Granath, Hagstedt et al. 2011).

For at give en bedre forståelse af denne type drab kan den underinddeles i forskellige

kategorier. 20 af de 48 (42 pct.) drab kan betegnes som ”drab i misbrugsmiljø”. Drab i

misbrugsmiljø foregår mellem personer, som har et misbrug af alkohol og/eller euforiserende

stoffer, og hvis sociale omgang er centreret om brug af alkohol og/eller euforiserende stoffer.

Yderligere 5 af de 48 (10 pct.) drab af typen ”andet drab i ikke-kriminelt miljø” kan

kategoriseres som ”rivaldrab”. Rivaldrab er drab, hvor en seksuel/romantisk rival dræbes,

f.eks. tilfælde hvor gerningspersonen dræber en person, som har en affære med

gerningspersonens partner. I de resterende 23 ud af 48 drab (48 pct.) i ”andet drab ikke-

kriminelt miljø” er der tale om andre konflikt- og hævnprægede drab.

Karakteristika ved drabstypen andet i ikke-kriminelt miljø 2017-2021

•

Køn:

46 ud af 48 (96 pct.) ofre for andre drab i ikke-kriminelle miljøer var mænd,

mens 59 ud af 63 (94 pct.) gerningspersoner er mænd. Andelen af mænd blandt

ofrene er større for denne drabstype end for de fleste andre typer.

•

Alder:

Gennemsnitsalderen på gerningstidspunktet for ofre var 42 år, hvilket er

lidt ældre end ofrene samlet set. Gerningspersonerne var gennemsnitligt 34 år.

Herkomst:

Blandt ofrene var 32 ud af 48 (67 pct.) af dansk oprindelse, mens 16

(33 pct.) var indvandrere, efterkommere eller uden dansk CPR-nummer. Hvad

angår gerningspersonerne er 47 ud af 63 (75 pct.) af dansk oprindelse, mens 16 er

indvandrere, efterkommere eller uden dansk CPR-nummer.

Gerningssted:

Det typiske gerningssted er private boliger, hvor 31 ud af 48 (65

pct.) af drabene er begået. Offerets private bolig forekom hyppigst, da 13 (27 pct.)

af drabene er begået her, mens 12 (25 pct.) af drabene er begået på

gerningspersonens bopæl. Færre er begået på offerets og gerningspersonens fælles

bopæl eller på anden privat bopæl. Vej, gade, offentlig transport eller lignende

offentligt sted er gerningsstedet i 10 (21 pct.) af drabene. 5 (10 pct.) af drabene er

begået i park, skov eller lignende.

Gerningstidspunkt:

34 ud af 48 (71 pct.) af andre drab i ikke-kriminelle miljøer

er begået om aftenen eller natten, mens de resterende enten er begået om morgenen

eller i løbet af dagen eller har ukendt gerningstidspunkt. En større andel af denne

type drab er begået om aftenen/natten end af drabene samlet set.

Drabsmetode:

25 ud af 48 (52 pct.) drab er begået med skarp vold, og 12 (25 pct.)

af drabene er begået med stump vold. Andre drabsmetoder forekommer mindre

hyppigt.

Relation:

Ven/langt bekendtskab kendetegnede relationen mellem offer og ger-

ningsperson i 18 ud af 48 (38 pct.) drab, hvilket gør det til den hyppigst

forekommende relation af de enkelte typer af relationer. Den næsthyppigste

relation ved denne drabstype var perifert bekendtskab (ikke venner), som forekom

i 10 (21 pct.) af drabene.

•

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

•

Motiv:

Hævn er hovedmotivet i 10 ud af 48 (21 pct.) af disse drab, mens

hovedmotivet er ærekrænkelse

i 6 (13 pct.) drab, og forsvar af eller rivalisering

over ejendom er hovedmotivet i yderligere 6 (13 pct.) drab. Andre enkeltstående

motiver optræder mindre hyppigt. I 12 (25 pct.) af drabene er motivet ukendt.

Gerningspersoners rusmiddelpåvirkning og -misbrug:

47 ud af 63 (75 pct.) af

gerningspersonerne til denne drabstype var påvirkede af alkohol og/eller

euforiserende stoffer på gerningstidspunktet. Alkoholpåvirkning forekom langt

hyppigere end påvirkning af euforiserende stoffer. 37 (59 pct.) af gerningspersoner

var misbrugere af alkohol og/eller euforiserende stoffer. Påvirkning og misbrug

blandt gerningspersonerne forekommer hyppigere blandt denne type drab end

blandt gerningspersoner til de fleste andre drabstyper, hvilket skal ses i relation til,

at denne drabstype blandt andet omfatter drab i misbrugsmiljø.

•

Gerningspersonernes tidligere kriminalitet:

I alt 52 ud af 63 (83 pct.) af

gerningspersonerne er tidligere dømt for overtrædelse af straffeloven, lov om

euforiserende stoffer og/eller lov om våben og eksplosivstoffer.

39 (62 pct.) gerningspersoner er tidligere dømt for vold og trusler mv.

38 (60 pct.) gerningspersoner er tidligere dømt for ejendomsforbrydelser.

10 (16 pct.) gerningspersoner er tidligere dømt for røveri.

Domme for seksualforbrydelser forekommer sjældent.

16 (25 pct.) gerningspersoner er tidligere dømt for øvrig straffelovskrimi-

nalitet.

36 (57 pct.) gerningspersoner er tidligere dømt for narkotikakriminalitet.

31 (49 pct.) gerningspersoner er tidligere dømt for overtrædelse af lov om

våben og eksplosivstof.

•

Sammenlignet med andre drabstyper er en større andel af gerningspersonerne til

”andet drab i ikke kriminelt miljø” tidligere dømt for bl.a. vold og trusler mv.

Dømte gerningspersoners mentaltilstand:

39 ud af de 58 (67 pct.) gerningsper-

soner, som er blevet dømt, hører under straffelovens § 69 (mangelfuldt udviklede,

personlighedsforstyrrede mv.). Denne andel er relativt stor i forhold til de fleste

andre typer af drab.

Ære omfatter i disse tilfælde typisk situationer, hvor gerningspersonen taber ansigt eller lignende i en

konflikt.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Litteratur

Bijleveld, C. og P. Smit (2006). "Homicide in the Netherlands:On the Structuring of Homicide Typologies."

Homicide Studies

10(3):

195-219.

Brantingham, P. J., B. Yuan og D. Herz (2021). "Is Gang Violent Crime More Contagious than Non-Gang

Violent Crime?" Journal of Quantitative Criminology

37(4):

953-977.

Brookman, F. (2003). "Confrontational and Revenge Homicides Among Men in England and Wales."

Australian & New Zealand Journal of Criminology

36(1):

34-59.

Brookman, F., E. R. Maguire og M. Maguire (2017). The Handbook of Homicide, John Wiley & Sons, Inc.

Brå (2019). Dödligt våld i Sverige 1990–2017. Omfattning, utveckling och karaktär.

Brå (2023). Konstaterade fall av dödligt våld. En granskning av anmält dödligt våld 2022,

Brottsförebyggande rådet.

Chan, H. C. (2017). Sexual Homicide. The Handbook of Homicide: 105-130.

Chan, H. C., K. M. Heide og E. Beauregard (2019). "Male and Female Single-Victim Sexual Homicide

Offenders: Distinguishing the Types of Weapons Used in Killing Their Victims." Sexual Abuse

31(2):

127-

150.

Chopin, J. og E. Beauregard (2019). "Sexual Homicide: a Criminological Perspective." Current psychiatry

reports

21(12):

120-129.

Danmarks Statistik (2022). Indvandrere i Danmark 2022.

Dobash, R. E. og R. P. Dobash (2015). When men murder women. New York, NY, US, Oxford University

Press.

Dobash, R. E. og R. P. Dobash (2017). When Women are Murdered. The Handbook of Homicide: 131-

148.

DST (2023). Indvandrere i Danmark 2023, Danmarks Statistik.

Eisner, M. (2001). "Modernization, self‐control and lethal violence. The long‐term dynamics of European

homicide rates in theoretical perspective." British Journal of Criminology

41(4):

618-638.

Eisner, M. (2003). "Long-term historical trends in violent crime." Crime and Justice

30:

83-142.

Eisner, M. (2014). "From swords to words: Does macro-level change in self-control predict long-term

variation in levels of homicide?" Crime and Justice

43(1):

65-134.

European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction (2019). EMCDDA pilot study of drug-related

homicide in Finland, the Netherlands and Sweden. Luxembourg, Publications Office of the European

Union.

Fuglsang, T., M. M. Okholm og M. Ø. Ribe (2020). Virkninger af straf over for gerningsmænd, befolkning

og ofre – Et litteraturstudie. København, Justitsministeriet.

Goldstein, P. J. (1985). "The Drugs/Violence Nexus: A Tripartite Conceptual Framework " Journal of Drug

Issues

39.

Gottlieb, P., G. Gabrielsen og P. Kramp (1987). "Psychotic homicides in Copenhagen from 1959 to 1983."

Acta Psychiatr Scand

76(3):

285-292.

Granath, S., J. Hagstedt, J. Kivivuori, M. Lethi, S. Ganpat, M. Liem og P. Nieuwbeerta (2011). Homicide

in Finland, the Netherlands and Sweden. A first study on the European Homicide Monitor Data. Brå,

National Research Institute of Legal Policy and Universiteit Leiden.

Granath, S., M. Liem, J. Kivivuori og N. Markwalder (2021). European Homicide Monitor. Nucleus

Variables. Coding Manual. Leiden University.

Hansen, J. P. H. (1977). Drab i Danmark 1946-70. København, Munksgaard.

Heide, K. M. (2017). Parricide Encapsulated. The Handbook of Homicide: 197-212.

Hillbrand, M., J. W. Alexandre, J. L. Young og R. T. Spitz (1999). "Parricides: Characteristics of offenders

and victims, legal factors, and treatment issues." Aggression and Violent Behavior

4(2):

179-190.

Hutson, H. R., D. Anglin, D. N. Kyriacou, J. Hart og K. Spears (1995). "The Epidemic of Gang-Related

Homicides in Los Angeles County From 1979 Through 1994." JAMA

274(13):

1031-1036.

Justitsministeriet (2022). Bekendtgørelse af straffeloven. LBK nr 1360. Retsinformation,

Justitsministeriet.

Justitsministeriet (2023). Kriminalitet og herkomst 2021.

Kivivuori, J., M. Rautelin, J. Büchert Netterstrøm, D. Lindström, G. Bergsdóttir, J. Jónasson, M. Lehti, S.

Granath, M. M. Okholm og P. Karonen (2022). Nordic Homicide in Deep Time. Lethal Violence in the

Early Modern Era and Present Times. Helsinki, Helsinki University Press.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Krimo (2022). Rikollisuustilanne 2021: Rikollisuuskehitys tilastojen ja tutkimusten valoss. Helsinki,

University of Helsinki.

Lehti, M., J. Kivivuori, G. Bergsdóttir, H. Engvold, S. Granath, J. O. Jónasson, M. Liem, M. M. Okholm,

M. Rautelin, K. Suonpää og V. S. Syversen (2019). Nordic Homicide Report. Homicide in Denmark,

Finland, Iceland, Norway and Sweden, 2007-2016.

Leiden University (2018). Monitoring Drug-Related Homicide. Expanding the EHM: Data protocol.

Liem, M., K. Suonpää, M. Lehti, J. Kivivuori, S. Granath, S. Walser og M. Killias (2019). "Homicide

clearance in Western Europe." European Journal of Criminology

16(1):

81-101.

Markwalder, N. (2011). Robbery Homicide. A Swiss and International Perspective, Universität Zürich.

Marleau, J. D., N. Auclair og F. Millaud (2006). "Comparison of Factors Associated with Parricide in Adults

and Adolescents." Journal of Family Violence

21(5):

321-325.

Monckton-Smith, J. (2020). "Intimate Partner Femicide: using Foucauldian analysis to track an eight stage

relationship progression to homicide." Violence against women

26(11):

1267-1285.

National Enhed for Særlig Kriminalitet (2022). Rocker- og bandesituationen i Danmark: Nøgletal for 2022.

København, National Enhed for Særlig Kriminalitet.

Nationalt Efterforskningscenter (2019). Rocker- og bandesituationen i Danmark. Nøgletal for 2019. Politi.

NOU (2020). Varslede drap? Partnerdrapsutvalgets utredning.

Okholm, M. M. (2020). Typer af drab i Danmark, Justitsministeriet.

Ottosen, M. H., L. H. Bom, B. Boserup og N. Rasmussen (2022). Drab i familien – Når børn bliver ofre.

København, Djøf Forlag.

Papachristos, A. V. (2009). "Murder by structure: Dominance relations and the social structure of gang

homicide." American Journal of Sociology

115(1):

74-128.

Rasmussen, N., E. Nørregård-Nielsen og N. Westermann-Brændgaard (2016). Forebyggelse af drab og

dødelig vold i nære relationer. Samlet udgave.

Rigsadvokaten (2022). Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Psykisk afvigende kriminelle. CIR1H nr 9127.

Retsinformation, Justitsministeriet.

Rigspolitiet (2022). Årsrapport 2021. Politiets magtanvendelse.

Rye, S. og C. Angel (2019). "Intimate Partner Homicide in Denmark 2007–2017: Tracking Potential

Predictors of Fatal Violence." Cambridge Journal of Evidence-Based Policing

37-53.

Selin, K. H. (2021). Dödligt skjutvapenvåld i Sverige och andra europeiska länder. En jämförande studie

av nivåer, trender

och våldsmetoder. Brå.

Suonpää, K., J. Kivivuori, P. Aarten, A. Ahven, S. Granath, N. Markwalder, S. Skott, A. H. Thomsen, S.

Walser og M. Liem (2022). "Homicide drop in seven European countries: General or specific across

countries and crime types?" European Journal of Criminology

0(0):

14773708221103799.

Thomsen, A. H. (2020). Homicide in Denmark 1992-2016. Department of Forensic Medincine, Aarhus

Univerisity.

PhD-dissertation.

Thomsen, A. H., P. M. Leth, H. P. Hougen og P. Villesen (2021). "Gunshot homicides in Denmark 1992–

2016." International Journal of Legal Medicine

135(4):

1507-1514.

Thomsen, A. H., P. M. Leth, H. P. Hougen og P. Villesen (2023). "Intimate partner homicides in Denmark

1992–2016." Forensic Science International: Synergy

Thomsen, A. H., P. M. Leth, H. P. Hougen, P. Villesen og O. Brink (2019). "Homicide in Denmark 1992–

2016." Forensic Science International: Synergy

275-282.

UNODC (2019a). Global Study on Homicide. Executive summary. Vienna, United Nations Office on Drugs

and Crime.

UNODC (2019b). Global Study on Homicide. Gender-related killing of women and girls. Vienna, United

Nations Office on Drugs and Crime.

UNODC (2019c). Global Study on Homicide. Understanding homicide. Vienna, United Nations Office on

Drugs and Crime.

UNODC (2023a). Global Study on Homicide 2023. Homicide trends and patterns. Vienna, United Nations

Office on Drugs and Crime.

UNODC (2023b). Global Study on Homicide 2023. Understanding homicide. Vienna, United Nations

Office on Drugs and Crime.

van Breen, J. og M. Liem (2023). "When it rains it pours? A time-series approach to the relationship

between homicide and other adverse health phenomena." Journal of Public Health.

Vatnar, S. K. B. (2015). Partnerdrap i Norge 1990-2012, Oslo Universitetssykehus.

Vaaben, L. og A. H. Thomsen (2022). En Forudsigelig Forbrydelse. Kvindedrab i Danmark, Forlaget 28B.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Zeoli, A. M., S. Grady, J. M. Pizarro og C. Melde (2015). "Modeling the Movement of Homicide by Type

to Inform Public Health Prevention Efforts." Am J Public Health

105(10):

2035-2041.

Öberg, J. (2020). Dödligt våld i den kriminella miljön. 2005-2017. Brå.

Aarten, P. G. M. og M. C. A. Liem (2023). "Unravelling the Homicide Drop: Disaggregating a 25-Year

Homicide Trend in the Netherlands." European Journal on Criminal Policy and Research

29(1):

1-26.

Drab i Danmark 2017-2021

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Rapport om Drab i Danmark 2017-2021

Drab i Danmark 2017-2021

Forfatter

Signe Bechmann Hansen

Mikkel Møller Okholm

Dato

Januar 2024

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-94425-16-2

Drab i Danmark 2017-2021