REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Civilstyrelsens redegørelse om værgemålsområdet

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 112
Offentligt

Justitsministeriet, Proces- og Insolvensretskontoret

Slotsholmen 10

1216 København K

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

12. januar 2024

Fonde & Ejendomme

23-4609-00011

Redegørelse vedrørende faste værger

Justitsministeriets departement har ved e-mail af 28. september 2023 anmo-

det Civilstyrelsen om en skriftlig redegørelse for, hvorvidt der på baggrund

af styrelsens kendskab til sager vedrørende faste værger og styrelsens tilsyn

med Familieretshuset på dette område efter styrelsens opfattelse er behov

for tiltag på området, f.eks. praksis- eller regelændringer, og hvad der over-

ordnet er baggrunden for behovet for ændringerne.

1. Lovgrundlaget

Reglerne om værgemål fremgår af værgemålsloven, der trådte i kraft den 1.

januar 1997.

En værge kan beskikkes af retten eller af Familieretshuset. Værgens opgave

er overordnet set at varetage interesserne for den, der er under værgemål

(den værgede).

Det fremgår af § 28 stk. 1, i værgemålsloven, at det er Familieretshuset og

forvaltningsafdelingerne, der fører tilsyn med værgerne. Justitsministeren

fastsætter regler herom.

Reglerne om Familieretshusets tilsyn med værgerne er reguleret i bekendt-

gørelse om værgemål (bekendtgørelse nr. 1444 af 13. december 2013, som

er under revision). Her fremgår det af § 1, at tilsynet med værgen føres af

Familieretshuset.

Toldboden 2, 2. sal,

8800 Viborg

Telefon: +45 33 92 33 34

www. civilstyrelsen.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Civilstyrelsens redegørelse om værgemålsområdet

Reglerne om de fast værgers vederlag fremgår af sagsbehandlingsbekendt-

gørelsen (bekendtgørelse nr. 1075 af 11. december 2003 om behandling af

værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgers vederlag m.v.)

Endvidere udgav Civilstyrelsen i 2009 en Værgevejledning (Vejledning nr.

9054 af 3. marts 2009), som er vejledning til både faste og pårørende værger.

Reglerne om tilsyn med værger sondrer ikke mellem, om værgen er pårø-

rende til en person, der er under værgemål, eller værgen er udpeget blandt

de personer, der af Familieretshuset er antaget til at lade sig beskikke som

værge. Antagelse som fast værge sker af Familieretshuset efter ansøgning.

2. Civilstyrelsens tilsyn med Familieretshuset ift. de faste værger

Efter værgemålslovens § 22 a, kan Familieretshusets afgørelser efter værge-

målsloven påklages til Civilstyrelsen. Det gælder dog ikke afgørelser efter

lovens § 21 om foreløbige værgemål og afgørelser, som skal indbringes for

retten efter lovens § 22.

Civilstyrelsens tilsyn med værgemålsområdet, herunder de faste værger, be-

står således hovedsageligt i behandling af klager over Familieretshusets af-

gørelser og sagsbehandling.

Derudover modtager Civilstyrelsen som tilsynsmyndighed årligt en rapport

fra Familieretshuset om de faste værger og antallet af værgemål, hvor der er

beskikket en fast værge.

2.1.

Klagesager hos Civilstyrelsen

I tabel 1 nedenfor fremgår antallet af afgørelser, som Civilstyrelsen har truf-

fet i sager om værgemål i perioden fra 2015 til og med 2022. Civilstyrelsen

træffer på enkelte områder inden for værgemål afgørelser som første og ene-

ste instans, f.eks. hvis en person under værgemål skal have tilladelse til at

indbetale på en pensionsordning.

Civilstyrelsen registrerer ikke, om en afgørelse vedrører et værgemål, hvor

der er beskikket en pårørende værge eller en fast værge. Endvidere registre-

rer Civilstyrelsen ikke, om en afgørelse er truffet på baggrund af en klage

over Familieretshusets afgørelse, eller om afgørelsen er truffet i første (og

eneste) instans af Civilstyrelsen.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Civilstyrelsens redegørelse om værgemålsområdet

Styrelsen kan derfor ikke ud fra registreringerne oplyse, hvor stor en del af

afgørelserne, der vedrører klager over en fast værge, en pårørende værge,

klager over afgørelser over afslag på formueforbrug, valg af værge mv., eller

om Civilstyrelsen har truffet afgørelse i sagen som eneste instans.

Tabel 1 – Civilstyrelsen afgørelser vedrørende værgemål

År

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Antal afgø-

relser

268 211

348

306

265

319

2022

336

Civilstyrelsen har i perioden fra 2015 til 2022 i gennemsnit truffet 297 af-

gørelser om året på værgemålsområdet. Som det fremgår af tabellen, har der

set over hele perioden været en stigende tendens i antal afgørelser. Stignin-

gen er på 25 procent fra 2015 til 2022. Det er ikke uden en manuel gennem-

gang af de i alt 2.372 afgørelser muligt at oplyse, om stigningen er generel

eller primært vedrører klager, hvor der er en fast værge, klager hvor der er

en pårørende som værge, eller sager hvor Civilstyrelsen har truffet afgørelse

i første instans.

2.2.

Familieretshusets rapport vedrørende faste værger

Civilstyrelsen modtager årligt en rapport fra Familieretshuset om de faste

værger.

Ved Civilstyrelsens gennemgang af rapporten har styrelsen bl.a. fokus på,

om der kan være en sammenhæng mellem antal påbud, en værge modtager,

i forhold til antal værgemål, som den pågældende værge varetager.

Rapporten er baseret på oplysninger, som de faste værger selv indsender til

Familieretshuset, herunder om antallet af værgemål den enkelte værge vare-

tager.

Civilstyrelsen har den 20. december 2023 modtaget rapporten vedrørende

de faste værger for 2022. Tabel 2 nedenfor viser antal værgemål med fast

værge og antal faste værger.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Civilstyrelsens redegørelse om værgemålsområdet

Tabel 2 – Antal værgemål med fast værge og antal faste værger

År

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Antal

vær-

ge-

Ingen

mål

4.135 4.447 4.647 tal

5.525 6.001 6.560 7.100

Antal

faste

vær-

ger

130

145

138

161

159

178

211

Som det fremgår af tabel 2, er der i perioden fra 2015 til og med 2022 sket

en stigning på 2.965 værgemål, hvor der er beskikket en fast værge

Det

svarer til en stigning på 72 procent. Samtidig er antallet af faste værger ste-

get med 62 procent.

Det fremgår af Familieretshusets rapport, at de faste værger har mellem 1 og

116 værgemål. Familieretshuset konkluderer, at der ikke ses en sammen-

hæng mellem antallet af værgemål, den enkelte værge har, og antallet af

pålæg om besøg, som Familieretshuset har givet til værger. Familieretshuset

konstaterer derimod, at der er givet forholdsmæssigt flere påmindelser om

besøg til værger med 50 værgemål eller flere. Familieretshuset oplyser, at

de derfor vil have større fokus på de værger, der modtager påmindelser, og

skærpe tilsynet med disse i 2024.

Familieretshuset oplyser videre, at deres tilsyn skal sikre, at mængden af

beskikkelser hos den enkelte værge overordnet set er passende i forhold til

kravet om, at værgen skal have kendskab til den enkelte og samtidig have

mulighed for at opnå den fornødne erfaring med hvervet som værge. Fami-

lieretshuset har ikke en fast grænse for, hvor mange værgemål en værge

maksimalt kan tildeles, men de er dog tilbageholdende med at beskikke vær-

ger, der har mere end ca. 80 værgemål. Værger med mange værgemål kan

dog beskikkes i enkelte tilfælde efter en konkret vurdering, f.eks. ved den

foreslåede værges konkrete professionelle kendskab til den værgede eller ud

fra geografiske hensyn.

Familieretshuset bemærker i den forbindelse, at de ikke har indflydelse på

retternes valg af værger blandt de faste værger.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Civilstyrelsens redegørelse om værgemålsområdet

Om resultatet af tilsynet, der som nævnt er baseret på værgernes rapporte-

ring til Familieretshuset, oplyser Familieretshuset, at de i 2022 i enkelte til-

fælde har fundet grundlag for at fratage en fast værge beskikkelsen i en kon-

kret sag. Det har ikke været nødvendigt at opsige samarbejdet fuldstændigt

med nogen faste værger.

Familieretshuset har i 2023 pålagt to værger at tage personlig kontakt til den

værgede, hvor der i løbet af 2022 ikke har været personlig kontakt. Værgerne

har fået en frist til at skabe kontakten, og Familieretshuset oplyser, at de vil

følge op herpå umiddelbart efter fristens udløb.

Det fremgår endvidere af rapporten, at Familieretshuset har sendt påmin-

delse til i alt 15 værger om at besøge de værgede, hvor det ikke klart fremgår

af værgens rapportering, at der har været personlig kontakt til alle de vær-

gede, og hvor der ikke har været en særlig årsag hertil.

Det fremgår endelig af rapporten, at Familieretshuset medio november 2023

har sendt en generel vejledning og bemærkninger i relation til værgernes

indrapportering og opgavevaretagelse til de fast værger på baggrund af Fa-

milieretshuset gennemgang af værgernes rapportering for 2022.

Det kan ud fra Familieretshuset rapport konkluderes, at størstedelen af de

faste værger har en professionel baggrund som advokat, jurist eller tidligere

eller nuværende ansættelse i politiet. Andre værger har baggrund som f.eks.

socialrådgiver, familierådgiver og lignende.

2.3.

Bidrag fra Familieretshuset

Civilstyrelsen har til brug for redegørelsen anmodet Familieretshuset om et

bidrag.

Civilstyrelsen har modtaget notat af 20. december 2023 fra Familieretshuset,

hvor Familieretshuset ud over værgemålsområdet også beskriver situationen

for fremtidsfuldmagter. Civilstyrelsen kommer i det følgende kun ind på

værgemålsområdet, som departementets anmodning retter sig imod.

Det fremgår af notatet, at antallet af indkomne sager hos Familieretshuset

vedrørende værgemål er steget fra 17.434 sager i 2017 til 25.788 sager i

2022, svarende til en stigning på 48 procent. Det fremgår videre, at det må

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Civilstyrelsens redegørelse om værgemålsområdet

forventes, at ”puklen af sager” i Familieretshuset i perioden fra 2020 til 2027

vil stige fra 1.169 sager til 67.289 sager.

Familieretshuset har i notatet anført, at de kun er i stand til at behandle de

allermest akutte sager om etablering af værgemål og f.eks. salg af fast ejen-

dom og indskud til lejebolig for den værgede samt sager, hvor der er lovbe-

stemte frister som f.eks. flytning uden samtykke og aktindsigtsbegæringer.

Familieretshuset oplyser endvidere, at ventetiderne er steget markant, og sa-

gerne ophobes, ligesom der alene føres et sporadisk tilsyn med værgerne.

Sager om f.eks. frigivelse af midler, brug af indtægt og formue til hjælpe-

midler eller ferie, regnskab, båndlagt arv m.fl. har en ventetid på op til 2,5

år. Familieretshuset beskriver også deres tilsyn som helt utilstrækkeligt, idet

tilsynet kun foretages i helt særlige risikosager.

Familieretshuset oplyser i notatet, at der løbende er sket effektivisering af

værgemålsområdet, og at det er vurderingen, at det ikke er muligt at øge

produktiviteten yderligere. Familieretshuset vurderer derimod, at omkost-

ningerne pr. sag vil stige på grund af tilbageløb, rykkerhenvendelser fra bor-

gere mv.

Familieretshuset anfører i notatet, at det er deres vurdering, at en konsolide-

ring af værgemålsområdet vil kræve tilførsel af en merbevilling fra 1. januar

2024 i form af dels en to-årig bevilling på 10, 6 mio. kr. i 2024 og 14,2 mio.

kr. i 2025 til afvikling af sagspuklen, dels en øget løbende bevilling stigende

fra 14,7 mio. kr. i 2024 til 23,9 mio. kr. i 2027 og frem baseret på forvent-

ningen til den fremtidige sagstilgang. Hertil kommer øget bevilling til læge-

erklæringer relateret til værgemålsområdet på 2,1 til 3,4 mio. kr. årligt. Fa-

milieretshuset vurderer, at merbevillingen vil være aktuel, indtil der måtte

være gennemført en analyse af den langsigtede administration af området og

eventuelle afledte ændringer af den 30 år gamle værgemålslov er gennem-

ført.

Familieretshuset kommer ikke i notatet nærmere ind på, hvilke ændringer af

værgemålsloven der kunne være relevante.

Familieretshuset sammenfatter, at situationen i Familieretshuset udgør en

helt uholdbar retstilstand for de berørte borgere og er grænsende til admini-

stration i strid med blandt andet god forvaltningsskik

Familieretshusets notat er vedlagt som bilag til denne redegørelse.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Civilstyrelsens redegørelse om værgemålsområdet

3. Civilstyrelsens vurdering

Civilstyrelsen har ikke ud fra udviklingen i antal afgørelser, inkl. klagesager,

hos Civilstyrelsen, der som nævnt ovenfor er steget med 25 procent fra 2015

til 2022, mens antal værgemål med en fast værge i samme periode er steget

med 72 procent, haft indikationer på, at der skulle være problemer vedrø-

rende de faste værgers varetagelse af deres hverv. De klagesager, som sty-

relsen har behandlet, har heller ikke vist et generelt mønster, som kunne be-

grunde særlig opmærksomhed for Civilstyrelsen på området, herunder i for-

hold til Familieretshusets sagsbehandlingstider. De årlige rapporteringer fra

Familieretshuset vedrørende tilsynet med de faste værger har heller ikke gi-

vet anledning til væsentlige bemærkninger fra Civilstyrelsen.

De oplysninger, som Familieretshuset er kommet med i notatet af 20. de-

cember 2023 til brug for denne redegørelse, må selvsagt give anledning til,

at Civilstyrelsen som tilsynsmyndighed må udtrykke stor bekymring for si-

tuationen på værgemålsområdet i Familieretshuset.

Familieretshuset oplyser, at der for en række sagsområder er ventetider på

op til 2,5 år, som betyder, at den værgede selv eller den værgedes pårørende

i praksis ikke kan disponere over den værgedes indtægt eller formue til f.eks.

hjælpemidler eller ferie. Familieretshuset beskriver også deres tilsyn som

helt utilstrækkeligt, idet tilsynet kun foretages i helt særlige risikosager.

Samtidig er det Familieretshusets beregning, at antallet af indkomne sager

på værgemålsområdet vil stige fra 25.788 sager i 2022 til 36.425 sager i

2027. Ved udgangen af 2022 var der en opgjort ”sagspukkel” på 2.606 sager.

Det er på den baggrund Familieretshusets vurdering, at en konsolidering af

værgemålsområdet vil kræve tilførsel af en merbevilling fra 1. januar 2024

i form af dels en to-årig bevilling til afvikling af sagspuklen, dels en stigende

løbende bevilling baseret på forventningen til den fremtidige sagstilgang.

Familieretshuset vurderer, at merbevillingen vil være aktuel, indtil der måtte

være gennemført en analyse af den langsigtede administration af området og

eventuelle afledte ændringer af den 30 år gamle værgemålslov er gennem-

ført.

Civilstyrelsen vurderer, at det henset til udviklingen i antallet af værgemåls-

sager ikke er tilstrækkeligt alene at øge bevillingen til området. Det er sty-

relsens vurdering, at der også er behov for at se på dele af lovgivningen på

værgemålsområdet, jf. pkt. 4 nedenfor, med henblik på at undersøge, om

området med fordel kan struktureres anderledes.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Civilstyrelsens redegørelse om værgemålsområdet

4. Fremadrettede lovgivningsmæssige tiltag

Værgemålsloven, der ikke har været undergivet revision siden ikrafttrædel-

sen i 1997, er generelt baseret på, at værgen skal have godkendelse til at

foretage de fleste af de dispositioner, som en værge kan og skal foretage for

en person under værgemål. Det betyder, at der er en lang række dispositioner

vedrørende den værgede, herunder forholdsvis små og/eller helt nødvendige

dispositioner vedrørende den værgedes midler, som kræver Familieretshu-

sets forudgående godkendelse.

Efter Civilstyrelsens vurdering vil det være muligt at forenkle lovgivningen

og reducere antallet af dispositioner, som kræver forudgående myndigheds-

godkendelse. Der bør i stedet etableres en reel og mere effektiv risikobaseret

og stikprøvevis kontrol af værgers (både faste og pårørende) forvaltning af

deres hverv samt bedre mulighed for at afbeskikke en værge. Endvidere gi-

ver den teknologiske udvikling behov for at overveje ændringer. Civilsty-

relsen har nedenfor uddybet de områder, hvor styrelsen umiddelbart vurde-

rer, at der kan være grundlag for ændringer.

4.1. Reducere antallet af dispositioner med myndighedsgodkendelse

Det vil efter styrelsens opfattelse være relevant at undersøge, om praksis

lever op til formålet med godkendelse af dispositionerne, om antallet af god-

kendte dispositioner står i misforhold til kravene i loven, og om dette kan

give anledning til at ændre reglerne på området, således at værgen kun i

særlige tilfælde skal søge om godkendelse til en disposition. Omfanget af

afgørelser fra Familieretshuset, hvor der meddeles godkendelse til den an-

søgte disposition, bør således belyses med henblik på at afklare, om der er

bestemte typer afgørelser, hvor der er en meget høj andel af tilladelser, eller

hvor beløbet, som sagen omhandler, er begrænset.

Det bemærkes, at de nuværende regler om regnskabsaflæggelse indebærer,

at værgen skal indsende et årligt regnskab til Familieretshuset eller til en

forvaltningsafdeling, som skal revidere alle de modtagne regnskaber.

Styrelsen finder i den forbindelse, at der vil kunne hentes inspiration i for-

målene og erfaringerne med lov om fremtidsfuldmagter, som trådte i kraft

den 1. september 2017. Fremtidsfuldmagtsordningen er ikke baseret på, at

en fremtidsfuldmagtshaver skal søge om tilladelse til dispositioner, ligesom

denne heller ikke skal føre et regnskab. Der førers desuden ikke et kontrol-

leret tilsyn med fremtidsfuldmagtshaverne, men Familieretshuset kan

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Civilstyrelsens redegørelse om værgemålsområdet

oprette en tilsynssag, hvis de bliver opmærksom på forhold, som kan give

anledning hertil.

De seneste års store stigning i antallet af personer, som er under værgemål,

taler også for, at der kan være behov for at omstrukturere den grundlæg-

gende tilgang i værgemålslovgivningen i forhold til værgens dispositioner

og tilsynet hermed.

4.2. En reel og mere effektiv risikobaseret og stikprøvevis kontrol

Familieretshusets årlige rapport om tilsynet med de faste værger er alene

baseret på oplysninger, som den faste værge selv har indrapporteret. Sam-

menholdt med den store stigning i antal værgemål med en fast værge, bør

det undersøges nærmere, om Familieretshusets tilsyn med værgerne kan om-

lægges til et kvalitativt mere reelt tilsyn, som tager afsæt i en mere effektiv

risikobaseret og stikprøvevis kontrol, herunder også i forhold til værgernes

regnskaber.

4.3. Bedre mulighed for at afbeskikke en værge

Det overordnede formål med værgemålslovgivningen er at beskytte og sikre

varetagelse af personen under værgemåls interesser.

Efter gældende lovgivning er det alene værgemålslovens § 12, som giver

mulighed for at afbeskikke en værge. Det følger afværgemålslovens § 12,

stk. 1, at beskikkelsen kan fratages værgen, hvis denne misbruger sin stilling

eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet, eller hvis det er nødvendigt af hen-

syn til den, der er under værgemål. Der skal således foreligge dadelværdige

forhold hos værgen, før der kan ske afbeskikkelse og efterfølgende beskik-

kelse af en ny værge, med mindre værgen selv lader sig afbeskikke.

Loven giver ikke mulighed for, at der kan ske afbeskikkelse af en værge og

beskikkelse af ny værge ud fra mere generelle hensyn til, hvad der bedst

tjener den værgedes interesser. F.eks. kan det være nødvendigt at beskikke

en fast værge for en person, fordi der på beskikkelsestidspunktet ikke er på-

rørende, som har mulighed for at være værge for personen. Det kan være på

grund af ung alder hos den pårørende, sygdom eller lignende.

Hvis situationen med tiden ændrer sig for den pårørende, og den pårørende

nu vil være den bedst egnede til at varetage den værgedes interesser og

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 112: Civilstyrelsens redegørelse om værgemålsområdet

forhold, er det efter gældende lovgivning vanskeligt at afbeskikke den faste

værge.

Civilstyrelsen finder således, at det vil være hensigtsmæssigt, at værgemåls-

lovens § 12 tages under revision, således at det fremgår tydeligt, at det ikke

skal være forhold hos den beskikkede værge, som er afgørende for, om der

kan ske et værgeskifte, men at der i stedet alene skal lægges vægt på, hvad

der er bedst for personen under værgemål.

4.4. Den teknologiske udvikling

Siden værgemålsloven trådte i kraft i 1997 er der sket en markant teknolo-

gisk udvikling i samfundet og øget digitalisering af f.eks. kontakten med

offentlige myndigheder, pengeinstitutter, sundhedssektoren, MitID mv.

Samtidig er mulighederne for onlinekøb via internettet og apps blevet både

omfattende og i nogle tilfælde eneste mulighed for at erhverve en ydelse

som f.eks. rejsekort. Det kan give udfordringer for både værgen og den vær-

gede og betyder, at der stilles helt andre krav til værgernes håndtering af

værgemålene.

4.5. Antal værgemål pr. værge

Familieretshuset anfører i sin rapport vedrørende faste værger for 2022, at

de er tilbageholdende med at beskikke samme værge for mere end ca. 80

personer. Videre fremgår det af rapporten, at værgernes rapportering for

2022 har givet anledning til forholdsmæssigt flere påmindelser om besøg til

værger med 50 værgemål eller flere. Det kan give anledning til at overveje,

om der bør indføres en mere fast øvre grænse for, hvor mange værgemål den

enkelte værge kan varetage.

5. Videre forløb

Det er Civilstyrelsens vurdering, at der i lyset af den konkrete situation skal

arbejdes på tiltag, som af hensyn til de personer, der er under værgemål,

værgerne og Familieretshusets opgavebelastning kan gennemarbejdes i en

mindre arbejdsgruppe og implementeres på kortere sigt sideløbende med et

bevillingsmæssigt spor. Civilstyrelsen anbefaler således ikke et større ud-

valgsarbejde, som skal gennemgå og nytænke betingelserne for etablering

af værgemål. Civilstyrelsen vil stille sig til rådighed for aktiv deltagelse i et

arbejdsgruppearbejde, hvis det besluttes at igangsætte det.