REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 103
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - Bilag 103

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af tjenestemandsloven

(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår)

§1

I tjenestemandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 511 af 18. maj 2017,

foretages følgende ændringer:

Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel

Særbestemmelse om rigsadvokaten

§ 34 a.

Rigsadvokaten ansættes som tjenestemand på åremål uden mulighed

for forlængelse eller genansættelse.

Stk. 2.

Åremålsansættelsen sker for en periode på ti år.

Stk. 3.

Bestemmelserne i §§ 33 a-33 c finder ikke anvendelse på

rigsadvokaten.

Stk. 4.

Hvis den pågældende ikke tidligere har haft varig ansættelse som

tjenestemand, fastsættes der i henhold til §§ 45-47 et pensionsgivende

skalatrin til brug for beregningen af pensionen.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2024

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold indgået før

lovens ikrafttræden. For sådanne ansættelsesforhold finder de hidtil

gældende regler anvendelse.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren

UDKAST

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

I lyset af de seneste års debat om rigsadvokatens rolle har lovforslaget til

formål at gennemføre en ændring af ansættelsesvilkårene for kommende

rigsadvokater, således at rigsadvokaten fremover vil blive ansat for en

tidsbegrænset periode uden mulighed for forlængelse eller genansættelse.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår

2.1.1. Gældende ret

Stillingen som rigsadvokat er klassificeret som en tjenestemandsstilling.

Stillingen var indtil 2018 en varig stilling, hvorefter den blev besat på

åremål.

Det fremgår af tjenestemandslovens § 2, nr. 1-3, at ansættelse som

tjenestemand sker som enten varig ansættelse, ansættelse på prøve med

senere varig ansættelse for øje eller på åremål.

Tjenestemandslovens kapitel 6 a indeholder særbestemmelser om

åremålsansættelse. Det fremgår således af § 33 a, stk. 1, at ansættelse som

tjenestemand på åremål sker af personer, som enten 1) allerede er ansat som

tjenestemand, 2) er ansat i stillinger, i hvilke ansættelse kan medregnes i

pensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 eller 2,

eller som 3) er fratrådt med ret til aktuel eller opsat pension fra stillinger

som nævnt i nr. 1 eller 2. Af § 33 a, stk. 2, fremgår det, at ansættelse på

åremål af andre end de i stk. 1 nævnte kan ske på tilsvarende vilkår som

tjenestemænd. Bestemmelserne om kongelig udnævnelse og reglerne i lov

om tjenestemandspension finder dog ikke anvendelse.

Af § 33 b fremgår det, at vedkommende minister bestemmer, hvilke

stillinger der kan besættes på åremål, jf. dog § 34, stk. 1.

Det fremgår af tjenestemandslovens § 33 c, at åremålsansættelse sker for et

tidsrum af 3-6 år. Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år.

Genansættelse efter fornyet opslag kan ske højst to gange eller i øvrigt, hvis

genansættelsen er begrundet i objektive forhold.

Af § 33 d, stk. 1, fremgår det, at placering af en varigt ansat tjenestemand,

som efter en åremålsansættelses udløb eller ophør af anden årsag, der ikke

kan tilregnes den pågældende, genindtræder i varig ansættelse, sker på

vilkår, der fastsættes ved aftale i henhold til § 45. Af stk. 2, fremgår det, at

ret til genindtræden i varig ansættelse ikke gælder for tjenestemænd i staten,

der ansættes på åremål i folkekirken, eller for tjenestemænd i folkekirken,

der ansættes på åremål i staten.

Reglerne

pension

til

åremålsansatte

findes

tjenestemandspensionslovens kapitel 4 a. Det fremgår således bl.a. af § 16

a, stk. 1, at pensionen til tjenestemænd på åremål, jf. § 33 a, stk. 1, i lov om

tjenestemænd, fastsættes med udgangspunkt i den pågældendes

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren

UDKAST

pensionsmæssige placering under den seneste varige ansættelse inden

pensioneringstidspunktet.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den nuværende rigsadvokat blev som den første i stillingen ansat på åremål

på baggrund af et ønske om at sikre tilstrækkelig fornyelse og udvikling i

anklagemyndigheden. Rigsadvokaten indtager en særlig rolle i samfundet

som anklagemyndighedens øverste chef, og i lyset af de senere års debat

findes det rigtigst, at kommende rigsadvokater ansættes på åremål, hvor der

ikke er mulighed for forlængelse eller genansættelse. Herved sikres der på

den ene side udvikling og fornyelse i stillingen, mens der på den anden side

ikke kan stilles spørgsmål til, hvorvidt rigsadvokatens ageren kan begrundes

med et ønske om forlængelse eller genansættelse.

Ved fastlæggelsen af ansættelsesperiodens længde er der taget hensyn til, at

perioden vil give den enkelte rigsadvokat tilstrækkelig tid til at sætte sig ind

i stillingen og sætte sit præg på den samt sikre den fornødne kontinuitet og

konsolidering.

Endvidere er der taget hensyn til, at Europarådets rådgivende

anklagerkomité (CCPE) i 2014 anbefalede, at et lands øverste anklager

udnævnes enten for en tilstrækkelig lang periode eller uden tidsbegrænsning

for at sikre stabiliteten af mandatet og gøre vedkommende uafhængig af

politiske forandringer. I udtalelsen henvises til en rapport fra

Venedigkommissionen fra 2010, hvor det bl.a. anføres, at den øverste

anklager bør udnævnes varigt eller for en relativt lang periode uden

mulighed for genudnævnelse.

Efter en samlet afvejning af ovennævnte hensyn, finder Justitsministeriet, at

rigsadvokaten fremover bør ansættes for en periode på ti år uden mulighed

for forlængelse eller genansættelse.

Det foreslås derfor, at rigsadvokaten fremover ansættes som tjenestemand

på åremål uden mulighed for forlængelse eller genansættelse. Det foreslås

endvidere, at åremålsansættelsen sker for en periode på ti år, og at

bestemmelserne i tjenestemandslovens §§ 33 a-33 c ikke vil finde

anvendelse i forhold til rigsadvokaten. Den foreslåede ordning vil medføre,

at kommende rigsadvokater vil blive ansat i en åremålsstilling af ti års

varighed uden mulighed for forlængelse eller genansættelse. Efter udløbet

af den 10-årige periode skal der således ansættes en ny rigsadvokat.

Endvidere foreslås det, at der i tilfælde, hvor den pågældende ikke tidligere

har haft varig ansættelse som tjenestemand, i henhold til §§ 45-47 skal

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren

UDKAST

fastsættes et pensionsgivende skalatrin til brug for beregningen af

pensionen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske eller implementeringsmæssige

konsekvenser for det offentlige af betydning.

Forslaget vurderes i øvrigt at være i overensstemmelse med principperne for

digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. januar 2024 til den 13.

februar 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Aalborg Universitet

(Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Advokatrådet,

Akademikernes Centralorganisation (AC), Centralorganisationen af 2010 –

CO10, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Copenhagen

Business School (Juridisk Institut), Danske Advokater, Danske Regioner,

Den Danske Dommerforening, Direktoratet for Kriminalforsorgen, DJØF,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening ,

Domstolsstyrelsen

Foreningen

Offentlige

Anklagere,

Forhandlingsfællesskabet, HK Stat, Institut for Menneskerettigheder,

Justitia, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO),

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren

UDKAST

Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Universitet (Juridisk

Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Offentligt Ansattes

Organisationer

(OAO),

Politiforbundet,

Retspolitisk

Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

Transparency International Danmark.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implementerings Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø-

og Ingen

naturmæssige

konsekvenser

Ingen

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren

UDKAST

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af tjenestemandslovens § 2, nr. 1-3, at ansættelse som

tjenestemand sker som enten varig ansættelse, ansættelse på prøve med

senere varig ansættelse for øje eller på åremål. Tjenestemandslovens kapitel

6 a indeholder særbestemmelser om åremålsansættelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at indsætte et nyt kapitel

7 a

med titlen

Særbestemmelse om

rigsadvokaten.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny

§ 34 a,

hvorefter

rigsadvokaten ansættes som tjenestemand på åremål uden mulighed for

forlængelse eller genansættelse, jf. stk. 1. Herudover foreslås det i

bestemmelsens

stk. 2,

at åremålsansættelsen sker for en periode på ti år.

Ifølge

stk. 3

vil bestemmelserne i §§ 33 a-33 c ikke finde anvendelse på

rigsadvokaten. Ifølge det foreslåede

stk. 4,

skal der, hvis den pågældende

ikke tidligere har haft varig ansættelse som tjenestemand, i henhold til §§

45-47 fastsættes et pensionsgivende skalatrin til brug for beregningen af

pensionen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommende rigsadvokater vil

blive ansat i en åremålsstilling af en varighed på maksimalt ti år. Der vil

ikke være mulighed for at forlænge ansættelsen, ligesom der heller ikke vil

være mulighed for genansættelse af den pågældende. Efter udløbet af den

10-årige periode skal der således ansættes en ny rigsadvokat.

Endvidere vil forslaget medføre, at særbestemmelserne om

åremålsansættelse i tjenestemandslovens §§ 33 a- 33 c, ikke vil finde

anvendelse på rigsadvokaten, da deres indhold bliver erstattet af den

foreslåede særbestemmelse om rigsadvokaten, jf. forslagets § 1.

Tjenestemandslovens § 33 d, som vedrører retten til at genindtræde i varig

ansættelse efter åremålsansættelsens udløb, vil fortsat finde anvendelse på

rigsadvokatens ansættelsesforhold.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren

UDKAST

Med forslaget ændres ikke på stillingens karakter af tjenestemandsstilling.

Det vil sige, at kommende rigsadvokater fortsat vil blive ansat som

tjenestemænd, og at ansættelsesforholdet således fortsat vil være omfattet af

tjenestemandslovens regler om pligter, disciplinærforfølgning og afsked

m.v. Med forslaget tilsigtes der ikke ændringer af lønningsvilkårene for

kommende rigsadvokater, og reglerne i cirkulære nr. 9358 af 19. april 2016

om åremålsansættelse samt aftale om løn og andre ansættelsesvilkår under

åremålsansættelse i staten (åremålsaftalen) vil således finde anvendelse i

relevant omfang. Det vil sige, at bl.a. reglerne om åremålstillæg og

fratrædelsesbeløb således vil finde anvendelse på ansættelsesforholdet.

Endvidere vil det, i tilfælde hvor den pågældende ikke i forvejen er

tjenestemand, kunne aftales, at vedkommende har ret til varig ansættelse

efter åremålets udløb.

Eftersom rigsadvokaten ansættes som tjenestemand på åremål, jf. forslagets

§ 1, nr. 1, fastsættes pensionen til rigsadvokaten på samme måde som

pensionen til andre tjenestemænd på åremål efter reglerne i

tjenestemandspensionslovens kapitel 4 a. Det vil sige, at pensionen

fastsættes med udgangspunkt i den pågældendes pensionsmæssige placering

under den seneste varige ansættelse inden pensioneringstidspunktet. Efter

det foreslåede

stk. 4,

skal der, i tilfælde hvor den pågældende ikke tidligere

har haft varig ansættelse som tjenestemand, i henhold til §§ 45-47 fastsættes

et pensionsgivende skalatrin til brug ved beregningen af pensionen. I

tilfælde, hvor den, der skal ansættes som rigsadvokat, ikke i forvejen er ansat

som tjenestemand, vil der således skulle aftales et pensionsgivende skalatrin

til brug for beregningen af pensionen. Vedkommendes pension vil herefter

blive fastsat ud fra dette skalatrin. Skalatrinnet vil skulle fastsættes efter

aftale med vedkommende centralorganisation.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024. Det vil

sige, at rigsadvokater, hvis ansættelsesforhold begynder på denne dato eller

senere, vil blive ansat som tjenestemænd i en åremålsstilling af ti års

varighed uden mulighed for forlængelse eller genansættelse.

Det foreslås endvidere i

§ 2, stk. 2,

at loven ikke finder anvendelse på

ansættelsesforhold indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren

UDKAST

ansættelsesforhold finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det vil sige,

at ansættelsesforhold, der er indgået før lovens ikrafttræden og således

allerede består på dette tidspunkt, ikke bliver omfattet af de foreslåede

regler. Det vil i stedet være de vilkår, som er aftalt med den pågældende, der

vil gælde.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne. Det

skyldes, at forslaget vedrører en ændring af rigsadvokatens

ansættelsesvilkår, og da rigsadvokaten er ansat i Danmark, vurderes det ikke

relevant, at loven skal gælde for henholdsvis Grønland og Færøerne.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår), fra justitsministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

tjenestemandsloven,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 511 af 18.

maj 2017, foretages følgende

ændringer:

Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel

7 a

Særbestemmelse om rigsadvokaten

§ 34 a.

Rigsadvokaten ansættes

som tjenestemand på åremål uden

mulighed for forlængelse eller

genansættelse.

Stk. 2.

Åremålsansættelsen sker for

en periode på ti år.

Stk. 3.

Bestemmelserne i §§ 33 a-33

c finder ikke anvendelse på

rigsadvokaten.

Stk. 4.

Hvis den pågældende ikke

tidligere har haft varig ansættelse

som tjenestemand, fastsættes der i

henhold

til

§§

45-47

pensionsgivende skalatrin til brug

for beregningen af pensionen.«