OSCEs Parlamentariske Forsamling 2023-24
OSCE Alm.del Bilag 3
Offentligt
Der er fortsat brug for OSCE
Bestyrelsen for Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har
diskuteret situationen for OSCE (The Organization for Security and Co-operation in
Europe) og udtaler følgende:
Ruslands invasion af Ukraine har bragt OSCE (The Organization for Security and Co-
Operation in Europe) i en eksistentiel krise.
Ikke blot er organisationen i krise. Den sikkerhedsorden i Europa, som OSCE har
været udtryk for, er undermineret og slået til ruiner af Ruslands krig på europæisk
territorium og har afsløret
OSCE’s svagheder som opretholder af fred og sikkerhed i
Europa.
Krisen sætter spørgsmålstegn ved
OSCE’s
fortsatte evne til at træffe beslutninger og
dermed overleve som en relevant organisation for fred og sikkerhed.
OSCE’s kriseudvikling har stået på i flere år og kulminerede med Ruslands
krig. Nogle
iagttagere mener organisationen i sin nuværende form allerede har udspillet sin
rolle på grund af krigen og på grund af dyb politisk uenighed mellem Vesten og
Rusland om den europæiske orden
og på grund af OSCE’s konstruktion,
ikke mindst
kravet om konsensus.
Set i det perspektiv kan OSCE ikke spille nogen rolle i sin nuværende form i
opbygningen af en europæisk sikkerhedsorden i tiden efter krigen. OSCE ses som et
mellemspil
i ”en falsk fred”
mellem den kolde krigs ophør og en europæisk fremtid,
vi ikke kender.
Det er en af grundpillerne i den europæiske sikkerhedsarkitektur og det
regelbaserede internationale system, som er i krise.
Ikke blot har Rusland med invasionen klart
overtrådt OSCE’s
helt fundamentale
principper og tilsidesat selve formålet med OSCE: at fremme fred, stabilitet og
samarbejde om sikkerhed. Rusland blokerer også politisk for dele af
OSCE’s arbejde
og truer derigennem med at underminere organisationen.
Senest har Rusland obstrueret valget af formandsland for organisationen i 2024 og
dermed svækket OSCE politisk og bragt organisationen i fare for at ende i et politisk
vakuum og i yderste fald at måtte lukke.
1
 OSCE, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Baggrundsnotat fra bestyrelsen for Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har diskuteret situationen for OSCE
Verdens største regionale sikkerhedsorganisation
OSCE er verdens største regionale sikkerhedsorganisation med 57 deltagerstater i
Europa, Nordamerika og Asien med tilsammen 1,3 milliarder indbyggere fra
Vancouver til Vladivostok.
Organisationens historie går tilbage til
de tidlige 1970’ere
med dialog og
forhandlinger mellem Øst og Vest om en begyndende afspænding. Det skete i regi af
The Conference on Security and Co-operation in Europe (CSCE).
Konferencen beskæftigede sig med en række politiske, økonomiske og militære
spørgsmål samt menneskerettigheder og andre spørgsmål, som adskilte Øst og Vest
under den kolde krig.
Forhandlingerne kronedes med undertegnelse af the Helsinki Final Act i den finske
hovedstad den 1. august 1975. Aftalen indvarslede et tøbrud i forholdet mellem de
tidligere kommunistiske stater og Vesten.
Aftalen indeholdt bl.a. en ny forståelse af sikkerhed som ikke udelukkende et
spørgsmål om militær, men også om menneskelige forhold og menneskerettigheder,
økonomi og miljø.
Demokrati og sikkerhed
Gennem The Helsinki Final Act og nye forhandlinger i årene, der fulgte, blev landene
enige om en række principper for staternes adfærd over for deres egne borgere og
staterne imellem til sikring af fred og udvikling, herunder styrkelse af retsstat,
menneskerettigheder og demokrati samt deltagerstaternes suverænitet og
territoriale integritet inden for de internationalt anerkendte grænser. Trusler eller
brug af magt mod et andet deltagerland blev forbudt.
Forhandlingerne førte til at CSCE i 1994 ændrede navn til OSCE og overgik dermed
fra at være en konference til at være en organisation for fred, stabilitet og
sikkerhed, som hvilede på et værdigrundlag: OSCE skulle bl.a. hjælpe
deltagerstaterne med at opbygge demokratiske institutioner, fremme respekt for
menneskerettigheder og retssikkerhed og en fri presse.
Samtidig overgav Ukraine sine langtrækkende missiler og atomvåben til Rusland
mod en gensidig garanti om ikke at true hinanden og afstå fra brug af økonomisk og
militær magt. Rusland anerkendte Ukraines suverænitet over det fulde territorium
af den tidligere ukrainske unions republik inden for USSR.
2
 OSCE, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Baggrundsnotat fra bestyrelsen for Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har diskuteret situationen for OSCE
CSCE/OSCE blev en vigtig sikkerhedspolitisk aktør efter kommunismens
sammenbrud og helingen af Europa, som blev
”et
nyt Europa”.
Sikkerhed og demokrati blev set som to sider af samme mønt, som det bl.a. blev
formueret af den forhenværende vesttyske/tyske udenrigsminister Hans-Dietrich
Genscher: ”Vort mål er et retfærdighedens
og demokratiets Europa, et vidtfavnende
sikkerhedens Europa… Fremtidens Europa må udspringe af menneskerettigheder
gennem uddybning og udvidelse af demokratiets princip, med institutioner og
procedurer, der er baseret på retsstatslige principper”.
OSCE forblev imidlertid et politisk dialogforum mellem suveræne stater, hvor alle
beslutninger træffes bilateralt med hver enkelt stat. Hvert land har vetoret, så det er
nemt at blokere OSCE’s arbejde.
Beslutningerne er ikke juridisk bindende, og
organisationen har ingen juridisk international status.
Man valgte således at bibeholde statssuveræniteten som det dominerende princip i
sikkerhedsspørgsmål, dog med ret til at observere og stille spørgsmål til det, der
skete i deltagerlandene, bl.a. gennem valgobservationer og på
menneskeretsområdet.
OSCE er således i alt væsentligt et produkt af deltagerstaternes politiske vilje til at
finde fælles løsninger på sikkerhedskonflikter.
OSCE’s betydning
På baggrund af OSCE’s politiske autoritet
har organisationen udført et
betydningsfuldt arbejde og spillet en vigtig rolle i tiden efter den kolde krigs ophør
og Berlinmurens fald og et forenet Europa på tværs af Jerntæppet. OSCE har været
med til at sætte globale standarder bl.a. for beskyttelse af minoriteter og afholdelse
af valg og været en betydningsfuld aktør for demokrati og menneskerettigheder.
Organisationen er i dag tillagt en lang række opgaver: våbenkontrol,
konfliktforebyggelse, bekæmpelse af terrorisme, støtte til bæredygtig økonomisk
vækst, bekæmpelse af korruption, diskrimination og tortur, valgobservation,
mediefrihed, religionsfrihed, uddannelse, nationale minoriteter, kønsspørgsmål,
miljøspørgsmål, retsstat, demokrati og menneskerettigheder for at nævne nogle af
OSCE’s mange opgaver.
Nogle af opgaverne, især på det politisk-militære område, er stærkt påvirket af
krigen, hvor der kan ikke forventes resultater før krigen er afløst af politiske
forhandlinger.
3
 OSCE, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Baggrundsnotat fra bestyrelsen for Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har diskuteret situationen for OSCE
OSCE arbejder imidlertid med et bredt sikkerhedsbegreb, som spænder over
politisk-militære forhold, økonomi og miljø, sociale forhold, mindretalsrettigheder,
anti-diskrimination og andet, som er af betydning for menneskers og samfunds
livsbetingelser og dermed mulighederne for fred og stabilitet. Sikkerhed er forstået
som et holistisk begreb.
Fokus er på tillidsskabelse og konfliktforebyggelse og genopbyggelse af tillid og
samarbejde efter en konflikt. OSCE bringer stridende folk sammen og hjælper dem
med at finde fælles løsninger, ikke kun regeringer men lokale folk og
civilsamfundsorganisationer, som på den måde får ejerskab til deres egne
løsningsforslag.
OSCE arbejder ikke kun i kontorbygninger og konferencesale men også ude i
marken, dér
hvor mennesker lever og bor. ”It is about people”, er
mottoet for det
nuværende, Nordmakedonske formandskab.
Efter aftale og med et specifikt mandat er OSCE til stede i en række lande, ikke
mindst på Balkan, hvor OSCE hjælper værtslandene med at opfylde deres
internationale forpligtelser som demokratiske stater. Det kan være med hensyn til
mindretalsrettigheder, retsstat, konfliktforebyggelse, uddannelse og meget andet
efter det enkelte lands behov.
Gennem snart 30 år har OSCE vist evne til at udføre et vigtigt arbejde for fred og
udvikling, demokrati, menneskeret og social og økonomisk udvikling i Europa og
Eurasien.
OSCE’s eksistentielle krise
Det er derfor stærkt bekymrende at OSCE nu er i det, som er blevet beskrevet som
en eksistentiel krise som en politisk følge af Ruslands krig i Ukraine.
Rusland har udvandet OSCE-mandater og blokeret for en fortsættelse af OSCE-
missioner, herunder OSCE’s monitorerende
mission i Ukraine -
OSCE’s til dato
største mission med 690 monitorer- som blev oprettet i 2014 efter Ruslands
annektering af Krim og støtte til russiske separatisters løsrivelsesforsøg af
regionerne Donetsk og Luhansk i det østlige Ukraine.
Det er heller ikke lykkedes at enes om et budget, som effektivt kan
finansiere OSCE’s
mange opgaver. Her er det Armeniens og Aserbajdsjans konflikt om Nagorno-
Karabakh, der lægger sig i vejen sammen med Rusland, som har aversioner mod
ODIHR (OSCE’s Office for Democratic Institutions and Human Rights) og OSCE’s
4
 OSCE, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Baggrundsnotat fra bestyrelsen for Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har diskuteret situationen for OSCE
arbejde for mediefrihed. De to OSCE institutioner har længe været en torn i øjet på
Rusland.
Udover Ukraine er der fortsat mange uløste konflikter, som kalder på en OSCE-
indsats og dermed finansiering: i Nagorno-Karabakh, Moldova, Georgien, Balkan og i
Centralasien, hvor der er konflikt mellem Kirgisistan og Tadsjikistan om adgang til
vand og græsningsarealer. En demokratisk udvikling i Centralasien er en vigtig OECD-
opgave, også i geopolitisk sammenhæng, med et stadigt mere indflydelsesrigt Kina.
Dertil kommer at OSCE uden budgetenighed ikke kan tage nye opgaver op. Finansiel
udsultning er en effektiv måde at paralysere OSCE på, så det ikke kan gennemføre
sine opgaver.
Rusland forsøger nu at obstruere selve organisationen. OSCE-staterne arbejder efter
konsensusprincippet og et rotationsprincip for formandskabet i organisationen. For
flere år siden søgte Estland om formandskabet i 2024. Kandidaturet er blevet støttet
af mange lande, men alle regeringer skal være enige, og Rusland og Belarus har
modsat sig det estiske formandskab uden begrundelse. Siden invasionen i Ukraine
har Rusland flere gange blokeret for udvikling af OSCE’s
arbejde og har nu taget
selve organisationen som gidsel.
Mindre end tre måneder før vagtskifte står man således med en tom formandsstol.
Man har heller ikke kunnet enes om
udpegning af OSCE’s generalsekretær og
besættelse af andre betydningsfulde poster i OSCE. Budgetmæssigt humper OSCE
afsted på grundlag af budgettet fra 2021 og frivillige bidrag til ikke-
konsensusbaserede aktiviteter.
Der er risiko for at OSCE reelt ophører med at eksistere som en organisation. Den
tidligere finske udenrigsminister Pekka Haavisto er citeret for følgende udtalelse:”If
there is no chairman in 2024 and there is no consensus on this issue, then next year
will be the year of the destruction of the OSCE as an organization”.
OSCE’s fremtid,
hvis der er nogen
Sikkerhedsorganisationens fremtid er derfor et kritisk og akut anliggende for alle
OSCE-lande. Hvordan kan fremtiden formes, hvis der er en fremtid? Hvad skal
formålet være med OSCE, hvilke beføjelser skal organisationen have, og kan der
skabes enighed mellem alle deltagerstaterne?
En mulighed er at suspendere eller ekskludere Rusland fra OSCE. Hvorfor opretholde
et land i organisationen, som har vendt sig mod organisationens formål og værdier?
5
 OSCE, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Baggrundsnotat fra bestyrelsen for Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har diskuteret situationen for OSCE
Det lader sig næppe gøre på grund af bestemmelsen om konsensus, og der er ikke
en eksklusionsparagraf i OSCE.
Et alternativ er at ændre konsensusprincippet til beslutninger med et kvalificeret
flertal, som heller ikke synes muligt uden at ændre hele OSCE-konstruktionen.
Dermed er det sandsynligt at Rusland vil forlade OSCE. Endelig kan man vælge helt
at overhøre Ruslands indvendinger, hvilket med stor sandsynlighed også medfører
Ruslands udtræden på et tidspunkt.
Det er da heller ikke den vej, lederne for OSCE foreslår. De ønsker at beholde
Rusland i OSCE og holde de diplomatiske relationer åbne for dialog og forhandlinger
med Rusland, når tiden er til det.
OSCE er den eneste sikkerhedsorganisation, som har både Rusland, Ukraine og USA
som medlemmer bortset fra FN. Alle aktører for den europæiske
sikkerhedsarkitektur
–
Rusland og NATO-landene - sidder omkring det samme bord i
Wien og drøfter sikkerhedsspørgsmål.
Når og hvis Rusland og Ukraine kan afslutte krigen med en politisk aftale, kan OSCE
sammen med FN være den oplagte organisatoriske ramme for fredsforhandlinger og
–
desværre på noget længere sigt
–
måske også for en paneuropæisk fredsordning
med en ny æra for demokrati, retsstat og menneskerettigheder med et Rusland,
som ser fremad og ikke tilbage i sin imperialistiske historie og er fanget i geopolitiske
fantasier.
Det ligger ikke lige for, og hvad så i mellemtiden?
Det er oplagt at
OSCE’s muligheder for at arbejde effektivt
er meget vanskelige med
Rusland som medlem. Der er nogle helt klare værdimæssige skillelinjer, som ikke var
tydelige i 1994, og OSCE kan ende som en både irrelevant og disintegreret
organisation, som ikke er i stand til effektivt at forsvare internationale konventioner
og menneskerettigheder eller bidrage til løsning af konflikter, fordi deltagerstaterne
ikke er enige om værdigrundlaget eller har erstattet værdier med interessezoner.
Alle var enige om værdierne i 1990erne, men gradvist er Rusland kommet til at
betragte disse værdier som led i en geopolitisk kamp, udtrykt i en tale af Putin
allerede i 2007 i München, hvor han omtalte OSCE som et vulgært instrument
designet til at fremme et lands eller en gruppe landes udenrigspolitiske interesser og
anklagede Vesten for at bruge OSCE’s human dimension til at blande sig i andre
landes interne affærer gennem OSCE-apparatets
beslutninger og NGO’ers arbejde.
6
 OSCE, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Baggrundsnotat fra bestyrelsen for Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har diskuteret situationen for OSCE
Menneskerettigheder i Putins optik er i stigende grad
blevet udlagt som OSCE’s
indblanding i interne forhold.
OSCE’s missioner i lande i det tidligere Sovjetimperium har også været en torn i øjet
på Rusland, som har søgt at holde det tidligere Sovjetområde orienteret mod
Moskva.
En ny version af OSCE
Den sikkerhedsarkitektur, som OSCE har været et udtryk for, er nu i ruiner. Det har
fået nogen til at foreslå en ny version af OSCE uden Rusland. Kerneopgaverne flyttes
over i det nye OSCE, og det gamle OSCE hviler indtil der igen bliver brug for
organisationen og for samarbejde med et demokratisk Rusland. Imidlertid vil
skabelsen af en ny version af OSCE formentlig tage mange år, og det er langt fra
sikkert at alle deltagerstater vil følge med i en ny organisation.
Andre vil fokusere OSCE på nye opgaver, som ligger uden for Rusland-Ukraine krigen
og det geopolitiske i snæver politisk-militær forstand. Europæisk sikkerhed handler
ikke kun om Rusland men også om Kina, ikke mindst Kinas
Belt and Road Initiative,
som nu har samlet 150 lande, hvoraf 27 lande er OSCE-stater. Det er knap halvdelen
af OSCE’ deltagerstater.
Også klimaforandringerne ses som en oplagt OSCE opgave at engagere sig dybere i
end tilfældet allerede er, også som et sikkerhedspolitisk anliggende, bl.a. i relation til
spændingerne i Arktis. Miljøspørgsmål vurderes til at være den mindst politiserede
dimension af OSCE men med klare sikkerhedspolitiske aspekter, ikke mindst inden
for et bredt sikkerhedsbegreb.
Endnu en mulighed er at lade OSCE gå tilbage til tiden før 1994 og genopfinde den
europæiske sikkerheds- og samarbejdskonference, så at sige at begynde forfra med
The Helsinki Final Act og evt. fordele nogle af OSCE’s
mange opgaver på andre
organisationer eller oprette nye, selvstændige organisationer for opgaverne og
inddrage Kina i forhandlingerne. En sådan mulighed synes dog at forudsætte en
politisk løsning på Ruslands krig i Ukraine, som nødvendigvis må følges op med en ny
sikkerhedskonference.
Andre igen vi reformere OSCE, så det bliver mere effektivt med klare beføjelser,
f.eks. til at udpege overtrædere af aftaler, klare optagelsesbetingelser relateret til
demokratiske standarder og en eksklusionsparagraf.
7
 OSCE, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Baggrundsnotat fra bestyrelsen for Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har diskuteret situationen for OSCE
En sådan fremgangsmåde vil gøre OSCE til en organisation af ligesindede og derfor
nok mindre. Det vil heller ikke, i hvert fald på kort og mellemlang sigt, løse
sikkerhedsudfordringen i Europa.
Acceptere OSCE’s dilemmaer
Endelig er der
den mulighed at acceptere OSCE’s
nuværende kritiske tilstand som
den mindst ringe løsning for en kommende periode.
OSCE’s dilemma er så at sige
indbygget i organisationen og afspejler de faktiske forhold staterne imellem.
På den ene side kan OSCE ikke samvirke på væsentlige områder med et Rusland,
som uprovokeret har startet en krig og begået krigsforbrydelser. Det kan ikke være
Business as usual. På den anden side kan OSCE ikke se bort fra Rusland. Rusland
ligger, hvor det ligger, også i morgen selv om det kan være et andet Rusland politisk
set.
Det er lykkedes at isolere Rusland i OSCE og sætte solidaritet med Ukraine højt på
organisationens dagsorden og at holde Rusland ansvarlig for forbrydelser begået i
Ukraine, herunder gennem indsamling af beviser på Ruslands (og Ukraines) brud på
OSCE-forpligtelser, folkeretten og menneskerettighederne (se Report on Violations
of International Humanitarian and Human Rights Law, War Crimes and Crimes
against Humanity committed in Ukraine since 24 February 2022).
På trods af krigen er det lykkedes at holde OSCE på ret spor som en forkæmper for
demokrati, retsstat, menneskerettigheder og internationale aftaler selv om det ikke
er lykkedes at forhindre krigen eller ødelæggelse af den europæiske
sikkerhedsorden.
På hver eneste session i Wien er Ruslands krig i Ukraine på dagsordenen. Ruslands
invasion af Ukraine blev mødt med en klar fordømmelse fra de højeste poster i
OSCE. Ruslands annektering af fire regioner i det østlige og sydøstlige Ukraine er
ligeledes blevet fordømt af OSCE.
Rusland har svaret igen og talt om misbrug af OSCE og har udtalt at Ruslands
tålmodighed med OSCE ikke er ubegrænset men har indtil videre valgt at blive,
måske for også at opretholde forestillingen om Rusland som arvtager til
Sovjetunionen, som var med til at forhandle the Helsinki Final Act på plads. At
Rusland bliver i OSCE betyder på den anden side at Rusland bruger veto-våbnet og
de instrumenter for destruktion, som organisationen giver dem mulighed for.
8
 OSCE, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Baggrundsnotat fra bestyrelsen for Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har diskuteret situationen for OSCE
Skulle det komme til en opløsning af OSCE kan det have alvorlige negative
konsekvenser i konfliktområder, hvor OSCE gennemfører eller kan gennemføre
fredsoperationer såsom observationer, verifikationer, monitoreringer, fokus på
forebyggelse af spændinger og konflikter og tillidsskabende foranstaltninger.
Dertil kommer meget andet arbejde, som
OSCE udfører på ”bløde områder”,
ofte
gennem ”et stille diplomati”.
Meget diplomatisk ekspertise vil også gå tabt.
OSCE har erfaringer med afprøvede indsatser i mange forskellige former afhængig af
de faktiske konflikter og de faktiske omstændigheder, også politiske. OSCE har altid
skullet se muligheder, ofte på baggrund af vanskelige vilkår, for at gøre sig
berettiget.
Selv under de forfærdelige forhold er OSCE til stede i Ukraine med et projekt uden
for konsensusområdet med bl.a. minerydning og psykosocial hjælp til befolkningen.
OSCE har altid været en innovator, når det gjaldt at finde på løsninger. Også det er
med til at gøre OSCE til en nyttig og unik organisation.
OSCE er vant til at arbejde med autoritære regimer og med lande, som ser forskelligt
på virkeligheden. Det er netop OSCE og Helsingforsprocessens historiske
udgangspunkt. Konfronterende stater mødtes med forskellige interesser men med
et fælles ønske om at forebygge eskalering af konflikterne, så de kom ud af kontrol.
OSCE har tidligere tjent sit formål, når deltagerstaterne var på kant med hinanden
og på trods af stormagtsrivaliseringer og våbenkapløb.
Det er da heller ikke første gang, OSCE er i krise og har overvundet den, om end det
ikke har været kriser af den størrelse, som OSCE står i nu med en aggressionskrig i
Europa fra et af OSCE’s mest betydende stater.
OSCE består ikke af like-minded demokratiske deltagerstater. Det består også af
lande med kun delvis demokratiske eller direkte udemokratiske styrer, som
imidlertid har en fælles interesse i at opretholde dialog og forebygge konflikter og
krige. For OSCE er der i praksis ofte tale om en afvejning af idealer og virkelighed,
når der skal handles
–
men oftest med forbedringer for befolkningerne som resultat.
OSCE’s principper er værd at kæmpe for
Inden for de rammer, som den geopolitiske situation udstikker, er der fortsat
muligheder for OSCE til at operere og yde et bidrag til en mere stabil verden
–
nok til
at deltagerstaterne bør gøre forsøget på at forme en fremtid for OSCE.
9
 OSCE, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Baggrundsnotat fra bestyrelsen for Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har diskuteret situationen for OSCE
Selv om OSCE for tiden er hæmmet og i krise er OSCE værd at kæmpe for.
OSCE’s
principper er værd at kæmpe for, selv om et land for øjeblikket tramper på dem.
Når man ser på den geopolitiske situation er OSCE’s principper
fortsat yderst
relevante. En opløsning af OSCE vil være et alvorligt tilbageslag for en verdensorden
med multilaterale organisationer og dermed for den verdensorden, som har præget
tiden efter Anden Verdenskrig. Princippet om landenes gensidige afhængighed og
gensidige forpligtelser er en magtfuld ide og er en nødvendig, om end utilstrækkelig,
betingelse for fred og fremgang. En opløsning af OSCE vil sende et ildevarslende
signal til fremtiden.
Det er vigtigt at OSCE-landenes ambassadører fortsat mødes hver uge og sidder
omkring det samme bord i OSCE’s
hovedkvarter i Wien og har
en dialog med
hinanden og holder hinanden ansvarlig, også selv om atmosfæren kan være spændt
og resultaterne er få og små eller helt udebliver.
Det er vigtigt at kommunikere til Rusland at Vesten ikke kan gå med til at opgive de
principper for sikkerhed, som OSCE bygger på. Det er den egentlige kamp mellem
Vesten og Rusland i dag: et liberalt demokrati og en aftale- og menneskeretsbaseret
demokratisk sikkerhedsorden versus en magt- og imperialismebaseret orden, som
giver et land ret til at invadere et andet land, fordi det har magten til det, eller holde
det som satellitstat gennem tvang. Den konflikt har langtrækkende konsekvenser for
Europa, udover hvordan Ruslands aggressionskrig ender.
Det er vigtigt at OSCE er ude i marken og konkret og praktisk arbejder på at opbygge
tillidsfulde relationer mellem stridende parter. Det er vigtigt at OSCE hjælper til med
at opbygge kapacitet for udvikling og styrkelse af demokratiske institutioner.
Europa ser formentlig ind i en lang periode med ustabilitet og konfrontationer, men
OSCE er med til at opretholde dialog mellem fjender for at reducere ustabiliteten og
konfrontationen. OSCE har antagelig også erfaringer og potentialer til at prøve igen
at skabe en ny sikkerhedsorden, når krigen engang er forbi. Putins Rusland vil ikke
vare ved i al evighed, og Rusland har ikke kapacitet eller troværdighed til at påtvinge
Vesten sit system.
Imens er det vigtigt at opretholde OSCE’s brede sikkerhedsbegreb,
herunder at
sikkerhed mellem stater afhænger af landenes respekt for menneskerettigheder og
demokrati.
Der er fortsat brug for OSCE i fredens og samarbejdets tjeneste.
10