Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
26. juni 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 978
Vil ministeren udstede en bekendtgørelse, der sikrer, at hummere ikke transporteres og
opbevares på is, eller en bekendtgørelse, der forbyder transport af levende hummere? I
jomfruhummerfiskeriet er det udbredt, at jomfruhummerne ikke aflives straks efter fangst.
Efter fangst, skylning og eventuelt dypning i sulfitopløsning lægges de i stedet i kasser
med is. De forbliver på is, når de auktioneres, og sådan bliver de i vidt omfang også
modtaget og opbevaret i detailhandlen. Det Veterinære Sundhedsråd har i 2015 udtalt
følgende om »Opbevaring af hummere på is«: »Såfremt hummere ligger levende på is
med indbundne kløer i en dags tid og de under en sådan opbevaring lades urørte og
uforstyrrede, vil Rådet nære betænkelighed ved at anse en sådan opbevaringsmetode
for dyreværnsmæssigt uforsvarlig«. Det Veterinære Sundhedsråd kunne i 2015 åbenbart
ikke med sikkerhed sige, at det er dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at opbevare hummere
på is i op til 1døgn. Spørgeren tænker, at hvis der er en tvivl, så bør den vel komme
jomfruhummerne til gode.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1