Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Spørgsmål 88
Offentligt
2773022_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
31. oktober 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 88
Vil ministeren med henvisning til artiklen ”Dyster rapport slår fast: Danmark spildte 10 års
indsats”, politiken.dk, den 29. september 2023, besvare følgende spørgsmål?
– Vil ministeren arbejde for at fremskynde genbesøget af kvælstofindsatsen i landbrugs-
aftalen, nu når second-opinion-rapporten er fremlagt?
– Vil ministeren være villig til at anvende Landbrugsstyrelsens ny reguleringsmodel
(baseret på nuværende N-retentionskort og løbende opdateret med ny retentionsdata)
med fuld kraft fra 2025 og/eller som miljøgaranti – dvs. at tage udgangspunkt i de
enkelte vandområders N-MAI (max årligt input af kvælstof ifølge de marine modeller)
og fordele den maksimale mængde kvælstof fra landbruget ved at sætte miljømål som
kvoter pr. hektar til landbrugsbedrifterne fraregnet andre realiserede tiltag som, f.eks.
kollektive virkemidler?
– Vil ministeren oplyse, om ministeren vil være villig til at fremskynde færdiggørelse af
markmodellen - af hvilken færdiggørelse af den ny reguleringsmodel afhænger - hvis
dette er muligt, f.eks. ved hjælp af tildeling af flere midler?
– Der er givet tilsagn til/godkendt 1133 tons reduktioner fra kollektive virkemidler. Der
henvises til nyheden ”Status på begrænsning af kvælstofudledning til vandmiljøet”,
mst.dk, den 8. juni 2023. Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af disse godkendte
projekter vi kan forvente ender med egentlig realisering på baggrund af erfaring?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1