Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
4. marts 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 529
Et fokus på at nedbringe omfanget af dyr som går til i høstmaskiner igennem udvikling
af effektive og praktisk anvendelige tekniske løsninger kom ikke med i den endelige
aftale om en indsats for dyrevelfærd, selvom også vildtlevende dyr er omfattet af dy
revelfærdsloven. Vil ministeren redegøre for, hvilke metoder der i dag beskrives som
mulige metoder til at reducere omfanget af dyr som dræbes eller lemlæstes i forbindelse
med forårets grønthøst, herunder om nogle af de testede metoder, f.eks. udbringning af
duftstoffer med drone og opsætning af pinde med poser for hver 100 meter, kan siges
at være afhængige af vejrliget og ressourcetunge? Og vil ministeren give sin vurdering
af, hvorvidt disse metoder kan anses for både effektive og praktisk anvendelige i større
sammenhæng, altså som udgangspunkt generel anvendelse i forbindelse med høsten på
samtlige marker og afgrøder, hvor der er risiko for, at rålam og harekillinger dræbes eller
lemlæstes i forbindelse med forårets grønthøst? Eller om ministeren er enig i behovet for
at udvikle effektive og mere praktisk anvendelige løsninger?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1