Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Spørgsmål 527
Offentligt
2833459_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
4. marts 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 527
Af ”Forvaltningsplan for hare”, Naturstyrelsen, 2013, fremgår at ”Konkrete undersøgelser
har vist, at høstmaskiner, afhængig af afgrødetype, kan tage fra 4 til 45% af årets tillæg
af killinger. De største tab (45%) blev fundet i græs- og lucernemarker, der høstes til
grønfoder, mens det i kornmarker var 4-6% af årets tillæg af killinger, der døde pga.
høstmaskiner”. I en henvendelse til fødevareministeren og miljøministeren af 2. februar
2024 fra en række grønne organisationer (MOF Alm. del - bilag 249) angives, at omfan-
get af hare og rålam som dræbes eller lemlæstes i forbindelse med forårets grønthøst
ikke blot er et etisk problem, men også kan være et biologisk problem. Organisationerne
opfordrede derfor til at medtage et fokus i regeringens Dyrevelfærdsudspil. Vil ministe-
ren give en faglig vurdering af hvorvidt den dødelighed for harekillinger der angives i
forvaltningsplanen for hare kan indebære en væsentlig negativ biologisk påvirkning af
bestandene af hare, herunder lokalt?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1