Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Spørgsmål 362
Offentligt
2811786_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
17. januar 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 362
Det fremgår af besvarelsen af MOF alm. del - spørgsmål 208, at Fødevarestyrelsen
ikke har orienteret offentligheden om afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet i
sagen om Arlas ”CO2-neutral mælk”, idet Fødevarestyrelsen vurderer, at der er tale
om en afgørelse vedr. en konkret sag, hvori der ikke er taget stilling til, hvorvidt infor-
mation om klimaaftryk og andre grønne anprisninger generelt falder inden for fødevarein-
formationsforordningen. Miljø- og Fødevareklagenævnet tager imidlertid i sin afgørelse
specifikt stilling til, at klimakompensation ikke falder inden for fødevareinformationsforord-
ningen. Der henvises til Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse ”Afvisning af klage
over afgørelse i sag om anprisning af CO2e-neutralitetet kompenseret med klimakre-
ditter” af 23. maj 2023 (https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/5d73dba5-c54d-4228-
bd1a-8a47bc16785f?highlight=null).
– Vil ministeren derfor uddybe, om det ikke på baggrund af afgørelsen bør oplyses
på Fødevarestyrelsens hjemmeside, at grønne anprisninger, der specifikt vedrører
klimakompensation ikke falder inden for fødevareinformationsforordningen?
Vil ministeren derudover oplyse, om ministeren mener, at Fødevarestyrelsen kan fasthol-
de sin afgørelse af 23. juli 2021 om, at markedsføringen ikke er vildledende, når Miljø-
og Fødevareklagenævnet vurderer, at anprisningen ”CO2e-neutral, kompenseret med
klimakreditter” ikke er en fødevareinformation omfattet af fødevareinformationsforordnin-
gen, hvilket medfører, at Fødevarestyrelsen ikke kan træffe en afgørelse i medfør af
fødevareinformationsforordningen.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1