Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
2. januar 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 317
Vil ministeren i forlængelse af et Mærsk-skib har tabt 46 containere i Nordsøen besvare
følgende spørgsmål? Der henvises til artiklen ”Mærsk-skib har tabt 46 containere: Driver
rundt i havet ud for Nordjylland”, dr.dk, den 23. december 2023.
– Er ministeren enig i, at der ikke er garanti for, at rederier af egen drift tilbyder at betale
regningen for oprydning efter tab af containere, og at der derfor er behov for at sikre
dette gennem lovgivningen?
– Vil ministeren oplyse, om Mærsk både betaler for oprydning og tilbageførsel til miljø-
og naturtilstanden før tabet af containerne?
– Vil ministeren definere tabet af Mærsk-containerne i Nordsøen som omfattet af mil-
jøansvarsdirektivet - især på baggrund af den omfattende forurening med plast og
fremmedlegemer i og udenfor beskyttet natur og med risiko for skader på marine
pattedyr og andre beskyttede arter - og derigennem skabe en præcedens, der kan
medvirke til at minimere risikoen for lignende uheld? Vil ministeren i benægtende
fald fremlægge ændringsforslag til lovene, der gennemfører direktivet i dansk ret
og til havmiljøloven og anden relevant dansk lovgivning, hvis ministeren mener, at
omfattende plastforurening m.v. af havet ikke er dækket af den nuværende lovgivning,
og ministeren ikke vil teste den nuværende lovgivnings beskyttelse af havmiljøet og
biodiversiteten på baggrund af den konkrete sag?
– Vil ministeren tage initiativ til ændring af internationale søfartsregler, således at con-
tainere i transport bliver udstyret med aktivt elektronisk lokaliseringsudstyr og en
forbedret containerstandard, således at containere ikke umiddelbart kan gå itu ved tab
eller forlis, og at alle tabte containere skal bjærges?
– I tilfælde af en situation, hvor ulykken med tab af containere sker for et andet rederi,
som ikke påtager sig ansvaret, har Danmark så selv beredskab - på linje med bered-
skabet ved olieudslip - til at sikre en hurtig indsats?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1