Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
11. december 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 253
Vil ministeren oplyse, hvornår Miljøministeriet forventer at træffe en afgørelse i sagen om
de fynske kommuner, der ønsker at lave et forsøg med eftersortering af affald (restaffald
og plastic)? Der henvises til artiklen ”Borgmester bøvler med at sortere sit skrald – og
har i to år forgæves ventet på svar om et måske bedre system”, Jyllands-posten.dk, den
7. oktober 2023. Vil ministeren bekræfte, at erfaringerne fra lande som Holland, Sverige
og Norge peger på, at eftersortering kan øge genanvendelsesprocenten for plastik? Vil
ministeren oplyse, hvad kriterierne er for at opnå en dispensation som den, de fynske
kommuner efterspørger?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1