Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Spørgsmål 206
Offentligt
2788967_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
28. november 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 206
EU Kommissionen har som led i udarbejdelsen af forslaget om en forordning om natur-
genopretning, jf. siden ”Nature restoration law”, environment.ec.europa.eu, blandt andet
lagt vægt på at se naturgenopretningen som en økosystemtjeneste eller naturbaseret
løsning, der er en del af EU's klimaindsats og forebygger og reducerer virkningen af
naturkatastrofer. EU Kommissionen anslår, at for hver euro investeret i naturgenopretning
opnås en samfundsmæssig værdiforøgelse på mellem 8–38 euro, blandt andet ved at
samtænke klima- og naturindsatser. For Danmark anslår EU Kommissionen, at der vil
være en netto samfundsmæssig værdiforøgelse på mere end 20 milliarder kroner om
året ved at gennemføre forordningen. Ministeren oplyste på samrådet i Miljø- og Fødeva-
reudvalget den 26. april 2023 (folketingsåret 2022-23, 2. samling), jf. MOF alm. del -
samrådsspørgsmål W, at det ikke har været muligt at efterprøve EU Kommissionens be-
regninger af værdisætningen af økosystemtjenesterne, og at EU Kommissionen ikke har
redegjort tilstrækkeligt for analysemetoderne. Der er stillet spørgsmål fra EU Parlamentet
til Kommissionen om tilgængeligheden af analysemetoderne, jf. ”Værdisætning af økosy-
stemtjenester i forbindelse med forordning om naturgenopretning”, europarl.europa.eu,
den 5. maj 2023.
– Er ministeren enig med EU Kommissionen i, at det grundlæggende er en god forret-
ning at tage udgangspunkt i natur og naturgenopretning som en del af klimaindsatsen
og som naturbaserede løsninger, der forebygger og reducerer virkningen af naturkata-
strofer?
– Er ministeren enig i, at naturgenopretning i Danmark også som en naturbaseret løs-
ning vil kunne medvirke til at beskytte drikkevandet, reducere udvaskning af nærings-
stoffer til vandmiljøet m.m.?
– Er ministeren enig i, at vi i dag langt overvejende betragter naturgenopretning og
-pleje som en udgift, herunder på Finansloven, og i højere grad via lødige beregnings-
metoder bør medregne den økonomiske værdi, som naturgenopretning afleder på
samfundsniveau i form af naturbaserede løsninger og økosystemtjenester? Er mini-
steren i bekræftende fald enig i, at der politisk er behov for i højere grad at anerkende
værdien af økosystemtjenester og naturbaserede løsninger ved at omsætte værdien
af de tilvejebragte samfundsmæssige værdier som følge heraf, til positive incitamenter
for private jordejere til at medvirke til at genskabe og varetage natur?
– Er ministeren enig i, at den kommende naturlov med fordel kunne tage udgangspunkt
i et princip om at anerkende en økonomisk værdi af økosystemtjenester og naturba-
serede løsninger, med henblik på at sikre udmøntningen af synergierne mellem natur-
genopretning og -beskyttelse i forhold til centrale samfundsmæssige opgaver bedst
muligt?
1/2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 206: Spm. om ministeren er enig med EU Kommissionen i, at det grundlæggende er en god forretning at tage udgangspunkt i natur og naturgenopretning som en del af klimaindsatsen og som naturbaserede løsninger
– Er det ministerens faktuelle vurdering, at indførelsen af et sådant princip vil medvirke
til at udmønte løfterne givet af Socialdemokratiet og SF på naturmødet i 2019? Der
henvises til handout ”National plan for en mangfoldig natur”, sf.dk, maj 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand