Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Spørgsmål 175
Offentligt
2785606_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
22. november 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 175
Vil ministeren med henvisning til nyheden ”Ny vejledning om udledning af miljøfarlige
stoffer”, den 12 oktober 2023, besvare følgende spørgsmål?
– Vil ministeren redegøre for, hvordan den nye reviderede vejledning er i overensstem-
melse med Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse vedr. Horsens Kommune? Der
henvises til afgørelsen ”Ophævelse og hjemvisning af § 25-tilladelse til etablering af
ny forbindelsesvej – 22/02461”, mfkn.naevneneshus.dk, den 23. februar 2023?
– Kan ministeren bekræfte, at enhver merudledning af stoffer over grænseværdierne
må anses som en forringelse af tilstanden i recipienten, uanset om merudledningen
forårsager en målbar koncentrationsstigning eller ej, hvis grænseværdierne i området
allerede er overskredet for stofferne?
– Kan ministeren uddybe, hvordan den nye vejledning om udledning af miljøfarlige
stoffer lever op til Vandrammedirektivets artikel 1 og 4 om, at medlemsstaterne skal
beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevande med henblik på at opnå god
tilstand? Vil ministeren videre uddybe, hvordan den nye vejledning om udledning af
miljøfarlige stoffer ikke hindrer målopfyldelse af Vandrammedirektivets målsætning om
at opnå god tilstand?
– Vil ministeren oversende al korrespondance mellem Miljøministeriets departement
og EU-Kommissionen vedr. fortolkningen af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørel-
se vedr. Horsens Kommune? Der henvises til høringsbrevet ”Høring over udkast til
ændringer i Miljøstyrelsens Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og
svar om udledning af visse forurenende stoffer”, hoeringsportalen.dk, den 12. oktober
2023.
– Vil ministeren bekræfte, at EU-Kommissionen har godkendt Miljøministeriets fortolk-
ning af Vandrammedirektivets ikke-forringelsesbegreb?
– Vil ministeren redegøre for, hvordan den reviderede vejledning om udledning af mil-
jøfarlige stoffer er i overensstemmelse med EU-domstolsafgørelser om, at ikke-forrin-
gelse også gælder for tidsbegrænsede forringelser og for delvise forringelser af et
vandområde?
– Vil ministeren redegøre for, hvorvidt den reviderede vejledning om udledning af miljø-
farlige stoffer udgør en svækkelse i forhold til anvendelse af reglerne om anvendel-
se af blandingszoner? Kan ministeren bekræfte, at miljøkvalitetskravene (MKK) skal
være overholdt på zonens rand, når den reviderede vejledning tillader op til 5 pct.
overskridelse af MKK ud til et repræsentativt punkt, hvori der ikke beregningsmæssigt
må være en målbar stigning af koncentrationen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
1/2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 175: Spm. om ny vejledning om udledning af miljøfarlige stoffer
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand