Vil ministeren bekræfte, jf. svar på MOF alm. del spørgsmål 866, at det BEK nr. 521 af 25/03/2021 (artsfredningsbekendtgørelsen) kapitel 7, § 30 stk. 2 skal fortolkes sådan, at personer med f.eks. registreret rovfuglehold ikke kan pleje tilskadekommet vildtarter nævnt i bilag 6, og at der i bilag 6 er nævnt "Rovfugle (Accipitriformes spp.), alle arter"? Rovfugle er opdelt i to biologiske familier: Accipitriformes spp., som omfatter ørne, høge og våger og Falconiformes spp., som indeholder alle falkearter, vil ministeren i den forbindelse oplyse, om dette skal fortolkes som, at personer med registreret rovfuglehold gerne må pleje tilskadekomne fugle af Falconiformes spp.-familien, altså alle falkearter? Vil ministeren samtidig oplyse, om man som vildtplejestation gerne må have mindre dyrehold med høns, ænder, gæs, duer og prydfugle på sin matrikel, mens en enkelt falk anses som en så stor smittefare, at man på denne baggrund har indført og vil fastholde § 30 stk. i artsfredningsbekendtgørelsen?
Dato: 12-07-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne:
dyr og dyrevelfærd