Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2023-24

Samrådsspørgsmål BF

I Limfjorden har NGO’en North Nature hentet 1.300 spøgelsesnet op på land, der var efterladt på bunden af fjorden. De estimerer, at der er stadig er mindst 5.000 efterladte net tilbage i Limfjorden. Limfjordsrådet har modtaget indberetninger fra dykkerforeninger og andre frivillige om mere end 400 net på bunden af de danske farvande uden for Limfjorden. Dertil har DTU Aqua estimeret, at der ligger omkring 49.000 spøgelsesnet i alle danske farvande. På trods af det har danske erhvervsfiskere kun indberettet om 18 tabte fiskeredskaber i perioden 2020-2024, selvom det i hele perioden har været lovpligtigt for erhvervsfiskere at indberette om tabte redskaber jf. ministerens svar i MOF alm. del – spørgsmål 1068. Hvad er ministerens holdning til, at der er så stor en uoverensstemmelse imellem indberetninger fra erhvervsfiskere, fund og estimater? Der henvises til artiklerne ”Folk grinede og troede ikke på dem. Efter 1300 fund er der ingen, der griner mere”, Nordjyske.dk, den 10. august 2024, ”Limfjorden er Hjemsøgt af Spøgelsesnet”, Limfjordsrådet, 2024 og rapporten ”Ghost nets in Danish waters”, DTU Aqua Report no. 394-2021, National Institute of Aquatic Resources, Technical University of Denmark.
Dato: 23-09-2024
Status: Ikke besvaret
Emne: fiskeri og havbrug, affald og kemikalier, vand- og havmiljø
Dokumentdato: 23-09-2024
Modtaget: 23-09-2024
Omdelt: 23-09-2024

Samrådsspm. om ministerens holdning til, at der er så stor en uoverensstemmelse imellem indberetninger fra erhvervsfiskere, fund og estimater af tabte fiskeredskaber

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version