Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
18. juni 2024
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Samrådsspørgsmål AW
Ministeren bedes redegøre for det samlede forløb i den nye sag om ulovlig administration
af fiskekvoter, som TV2 og Danwatch har afsløret. Der henvises til nyheden ”Kvotekonger
har fået lov til at have ulovlige fiskekvoter for millioner: - Stort problem at ministeriet ikke
reagerer”, tv2.dk, den 16. juni 2024. Herunder bedes ministeren redegøre for, hvordan
ulovlighederne kunne finde sted i årevis, når Fiskeristyrelsen var bevidst om den ulovlige
administration, hvornår og hvordan ministeren selv blev orienteret om den fejlbehæftede
administration, og hvorfor ministeren først greb ind og orienterede Folketinget så sent i
processen.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV), Carsten Bach (LA), Kristian
Bøgsted (DD), Pelle Dragsted (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Peter Kofod (DF), Per
Larsen (KF) og Franciska Rosenkilde (ALT).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1