Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for Grøn Trepart
28. august 2024
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Samrådsspørgsmål AØ
Mener ministrene, at den grønne treparts-aftale lever op til landbrugsaftalen fra 2021,
når der står i den grønne treparts-aftale, at den målrettede kvælstofregulering (markregu-
lering) først skal træde i kraft i 2027, selvom denne ifølge landbrugsaftalen skulle træde i
kraft fra 2026 med en effekt på 5000 t N-reduktion i 2026 og derefter med 6500 t N årligt
fra 2027? Mener ministrene, at de indsatser for et bedre vandmiljø, der beskrives i den
grønne treparts-aftale, samlet skal sikre den nødvendige reduktion på 18.000 t N årligt,
som er nødvendig for at leve op til vandrammedirektivet? Der henvises til, at indsatsen
for at nedbringe landbrugets kvælstofudledninger med 18.000 t N årligt er akut set i lyset
af, at iltsvindet i de danske fjorde lige nu er værre end sidste år, hvor vi så de værste
iltsvind i 20 år. Ifølge den foreløbige vurdering er det cirka tre uger mere fremskredent
end sidste år på samme tid. Jf. artiklerne ”Iltsvindet i de danske fjorde er værre nu end for
et år siden”, politiken.dk, den 21. august 2024, og ”Mens iltsvindet breder sig: Treparten
kan give landmændene et ekstra år at forurene i”, information.dk, den 27. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1