Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 97
Offentligt
Særtryk fra den nye bog Den Sunde Aldring med Helsekost af Torben
Sønnichsen, 260923.
En ny rolle for Fødevarestyrelsen
Helsekostbranchen og måske især helsekostkunder ønsker en lang
række ændringer af Fødevarestyrelsens håndtering af
helsekostbranchen.
I 2023 havde ERFA-gruppen for helsekostbranchen foretræde i
Fødevareudvalget i Folketinget. (8.juni 2023).
Vi opfordrede til en dialog med Fødevareordførerne om en ny rolle for
Fødevarestyrelsen.
Det sidste fødevareforlig nr. 4 der blev vedtaget i Folketinget ved
hjælp af fødevareordførerne er langt fra blevet håndteret korrekt af
Fødevarestyrelsen, ligesom de lovede orienteringer af
fødevareordførerne øjensynlig ikke fandt sted. Det er stort set umuligt
at vurdere resultatet af FVST-indsatsen fra 2019-2022. Det er heller ikke
muligt at få oplyst, hvorledes de mange millioner gebyropkrævninger
fra Helsekostbranchen er anvendt.
I forvejen fik FVST via finansloven kr. 221,1 millioner for den nævnte 4 års
periode og den forventede gebyrindkrævning var budgetteret til kr.
125,2 millioner. Gebyropkrævningen blev yderlige hævet med kr. 4,8
millioner i 2022. Der er således regnet med at Fødevarestyrelsens
budget fik tilført 40% som gebyrindtægter af de samlede afsatte midler
på kr. 346.300.000, -
Principielt har indførelsen af gebyrer medført en lang række kedelige
situationer for de mange firmaer, der lever af fødevare-salg.
Helsekostbranchen har den opfattelse at gebyrerne medvirker til færre
varer i helsekostbutikkerne. Vi har svært ved at indse at Danmark som
eneste land opkræver gebyrer for tilladelse for salg af
helsekostprodukter efter regler der ikke kendes i de nabolande, vi
sammenligner os med.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 27/10-23 fra ERFA-gruppen for Helsekostbranchen om de synspunkter Helsekostbranchen har i forhold til Fødevarestyrelsens næste 4-års plan
Færre helsekostprodukter i Danmark betyder færre muligheder for at
opretholde en god sundhedstilstand og forebyggelse af sygdomme.
Helsekostkunder tvinges derved til at søge og købe helsekost-varer i
udlandet.
Nogle få eksempler viser forskellen:
Solgar oplyser at helsekostkunder I Finland har adgang til at købe 350
forskellige produkter. I Danmark kan man kun købe 150 forskellige
Solgar produkter i helsekostbutikkerne.
Salus har i blot én helsekostbutik i Flensborg 309 produkter, medens
den danske importør blot importerer 7 forskellige Salus produkter.
Foreholdt disse urimeligheder er der bare på 12 uger over 200 utilfredse
helsekostkunder, der har underskrevet en protest med følgende ordlyd:
Helsekostkunder ønsker politisk indgreb overfor Fødevarestyrelsens
gebyrpolitik. Gebyrerne fordyrer helsekostprodukterne og medfører
færre forskellige helsekostprodukter i butikkerne. Helsekostkunderne
ønsker samme regelsæt i Danmark som i nabolandene.
Kortsagt så er helsekostkunder utilfredse med Fødevarestyrelsens
håndtering af området Helsekost. Dette må og skal bringes op i
Folketinget.
FVST er med sin gebyrpolitik ansvarlig for at helsekostkunder i stigende
omfang køber udenlandske helsekostprodukter. Derved uddrages
statskassen milliarder i tabte indtægter.
FVST kan end ikke oplyse hvorledes gebyrerne er anvendt. Derfor
foreslår vi at FVST aflægger revisorpåtegnede regnskaber, ikke mindst
for helsekostbranchen.
Mange andre virksomheder der oplever Fødevarestyrelsens
gebyrhåndtering er utilfredse og anvender advokater for at reducere
Fødevarestyrelsens gebyropkrævninger.
Det bedste for fødevarebranchen er total fjernelse af gebyrerne.
Helsekostbranchen har en lang række ønsker for en revision af
Fødevarestyrelsens arbejdsgrundlag i forhold til Helsekostbranchen.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 27/10-23 fra ERFA-gruppen for Helsekostbranchen om de synspunkter Helsekostbranchen har i forhold til Fødevarestyrelsens næste 4-års plan
Helsekostbranchen møder dagligt mange kunder, der oplever meget
restriktive regler for helsekost produkter i Danmark. Et stigende antal
helsekostkunder ønsker en forbedret forebyggende sundhed ved
hjælp af helsekostprodukter. Og de undrer sig over at udbuddet er
større i nabolandene, end i Danmark. Mange køber produkter i
nabolandene, og tyr til udenlandske webshops, hvorved Danmark
mister indtægter i milliardklassen.
Helsekostbranchen ønsker etableret en helsekostenhed i FVST, med
separat kvalificeret og branchekendt personale, og en økonomisk
enhed, der hvert år redegør for indtægter og udgifter for FVST i relation
til helsekostbranchen.
Dertil ønskes nedsat et helsekostråd med 3 repræsentanter fra FVST, og
3 repræsentanter fra Helsekostbranchen. FVST ønskes
udviklingsorienteret i samarbejde med helsekostbranchen.
Formålet med dette helsekostråd er at arbejde for en væsentlig
forenkling af regelsættet for helsekostprodukter. Og dermed reducere
de betydelige ressourceomkostninger for at efterleve de urimelige krav
fra FVST, som vi oplever i helsekostbranchen i Danmark.
Helsekostrådet skal hvert år overfor det politiske niveau fremlægge en
redegørelse for omfanget af helsekostprodukters eventuelle
skadevirkninger, samt et specifikt årsregnskab for FVST´s arbejde med
helsekostbranchen.
Helsekostkunder i Danmark er ringere stillet i valg af produkter, end
borgere i nabolandene. Dette skyldes til dels importørers og
producenters økonomiske byrde med at registrere produkter i
Danmark. Dette forhold at Fødevarestyrelsens er bemyndiget til at
opkræve millionbeløb i gebyrer er konkurrenceforvridende og ulovligt i
forhold til EU-Forordning (2019/515 fra 19. marts 2019).
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 27/10-23 fra ERFA-gruppen for Helsekostbranchen om de synspunkter Helsekostbranchen har i forhold til Fødevarestyrelsens næste 4-års plan
FVST skal ikke kunne standse produkters salg i Danmark, som sælges i
nabolandene.
Gebyropkrævning i Helsekostbranchen må bringes til ophør.
Det må være muligt at FVST reducerer deres meget begrænsende
indsats mod helsekostbranchen i en tid, hvor borgerne søger hjælp i
Helsekostbutikker. Helsekostkunder ønsker at styrke deres immunforsvar,
så de opretholder en sundhed i flere år. Derved får de mindre behov
for receptpligtig medicin. Formålet er at skabe flere sunde leveår før
en sygdom rammer en.
Helsekostbutikker udøver ikke lægekunst, men skal have en
mangfoldighed af varer på hylderne, der opretholder og fremmer
folkesundheden.
Helsekostproducenterne har ikke adgang til de samme meget store
beløb, som medicinbranchen anvender for at kunne dokumentere
effekt af medicin og omfanget af bivirkninger. Derfor skal FVST forstå,
at vores branche med kosttilskud forebyggende kan styrke
folkesundheden.
En forandring af Fødevare styrelsen kan kun ske i samarbejde med
Folketingets Fødevareordførere.
Tab af arbejdspladser:
I Danmark har vi mere restriktive regler end de fleste lande i EU. Dette
på trods af at der i lovgivningen findes en EU-forordning om gensidig
anerkendelse, der bl.a. siger:
”Der kan ulovligt skabes hindringer for den frie bevægelighed for varer
mellem medlemsstaterne, hvis en medlemsstats kompetente
myndighed i mangel af EU-harmoniseringsregler for varer eller visse
aspekter af varer anvender nationale regler på varer, som
markedsføres lovligt i en anden medlemsstat. Princippet om gensidig
anerkendelse udspringer af EU-Domstolens retspraksis. Ifølge princippet
kan medlemsstaterne ikke forbyde salg på deres område af varer, som
markedsføres lovligt i en anden medlemsstat, medmindre man
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 27/10-23 fra ERFA-gruppen for Helsekostbranchen om de synspunkter Helsekostbranchen har i forhold til Fødevarestyrelsens næste 4-års plan
dokumenterer en tvingende nødvendig, f.eks. at forbrugerens
sikkerhed er i fare”
Her kommer Danmark ofte frem til konklusioner via DTU, som andre EU-
lande betvivler.
Tab af salg af helsekostprodukter i Danmark medfører tab af indtægter
og arbejdspladser.
Forenkling af regler:
Regler om kosttilskud hører under Fødevarelovgivningen. Den er
kompleks og omfattende, og myndigheder og virksomheder har ofte
problemer med at tolke disse regler. Tvister om fortolkninger er
omkostningstyngende for importører og distributører og producenter af
helsekostprodukter.
Derfor vil vi gerne lægge op til en forenkling af regler, der vil lette små
og mellemstore virksomhederne administrationsbyrde.
Etablering af et Helsekostråd:
Vi foreslår at man etablerer et Helsekostråd, bestående af
repræsentanter fra Helsekostbranchen og fra Fødevarestyrelsen.
Afskaffelse af gebyrer:
I lighed med andre brancher, så foregår konkurrencen om forbrugerne
hovedsagelig online. Danske forbrugere køber deres kosttilskud på
nettet, og her konkurrerer danske virksomheder med svenske, finske,
hollandske, engelske osv. I Danmark betaler vi gebyrer for alt muligt
relateret til kosttilskud. Danske helsekostforbrugere herunder mange
folkepensionister, der handler i helsekostbutikkerne klager over at
priserne er belagt med gebyrer og moms, idet de mener at selvvalgte
produkter der forebygger sygdomme bør gøre billigere.
Disse gebyrer betyder omkostninger for små og mellemstore
virksomhed i et 6 cifret millionbeløb, og samme gebyrer eksisterer ikke i
andre EU-lande.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 27/10-23 fra ERFA-gruppen for Helsekostbranchen om de synspunkter Helsekostbranchen har i forhold til Fødevarestyrelsens næste 4-års plan
Helsekostbranchen konkurrerer derfor ikke på lige vilkår, og samtidig
har vi ikke adgang til at sælge samme kosttilskud som andre EU-lande.
Lige konkurrencevilkår med resten af EU:
Så en samlet konklusion er, vi ønsker lige regler i relation til andre lande,
så forbrugeren kan købe deres kosttilskud i danske butikker og online.
Det er hvad denne forordning siger, og det skal Danmark følge:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/515 af 19.
marts 2019 om gensidig anerkendelse af varer, der lovligt markedsføres
i en anden medlemsstat, og om ophævelse af forordning (EF) nr.
764/2008
Helsekostbranchen ønsker at vore synspunkter medtages i den næste
4 års plan for Fødevarestyrelsen for 2024-2027.
Møder med Folketingets Fødevareordførere vil finde sted i oktober-
november 2023.
I Fødevarestyrelsen er der i alt ca. 1.800 medarbejdere, der tæller alt
lige fra jurister, dyrlæger, it-specialister over ernæringseksperter til
tilsynspersonale, laboranter og kontoransatte. Personalet er fordelt på
lokationer i hele landet.
Fødevareenheden består af cirka 125 medarbejdere med mange
forskellige faglige baggrunde, og som er organiserede i teams.