Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 90
Offentligt
2775050_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 3. november 2023
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 135-23
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering fremsendes hermed orienteringsnotat forud for det tredje møde
i den mellemstatslige forhandlingskomité for at udvikle en internationalt juridisk bindende aftale om
plastikforurening, der afholdes fra den 13. til den 19. november 2023 i Nairobi, Kenya, samt notat om
regeringens foreløbige holdning til forhandlingerne.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1212 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mim..dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Orienteringsnotat forud for det tredje møde i den mellemstatslige forhandlingskomité for at udvikle en internationalt juridisk bindende aftale om plastikforurening
2775050_0002.png
Cirkulær økonomi
J.nr. 2023 - 7830
Ref. JOERG
Den 2. november 2023
Orientering om tredje møde i den mellemstatslige
forhandlingskomité for at udvikle en internationalt juridisk
bindende aftale om plastikforurening, 13.-19. november 2023 i
Nairobi, Kenya
Baggrund
FN’s Miljøforsamling (UNEA) vedtog på sit femte møde i marts 2022 resolution 5/14 med titlen
"End
Plastic Pollution: Towards an international legally binding instrument".
Resolutionen indeholder et
mandat til forhandlinger i en mellemstatslig international forhandlingskomité (INC) om en juridisk
bindende aftale om plastikforurening, herunder i havmiljøet (herefter benævnt ”aftalen”). Det vil være
den første multilaterale aftale om plastikforurening, der omfatter foranstaltninger i hele livscyklussen
for plastik, herunder for produktdesign, produktion, forbrug, anvendelse og forsvarlig håndtering af
plastikaffald. Det er ambitionen at afslutte komiteens arbejde inden udgangen af 2024. Der forventes
at blive afholdt to INC’er hvert år frem til slutningen af 2024,
og en afsluttende diplomatisk konference
for formel vedtagelse af aftalen medio 2025.
INC-1 blev afholdt i Uruguay i november/december 2022 og fungerede primært som en bordrunde,
hvor verdens lande udtrykte sine ønsker, forventninger, bekymringer og krav til en kommende aftale.
INC-2 blev afholdt fra den 29. maj til den 2. juni 2023 i Frankrig. Hovedformålet med mødet var at
give et mandat til INC-formanden til at udarbejde et præliminært
udkast (”zero draft legal text”) til en
bindende aftaletekst, baseret på input fra både stater og interessenter. Udkastet blev fremlagt d. 4.
september 2023 og skal drøftes første gang på det 3. forhandlingsmøde, INC 3, som finder sted fra d.
13.-19. november 2023 i Nairobi, Kenya. Der forventes efter dette møde at blive udarbejdet et reelt
første udkast mhp. tekstnære forhandlinger og vedtagelse af aftalen inden udgangen af 2024.
EU og dets medlemsstater forhandler samlet på de fleste områder. Rådet vedtog den 24. oktober 2022
en afgørelse om at bemyndige Kommissionen
til at forhandle på EU’s vegne på områder med
enekompetence, og i samarbejde med medlemsstaterne på områder med delt kompetence.
Den 11. november afholdes der ligeledes i Nairobi et forberedende møde til INC-3, hvor aftalens
omfang og principper skal diskuteres, da man ikke nåede dette ved INC-2 som oprindeligt planlagt.
Forventninger til INC-3
Substantielt forventes der på INC-3 at være drøftelser om aftalens mulige operative bestemmelser
samt implementeringsforanstaltninger, gennemførelsesmidler og finansieringsbestemmelser.
Drøftelserne vil tage udgangspunkt i
”zero draft”
der blev fremlagt d. 4. september 2023.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Orienteringsnotat forud for det tredje møde i den mellemstatslige forhandlingskomité for at udvikle en internationalt juridisk bindende aftale om plastikforurening
Hovedformålet til INC-3 er at gennemgå
”zero draft”
mhp at give UNEP og INC-formanden mandat til
at udarbejde et første reelt udkast til en aftaletekst forud for INC-4.
Det lykkedes hverken på INC-1 eller INC-2 at få vedtaget procedureregler for komiteen. Disse
anvendes dog provisorisk. Hvis spørgsmålet om procedurereglerne igen bliver bragt op til diskussion,
vil Danmark arbejde for, at EU vil kunne stemme med et antal stemmer tilsvarende sine 27
medlemsstater.
Det er Danmarks ønske, at der sikres nok fremgang i forhandlingerne på INC-3 til, at der til næste
forhandlingsmøde, i foråret 2024, kan udarbejdes et første udkast mhp tekstnære, juridiske
forhandlinger. Folketinget vil løbende blive orienteret om arbejdet frem mod en ny plastikaftale.
Der henvises desuden til det vedlagte notat om regeringens foreløbige holdning, hvad angår
regeringens stillingtagen til ”zero draft”’s præliminære forslag.
2