Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 86
Offentligt
2773782_0001.png
Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Hinnerup, den 31. oktober 2023
Miljøsikker håndtering af biogødning
HedeDanmark er blevet opmærksom på en henvendelse til Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg med overskriften ”Et alternativ til PFAS-forurenet spildevandsslam” fra
Guldborgsund Forsyning (Bilag 69, 2023/2024). HedeDanmark har en kommentar til denne
henvendelse, som vi håber Miljø- og Fødevareudvalget vil notere sig.
HedeDanmark er Danmarks største formidler af Biogødning (spildevandsslam). Vi har i vores
daglige arbejdet et tæt og konstruktivt samarbejde med myndigheder, departementer og
styrelser. Vi værdsætter, at bl.a. Miljøstyrelsen er med til at sikre vores miljø ved at
implementere lovgivning med skrappe krav baseret på et højt, fagligt niveau. Dette sikrer,
at der kun bliver anvendt Biogødning som gødning i landbruget, der overholder de skrappe,
danske krav og grænseværdier, som er blandt de skrappeste i verden. Ved at anvende
Biogødning som gødning recirkuleres alle ressourcer i produktet
ikke mindst fosfor, som
alternativt skal importeres fra bl.a. Rusland eller Kina.
Det er netop baggrunden for vores henvendelse. I brevet fra Guldborgsund Forsyning
fremgår det blandt andet at der sker ”historisk uhensigtsmæssige udbringning af forurenet
spildevandsslam på produktionsjord”. Dette er vi langt fra enig i,
da den danske lovgivning
netop sikrer, at det alene er Biogødning, der overholder de skrappe, danske krav, der kan
anvendes som gødning på landbrugsjorden. Dette kan ske uden risiko for miljøet, hvilket
fremgår af følgende citater fra Miljøstyrelsens hjemmeside:
Hvis slammet ikke indeholder væsentlige mængder af miljøskadelige stoffer, kan
den med fordel anvendes som gødnings- eller jordforbedringsmiddel til
jordbrugsformål. Det spildevandsslam, som kan anvendes til jordbrugsformål efter
affald til jord-bekendtgørelsen, har derfor en kvalitet, der kan sammenlignes med
bl.a. husdyrgødning.
Krav i affald til jord-bekendtgørelsen sikrer, at spildevandsslam kan anvendes til
jordbrugsformål uden skadelige virkninger på miljøet, mennesker, planter og dyr,
herunder også i områder med særlige drikkevandsinteresser.
Grænseværdierne for tungmetaller er siden den første affald til jord-bekendtgørelse
blevet skærpet flere gange og er i dag blandt de skrappeste i Europa. Det betyder,
at spildevandsslammet i dag er sammenligneligt med husdyrgødning og
handelsgødning.
HedeDanmark a/s
Rho 3, Søften
8382 Hinnerup
CVR: 27623549
E: [email protected]
T: 22 78 14 04
Kontor:
Københavns Universitet har et unikt, historisk langtidsforsøg med Biogødning. Resultaterne
herfra viser, at der ikke er risiko ved at anvende Biogødning. Miljø- og Fødevareudvalget er
tidligere af Brancheforeningen ”Genanvend Biomasse” inviteret ud for at høre om
resultaterne
et tilbud vi er taknemmelig for, at Erling Bonnesen takkede ja til.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Henvendelse af 31/10-23 fra Hededanmark om miljøsikker håndtering af biogødning
HedeDanmark er optaget af, at vi udnytter vores ressourcer på en optimal måde. Derfor
hilser vi også nye teknologier velkomne, og indgår i en række udviklings- og
forskningsprojekter, hvor vi ser på alternativ anvendelse af Biogødning. Vi er enig med
Guldborgsund Forsyning, at det er uhensigtsmæssigt, hvis lovgivningen spænder ben for
innovativ teknologi. Det fulde potentiale af disse teknologer opnås, hvis vi kan omdanne og
fremadrettet genanvende det spildevandsslam, som i dag ikke kan tilgå dansk landbrugsjord
grundet forhøjede værdier af miljøfremmede stoffer. Denne mængde udgør i dag 15-20% af
den samlede mængde Biogødning.
Det er korrekt, at PFAS i visse kredse er blevet omtalt som et stort problem i Biogødning, og
vi erkender, at for de forsyninger, der har PFAS i spildevandsslammet, udgør det en stor
udfordring. Branchen har siden efteråret 2021 arbejdet indenfor Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdier for PFAS i biogødning, og biogødning udgør således ikke en risiko for
forurening af landbrugsjord med PFAS.
Dertil kommer, at nye forsøg fra Københavns Universitet viser, at fosfor i slamaske og
biochar baseret for Biogødning, har en meget lav plantetilgængelighed sammenlignet med
almindelig Biogødning. En efterfølgende behandling af Biogødning ser således ud til at
reducere gødningsværdien af de ca. 3.000 tons fosfor, som årligt recirkuleres og
genanvendes på dansk landbrugsjord med Biogødning.
Vi håber, at
vi med ovenstående har synliggjort, at vi ikke er i gang med en ”historisk
uhensigtsmæssig udbringning af forurenet spildevandsslam på produktionsjord”, men i
stedet via et godt samarbejde mellem forsyninger, myndigheder og landbruget sikrer, at vi i
dag får recirkuleret og genanvendt ressourcerne i Biogødning på en god, sikker og
bæredygtig måde.
Afslutningsvis vil vi henvise til Miljøstyrelsens miljørapport nr. 2203 med titlen ”Alternativ
udnyttelse af spildevandsslam”.
I denne rapport er forskellige håndteringsformer
sammenlignet på forskellige parametre. Konklusionen er, at der ikke er én teknologi, der er
bedst på alle parametre, og direkte genanvendelse på landbrugsjord fremstår som en god
løsning.
Skulle ovenstående afføde spørgsmål, uddyber undertegnede gerne.
Venlig hilsen
Simon Jacobsen
Divisionsdirektør
Side
2
af
2