MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Henvendelse af 31/10-23 fra Hededanmark om miljøsikker håndtering af biogødning

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 86
Offentligt

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Hinnerup, den 31. oktober 2023

Miljøsikker håndtering af biogødning

HedeDanmark er blevet opmærksom på en henvendelse til Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg med overskriften ”Et alternativ til PFAS-forurenet spildevandsslam” fra

Guldborgsund Forsyning (Bilag 69, 2023/2024). HedeDanmark har en kommentar til denne

henvendelse, som vi håber Miljø- og Fødevareudvalget vil notere sig.

HedeDanmark er Danmarks største formidler af Biogødning (spildevandsslam). Vi har i vores

daglige arbejdet et tæt og konstruktivt samarbejde med myndigheder, departementer og

styrelser. Vi værdsætter, at bl.a. Miljøstyrelsen er med til at sikre vores miljø ved at

implementere lovgivning med skrappe krav baseret på et højt, fagligt niveau. Dette sikrer,

at der kun bliver anvendt Biogødning som gødning i landbruget, der overholder de skrappe,

danske krav og grænseværdier, som er blandt de skrappeste i verden. Ved at anvende

Biogødning som gødning recirkuleres alle ressourcer i produktet

–

ikke mindst fosfor, som

alternativt skal importeres fra bl.a. Rusland eller Kina.

Det er netop baggrunden for vores henvendelse. I brevet fra Guldborgsund Forsyning

fremgår det blandt andet at der sker ”historisk uhensigtsmæssige udbringning af forurenet

spildevandsslam på produktionsjord”. Dette er vi langt fra enig i,

da den danske lovgivning

netop sikrer, at det alene er Biogødning, der overholder de skrappe, danske krav, der kan

anvendes som gødning på landbrugsjorden. Dette kan ske uden risiko for miljøet, hvilket

fremgår af følgende citater fra Miljøstyrelsens hjemmeside:

•

Hvis slammet ikke indeholder væsentlige mængder af miljøskadelige stoffer, kan

den med fordel anvendes som gødnings- eller jordforbedringsmiddel til

jordbrugsformål. Det spildevandsslam, som kan anvendes til jordbrugsformål efter

affald til jord-bekendtgørelsen, har derfor en kvalitet, der kan sammenlignes med

bl.a. husdyrgødning.

Krav i affald til jord-bekendtgørelsen sikrer, at spildevandsslam kan anvendes til

jordbrugsformål uden skadelige virkninger på miljøet, mennesker, planter og dyr,

herunder også i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Grænseværdierne for tungmetaller er siden den første affald til jord-bekendtgørelse

blevet skærpet flere gange og er i dag blandt de skrappeste i Europa. Det betyder,

at spildevandsslammet i dag er sammenligneligt med husdyrgødning og

handelsgødning.

HedeDanmark a/s

Rho 3, Søften

8382 Hinnerup

CVR: 27623549

E: [email protected]

T: 22 78 14 04

Kontor:

•

Københavns Universitet har et unikt, historisk langtidsforsøg med Biogødning. Resultaterne

herfra viser, at der ikke er risiko ved at anvende Biogødning. Miljø- og Fødevareudvalget er

tidligere af Brancheforeningen ”Genanvend Biomasse” inviteret ud for at høre om

resultaterne

–

et tilbud vi er taknemmelig for, at Erling Bonnesen takkede ja til.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Henvendelse af 31/10-23 fra Hededanmark om miljøsikker håndtering af biogødning

HedeDanmark er optaget af, at vi udnytter vores ressourcer på en optimal måde. Derfor

hilser vi også nye teknologier velkomne, og indgår i en række udviklings- og

forskningsprojekter, hvor vi ser på alternativ anvendelse af Biogødning. Vi er enig med

Guldborgsund Forsyning, at det er uhensigtsmæssigt, hvis lovgivningen spænder ben for

innovativ teknologi. Det fulde potentiale af disse teknologer opnås, hvis vi kan omdanne og

fremadrettet genanvende det spildevandsslam, som i dag ikke kan tilgå dansk landbrugsjord

grundet forhøjede værdier af miljøfremmede stoffer. Denne mængde udgør i dag 15-20% af

den samlede mængde Biogødning.

Det er korrekt, at PFAS i visse kredse er blevet omtalt som et stort problem i Biogødning, og

vi erkender, at for de forsyninger, der har PFAS i spildevandsslammet, udgør det en stor

udfordring. Branchen har siden efteråret 2021 arbejdet indenfor Miljøstyrelsens vejledende

grænseværdier for PFAS i biogødning, og biogødning udgør således ikke en risiko for

forurening af landbrugsjord med PFAS.

Dertil kommer, at nye forsøg fra Københavns Universitet viser, at fosfor i slamaske og

biochar baseret for Biogødning, har en meget lav plantetilgængelighed sammenlignet med

almindelig Biogødning. En efterfølgende behandling af Biogødning ser således ud til at

reducere gødningsværdien af de ca. 3.000 tons fosfor, som årligt recirkuleres og

genanvendes på dansk landbrugsjord med Biogødning.

Vi håber, at

vi med ovenstående har synliggjort, at vi ikke er i gang med en ”historisk

uhensigtsmæssig udbringning af forurenet spildevandsslam på produktionsjord”, men i

stedet via et godt samarbejde mellem forsyninger, myndigheder og landbruget sikrer, at vi i

dag får recirkuleret og genanvendt ressourcerne i Biogødning på en god, sikker og

bæredygtig måde.

Afslutningsvis vil vi henvise til Miljøstyrelsens miljørapport nr. 2203 med titlen ”Alternativ

udnyttelse af spildevandsslam”.

I denne rapport er forskellige håndteringsformer

sammenlignet på forskellige parametre. Konklusionen er, at der ikke er én teknologi, der er

bedst på alle parametre, og direkte genanvendelse på landbrugsjord fremstår som en god

løsning.

Skulle ovenstående afføde spørgsmål, uddyber undertegnede gerne.

Venlig hilsen

Simon Jacobsen

Divisionsdirektør

Side