P/S Sejersbæk Natur & Miljø
Kobbervold 1, 6280 Højer. Tlf.:+45 2383 9376
Til Formand og Sekretariat, Folketingets Miljøudvalg
fredag 23. okt. 2023
Vi ønsker hermed at anmode om et foretræde for Folketingets Miljøudvalg med det formål at orientere
Udvalget om vores arbejde med at blive udtaget som potentiel statslig energipark i kombination med
udtagning til et stort klima-lavbundsprojekt.
24 lodsejere i Sejersbæk Kog ved Højer, Tønder kommune er i 2022 gået sammen om at etablere et selskab,
der i fællesskab har forpligtet sig til både udtagning af 700 ha klima-lavbundsjord i Sejersbæk Kog og til
opsætning af VE projekt.
Sejersbæk Natur og Energi er et 100% lodsejer- og lokalforankret projekt.
Området er ubeboet, men udtagning af landbrugsmæssigdrift vil betyde en betydelig nedgang i
afgrødeproduktionen, herunder grovfoder til malkebesætninger, hvilket vil få konsekvenser for landbrugene
i området.
Derfor ønsker vi at kompensere for dette indtægtstab gennem et vedvarende energiprojekt, der inkluderer
opsætning af 9 vindmøller og 300 ha solceller på det 700 ha store areal. Med 400 ha til våde enge bliver der
tale om en unik symbiose med udtagning til klima-lavbunds-område.
Projektet har indgået aftale med dansk investor om finansiering af dette VE-projekt, som beløber sig til ca.
2,5 mia. kr., og der er aftalt bidrag til lokalområdet.
I 2022 indsendte vi en VE-projektet som et forslag til potentiel statslig energipark. Samtidig ansøgte vi
Tønder Kommune om at igangsætte en idehøring og efterfølgende planproces med miljøvurdering og
lokalplanlægning. Grundet projektets størrelse i forhold til daværende søgekriterier afventer kommunen en
statslig udmelding.
Vi konstaterer nu, at Naturstyrelsen har gjort indsigelse mod at projektet udpeges til en statslig energipark,
trods det forhold, at der ikke er lagt beskyttelsesbegrænsninger på arealet, der i dag er et intensivt dyrket
landbrugsområde uden beboelser.
Det særlige forhold, at området af Naturstyrelsen er udset til at blive udtaget af landbrugsmæssig drift, som
lodsejerne gerne bakker op om, indgår tilsyneladende ikke i Naturstyrelsens indsigelse. Resultatet bliver
derfor en forarmning af områdets landmænd ved tab af 700 ha. landbrugsareal, hvis Naturstyrelsens
indsigelse stopper planen om et VE-projekt.