MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Evaluering af Veterinærforlig 3 og Fødevareforlig 4

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 81
Offentligt

NOTAT

J.nr. 2023 - 6223

Den 27. oktober 2023

Orientering om evaluering af Veterinærforlig 3 og Fødevareforlig 4

Nærværende notat indeholder en orientering om det centrale indhold i evalueringerne af Veterinærfor-

lig 3 og Fødevareforlig 4. Orienteringen til udvalget er udarbejdet med afsæt i faglige bidrag leveret af

Fødevarestyrelsen, som har haft en central rolle i implementeringsarbejdet med indsatserne i de enkelte

forlig.

I orienteringen gennemgås de enkelte initiativer, der blev udmøntet som led i de to forlig, herunder

Fødevarestyrelsens vurdering af resultater, modtagelse mv. Orienteringen indeholder afslutningsvis en

opsamling med overordnede anbefalinger til fokusområder i en ny samlet fødevare

–

og veterinæraftale.

For begge forlig gælder, at forligsperioden faldt sammen med de første to år med covid-19 og følgevirk-

ningerne heraf. Dette har medvirket til, at implementering af forligene i praksis er blevet udfordret og

forsinket.

1. Evaluering af Veterinærforlig 3

I 2017 blev der indgået en bred politisk aftale om et nyt Veterinærforlig 3. Forliget har haft fokus på seks

indsatsområder:

Sunde husdyr, Dyrevelfærd, Regelforenkling, Det veterinære beredskab, Kontrollen

Den internationale indsats.

Nedenfor gennemgås de enkelte indsatsområder ift. de konkrete initiativer, som indsatsområdet har

bestået af.

Sunde husdyr

Fødevarestyrelsen har arbejdet med initiativer, der understøtter arbejdet for sunde dyr, herunder re-

duktion, regulering og overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens, smitteforebyggelse og hygiejne-

tiltag og forskning og demonstrationsprojekter med sigte på initiativer til at sænke antibiotikaforbruget.

Arbejdet har taget udgangspunkt i et One Health perspektiv, og indsatserne har været prioriteret efter,

hvad der på veterinærområdet udgør de største trusler mod folkesundheden.

I forhold til

reduktion, regulering og overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens

har Fødevaresty-

relsen arbejdet videre med

”Gul-kort

ordningen”

som middel til at regulere antibiotikaforbruget i svi-

nebesætningerne. Der har været fokus på at nedbringe flokmedicinering som behandlingsform, samtidig

med, at der fortsat har været overvågning af forekomsten af og udviklingen i antibiotikaresistens.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

•

Holbergsgade 6

•

1057 København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR

41956011

• EAN

5798000880016

•

[email protected]

•

www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Evaluering af Veterinærforlig 3 og Fødevareforlig 4

Som led i arbejdet med overvågning og udviklingen i antibiotikaresistens blev Det Veterinærmedicinske

Råd oprettet som et uvildigt råd, der har givet anbefalinger om målsætninger og grænseværdier vedrø-

rende antibiotikaforbrug og -resistens.

Der har derudover været fokus på

smitteforebyggelse og hygiejnetiltag

i form af obligatoriske hygiej-

nekurser, kontrol af smittebeskyttelsesinitiativer hos besætninger, kontrolrutine om overholdelse af hy-

giejnereglerne og obligatorisk bad for staldarbejdere, for derved at forhindre at sygdomme kommer ind

i og ud af besætningerne. Endelig er der gennemført en række forskningsprojekter, der har bidraget til

et større fagligt grundlag for at pege på alternativer til flokmedicinering, mulige reduktioner i antibioti-

kaforbruget ved forberedt fordring, management og staldindretning, samt viden om antibiotikaforbrug

i hhv. økologisk og frilands-produktion.

På baggrund af igangsatte initiativer konkluderer Fødevarestyrelsen, at det fortsat er væsentligt at over-

våge antibiotikaforbrug og -resistens, da retningslinjer, målsætninger og krav løbende er justeret på

baggrund af den faktiske udvikling, ligesom Det Veterinærmedicinske Råd har bistået med anbefalinger

til nye målsætninger på området. Endvidere er det fortsat vigtigt at fokusere på smittebeskyttelse og

hygiejne i besætningerne som følge af, at der under forligsperioden har været udbredt forekomst af zoo-

noser.

Det veterinære beredskab

Siden indgåelsen af forliget i 2017 har der været en stor stigning i omfanget af udbrud af alvorlige hus-

dyrsygdomme, herunder sygdomme med zoonotisk potentiale. Fødevarestyrelsen oplyser, at især be-

kæmpelse og afledte konsekvenser af covid-19 i mink, fugleinfluenza og fiskesygdommen IHN har kræ-

vet et stort ressourceforbrug i styrelsen i forligsperioden.

Fødevarestyrelsen har etableret et beredskabssamarbejde, hvor vidensdeling og erfaringer opsamles, og

hvor samarbejdet om fremtidige beredskabssituationer forberedes. Forligsperioden skulle også bruges

på at afsøge et muligt samarbejde med de nordiske lande i forbindelse med beredskabsarbejdet, hvilket

Fødevarestyrelsen oplyser ikke har vist sig muligt på grund af forskellige organiseringsformer i de nor-

diske lande.

Fødevarestyrelsen lægger vægt på, at Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) har været en vigtig un-

derstøttende part og aktiv bidragsyder i det fortsatte arbejde med at udvikle det veterinære beredskabs

robusthed. Der er yderligere etableret et samarbejde til koordinering af forebyggelse og bekæmpelse af

zoonoser mellem human- og veterinærsiden for at styrke området og løbende kunne risikovurdere på et

opdateret trusselbillede.

Kontrollen

Veterinærkontrollen skulle udvikles til at understøtte et fremsynet kontrol- og vejledningskoncept med

en risiko- og behovsorienteret tilgang til kontrol. Fødevarestyrelsen har i forbindelse hermed skullet

tilpasse kontrollen for løbende at sikre effektfulde kontrolindsatser, samt igangsætte en række øvrige

indsatser, som f.eks. it-udvikling, kompetenceudvikling mv.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Evaluering af Veterinærforlig 3 og Fødevareforlig 4

Fødevarestyrelsen har i forligsperioden etableret et samarbejde med DANISH-kontrollen, som er en

privat 3. parts certificeret kontrol på svineområdet, med henblik på at DANISH-kontrollen forestod kon-

trol af regler om fravænningsalder, der har haft særligt fokus under forligsperioden. Endvidere har Fø-

devarestyrelsen i forhold til indsatsen for kontrol af regler om fravænningsalder et igangværende ar-

bejde med SEGES Gris for at sikre en ensartet kontrolmetode.

Med henblik på at skabe en mere risiko- og behovsorienteret kontrol indførte Fødevarestyrelsen et nyt

kontrolkoncept gældende fra 1. januar 2021. Det nye koncept har medvirket til at skabe sammenhæng

mellem den kontrol, der ligger uden for veterinærforliget og de kontrolindsatser, som indgår i forliget.

Fødevarestyrelsen vurderer, at det nye kontrolkoncept gør det muligt at lave en helhedsorienteret prio-

ritering og tilrettelæggelse af kontrollerne ud fra hensyn til behov og risici.

Fødevarestyrelsen bemærker, at indsatser, der skulle understøtte det nye kontrolkoncept, herunder

kompetenceudvikling og it-understøttelse er blevet udskudt eller ikke igangsat som følge af den bered-

skabsindsats, som veterinærkontrollen skulle bidrage til under covid-19.

Regelforenkling

Fødevarestyrelsen har i forligsperioden forenklet reglerne om sundhedsrådgivning mellem besætnings-

ejer og den praktiserende dyrlæge således, at de i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte besæt-

ningsejers behov. Derudover blev kravene til kvægbesætningsejere justeret, så der fremadrettet kun er

krav om et kursus i forebyggelse af visse sygdomme og lovpligtig medicinhåndtering.

For at sikre data af høj kvalitet til fremtidige antibiotikapolitiske indsatser blev Fødevarestyrelsens me-

dicinregister (VetStat) opdateret. Med det nye VetStat vurderer Fødevarestyrelsen, at det er blevet nem-

mere for Fødevarestyrelsen og dyrlægerne at identificere indberetninger med fejlagtige oplysninger, for

derved at højne datakvaliteten. Afslutningsvis blev reglerne om flokmedicinering ændret, så kravet om

kortere ordineringsperioder og dermed flere dyrlægebesøg bortfaldt. Laboratorieundersøgelser til veri-

ficering af flokbehandling blev fastholdt.

Fødevarestyrelsen vurderer overordnet, at forenklingen af sundhedsrådgivningen til besætningsejere

har haft en positiv effekt, herunder særligt tilpasning af sundhedsrådgivningen til den enkelte besæt-

nings behov. VetStat er nu en central del af grundlaget for den antibiotikapolitiske indsats. Som følge af,

at det opdaterede VetStat blev idriftsat i 2021 vurderer Fødevarestyrelsen, at det er for tidligt at konklu-

dere på det helt konkrete udbytte.

Dyrevelfærd

Under forligsperioden har Fødevarestyrelsen haft fokus på at følge og afrapportere på sundhedsudvik-

lingen i fjerkræbesætninger, der ikke, som kvæg- og svinebesætninger, er omfattet af sundhedsrådgiv-

ningsaftaler. Derudover har der været fokus på formidling af fakta baseret viden, herunder ved inddra-

gelse af Videncenter for Dyrevelfærd (ViD).

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Evaluering af Veterinærforlig 3 og Fødevareforlig 4

Velfærdskontrollen i fjerkræbesætninger har samlet set ikke givet anledning til bekymring i forhold til

antibiotikaforbrug, forekomsten af trædepudesvidninger i slagtekyllingebesætninger og sanktionspro-

center i forbindelse med velfærdskontrollen ved besætninger med slagtekyllinger og æglæggende høner.

Dog er der konstateret en høj forekomst af brystbensbrud hos æglæggende høner.

Endvidere er der siden 2018 gennemført 27 forskningsprojekter under ViD, hvor fokus blandt andet har

været på at sammenligne dyrevelfærd i Danmark i forhold til andre lande. Der er desuden udviklet un-

dervisningsmateriale til grundskolen, afholdt årlige ViD-konferencer, og der er igangsat yderligere otte

forskningsprojekter i 2023.

Den internationale indsats

Den internationale indsats har i forligsperioden bestået i at fremme danske interesser, herunder speci-

fikt at arbejde for at øge den danske indflydelse på EU-reguleringen og den internationale dyresund-

hedsorganisation OIE (WOAH). I forhold til EU-regulering, var hensigten blandt andet at fokusere på

EU’s biproduktforordning

samt dennes samspil med TSE-reguleringen, foderhygiejnereguleringen samt

markedsføringsreguleringen for foder,

samt aktivt at bruge EU’s dyrevelfærdsplatform til at udarbejde

retningslinjer for best practice for hold af hønniker. Endvidere skulle Danmarks internationale indsats

på antibiotikaområdet styrkes med oprettelsen af et såkaldt resistensdiplomati, for at sætte fokus på den

stigende trussel fra antibiotikaresistens uden for EU’s grænser.

På dansk initiativ er det i forligsperioden lykkedes at få lavet retningslinjer med best practice for hønni-

ker. Dertil er der sat fokus på arbejdet i EU-Kommissionen med biprodukt- og TSE-reguleringen med

henblik på at give producenterne mulighed for at anvende animalsk protein i foder til dyr. Derudover er

der på dyrevelfærdsområdet på dansk initiativ og i regi af den såkaldte Vught-gruppe udarbejdet positi-

onspapirer med forslag om en ramme for ny EU-lovgivning for hold af dyr, og om transport af dyr.

Endelig er der i forligsperioden blevet oprettet et resistensdiplomati, hvis formål er at udbrede best

practice fra den danske indsats på antibiotikaområdet. Gennem resistensdiplomatiet har Fødevaresty-

relsen præsenteret den danske indsats på antibiotikaområdet for en lang række udenlandske delegatio-

ner samt deltaget i internationale konferencer og seminarer. Fødevarestyrelsen oplyser, at styrelsen

blandt andet har deltaget aktivt i Codex Alimentarius, hvor der blev udarbejdet en ny guideline for over-

vågning af fødevarebåren antibiotikaresistens samt en opdatering

af en ”Code of Practice” på antibioti-

karesistensområdet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Evaluering af Veterinærforlig 3 og Fødevareforlig 4

2. Evaluering af Fødevareforlig 4

I 2018 blev der indgået en bred politisk aftale om Fødevareforlig 4. Forliget indeholdte fire hovedele-

menter:

Nyt koncept for kontrol og vejledning, Udvikling af datadrevet kontrol og digitale selvhjælps-

værktøjer, Mikrobiologisk fødevaresikkerhed og styrket beredskab og Indsats over for ulovlig import,

brodne kar, svindel og ulovlig nethandel.

Nedenfor gemmegås de enkelte indsatsområder ift. de konkrete initiativer, som indsatsområdet har be-

stået af.

Nyt koncept for kontrol og vejledning

Med forliget blev der for kontrollen særligt sat fokus på indholdet og formålet med kontrollerne

–

færre

kontroller, men samtidig de rette kontroller. Et nyt koncept for kontrol og vejledning har omfattet en

række initiativer, der bl.a. skulle understøtte ambitionen om en fødevarekontrol, der blev mere målrettet

over for virksomheder med udfordringer og i højere grad tilgodeser virksomheder, der kan og vil efter-

leve reglerne.

I januar 2020 implementerede Fødevarestyrelsen et nyt kontrolkoncept på fødevareområdet, hvoraf de

største ændringer var følgende:

•

Hovedparten af fødevarevirksomhederne overgik til stikprøvebaseret basiskontrol i stedet for basis-

kontrol efter faste kontrolfrekvenser

•

Der blev indført to opfølgende kontroller efter sanktioner ved kontrollen

•

Kontrol efter anmeldelse, herunder opfølgning på forbrugerklager, blev en selvstændig kontrolind-

sats

•

Kontrolfokus og kontrolomfang tilpasses i højere grad formålet med kontrollen

•

Kampagnekontrol blev en selvstændig kontrolindsats

Fødevarestyrelsen bemærker, at kontrolresultaterne - siden implementeringen af det nye koncept

–

vi-

ser en stor variation i sanktionsprocenten kontrolindsatserne imellem. På den baggrund vurderer Føde-

varestyrelsen, at det afspejler, at ambitionen om, at kontrolomfang og -fokus skal tilpasses formålet med

kontrollen, samt at den ønskede effekt med en mere målrettet kontrol er indfriet.

Basiskontrollen omfatter indsatserne: starthjælp, frekvensbaseret basiskontrol og stikprøvebaseret ba-

siskontrol. Dybdegående kontrol er indsatser, der supplerer basiskontrollen, og omfatter: kontrol efter

anmeldelse, prioriteret indsats og kampagnekontrol. På kontrollerne er der tid til at gå i dybden med

blandt andet vejledning. Kontrol efter anmeldelse udgør, sammen med prioriteret indsats, de kontrol-

indsatser med den højeste sanktionsprocent i kontrolkonceptet. Det indikerer, at kontrolindsatserne

udføres de rette steder og er berettigede som selvstændige indsatser.

Fødevarestyrelsen oplyser, at erhvervet har udtrykt stor tilfredshed særligt med starthjælp og stikprø-

vebaseret basiskontrol med bedre brug af data til at målrette kontrollen. Endvidere er erhvervet grund-

læggende positiv i forhold til kontrol efter anmeldelse, men er opmærksomme på, at det kan øge omfan-

get af kontroller for den enkelte virksomhed.

Med det nye kontrolkoncept blev der indført to opfølgende kontroller efter sanktioner i virksomheder i

stedet for én. Formålet med dette har været, dels at løfte regelefterlevelsen på længere sigt hos de virk-

somheder, der har fået en sanktion, dels at styrke incitamentsstrukturen og øge den præventive effekt

af kontrollen. Fødevarestyrelsen oplyser, at kontrolresultaterne for 2020 og frem til første halvår af 2023

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Evaluering af Veterinærforlig 3 og Fødevareforlig 4

viser, at knap 20 pct. af virksomhederne fik sanktioner ved første opfølgende kontrolbesøg. Knap 19 pct.

fik sanktioner ved det andet opfølgende kontrolbesøg, selvom første opfølgende kontrol var uden an-

mærkninger. Det bemærkes, at erhvervet efterspørger, at der i flere tilfælde kun skal udføres ét opføl-

gende kontrolbesøg.

Det nye fødevarekontrolkoncept har medført et andet grundlag for smileyordningen end det tidligere

kontrolkoncept. På baggrund af en forbruger- og virksomhedsundersøgelse samt en intern evaluering

har Fødevarestyrelsen gennemført følgende justeringer:

•

Elitesmileyen udgik, og smileyskalaen blev justeret fra fire til tre smileyer pr. 1. januar 2022.

Nye retningslinjer for offentliggørelse og markedsføring af kontrolresultater fandt anvendelse fra 1.

april 2022.

Pr. 1. oktober 2023 skal virksomhederne hænge et nyt smileymærke op i stedet for seneste kontrol-

rapport. Der gennemføres en forbrugerrettet kampagne i oktober/november 2023 for at gøre op-

mærksom på det nye mærke.

Fødevarestyrelsen oplyser, at ændringerne i smileyordningen har mødt kritik hos flere brancheorgani-

sationer, som har ønsket, at det nuværende antal smileyer blev fastholdt. Fødevarestyrelsen vurderer

dog, at justering fra fire smileyer til tre smileyer gør det nemmere for forbrugerne at afkode et kontrol-

resultat.

Endelig er der iværksat initiativer

–som

led i det nye kontrolkoncept

–

der skal medvirke til, at de til-

synsførende mestrer balancen mellem stærk faglighed, kommunikation og professionalisme, så virk-

somhederne oplever et højt fagligt niveau, et ensartet vidensniveau og en sammenlignelig adfærd hos de

tilsynsførende. Fødevarestyrelsen har udviklet og afholdt kompetenceudviklingsforløb i professionel

myndighedsudøvelse. Alle tilsynsførende har gennemgået et udviklingsforløb med fokus på at forebygge

konflikter, ruste de tilsynsførende til svære tilsyn, og skabe fokus på balancen mellem kontrol og vejled-

ning. På baggrund af evalueringer og løbende deltagelse i kursusdagene, vurderer Fødevarestyrelsen, at

forløbet har medvirket til at opnå en udvikling af både faglige og kommunikative kompetencer hos de

tilsynsførende. Der er dog potentiale for at arbejde og udvikle denne indsats endnu mere.

Udvikling af datadrevet kontrol og digitale selvhjælpsværktøjer

Der har været fokus på initiativer, der skal understøtte en fremtidig datadrevet fødevarekontrol- og re-

gulering. Dette skulle være med til at indfri ambitionen om, at kontrollen i højere grad bliver baseret på

risiko- og behovsvurderinger målrettet specifikke virksomheder og produkter.

Fødevarestyrelsen har udviklet en model baseret på

machine learning

med henblik på at understøtte

kontrolreduktioner og implementere målsætningen med det nye kontrolkoncept om en mere målrettet

og datadrevet kontrol. Modellen er henover forligsperioden løbende blevet videreudviklet, forbedret og

gentrænet. Fødevarestyrelsen har oplyst, at modellen samlet set, i samspil med det nye kontrolkoncept,

har understøttet en reduktion på 7.500 kontroller henover forligsperioden. Kontrolresultaterne for

2020 og frem til første halvår af 2023 bekræfter, at modellen grundlæggende har medvirket til at gøre

kontrollen mere målrettet og behovsorienteret, og at kontrolreduktionerne ikke har medført en generelt

dårligere regelefterlevelse.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Evaluering af Veterinærforlig 3 og Fødevareforlig 4

Fødevarestyrelsen bemærker, at erhvervet og kontrolenhederne har tilkendegivet, at modellen giver me-

ning samt, at der overvejende er tiltro til, at modellen kan fokusere kontrollen derhen, hvor behovet er

størst. I forbindelse hermed har Fødevarestyrelsen oplyst, at modellen også fortsat vil kræve udvikling

af interne kompetencer på områder, hvorfor der er også er initieret et samarbejde med relevante myn-

digheder.

Ud over den nye model har Fødevarestyrelsen lanceret en ny digital opstartspakke samt udvalgte områ-

der på

Fødevarestyrelsens hjemmeside, der føder ind i brugerrejsen ’opstart

af virksomhed’. Fødevare-

styrelsen vurderer overordnet, at initiativerne har haft en positiv effekt.

Der er desuden udført en kampagne om ny ’whistleblowerordning’, hvor anmeldelser

indgår i den selv-

stændige kontrolindsats,

Kontrol efter anmeldelse.

Endelig lancerede Fødevarestyrelsen i 2023 en ny hjemmeside med en bedre struktur og mere forståeligt

indhold, mens Min Side er lukket ned.

Desuden er der gennemført tre ”Hjælp til selvhjælp”-indsatser

for at gøre det nemmere for virksomhederne at få den hjælp, de har brug for samt en række øvrige tiltage

som f.eks. IT-værktøjer, der især skal hjælpe små og mellemstore virksomheder til nemt at fastlægge og

fastholde sikker fødevareproduktion.

Mikrobiologisk fødevaresikkerhed og styrket beredskab

Med henblik på at styrke arbejde med mikrobiologisk fødevaresikkerhed og beredskab har Fødevaresty-

relsen implementeret tiltag, der har haft til formål at styrke fødevareberedskabet.

Fødevarestyrelsen har i 2019 løftet kompetencerne i den centrale krisestab. Derudover har Fødevare-

styrelsen påbegyndt digitalisering af kontrollen med tilbagetrækning, som Fødevarestyrelsen vurderer

har været vellykket i forhold til at igangsætte en digital transformation og inddrage eksisterende digitale

løsninger, dog vurderer Fødevarestyrelsen, at der er behov for videre udvikling heraf.

Fødevarestyrelsen har udviklet en fælles myndighedsplatform for opbevaring af DNA-sekvenser fra dyr,

fødevarer og mennesker. Udviklingen af databasen fortsætter i 2024 med sammenlignende værktøjer til

brug for sygdomsopklaring. Fødevarestyrelsen samtidig oprettet et isolatcenter hos DTU for at få gemt

relevante mikroorganismer fra kontrollen, hvilket har været nyttigt ift. at afklare mulige smittekilder til

sygdomsudbrud. Derudover har Fødevarestyrelsen iværksat et projekt mhp. at udbygge og distribuere

viden om fødevarebårne vira til virksomheder, forbrugere og styrelsens tilsynsførende igennem udar-

bejdelse af oplysningsmateriale til storkøkken- og cateringsektoren samt afholdelse af specialiserings-

kursus for tilsynsførende.

Endvidere har Fødevarestyrelsen fortsat indsatsen mod campylobacter, salmonelle og resistens, herun-

der bl.a. udarbejdet handlingsplaner og indsatser for fødevarebårne zoonoser. Fødevarestyrelsen be-

mærker, at der for campylobacter er udarbejdet en handlingsplan, hvorimod der alene er fastsat et mål

om at fastholde det lave niveau for salmonella i produktionen af fjerkræ og grise. For antibiotikaresistens

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Evaluering af Veterinærforlig 3 og Fødevareforlig 4

er iværksat et projekt på DTU, hvor det undersøges, om en ny genbaseret metode (metagenomsekven-

tering) kan benyttes som erstatning eller supplement til den nuværende overvågning af antibiotikaresi-

stens.

Indsats over for ulovlig import, brodne kar, svindel og ulovlig nethandel

Med stigende markedsføring af fødevarer via internettet og stigende interesse i udenlandske fødevarer i

befolkningen, har Fødevarestyrelsen gennemført initiativer, der har skulle fremme fødevarekontrollens

fokus på nethandel af fødevarer og at styrke importkontrollen.

Generelt har Fødevarestyrelsen iværksat initiativer, der understøtter kompetenceudvikling af de tilsyns-

førende og kommunikationsindsatser målrettet både forbrugere og erhverv samt kontrolindsats. Føde-

varestyrelsen vurderer, at den samlede indsats har understøttet bekæmpelsen af svindel og unfair kon-

kurrencevilkår. Derudover har Fødevarestyrelsen understøttet importkontrollen igennem en aktiv del-

tagelse i EU-arbejdet om fortsat implementering og udvikling af EU-forordningen om offentlig kontrol,

samt vejledning af fødevareimportører. Fødevarestyrelsen bemærker, at denne indsats har afledt posi-

tive tilbagemeldinger fra erhvervet.

Med henblik på at tilvejebring faglig styrkelse af indsatsen overfor brodne kar har Fødevarestyrelsen

bl.a. igangsat en udvidet indsats med segmentering af virksomheder med dårlig regelefterlevelse, og

antallet af disse virksomheder faldet. Fødevarestyrelsen vurderer dog, at det ikke entydigt kan konklu-

deres, at det alene skyldes forligsindsatsen.

Afslutningsvis har Fødevarestyrelsens kontrol med kosttilskud omfattet kontrol med anmeldte kosttil-

skud, kontrol af kosttilskud markedsført på nettet og ernærings- og sundhedsanprisninger heraf. Ind-

satsen har medført en mere effektiv og ensartet håndtering af de ofte komplicerede sager, og Fødevare-

styrelsen vurderer, at virksomhederne gennem kontrollen og den medfølgende vejledning får et bedre

kendskab til gældende regler.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Evaluering af Veterinærforlig 3 og Fødevareforlig 4

3. Opsamling på evalueringen

For begge forlig gælder, at forligsperioden faldt sammen med de første to år med covid-19 og følgevirk-

ningerne heraf. Dette har medvirket til, at implementering af forligene i praksis er blevet udfordret og

forsinket.

Evalueringerne viser, at der bør

arbejdes videre med ”One

Health

perspektivet”

herunder således, at

fødevare- og veterinærområdet også i højere grad sammentænkes. Derudover er det for at sikre sunde

dyr væsentligt, at der arbejdes videre med overvågning og indsatser i forhold til regulering af antibioti-

kaforbruget og -antibiotikaresistensudviklingen.

Det anbefales, at kontrollen videreføres og videreudvikles med en øget behovs- og risikobaseret tilgang

med fokus på en modernisering heraf. Fødevarestyrelsen bemærker, at det er vigtigt fortsat at arbejde

med disse indsatser i en ny aftale, således at også veterinærkontrollen i højere grad får en øget data- og

it-understøttelse. Derudover er det vigtigt, at der bliver arbejdet for at skabe rammer for kontrollen, så

der er en større fleksibilitet i kontroltilrettelæggelsen med henblik på at gøre det muligt i endnu højere

grad at udføre en behovs- og risikobaseret kontrol på både fødevare- og veterinærområdet.

Der er fortsat behov for generelt at arbejde videre med interessentrettede indsatser, som kan føre til øget

digital selvbetjening og forbedre brugerservice til

virksomheder og borgere, herunder indsatsen ”Hjælp

til selvhjælp” der har understøttet innovation, og at færre mennesker bliver syge af fødevarer. Indsat-

serne over for ulovlig import, brodne kar, svindel, kontrol med kosttilskud og ulovlig nethandel bør li-

geledes videreføres, da der fortsat konstateres en høj andel af overtrædelser og dårlig regelefterlevelse.

Endelig har forligsperioden vist, at udvikling og robustgørelse af det veterinære beredskab er essentielt

for arbejdet med folkesundhed, sunde dyr og eksporten i Danmark. På baggrund af de erfaringer, som

blev gjort med covid-19 i mink og udbrud af fugleinfluenza og fiskesygdommen IHN, er det nødvendigt

med et styrket forebyggende fokus på smittebeskyttelse. Det kræver et vedvarende arbejde med at ud-

vikle og vedligeholde beredskabet, så det også er robust under en ny krise. Derfor er der brug for en

fremadrettet styrket indsats til understøttelse af veterinære beredskab.