Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 80
Offentligt
2772285_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan havmiljøet konkret vil opleve forbedringer
som følge af, at ministeren har udtalt, at ministeren ikke vil i
forbryderalbummet over ministre, der svigter havmiljøet? Der henvises til
artiklen ”Miljøminister Magnus Heunicke
vil huskes som den, der reddede
vandet. Men tør vi tro på ham?”, Politiken.dk, den 23. august 2023. Og kan
ministeren oplyse, om regeringen er villig til at erkende, at havmiljøet er så
truet, at det må have 1. prioritet og derfor gennemføre initiativer med trawlfrie
zoner i Bælthavet, Kattegat og Nordsøen, implementere yderligere
begrænsninger af kvælstofudledning fra landbruget og stoppe projekter, der har
en klar negativ indvirkning på havmiljøet?
(Peder Hvelplund, EL).
Og
Hvordan vil regeringen imødegå den stigende belastning af havmiljøet og vende
udviklingen til forbedringer inden 2030?
(Marianne Bigum, SF).
Svar
Tilstanden i de danske havområder er dårlig. Vi ved det fra det nationale
overvågningsprogram, NOVANA. Vi ved det fra iltsvindsrapporterne. Vi ved
det fra de regionale tilstandsvurderinger af Østersøen og Nordsøen. Al viden
peger i samme retning. Vi har denne sommer oplevet det værste iltsvind i 20
år.
Jeg er enig i den beskrivelse og det skyldes et svigt over flere årtier. Vi har ikke
gjort nok for at passe på havmiljøet i Danmark gennem lang tid nu.
Der er behov for handling og det deler jeg op i tre hovedkategorier: For det
første genskaber vi landskabets naturlige evne til at tilbageholde kvælstof.
1
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Samrådstale fra åbent samråd den 26/10-23 om havmiljøet
2772285_0002.png
TALEPAPIR
Landskabet kan ikke følge med hvilket resulterer i, at kvælstof ender i vores
fjorde. For det andet stiller vi større krav til landbruget. For det tredje er vi i
gang med at hjælpe den naturlige genopretning på vej i havet og i fjordene. Det
gør vi med konkrete genopretningsprojekter til vands. De tre ting skal ikke
vente på hinanden, men skal alle i gang.
Ifølge eksperterne er udledning af næringsstoffer fra landbruget hovedårsagen
til den dårlige tilstand i fjorde og kystvande omkring Danmark. Derfor har et
bredt flertal her i Folketinget indgået en aftale om grøn omstilling af dansk
landbrug. Den er vi i fuld gang med at implementere.
Vi skal genskabe landskabets naturlige evne til at tilbageholde kvælstof. For at
undgå, at kvælstof vaskes ud i miljøet i store mængder, opkøber vi
lavbundsjorde eller giver landmænd tilskud til at begrænse deres
landbrugsdrift. Så der er forskellige muligheder.
Alene siden sommerferien er der åbnet for puljer med mere end 1 mia. kr. Det
er tilskudsordninger, der finansierer ansøgninger om vådområder,
skovrejsning, minivådområder og lavbundsprojekter. Ordningerne åbnede i
august og september, og der er stadig åbent for ansøgninger. Der skal indgås
mange aftaler om udtagning af lavbundsjord, skovrejsning og vådområder, der
bidrager til et bedre vandmiljø. Senest har vi den 2. oktober åbnet for en ny
pulje på 600 mio. kr. til klima-lavbundsprojekter. Heldigvis er det jo sådan, at
klima og miljøproblematikken her går hånd i hånd. Lavbundsprojekterne er
positive for det ene såvel som for det andet. Og der er allerede kommet 11
ansøgninger om udtagning af omkring 500 hektar ved Vejen, Kolding og
Næstved.
Vi skal nå målene i landbrugsaftalen. Så hvis vi ikke kommer i mål med de
reduktioner, der skal nås med frivillige projekter, så har vi også aftalt en
miljøgaranti. Så der kommer mere regulering, hvis det er nødvendigt.
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Samrådstale fra åbent samråd den 26/10-23 om havmiljøet
2772285_0003.png
TALEPAPIR
Vi stiller i dag krav til landbruget. Indsatsen skal skrues op. Vi har aftalt at
genbesøge landbrugsaftalen, og der skal vi finde vejen frem mod bedre
forudsætninger for, at livet kan vende tilbage i fjordene og kystvandene i hele
Danmark.
Det kan være med mere regulering af, hvordan landbrugeren dyrker.
Eksempelvis udlægning af flere efterafgrøder, som kan optage kvælstof. En
klar forbedring i vandområdeplan tre er at vi ser på de enkelte oplande og
kvælstofreduktioner der er behov for lokalt.
Jeg kommer selv til at følge fremdriften i alle indsatserne meget tæt, og jeg vil
lægge mange kræfter i, så vi får handlet på det, hvis det viser sig at gå for
langsomt.
Så der er en landbrugsaftale, hvor der er taget nogle initiativer. Men det er
tydeligt, det ikke er nok. Derfor er vi i gang med at overveje, hvad der er behov
for af yderligere tiltag. Vi skal efterleve vandrammedirektivet.
Det åbne hav
Vandområdeplaner og landbrugsaftalen har bl.a. fokus på fjorde og kystvande.
Men for vores havområder er der også besluttet en række nye initiativer.
For vi er nødt til at hjælpe med genopretningen af ødelagt natur i havet.
Regeringen og aftalepartierne bag Grøn Fond har afsat 500 millioner kroner til
en Havnaturfond, der blandt andet skal genoprette havnatur og biodiversitet,
men også sikre en balance mellem havnaturen og udbygningen af vindenergi
på havet.
Der genetableres lige nu stenrev mange steder i landet, og næste år forventer vi
at kunne etablere nye stenrev ved Tårbæk Rev, Gilleleje, Nivå og Køge Bugt.
Der er også stenrev på vej i Kattegat og Lillebælt. Og vi komme til at lave
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Samrådstale fra åbent samråd den 26/10-23 om havmiljøet
2772285_0004.png
TALEPAPIR
marine naturnationalparker til havs. Stenrev er hjemsted for mange arter og
vigtige opvækstområder for fiskeyngel. Men genopretning kan ikke stå alene.
Vi indgik i juni en aftale om Danmarks havplan med alle Folketingets partier.
Her har vi aftalt at udpege seks procent af de danske havarealer til strengt
beskyttet natur. Det øges til 10 procent i 2030.
Selv med de nye beskyttede havområder vil fiskeriet i de danske farvande
fortsat være ganske intenst. Vi har områder i Danmark, der mange gange om
året bliver udsat for store, tunge trawl, der slæbes hen over bunden. Det er en
praksis, der går hårdt ud over havbunden og de fisk og dyr, der lever der.
Med aftalen om havplanen har vi allerede forbudt fiskeri med bundslæbende
redskaber i tre områder. Senere på efteråret får vi Fiskerikommissionens
anbefalinger til, hvordan vi gør fiskeriet bæredygtigt og samtidigt passer på
vores havmiljø. Der er behov for en langsigtet løsning.
Der spørges ind til eventuelt kommende anlægsprojekter på havet. Her er det
selvfølgelig helt afgørende, at miljøkonsekvenser for havet belyses grundigt,
inden det eventuelt besluttes at sætte projekterne i gang. Og i den forbindelse
vil jeg gerne have lov at understrege, at alle projekter skal leve op til
direktivkrav på natur- og miljøområdet.
Afrunding
At tilstanden i det danske havmiljø er dårlig, er der ingen i tvivl om. Både i de
indre fjorde, i vores kystvande og ude i det åbne hav.
Vi er i gang, men vi skal gøre mere. Alle værktøjer skal tages i brug. Med
landbrugsaftalen og vandplanerne genskaber vi for det første landskabets
naturlige evne til at tilbageholde kvælstof. For det andet stiller vi større krav til
landbruget. Vi har selvfølgelig fokus på at implementere det, der allerede er
aftalt, men vi har også genbesøget foran os.
4
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Samrådstale fra åbent samråd den 26/10-23 om havmiljøet
2772285_0005.png
TALEPAPIR
Desværre findes der ikke nogen hurtige løsninger. At vende udviklingen og
genskabe et sundt havmiljø bliver et langt sejt træk.
Tak for ordet.
5