Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 73
Offentligt
2770771_0001.png
NOTAT
Rent drikkevand og sikker
kemi
J.nr. 2022-11527
Ref. PEFJH
Den 15. juni 2023
Status 2022 for Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 er en udmøntning af den politiske aftale mellem Socialdemokratiet
og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 udgør Danmarks nationale handlingsplan for bæredygtig anvendelse
af sprøjtemidler og afløser pesticidstrategi 2017-2021.
Af aftalen fremgår, at der hvert år skal udarbejdes et statusnotat for implementering af strategien til
aftalepartierne. Dette notat præsenterer status for indsatserne i 2022.
Hovedmålsætningen for strategien er at nå en rekordlav belastning fra sprøjtemidler. Det er målet, at
der skal anvendes så få sprøjtemidler som muligt, og at de sprøjtemidler, der anvendes, skal være de
mindst belastende. Derudover skal restindholdet af sprøjtemidler i fødevarer være så lavt som muligt,
og der skal iværksættes indsatser, der understøtter, at vi fortsat kan anvende urenset grundvand til
drikkevand.
Strategien omfatter alle brugere af sprøjtemidler, både jordbrugserhverv, golfbaner, offentlige
myndigheder og private haveejere samt forbrugere, fødevarevirksomheder og forhandlere af
sprøjtemidler.
Strategien gennemføres med en række initiativer samlet under indsatsområderne: 1. En rekordlav
pesticidbelastning. 2. Stram praksis for godkendelser, herunder til beskyttelse af grundvandet. 3. En
mere målrettet kontrol. 4. Forskning og fremme af alternativer til sprøjtemidler. 5. Udbredelse af det
gode landmandskab (Integreret Plantebeskyttelse).
Aftalepartnerne til Pesticidstrategi 2017-2021 (S, V, LA, K, DF, RV, SF) blev i en tillægsaftale af d. 11.
januar 2019 enige om henholdsvis at nedbringe risikoen for forurening af grundvandet fra
erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og screene
for væsentligt flere sprøjtemidler i grundvandsovervågningen samt IPM- og resistensindsatser.
Tillægsaftalen dækker perioden til og med 2022, og disse indsatser er derfor gennemført sideløbende.
Da der er forskelle i aftalekredsene, afrapporteres der i et særskilt notat om indsatserne under
tillægsaftalen.
Gennemførelsen af initiativerne sikres af en tværministeriel styregruppe bestående af medlemmer fra
Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Skatteministeriet.
Hovedkonklusioner - indsatser i sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Statusnotat for 2022 for implementering af Aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
2770771_0002.png
Bekæmpelsesmiddelstatistikken omfatter beregning af pesticidbelastningsindikator (PBI),
behandlingshyppighed og fladebelastning for både solgte mængder og forbrug. Ser man specifikt på
udviklingen fra 2020 til 2021, er der sket en stigning i PBI fra 1,66 til 1,76 i 2021. Dette skyldes
primært, at fladebelastningen (B/ha) er steget for vintersæd og raps, mens arealerne med de to typer af
afgrøder ikke har ændret sig markant i samme periode. PBI på 1,76 svarer til en reduktion på 46 % i
forhold til det beregnede niveau i 2011. Målsætningen om en reduktion på 40% er dermed stadig
opfyldt for 2021. Fremadrettet anvendes den nye målsætning, der fremgår af Sprøjtemiddelstrategi
2022-2026, hvor der er fastsat en målsætning om PBI på 1,43 baseret på salgstal i 2025, som vil blive
evalueret i 2026.
Resultaterne fra undersøgelse af sprøjtemidler i varslingssystemet for udvaskning af pesticider til
grundvand (VAP-rapporten) 2019-2021 bliver offentliggjort i 2023 sammen med resultaterne fra
perioden 2020-2022. De væsentligste resultater for den forsinkede rapport for 2019-2021 er
afrapporteret i den ekstraordinære rapport om cyazofamid, som der tidligere er orienteret om.
Aftalepartierne blev enige om, at der inden udgangen af 2022 skulle foretages en analyse af
muligheder og begrænsninger for at fremme udbredelsen af præcisionssprøjtning og lukkede
påfyldningssystemer, herunder muligheder for at fastsætte obligatoriske krav. Denne analyse er
forsinket og forventes færdiggjort i efteråret 2023. Ud over de nævnte forsinkelser er
implementeringen af aftalen i 2021 forløbet planmæssigt. Nedenfor gennemgås de enkelte
indsatsområder.
En rekordlav pesticidbelastning
Statistik og data
I bekæmpelsesmiddelstatistikken offentliggøres hvert år salgstal for bekæmpelsesmidler (både
pesticider og biocider) og tal for forbrug af pesticider baseret på jordbrugernes indberetninger af deres
sprøjtejournaler. I statistikken opgøres pesticidbelastningsindikatoren (PBI), der viser landbrugets
pesticidbelastning for omdriftsarealer i forhold til det konventionelt dyrkede landbrugsareal i 2007.
Udviklingen i PBI viser miljø- og sundhedsbelastningen fra de pesticider, danske jordbrugere køber og
anvender til at bekæmpe ukrudt, svampe og andre skadevoldere i deres afgrøder.
Målsætning baseret på pesticidsalg
I Pesticidstrategi 2017-21 fremgår en målsætning om at reducere pesticidbelastningen baseret på
salgstal med 40 % i forhold til det beregnede niveau i 2011. Målsætningen om en reduktion på 40 %
svarer til en PBI på 1,96. PBI er anvendt som målindikator siden indførsel af den differentierede
pesticidafgift i 2013. Den nye afgift blev vedtaget ved lov i 2012 og implementeret d. 1. juli 2013. I tiden
fra vedtagelse til implementering blev der hamstret pesticider ud fra en forventning om højere afgifter
for udvalgte pesticider. Dette medførte et markant højere salgstal for 2012 og 2013, da der blev
indkøbt pesticider til lager, hvilket betød, at der i mange år har været markante forskelle mellem salgs-
år forbrugsdata med salgstal, der var lavere end forbruget. Disse tidligere meget iøjefaldende forskelle
mellem salg og forbrug, som en effekt af hamstringen i 2012 og 2013, ses nu ikke længere. PBI har i
perioden efter hamstringen (efter 2013) varieret mellem 1,95 og 1,40. Dette svarer til reduktioner på
mellem 40 % og 57 % i forhold til 2011.
Ser man specifikt på udviklingen fra 2020 til 2021, er der sket en stigning i PBI fra 1,66 til 1,76 i 2021.
Dette skyldes primært, at fladebelastningen (B/ha) er steget for vintersæd og raps, mens arealerne
med de to typer af afgrøder ikke har ændret sig markant i samme periode. PBI på 1,76 svarer til en
reduktion på 46 % i forhold til det beregnede niveau i 2011. Målsætningen om en reduktion på 40% er
dermed stadig opfyldt for 2021. Fremadrettet anvendes den nye målsætning, der fremgår af
Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, hvor der er fastsat en målsætning om PBI på 1,43 baseret på salgstal
i 2025, som vil blive evalueret i 2026.
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Statusnotat for 2022 for implementering af Aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
Pesticidforbrug
PBI er ligeledes beregnet for forbruget af pesticider. Dette beregnes på baggrund af jordbrugernes
indberettede sprøjtejournaler. For dyrkningssæsonen 2020/21 ligger PBI på 1,52, hvilket er 48 %
lavere end i 2010/11. I 2020/21 er der sket en stigning i PBI i forhold til 2019/20 fra 1,39 til 1,52. Som
for salgstallene skyldes dette primært, at fladebelastningen (B/ha) er steget for vintersæd og raps,
mens arealerne med de to typer af afgrøder ikke har ændret sig markant i samme periode.
Belastningen fra forbruget af pesticider er overordnet set faldet efterhånden, som lagrene af de
hamstrede pesticider med høj belastning som f.eks. cypermethrin er reduceret. Substitutionen fra
mere belastende til mindre belastende midler ser derfor ud til at være slået igennem på forbruget.
Implementering af Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 i Bekæmpelsesmiddelstatistikken
Af den politiske aftale om Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 fremgår en række ændringer til opgørelser
i bekæmpelsesmiddelstatistikken. En række af disse er implementeret i Bekæmpelsesmiddelstatistik
2021:
Forbrug (og salg) af aktivstoffet glyphosat
For glyphosat fluktuerer de solgte mængder aktivstof pr. hektar (kg/ha) i den seneste femårige
periode, men overordnet ses et stabilt niveau. Forbruget af glyphosat ligger ligeledes på et forholdsvist
stabilt niveau. En sammenligning af salget og det indberettede forbrug af glyphosat viser dog, at der
stadig er betydelig forskel mellem de solgte og forbrugte mængder af glyphosat. Det skyldes
formodentlig, at glyphosat ofte anvendes i perioden mellem to afgrøder, og der derfor er en risiko for,
at landmanden ikke får indberettet, da forbruget normalt knyttes til en afgrøde. Erhvervets
organisationer er opmærksomme på denne problemstilling, og de har de seneste år opfordret
erhvervet til at være opmærksom på at få indberettet glyphosatforbruget. Der kan dog fortsat ikke
måles en effekt af erhvervets igangsatte informationsindsats.
EU-godkendelsen af glyphosat blev i efteråret 2022 administrativt forlænget med et år indtil EFSA har
færdiggjort sin vurdering, derefter skal der i efteråret 2023 tages stilling til en fornyet godkendelse af
glyphosat.
Bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler, som indfører et forbud mod anvendelse af glyphosat til
ukrudtsbekæmpelse efter fremspiring og til nedvisning i foderafgrøder, er sendt i offentlig høring i juni
2023. Anvendelse af glyphosat til ukrudtsbekæmpelse som pletsprøjtning er dog undtaget dette
forbud.
Forbruget af de mest problematiske stoffer
Forbruget af de mest problematiske stoffer følges fremover ved, at der i
Bekæmpelsesmiddelstatistikken årligt opgøres en liste med de fem mest solgte aktivstoffer, der er på
listen over kandidater til substitution det pågældende år. Listen er suppleret med et bidrag fra Institut
for Agroøkologi, Aarhus Universitet (AGRO), der identificerer mulige alternativer til de aktivstoffer,
der indgår på listen. De fem aktivstoffer i opgørelsen for 2021 er aclonifen, tebuconazol, propyzamid,
diflufenican og difenoconazol. Produkter indeholdende disse aktivstoffer kan i dag kun godkendes eller
opnå fornyet godkendelse, såfremt der ikke er produkter på markedet, som kan erstatte disse
produkter, og som ikke selv indeholder aktivstoffer, der fremgår af listen over kandidater til
substitution. AGRO vurderer, at der er alternativer for nogle af de anvendelser, som produkter med
aktivstofferne er godkendt til i dag. Det fremgår af rapporten, at der kan være forskellige årsager til, at
produkter med kandidater til substitution kan være godkendt, selvom der er godkendte alternativer.
Først og fremmest gælder det, at reglerne vedr. listen over kandidater til substitution implementeres
løbende, og der kan således være produkter, der ikke har være ansøgt om fornyelse siden forordningen
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Statusnotat for 2022 for implementering af Aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
trådte i kraft. Det gælder også, at selv om der findes alternativer, vil produkter indeholdende
”kandidater til substitution” kunne godkendes eller opnå fornyet godkendelse,
hvis 1) produktet er
godkendt til mindre anvendelser, som ikke kan undværes, 2) hvis aktivstoffet er nødvendigt for at
forebygge resistens over for andre aktivstoffer, og 3) hvis der ikke findes alternativer (kemiske og ikke-
kemiske) til den ansøgte anvendelse eller effekten/skånsomheden af disse alternativer ikke er
sammenlignelig eller er uforenelige med etablerede IPM strategier. Endelig vil disse produkter også
kunne godkendes eller opnå fornyet godkendelse, såfremt 4) de praktiske eller økonomiske ulemper
forbundet med at anvende alternativerne ikke er overkommelige.
Det økologiske areal
I Bekæmpelsesmiddelstatistik 2021 er der som noget nyt udarbejdet en tabel, der viser udviklingen i
landbrugsarealer i omdrift, som er omlagt eller er under omlægning til økologi. Det antal hektar, det
økologiske areal ændres med pr. år, udgør kun en mindre del i forhold til det samlede konventionelle
areal, og udviklingen i det økologiske areal bidrager derfor minimalt til udviklingen i den samlede
pesticidanvendelse. Betydningen af omlægningen af landbrugsarealer til økologi eller anden
arealanvendelse fremgår til en vis udstrækning allerede i dag af Bekæmpelsesmiddelstatistikken i form
af den relative udvikling mellem PBI og fladebelastning (B/ha). Dette forhold må fortsat anses som
den bedst mulige indikator for betydningen af omlægningen til økologi eller natur baseret på de
tilgængelige data.
Pesticidbelastningen på foder- og konsumafgrøder
Miljøstyrelsen har beregnet et estimat for fordelingen af pesticidbelastningen på foder- og
konsumafgrøder. I opgørelsen anvendes de hovedafgrøder, der allerede indgår i
Bekæmpelsesmiddelstatistikken. Opgørelsen viser, at langt det største areal i omdrift dyrkes med
afgrøder, der falder under gruppen "foder". Dette medfører, at langt den største andel af
pesticidbelastningen falder under denne gruppe. Ser man omvendt på anvendelsen pr. ha., fremgår
det, at fladebelastningen (B/ha) og aktivstofsalget (kg/ha) er markant højere for afgrøder, der falder i
gruppen "human konsum".
Sprøjtemidler til brug i private haver
Opgørelser over salget af sprøjtemidler, der må anvendes af private (ikke-professionelle brugere),
indgår nu i Bekæmpelsesmiddelstatistikken. Der udarbejdes derfor ikke længere en selvstændig årlig
rapport over dette salg. Den samlede udvikling i salget af sprøjtemidler, der må anvendes af private, er
i 2021 faldet markant i forhold til 2020, hvor salget af pelargonsyre steg markant. Generelt ligger de
solgte mængder af aktivstoffer stadig højere end tidligere, da der nu sælges ukrudtsmidler med de
mere let-nedbrydelige aktivstoffer frem for midler med glyphosat. Disse midler skal anvendes i større
mængder for at give samme effekt som glyphosat.
EU’s harmoniserede pesticidindikatorer består af to indikatorer, der baserer
sig på hhv. solgte
mængder af aktivstoffer (både kemiske og mikrobiologiske) og antallet af dispensationer. Begge
indikatorer er senest opgjort for perioden 2011-2021. Indikator I har det højeste niveau for årene 2011
til 2013, hvorefter den for 2014 falder til det laveste niveau for hele perioden. For perioden fra 2015 til
2021 ligger indikatoren på et stabilt niveau. Den samlede udvikling vurderes helt overordnet at være
påvirket af hamstringen af pesticider forud for omlægningen af pesticidafgiften i 2013. Denne
udvikling er nærmere beskrevet i ”Bekæmpelsesmiddelstatistik 2021”.
Udviklingen i jord-til-bord
indikator 2 minder relativt meget om den udvikling, der ses for indikator 1. Der ses et relativt højt
niveau for perioden 2011 til 2013, som bliver efterfulgt af et lavere og relativt stabilt niveau for de
efterfølgende år. For indikator 2 vurderes udviklingen ligeledes at være påvirket af hamstring i
forbindelse med omlægningen af pesticidafgiften. I modsætning til indikator 1 viser beregningen af
indikator 2 en stigning fra 2020 til 2021.
4
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Statusnotat for 2022 for implementering af Aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
2770771_0005.png
Jord-til-bord indikatorerne består af to indikatorer, der baserer sig på solgte mængder (kun kemiske
aktivstoffer indgår heri). Begge indikatorer er senest opgjort for perioden 2011-2020. Indikator 1 ligger
for 2020-data på et niveau, der er 18 pct. højere end baseline (2015-2017). Indikator 2 ligger for 2020-
data på niveau med baseline (2015-2017).
IT-systemet til jordbrugernes indberetning af deres pesticidforbrug (SJI) kører stabilt, og der
indberettes årligt sprøjtejournaldata fra ca. 20.000 jordbrugere. Der er i 2022 brugt ressourcer på
oprydning i databasen med henblik på at registrere en lang række jordbrugsvirksomheder som fritaget
for indberetning, såfremt de dyrker mindre end 10 ha, ikke har pesticidforbrug eller er gartnerier med
en årlig momspligtig omsætning på under 50.000 kr. Endvidere har der været fokus på at påminde
virksomheder, der ikke har indberettet, om at opfylde denne forpligtelse, og der er udsendt en række
påmindelsesbreve og indskærpelser, som i 2023 bliver fulgt op af politianmeldelser, såfremt der ikke
sker indberetning af data.
Stram praksis for godkendelser, herunder til beskyttelse af grundvandet
EU-indsatsen
Den danske indsats har overordnet bidraget aktivt til arbejdet i EU for en mere restriktiv og
helhedsorienteret godkendelsesprocedure ift. sundhed og miljø, herunder grundvand, hvor hensynet
til forskellige eksponeringsveje, korttids- og langtidseffekter samt evt. kombinationseffekter indgår i
risikovurderingen.
Miljøstyrelsen har prioriteret kommentering af udvalgte aktivstoffer, herunder særligt mikrobiologiske
aktivstoffer og arbejdet for, at særligt problematiske aktivstoffer kun godkendes i EU, hvis der ikke er
alternativer, jf. forordningens bestemmelser og initiativerne i Sprøjtemiddelstrategien for at sikre en
restriktiv tilgang og harmonisering af vurderingerne.
I 2022 er der vedtaget fornyet godkendelse i EU for 8 aktivstoffer (heraf 2 mikroorganismer) og 4
aktivstoffer har ikke fået fornyet deres godkendelse (heraf 1 kandidat til substitution). Der er givet
godkendelse til 4 nye mikroorganismer (heraf 3 lav-risiko aktivstoffer). Der er i 2022 ingen
aktivstoffer, som er føjet til listen over kandidater til substitution. Listen over kandidater til
substitution blev opdateret i 2022, hvor en række stoffer blev slettet fra listen fordi stofferne enten
ikke længere er godkendt, eller fordi de er blevet genvurderet og genvurderingen har vist, at de ikke
længere er kandidater til substitution.
Miljøstyrelsen har arbejdet for at fremme godkendelse af mikrobiologiske aktivstoffer i EU. Der er i
2022 godkendt 4 nye mikroorganismer i EU, heraf 3 med lav-risiko status, og der er fornyet 2
godkendelser af mikroorganismer, heraf et som lav-risiko aktivstof.
Miljøstyrelsen har endvidere bidraget aktivt til EU-Kommissionens arbejde med opdatering af
beslutningsprincipper, vejledninger og datakrav for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler og har
deltaget i EFSA ekspertgrupper herom.
Deltagelse i EU- og Nordzone-samarbejdet har medvirket til udvikling og harmonisering af
godkendelsesområdet. Deltagelse i EU-møder, arbejdet med faglige og administrative vejledninger og
Nordzone-samarbejdet er udført som planlagt. Miljøstyrelsen har prioriteret kommentering af
væsentlige EU-vejledninger, herunder vejledning om vurdering af risiko for bier.
5
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Statusnotat for 2022 for implementering af Aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
2770771_0006.png
Derudover har Miljøstyrelsen og Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet (AGRO) deltaget i
arbejdet for at fremme godkendelser af plantebeskyttelsesmidler til brug for afgrøder, der kun dyrkes
på et mindre areal (mindre anvendelser), særligt på gartneriområdet, som Danmark har støttet
finansielt i 2022.
AGRO har gennem deltagelse i arbejdsgrupper medvirket til udvikling af vejledninger og standarder
for forsøgsudførelse og evaluering ift. effektivitetsvurderinger af pesticider. Desuden har AGRO
deltaget i møder for at sikre en opdatering af viden om resistensudvikling i Nordzonen.
For så vidt angår hjælpestoffer har Miljøstyrelsen i 2022 arbejdet på at påvirke Kommissionens forslag
til procedure for at opdatere og udbygge listen over problematiske hjælpestoffer for at sikre afvikling af
problematiske hjælpestoffer i pesticidprodukter.
I 2022 har Miljøstyrelsen i samarbejde med Landbrugsstyrelsen bidraget til arbejdet med at fastlægge
afgrænsningen mellem pesticidforordningen og gødningsforordningen fsva. biostimulanter.
Fødevarestyrelsens deltagelse i EU-arbejdet for fastsættelse af maksimalgrænseværdier har fokus på,
at EU’s maksimalgrænseværdier for pesticidrester hurtigt reguleres efter ny viden om stoffer eller
kostindtag, samt at de foreslåede maksimalgrænseværdier for pesticidrester i foder og fødevarer sættes
på det lavest mulige niveau. Det betyder, at alle forslag til maksimalgrænseværdier gennemgås nøje
både med hensyn til fødevaresikkerhed og med hensyn til at sikre, at maksimalgrænseværdien er
fastsat på det lavest mulige niveau ud fra de indsendte data.
Danmark har i forbindelse med alle foreslåede maksimalgrænseværdier vurderet, om der kunne være
risiko for kombinationseffekter. Denne type vurdering indgår endnu ikke i den fælles EU-vurdering af
foreslåede maksimalgrænseværdier. Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet har i 2022 deltaget
aktivt i arbejdet med en fælles EU-metode til vurdering af mulige kombinationseffekter.
National indsats
Godkendelsesordningen bidrager overordnet til sikker brug og reduceret belastning af natur og miljø,
herunder grundvand, samt menneskers sundhed, herunder at indholdet af pesticidrester i danske
fødevarer er så lavt som muligt. Kontrolresultaterne viser, at danske fødevarer generelt indeholder
færre pesticidrester end udenlandske.
Miljøstyrelsen har i 2022 arbejdet målrettet med at afvikle den eksisterende sagspukkel på
godkendelsesområdet jf. den vedtagne handlingsplan. Der er foretaget screening og evt. afvisning af
ansøgninger, som ikke er komplette. Behandlingen af ansøgninger er prioriteret i overensstemmelse
med de fastlagte prioriteringsprincipper, herunder hurtig behandling af nye midler som kan afhjælpe
manglende bekæmpelsesmuligheder og resistensudvikling, herunder nye lav-risikomidler og
mikroorganismer. Der er i 2022 bl.a. godkendt midler med 2 nye kemiske aktivstoffer til
svampebekæmpelse i hhv. kartofler og raps og en ny mikroorganisme til svampebekæmpelse i
væksthusafgrøder.
Miljøstyrelsen har endvidere i 2022 revurderet alle godkendte midler med aktivstoffet cyazofamid,
som jf. nye forskningsresultater og test i varslingssystemet fører til dannelse af
nedbrydningsprodukterne dimethylsulfamid (DMS) og dimethylsulfaminsyre (DMSA), som udgør en
risiko for udvaskning til grundvand. Som følge af revurderingen er godkendelserne tilbagekaldt, og der
er fastsat korte afviklingsfrister for salg, anvendelse og besiddelse således, at midlerne ikke må
anvendes i den kommende sæson i sommeren 2023. Ligeledes er der i 2022 indført begrænsninger af
anvendelserne af alle clopyralidholdige midler i raps, som følge af fund af rester af clopyralid i
honning.
6
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Statusnotat for 2022 for implementering af Aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
2770771_0007.png
For så vidt angår hjælpestoffer har Miljøstyrelsen i 2022 arbejdet på implementering af EU-
forordningen om uacceptable hjælpestoffer for at sikre afvikling af problematiske hjælpestoffer i
pesticidprodukter i Danmark.
Som følge af gartnerivejledningen (Vejledning om pesticidholdigt spildevand og pesticidholdigt affald
fra væksthusgartnerier nr. 38, 2019) blev der i 2020 indsendt 59 ansøgninger om anvendelser til brug i
åbne væksthuse. Arbejdet med at behandle disse ansøgninger om mindre anvendelser til åbne
væksthuse er afsluttet i 2022.
Miljøstyrelsen har i 2022 arbejdet på næste revision af Nordzone-vejledningen og de danske
vurderingsprincipper samt tillæg til de generelle vurderingsprincipper om vurdering af anvendelser i
åbne væksthuse. AGRO har i 2022 bl.a. bidraget til opdatering af spørgsmål om sædskifte, som indgår
i det IPM-skema, som en stor del af alle jordbrugere skal udfylde. Endvidere har AGRO bidraget til
opdatering af de danske værdier for afsætning af sprøjtevæske på afgrøder.
Der er i 2022 godkendt et nyt middel med et nyt aktivstof, som følge af de ændrede krav til
langtidsstudier, der tidligere var krævet ved langsom nedbrydning af aktivstoffet eller
nedbrydningsprodukter. Aktivstoffet vil medvirke til at forebygge resistens mod svampemidler.
Dispensationer
Der er behandlet 15 ansøgninger om dispensationer til brug i 2022. For alle de 14 dispensationer, som
er givet, gælder, at kravene iht. artikel 53 i pesticidforordningen samt de skærpede krav til alternativer
jf. den nye EU-vejledning fra februar 2021, og de danske krav til at midlerne ikke må udgøre en
uacceptabel risiko for grundvand, miljø og sundhed, er overholdt.
De 13 af ansøgninger var til dispensationer, som også har været ansøgt tidligere, 2 dispensationer var
nye ansøgninger. For 8 af sagerne er aktivstofferne godkendt i EU, heraf er der for 5 af sagerne
godkendt tilsvarende midler i Danmark, men til andre anvendelser. For de øvrige 3 sager er der
indsendt ansøgning om godkendelse af midlerne.
For de resterende 7 sager (3 til Reglone med diquat, 1 til Asulox med asulam, 2 til Gaucho med
imidacloprid, 1 til Cruiser med thiamethoxam) er aktivstofferne ikke godkendt i EU.
3 af dispensationerne er givet til bejdsning af roefrø med ikke godkendte aktivstoffer til eksport til
andre medlemslande i EU, som har givet dispensation til såning af frøene.
Dispensationen til bejdsning af roefrø med Gaucho med imidacloprid til såning i Danmark er afslået i
2022 som følge af ny praksis ift. alternativer, da der ikke er vist begyndende resistens i Danmark og
der findes alternative sprøjtemidler. Der er således ikke givet nogen dispensationer til bejdsning og
såning af frø med forbudte aktivstoffer (neonikotinoider) i Danmark i 2022.
Dispensationerne til Reglone med diquat til nedvisning af spinat og purløg, til nedvisning af kartofler
samt til ukrudtsbekæmpelse i frøgræs og hvidkløver er givet pba. en detaljeret vurdering af de
praktiske og økonomiske udfordringer ved brug af mulige alternativer. Der er fastsat skærpede
risikobegrænsende foranstaltning i dispensationerne ift. sundhed. Diquat udgør ingen risiko for
udvaskning til grundvand pga. stoffets stærke binding til jord.
Miljøstyrelsen vurderer hver enkelt ansøgning ud fra den konkrete anvendelse og på baggrund af den
eksisterende viden. Der er foretaget vurdering af en lang række forhold, fx anvendelsestidspunkt,
7
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Statusnotat for 2022 for implementering af Aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
2770771_0008.png
doseringer, mulige alternativer og mulig risiko for miljø og sundhed. Der fastsættes specifikke
risikobegrænsende foranstaltninger som vilkår for dispensationerne.
Miljøministeriet har afholdt 4 møder med interessenterne i Dialogforum for plantebeskyttelsesmidler i
2022. Miljøstyrelsen har endvidere deltaget i en række møder med interessenter, herunder L&F,
SEGES, Dansk Gartneri, Dansk Golfunion og Dansk Planteværn. Miljøstyrelsen har løbende dialog
med branchen om evt. dispensationsansøgninger og rådgiver om andre muligheder herunder
ansøgninger om regelrette godkendelser, afprøvning af alternativer og IPM-indsatser. Endvidere
prioriterer Miljøstyrelsen ansøgninger om midler, som kan være alternativer til dispensationer i det
omfang, det er muligt.
Offentliggørelse af VAP-rapport 2021 og ekstraordinær rapport om test af cyazofamid
Der er i perioden siden sidste statusnotat offentliggjort den ordinære rapport, VAP-rapport 2021 samt
en ekstraordinær VAP-rapport om test af cyazofamid. Rapporten om cyazofamid viste udbredte fund
over kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter af nedbrydningsprodukterne DMS og DMSA over en
længere periode. Miljøstyrelsen tilbagekaldte på den baggrund de danske godkendelser af produkter
med cyazofamid med virkning fra den 30. januar 2023. Fristen for ophør af salg i detail- og brugsled af
produkter med cyazofamid blev fastsat til den 1. marts 2023, og fristen for ophør af anvendelse og
besiddelse af produkterne er den 1. maj 2023.
Afrapportering af VAP-resultater forekommer normalt én gang årligt, men for resultaterne for
moniteringsperioderne 2019-2021 og 2020-2022 (VAP-rapport 2022 og 2023) er det besluttet at de
bliver afrapporteret i én samlet rapport i tredje kvartal 2023. Bl.a. derfor udkommer rapporten for
perioden 2019-2021 senere end den planlagte udgivelsesdato i november 2022.
En mere målrettet kontrol
Kontrol af brug af sprøjtemidler
Resultatet for kontrolåret 2022 viser en stagnering i antallet af overtrædelser i forhold til kontrolåret
2021. Der er således i begge kontrolår konstateret en gennemsnitlig overtrædelsesprocent på ca. 39.
Resultaterne fra de tidligere år viser, at der generelt er en højere overtrædelsesprocent hos de
professionelle brugere, som er udvalgt via en risikovurdering, end hos de brugere, som er udtaget til
krydsoverensstemmelseskontrol (KO). I kontrolåret 2021 var overtrædelsesprocenten på de
risikoudpegede kontroller 54 pct. mod 32,5 pct. på KO-pesticidkontrollerne. Af tallene for kontrolåret
2022 ses også en effekt af den risikobaserede udtagning, da overtrædelsesprocenten for KO-
populationen er 33 pct., hvor den er 48 pct. i den risikobaserede population. Resultaterne for 2022
viser således samme tendens som resultaterne fra de tidligere år og risikoudvælgelsen har altså det
forventede resultat.
Opgørelsen for både kontrolåret 2021 og kontrolåret 2022 viser desuden, at hovedparten af
overtrædelserne stadig vedrører besiddelse af ulovlige midler, som tidligere har været godkendt i
Danmark. Derudover ses mange overtrædelser af kravet om udfyldelse af det lovpligtige IPM-skema.
Kontrollen af dette er et nyt kontrolområde fra 2021. Derudover er der bl.a. en del overtrædelser af
reglerne om påfyldning, syn og vask af sprøjter, føring af sprøjtejournal og anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler.
Miljøstyrelsen har videreudviklet på, og der er sket begyndende ibrugtagning af, en app til BMD
(Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase) til brug for Kemikalieinspektionens kontrollører.
8
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Statusnotat for 2022 for implementering af Aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
2770771_0009.png
Der er udstedt en revideret bekendtgørelse om syn af sprøjter og en tilhørende vejledning, idet en
række særlige typer af pesticidudbringningsudstyr nu er omfattet af krav om syn. Der er fra 2014-2022
synet ca. 13.000 pesticidsprøjter i Danmark. En del af disse er synet for anden gang og nogle er synet
for tredje gang. Der er i 2022 gennemført ca. 3.200 sprøjtesyn. Landbrugsstyrelsens kontrol har
fundet overtrædelser af krav om syn af sprøjter, som har medført en række politisager. 11 politisager er
i 2022 afgjort ved bødeforlæg i størrelse 5.000 kr. - 10.000 kr. (beror på konkret vurdering af
anklagemyndighed, da der ikke foreligger faste bødetakster).
Der er i IT-systemet MAB (Miljøstyrelsens Autorisationssystem for brug af bekæmpelsesmidler) mere
end 25.000 autorisationer, som giver brugere af pesticider ret til køb og anvendelse af pesticider og
midler til gasning af muldvarpe/mosegrise. I MAB er der ved årsskiftet 2022/2023 registreret i alt 280
forhandlere af pesticider.
Kontrol af import/salg af sprøjtemidler
I 2022 modtog Kemikalieinspektionen 227 kontrolsager med overtrædelser fra Landbrugsstyrelsen
fordelt på 48 sager, hvor kontrollen foregik i 2021 og 179 sager, hvor kontrollen blev foretaget i 2022.
Kemikalieinspektionen færdigbehandlede i 2022 223 kontrolsager fra Landbrugsstyrelsen. Heraf blev
118 sager oversendt til politiet (Anklagemyndigheden), da Miljøstyrelsen vurderede, at
overtrædelserne havde et niveau, der kunne betinge en rejsning af en sigtelse om bødestraf.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion førte i 2022 tilsyn hos 51 forhandlere og importører, heraf 8
mellemhandlere (importører, distributører og ompakkere), 21 forhandlere af meget giftige pesticider,
16 forhandlere af professionelle pesticider (grovvareforhandlere) og 6 forhandlere af ikke-
professionelle pesticider (bl.a. byggemarkeder, planteskoler og anden detailhandel). Der blev
konstateret overtrædelser i forhold til pesticider hos 28 af de 51 forhandlere, hvilket er en
overtrædelsesprocent på 55 %.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2022 fået analyseret 30 plantebeskyttelsesmidler for
indholdet af 25 forskellige aktivstoffer i forskellige kombinationer. Analyserne viste, at alle 30
produkter indeholdt de deklarerede aktivstoffer, og at det målte indhold af aktivstoffer var i
overensstemmelse med det deklarerede indhold.
Kemikalieinspektionen og Toldstyrelsen deltog i 2022 i ”Silver Axe (VII)” ledet af EUROPOL, der har
fokus på import og handel med kopiprodukter af pesticider og illegal handel med pesticider generelt. I
alt deltog 31 lande verden over, og der blev beslaglagt 1.150 ton illegale pesticider inkl. kopiprodukter.
Kemikalieinspektionen modtog i 2022 73 indberetninger fra Toldstyrelsen om tilbageholdt udenlandsk
pesticid ved grænsen. Fra Skattestyrelsen modtog Kemikalieinspektionen tre indberetninger om mulig
ulovlig import af udenlandsk pesticid. Disse indberetninger blev håndteret dels administrativt og dels
ved gennemførsel af fysiske tilsynsbesøg.
Skattestyrelsen overvåger løbende importen fra tredjelande i forhold til om der er tale om godkendte
midler, og om det er registrerede virksomheder, der foretager importen og salget. På den baggrund
foretages der kontrol hos afgiftsregistrerede virksomheder samt hos ikke afgiftsregistrerede
virksomheder. For ikke-godkendte midler varetager Skattestyrelsen tilsyn hos virksomhederne, og
fund af disse midler overdrages til Miljøstyrelsen til videre foranstaltning og vurdering af afgiftspligt.
I 2022 foretog Skattestyrelsen 74 kontroller, heraf 11 kontroller hos registrerede virksomheder og 63
hos uregistrerede virksomheder. Der er fundet fejl i 19 % af kontrollerne, der typisk består af
regnskabsfejl eller misforståelse af reglerne. Specielt godtgørelse ved eksport af bejdsede frø har givet
9
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Statusnotat for 2022 for implementering af Aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
2770771_0010.png
anledning til reguleringer. Der er i perioden nettoreguleret for ca. 2,4 mio. kr. i afgift.
Reguleringsbeløbet er en stigning i forhold til 2021.
Resultater fra kontrollen
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har optalt tilbagemeldingerne fra anklagemyndigheder om
afgørelser i politianmeldelserne. Der er modtaget oplysninger om i alt 89 afgjorte sager i 2022, hvoraf
der er truffet afgørelse om bødevedtagelse af politi i 56 sager, afgørelse ved domstolene i 14 sager, 17
sager er frafaldet og 2 sager har anden afslutning. Den primære forklaring på frafald af sager har i
2022 været politianmeldte overtrædelse af sprøjtesynsbekendtgørelsen, hvor forholdet forældes efter 2
år.
Nedenfor er en opdeling af årets afgørelser fordelt i forhold til kontrolår:
Kontrolår
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Bøde-
vedtagelse
2
9
19
9
16
1
Dom
1
7
4
0
2
0
Sag
frafaldet
0
7
5
3
2
0
Anden
afslutning
0
0
2
0
0
0
Sager
i alt
3
23
30
12
20
1
Kontrol af sprøjtemiddelrester i fødevarer
Kontrol med sprøjtemiddelrester i fødevarer
Fødevarestyrelsen fører kontrol med virksomhederne og analyserer løbende foder og fødevarer på det
danske marked for indhold af rester af pesticider og offentliggør resultaterne. I Fødevarestyrelsens
kontrol har der bl.a. været særlig fokus på importerede fødevarer, og specielt i importkontrollen har
der været fokus på særlige problemafgrøder og oprindelsessteder ved udtagning af målrettede prøver.
Resultaterne fra Fødevarestyrelsens pesticidkontrol danner grundlag for sagsopfølgning ved
overskridelser af maksimalgrænseværdierne. Grænseværdierne er sat så lavt som muligt under hensyn
til, at den tilsigtede effekt under anvendelsen som bekæmpelsesmiddel opnås, men så der samtidig
efterlades mindst muligt i planten. Pesticidresten i fødevaren er således ikke nødvendigvis farlige,
selvom maksimalgrænseværdien er overskredet. Men det er forbudt at markedsføre fødevaren ved en
overskridelse. Det betyder i praksis et salgsstop for de fødevarer, hvor maksimalgrænseværdien er
overtrådt, men hvor indholdet vurderes ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko. Hvis indholdet
derimod er vurderet at kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko, vil fødevaren blive tilbagekaldt fra
alle led, og der vil blive sendt en advarsel til forbrugerne. Ved sanktionering af en overtrædelse af
pesticidrestreglerne, vurderes det, om virksomheden har inkluderet pesticidrester i sin risikoanalyse
samt i hvilket omfang, virksomheden har foretaget korrigerende handlinger i forhold til
overskridelsen. Kontrolresultaterne offentliggøres i en samlet årsrapport samt ved afrapportering af
enkeltresultater i kvartalsvise rapporter.
De samlede resultater for 2021 er offentliggjort i december 2022. Der blev i 2021 undersøgt 1699
fødevareprøver for pesticidrester.
For konventionel frugt blev der fundet restindhold i 60 % af de danske prøver, 95 % af prøverne fra
andre EU-lande og i 82 % af prøverne fra tredjelande. Der blev fundet overskridelser af
maksimalgrænseværdien i henholdsvis 5,7 %, 0,6 % og 8,7 % af prøverne for frugt produceret i DK, EU
og uden for EU. For de danske prøver med indhold over maksimalgrænseværdien drejede det sig om
10
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Statusnotat for 2022 for implementering af Aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
en prøve af jordbær og to prøver af æbler. Disse indhold blev vurderet til ikke at udgøre en
sundhedsmæssig risiko.
For konventionelle grøntsager blev der i 2021 fundet restindhold i 24 % af de danske prøver, i 52 % af
prøverne fra andre EU-lande og i 49 % af prøverne fra tredjelande. Der blev fundet overskridelser af de
fastsatte maksimalgrænseværdier for pesticidrester (MRL) i 2,4 % af prøver fra Danmark, mens der
blev fundet overskridelser af MRL i henholdsvis 1,3 % og 10 % af grøntsager produceret i EU og uden
for EU. De overskridelser af grænseværdien, der blev påvist i danske grøntsager, var en prøve af rucola
og tre prøver af grønkål. Disse indhold blev vurderet til ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko.
I 2021 blev der udtaget i alt 172 mistankeprøver, hvor 99 prøver blev udtaget i projekt for målrettet
kontrol, 62 prøver blev udtaget som specifik EU-mistankekontrol af økologiske fødevarer, og 11 prøver
blev udtaget som skærpet importkontrol (EU-koordineret mistankekontrol, forordning 2019/1793). I
den målrettede kontrol var der overskridelser af maksimalgrænseværdien i 28 % af prøverne, mens der
i den skærpede kontrol (EU-mistankekontrol) var overskridelse i en enkelt prøve svarende til 9 %.
Sprøjtemiddelrester i økologiske fødevarer
Når der findes pesticidrester i økologiske afgrøder skal det undersøges, hvorvidt der er tale om
overtrædelse af økologireglerne. Da økologiforordningerne ikke indeholder bestemmelser om tilladte
restkoncentrationer af pesticider, skal der ved hvert fund foretages en konkret vurdering af indholdet,
og om indholdet evt. kan skyldes en uundgåelig forurening, f.eks. fra tidligere tiders anvendelse eller
vinddrift fra en nabomark. Det undersøges, om forureningen kan være sket på den virksomhed, hvor
prøven er udtaget, eller i et af de tidligere led i distributions-/produktionskæden. Hvis produkterne
eller råvarerne kommer fra udlandet, notificerer de danske myndigheder de udenlandske myndigheder
via OFIS (Organic Farming Information System), som igangsætter en undersøgelse for om muligt her
at finde årsagen til pesticidresterne. Desuden indhentes en vurdering fra DTU Fødevareinstituttet, der
ud fra erfaringer fra tidligere års kontrol, vurderer sandsynligheden for, at der kan være tale om
bevidst anvendelse. Svaret fra DTU og de udenlandske myndigheder ligger til grund for
Fødevarestyrelsens vurdering af, om økologireglerne er blevet overholdt, når der findes indhold af
pesticidrester i en økologisk fødevare.
Der blev i stikprøvekontrollen i 2021 udtaget i alt 176 økologiske prøver. I ti økologiske vegetabilske
prøver (5,7 %) blev der fundet pesticidrester. I fire prøver blev der fundet indehold af spinosad, som er
godkendt til anvendelse i økologisk produktion. Produkterne er derfor i overensstemmelse med
varestandarden. I de resterende seks prøver (3,4 %) blev der påvist pesticider, som ikke er godkendt til
økologisk produktion. Det drejer sig om følgende prøver; broccoli fra Spanien, mungbønne fra Indien,
havregryn fra Sverige, havrekerner fra Sverige, olivenolie fra Spanien og rosiner fra Grækenland.
Havrekerner og olivenolie blev nedklassificeret. Havregryn bibeholdt deres økologiske status. DTU
vurderede, at fundet af pesticidrester i broccolien sandsynligvis skyldtes tilsigtet brug, men
undersøgelsen i Spanien for at finde årsagen til kontamineringen viste ingen overtrædelse af
økologireglerne. Indien fandt ikke årsagen til kontamineringen af mungbønnerne, men de blev trukket
tilbage fra markedet, da en sundhedsmæssig risiko ikke kunne udelukkes pga. indhold af chlorpyrifos.
Vurdering af indhold af myclobutanil i rosiner pågår stadigvæk (august 2023).
Kontrol med pesticidrester i foder
I begyndelsen af 2022 blev foderprøverne fra 2021 færdiganalyseret. I 2021 blev 231 målrettede
stikprøver af fodermidler og foderblandinger m.m. fra danske fodervirksomheder og landbrug
analyseret for indhold af pesticidrester. Pesticidrester blev påvist i 107 (46 %) af de undersøgte prøver.
Ingen af foderprøverne indeholdt et uacceptabelt højt restindhold af pesticidrester. Som for tidligere år
tyder kontrolresultaterne på, at indholdet af pesticidrester i foder på det danske marked generelt ligger
11
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Statusnotat for 2022 for implementering af Aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
på et lavt niveau, der ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for dyrene eller for mennesker, der
indtager de animalske fødevareprodukter.
Analysemetoder til bestemmelse af sprøjtemiddelrester
Fødevarestyrelsen arbejder løbende med at udvikle analysemetoder til bestemmelse af restindhold af
godkendte og forbudte pesticider. Herunder arbejdes der med effektivisering i forhold til
ressourceforbrug, svartider, arbejdsmiljø mv. Derudover fortsætter arbejdet med screeningsmetoder
til restindhold af stoffer, der supplerer det sædvanlige analyseprogram.
Rester af hjælpestoffer
Der er påbegyndt et projekt omfattende en bred kortlægning for dernæst at udpege de potentielt mest
problematiske med henblik på yderligere analyser og evt. risikovurderinger. I 2023 planlægges
analyser for relevante hjælpestoffer i udvalgte prøver, der er udtaget i forbindelse med
Fødevarestyrelsens kontrol med pesticidrester i fødevarer. Dette sker med henblik på at vurdere,
hvorvidt der kan være en sundhedsmæssig risiko ved indtag af udvalgte hjælpestoffer.
Informationsaktiviteter
Fødevarestyrelsen offentliggør kontrolresultater hvert kvartal med fokus overskridelser og i en samlet
årsrapport, som går mere i dybden med en analyse af resultaterne.
Understøttelse af avlernes mulighed for at dyrke afgrøder med færre sprøjtemiddelrester
Fødevarestyrelsen vil understøtte avlernes mulighed for at dyrke afgrøder på en måde, der resulterer i
færre sprøjtemiddelrester ved at bidrage til avleres viden om sprøjtemiddelrester i fødevarer.
Analyseattester for danske prøver er blevet sendt til den relevante avler med det formål at bidrage til
avlerens viden om pesticidrester i egne afgrøder. Her kan avleren se, om hans dyrkningsform har givet
rester, og han kan eventuelt ud fra resultaterne ændre sin dyrkningsstrategi. Avleren kan ligeledes
vælge at anvende resultaterne i forbindelse med rådgivningsbesøg bl.a. med henblik på evaluering af
avlerens anvendelse af pesticider.
Forskning
og fremme af alternativer til sprøjtemidler
Der var i 2022 afsat midler til indsatserne til fremme af Alternative Plantebeskyttelsesmidler og
Bekæmpelsesmiddelforskning. Miljøstyrelsen havde opslag i 2022, og der indkom to ansøgninger til
tilskudspuljen for alternative plantebeskyttelsesmidler og 15 ansøgninger til
Bekæmpelsesmiddelforskningsprogrammet. Af disse gav Miljøstyrelsen tilsagn om helt eller delvist
tilskud til hhv. to og syv ansøgninger.
Udbredelse af det gode landmandsskab (Integreret Plantebeskyttelse)
Innovationsprojekter
Projekt for fire nye IPM-innovationsbrug er sendt i EU-udbud med forventet start i første halvdel af
2023. IPM-skemaet blev i 2022 udfyldt af ca. 11.700 jordbrugere, og skemaet er efterfølgende justeret
forud for jordbrugernes 3. udfyldelse, der pågår frem til fristen den 31. marts 2023.
Golfbaner og stærkt permeable arealer
Miljøstyrelsen finansierede tre projekter med fokus på IPM på golfbaner.
Der blev i 2022 indført forbud mod brug af visse pesticider på befæstede eller stærkt permeable
arealer, som medfører, at det fra 1. januar 2024 ikke længere er tilladt at anvende fx glyphosat-
produkter på bl.a. befæstede arealer i kommuner og i private haver.
12