MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Aarhus Universitets rapport om sæler og skarvers påvirkning af bestande af gedde og aborre i det sydøstlige Danmark.

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 72
Offentligt

Prædation fra sæl og skarv på bestande af

gedde og aborre i det sydøstlige Danmark

Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 23. oktober 2023 |

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Aarhus Universitets rapport om sæler og skarvers påvirkning af bestande af gedde og aborre i det sydøstlige Danmark.

Datablad

Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Kategori:

Titel:

Forfattere:

Institution:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Ekstern kommentering:

Rådgivningsnotat

Prædation fra sæl og skarv på bestande af gedde og aborre i det sydøstlige

Danmark

Thomas Bregnballe og Anders Galatius

Institut for Ecoscience

Ole R. Therkildsen

Jesper Fredshavn

Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her:

http://dce2.au.dk/pub/komm/N2023_49_komm.pdf

Rekvirent:

Bedes citeret:

Miljøstyrelsen

Bregnballe, T. & Galatius, A. 2023. Prædation fra sæl og skarv på bestande af gedde

og aborre i det sydøstlige Danmark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi, 11 s. – Fagligt notat nr. 2023|49

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Foto forside:

Sideantal:

Skarver har ind imellem held med at tage store gedder. Foto: Christine Raaschou-

Nielsen

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Aarhus Universitets rapport om sæler og skarvers påvirkning af bestande af gedde og aborre i det sydøstlige Danmark.

Indhold

Indledning

Sælers prædation på gedde og aborre

1.1

1.2

Antallet af gråsæler og spættede sæler

Sælernes fortæring af gedder og aborrer

Skarvers prædation på gedde og aborre

2.1

2.2

Antallet af skarver

Skarvernes fortæring af gedder og aborrer

Kan prædationens omfang nedbringes

3.1

3.2

3.3

Utilstrækkelig viden

Nedbringelse af prædationen fra sæler

Nedbringelse af prædationen fra skarver

Referencer

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Aarhus Universitets rapport om sæler og skarvers påvirkning af bestande af gedde og aborre i det sydøstlige Danmark.

Indledning

Miljøstyrelsen har den 18. oktober 2023 bedt DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi, Aarhus Universitet om

a) at gøre rede for, hvad der vides om sælers og skarvers antalsmæssige fore-

komst og prædation på gedde og aborre i regionen omfattende sydlige Sjæl-

land, Møn og Lolland-Falster.

b) at vurdere, hvorvidt en reduktion i sælernes og skarvernes antal i regionen

vil bidrage til at genoprette de bestande af gedde og aborre, som lever i brak-

vandsområderne omkring Sydsjælland, Stevns, Møn, Falster og Lolland.

Baggrunden er, at borgmestrene fra seks kommuner omkring Sydsjælland,

Stevns, Møn, Falster og Lolland har henvendt sig til miljøminister Magnus

Heunicke med en anbefaling til en række konkrete handlinger, der skal bi-

drage til at genoprette de bestande af gedder og aborrer i regionens brak-

vandsområder.

I et samarbejde med faglige organisationer har de seks kommuner udarbejdet

en anbefaling til målsætninger og tiltag. I den indgår bl.a. et forslag om

1) at reducere omfanget af prædation fra sæl og skarv, og

2) at udføre undersøgelser, der er nødvendige for at lukke de største huller i

den eksisterende viden.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Aarhus Universitets rapport om sæler og skarvers påvirkning af bestande af gedde og aborre i det sydøstlige Danmark.

Sælers prædation på gedde og aborre

1.1 Antallet af gråsæler og spættede sæler

I området omkring Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster optræder to sælar-

ter, nemlig gråsæl og spættet sæl.

Antallet af gråsæler i området er præget af, at der her er tale om en bestand,

der er i en tidlig fase af genkolonisering. Antallet af gråsæler i den danske del

af Østersøen, herunder området omkring Sydsjælland og Lolland-Falster, er

således lavere, end før arten blev udryddet i området, hvilket skete omkring

år 1900 (Olsen m.fl. 2018; Galatius m.fl. 2020). På hvilepladser omkring Syd-

sjælland og Lolland-Falster blev der i artens fældesæson i 2022 talt 247 gråsæ-

ler (Overvågningsdata, Aarhus Universitet).

Ligesom gråsælen er spættet sæl stadig i en genopretningsfase i dette område

efter hårdt jagttryk indtil fredningen i 1976. På hvilepladser omkring Sydsjæl-

land og Lolland-Falster blev der i artens fældesæson i 2022 talt 833 spættede

sæler (Overvågningsdata, Aarhus Universitet).

1.2 Sælernes fortæring af gedder og aborrer

For begge sælarters vedkommende gælder, at hverken gedde eller aborre er

fundet identificeret som byttedyr i de tilgængelige undersøgelser af fødevalg

fra området (Scharff-Olsen m.fl. 2019; Pittman m.fl. in prep.). Disse to under-

søgelser er foretaget ved analyser af sælers afføring for henholdsvis øresten

og øresten kombineret med DNA. Denne sidstnævnte kombination er en

styrke, da sæler ikke altid spiser hovedet, særligt fra store fisk. De store fisk

kan til gengæld identificeres ved DNA. Disse resultater udelukker dog ikke,

at sæler i området kan æde aborre eller gedde. Der kan således være stor va-

riation i fødevalget i forhold til individ, årstid, periode og lokalområde. Vi

vurderer dog, at sælernes indtag af aborre og gedde er marginalt i området

syd for Lolland-Falster (alle prøver fra området er fra Rødsand). I Stege Nord

blev der i 2018 fundet over 100 døde gedder, der sandsynligvis var dræbt af

sæler (Ebert 2018), og gentagne begivenheder af den slags kan sandsynligvis

påvirke bestanden. Formentlig har der her været tale om enkelte begivenhe-

der og/eller få individer, der har tilegnet sig denne adfærd.

I andre brakvandsområder i Østersøen har man fundet, at gråsæler blandt

andet æder både aborre og gedde (Lundström m.fl. 2010; Kezka m.fl. 2020;

Svensson 2021). Vi har ikke kendskab til prædation på disse fiskearter fra

spættet sæl, hvilket kan bero på, at der er begrænset forekomst af spættet sæl

i brakvandsområderne i Østersøen.

Da gråsæler optræder med forholdsvis få individer i området omkring Syd-

sjælland og Lolland-Falster vurderes det, at gråsæl udøver et beskedent præ-

dationstryk på gedde og aborre i forhold til dengang arten var mere talrig i

området. Spættet sæl er i stadig vækst siden fredningen, og bestanden er

sandsynligvis fortsat lavere i området end den tidligere har været.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Aarhus Universitets rapport om sæler og skarvers påvirkning af bestande af gedde og aborre i det sydøstlige Danmark.

Skarvers prædation på gedde og aborre

2.1 Antallet af skarver

Området omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster udgør et vigtigt om-

råde for skarver både i yngletiden og fra sensommeren til hen på vinteren

(Bregnballe & Rasmussen 2000).

Regionens ynglebestand af skarv voksede fra ca. 300 par i 1976 til ca. 12.600

par i 1993. Frem til år 2000 talte ynglebestanden omkring 10.000 par, men der-

efter gik bestanden ned til knap 6.000 par i 2011. I forbindelse med en stigende

forekomst af sortmundet kutling steg antallet af ynglepar atter og nåede igen

omkring 10.000 par. Siden da er antallet af ynglepar faldet til 6.000 par i 2022-

23 (Fig. 1). Siden 2018 har regionens ynglende skarver været fordelt på 12-13

kolonier, som hver især har huset mellem 2 og 1.800 par.

I sensommeren og hen gennem efteråret bliver regionen opsøgt af skarver fra

andre yngleområder i Danmark (Bregnballe & Rasmussen 2000) samt af skar-

ver fra andre yngleområder beliggende omkring Østersøen (Frederiksen m.fl.

2018). Hovedparten af de gæstende skarver kommer fra Nordtyskland og

Sverige (Bregnballe 2010, Frederiksen m.fl. 2018). Antallet af skarver er

tilsyneladende størst fra midten af august til og med udgangen af oktober,

men der er også skarver, som forbliver i området vinteren over. I øjeblikket

foreligger der ikke data, der gør det muligt at opgøre det samlede antal

skarver, som opholder sig i regionen i sensommeren og om efteråret, men det

skønnes, at antallet i perioder kan overstige 12-15.000 individer. Der er

indikationer på, at antallet af skarver, der benytter regionen i sensommeren,

er aftaget efter 2017.

Figur 1.

Udviklingen i antallet af

ynglepar af skarv i regionen om-

fattende sydlige Sjælland, Møn

og Lolland-Falster i 1999-2023.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Aarhus Universitets rapport om sæler og skarvers påvirkning af bestande af gedde og aborre i det sydøstlige Danmark.

2.2 Skarvernes fortæring af gedder og aborrer

Skarver sluger deres bytte helt, og de svært fordøjelige dele af fiskene, såsom

øresten, gylper skarverne op i en bolle én gang i døgnet. Ørestenene i gylpene

kan afsløre, hvilke fiskearter skarven har ædt, og hvor store fiskene er.

Skarverne fødevalg kan variere meget afhængigt af område og årstid.

Fødevalget blandt de skarver, som yngler i regionen omfattende Sydsjælland,

Møn og Lolland-Falster er sidst blevet undersøgt i 1992-94 (Hald-Mortensen

1995).

Her følger et resumé af, hvad undersøgelserne fra 1992-94 viste om de yng-

lende skarvers prædation på gedde og aborre. Opgørelserne baserer sig på

forekomsten af øresten i 33-59 gylp indsamlet pr. koloni i maj måned. Der er

således blot tale om øjebliksbilleder af fødesammensætningen for et begræn-

set antal af de skarver, der ynglede i området og kun fra en enkelt måned.

I tre kolonier (Ormø på Sydsjælland, Dyrefod ved Nordfalster og Tyreholm

ved Møn) blev der fundet øresten fra aborre i 2-8 % af gylpene fra 1993 og i 0-

11 % af gylpene fra 1994. I de tre undersøgte kolonier udgjorde aborre vægt-

mæssigt 0-11 % af skarvernes samlede føde i maj 1993 og 1994. De fleste af de

præderede aborrer fra Ormø lå i størrelsesintervallet 8-13 cm, mens gennem-

snitslængden af de aborrer, der blev taget af skarverne ved Tyreholm var 19

cm. Aborre udgjorde en væsentlig større andel af føden blandt de skarver, der

ynglede i kolonien i Nakskov Fjord i maj 1993. I 20 af de 33 undersøgte gylp

(61 %), blev der fundet øresten fra aborre. Samlet havde aborre vægtmæssigt

bidraget med 44 % af den mængde fisk, som de 33 skarver havde konsumeret.

Her lå de præderede aborrer i længdeintervallet 8-30 cm med en gennemsnits-

længde på 21 cm.

Øresten fra gedde blev ikke fundet i de skarvgylp, der blev indsamlet i regio-

nen i 1992-94. Det vides dog fra andre områder, at skarver præderer på ged-

der, og det er observeret, at skarver ind imellem prøver at tage store gedder.

Eksempelvis har DTU Aqua i skarvkolonien på Malurtholm, der er belig-

gende ved Møns sydvestende, genfundet mærker fra to gedder, som målte 41

henholdsvis 46 cm.

Det er sandsynligt, at skarvernes tilbøjelighed til at tage gedde og aborre har

ændret sig fra årene 1992-94 til nu. Erfaringen er således, at skarvernes valg

af fisk bl.a. er påvirket af a) de enkelte fiskearters forekomst (dvs. størrelsen

af bestandene), b) i hvilke størrelser fiskene forekommer, og c) hvor vanske-

lige fiskene er at opdage og fange for skarverne.

Der skal også mindes om, at undersøgelserne fra 1990erne ikke fortæller noget

om, i hvilket omfang skarverne i regionen tog aborrer og gedder i sensomme-

ren, efteråret og om vinteren.

Vi vurderer, at det er sandsynligt

a) at nogle af de skarver, der opholder sig i regionen i og uden for

yngletiden, fortsat fortærer aborrer i et vist omfang

b) at områdets skarver også tager gedder.

I modsætning til den sydøstlige del af Danmark, udgør aborre en væsentlig

del af skarvernes føde i visse danske søer og i flere områder i fx den

nordøstlige del af Østersøen. I en undersøgelse i Finland estimerede

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Aarhus Universitets rapport om sæler og skarvers påvirkning af bestande af gedde og aborre i det sydøstlige Danmark.

Heikinheimo m.fl. (2022), at skarvernes prædation maksimalt påførte en

ekstra dødelighed på 4-10 % om året afhængigt af område. I en anden finsk

undersøgelse, hvor estimaterne blev baseret på mærkning af fisk, blev ekstra-

dødeligheden opgjort til maksimalt 5-19 % (Veneranta m.fl. 2020). Samlet blev

det vurderet, at ekstra-dødeligheder i disse størrelsesordner ikke var kritiske

med hensyn til at begrænse størrelsen af områdernes bestande af aborre

(Heikinheimo m.fl. 2022).

En undersøgelser af mærkede fisk i Viborg Sø viste, at skarverne her i

væsentlig grad ernærede sig ved at tage aborre. Prædationens omfang blev

her opgjort til at være så betydelig, a) at det påvirkede størrelses-

sammensætningen i bestanden af aborre i søen, og b) at langt færre aborrer en

ellers overlevede til en alder, hvor de kunne reproducere sig (Skov m.fl. 2014).

Selvom gedde og aborre formentlig kun udgør en beskeden andel af den

samlede mængde af fisk, som skarverne konsumerer i den aktuelle region,

kan det ikke afvises, at den andel af individer af gedde og aborre, der

præderes af skarver er så betydelig, at den i et vist omfang virker

begrænsende på størrelsen af bestanden af gydemodne fisk i visse af

områderne omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster.

Nærværende opgørelser og vurderinger begrænses af utilstrækkelig viden

om, hvorvidt de skarver, som optræder i regionen i disse år, ernærer sig ved

at tage aborrer og gedder.

Det forekommer, at skarver tager

forholdsvis store gedder. Foto:

Christine Raaschou-Nielsen.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Aarhus Universitets rapport om sæler og skarvers påvirkning af bestande af gedde og aborre i det sydøstlige Danmark.

Kan prædationens omfang nedbringes

3.1 Utilstrækkelig viden

Den eksisterende viden om i hvilket omfang sælerne og skarverne, der optræ-

der omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster tager gedder og aborrer, er

som nævnt begrænset. Derfor er det vanskeligt at afgøre, om det via forval-

tende tiltag vil være muligt at nedbringe skarvernes og sælernes negative på-

virkning af områdets bestande af gedder og aborrer.

Med opdateret viden om skarvernes fødevalg og en eventuel mærkning af

fisk samt efterfølgende søgning efter mærker inde i regionens skarvkolonier

og på skarvernes rastepladser, vil der kunne etableres et mere sikkert

grundlag for at vurdere, om en nedbringelse af skarvernes antal vil føre til

mærkbart større bestande af gedder og aborrer i regionen.

3.2 Nedbringelse af prædationen fra sæler

Som nævnt kendes der fra Stege Nor eksempler på, at sæler har udøvet bety-

delig prædation på store gedder, inden de har gydt. Formentlig er der tale om

enkelte begivenheder og/eller få individer, der har tilegnet sig denne adfærd.

Det er muligt, at der kan udvikles metoder, som gør det muligt at bort-

skræmme eller regulere de sæler, der forsøger at svømmer ind i for eksempel

Stege Nor. Brug af sådanne metoder kunne måske med succes begrænses til

den periode af året, hvor de gydemodne gedder er under særlig risiko for at

blive præderet.

De foreliggende data om sælernes fødevalg er næppe repræsentativ for sæ-

lernes valg af fisk i hele regionen. Men vi finder det alligevel sandsynligt, at

langt hovedparten af de sæler, som optræder i regionen, kun i begrænset om-

fang tager gedder og aborrer. Derfor vurderer vi, at eventuelle forsøg på at

reducere størrelsen af de to sælarters lokale bestande enten ikke eller kun i

begrænset omfang vil kunne bidrage til genoprette brakvandsbestandene af

aborre og gedde i området omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster.

3.3 Nedbringelse af prædationen fra skarver

På baggrund af det begrænsede materiale, der for 30 år siden blev indsamlet

om de ynglende skarvers fødevalg, er det vanskeligt at vurdere, i hvilket

omfang prædationen fra skarv udgør en væsentlig presfaktor for bestandene

af aborre og gedde i brakvandsområderne omkring Sydsjælland, Møn og

Lolland-Falster. Men fødeundersøgelserne fra midten af 1990erne viste, at de

skarver, der dengang ynglede i kolonien i Nakskov Fjord, i høj grad ernærede

sig ved at tage aborrer. Hvis det fortsat er tilfældet, at skarverne i visse af

regionens kolonier i væsentlig omfang dækker fødebehovet ved at konsumere

aborrer, kan det ikke afvises, at en nedbringelse af det lokale antal ynglende

skarver, vil kunne fremme de lokale aborrebestandes muligheder for at gå

frem.

Men generelt bidrager de to arter af fisk formentlig kun i mindre omfang til

at dække skarvernes samlede fødeindtag i regionen. Derfor forudses det, at

det vil blive vanskeligt, at opnå en væsentlig reduktion i den dødelighed, som

skarverne samlet set påfører de lokale bestande af gedde og aborre.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Aarhus Universitets rapport om sæler og skarvers påvirkning af bestande af gedde og aborre i det sydøstlige Danmark.

Referencer

Bregnballe, T., 2009. Skarven. – Hæfte nr. 17 i serien Miljøbibliotektet. Dan-

marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet og forlaget Hovedland.

http://www2.dmu.dk/Pub/MB17.pdf

Bregnballe, T., Rasmussen, T. 2000. Post-Breeding Dispersal of Great Cormo-

rants

Phalacrocorax carbo sinensis

from Danish Breeding Colonies. – Dansk Or-

nitologisk Tidsskrift 94: 175-187.

Ebert, K.M., 2018. Bekymring for brakvandsgedderne på Møn. Sportsfiske-

ren.dk.

https://www.sportsfiskeren.dk/natur-og-fiskeripolitik/nyhe-

der/2018 /02/bekymring-for-brakvandsgedderne-paa-moen

Galatius, A., Teilmann, J., Dahne, M., Ahola, M., Westphal, L., Kyhn, L.A., Paw-

liczka, I., Olsen, M.T., Dietz, R., 2020. Grey seal

Halichoerus grypus

recolonisation

of the southern Baltic Sea, Danish Straits and Kattegat. – Wildlife Biology 2020

(4) doi: 10.2981/wlb.00711.

Frederiksen, M., Korner-Nievergelt, F., Marion, L., Bregnballe, T., 2018. Where

do wintering cormorants come from? Long-term changes in the geographical

origin of a migratory bird on a continental scale. – Journal of Applied Ecology

55, 4. https://doi.org/10.1111/1365-2664.13106

Hald-Mortensen, P., 1995. Danske skarvers fødevalg 1992-1994. – Rapport. Skov

& Naturstyrelsen, Miljø og Energiministeriet.

Heikinheimo., O., Marjomäki, T.J., Olin, M., Rusanen, P., 2022. Cormorant pre-

dation mortality of perch (Perca

fluviatilis)

in coastal and archipelago areas,

northern Baltic Sea. – ICES Journal of Marine Science 79: 337-349.

Keszka, S., Panicz, R., Stepanowska, K., Biernaczyk, M., Wrzecionkowski, K.,

Zybała, M., 2020.

Characteristics of the grey seal (Halichoerus grypus) diet in

the Vistula River mouth (Mewia Łacha Nature Reserve, southern Baltic Sea),

based on the osteological and molecular studies of scat samples. – Oceanologia

62: 387-394.

Lundström, K., Hjerne, O., Lunneryd, S.G., Karlsson, O. 2010. Understanding

the diet composition of marine mammals: grey seals (Halichoerus grypus) in

the Baltic Sea. – ICES Journal of Marine Science 67: 1230–1239.

Olsen, M.T., Galatius, A., Harkonen, T., 2018. The history and effects of sealfish-

ery conflicts in Denmark. – Mar Ecol Prog Ser 595: 233-243.

Pittman, A., Galatius, A., Teilmann, J., Dietz, R., Jarnit, S., Andersen, S.M., Mur-

ray, D., Zepeda, L., Fordyce, S.L., Haile, J., Møller, P.R., Bunce, M., Gilbert,

M.T.P., Olsen, M.T., in prep. When protected becomes pest: Molecular diet anal-

ysis of grey seals (Halichoerus grypus) and harbour seals (Phoca vitulina) in

Denmark in light of the seal-fisheries conflict. – Manuscript in prep.

Scharff-Olsen, C.H., Galatius, A., Teilmann, J., Dietz, R., Andersen, S.M., Jarnit,

S., Kroner, A.M., Botnen, A.B., Lundstrom, K., Moller, P.R., Olsen, M.T., 2019.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Aarhus Universitets rapport om sæler og skarvers påvirkning af bestande af gedde og aborre i det sydøstlige Danmark.

Diet of seals in the Baltic Sea region: a synthesis of published and new data from

1968 to 2013. – ICES Journal of Marine Science 76: 284-297.

Skov, C., Jepsen, N., Baktoft, H., Jansen, T., Pedersen, S., Koed, A., 2014. Cormo-

rant predation on PITtagged lake fish. – Journal of Limnology

73:

177-186.

https://doi.org/10.4081/jlimnol.2014.715

Svensson, R., 2021. Development of northern pike (Esox

lucius)

populations in

the Baltic Sea, and potential effects of grey seal (Halichoerus

grypus)

predation.

Second cycle, A2E. Öregrund: SLU, Dept. Of Aquatic Resources.

http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:slu:epsilon-s-16455

Veneranta, L., Heikinheimo., O., Marjomäki, T., 2020. Cormorant (Phalacrocorax

carbo)

predation on a coastal perch (Perca

fluviatilis)

population: estimated ef-

fects based on PIT tag mark-recapture experiment. – ICES Journal of Marine

Science 77: 2611–2622.